Grønlandsudvalget 2016-17
L 84
Offentligt
1697721_0001.png
6. december 2016
J.nr. 16-0741503
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 84 - Forslag til lov om ændring af lov for Grønland om visse spil. (Forhø-
jelse af det beløb, der årligt overføres til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 25. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Roger Matthisen (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 84 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om udviklingen med ludomani efter at det blev muligt at spille online på enarmede tyveknægte i 2010-11, til skatteministeren
1697721_0002.png
Spørgsmål
Enarmede tyveknægte er den største skaber af ludomaner i Danmark. Hvordan
har udviklingen med ludomani været, efter at det blev muligt at spille online på
enarmede tyveknægte i 2010-11, og kan der forventes samme udfordringer som
en konsekvens af onlinebingo i Grønland?
Svar
Onlinekasino, herunder onlinespilleautomater, var en del af den delvise liberalisering af
spilmarkedet, som trådte i kraft den 1. januar 2012.
I den seneste SFI undersøgelse om ”Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016”
(august 2016) om voksnes spil fremgår det bl.a., at der på trods af liberaliseringen af spil-
markedet i dag er færre danskere, der spiller pengespil, men at der i dag er lidt flere, der
oplever spilproblemer i et eller andet omfang, når man sammenligner med den sidste
undersøgelse i 2005. Derudover viser undersøgelsen, at væddemål – og ikke spilleautoma-
ter – er det hyppigste spil blandt personer med spilproblemer.
I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet bevarede Danske Spil mono-
polet på lotteri, herunder onlinebingo, både i Danmark og Grønland. Onlinebingo udby-
des således allerede i dag i Grønland.
De igangværende drøftelser om eventuel liberalisering af heste- og hundevæddemål og
onlinebingo gælder som udgangspunkt kun for Danmark. I forbindelse med en eventuel
liberalisering i Danmark vil Naalakkersuisut blive anmodet om at tage stilling til, hvorvidt
man ønsker tilsvarende liberalisering i Grønland forelagt for Inatsisartut. I så fald vil rege-
ringen udarbejde et lovforslag herom. Såfremt Grønlands Selvstyre vedtager et beslut-
ningsforslag i relation til lovforslaget om at liberalisere heste- og hundevæddemål og onli-
nebingo, vil lovforslaget efterfølgende blive fremsat i Folketinget. Det er med andre ord
Grønlands Selvstyre, der træffer beslutning om, hvorvidt et spil skal liberaliseres, som i
Danmark, eller forblive som et monopolspil udbudt af Danske Spil.
For god ordens skyld skal det fremhæves, at L 84 alene forhøjer det beløb, der årligt over-
føres til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland og ikke ændrer på det nuværende
udbud af onlinebingo.
Side 2 af 2