Udenrigsudvalget 2016-17
L 81 Bilag 1
Offentligt
1687928_0001.png
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
2016-26488
UPF, KFU, VBE
28. oktober 2016
Høringsnotat:
Udkast til lovforslag om ændring af Lov om internationalt
udviklingssamarbejde.
Udenrigsministeriet har den 23. august 2016 sendt udkast til lovforslag
om ændring af Lov om internationalt udviklingssamarbejde i offentlig
høring med svarfrist den 20. september 2016.
Desuden har lovforslaget i samme periode været offentliggjort på
høringsportalen og på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Udenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder
og organisationer: BØRNEfonden, CARE Danmark, Dansk Industri
(DI), Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Erhvervsstyrelsen,
FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Globalt Fokus og 92-gruppen,
Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder (IMR), Københavns
Universitets koordinationsgruppe for global udvikling, Landbrug &
Fødevarer, Røde Kors og Ulandssekretariatet (på vegne af FTF, LO, 3F,
DLF og BUPL).
Erhvervsstyrelsen og Institut for Menneskerettigheder (IMR) har ikke
haft bemærkninger til lovforslaget.
Kopi af svarene vedlægges.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
§1 Opdatering af lovens ramme og formål
BØRNEfonden, CARE, DI, DIIS, FN-forbundet, Folkekirkens
Nødhjælp, Globalt Fokus og 92-gruppen, Håndværksrådet, Københavns
Universitet, Landbrug & Fødevarer, Røde Kors og Ulandssekretariatet
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0002.png
2
bakker op om den foreslåede opdatering af lovens ramme og formål,
således at der indskrives en henvisning til FN’s 2030 dagsorden for
bæredygtig udvikling og verdensmålene.
CARE og DIIS finder det positivt, at fattigdomsbekæmpelse fastholdes
som en målsætning. DIIS anfører i tillæg hertil, at det i lyset af 2030
dagsordenen og verdensmålenes tilføjelse til lovens formålsparagraf bør
sikres, at dette fremadrettet afspejles i de udviklingspolitiske prioriteter
og i den samlede anvendelse af den danske udviklingsbistand.
Ulandssekretariatet angiver, at det bør
kernekonventioner er omfattet, når der
Menneskerettighedskonventioner.
fremgå, at ILO’s
henvises til FN’s
Udenrigsministeriets bemærkninger
2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og verdensmålene udstikker
en ny international ramme for udviklingssamarbejdet, hvilket som
fremført i bemærkningerne til lovforslaget, giver anledning til den
foreslåede ændring af lovens formålsparagraf. Til den rejste bemærkning
vedr. verdensmålenes afspejling i de udviklingspolitiske prioriteter og i
anvendelse af dansk udviklingsbistand generelt, bemærkes det, at det af
udkastet til den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi klart
fremgår, at det danske udviklingssamarbejde fremadrettet skal indrettes
med afsæt i verdensmålene og dermed vil bidrage til at realisere
verdensmålenes globale ambition for, hvordan verden skal udvikle sig
frem mod år 2030.
Udenrigsministeriet anfører, at ILO’s kernekonventioner står opført som
en del af listen over væsentlige FN-konventioner i de specielle
bemærkninger til § 1 i forslag til Lov nr. L 153 af 11. april 2012 om
internationalt udviklingssamarbejde. Det skal dog bemærkes, at listen
ikke er udtømmende.
§5 Generelle bestemmelser for åbenhed i forvaltningen
En række høringssvar (Globalt Fokus og 92-gruppen, DIIS,
Folkekirkens Nødhjælp, Håndværksrådet, Røde Kors og Københavns
Universitet) støtter ikke forslaget om at ophæve kravet om specifikation
af hhv. den bilaterale og multilaterale bistand i de 4-årige planer for
udgiftsrammer, da de vurderer, at lovforslaget vil svække åbenheden og
gennemsigtigheden i forvaltningen af udviklingsbistanden, samt svække
Danmarks troværdighed som multilateral donor. DIIS og Københavns
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0003.png
3
Universitet anfører, at fremkomsten af nye modaliteter for samarbejde i
stedet taler for mere detaljerede udgiftsplaner. Globalt Fokus og 92-
gruppen og FN-forbundet bemærker i denne forbindelse, at det er
problematisk, at bistanden ikke længere opgøres på en fattigdoms- og
global ramme.
Globalt Fokus og 92-gruppen og FN-forbundet forudser yderligere, at
forslaget vil medføre svigtende synlighed og dermed opbakning til den
multilaterale bistand, samt at ”problemer vedr. uhensigtsmæssig
fordeling af bistand til multilaterale organisationer på kerne- og
øremærkede bidrag” ikke vil få nødvendig bevågenhed.
Håndværksrådet har forståelse for forslaget, men bemærker, at
ændring i opgørelsesmetoder vil gøre udviklingen i anvendelsen
bistanden mere uigennemsigtig. Håndværksrådet foreslår derfor
afvente OECD’s igangværende arbejde med udredning
klassifikationsregler, inden opgørelser på rammerne ændres.
en
af
at
af
DI bakker op om forslaget vedr. udgiftsrammer, men finder det
afgørende, at åbenheden om den danske udviklingsbistand løbende
optimeres. DI opfordrer i den forbindelse til at videreudvikle Danida
Open Aid.
Ulandssekretariatet bemærker, at forslaget ikke giver anledning til
bekymring så længe den tilgængelige information om dansk
udviklingssamarbejde lever op til lovens krav om åbenhed og
gennemsigtighed.
Landbrug & Fødevarer, CISU, CARE og BØRNEfonden har ikke
særlige bemærkninger til § 5 i lovforslaget.
Udenrigsministeriets bemærkninger
Dansk udviklingssamarbejde gennemføres i stigende grad ved
forskelligartede partnerskaber med diverse danske og udenlandske
aktører og indebærer ofte udviklingsaktiviteter, der kombinerer såvel
bilaterale som multilaterale aktiviteter samt en række andre modaliteter
for støtte. Opdelingen af flerårsbudgettet på bilaterale og multilaterale
indsatser er grundet ovenstående i stigende grad ikke entydigt retvisende,
idet nogle multilaterale bidrag afholdes over konti der på finansloven
klassificeres som bilateral og omvendt. Rapporteringen til OECD/DAC
efter årets udgang vil være den endelige opgørelse.
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0004.png
4
Udenrigsministeriet lægger stor vægt på åbenhed og transparens i
forvaltningen af udviklingsbistanden. Det gælder både for den
fremadrettede udviklingsbistand (opgjort som tilsagn) og for den
afholdte udviklingsbistand (opgjort som udbetalinger). For den
fremadrettede udviklingsbistand er et væsentlig bidrag til transparens de
udførlige anmærkninger der er knyttet til de årlige finanslovsforslag og
finanslove. Anmærkningerne består af omkring 100 siders tekst, hvori
der redegøres for planlagte bevillinger i finansåret.
Udenrigsministeriet ønsker ligeledes transparens omkring hvordan
udviklingsbistanden er anvendt. Til det formål blev OpenAid.dk lanceret
i foråret 2014. Grundlaget for OpenAid.dk er detaljerede oplysninger
om hver eneste aktivitet, der medregnes i opgørelsen af Danmarks
Udviklingsbistand, i overensstemmelse med internationale standarder.
Med OpenAid.dk gennemføres der automatisk en daglig opdatering af
oplysninger om alle igangværende aktiviteter. På OpenAid er det muligt
at navigere og filtrere sig frem til de detaljer brugeren finder mest
interessant.
Det er fortsat Udenrigsministeriets holdning, at flerårsbudgettet ikke
fremadrettet vil skulle specificeres ud på bilaterale og multilaterale
udgiftsrammer, idet udviklingsaktiviteter i stigende grad implementeres
gennem både bilaterale og multilaterale aktiviteter.
§9 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
Formålsparagraf, herunder samvirke med dansk erhvervsliv
DI bemærker, at organisationen kan støtte fjernelse af kravet om
samvirke med danske erhvervsliv i IFU’s formålsparagraf (jf. § 9, stk. 1)
under forudsætning af, at IFU også i de kommende år vil øge sit
engagement med danske virksomheder og investorer.
Håndværksrådet udtrykker stor forståelse for, at en afbinding af IFU vil
give IFU mulighed for at foretage investeringer i ikke umiddelbart
rentable markeder, som på sigt kan understøtte danske kommercielle
interesser. Håndværksrådet lægger i den forbindelse vægt på, at der skal
være en anden form for dansk erhvervsinteresse i de investeringer, som
foretages, og at investeringer skal foretages med udgangspunkt i at
fremme de overordnede mål med dansk udviklingsbistand og FN’s
verdensmål.
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0005.png
5
Landbrug & Fødevarer kan støtte afbinding af IFU, idet det vil øge
fleksibiliteten i IFU’s mandat og samarbejdsrelationer med henblik på, at
der skabes flere levedygtige projekter i udviklingslande, som kan bidrage
til 2030 dagsordenen og bæredygtig udvikling.
DIIS finder den foreslåede afbinding af IFU hensigtsmæssig, men
vurderer, at denne må følges op af, at der tilvejebringes mere offentlig
indsigt i IFU’s forretningsvirksomhed. Desuden foreslår DIIS, at FN’s
retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (The United Nations
Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP)) indgår i
IFU’s forretningsvirksomhed, og at IFU rapporterer om fondens arbejde
med UNGP. Endelig foreslår DIIS, at det af IFU’s formålsparagraf
eksplicit fremgår, at IFU arbejder med bæredygtig udvikling og FN’s
verdensmål.
Folkekirkens Nødhjælp og Global Fokus og 92-gruppen kan tilslutte sig
afbindingen af IFU. De ønsker, at det præciseres, at IFU’s formål er
bæredygtig udvikling og eliminering af fattigdom gennem ansvarlige
investeringer, som bidrager til opnåelse af verdensmålene. Desuden
foreslår de to høringssvar, at IFU’s investeringer foretages i
overensstemmelse med UNGP. Global Fokus og 92-gruppen fremhæver
i denne forbindelse, at IFU ikke bør være undtaget offentlighedsloven og
rapportere om, hvordan man lever op til UNGP.
BØRNEfonden kan ligeledes tilslutte sig, at IFU afbindes og får et mere
fleksibelt mandat, som giver fonden mulighed for at gå foran i vanskelige
markeder og dermed bane vejen for danske virksomheder.
BØRNEfonden ønsker en præcisering af bæredygtig vækst i lovteksten.
Endelig bemærkes det, at man bør stille større krav til IFU’s åbenhed,
herunder vedrørende fondens arbejde med UNGP.
Ulandssekretariatet kan støtte forslaget om at afkoble IFU fra kravet om
at have en dansk virksomhed som partner, når IFU skal fremme den
erhvervsmæssige udvikling i udviklingslande. Ændringen giver ifølge
sekretariatet særlig grund til at præcisere i loven, at dansk faglig og
finansiel støtte skal forvaltes efter de principper, der fremgår af OECD’s
guidelines og FN’s Global Compact.
Anvendelse af garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse
DI støtter forslaget om, at det præciseres i lovteksten, at det statslige
tilskud til IFU fremover kan ske i form af direkte kapitalindskud,
garantier eller på anden måde.
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0006.png
6
Håndværksrådet bemærker, at man kan tilslutte sig, at IFU også kan stille
garantier i forbindelse med kapitalfremskaffelse.
Ulandssekretariatet vurderer, at muligheden for at anvende
garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse vil kunne bidrage til at
”geare” IFU’s indsats i forhold til nogle af de vanskelige områder,
herunder skrøbelige stater, og fremskynde en erhvervsmæssig positiv
udvikling.
Folkekirkens Nødhjælp bemærker, at præciseringen af, hvilke
garantiinstrumenter, der kan anvendes, forekommer uproblematisk.
Udbetaling af udbytte
DI støtter forslaget om, at IFU’s bestyrelse efter aftale med
udenrigsministeren fastlægger en udbyttepolitik. DI finder det afgørende,
at det er bestyrelsen, der beslutter, hvor meget IFU kan betale i udbytte
til staten fra år til år. Det skal i den sammenhæng sikres, at IFU til enhver
tid har de nødvendige midler til at opfylde sit mandat og kunne
imødekomme efterspørgslen fra danske investorer og partnere.
Håndværksrådet bemærker, at man ikke er enig i forslaget om
udbyttepolitik. Statens investering i IFU er efter Håndværksrådets
vurdering for længst tilbagebetalt af fonden. Man vil derfor i stedet
foreslå, at et evt. udbytte fra IFU kanaliseres over i en SMV fond, der i
højere grad har fokus på mindre kapitalinvesteringer og tilskud til
forundersøgelser m.v.
BØRNEfonden og Global Fokus og 92-gruppen bemærker, at ved
fastlæggelse af en udbyttepolitik bør evt. udlodninger til staten som
udgangspunkt tilfalde udviklingsbistanden – jf. Finanslovens § 6.3.
Midlerne vil således blive anvendt i tråd med IFU’s formål.
FN-forbundet bemærker, at man kan tilslutte sig Global Fokus og 92-
gruppens høringssvar vedrørende § 9 - jf. ovenfor.
Røde Kors, Københavns Universitet, CARE og CISU har ikke særlige
bemærkninger til § 9 i lovforslaget.
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0007.png
7
Udenrigsministeriets bemærkninger
De indkomne høringssvar vedrørende § 9 har givet anledning til
følgende ændringer:
I IFU’s formålsparagraf – jf. § 9, stk. 1 præciseres, at ”Formålet med IFU
er at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling i
udviklingslande og bidrager til realisering af verdensmålene.” Dette
adresserer forslag og bemærkninger fra flere høringssvar.
Til spørgsmålet om IFU’s fokus på eliminering af fattigdom bemærkes,
at det af IFU’s eksisterende mandat fremgår, at mindst halvdelen af
fondens årlige investeringer skal vedrøre lavindkomstlande, herunder i
Afrika.
Til de rejste spørgsmål om åbenhed og lov om offentlighed i
forvaltningen bemærkes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke
gælder for den forretningsvirksomhed, som udøves af IFU. Det fremgår
allerede i dag af IFU’s eksisterende vedtægt, at IFU har en erklæret
målsætning om åbenhed omkring sine aktiviteter, i det omfang det er
foreneligt med fortrolighed over for samarbejdspartnere samt
lovgivningen i øvrigt. I forbindelse med Landbrugsinvesteringsfondens
aktiviteter er IFU desuden forpligtet til at afholde møder med
NGO’erne, når det er relevant, dog mindst en gang om året.
Udenrigsministeriet finder derfor, at der for IFU’s vedkommende er den
rette balance mellem på den ene side hensynet til offentligheden og på
den anden side hensynet til, at IFU kan garantere sine
samarbejdspartnere fortrolighed omkring forretningsvirksomhed. IFU's
undtagelse er en forudsætning for IFU's tillidsfulde samarbejde med
virksomheder og investorer og bør derfor ikke ophæves. IFU’s vedtægt
vil skulle justeres som følge af lovændringen. Det vil i den forbindelse
blive vurderet, hvorvidt IFU kan styrke åbenhed om resultater i forhold
til verdensmålene.
Til de rejste spørgsmål om UNGP bemærkes, at det fremgår af IFU’s
eksisterende vedtægt, at fonden skal anvende alle relevante internationale
standarder for bæredygtighed og samfundsansvar baseret på
mellemstatslige aftaler, herunder UNGP. IFU arbejder desuden løbende
på at implementere disse standarder. I IFU’s årsrapport rapporteres om
”annual assessment of sustainability performance” i de projektselskaber,
som IFU har investeret i. Herudover rapporterer projektselskaberne om
”Sustainability indicators from annual status reports”. Endelig har IFU
etableret et særligt IFU Sustainability Board, herunder med
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0008.png
8
repræsentanter fra NGO’er, som løbende mødes og drøfter relevante
bæredygtighedsspørgsmål.
Det vil i forbindelse med justeringen af IFU’s vedtægt blive vurderet, om
IFU kan styrke rapportering vedr. UNGP.
Til de rejste spørgsmål om IFU’s udbyttepolitik bemærkes, at
Udenrigsministeriet har fundet det korrekt at fastlægge en udbyttepolitik
for IFU, som er i overensstemmelse med statens ejerskabspolitik. Det er
således sundt og naturligt, at staten får et udbytte fra sine selskaber og
fonde. Derfor har staten for flere af sine selskaber en udbyttepolitik, og
altså nu også for IFU.
Det er i øvrigt ikke noget nyt, at IFU bidrager til statens finanser. Det
har IFU under skiftende regeringer gjort flere gange tidligere i form af
betydelige udlodninger.
Til det rejste spørgsmål om etablering af en særlig SMV fond baseret på
udbytte fra IFU bemærkes, at Udenrigsministeriet i 2015 etablerede en
IFU SMV Facilitet med en bevilling på 60 mio. kr. over tre år til at
fremme kvalitet og bæredygtighed i små og mellemstore virksomheders
investeringer i udviklingslande. Støtten skal supplere virksomhedens
egen investering i kommercielt bæredygtige projekter og kan dække op til
50 procent af særligt afholdte omkostninger indenfor et maksimalt beløb
på 1,5 mio. kr.
Udenrigsministeriet ser derfor ikke noget behov for at etablere en særlig
SMV fond.
§10 Organisering af udviklingsfaglig rådgivning
Sammenlægning
Bevillingskomite
af
Udviklingspolitisk
Råd
og
Danidas
En række høringssvar (BØRNEfonden, CARE, DI, DIIS,
Ulandssekretariatet, Folkekirkens Nødhjælp, Globalt Fokus & 92-
gruppen, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer) støtter
sammentænkningen af den strategiske rådgivning og den
bevillingsfaglige, kvalitetssikrende rådgivning ved at lægge
Bevillingskomitéens funktioner ind under Udviklingspolitisk Råd.
Ingen høringssvar udtrykker bekymring over sammenlægning af
Udviklingspolitisk Råds og Bevillingskomitéens funktioner.
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0009.png
9
Antal af medlemmer
En række høringssvar (BØRNEfonden, CARE, CISU, FN-forbundet,
Folkekirkens Nødhjælp, Globalt Fokus og 92-gruppen og Københavns
Universitet) udtrykker bekymring over det reducerede antal medlemmer.
BØRNEfonden foreslår, at Udviklingspolitisk Råd får 13 medlemmer.
FN-forbundet, Globalt Fokus og 92-gruppen og Københavns
Universitet foreslår, at Rådet fortsat skal have 15 medlemmer.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det skal vurderes, hvor stor
medlemskredsen skal være.
Håndværksrådet støtter at antallet reduceres til 9 medlemmer.
Indstilling af medlemmer til Udviklingspolitisk Råd
BØRNEfonden finder det problematisk, hvis det alene
udenrigsministeren, der indstiller og udpeger medlemmer af Rådet.
er
CARE bemærker, at Udenrigsministeriet ikke ønsker at fastlægge hvilke
interessegrupper, der skal afgive indstilling til medlemmer af Rådet, og
frygter, at skiftende ministre får mulighed for at sammensætte Rådet på
en måde, der fremmer snævre ideologiske og udviklingspolitiske
interesser.
CISU bemærker, at indstillingsretten til UPR-medlemmer bortfalder.
CISU finder, at indstillingsretten sikrer en stærk faglig og vidensmæssig
bredde og repræsentation i UPR, som mistes ved bortfaldet, mens der
åbnes principielt for mere politisk motiverede udpegninger.
Globalt Fokus og 92-gruppen finder det bekymrende, hvis
udenrigsministeren suverænt skal afgøre, hvilke synspunkter og interesser
der skal repræsenteres i Rådet frem for et system, der sikrer en bred
rådgivning fra en sammensat kreds af relevante interessenter og ønsker at
indstillingsmuligheden bibeholdes, evt. med en udvidelse, således at flere
organisationer får mulighed for at indstille kandidater, som
udenrigsministeren kan vælge imellem.
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0010.png
10
Københavns Universitet anbefaler, at indstillingsmuligheden fra de
nuværende grupper af interessenter bibeholdes og at forslaget om, at
udenrigsministeren alene udpeger medlemmerne efter høring, udgår.
Sammensætning – interesserepræsentation og udviklingsfaglig
ekspertise
BØRNEfonden understreger vigtigheden af at bibeholde den strategiske
rådgivning af udenrigsministeren på tværs af interessegrupper for at sikre
en repræsentativ og bred medlemsskare, og for at fastholde ejerskab og
folkelig forankring. BØRNEfonden bemærker endvidere, at der er brug
for en sammensætning, som understøtter et nybrud i dansk
udviklingspolitik. BØRNEfonden foreslår desuden et Råd på 13
medlemmer, hvoraf 5 medlemmer udpeges på baggrund af relevante
interesser og udviklingsfaglige ekspertiseområder, mens 8 medlemmer
indstilles af relevante organisationer.
CARE opfordrer til at fastholde formuleringen fra bemærkningerne til
2012-loven om at "sikre bred forankring i det danske samfund” ved at
sikre repræsentation fra de centrale interessenter i det danske
bistandssamarbejde. Det bør i den forbindelse gøres klart, at Rådets
medlemmer skal udpeges ud fra kriterier om at sikre dels en bred
repræsentation, dels den udviklingsfaglige ekspertise i Rådet.
CISU finder, at den uvildige professionelle faglig vurdering i den
bevillingsmæssige proces mistes, når der ikke længere er professionel
deltagelse af eksterne særligt udpegede faglige eksperter.
DI finder det hensigtsmæssigt, at Rådet også fremover består af
eksperter og relevante interessenter fra erhvervslivet, fagbevægelsen,
civilsamfundet samt universiteter og forskningsinstitutioner.
DIIS finder det positivt, at der i sammensætningen af Rådet lægges op til
at sikre relevant udviklingsfaglig ekspertise og finder det naturligt, at
Rådet også fremover vil skulle afspejle relevante interesser i Danmark.
Ulandssekretariatet finder det afgørende, at der tilstræbes en ligevægt
mellem fagbevægelse og erhvervsliv, og finder, at et Råd, hvor både
arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, samt forsknings- og
NGO-miljøet er repræsenteret, skaber folkelig forankring og bred
opbakning til dansk udviklingsbistand.
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0011.png
11
Folkekirkens Nødhjælp finder det problematisk, at der gøres op med det
hidtidige princip om bred repræsentation fra bl.a. fagforeninger, folkelige
organisationer, interesseorganisationer og forskningsinstitutioner,
desuden finder Folkekirkens Nødhjælp formuleringen ”relevant
udviklingsfaglig ekspertise” bekymrende, idet det vil afhænge af øjnene,
der ser.
Håndværksrådet tilslutter sig, at er ikke på forhånd defineres en fast
fordeling
af
repræsentanter
fra
forskellige
typer
af
interesseorganisationer.
Københavns Universitet finder, at UPR ikke må blive et politisk valgt
organ, men bør repræsentere et bredt udsnit af synspunkter og interesser.
Suppleanter
Folkekirkens Nødhjælp bemærker, at det er uklart, hvad man vil gøre
angående suppleanter.
DI finder det vigtigt, at de enkelte medlemmer får mulighed for at
udpege en suppleant.
Transparens
CISU finder, at Danidas transparens bør sikres, uanset hvilke modeller
der vælges.
DIIS understreger behovet for at sikre åbenhed omkring den strategiske
dialog, der finder sted i Rådet, og foreslår desuden, at Rådet årligt
aflægger beretning om sin virksomhed, og at udenrigsministerens
reaktion hertil offentliggøres.
Håndværksrådet bemærker, at man for at sikre åbenhed i forvaltningen
og en fortsat bred folkelig forankring bør ikke bare dagsordener og
referater, men også strategi- og landepapirer, bevillingsforslag til
forelæggelse mm. offentliggøres i god tid inden møderne, hvilket vil give
interessenter og udviklingsfaglige videnspersoner, der ikke er
repræsenteret i Rådet, mulighed for at komme med input til Rådet.
Vederlag
CARE forventer, at rådsmedlemmerne vil få en større arbejdsbyrde, og
bemærker, at hvis medlemskab af UPR fortsat ikke honoreres, vil det
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
1687928_0012.png
12
begrænse mulighederne for deltagelse til de største organisationer og
institutioner.
Håndværksrådet påpeger, at der ikke tidligere har været ydet økonomisk
kompensation af medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd for
forberedelse eller deltagelse i møder, men at dette rimeligvis bør ydes i
betragtning af arbejdsomfanget forbundet med dette.
Andet
CISU foreslår, at der etableres en ekstern faglig kompetence i
indstillingsprocessen forinden forelæggelse af bevillinger for UPR.
Globalt Fokus og 92-gruppen finder, at det vil styrke den faglige
rådgivning, strategiske sammenhæng og accountability, hvis så godt som
hele bistandsbudgettet behandles samme sted og opfordrer derfor til, at
Udenrigsministeriet fremlægger hele budgettet til strategisk diskussion,
overvejelse og godkendelse.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det skal afklares, hvilke roller og
beføjelser det nye Udviklingspolitiske Råd skal have i forhold til
udenrigsministeren og embedsværket.
Globalt Fokus og 92-gruppen er bekymrede for, at UPR udelukkende
kommer til at give rådgivning vedr. bevillinger, og fremhæver, at styrken
ved UPR har været den strategiske rådgivning også på emner uden for
bistandsbevillingsområdet, såsom landestrategier, politikkohærens for
udvikling o.a., og understreger, at dette ikke bør svækkes i en ny struktur.
Udenrigsministeriets bemærkninger
Udenrigsministeriet finder det væsentligt, at antallet af medlemmer i
Udviklingspolitisk Råd reduceres fra de nuværende 15 medlemmer mhp.
at sikre, at Rådet kan forblive et operativt og effektivt organ.
Bevillingskomitéens møder har været hyppigere end Rådets, nogle gange
med relativt mange dagsordenspunkter og med materiale til de enkelte
punkter, der typisk er mere omfattende, detaljeret og teknisk end man
kender fra det nuværende Råd. Når Bevillingskomitéens nuværende
opgaver lægges ind under Udviklingspolitisk Råd, må det forventes, at
både antallet af møder og antallet af dagsordenspunkter vil øges, og at
det med 15 medlemmer derfor vil blive vanskeligt at opretholde Rådets
handlekraft.
 L 81 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
13
De indkomne høringssvar har givet anledning til, at det i
bemærkningerne til lovforslaget nu præciseres, at der ikke ændres
væsentligt på proceduren for indstilling og udnævnelse af medlemmer til
Udviklingspolitisk Råd. Den vil fortsat følge en procedure i tre trin:
En høring blandt relevante interessenter og organisationer fra
bl.a. civilsamfundet, erhvervslivet, fagbevægelsen og universiteter
og forskningsinstitutioner.
De hørte organisationer vil, som hidtil, få mulighed for at indstille
kandidater til Udviklingspolitisk Råd.
Bl.a. på baggrund af de indstillede kandidater udpeger
udenrigsministeren,
som
hidtil,
medlemmerne
til
Udviklingspolitisk Råd.
Desuden har de indkomne høringssvar givet anledning til at præcisere, at
sammensætningen af Udviklingspolitisk Råd ikke længere vil følge en
etableret praksis, hvorefter man har en fast kvote af medlemmer fra de
forskellige interessentgrupper (tre repræsentanter fra fagbevægelsen, tre
repræsentanter fra erhvervsorganisationer osv.). Det er i bemærkningerne
til lovforslaget bl.a. fremhævet, at kredsen af relevante interessenter ikke
nødvendigvis er statisk, men bl.a. må vurderes på grundlag af
prioriteterne fastlagt i Danmarks udviklingspolitiske strategi. Rådet vil
blive sammensat under behørig hensyntagen til relevant
interessevaretagelse og sikring af udviklingsfaglig ekspertise.
Det har været Udenrigsministeriets hensigt at forenkle og slanke
organiseringen af den udviklingspolitiske rådgivning, hvorfor det
vurderes uhensigtsmæssigt, som noget nyt, at indføre suppleanter for
medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd.
Det er fortsat Udenrigsministeriets ambition at sikre åbenhed i
forvaltningen, og der ændres ikke på Udenrigsministeriets initiativer for
øget åbenhed.
Hvad angår vederlag, så vil evt. fremtidig honorering skulle overvejes på
grundlag af moderniseringsstyrelsens personaleadministrative vejledning,
der angiver retningslinjer for, hvornår der kan ydes vederlag.