Undervisningsudvalget 2016-17
L 85 Bilag 5
Offentligt
1699881_0001.png
Sagsnr.: 028.193.351
Undervisningsministeriet
December 2016
Supplerende høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervs-
uddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)
1. Indledning
Høringsnotat over lovforslaget (lovforslag nr. L 85 af 17. november 2016) er sendt til Børne- og Un-
dervisningsudvalget den 24. november 2016 (L 85 - Bilag 1).
2. Senere indkomne høringssvar
Undervisningsministeriet har den 28. november 2016 modtaget høringssvar fra KL over lovforslaget (L
85).
KL har anført, at der med lovforslaget lægges op til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samlet set
videreføres uændret med et beløb på kr. 2.837 i 2017 (2017-p/l). Dog sker der en justering af de to bi-
drag til hhv. uddannelsesbidraget og VEU-bidrag med henblik på at finansiere en forhøjet lønrefusion i
2017 for alle elever under erhvervsuddannelse. Endvidere anføres det, at lovforslaget desuden indebæ-
rer, at der for 2017 indføres to statsfinansierede bonusordninger til arbejdsgivere, der tager elever under
erhvervsuddannelse. Den ene bonusordning omfatter bonus til arbejdsgivere, der tager elever inden for
såkaldte fordelsuddannelser, mens den anden bonusordning er rettet mod arbejdsgivere, der øger antal-
let af elever i forhold til årene 2014-2016.
KL hæfter sig ved, at det samlede arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke påvir-
kes af nærværende forslag og har på den baggrund ikke yderligere bemærkninger.
Ministeriets bemærkninger:
KL’s høringssvar giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget. Høringssvaret flugter med vurderin-
gen i høringsnotatet, at der er generel opbakning til lovforslaget, med hvilket regeringen lægger op til at
gennemføre de initiativer på praktikpladsområdet, som efter trepartsaftalen skal have virkning i eller for
2017. Regeringen vil senere i indeværende folketingsamling fremsætte lovforslag med sigte på udmønt-
ning af trepartsaftalens øvrige praktikpladselementer, fx dimensionering og fokus på håndhævelsen af
EMMA-kriterierne, samt yderligere tiltag i udskolingen, herunder folkeskolernes samarbejde med virk-
somheder og erhvervsskoler samt fremrykning af erhvervspraktikken i folkeskolen, m.v.