Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om jobordning for veteraner.

Af forsvarsministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 11.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Bjarne Laustsen.

Tak, hr. formand. Det er måske nok en lille sag, men den er af utrolig stor betydning, for der er stor fokus på, hvad vi gør for vores veteraner. De soldater, der har været sendt ud og gjort en stor forskel for Danmark, skal selvfølgelig have nogle ordentlige vilkår, når de kommer hjem. HKKF, veteranernes fagforening, påpeger faktisk, at 90 pct. af alle veteraner klarer sig godt, ofte bedre end sammenlignelige grupper, men 10 pct. af veteranerne får det svært, og desværre er det 2-5 pct., som får alvorlige psykiske problemer som f.eks. ptsd.

Det må og skal vi gøre noget ved, og det er vel også derfor, at ministeren har tænkt, at vi kan gøre mere end det, vi i fællesskab har haft gang i, og derfor foreslår han to ting. Det ene er, at man kan give en jobpræmie på 50.000 kr. til private arbejdsgivere, hvis de ansætter en veteran i 26 uger. Det andet er, at man, når det drejer sig om offentlige virksomheder, kan gå ind og sige, at veteraner har en fortrinsstilling. Begge dele kan være udmærkede ting, og ministeren lægger jo også op til, at man skal evaluere ordningen i løbet af et par år. Så det er ganske udmærket.

Jeg vil gerne føje til, at vi også i forbindelse med dette års satspuljeforhandlinger, ligesom vi gjorde det sidst år, har reserveret yderligere midler, der kan komme veteranerne til gode. Vi har tænkt os, at der i forbindelse med Beskæftigelsesministeriet kan være en jobportal, hvor folk på særlige vilkår, folk, der ikke kan arbejde fuld tid, folk, der kræver skånehensyn – det kan være alt muligt, fra at man er kørestolsbruger, til at man skal have hæve-sænke-bord, eller hvad det kan være – kan lægge deres cv ind der, og så kan de arbejdsgivere, der gerne vil ansætte en veteran eller en på nedsat tid, finde vedkommende der. Det er alt sammen til gavn for dem, som ikke kan arbejde fuld tid.

Vi har også kigget på, at Cabi, som vores arbejdsmarkedscenter hedder, kan lave en opfølgning på det her, således at man opsøger soldaterne der, hvor de er, både på veterancentrene, men også på veteranhjemmene og måske i veteranforeningerne, for derefter at prøve at kigge på, hvilke beskæftigelsesmuligheder der er. Jeg tror, det er et af de steder, hvor vi må erkende, at kommunerne ikke har været gode nok til jobcentrene, ej heller til ligesom at hjælpe folk, fordi specielle folk ofte kræver specielle løsninger. Men det er anerkendelsesværdigt, at ministeren har været ude med det her, og det vil vi fra Socialdemokratiets side gerne bakke op om. Og jeg skulle fra Det Radikale Venstre hilse og sige, at de også støtter op om initiativerne.

Der er to ting, når man skal kigge på det her.

Den ene er finansieringen. Den er vi jo ikke så glade for, for ministeren foreslår at tage pengene fra den Irak- og Afghanistankommission, som vi havde tænkt os at videreføre, hvis vi kunne have fortsat vores regeringsarbejde. Det kan vi ikke, for der er ikke flertal for det nu, og derfor peger ministeren på, at man kan bruge 5 mio. kr. til det formål, som vi taler om her, og fred være med det. Hvis det er sådan, at der viser sig et andet flertal på et tidspunkt, har vi selvfølgelig samme planer, så det tror jeg godt vi kan finde ud af.

Det andet er, at der har været en god konsensus om veteranpolitik, og det synes jeg er godt for vores veteraner, og derfor havde jeg selvfølgelig håbet, at sådan et forslag som det her kunne have været drøftet, inden det blev fremsat den 5. september i år, og at man kunne have taget det op, for vi har været enige om alt det andet til gavn og glæde for vores veteraner.

Så med de par bemærkninger vil vi gerne støtte det her. Det vil være rigtig godt, hvis nogle af vores veteraner kan komme i arbejde i kortere eller længere tid, og det vil også være med glæde, man kan udbetale 50.000 kr. til de arbejdsgivere, der gør en forskel for at ansætte nogle af vores veteraner, der har været ude i den store verden. Tak.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Den næste ordfører er hr. Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vores indsats for vore veteraner har igennem de senere år været i fokus, et tiltrængt fokus. Alt for mange veteraner, især dem, der deltog i indsatserne på Balkan, faldt igennem systemet, blev glemt og endte i en nedadgående spiral. Det har vi igennem de senere år forsøgt at råde bod på, og mange gode tiltag er iværksat. Dog lader det til, at vi stadig har problemer med at nå de sidste veteraner, dem, som er længst fra samfundets bord, dem, som ikke kan finde beskæftigelse, dem, der ikke får hjælp til deres problemer, dem, der isolerer sig.

Med nærværende lovforslag søger man at gøre en indsats for netop denne gruppe ved at give virksomheder en økonomisk gulerod for at finde jobs til denne gruppe veteraner.

Formålet er nobelt. Men i Dansk Folkeparti stiller vi os tvivlende over for, om værktøjet er det rigtige, hvilket i øvrigt bakkes op af høringssvarene. Vi tvivler nu på, at et arbejde også er det, denne gruppe har mest brug for, og tænker på, om der er andre indsatser, der burde prioriteres.

I Dansk Folkeparti ser vi gerne, at Veterancenteret bliver tilført mere mandskab, så de veteraner, der rækker ud efter hjælpen, kan få den med det samme, imens motivationen og overskuddet stadig består, og at Veterancenteret måske havde mulighed for at tage ud til de veteraner, hvis familie eller venner ringer ind og er bekymrede – en mere håndholdt indsats.

En anden akut problemstilling, vi står over for, er de stadig alt for lange sagsbehandlingstider, som desværre plager de veteraner, som er i den ulykkelige situation at være blevet såret på krop eller sjæl under udførelsen af deres arbejde som udsendt for Danmark.

Så lovforslaget tager fat på en reel problemstilling – problemet med at nå de veteraner, som i dag ikke hjælpes af systemet – men vi er i Dansk Folkeparti ikke sikker på, at det er den efterspurgte indsats, som leveres.

Tak for ordet.

Tak til hr. Jeppe Jakobsen. Den næste er hr. Peter Juel Jensen, Venstre, Danmarks liberale parti.

Tak, formand. Læser man høringssvarene til dette forslag til lov om jobordning for veteraner, ser man, at det fremgår af flere af høringssvarene, at veteraner er forskellige og selvfølgelig skal behandles forskelligt.

Langt de fleste veteraner kommer beriget hjem – noget, som arbejdsgivere over hele landet også har fundet ud af. Et studium fra 2013 viser, at veteraner i højere grad er i beskæftigelse end dem, der ikke har en veteranbaggrund. Men der er altså også en lille gruppe, som kommer hjem og har behov for noget ekstra.

Det er denne lille gruppe, vi imødekommer med det her forslag. Altså, formålet med lovforslaget er at styrke muligheden for beskæftigelse for veteraner med psykiske og fysiske skader, pådraget i forbindelse med en udsendelse.

Venstre tilslutter sig forslaget, og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det gør de også. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører i rækken er fru Eva Flyvholm som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten ønsker vi en mere fredelig udenrigspolitik. Vi var også imod Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan, men det handler, som jeg ser det, om, at der skal træffes nogle helt andre beslutninger her i Folketinget. Det er samtidig helt afgørende for os i Enhedslisten, at de mennesker, der har været udsendt til krigsområder, altså skal have en ordentlig behandling.

Veteraner skal have hjælp og støtte til at håndtere de skader, både fysiske og psykiske skader, som man kan få af at være udsendt. Og jeg synes, at der i mange år har været taget alt for lidt ansvar for Danmarks krigsførelse, både når man ser på, hvordan vores veteraner er blevet behandlet, men også når man ser på problemstillingen i forhold til de mennesker, der har arbejdet som tolke for de danske soldater, og som ikke kan få hjælp efterfølgende, og nogle af de folk, som har været involveret i mulige tilfangetagelser. Jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at man anerkender politisk, at der altid er en høj menneskelig pris at betale for krig, og det må vi aldrig lukke øjnene for.

For nogle år siden arbejdede vi meget for at få forbedret reglerne for ptsd-ramte, det var især for veteraner fra Balkan, og det lykkedes at få forbedret reglerne, men der er altså stadig alt for mange, der har problemer med ikke at kunne få deres arbejdsskadeerstatning. Der er stadig væk alt for mange, der falder igennem systemet rundtomkring, og jeg tror, at der er brug for en meget mere opsøgende indsats for at sikre, at folk, som har fået skader, ikke bare bliver ladt i stikken.

Helt generelt tror jeg også, at mange veteraner, ligesom alle mulige andre, rundtomkring i kommunerne, oplever de store nedskæringer, der rammer kommunerne. De oplever, at der simpelt hen er for få sagsbehandlere, at der er dårligere muligheder for at få revalidering, og er man ramt af arbejdsløshed, er det tit et meget, meget opslidende forløb, der ligger i forbindelse med det.

Så jeg synes stadig væk, der er lang vej igen, men heldigvis har vi gang i nogle ret seriøse drøftelser på veteranområdet, i hvert fald mellem de forskellige partier, og jeg håber, at det kan lede til, at der sker noget snart.

I forhold til det her konkrete forslag, som regeringen kommer med, L 80 om jobpræmien, har jeg en bekymring for, om det er det helt rigtige, der skal til, at give sådan en bonus til virksomheder, der ansætter veteraner med særlige udfordringer. Og når jeg er bekymret for det, handler det jo især også om, at nogle af de organisationer, der arbejder allermest med det her, altså hærens store fagforening og socialrådgiverne og organisationer som Soldaterlegatet og mange andre, som virkelig arbejder med det her til daglig, siger, at de er meget usikre på, om det her vil have den effekt, man håber på. Det synes jeg er værd at tage til efterretning. Det er måske ikke det helt rigtige redskab, man har fat i.

Jeg har også hæftet mig ved, at der faktisk ikke er lagt op til at tilføre Veterancenteret ekstra ressourcer for at stå for det her administrative arbejde. Det kunne jeg også godt frygte ville trække nogle gode kræfter væk fra andet arbejde, der er vigtigt.

Endelig må jeg sige, at jeg i den grad ærgrer mig over, at finansieringen til det her forslag kommer fra nedlæggelse af Irak- og Afghanistankommissionen. Jeg synes helt ærligt, at det er et ekstremt beskidt politisk kneb fra regeringens side at sige, at nu nedlægger man kommissionen, og så bruger man pengene på veteraner i stedet for, for jeg tror, at det hører med til historien, at der er mange, der har været udsendt, som sådan set også ønsker at få en afklaring af, hvad der skete, da Danmark gik i krig. Så det synes jeg ikke er en helt passende måde at lægge det snit på.

Men jeg støtter i den grad intentionen om at hjælpe veteraner, som har særlige udfordringer, og jeg ser altså også frem til på det grundlag at få afklaret en del af de her spørgsmål om, hvor godt det her forslag vil kunne komme til at hjælpe; vi kan forhåbentlig få afklaret noget mere af det i løbet af udvalgsbehandlingen og debatten her i Folketingssalen. Mange tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg står her egentlig som en slags substitut for Liberal Alliances forsvarsordfører, hr. Leif Mikkelsen, som desværre er forhindret i at være til stede.

Lovforslaget handler grundlæggende om at forbedre vilkårene for vores veteraner. Jeg tror, det er kendt for alle, at udsendelse i international tjeneste til verdens brændpunkter kan have store omkostninger både af fysisk og psykisk art. Som allerede uddybet af ordførerne før mig, indebærer lovforslaget en forbedret adgang til arbejdsmarkedet for vores veteraner. Det skal ske igennem en fortrinsadgang hos det offentlige og en jobpræmie til arbejdsgiverne i det private.

Forsvarsministeriet vurderer, at denne jobpræmieordning vil medføre statslige udgifter på ca. 2,5 mio. kr. Det må alligevel anses for at være i den beskedne ende, når man holder det op mod de potentielle muligheder for den enkelte veteran, som er forbundet med lovforslaget.

Det er Liberal Alliances klare holdning, at samfundet har et ansvar for at hjælpe de veteraner videre, som måtte have behov for det. Langt de fleste vender uskadt hjem fra deres mission og kan fortsætte deres tilværelse med familie, venner og arbejdsliv problemfrit. Men de veteraner, som ikke er i stand til det, har vi en forpligtelse til at hjælpe som medmennesker. Lovforslaget styrker netop denne indsats, og det er også Liberal Alliances opfattelse, at en tilknytning til civilsamfundet i høj grad er forbundet med en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jeg kan således meddele, at Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Jeg vil egentlig læne mig op ad de to meget glimrende ordførertaler, der har været fra henholdsvis Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Vi er meget positivt stemt over for lovforslaget, men må også bare sige, at vi ikke tror, at det er det her, der er det rigtige, det er ikke det kald, vi hører fra veteranerne. Vi hører det nogle steder fra. Men jeg har også drøftet det tidligere på tomandshånd med flere fra veteranforeningerne, og de har sagt, at det virkelig er bøvlet for dem at varetage veteranernes interesser, når der er så splittede budskaber fra veteranforeningerne. Det er meget forskelligt, hvad de får ind af meldinger om, hvad det egentlig er, der er ønsket, og hvad det er, der er behovet. Det er ikke af ond vilje, det er simpelt hen bare, fordi der er så vidt forskellige behov. Her er jeg heller ikke sikker.

Det kan være, jeg bliver klogere i løbet af udvalgsarbejdet, når jeg har talt med dem, jeg endnu ikke har fået talt med, fra de her foreninger. Det kan da godt være, vi skal støtte det her, fordi det er det bedst mulige p.t., det er det, der er politisk opbakning til, men lige nu savner jeg i den grad, at vi støtter dem, der har allermest behov. Det har andre ordførere været inde på. Så vi kunne egentlig godt tænke os at sikre dem, der ikke kan leve op til de krav, der bliver fremlagt med det her, om eksempelvis 15 timers arbejde i en længere periode, så der bliver gjort noget for dem.

Samtidig oplever jeg, at der er mange, der forsøger at få erstatning lige i disse måneder, og som ikke får den, de bliver simpelt hen afvist igen og igen. Det er jo sørgeligt, i og med at der faktisk fra politisk hold er sket væsentlige forbedringer, men det virker bare sådan i praksis, at det stadig væk går op ad bakke for nogle, for de bøvler med at få det til at lykkes.

Så ved at sige ja tak til det her synes vi i Alternative, at vi samtidig går ned ad en forkert sti, da vi egentlig vil noget helt andet, og derfor skal vi lige veje for og imod. Så jeg tror, vi er negative over for forslaget, men intentionen er god. Vi kunne bare godt tænke os, at det bliver gjort mere fyldestgørende.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Vi er mange, der har været imod den danske krigsdeltagelse forskellige steder i verden, men alligevel har vi haft den opfattelse, at de unge mennesker, der bliver sendt af sted, skal have en ordentlig behandling, når de kommer ud – de skal have ordentligt udstyr, når de er derude – og de skal også have en ordentlig behandling, når de kommer hjem og skal håndtere de oplevelser, de har været ude for. Derfor er vi nødt til at tage hele veteranproblemet alvorligt. Det er sådan set ligegyldigt, om man er for eller imod, at vi går med i de forskellige militære operationer.

Derfor har vi jo hele tiden været positive over for de forskellige tiltag, der har været foretaget, og vil også godt være positive over for de ideer, der er her. Men jeg er da helt enig med de andre ordførere, der siger, at vi er nødt til at have nærmere undersøgt, om det virker, om det er det, man vil have, og om pengene kan bruges anderledes. Ligesom andre er vi også meget skeptiske, ja, vi er imod, at man nedlagde Irakkommissionen, og vi synes også, det var lidt underligt med den handel, der blev lavet ved den lejlighed.

Men der er en ting, som undrer mig lidt. Der har været mange forskellige kritiske bemærkninger eller usikre bemærkninger om det her, også fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som jo også sidder i forsvarsforligskredsen. Altså, er det her forslag sådan kommet ud af den blå luft, eller har det ikke været diskuteret i forligskredsen? Og hvilke forberedelser har der været? Jeg synes da ikke, at det er så heldigt for forsvarsministeren, at han fremsætter et forslag her i dag, og at der så er forligspartier, der bestemt ikke synes, det er en særlig god idé, og at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om det er det, man i virkeligheden vil have. Med andre ord, var det noget, man ligesom bare lige skulle sige på flagdagen, fordi man skulle sige noget, og så hev man det der frem, og så skal vi behandle det her i dag, eller har det været ordentligt forberedt, også sammen med fagforeningerne og veteranforeningerne? Det synes jeg i og for sig kan være ret relevant at få et svar på.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til forsvarsministeren.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget og for den brede tilslutning, der er til lovforslaget. Der er blevet rejst nogle spørgsmål, og det kan vi selvfølgelig også få belyst noget af under udvalgsbehandlingen. Men grundlæggende var bl.a. Dansk Folkeparti inde på, om det er et tiltag, som også hjælper de allersvageste veteraner. Når vi taler om hele veteranpolitikken og om dem, der har brug for hjælp, de veteraner, der har særlige behov, skal vi kigge på, at det jo også er forskellige tiltag, vi der skal have i værktøjskassen. Det er klart, at nogle af de allerallermest udfordrede veteraner jo ikke nødvendigvis kommer i job af, at vi tager det her initiativ. Men for de veteraner, som er lige på kanten af arbejdsmarkedet, kan det her være det, der gør, at de kommer ind og får fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket vi også i alle andre sammenhænge ved er den bedste hjælp, man kan give mennesker. Så jeg synes ikke og håber ikke, at man vil have den tilgang, der hedder, at hvis ikke forslaget hjælper alle, skal vi ikke hjælpe nogen, og det er heller ikke det, jeg lytter mig frem til. Men jeg ser frem til også i forhold til Dansk Folkepartis bemærkninger at fortsætte dialogen for at se, hvordan vi samlet set har den værktøjskasse, der skal til, for at vi kan hjælpe alle vores veteraner.

Grundlæggende synes jeg, at vi i Danmark har en rigtig god og solid veteranpolitik. Men vi skal jo altid være indstillet på at udvikle og tilpasse den over tid. På flagdagen den 5. september lancerede regeringen servicetjekket med henblik på netop at sikre den bedst mulige anerkendelse og støtte for vores veteraner og for deres pårørende.

Veteraner har været udsendt på vegne af Danmark, og regeringen mener, at der påhviler alle et ansvar for at sikre veteranerne en ordentlig og respektfuld modtagelse efter deres indsats. De veteraner, der har behov for hjælp, skal vide, at samfundet selvfølgelig er der til at støtte dem. Der er også flere ordførere, der har været inde på, at det er vigtigt, at vi som samfund er opmærksom på, at de fleste veteraner altså kommer berigede hjem fra en udsendelse; at det heldigvis er et mindretal, der har særlige udfordringer. Det skal vi altid huske at være bevidste om.

Det fremgår af servicetjekket af veteranindsatsen, at det er centralt, at de veteraner, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, støttes i at få et aktivt arbejdsliv. Fleksibilitet og forståelse fra arbejdsgiver bidrager sammen med en aktiv beskæftigelsesindsats fra både det særlig veterancenter og fra kommunernes jobcentre til, at veteraner så vidt muligt igen kan få et aktivt arbejdsliv. Jobordningen udgør et nyt beskæftigelsesrettet tilbud, et tiltag, der skal ses som en mulighed for veteraner, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet. Ordningen giver offentlige arbejdsgivere mulighed for at fravige kravet om, at man alene lægger vægt på ansøgernes kvalifikationer og dermed giver mulighed for, at veteraner kan få en fortrinsstilling i forhold til et givent job.

Samlet set vil jeg sige tak for de bemærkninger, der er faldet i dag.

Der er en række korte bemærkninger. Den første spørger er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ministeren om to ting. Det ene handler netop om effekten af den her lovgivning. Der bliver i bemærkningerne også henvist til erfaringerne med den her akutjobpakke. Der må man bare sige, at der var erfaringen jo faktisk, at der ikke kom så mange jobs ud af det, som man havde regnet med. Så er det muligt at gøre noget mere for at få set på, hvad den forventelige effekt egentlig er, netop også set i lyset af at mange af fagforeningerne osv. siger, at man er bekymret? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål går ud på, at jeg simpelt hen undrer mig over, hvordan det kan være, at der ikke er afsat særlige ressourcer til Veterancentrets administration i forbindelse med det her. Jeg synes, det lyder, som om der er ret mange ekstra timer forbundet med det her, hvis man skal ind og vurdere enkelte veteraner og give dem erklæringer til arbejdsgiverne. Hvorfor ligger der ikke en særlig bevilling til det?

Ministeren.

Tak for de to spørgsmål. I forhold til det første, altså om effekten af det her tiltag, er det selvfølgelig altid svært at kunne være helt præcis. Men vurderingen er, at der er tale om omkring 50 veteraner, der kan gå hen og få glæde af det her forslag. Omvendt skal man også være bevidst om, at der jo ikke er nogen udgift, hvis ikke der er en veteran, der kommer i job. Så det er jo ikke sådan, at vi har at gøre med et tiltag, hvor man bruger penge, uden at man har en helt åbenlys effekt af det. Derfor synes jeg, at det her er et godt initiativ, som forhåbentlig netop kan være det sidste skub, der gør, at der er en arbejdsgiver, der siger, at jamen jeg vil gerne tage en veteran, selv om veteranen har nogle udfordringer. Det skal man selvfølgelig være opmærksom på at tage hensyn til.

Når jeg ikke har sat yderligere bevillinger af til Veterancentret, er det, fordi jeg ikke mener, at der er et behov. For det er jo ikke sådan, at de mennesker, vi her taler om, ofte vil være helt ukendte for Veterancentret. Derfor er det heller ikke samlet set en arbejdsmængde, der retfærdiggør yderligere bevillinger. Det er klart vores vurdering, at det kan de løfte med det mandskab, de har i dag.

Spørgeren.

Tak. I forhold til det sidste tænker jeg på, at der jo også i høringssvarene er rejst den kritik, at nogle af de mennesker, som ikke allerede er i kontakt med Veterancentret, vil have meget svært ved at kunne bruge den her ordning. Hvis nogen får mulighed for det, måske også nogle af dem, der har mere alvorlige skader, så kræver det jo også noget ekstra opsøgende arbejde fra Veterancentrets side at gå ind og understøtte dem. Så er det noget, der kan udbygges, hvis det bliver nødvendigt?

Ministeren.

Jamen det er en generel udfordring, kan man sige, i forhold til alle de tiltag, vi har på veteranområdet, at det jo kræver, at den enkelte veteran vil tage imod tilbuddene. En del af Veterancentrets arbejde er jo også at lave opsøgende arbejde, hvis man ved, at der er nogle, der har nogle særlige behov. Man skal prøve at række ud efter dem. Man kan række hånden frem, men der skal jo også tages imod den. Man kan sige, at der er det her forslag så ikke anderledes end alle mulige andre tiltag, vi tilbyder veteraner, for det kræver, at de er parat til at indgå i en dialog. For med det her er der så yderligere et værktøj i værktøjskassen.

Næste spørger er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg nævnte lidt i min ordførertale det der med, at der, heldigvis, er en rigtig, rigtig bred konsensus, uanset om man har været enig i at sende soldater ud eller ej, i forhold til at man går ind og siger, at vores veteraner skal have den bedste hjælp, når de kommer tilbage, i det her tilfælde også i forhold til beskæftigelsesmuligheder. Så det er lidt for at høre til, at ministerens eget støtteparti, Dansk Folkeparti, er kritisk over for forslaget. Jeg nævnte, at det er fint, at der er en bred konsensus fra Folketingets side, men de her spørgsmål plejer jo at blive håndteret i forligskredsen. Vi er jo enige om mål og midler der, og derfor kommer det her forslag lidt uden for skiven, og jeg synes ikke, ministeren har behov for at stå i den her situation, hvor hans eget støtteparti siger, at det her måske er knap så godt. Derfor håber jeg, at vi fortsat kan drøfte veteranpolitik også i forligskredsen fremover.

Så er det ministeren.

Det er jeg meget enig i, selvfølgelig kan vi det. Det her er nogle ekstra tiltag, som regeringen kommer med og foreslår, og jeg lytter mig jo til en bred opbakning. Jeg lytter mig sådan set også til, at Dansk Folkeparti kan se nogle takter i det her, men at man rejser nogle spørgsmål om, hvad det er for en målgruppe, vi i så fald vil ramme med det. Lad os da have en dialog om det. Jeg glæder mig over ethvert tiltag, der kan blive vedtaget, som støtter op om vores veteraner – ethvert tiltag, som netop går ind og hjælper dem, der har hjælp behov.

Den næste spørger er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Der er først og fremmest to steder, hvor jeg tror at ministeren og jeg er fuldstændig enige, og det er bl.a. i forhold til, at vi alle sammen har et fælles ansvar. Om man så har været for, at der blev sendt soldater ud, eller ikke, er noget andet, men når de kommer hjem, har vi et fælles ansvar for dem. Det er den ene ting. Den anden ting er, at vi ikke ønsker at stigmatisere veteraner. Der er mange veteraner, der netop er stærke, når de kommer hjem, og der er et fåtal, der virkelig har det skidt. Så der er måske også nogle elementer i den her lovgivning, der godt kan komme til at betyde, at man kommer til at stigmatisere, som vi også har hørt nogle fra grupperne sige, fordi det jo netop ikke kun er nogen med kampskader eller andet, der her får hjælp, men at det bliver veteranerne generelt, man vil ind at hjælpe. Der tror jeg vi er sådan nogenlunde enige om at der kan være nogle udfordringer.

Men mit spørgsmål går så på, om det ikke kunne være en model, at vi, når vi fremadrettet sender folk i krig, så indregner de omkostninger, der vil være efterfølgende. Det her er jo noget, vi alle sammen er enige om at vi skal bakke op om – og vi skal så finde den model, der virker bedst – men ville det ikke være mere retvisende, at man, når man sendte sine soldater i krig, indregnede de omkostninger, der er ved at hjælpe veteranerne, når de kommer hjem igen?

Ministeren.

Det har jeg jo lidt svært ved at se for mig. For det betyder, at man, hvis jeg skal følge tankegangen, dengang Folketinget under en socialdemokratisk regering vedtog at sende styrker af sted til Balkan, skulle have kunnet forudse, hvad det var for udfordringer og problemer, der ville melde sig hos soldaterne 10 år senere, og så skulle man ovenikøbet prissætte dem. Det anser jeg for at være meget, meget vanskeligt, men det ændrer jo sådan set ikke ved, at hele vores veteranindsats er en del af den økonomi, som gælder i mit ministerium, og at det derfor er ret gennemsigtigt, både hvad vores tiltag er, og hvad omkostningerne, der er forbundet hermed, er. Så det kan enhver dansker jo sådan set gå ind og se, hvis man er interesseret i det.

Spørgeren.

Vi er jo, når vi står og diskuterer det her, alle sammen enige om, at vi skal hjælpe veteraner, der har kampskader, når de kommer hjem – det synes jeg jo egentlig vi har sagt ja til, idet vi har sendt folk af sted, altså at vi, hvad det end nu måtte være, der sker med dem, selvfølgelig har et ansvar, fordi vi har sendt dem af sted – men når jeg spørger om det her, er det jo, fordi jeg er uenig i det, som ministeren siger, om, at det er meget, meget svært at forudsige, hvor stor omkostningen vil være. For man kan jo se på dataene fra tidligere og så se på, hvad vi har haft i gennemsnit, og så må man lave en cirkaberegning. For det er jo i mine øjne meget kritisabelt, at man, samtidig med at man lukker Irakkommissionen, heller ikke ønsker at prøve at gå ind på den præmis og kigge på, hvad det egentlig var, der skete i fortiden. Så synes jeg godt, at vi kan stille et krav om, at man forecaster lidt mere om, hvad der skal ske i fremtiden. Én af tingene må vi kunne gøre.

Ministeren.

Det er jeg ikke enig i. Jeg er jo rigtig glad for, at vi i stedet for at bruge penge på kommissioner nu bruger dem på at hjælpe veteraner. Men i forhold til selve spørgsmålet om, at man jo så bare må kunne kigge på tidligere missioner og så regne fremad, må jeg sige, at det håber jeg jo ikke at man kan. For jeg håber jo, at vi netop vil kunne se en effekt af den samlede veteranpolitik, vi har fået siden dengang, hvor vi havde soldater på Balkan, og hvor der ikke var nogen nævneværdig veteranpolitik, når de soldater kom hjem igen, til i dag, hvor vi har en indsats både før, under og efter udsendelsen. Så det håber jeg jo sandelig giver en positiv effekt, forstået på den måde, at vi vil se færre soldater, der har problemer lang tid efter udsendelsen.

Den næste spørger er hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er måske ikke så meget et spørgsmål, men mere en kvittering for, at ministeren er lydhør over for de problemstillinger, som jeg rejste i min ordførertale, og jeg ser frem til, at vi sammen kan arbejde med det her lovforslag. Det er jo ganske rigtigt, at det, når det kommer til veteraner, så er ligesom med alle andre mennesker, altså at der ikke er én model, der passer til alle, og det er selvfølgelig rigtigt, at de, der står lige på kanten af arbejdsmarkedet, skal have en hjælpende hånd, ligesom at de, som er faldet ud over kanten, også skal have det. Så det er en kvittering for lydhørheden, og jeg ser frem til fremadrettet at arbejde med at sikre vores veteraner et bedre liv.

Ministeren.

Jeg tager imod kommentaren og siger i lige måde.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.