Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 85:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser. (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 17.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører i rækken er hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokratiet.

Mange tak. Det er en god dag for Danmark i dag, synes jeg. Og det er en god dag for Socialdemokratiet, fordi vi kommer et lille stykke nærmere på at løse et væsentligt samfundsproblem, nemlig manglen på praktikpladser. Selv om regeringen egentlig for nylig har afvist, at der mangler faglærte i fremtiden, er det et synspunkt, de står temmelig alene med. Både Dansk Arbejdsgiverforening, som siger, at vi kommer til at mangle 60.000 i år 2025, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, LO, Dansk Industri og alt, hvad der kan krybe og gå, er sådan set rimelig enige om, at vi kommer til at mangle faglærte.

Derfor er det også glædeligt, at regeringen nu selv vælger at fremsætte et lovforslag efter nogle trepartsforhandlinger, som efter Socialdemokratiets vurdering vil afhjælpe manglen på praktikpladser og dermed øge andelen af faglærte i det danske samfund. Så den model, regeringen har fremlagt efter aftale med fagbevægelsen og arbejdsgivernes organisationer, bygger på de samme principper som det forslag, vi fra Socialdemokratiets side selv har foreslået i et stykke tid, nemlig at virksomheder, der tager få elever, skal betale mere til virksomheder, der tager flere elever. Det er en model, som regeringen tidligere har afvist som løsning på praktikpladsmanglen, og derfor er vi selvfølgelig ekstra glade for, at det alligevel er lykkedes os at få det her lovforslag fremsat.

Vi havde nok forestillet os en mere simpel og gennemskuelig model for at foretage den her omfordeling mellem virksomhederne, men vi har også respekt for, at det skulle være en model, der kunne samle opbakning i erhvervslivet, og derfor får vi så nu i første omgang en forholdsvis kompliceret model. Min personlige vurdering er nok, at vi kommer til at justere flere af detaljerne i de kommende år, efterhånden som vi ser virkningerne af den nye lovgivning. Men den tid, den sorg.

Lige nu har vi grund til at glæde os over, at man får indbygget et håndtag i lovgivningen, man får i hvert fald taget de første skridt i den retning, som man efterfølgende kan dreje på, hvis man ønsker at øge den økonomiske gevinst ved at tage et uddannelsesansvar. Socialdemokratiet er af den opfattelse, at både arbejdsgivere og Folketing gennem mange år har svigtet tusindvis af unge ved ikke at have tilstrækkeligt med praktikpladser. Det går simpelt hen ikke, hvis vi fortsat ønsker at fastholde et erhvervsuddannelsessystem, der veksler mellem skoleophold og praktik i en rigtig virksomhed, og derfor er der i dag grund til at glæde sig over, at arbejdsgiverne i deres høringssvar signalerer, at de er klar til at tage det ansvar. Nu er det så vores tur som Folketing.

Vi støtter forslaget og ser frem til en god behandling af forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Danmark har brug for, at flere tager en faglært uddannelse. Jeg er selv så stolt af at være faglært, og vi har brug for endnu flere, der stiller sig op i den kø. Det er utrolig vigtigt, at der er indgået en trepartsaftale mellem den tidligere V-regering og så arbejdsmarkedets organisationer. Det er i mine øjne en god aftale, som netop fokuserer på at skabe de praktikpladser, som mangler, og lovforslaget her indeholder elementer fra trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser.

Det er en aftale, som har det klare mål, at der skal skabes 8.000-10.000 flere praktikpladser, for det er altafgørende for at få flere faglærte, at der er praktikpladser. Alt for længe har der været en usikkerhed i mange erhvervsuddannelser. Usikkerheden bestod i, om man reelt kunne gøre sin uddannelse færdig, hvis der ikke var en praktikplads, og et tilbud om en skolepraktikplads er altså bare ikke det samme som at være ude i den virkelige verden, ude på en rigtig arbejdsplads.

I Dansk Folkeparti har vi altså forholdt os kritisk til især arbejdsgivernes deltagelse i forhold til at skabe de her nødvendige praktikpladser, og derfor hilser vi det også velkommen, at man har rykket sig i den rigtige retning i forhold til den trepartsaftale, der er blevet indgået.

Noget af det, som vi i Dansk Folkeparti har ønsket og også meldt offentligt ud, er, at AUB-bidraget skulle justeres. Det skulle sådan set ikke kunne betale sig for en virksomhed at sige nej tak til at tage elever ind, når man så samtidig godt kunne bruge arbejdskraften, altså nogen, som allerede var udlært. Vi har i Dansk Folkeparti været tilfredse med den aftale, som er blevet indgået, fordi der har været søgt nogle kompromiser, og vi kan i hvert fald se, at arbejdsgiverne har givet sig på det her område, så det er positivt.

Men vi er jo langt fra i mål endnu. Der er lavet flere politiske aftaler, også her på Christiansborg, på det her område, og jeg har også selv været med til at indgå nogle af dem, altså om praktikpladser, og det er klart, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig hele tiden vil holde øje med, om man lever op til de målsætninger, som man har lagt for sig i trepartsaftalen. Vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan, for at holde arbejdsgiverne i ørerne, så de vigtige praktikpladser også skabes.

I Dansk Folkeparti kan vi støtte lovforslaget. Vi ved jo, der kommer nogle flere lovforslag på det her område. Det her er noget, der gælder fra 2017, men vi kan altså se frem til at behandle nogle flere sager omkring trepartsaftalen, og det vil jeg også på Dansk Folkepartis vegne se frem til.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er fru Anni Mathiesen som ordfører for Venstre.

Tak for det, formand. I dag førstebehandler vi L 85, der, som det også tidligere er blevet sagt, er en delvis udmøntning af den her trepartsaftale, som den tidligere Venstreregering og arbejdsmarkedets parter indgik tilbage i august måned i år. I Venstre stemmer vi naturligvis for det her lovforslag, og det gør vi med rigtig stor glæde. Vi mener nemlig, at det er en rigtig vigtig og faktisk også enormt god aftale, at vi nu får sat mere fokus på at få skabt flere praktikpladser.

Det er altså meget glædeligt, at arbejdsmarkedets parter sammen med den tidligere Venstreregering tog det fælles ansvar for at sikre, at fremtidens unge også får plads på arbejdsmarkedet, og jeg vil også gerne på Venstres vegne kvittere for, at arbejdsmarkedets parter på den måde var med til at tage det her ansvar.

Når jeg møder erhvervsskoleelever rundtomkring i landet, hører jeg næsten altid om den store udfordring, der er, med at finde praktikpladser, og vi ved, at det er en udfordring, som jo nogle gange desværre også spænder ben for, at rigtig mange dygtige unge mennesker, som ellers går rundt med en stor drøm, måske ikke kan blive faglært. Derfor er det her skridt, som er det første skridt, et vigtigt skridt at tage for at få fokus på at få skabt flere praktikpladser.

Trepartsaftalen er jo på den måde en håndsrækning til de unge mennesker, som gerne vil have en erhvervsuddannelse, og som kæmper for at finde praktikpladserne, og med aftalen her ved vi, at der jo arbejdes på, at der skabes omkring mere end 2.000 ekstra praktikpladser allerede fra 2018. Det gør mig utrolig fortrøstningsfuld, at det her har kunnet lade sig gøre, altså at man har kunnet lande en ambitiøs trepartsaftale, og jeg er overbevist om, at aftalen vil være med til at sikre, at der på den måde også kommer kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked.

Det er vigtigt, at vi sætter ind for at imødegå det her problem, og jeg må sige, at det jo ellers kan få store og også fatale konsekvenser for det danske samfund generelt, og derfor er det den rette vej at gå nu, altså at man har fået lavet en fælles aftale for, hvordan vi får løst opgaven. Der er fra den tidligere regerings side opstillet nogle ambitiøse og konkrete mål for, hvor mange der i fremtiden skal tage en erhvervsuddannelse, og trepartsaftalen er med til, at vi kommer et skridt i den rigtige retning for at nå det mål.

L 85 er altså forhåbentlig med til at løse en udfordring, som vi står over for, og jeg kan selvfølgelig til slut også meddele, at i Venstre stemmer vi for det her lovforslag, og samtidig skulle jeg også hilse fra De Konservative og fortælle, at det gør de også.

Tak til Venstres ordfører, og den næste taler er hr. Jakob Sølvhøj som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I Enhedslisten tvivler vi stærkt på, at den trepartsaftale om praktikpladser, der blev indgået tilbage i august måned, i nævneværdigt omfang vil bidrage til at løse praktikpladsproblemet. Der er ellers hårdt brug for initiativer, der kan ændre den katastrofale mangel på praktikpladser, som i september måned blev opgjort til at være på lidt over 14.000.

Efter vores opfattelse er der ikke rigtig noget i trepartsaftalens konkrete indhold, der for alvor sandsynliggør, at den overordnede målsætning om over en årrække at øge antallet af praktikpladser med 8.000-10.000 faktisk kan realiseres. Og skulle det alligevel være tilfældet, vil det være meget langt fra at løse det egentlige behov for praktikpladser. Det er jo sådan, at der er formuleret en målsætning om, at vi i 2025 skal have opnået, at 30 pct. af en ungdomsårgang får en erhvervsuddannelse. Det er jeg fuldstændig enig i, men det betyder altså, at praktikpladsbehovet er langt, langt større end det, der er den overordnede målsætning.

Vi mener kort sagt, at der er alt for meget varm luft i trepartsaftalens målsætning. Vi mener, at det kortsigtede mål om 2.100 flere praktikpladser i 2018 på den ene side er meget lidt ambitiøst og på den anden side også er meget uklart. For man skal bemærke, at væksten på de 2.100 pladser skal ses i forhold til niveauet for 2016, som vi jo af gode grunde ikke kender endnu.

De på den ene side uklare og på den anden side uambitiøse mål for aftalen afspejler meget godt de lovgivningsmæssige redskaber, der skal anvendes, for at nå målene. I Enhedslisten synes vi, at det som udgangspunkt er meget fornuftigt, at man bruger økonomiske incitamenter til at belønne de arbejdsgivere, der opretter flere praktikpladser, og at man omvendt straffer de arbejdsgivere økonomisk, der ikke løfter deres del af arbejdsgivernes fælles forpligtelse til at skaffe flere praktikpladser. De beløb, der er aftalt i trepartsaftalen, er bare efter Enhedslistens opfattelse alt for små til for alvor at være et økonomisk incitament for arbejdsgiveren til at ændre praksis.

Hvad hele konstruktionen om fordelsuddannelser angår, er vi svært bekymrede for, at de betingelser, der opstilles, for at udløse en bonus, er alt for kringlede og måske i sidste ende kan vise sig – sammen med den dimensioneringsbestemmelse, der ligger – at komme til at påvirke praktikpladsantallet i negativ retning. Vi mener derfor, at det er utrolig vigtigt at følge udviklingen tæt, og at man er klar til hurtigt at ændre på konstruktionen, hvis den viser sig ikke at virke positivt.

Alt i alt er vi altså af den opfattelse, at trepartsaftalen er langt fra at løse praktikpladsproblemet. Men jeg vil også sige, at som flere andre talere har været inde på, er det jo som bekendt ikke den samlede praktikpladskonstruktion, der skal udmøntes i det her forslag. Og vi vil også godt anerkende, at de elementer, der er indeholdt i forslaget, kan være et lille skridt i den rigtige retning.

Vi er som sagt skeptiske over for konstruktionen med fordelsuddannelser, men vi håber, at forslaget samlet set kan bidrage til en mindre forøgelse af antallet af praktikpladser, og ud fra den samlede vurdering vil vi derfor støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne bare lige bruge lejligheden til at stille et uddybende spørgsmål til ordførertalen, for er det korrekt forstået, at Enhedslisten egentlig ikke anerkender den trepartsaftale, som er indgået, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der jo er enige om at tage fat på modellen på den her måde? Er det rigtigt forstået, eller hørte jeg forkert i ordførertalen?

Ordføreren.

Altså, jeg anerkender jo, at den er indgået. Og som spørgeren ved, har jeg haft min rod i fagbevægelsen gennem mange år. Omvendt har jeg også den opfattelse i dag, og det havde jeg også, da jeg sad i fagbevægelsen, at det jo ikke er sådan, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne kan forpligte Folketinget til noget, fordi de indgår en trepartsaftale med regeringen. Så naturligvis lytter vi, når parterne agerer i den her sag. Det er også sådan, man styrer hele erhvervsuddannelsessystemet. Men vi mener sådan set ikke, at de tre parter kan forpligte Folketinget til noget, hvis Folketinget synes, at der er klogere løsninger, der skal anvendes i stedet for.

Spørgeren.

Nu ved jeg godt, at det er begrænset, hvor meget tid vi har, men jeg kunne godt tænke mig at spørge direkte: Hvad mener Enhedslisten så skulle være den klogere løsning? I ordførertalen nævnte ordføreren, at bonussen var for lille. Hvad skal der til, for at Enhedslisten mener, at den her bonus er stor nok?

Ordføreren.

Man skal jo se på kombinationen af det, der er lagt frem her, og så det, der fremlægges en gang i foråret, hvor det her er belønningsdelen og det andet er strafdelen. Jeg skal ikke her slynge et ganske præcist tal ud, men jeg er overbevist om – også ud fra de forskellige reaktioner, der har været, fra eksperter på området, fra kritiske parter på området – at det er den almindelige vurdering, at det her ikke rykker noget videre.

Så overordnet vil jeg sige, at det skal være sådan, at det er dyrere for en arbejdsgiver ikke at oprette en praktikplads end at oprette en praktikplads, og det har man slet ikke nået med de her talstørrelser.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler er hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Først vil jeg naturligvis sige tillykke med udnævnelsen til den nye minister. Jeg er sikker på, at vi nok skal få et godt samarbejde.

Vi er selvfølgelig på linje med trepartsaftalens præmis om, at adgangen til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i Danmark er en forudsætning for vækst og velstand i fremtiden. Der er det jo meget vigtigt at der er faglært arbejdskraft. Det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne bliver noget, der kommer seriøst ind i unge menneskers overvejelser, når de skal vælge en vej efter grundskolen.

Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, at erhvervsuddannelserne bliver attraktive, er, at man som uddannelsessøgende er sikret en praktikplads i forbindelse med uddannelsesforløbet. Det her med at sikre et udbud af praktikpladser er en meget, meget vigtig opgave, som vi er glade for at arbejdsmarkedets parter er kommet frem til en løsning af. Det, der bliver lagt op til, er, at uddannelsesbidraget bliver forhøjet, og så bliver VEU-bidraget sat ned. Det synes vi faktisk er en meget fornuftig løsning. De to bonusordninger for virksomhederne er også meget rimelige, og forhåbentlig vil det give et økonomisk incitament hos arbejdsgiverne til at skabe praktikpladser.

Så alt i alt er det altså et godt, nødvendigt lovforslag, som indleder den nye ministers gerning, og det er et forslag, vi naturligvis støtter i Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Carolina Magdalene Maier som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Jeg skal gøre det forholdsvis kort. I Alternativet støtter vi også det her lovforslag. Vi er lige så bekymrede som alle andre partier for den mangel på praktikpladser, som vi har set igennem længere tid, og vi støtter i høj grad det her forsøg på at give virksomhederne et større incitament til faktisk at oprette nogle praktikpladser ved hjælp af de her to forskellige bonusordninger, som ligger i lovforslaget.

Jeg vil komme med nogle enkelte bemærkninger eller overvejelser, som vi har haft i forbindelse med det her lovforslag. Den ene er i forhold til muligheden for, at en virksomhed kan få bonus, hvis de f.eks. tager flere praktikanter ind, end de har haft de foregående år. Vil der i det ligge et iboende incitament til, at man måske som virksomhed stopper med at tage praktikanter ind, altså for så ligesom at starte op igen for at kunne vise, at man tager flere ind? Hvis det bliver et problem, må vi jo være opmærksomme på det.

Den anden går på den her positivliste, den fordelsliste, som Enhedslistens ordfører var inde på nogle bekymringer om. Vi har også kigget på det. Nu bliver det spændende at se, hvordan det kommer til konkret at blive udformet. Det, vi kunne være bekymret for, er det, at fordelslisten udelukkende kigger på en lav grad af ledighed – for det er i hvert fald vigtigt for os i Alternativet, at når man kigger på, hvilke virksomheder eller hvilke områder der skal udbyde praktikpladser, handler det ikke kun om et hensyn til erhvervslivet, men også om et hensyn til, hvad det er for nogle erhvervsretninger, vi gerne vil have at vores samfund faktisk har. Altså, hvad er det for nogle uddannede mennesker inden for erhvervsfagene, som vi også gerne vil have i vores fremtid? Og de her overvejelser synes vi også man skal have med i forhold til fordelslisten, altså hvad det er for nogle arbejdsområder, som man gerne vil have i fremtiden i Danmark.

Så er der en sidste ting. I trepartsaftalen nævnes folkeskolen faktisk som et sted, hvor vi også skal sætte ind i forhold til at gøre det mere attraktivt for unge mennesker at søge ind på erhvervsuddannelserne. Det står ikke i det her lovforslag, men det kunne vi godt ønske at man bare havde skrevet ind i bemærkningerne – for vi mener faktisk, at det allerallervigtigste sted at sætte ind, hvis vi gerne vil have flere mennesker til at søge ind på erhvervsuddannelserne, er folkeskolen, altså gennem at styrke håndværksfagene i skolen.

Men det er nogle små overvejelser. Alt i alt støtter vi lovforslaget fra Alternativets side.

Tak til ordføreren. Næste taler i rækken er fru Lotte Rod som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil også gerne starte med at sige tillykke til den nye minister. Ministeren har jo sammen med børne- og uddannelsesministeren fået den vigtigste post, og det har vi store forventninger til.

Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, fordi det er vigtigt og skønt at kunne et håndværk, og fordi der er brug for flere faglærte i Danmark. Det her lovforslag er første del af trepartsaftalen, som handler om praktikpladser, og forslaget går ud på at ændre arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, sådan at der kan komme en højere lønrefusion i 2017.

Med forslaget laver vi også to bonusordninger til arbejdsgiverne. Den ene bonusordning er til de såkaldte fordelsuddannelser, og den anden er til de arbejdsgivere, som øger antallet af elever.

Så ændrer vi også reglen om, hvornår man skal starte i skolepraktik på fordelsuddannelserne, sådan at det bliver lidt mere fleksibelt.

I Radikale Venstre synes vi grundlæggende, at det er nogle fine tiltag, og vi bakker derfor gerne op om lovforslaget. Og så glæder vi os til anden del, nemlig den del, der handler om at gøre forskel, sådan at de arbejdsgivere, som ikke tager lærlinge, skal betale lidt mere end dem, der tager lærlinge. Det var jo noget af det, der var helt ultimativt for Venstre i sin tid, da vi forhandlede erhvervsskolereformen, at man overhovedet ikke kunne kigge på, og derfor blev jeg jo så glad, da jeg så trepartsaftalen, hvoraf det fremgår, at først Venstreregeringen og nu trekløverregeringen har skiftet holdning og er blevet klogere. Så den del glæder vi os til kommer.

Tak til den radikale ordfører. Og næste taler i rækken er hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Det er godt, at trepartsforhandlingerne kan spille med til at lave nogle langtidsholdbare løsninger. Det er også godt med ethvert initiativ, som skaffer flere praktikpladser. Men ambitionsniveauet skuffer noget i den aftale.

Det kan være svært at beregne, hvor mange der står og mangler en praktikplads, men tallet placerer tallet sig vel et eller andet sted mellem 10.000 og 14.000. Hvorfor har man så et ambitionsniveau, der placerer sig mellem 8.000 og 10.000? Og hvorfor lader man ordningen indfase over så lang tid, som man skal bruge for at nå ambitionsniveauet? Det giver efter SF's opfattelse ingen mening, for det er jo her og nu, at der er tusindvis af unge, der leder efter en praktikplads.

Vi har altså også noget blandede erfaringer med frivillige aftaler med arbejdsgiverne. Forløbet omkring IGU-aftalerne taler jo et tydeligt sprog, sådan at vi i dag kan konstatere, at vi har opnået 81 aftaler. Vi kunne altså godt tænke os noget mere håndfaste aftaler med nogle noget klarere konsekvenser for arbejdsgiverne.

Vi så også meget gerne, at man både i trepartsforhandlingerne, men jo da især gennem politiske aftaler får løftet kvaliteten i skolepraktik. Vi ser skolepraktik som en permanent integreret del af erhvervsuddannelserne, men kvaliteten skal løftes, så skolepraktik bliver et attraktivt tilbud.

SF støtter det her forslag, men jeg vil, som jeg har gjort her på SF's vegne, hejse flaget for de huller, der ligger i det.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til undervisningsministeren, der også herfra ønskes tillykke med udnævnelsen.

Mange tak. Og mange tak for de mange lykønskninger. Det er jo en helt fantastisk privilegeret position at kunne stå her som minister i dag og tale om et område, som ligger mig så meget på sinde. Det er nemlig afsindig vigtigt, at vores erhvervsuddannelser fungerer. De er et fantastisk afsæt for unge mennesker i forhold til at få en praksisfaglig uddannelse og begive sig ud i livet med den. Det giver i rigtig mange tilfælde nogle gode muligheder på arbejdsmarkedet og i livet i det hele taget.

Jeg glad for, at der med lovforslaget sættes fokus på, at der skal uddannes flere faglærte, og at de faglærte, der uddannes, skal have mere erfaring med at arbejde i en virksomhed. Derudover vil det være rigtig godt og formålstjenligt, hvis de unge i højere grad vælger erhvervsuddannelser, hvor der er behov for flere faglærte, og som de har gode muligheder for at gennemføre.

De seneste år er der gennemført flere forskellige initiativer, der styrker elevernes faglighed og dermed sikrer grundlaget for flere faglærte og oprettelsen af flere praktikpladser. Målsætningen fra erhvervsuddannelsesreformen er, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at andelen skal op på 30 pct. i 2025. Flere skal fuldføre en påbegyndt uddannelse. Målsætningen er, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.

Regeringen ønsker, at erhvervsuddannelserne igen bliver førstevalget for langt flere unge efter grundskolen, og derfor indgik den daværende regering i august i år en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser sammen med arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget udgør første del af udmøntningen af de praktikpladsrelevante elementer i trepartsaftalen.

Med lovforslaget justeres arbejdsgiverbidraget med henblik på at finansiere en forhøjet lønrefusion i 2017. Samtidig indføres der midlertidige bonusordninger fra 2017 til arbejdsgivere, der tager elever under erhvervsuddannelse. Den ene bonusordning er rettet mod arbejdsgivere, der tager elever ind fra de nye fordelsuddannelser, mens den anden bonusordning er rettet mod arbejdsgivere, der øger antallet af elever med uddannelsesaftale i virksomheden i forhold til årene 2014 og 2016. Bonus i de to foreslåede ordninger opgøres og udbetales i 2018.

I sammenhæng hermed ændres for de nye fordelsuddannelser den eksisterende pligt, som elever under erhvervsuddannelserne har, hvorefter skolepraktik skal påbegyndes præcis en måned efter grundforløbets afslutning, til en mere fleksibel ordning. Herefter vil elever på uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets afslutning er optaget på listen over fordelsuddannelser, kunne vente med at begynde på praktikcenteret indtil 3 måneder efter et afsluttet grundforløb.

Jeg takker for, at lovforslaget har fået en velvillig behandling her ved første behandling og ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det for mig er en stor dag. Det er 17 år siden, at jeg første gang diskuterede, om man burde gøre noget i den her retning. Så for mig er det her en stor dag.

Jeg har også, mens ministeren har været ordfører for Liberal Alliance, diskuteret, hvad vi skulle gøre ved, at der manglede praktikpladser, og i den forbindelse har det været undervisningsministerens holdning, at vi ikke skulle gå i den her retning, men at vi skulle sænke lærlingelønningerne, så de lå på et SU-lignende niveau. Ministeren refererede, mens hun var ordfører, specielt til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som henviste til lærlingelønningerne i bl.a. Tyskland og Østrig.

Lad mig spørge på denne måde: Er det regeringens holdning, at lærlingelønningerne burde sættes ned med henblik på at skabe et større incitament for virksomhederne til at tage lærlinge?

Ministeren.

Det er regeringens holdning, at det var en god idé at lave en trepartsaftale, som satte fokus på praktikområdet. Man blev enige om de her værktøjer, og man har en forventning om, at de kan trække i den rigtige retning.

Vil det så være nok i forhold til at få gang i praktikområdet? Det må vi jo løbende evaluere og holde øje med. Men der er i hvert fald høje forventninger til, at det her vil trække i den rigtige retning.

Spørgeren.

Det er vi jo enige med regeringen i, og det er også derfor, at både ministeren og Socialdemokratiet kommer til at stemme for det her lovforslag. Men årsagen til, at jeg synes, det er lidt interessant, er jo, at vi står med det ene ben inde i en privat overenskomstforhandling, hvor store dele af lærlingenes og elevernes løn bliver forhandlet. Og netop de parter, regeringen har indgået den her aftale med, kommer til om få måneder at skulle sidde over for hinanden og diskutere, hvad lærlingelønningerne skal være.

Jeg tror, det ville være interessant for dem – og i øvrigt alle, der har en aktie i det danske arbejdsmarked – at vide, om den siddende undervisningsminister håber på, at de forhandlinger ender med, at lærlingelønningerne bliver sat ned, med henblik på at der bliver oprettet praktikpladser.

Ministeren.

Løn er noget, der afgøres af arbejdsmarkedets parter, og det, vi diskuterer i dag, er den trepartsaftale, som er blevet indgået af den tidligere regering, og som denne regering jo bakker fuldstændig op om. Forventningen er som sagt, at den her aftale i høj grad vil trække i den rigtige retning i forhold til at få skabt praktikpladser. Det er det, der er forhåbningen og forventningen, og det er det, vi diskuterer i dag.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.