Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 8 Bilag 4
Offentligt
1686997_0001.png
Sagsnr.
2016 - 4499
Doknr.
410998
Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om
social service og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Opfølgning
på socialtilsynsreformen m.v.) (L 8)
Ændringsforslag
Af social- og indenrigsministeren
Til § 1
1)
Efter
nr. 5
indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 5, stk. 10,
ændres »tilrettelæggelse og« til: »tilrettelæggelse,«, og efter
»med godkendelsen« indsættes: »og om socialtilsynets afgørelser efter stk. 4.«
[Teknisk ændring]
2)
Efter
nr. 12
indsættes som nyt nummer:
»02. I
§ 7, stk. 4,
ændres », hvilke forhold der skal inddrages i« til: »tilrettelæg-
gelsen og indholdet af«.
[Teknisk ændring]
3)
Efter
nr. 14
indsættes som nyt nummer:
»03. I
§ 9, stk. 2,
indsættes efter »årsrapporten«: »samt for indsendelse og of-
fentliggørelse af årsrapporten«.
[Teknisk ændring]
Til § 3
1)
Efter
nr. 2
indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 2
tilføjes som
stk. 4:
»Stk.
4.
§§ 6, 8 og 9 finder anvendelse på interne skoler tilknyttet anbringelsessteder
efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service.«
[Teknisk ændring]
L 8 - 2016-17 - Bilag 4: Ændringsforslag fra social- og indenrigsministeren
1686997_0002.png
2)
Nr. 6
affattes således:
»6. I
§ 21, stk. 1,
udgår », 18«, og »20« ændres til: »19«.
[Teknisk ændring]
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår i dag af bemyndigelsesbestemmelsen i socialtilsynslovens § 5, stk. 10, at
social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilret-
telæggelse og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelsen.
Med ændringen foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i socialtilsynslovens § 5,
stk. 10, ændres, således at bestemmelsen fremover tillige giver ministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om socialtilsynets afgørelser efter socialtilsynslo-
vens § 5, stk. 4.
Bemyndigelsesbestemmelsen i socialtilsynslovens § 5, stk. 10, vil således fremover
samlet set indebære, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler
om godkendelsens tilrettelæggelse, om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med
godkendelsen og om socialtilsynets afgørelser efter socialtilsynslovens § 5, stk.4.
Det fremgår af socialtilsynslovens § 5, stk. 4, at socialtilsynet, når særlige grunde taler
for det, kan træffe afgørelse om, at ikkegodkendte tilbud, som er nævnt i lovens § 4,
stk. 1, nr. 1-3, og som kommunalbestyrelsen i akutsituationer har visiteret borgere til i
en periode på op til 3 uger, jf. § 4, stk. 4, i lov om social service, kan anvendes i yder-
ligere 3 uger.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at ministeren har udtrykkelig bemyndi-
gelse til at fastsætte regler, der omhandler socialtilsynets afgørelser om anvendelsen
af ikkegodkendte tilbud.
Med ændringen af socialtilsynsloven sikres det således, at ministeren har udtrykkelig
bemyndigelse til i en kommende ny bekendtgørelse om socialtilsyn at fastsætte en
bestemmelse svarende til § 2 i bekendtgørelse nr. 730 af 15. juni 2016 om socialtilsyn.
Af bestemmelsen fremgår det, at socialtilsynet træffer afgørelse efter socialtilsynslo-
vens § 5, stk. 4, på baggrund af en ansøgning fra den visiterende eller anbringende
kommunalbestyrelse. Det tydeliggøres herudover, at ministeren kan fastsætte be-
stemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., om, at der ikke er formkrav til ansøgningen. Formålet
med de gældende bestemmelser er at sikre en ordning, hvorefter det kun er den visi-
terende eller anbringende kommune, der kan søge om at kunne anvende ikkegod-
kendte tilbud i yderligere 3 uger. Det ikkegodkendte tilbud vil således ikke kunne søge
om at kunne blive anvendt i yderligere 3 uger. Det ikkegodkendte tilbud vil fortsat skul-
le søge om generel godkendelse, hvis det ønsker at indgå i kommunernes forsyning.
Der er alene tale om en teknisk ændring.
2
L 8 - 2016-17 - Bilag 4: Ændringsforslag fra social- og indenrigsministeren
1686997_0003.png
Til nr. 2
Det fremgår i dag af socialtilsynslovens § 7, stk. 4, at social- og indenrigsministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke forhold der skal inddrages i det driftsorienterede
tilsyn.
Med ændringen foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i socialtilsynslovens § 7,
stk. 4, ændres, således at bestemmelsen fremover i stedet giver ministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af det driftsori-
enterede tilsyn, socialtilsynet efter socialtilsynslovens § 7, stk. 1, skal føre med tilbud,
som er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, for at sikre, at tilbuddene fortsat har den
fornødne kvalitet.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at ministeren har udtrykkelig bemyndi-
gelse til også at fastsætte regler om tilrettelæggelsen af det driftsorienterede tilsyn.
Med ændringen af socialtilsynsloven sikres det således, at ministeren har udtrykkelig
bemyndigelse til i en kommende ny bekendtgørelse om socialtilsyn at fastsætte en
bestemmelse svarende til § 6, stk. 2, 1. og sidste 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 730 af
15. juni 2016 om socialtilsyn om, at tilsynsintensiteten for det driftsorienterede tilsyn
skal tilrettelægges efter forholdene og fastsættes af socialtilsynet efter en risikovurde-
ring, og at der skal aflægges et årligt tilsynsbesøg i hver afdeling, i tilbud med flere
afdelinger. Formålet med de gældende bestemmelser er at give en rettesnor for tilret-
telæggelsen af det driftsorienterede tilsyn, ligesom formålet er at sikre, at der i tilbud
med flere afdelinger er et tilsynsbesøg i hver afdeling.
Der er alene tale om en teknisk ændring.
Til nr. 3
Det fremgår i dag af socialtilsynslovens § 9, stk. 2, at social- og indenrigsministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke forhold der skal redegøres for i den årsrapport,
socialtilsynet efter socialtilsynslovens § 9, stk. 1, skal udarbejde om tilbuddenes kvali-
tet.
Med ændringen foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i socialtilsynslovens § 9,
stk. 2, ændres, således at bestemmelsen fremover tillige giver ministeren udtrykkelig
bemyndigelse til at fastsætte regler om indsendelsen og offentliggørelsen af socialtil-
synenes årsrapport.
Bemyndigelsesbestemmelsen i socialtilsynslovens § 9, stk. 2, vil således fremover
samlet set indebære, at social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvilke forhold der skal redegøres for i årsrapporten, samt for indsendelse og offentlig-
gørelse af årsrapporten.
Med ændringen af socialtilsynsloven sikres det således, at ministeren har udtrykkelig
bemyndigelse til i en kommende ny bekendtgørelse om socialtilsyn at fastsætte en
bestemmelse svarende til § 11, stk. 5, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 730 af 15. juni 2016
om socialtilsyn om, at socialtilsynenes årsrapport senest 1. juli året efter det kalender-
år, årsrapporten vedrører, skal sendes til Socialstyrelsens auditfunktion og til sekreta-
3
L 8 - 2016-17 - Bilag 4: Ændringsforslag fra social- og indenrigsministeren
1686997_0004.png
riatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen, og en bestemmelse svarende
til bekendtgørelsens § 11, stk. 5, 2. pkt., om, at årsrapporten offentliggøres på social-
tilsynets hjemmeside. Formålet med de gældende bestemmelser er at fastsætte en
frist, inden for hvilken årsrapporten skal indsendes til de myndigheder, der skal an-
vende årsrapporten i deres videre arbejde, og at sikre årsrapportens offentliggørelse.
Der er alene tale om en teknisk ændring.
Til § 3
Til nr. 1
Med ændringen foreslås det gennem tilføjelsen af et nyt stykke 4 til § 2 i lov nr. 619 af
8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge, at der kan anvendes fysisk
guidning efter voksenansvarslovens § 6, afværgehjælp efter lovens § 8 samt fysisk
magt efter lovens § 9 på interne skoler tilknyttet anbringelsessteder efter § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i lov om social service.
Af bemærkningerne til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. Folketings-
tidende 2015-16, A, L 162, som er vedtaget, fremgår det, at de interne skoler på an-
bringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, omfattes af for-
slagene til §§ 6, 8 og 9, jf. ovenfor. Man kan dog ikke udlede af den vedtagne lovtekst,
at det kun er bestemmelserne i §§ 6,8 og 9, der finder anvendelse på de interne sko-
ler. Derfor er der behov for en tydeliggørelse af dette i § 2 i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslag nr. L 162, at udvidelsen af
reglernes anvendelsesområde i forhold til interne skoler omfatter personalet på institu-
tionen, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning på den interne skole. Som
en konsekvens af ovenstående blev der samtidigt med vedtagelsen af lovforslag nr. L
162 derfor foretaget en ændring af folkeskolelovens § 52, jf. § 4, nr. 1, i det samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folke-
skoleloven (konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbrag-
te børn og unge), jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 163.
Til nr. 2
Det fremgår i dag af § 21 i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte
børn og unge, at magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter
en række andre nærmere angivne bestemmelser i voksenansvarsloven samt magtan-
vendelse i øvrigt skal registreres og indberettes af anbringelsesstedet til den kommu-
nalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold på anbringelses-
stedet, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet.
Med ændringen foreslås det som noget nyt, at henvisningen til § 18 udgår af § 21 i lov
nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge. Ændringen inde-
bærer, at magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter voksen-
ansvarslovens § 18 ikke længere skal registreres og indberettes efter reglerne i § 21.
Efter voksenansvarslovens § 18 gælder retsplejelovens § 771 og 772, stk. 1 og 2, 1.
pkt., om besøgs-, brev- og telefonkontrol tilsvarende for unge, der efter retsplejelovens
4
L 8 - 2016-17 - Bilag 4: Ændringsforslag fra social- og indenrigsministeren
1686997_0005.png
§ 765 er anbragt på sikrede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social
service.
Det fremgår af bemærkningerne til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 162 som fremsat, at det aldrig har været hensigten
med loven, at afgørelser, der træffes efter retsplejelovens §§ 771 og 772, stk. 1 og 2,
1. pkt., om besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægtssurrogat, jf. retspleje-
lovens § 765, skal registreres og indberettes efter reglerne i lov nr. 619 om voksenan-
svar for anbragte børn og unge af 8. juni 2016 § 21.
Kommunalbestyrelsen har ingen indflydelse på en sådan afgørelse, og sådanne ind-
greb skal heller ikke registreres og indberettes efter gældende ret. Med den foreslåe-
de bestemmelse udgår henvisningen til § 18 således af § 21 i lov nr. 619 om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge af 8. juni 2016.
Med ændringen foreslås det endvidere i overensstemmelse med det forslag, der alle-
rede er fremsat i lovforslaget, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, at det er magtanvendelse eller
andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter voksenansvarslovens § 19 og ikke § 20,
der skal registreres og indberettes til henholdsvis den anbringende kommune og soci-
altilsynet efter de nærmere regler i voksenansvarslovens § 21.
Der er således alene tale om en ændring af redaktionel karakter, da der ved en fejl er
henvist til § 20 i stedet for § 19 i den nuværende formulering af bestemmelsen
Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 3, nr. 6.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
5