Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 82 Bilag 5
Offentligt
1699789_0001.png
Notat
Ændringsforslag
til
Forslag til
lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven
(Opholdstilladelse med henblik på ansættelse på forskningscenteret European Spallati-
on Source i Sverige, europæiske forskningsinfrastrukturkonsortiers anvendelse af skat-
teordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]:
Af
udlændinge- og integrationsministeren:
(L 82)
Til § 1
1)
Nr. 9
udgår, og i stedet indsættes:
»9. I
§ 9 a, stk. 4, 1., 3.
og
4. pkt.,
der bliver stk. 5, 1., 3. og 4. pkt., indsættes efter
»stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12,«: »og stk. 3«.
01.
I
§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 2, nr. 1-8, 10
og 12«: », og stk. 3«.«
[Teknisk ændring]
2)
I den under
nr. 12
foreslåede ændring af § 9 a, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres
»2. pkt.« til: »3. pkt.«.
[Teknisk ændring]
Til § 2
3)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 48 E, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »udlandet, Færøerne eller Grønland«: «,
for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår«
[Mere fleksible muligheder for at anvende forskerskatteordningen]
Til § 3
4)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
§ 2, nr. 01, har virkning for arbejde, der udføres den 1. januar 2017 og se-
nere.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Virkningstidspunkt for nr. 3]
5)
I
§ 3, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »§ 2« til: »§ 2, nr. 2,«
[Konsekvensændring som følge af nr. 4]
8. december 2016
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Sagsbehandler
Marianne Ulrik Mertens
Sags nr.
Akt-id
2016 - 9280
159531
Side
1/3
L 82 - 2016-17 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at opdele lovforslagets § 1, nr. 9, i to numre. Der er tale om en lovtek-
nisk ændring, der ikke indebærer materielle ændringer.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk ændring, der ikke indebærer materielle ændringer.
Til nr. 3
En af betingelserne for anvendelsen af forskerskatteordningen er, at medarbejderen
ikke må udføre arbejde uden for Danmark i et sådant omfang, at beskatningsretten
til lønnen overgår til udlandet i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf.
kildeskattelovens § 48 E, stk. 2. Betingelsen er indsat for at målrette forskerskatte-
ordningen mod arbejde udført i Danmark.
Det fremsatte lovforslag har bl.a. til formål at sikre, at ansatte i ESS’ datamanage-
mentcenter DMSC, der i øvrigt opfylder forskerskatteordningens betingelser, ikke
udelukkes fra anvendelse af ordningen, fordi beskatningsretten til lønnen overgår
til et andet land, dvs. i det konkrete tilfælde Sverige, fordi de udfører en del af de-
res arbejde ved ESS i Lund.
En række erhvervsorganisationer har påpeget, at der også er behov for at justere
reglen i relation til andre ansatte, der arbejder i et udenlandsk selskabs faste drifts-
sted i Danmark. Det gælder bl.a. visse ansatte i en række pengeinstitutter, som fra
1. januar 2017 er filialer af svenske selskaber. De pågældende medarbejdere arbej-
der på et niveau, der kræver, at de deltager i 5-10 møder om året i hovedsædet i
Sverige. Når de pågældende personer dermed udfører en del af arbejdet i det sven-
ske hovedsæde, vil Sverige efter reglerne i den nordiske dobbeltbeskatningsover-
enskomst kunne beskatte den del af lønnen, der vedrører dette arbejde, fordi hoved-
sædet er placeret dér. Dermed er beskatningsretten til lønnen overgået til udlandet,
hvorefter det ikke er muligt at anvende forskerskatteordningen.
Reglen om, at beskatningsretten ikke må overgå til et andet land, har til formål at
sikre en sammenhæng mellem anvendelsen af forskerskatteordningen og arbejde i
Danmark. Reglen er imidlertid for ufleksibel, når den i visse tilfælde kan udelukke
ansatte, der kun arbejder få dage i udlandet, fra at kunne anvende forskerskatteord-
ningen. Det foreslås på den baggrund at justere reglen, så det vil være muligt at
anvende forskerskatteordningen, hvis beskatningsretten ikke overgår til udlandet
mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår.
Dermed vil eksempelvis de bankansatte i de pengeinstitutter, som fra 1. januar
2017 er filialer af svenske selskaber, kunne deltage i møder i de svenske hovedsæ-
der, og i øvrigt udføre en del af deres arbejde i Sverige, så længe beskatningsretten
ikke overgår for indkomst fra dette arbejde for samlet set 30 arbejdsdage i løbet af
kalenderåret.
Side
2/3
L 82 - 2016-17 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilsvarende gælder, hvis en ansat i et dansk selskab udfører arbejde i selskabets
faste driftssted i et andet land, og beskatningsretten for vederlaget til arbejdet til-
kommer det andet land. I disse tilfælde vil forskerskatteordningen kunne anvendes,
hvis arbejdet samlet set ikke strækker sig over mere end 30 arbejdsdage i løbet af
kalenderåret.
I opgørelsen af de 30 dage medregnes samtlige arbejdsdage. Delvise arbejdsdage
tæller i den forbindelse med som hele arbejdsdage. Deltages eksempelvis i et møde
af blot et par timers varighed, tæller det med som en hel arbejdsdag.
Forskerskatten kan i tilfælde omfattet af ”30-dagesreglen” nedsættes med betalt
udenlandsk skat af det udførte arbejde, jf. ligningslovens § 33.
Forslaget skønnes at medføre omkostninger til systemtilretning på ca. 4 millioner
kr., idet der skal kunne gives nedslag for betalt skat i udlandet under forskerskatte-
ordningen på årsopgørelsen.
Ændringsforslagets provenuvirkning består af modsatrettede effekter. Forslaget vil
medføre et mindreprovenu vedrørende personer, der som følge af ændringsforsla-
get kan anvende forskerskatteordningen - fortrinsvis fra personer som uden æn-
dringsforslaget havde valgt at arbejde i Danmark under almindelig beskatning.
Omvendt vil forslaget medføre et merprovenu, i det omfang ændringsforslaget gør
det muligt for virksomhederne at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejds-
kraft fra udlandet under dansk beskatning. Der foreligger ingen oplysninger, der
kan underbygge et konkret skøn, men nettovirkningen af de modsatrettede effekter
skønnes at være begrænset. Henset til at hensigten med den pågældende regel al-
drig har været at forhindre ansatte, der arbejder relativt få dage i udlandet i løbet af
et år, i at anvende forskerskatteordningen, må en eventuel provenuvirkning af æn-
dringsforslaget anses for utilsigtet.
Det bemærkes, at lovforslagets undtagelse for så vidt angår indkomst fra et euro-
pæisk forskningsinfrastrukturkonsortium (ERIC), fastholdes uændret.
Til nr. 4
Det foreslås, at indsættelsen af den foreslåede ”30-dagesregel” i kildeskattelovens
§ 48 E, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 01, tillægges virkning for arbejde,
der udføres fra 1. januar 2017 og senere. Dermed vil personer, der i kalenderåret
2017, eller senere kalenderår, udfører arbejde, som et andet land har beskatnings-
retten til, kunne være omfattet af forskerskatteordningen, hvis arbejdet samlet set
ikke strækker sig over mere end 30 dage i det pågældende kalenderår.
Til nr. 5
Virkningstidspunktet for lovforslagets undtagelse for så vidt angår indkomst fra et
europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium (ERIC), fastholdes uændret.
Side
3/3