Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 8 Bilag 1
Offentligt
1671863_0001.png
1
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0002.png
2
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0003.png
3
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0004.png
4
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0005.png
15. juli 2016
SIM j.nr. 2016 – 4499
Til Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22,
1060 København K
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social ser-
vice.
Social- og Indenrigsministeriet har sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om
social service (opfølgning på socialtilsynsreformen) i høring.
Alkohol & Samfund har noteret sig, at ændringsforslaget sker på baggrund af Socialstyrelsens, Ankestyrel-
sens og SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærds del-evalueringer af tilsynsreformen i perioden
2014-2015. Altså i en periode, hvor godkendelsen og tilsynet med de offentligt anvendte alkoholbehand-
lingssteder ikke indgik i Socialtilsynets sagsområde. Ændringsforslaget berører dog alle områder som i dag
er underlagt tilsynet, herunder alkoholbehandlingen – hvorfor Alkohol & Samfund har følgende bemærk-
ninger til forslaget om at ændre lov om socialtilsyn og lov om social service:
Alkohol & Samfund finder, at der er god overensstemmelse mellem den stemmeaftale et bredt flertal i Fol-
ketinget har indgået vedr. Socialtilsynet - og de fremsatte ændringsforslag. Ændringsforslagene er fremsat i
forlængelse af beslutningen om at evaluere tilsynsreformen i perioden 2014-2017 med en midtvejsevalue-
ring efter de første to år. Alkohol & Samfund foreslår i forlængelse heraf, at alkoholområdet (og eventuelle
andre områder) der ikke indgik i Socialtilsynets sagsområde og er evalueret som led i Midtvejsrapporten,
underkastes en særlig grundig evaluering, gerne separat delevaluering, som led i slutevalueringen af Til-
synsreformen. Og at der som led i denne evaluering indgår overvejelser som opgavefordelingen og samspil-
let mellem Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, på samme måde som der er sket en vurdering af resort-
placeringen af fondstilsyn samt tilsynsvirksomheden med visse efterskoler/undervisningstilbud.
På det gennerelle plan bemærker Alkohol & Samfund, at en beslutning om at underlægge botilbudslignede
tilbud etableret i boliger, der er omfattet af lov om leje – for så vidt det er tanken, at tilsynet skal besøge
og/eller have disse borger i tale – synes at mangle en bestemmelse om borgers samtykke til medvirken i
Socialtilsynet (herunder besøg) er frivilligt og forudsættes indhentet forud for inkludering i tilsynet. Alkohol
& Samfund går dog ud fra at denne mangel skyldes, at frivilligt samtykke og accept er et generelt grundvil-
kår ved inddragelse af alle borgere i Socialtilsynet, herunder også borgere i alkoholbehandling.
1
5
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0006.png
I forhold til ophævelsen af det absolutte anonymitetskrav, afsnit 2.5.3, der aktuelt gives ved henvendelse til
socialtilsynet om bekymrende forhold – bemærker Alkohol & Samfund, at man bl.a. må anskue behovet for
at ophæve anonymitetsvilkåret og dermed muligheden for at belyse en konkret personrelateret sag – i lyset
at de andre muligheder, der findes, for borger/pårørende/medarbejdere kan få italesat og behandlet sin
bekymring eller klage sin nød. Specielt på alkoholområdet er disse muligheder begrænsede, idet klage over
alkoholbehandlingen alene kan behandles af patientklagenævnet, hvis der er tale om en klage over en læ-
ge, sygeplejeske eller anden autoriseret sundhedsperson. Set i dette lys kan ophævelsen af anonymitetsvil-
kåret måske forbedre mulighederne for en borger kan få en konkret bekymring for fx utilstrækkelig be-
handling behandlet eller rejst via Socialtilsynet, desuagtet Socialtilsynet ikke fungere eller skal fungere som
klageinstans. Vi bemærker dog samtidig, at behandling af konkrete enkeltsager – måske sager præget af
konflikt og uoverensstemmelse mellem borger/pårørende og tilbud/kommune er et vanskeligt område,
som forudsætter såvel kompetence som ressourcer til at undersøge, afgøre og måske vejlede om forbed-
ringer. Alkohol & Samfund foreslår derfor, at en ændring af loven med mulighed for ikke anonym samspil
med Socialtilsynet som led i whistleblowerordningen også gives en særlig fokuseret evaluering som led i
slutevalueringen af tilsynsreformen 2016-2017.
I betragtningerne om Auditfunktionen afsnit 2.11 bemærkes det i forhold til socialtilsynenes opgaver vedr.
behandlingstilbud til alkoholmisbrugere, at Socialstyrelsen i auditarbejdet med at kvalitetssikre Socialtilsy-
net efter behov vil indhente supplerende viden fra relevante sundhedsmyndigheder. Alkohol & Samfund
finder dette forhold positivt – og skal i samme moment foreslå (med henblik på at dette i sig selv kan bidra-
ge til kvalitetsudviklingen på behandlingsstederne), at der skabes åbenhed om de områder inden for hvert
fagområde, hvor auditfunktionen finder behov for at opgradere Socialtilsynenes kompetencer. Det kan fx
ske på de fem/relevante socialtilsyns hjemmesider.
Alkohol & Samfund har herudover ingen bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn
og lov om social service (opfølgning på socialtilsynsreformen).
Denne skrivelse er fremsendt med mail til
[email protected]
m.fl. jf. anmodning i høringsbrevet.
På vegne af Alkohol & Samfund
Erik Linde
Souschef
Alkohol & Samfund
Drejervej 15 5.sal
2400 Kbh NV
2
6
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0007.png
Social- og Indenrigsministeriet
Lovkoordinering og
Internationale forhold
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høring over udkast til lovforslag om ændring af socialtilsynsloven
og serviceloven (opfølgning på socialtilsynsreformen)
Ankestyrelsen har den 7. juli 2016 modtaget ovennævnte udkast til
lovforslag i høring.
Vi har følgende bemærkninger:
Punkt 2.1. Botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der er omfattet af
lov om leje og bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 og § 4
Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kun kan
udleje en bolig, som nævnt i bestemmelsen, efter lejelovens regler, hvis
tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden.
Det betyder ifølge lovforslaget, at kommunen ikke efter den 1. januar 2017
må oprette sådanne botilbudslignende tilbud, hvor boligdelen udlejes til
borgerne efter lov om leje. Det er efter vores opfattelse uhensigtsmæssigt,
at et sådant forbud alene står i ændringsloven. For at skabe så tydelige
rammer som muligt, foreslår vi, at der i socialtilsynslovens § 4 henvises til
bestemmelsen i ændringsloven.
Videre fremgår det af bemærkninger til punkt 2.1.3 i lovforslaget, at der er
tale om en overgangsordning. Det bør efter vores opfattelse præciseres,
om kommunerne også efter den 1. januar 2017 fortsat kan visitere borgere
til sådanne botilbudslignende botilbud, når botilbuddet bliver ledigt, idet
den enkelte beboer flytter. Det fremgår af bemærkningerne: ” Det foreslås
endvidere, at denne type botilbudslignende tilbud ikke kan oprettes af
kommunerne efter den 1. januar 2017. Efter Social- og
Indenrigsministeriets opfattelse er det mere hensigtsmæssigt, at
kommunerne ved oprettelsen af tilbud efter den 1. januar 2017 benytter
17. august 2016
J.nr. 2016-0017-35176
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
7
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0008.png
sig af de botilbudsformer, der er fastsat i serviceloven og almenboligloven.
Overgangsordningen etableres for at sikre, at botilbudslignende tilbud, som
er i brug, ikke skal nedlægges.”
Det fremgår endvidere af ovennævnte punkt i lovforslaget: ”…at
botilbudslignende tilbud, hvor den kommunale udlejning af boligdelen til
borgeren er omfattet af lov om leje, kan godkendes af socialtilsynet og
dermed indgå i den kommunale forsyning,..” Vi skal hertil bemærke, at vi
er af den opfattelse, at disse botilbud skal registreres på tilbudsportalen.
Endelig bemærker vi, at socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3 efter vores
opfattelse alene er en kompetencebestemmelse, der fastsætter hvilke
tilbud, der skal godkendes m.v. af socialtilsynet. Der er efter vores
opfattelse ikke tale om en bestemmelse, der giver hjemmel til oprettelse af
botilbud. Vi er af den opfattelse, at der ikke kan oprettes midlertidige
boliger efter den almindelige lejelov. Vi er således af den opfattelse, at
henvisningen på side 29, 2. sidste afsnit under bemærkninger til § 1, nr. 3
i lovforslaget ”….. så de kan ligestilles med botilbud efter servicelovens §§
107 og 108” ikke er en hjemmel til at oprette midlertidige botilbud. Vi
finder fortsat, at der alene efter servicelovens § 107 og enkelte
bestemmelser efter lov om almenbolig, fx § 63 er muligt at tidsbegrænse
opholdet.
Punkt 2.2. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling,
der anvendes til anbringelse af børn og unge og bemærkninger til
forslagets § 2, nr. 5
Det fremgår af lovforslaget, at efterskoler m.v. med 8 pladser eller mindre
til anbringelse af børn eller unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, skal
godkendes konkret.
Vi bemærker, at det fremgår af den nugældende servicelovs § 66a, stk. 7
(som foreslås ændret til stk. 8), at ” Kommunalbestyrelsens afgørelser
efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., kan påklages efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.” Vi
forslår, at det tilføjes, at afslag på konkret godkendelse efter den
foreslåede § 66a, stk. 7 også kan påklages.
På side 48 står der i 3. afsnit, at ”….skal skolen for så vidt angår den 9.
plads og pladserne derover være godkendt af socialtilsynet…”. Dette er
efter vores opfattelse uklart.
2
8
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0009.png
Vi har forstået lovforslaget således, at det kun er efterskoler m.v. med 8
pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter servicelovens
§ 52, stk. 3, nr. 7, der er undtaget fra socialtilsynets godkendelse og
driftsorienterede tilsyn. Det betyder omvendt, at efterskoler m.v. med 9
pladser eller mere til anbringelse skal godkendes som generelt egnet af
socialtilsynet, der også skal føre driftsorienteret tilsyn hermed. Lovteksten
lægger efter vores opfattelse op til, at socialtilsynet i så fald skal godkende
og føre tilsyn med alle pladserne, altså også med de første 8 pladser.
Det nævnte afsnit på side 48 synes at lægge op til, at hvis en efterskole
m.v. har 9 pladser eller derover til anbringelse af børn og unge, kan der
”nøjes” med en konkret godkendelse af nogle af pladserne, således at der
først skal en generel godkendelse til for den 9. plads og derover. Dette
synes at være i strid med indholdet af lovforslaget, som det er gengivet
ovenfor.
Punkt 2.3. Tilsyn med tilbud oprettet som fonde og bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 19-24
Det fremgår af lovforslaget, at tilbud, der er omfattet af socialtilsynslovens
§ 4, stk. 1, som er oprettet som fonde, efter de foreslåede ændringer
generelt vil være omfattet af fondslovens og erhvervsfondslovens
undtagelsesbestemmelser, og dermed generelt være undtaget fra tilsyn fra
Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, uden at der skal træffes konkret
afgørelse om det i hvert enkelt tilfælde. Vi foreslår, at dette præciseres i
selve lovteksten.
Da fondstilsynet har givet anledning til en række spørgsmål i praksis
foreslår vi også, at indholdet af det fondsretlige tilsyn beskrives lidt
nærmere, herunder (også) de fondsretlige grundsætninger.
På side 40 fremgår det af 2. sidste afsnit, at ”..de nævnte tilbud er
undtaget fra fondsloven eller erhvervsfondsloven, betyder, at fondene ikke
skal opfylde de krav, der i øvrigt følger af de to fondslove.” Det fremgår
videre, at socialtilsynet ”…efter en konkret vurdering (kan) stille krav om,
at tilbud oprettet som fond helt eller delvist opfylder krav, der også
fremgår af de to fondslove, hvis dette har betydning for driften i tilbuddet.
Det indebærer, at socialtilsynet f.eks. kan stille krav om, at tilbud oprettet
som fond har en fondskapital af en vis størrelse, hvis dette har betydning
for tilbuddets økonomiske bæredygtighed.”
Vi bemærker hertil, at det efter vores opfattelse vil afhænge af en konkret
vurdering, hvornår et tilbud er økonomisk bæredygtigt. Ved denne
3
9
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0010.png
vurdering kan socialtilsynet efter vores opfattelse ikke ”blot” henvise til
kapitalkravet i fondslovgivningen.
Punkt 2.5 Whistleblowerordningen og bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 16
På side 16, står der i 2. afsnit under 2.5.3, at samtykket skal være
informeret og kunne dokumenteres. For at lette dette foreslår vi, at
samtykket skal være skriftligt. Derudover foreslår vi, at kravene til
samtykket fastsættes i lovteksten.
Det fremgår af bemærkningerne på side 38, at anonymitetskravet i
socialtilsynslovens § 11 viger for den videregivelsespligt, socialtilsynet er
pålagt efter anden lovgivning. Der henvises herefter til
underretningspligten i servicelovens § 153. Vi foreslår, at dette præciseres
i lovteksten.
Vi foreslår også, at det tydeliggøres, hvordan anonymitetskravet spiller
sammen med aktindsigtsreglerne i forvaltningsloven. Det fremgår af 3.
sidste afsnit på side 38, at der ikke vil være pligt til at give aktindsigt efter
offentlighedslovens § 35. I forhold til aktindsigt efter forvaltningsloven
fremgår det af lovbemærkningerne til socialtilsynsloven, at der kun ”efter
omstændighederne” kan gives afslag på aktindsigt. Det er efter vores
opfattelse uklart, hvad der ligger heri. Vi henviser i den forbindelse også til,
at der kan opstå problemer, hvis socialtilsynet underretter anbringende
kommune om et whistleblow, og den anbringende kommune herefter giver
aktindsigt.
Endelig bemærker vi, at det efter vores opfattelse er uklart, hvad der
menes med sætningen: ”Samtykket omhandler kun oplysninger i forhold til
tilbuddet/plejefamilien, og ikke eksempelvis en plejefamilies biologiske
børn”. Vi henviser til side 38, 4. afsnit.
Punkt 2.6. Forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi
og bemærkningerne til forslagets § § 1, nr. 9 og 10
Det fremgår af lovforslaget, at tilsynet med tilbuddenes økonomi vil blive
taget ud som tema i kvalitetsmodellen. Vi foreslår i den forbindelse, at
bemyndigelsesbestemmelsen i socialtilsynslovens § 6, stk. 3,
omformuleres, da den med den nugældende formulering lægger op til, at
der skal opstilles kriterier og indikatorer for hvert af kvalitetstemaerne, og
dermed synes at forudsætte, at alle temaerne er med i kvalitetsmodellen.
4
10
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0011.png
Punkt 2.9. Opsættende virkning og bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
27
Det fremgår af den foreslåede § 19, stk. 2, at socialtilsynet eller
Ankestyrelsen kan træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks,
hvis særlige forhold gør det påkrævet. Denne afgørelse kan ikke indbringes
for Ankestyrelsen.
Vi bemærker, at det efter vores opfattelse kan virke uhensigtsmæssigt,
hvis socialtilsynet kan træffe en afgørelse om, at afgørelsen om ophør af
godkendelsen skal iværksættes straks, efter at sagen er indbragt for
Ankestyrelsen. Det vil betyde, at socialtilsynet har mulighed for at ophæve
den opsættende virkning, hvis der opstår særlige forhold, efter at sagen er
indbragt for Ankestyrelsen. Det kan tænkes, at Ankestyrelsen har forholdt
sig til de samme forhold, men er nået frem til, at den opsættende virkning
ikke skal ophæves. Hvis socialtilsynet så træffer afgørelse om, at
afgørelsen om ophør af godkendelsen skal iværksættes straks, har
Ankestyrelsen ikke mulighed for at ændre dette, da denne afgørelse ikke
kan påklages. Der synes således at være lagt op til en form for
”dobbeltkompetence” til at træffe en straks-afgørelse, hvilket synes
uhensigtsmæssig.
Det følger af 4. sidste afsnit på side 45, at ”Det forudsættes, at
Ankestyrelsen alene anvender sin beføjelse til efterfølgende at træffe
afgørelse om at iværksætte socialtilsynets afgørelse om godkendelse
straks, hvis Ankestyrelsen bliver gjort opmærksom på særlige forhold,
efter at sagen er indbragt for Ankestyrelsen.”
Vi går ud fra, at der skal stå ”…om at iværksætte socialtilsynets afgørelse
om
ophør af
godkendelse straks…”. Derudover foreslår vi, at sætningen
omformuleres, således at Ankestyrelsen gerne
må
træffe afgørelse om at
iværksætte socialtilsynets afgørelse straks, selv om der ikke er anmodet
herom, men kun
skal
forholde sig hertil, hvis der er anmodet herom.
Endelig bemærker vi, at der efter vores opfattelse kan være andre end de
myndigheder og tilbud, der er adressater for socialtilsynets afgørelse, der
kan være parter i sagen. Vi er derfor ikke umiddelbart enige i
forudsætningen om, at det som hidtil kun er de myndigheder og tilbud, der
er adressater for socialtilsynets afgørelse, der har den fornødne direkte,
væsentlige og individuelle interesse. Vi henviser til side 45, 6. afsnit.
Vi bemærker i den forbindelse, at spørgsmålet om beboernes partsstatus
giver anledning til tvivl i praksis. Det afgørende for, om en beboer kan
5
11
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0012.png
anses for at være part i en sag hos socialtilsynet, er efter vores opfattelse,
om beboeren kan siges at have en væsentlig, direkte, individuel og retlig
interesse i sagen. Særligt i sager om ophør af godkendelsen, hvor tilbuddet
altså lukker, synes beboerne at have en væsentlig interesse i sagen, da
afgørelsen automatisk vil få den betydning, at beboerne skal flytte. Det
synes at tale for, at beboerne – i hvert fald, når et tilbud skal ophøre – skal
anses for at være parter i sagen.
Vi bemærker i den forbindelse også, at Ankestyrelsen ud fra en konkret
vurdering i flere administrative sager har truffet afgørelse om, at andre end
tilbuddet (adressaten for afgørelsen) var part i sagen.
Vi henviser dog til, at det fremgår af pkt. 371 i vejledning om socialtilsyn,
at borgerne i tilbuddet ikke er parter i sagen, og dermed ikke
klageberettiget.
Vi foreslår derfor, at det præciseres i loven, om beboere i tilbuddet kan
anses for at være parter i sagen, og i givet fald hvornår.
Vi foreslår også, at det tydeliggøres, om socialtilsynslovens § 19,
indeholder en begrænsning af klageadgangen. Vi bemærker, at en ren
ordlydsfortolkning af bestemmelsen kan tyde på, at det kun er de tilbud
eller myndigheder, der er adressater for socialtilsynets afgørelse, der kan
klage over afgørelsen. Hvis det lægges til grund, vil andre parter være
afskåret fra at klage over socialtilsynets afgørelse.
Punkt 2.10. Præcisering af socialtilsynets reaktionsmuligheder over for
visiterende eller anbringende kommuner og bemærkninger til forslagets §
1, nr. 15
I 2. afsnit på side 36 står der, at ”Hvis socialtilsynet modtager en anonym
henvendelse om bekymrende forhold efter socialtilsynslovens § 11, stk. 1,
som socialtilsynet ikke har pligt til at videregive….”. Vi forudsætter, at der
hermed menes, at der ikke er en underretningspligt. For klarhedens skyld
foreslår vi, at der henvises til den nærmere beskrivelse af forholdet mellem
socialtilsynslovens § 11 og underretningspligten efter serviceloven på
forslagets side 38 under bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.
På side 37, står der i 6. afsnit, at det kun er, hvis forholdet eksempelvis
også har betydning for den kvalitet, der kan leveres i tilbuddet, at
bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold til en
borger, kan have betydning for vurderingen af tilbuddet. Vi foreslår, at det
uddybes, evt. med eksempler, hvilken betydning det kan få for tilbuddets
6
12
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0013.png
godkendelse, hvis de anbringende kommuner ikke retter op på forholdene.
Her tænkes eksempelvis på den situation, hvor et tilbud har beboere, der
falder uden for målgruppen, men hvor kommunen ikke vil flytte borgeren. I
så fald holder tilbuddet sig ikke inden for den målgruppe, som det er
godkendt til.
Derudover står det på side 37 i 4. sidste afsnit, at ”…..Ankestyrelsen slet
ikke er kompetent, f.eks. ved kommunens manglende overholdelse af
pligten efter servicelovens § 140 til udarbejdelse af handleplaner….”. Vi
bemærker hertil, at det er vores opfattelse, at vi i nogle situationer har
kompetence til at behandle klager over manglende opfølgning på
handleplaner, se eksempelvis principafgørelse C-44-04.
Bemærkninger til forslagets § 1, nr. 1.
Det fremgår af 1. afsnit under dette punkt, at der foreslås en sproglig
præcisering af socialtilsynslovens § 3, stk. 1.
I forlængelse heraf foreslår vi, at det præciseres i § 3, stk. 2, om, og i givet
fald i hvilket omfang, socialtilsynet må udføre opgaver for den kommune,
hvor socialtilsynet er beliggende. Vi henviser til vores mail af den 30. marts
2016 til ministeriet, hvor problemstillingen – der har give anledning til tvivl
i praksis – er nærmere beskrevet.
Bemærkninger til forslagets § 4, nr. 3
Det fremgår af sidste afsnit under dette punkt, at ”Det forudsættes, at
Ankestyrelsen i de tilfælde, hvor det er relevant at overveje opsættende
virkning, og hvor der ikke foreligger særlige hensyn, som taler herimod, i
almindelighed giver opsættende virkning. Vi bemærker hertil, at vi
forudsætter, at der også her – lige som i afsnittet ovenfor – sigtes til de
situationer, hvor der bliver anmodet om opsættende virkning.
Øvrige bemærkninger
Frist for vilkår
Vi bemærker, at det efter vores opfattelse kan virke uhensigtsmæssigt, at
socialtilsyn ”kan” knytte frister til vilkår for godkendelsen, men ”skal”
knytte frister til påbud. Vi henviser til socialtilsynslovens § 5, stk. 5, og § 8,
stk. 2.
7
13
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Skrivefejl
På side 30, skal ordene ”ophør af” slettes i slutningen af 2. sætning i 3.
sidste afsnit.
I sidste afsnit på side 30 synes der at mangle et ord i den sidste sætning.
Måske der skulle stå ”….hvis det kan konstateres, at den
mindre
indgribende handling ikke er tilstrækkelig.”
På side 33 står der i 2. afsnit under bemærkningerne til nr. 11,
lovforslagets § 1, nr. 5 i stedet for § 1, nr. 11.
På side 35 er der i 2. afsnit et ”tilkendegive” for meget i sidste sætning i
afsnittet.
Økonomi
Ankestyrelsen henviser til styrelsens høringssvar over oversigt til
justeringer af socialtilsynet af den 17. maj 2016. Her gjorde vi opmærksom
på, at vi ikke har fået øget bevilling i forbindelse med den nye lovgivning
om socialtilsynene i 2014.
Ankestyrelsen kan oplyse, at vi har modtaget følgende sager i hhv. 2014:
35 sager, 2015: 93 sager og i 2016: 53 sager (til og med 28. juni). Antallet
af indkomne sager stiger sidst på året, og det forventes derfor, at antallet
af sager i 2016 vil være over 100. Det svarer til et tidsforbrug på omkring
3 årsværk årlig.
I forhold til det aktuelle lovforslag vurderer Ankestyrelsen, at det ikke
medfører yderligere udgifter for styrelsen.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
8
14
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0015.png
Social- og Indenrigsministeriet
Pr. mail:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Den 15. august 2016
J. nr. 1602-06
Vedr.: Høringssvar i relation til forslag til lov om ændring af lov om
socialtilsyn og lov om social service
(Opfølgning af socialtilsynsreformen)
Jeg fremsender hermed mit høringssvar i relation til ovennævnte lovforslag.
Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af mine konkrete erfaringer med den
nugældende socialtilsynslov og mit arbejde i øvrigt med sociale tilbud. Jeg har
således mange klienter, som er omfattet af loven.
Mine bemærkninger koncentrerer sig om forslagets udkast til ændringer af lovens
§ 15 vedrørende tilsyn med tilbud oprettet som fonde.
Efter indførelsen af Lov om socialtilsyn har jeg haft en række konkrete sager,
som har givet anledning til drøftelser med nogle af socialtilsynene om, hvad
socialtilsynenes fondsretlige tilsyn med de undtagede fonde skal omfatte. Dette
er således ikke præcist beskrevet hverken i fondslovgivningen, den fondsretlige
litteratur, i forarbejderne til Lov om socialtilsyn eller i Civilstyrelsens afgørelser. I
den forbindelse bad jeg Civilstyrelsen om at præcisere, hvilket tilsyn socialtilsynet
skal føre med fonde for, at Civilstyrelsen finder, at tilsynet er tilstrækkeligt til, at
fondene kan blive og forblive undtaget fra fondsloven i medfør af lovens § 1, stk.
5.
Jeg vedhæfter som
bilag 1
min mail af 18. august 2015 til chefkonsulent i
Civilstyrelsens fondskontor Heidi Ravnholt, som
bilag 2
Civilstyrelsens skrivelse
af 3. februar 2016 og som
bilag 3
min mail af 19. februar 2016 til Heidi Ravnholt
og hendes svarmail af 26. februar 2016. Det bemærkes, at jeg har anonymiseret
korrespondancen i relation til mine klienters navne.
15
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0016.png
Som det fremgår af bilag 1 og 2, fastslår Civilstyrelsen, at en fond, som er
underlagt et tilsyn fra tilsynsmyndigheden med det nedenfor beskrevne indhold,
som absolut udgangspunkt vil kunne undtages fra fondsloven i medfør af lovens
§ 1, stk. 5:
1. Der kan kun rådes over stiftelseskapitalen med godkendelse fra
tilsynsmyndigheden.
2. Bestyrelsen må kun med tilsynsmyndighedens samtykke foretage eller
medvirke til ekstraordinære dispositioner, der kan medføre risiko for, at
vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne
eksistere.
3. Bestyrelsen er ansvarlig for, at det af bestyrelsen godkendte budget
sendes til tilsynsmyndigheden til godkendelse, og at den reviderede og af
bestyrelsen godkendte og underskrevne årsrapport sendes til
tilsynsmyndigheden til orientering.
4. Væsentlige vedtægtsændringer og beslutning om opløsning af fonden
skal godkendes af tilsynsmyndigheden og Civilstyrelsen.
5. I tilfælde af fondens opløsning skal dens eventuelle nettoformue
anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen efter
bestyrelsens bestemmelse og efter godkendelse af tilsynsmyndigheden.
Af bilag 3 fremgår desuden, at køb, salg og pantsætning af fast ejendom ikke
nødvendigvis er ekstraordinære dispositioner, som altid kræver tilsynets
godkendelse. Om det er tilfældet afhænger således af en konkret vurdering, både
af fondens forhold og af den pågældende disposition.
Det er derfor ikke retvisende og kan give anledning til misforståelser, når det i
lovforslaget side 12, 1. afsnit anføres, at ”til
grund for Civilstyrelsens konkrete
afgørelse af, om en fond er undtaget fra fondsloven, ligger bl.a. en vurdering af,
om en tilsynsførende myndighed [ … ] giver samtykke til ekstraordinære
dispositioner, herunder salg og pantsætning af fast ejendom, godkender
vedtægtsændringer […]”
Med citatet kan man således få indtryk af, at det er en betingelse for, at en fond
kan blive undtaget fra fondsloven, at tilsynet i alle tilfælde skal godkende salg og
pantsætning af fast ejendom, hvilket imidlertid ikke er tilfældet, jf. ovenfor, og at
tilsynet skal godkende alle vedtægtsændringer, hvilket heller ikke er korrekt, idet
2
16
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0017.png
det er tilstrækkeligt, at tilsynsmyndigheden godkender væsentlige
vedtægtsændringer, for at fonden kan være undtaget fra fondsloven.
Socialtilsynets fondsretlige tilsyn med de undtagede fonde bør ikke være mere
omfattende end det, der er tilstrækkeligt til, at fondene kan blive og forblive
undtaget fra fondsloven. Der kan evt. argumenteres for, at ændringer i de
vedtægtsbestemmelser, som regulerer de forhold, som er afgørende for, at
fonden kan være undtaget fra fondsloven, jf. de ovennævnte punkter 1-5, også
kræver tilsynets godkendelse, idet sådanne ændringer også forekommer
væsentlige. Men at tilsynet skal godkende alle vedtægtsændringer, forekommer
hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, eftersom det både indebærer en
unødvendig arbejdskrævende procedure for alle involverede parter og udgør en
unødvendig indskrænkning af fondenes autonomi.
Det bør derfor præciseres i lovforslaget, at socialtilsynets fondsretlige tilsyn med
de undtagede fonde – medmindre helt særlige forhold gør sig gældende - ikke
må gå videre end til det, der er nødvendigt for, at fondene kan blive og forblive
undtaget fra fondsloven, således at tilsynet dermed skal begrænses til det
ovenfor beskrevne.
Det bemærkes i den forbindelse, at bl.a. kapitalselskaber ikke skal have
godkendt vedtægtsændringer eller ekstraordinære dispositioner. Hvis det via
socialtilsynsloven pålægges fondene flere begrænsninger og forpligtelser end
dem, som er nødvendige som følge af de fondsretlige regler, mens samme
forpligtelser og begrænsninger ikke er pålagt andre juridiske konstruktioner, vil
det forøge incitamentet til at fravælge fondskonstruktionen, hvilket forekommer
uhensigtsmæssigt. Desuden er det svært at se nogen rimelig begrundelse for
denne forskelsbehandling, og i forarbejderne fremføres der da heller ingen
argumenter herfor bortset fra (den ukorrekte) antydning af, at Civilstyrelsen og de
fondsretlige regler stiller krav om det.
I lovforslaget side 40 er anført, at
”selvejende institutioner, som ikke er i
besiddelse af formue eller kapital, er ikke omfattet af socialtilsynets særlige
tilsynsopgaver i forhold til tilbud oprettet som fonde, jf. § 15”.
Heri synes at ligge en tilkendegivelse om, at tilbud omfattet af Lov om socialtilsyn
kan drives i en særlig selvstændig juridisk konstruktion i form af en såkaldt
selvejende institution, som ikke skal have en kapital. Eller sagt med andre ord, at
sådanne selvejende institutioner ikke er omfattet af fondslovens fondsbegreb,
eftersom det er en del af definitionen på
”fonde, legater, stiftelser og andre
3
17
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0018.png
selvejende institutioner (fonde)”,
at de er i besiddelse af en formue, jf.
fondslovens § 1, stk. 1 og 2.
Jeg er bekendt med, at Rasmus Feldhusen og Martin Poulsen i Juristen nr. 5,
2012, side 215 argumenterer for, at selvejende institutioner ikke behøver at have
en kapital. Jeg har også erfaret, at KL læner sig meget op ad denne artikel.
Lennart Lynge Andersen anførte imidlertid allerede i U1985B.132, at det ikke
giver nogen mening at tale om en selvejende institution, der ingen formue har (en
intet-ejende selvejende institution).
Det anførte i lovforslagsudkastet står desuden i modsætning til bemærkningerne
til § 15 i Lov om socialtilsyn (FT 2012/13, Lovforslag 205), hvor det er anført, at
”selvejende
institutioner er fonde i selskabsretlig forstand. Det gælder også
selvejende institutioner, der udfører opgaver for en kommune efter reglerne i lov
om social service”.
Lennart Lynge Andersen skriver i den kommenterede fondslov, 7. udgave, side
28, at en ikke erhvervsdrivende organisation, der ingen formue har, falder
udenfor fondsloven. Han anfører videre, at hvis den er stiftet af en privatperson,
vil der ikke være tale om en (selvstændig) juridisk person, hvorimod et samvirke
mellem flere kan tænkes at blive kategoriseret som en forening.
Hertil kan føjes, at en erhvervsdrivende organisation, som ingen formue har, og
som er stiftet af en enkelt privatperson, næppe heller vil være en selvstændig
juridisk person, mens et samvirke mellem flere kan tænkes at blive kategoriseret
som et interessentskab, hvortil der som bekendt er knyttet personlig hæftelse.
Begrundelsen for, at der skal føres et fondsretligt tilsyn med fonde og andre
selvejende institutioner - enten fra Civilstyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, i
relation til undtagede fonde, fra en anden offentlig myndigheds side – er, at der i
modsætning til andre juridiske personer ikke er en ejer- eller medlemskreds, der
på en generalforsamling eller lignende fører tilsyn med bestyrelsen. Det er
vanskeligt at forstå, hvorfor der skal være en særlig gruppe af selvejende
institutioner, hvor der ikke skal føres et sådan tilsyn.
Det anførte om selvejende institutioner er også problematisk i forhold til forslaget
om, at det i lov om socialtilsyn, § 15, stk. 1, skal anføres, at socialtilsynet efter §
5, stk. 1 kun kan godkende tilbud, der er oprettet som fonde, hvis tilbuddet er
lovligt etableret som fond. Umiddelbart forekommer en selvejende institution
uden formue i denne forbindelse således at være en mangelfuld fond, der ikke
kan godkendes, før der er tilvejebragt en formue af passende størrelse.
4
18
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0019.png
Hvis ikke det i lovforslaget som minimum bliver helt klart præciseret, hvad
lovgiver i denne sammenhæng mener med en selvejende institution uden
formue, og hvad der mere præcist karakteriserer en sådan type juridisk person –
herunder om der er personlig hæftelse eller ej for bestyrelsen og andre, der
handler på den selvejende institutions vegne, og om der reelt er tale om
personligt ejede virksomheder, interessentskaber eller en anden juridisk
konstruktion - kan det blive vanskeligt at håndhæve § 15, stk. 1.
Desuden forekommer det ikke hensigtsmæssigt at åbne op for og tilmed til en vis
grad ligefrem gøre det attraktivt at bruge en uklar juridisk konstruktion, som, der i
den juridiske litteratur og blandt praktikere er uenighed om, er en gyldig
selvstændig juridisk person uden personlig hæftelse.
Med venlig hilsen
Birgitte Brøbech
5
19
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0020.png
20
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0021.png
21
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0022.png
22
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0023.png
23
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0024.png
24
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0025.png
25
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0026.png
26
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0027.png
27
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0028.png
Høringssvar angående forslag til revision af Lov om socialtilsyn
Overordnet set har Blå Kors hilst Lov om socialtilsyn velkommen. Vi finder det er godt at få samlet
tilsynet på færre enheder, og at loven via et kvalitetsløft i tilsynet kan medvirke til at få luget ud i de
”brodne kar” i branchen.
Vi må dog også erkende, at regodkendelsesprocessen har medført et omfattende arbejde for
lederne af de enkelte botilbud. Det er ikke usædvanligt, at der har været indsamlet og sendt omkring
1000 sider til tilsynet fra et velfungerende botilbud.
Det var vores indtryk, at den nye lov ikke skulle være en omfattende bureaukratisering af
tilsynsfunktionen, men det er den i praksis blevet. Det har kostet mange timer navnlig i de enkelte
institutioner, men også på organisationskontoret og på advokatregningen. Vi vil anbefale, at
partierne nøje holder sig for øje, hvordan man kan sikre at den medgåede tid ikke bliver helt ude af
proportioner med formålet at sikre en god kvalitet for de borgere, der benytter tilbuddet.
Ét tilsyn eller fem forskellige tilsyn?
Midtvejsevalueringen fra primo 2016 viste betydelige forskelle mellem de fem tilsyn. Dette stemmer
overens med Blå Kors´ oplevelser efter dialog med andre organisationer omfattet af Lov om
socialtilsyn. Vi oplever MEGET store forskelle i tilgang og fremkommelighed.
Vi er af den opfattelse, at der ikke er et fælles tilsyn, men fem meget forskellige tilsyn. Med afsæt i
socialtilsynenes egne årsrapporter for 2014 og 2015, er der stærke indikationer på endog meget
betydelige forskelle i sanktionspolitikken. Således er andelen til skærpet tilsyn pr. 100 enheder 1,2 i
socialtilsyn Midt og 4,0 i nabotilsynet Socialtilsyn Nord (landsgennemsnittet var 2,0 enheder pr. 100
enheder). Det er indtrykket, at udstedelse af vilkår og påbud også er meget ujævn fordelt mellem de
5 tilsyn.
Blå Kors skal derfor stærkt anbefale, at Socialstyrelsen tildeles vidtgående beføjelser for at sikre et
(mere) ensartet Socialtilsyn. Herunder at der fra centralt hold fastsættes nøjere retningslinjer for
”det gode tilsyn”, herunder detaljeringsniveauet – og dermed hvad der ikke skal bruges tid på.
Muligheden for at opnå en ensartet linje kunne i princippet opnås via klage til Ankestyrelsen. Men
sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen er i praksis 10 måneder, hvorfor der nemt går et år fra første
28
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0029.png
afgørelse til den endelige afgørelse fra Ankestyrelsen. Det ville derfor være ønskeligt med en markant
kortere sagsbehandlingstid – vi ønsker gerne en maximal sagsbehandlingstid på under 6 måneder.
For en række organisationer som Blå Kors, der er blevet erklæret for en ”koncernlignende
organisation”, er det uholdbart, at tilsynspraksis varierer så meget fra region til region, når hele
tilsynet af organisationens enheder er styret af, hvor hovedkontoret tilfældigvis har adresse.
Manglende dialog og vejledning
Det er oplevelsen, at sagsbehandlingen i socialtilsynene lader en del tilbage at ønske. Dette blev
også dokumenteret i midtvejsevalueringen fra januar 2016.
Det er indtrykket, at nogle tilsyn synes meget nervøse for at sammenblande en rådgivnings- og
vejledningsfunktion med myndighedsfunktion, men dette er jo varetaget på fornem vis på en række
andre myndighedsområder.
Det er imidlertid således, at der vil kunne spares mange timer både i enhederne og i Socialtilsynet,
hvis der arbejdes på at finde løsninger fremfor kun at udøve myndighedsfunktionen. I nogle Blå Kors
institutioner har der været behov for vedtægtsændringer, og samtidig har der i organisationen været
ønske om yderligere ændringer i vedtægterne. For en række institutioner har man derfor fået
udformet et revideret sæt vedtægter, vedtaget det i institutionsbestyrelsen og efterfølgende fået det
godkendt af hovedbestyrelsen i Blå Kors Danmark - for sluttelig at få et afslag i Socialtilsynet. Det ville
være meget tidsbesparende, hvis enhederne på forhånd kunne have dialog om, hvorvidt et givet sæt
vedtægter formentlig ville kunne godkendes eller ikke-godkendes.
Omkring forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi
Blå Kors er meget enige i sigtet med præciseringen, at der er et for detaljeret tilsyn for nuværende –
og kan kun tilføje, at det bør nærmere præciseres, hvilket detaljeringsniveau, der normalt bør anses
for passende. Eksempelvis skal socialtilsynet efter § 15 stk. 2 godkende budgettet, hvis det ”giver
mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler” – hvad menes der mere konkret hermed?
Blå Kors har oplevet, at tilsynet går ganske meget i detaljer omkring budgetposter på institutioner,
men på flere steder kræver en betydelig udgiftsdrivende opgraduering af personalet om natten fra
tilkaldevagt til vågen nattevagt. Dette uagtet, at der netop ved indvisitering eksplicit tages hensyn
dertil.
Særligt omkring mindre omdisponeringer i indeværende års budget, f.eks. behov for indkøb af ny bil,
kan det undre, at dette ofte forudsætter en særskilt sagsbehandling hos socialtilsynet. Det burde da
være tilstrækkeligt, at den samlede budgetramme fortsat er solid.
29
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0030.png
Præcisering omkring tilsynet med fonde
Godt med præcisering omkring fondslovgivningen, men brug for udviklingsmuligheder for de
nuværende selvejende institutioner, så de løbende kan tilpasse sig så de svarer til metodeudviklingen
i det sociale område og kommunernes efterspørgsel.
For en række af Blå Kors´ selvejende institutioner var der oprindeligt et ønske om meget ”runde”
formålsbestemmelser i vedtægterne i stil med ”hjælp til mennesker, som er skadet af
alkoholmisbrug”. De selvejende institutioner er i 90’erne og 00’erne af tidligere sociale
tilsynsmyndigheder (amterne) blevet ”tvunget” til at indsætte specifikke lovparagraffer for
ydelserne. Eksempelvis har en selvejende institution i løbet af 00’erne fået tilsynsmyndighedens
tilladelse til at kunne udbyde alkoholbehandling efter Sundhedslovens § 141 i tilknytning til boophold
efter Servicelovens § 107. Blot har man ikke fået ændret formålsparagraffen i den anledning. Nu ved
regodkendelse af Sundhedslovens § 141 i år, så får institutionen afslag med henvisning til at denne
paragraf ikke fremgår af formålsbestemmelsen i vedtægterne.
”Civilstyrelsen har anlagt den praksis, at ændringer i formålsbestemmelsen er
betinget af, at bestyrelsen ikke længere kan uddele til formålet ud fra nuværende
formulering, eller at formålet er blevet klart uhensigtsmæssigt.
I den ansøgte vedtægtsændring af formålet er der ikke begrundet, at dette er
tilfældet.” (citat fra ovennævnte afslag)
Nu risikerer disse institutioner ikke at kunne følge med den socialpolitiske udvikling, fordi det ikke er
dokumenterbart, at de gamle formål er klart uhensigtsmæssige. Men der er næppe heller tvivl om, at
det ”fastfryser” selvejende institutioners ydelser i forhold til andre aktører på ”markedet” så som
kommunale institutioner. Så gradvist bliver det uhensigtsmæssigt.
Vi har aktuelle eksempler på at vore selvejende institutioner ikke blev valgt til et ophold, da en stor
kommune har besluttet kun at bevilge ophold efter Servicelovens § 107, når der samtidig er
mulighed for behandling efter § 141 i Sundhedsloven.
Det er yderligere bemærkelsesværdigt, at ændringerne i formålsbestemmelsen ikke kan ske netop
når stifter – organisationen Blå Kors Danmark – fortsat er eksisterende og netop stiller sig bag de
ønskede ændringer.
Det er simpelthen forkert at anlægge samme restriktive tilgang til ændring i formålsparagrafferne for
private selvejende institutioner, der løbende skal følge med en socialpolitisk udvikling, som i forhold
til traditionelle uddelende fonde. Der efterlyses derfor en større fleksibilitet i tilpasning af formålet.
Særlige botilbud med særlig profil – rus- og røgfrit
Det har været særligt kendetegnende, at der ved regodkendelserne er sket markante angreb på
centrale dele af Blå Korsorganisationens DNA. Dette er sket med henvisning til
selvbestemmelsesretten og menneskerettighedskonventionerne.
30
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0031.png
Organisationer som Blå Kors opfatter sig selv som et værdifuldt supplement til det offentlige i form af
at tilbyde en række ydelser efter social- og sundhedslovgivningen. Blå Kors har et særligt
værdigrundlag, som tilsiger at enhederne er rusmiddelfrie. Dette er ikke mindst en støtte til de øvrige
brugere/beboere, der tumler med at opnå/fastholde en rusmiddelfri tilværelse.
Dette er en klar præmis i forhold til visitering/indskrivning, således at man kun skal søge om ophold
på Blå Kors-enheder, hvis man ønsker eller er indforstået med denne tilgang.
Følgende eksempel er fra begrundelse for et påbud til en boenhed, som tilmed var en del af
begrundelsen for et skærpet tilsyn i en periode – uagtet at samme boenhed scorer meget højt
omkring både borgernes trivsel og personalets kompetencer.
”Det er nævnt i husordenen, at det er et rusfrit tilbud. Det strider imod borgernes
selvbestemmelsesret, at de ikke må indtage rusmidler, henset til at der i indledningen står, at hvis
man ikke overholder husordenen kan det have betydning i forhold til, om opholdet ophører.
Det er nævnt i husordenen, at det kun er tilladt at ryge udendørs. Det strider imod borgernes
selvbestemmelsesret, at der ikke er angivet, at de har ret til selv at bestemme, om der skal ryges på
deres værelser. Beboerne er af den opfattelse, at man ikke må ryge på værelserne, fordi det ikke er
nævnt i husordenen. Retten til selv at vælge om man vil ryge på værelset fremgår af Lov om røgfrit
miljø § 11”
Det anses for essentielt, at der kan være botilbud, som har en særlig profil og adskiller sig fra de
øvrige offentlige tilbud. Hvis vi i organisationer skal være 100 % som kommunale tilbud, så giver det
jo ikke mening med private tilbud – og vi bliver ikke et værdifuldt supplement til viften af tilbud.
Dette kunne sikres ved at lade Socialstyrelsen have beføjelser til at udsende vejledninger eller sætte
standarder for tilsynene.
Påbud – ikke ved bagatellignende sager
Blå Kors kan anbefale en præcisering om, at der ikke kan træffes afgørelse om påbud, som vedrører
bagatellignende forhold. Men det forekommer måske mindre klart, hvad der i praksis skal forstås ved
at ”tilsynene kun kan udstede påbud, når forholdene i det enkelte tilbud giver anledning hertil”. Blå
Kors kan være bekymret for, at Socialtilsyn med stor tilbøjelighed til at udstede påbud, vil kunne
konstruere en argumentation, der kan knytte an til ”forholdene i det enkelte tilbud”
Hvis ændringen skal have betydning i praksis, så foreslår Blå Kors at der sker en yderligere
præcisering.
31
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0032.png
Opsættende virkning ved fratagelse af godkendelse og om skærpet tilsyn
Blå Kors kan også anbefale de aftalte ændringer om opsættende virkning ved fratagelse af
godkendelse. Man burde i realiteten også overveje om det burde gælde for visse typer af påbud, der
kun har mindre betydning for beboerne.
Endelig synes ændringen om skærpet tilsyn, således at der kan træffes afgørelse om skærpet tilsyn
for mindre end tre måneder ad gangen at være en god og logisk idé.
Blå Kors Danmark står gerne til rådighed for uddybning af ovenstående, idet vi ser hen til at få et
bedre og mere ensartet tilsyn i Danmark.
Med venlig hilsen
Blå Kors Danmark
Christian Bjerre
Generalsekretær
Blå Kors Danmark
32
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0033.png
33
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0034.png
Social- og Indenrigsministeriet
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København
Den 17.08.2016
J.nr. 3.7.27/amc
Opfølgning på socialtilsynsreformen
Børnerådet bifalder, at der sker opfølgning på denne vigtige reform, som har haft stor
betydning på anbringelsesområdet. De fem socialtilsyn har været med til at løfte kvaliteten på
området og sikre børns og unges trivsel og udvikling der, hvor de er anbragt.
Børnerådet har følgende kommentarer og forslag til yderligere forbedringer og tilretninger:
Overordnet
Socialtilsynet bør under tilsynsbesøg være opmærksom på anbringelsesstedets praktiske regler
og ordninger, herunder de som er lavet af hensyn til børnene og de unge med deres samtykke.
Der er tilfælde, hvor anbringelsesstedet laver en aftale med et barn ud fra konkrete hensyn til
barnet selv eller til de øvrige børn. Såfremt denne ordning er velbegrundet og fungerer til
børnenes/de unges tilfredshed og ikke er en krænkelse af deres rettigheder, bør Socialtilsynet
ikke gribe ind og risikere børnenes og de unges trivsel.
Børnerådet vil endnu en gang minde om vigtigheden af uanmeldte tilsyn. I vores
anbringelsesundersøgelse i 2012 udtrykte flere børn, hvor vigtigt det var med uanmeldte
tilsyn. Børnerådet er af den opfattelse, at uanmeldte tilsyn bedre skildrer hverdagen og kan
give øget mulighed for at opdage uregelmæssigheder.
Når Socialtilsynet skal vurdere visse kriterier, såsom kriterium 2 i kvalitetsmodellen, særligt
indikator 2d, omhandlende barnets fritidsinteresser uden for tilbuddet, kan scoren blive
misvisende i tilfælde, hvor barnet er anbragt på en sikret institution uden mulighed for at
deltage i fritidsinteresser udenfor institutionen. Denne indikator kan med fordel undtages i de
tilfælde, hvor det er relevant og eventuelt erstattes af en anden.
Socialtilsynet er en afgørende aktør, hvad angår indberetning af magtanvendelse. Det helt
særlige overblik over og erfaring med gennemgang af indberetninger forpligter til, at der skal
ske en løbende dialog med det enkelte anbringelsessted om magtanvendelser, herunder
vigtigheden af stedets forebyggelse af magtanvendelser, hvordan barnets udtalelse sikres
betydning, og sikring af at der sker refleksion i medarbejdergruppen. Endvidere bør
Vesterbrogade 35A, 4.
•
1620 København V
•
Tlf. 3378 33 00
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376
34
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0035.png
børnene/de unge, der har været udsat for en magtanvendelse, gives mulighed for at drøfte
den med Socialtilsynet. Børnerådet fastholder i den forbindelse det synspunkt, at
magtanvendelser bør vurderes systematisk af Socialtilsynet.
De enkelte bestemmelser
Børnerådet kan tilslutte sig præciseringen af omfang og indhold i det økonomiske tilsyn.
Muligheden for at en person, der har benyttet Whistleblower-ordningen, kan samtykke til hel
eller delvis ophævelse af anonymiteten, anser Børnerådet for positiv. Særligt fordi det af
hensyn til Socialtilsynets undersøgelse kan være en fordel. Børnerådet finder det afgørende, at
Socialtilsynet i forbindelse med en henvendelse i Whistleblower-ordningen vurderer klagens
troværdighed, før der iværksættes større initiativer, herunder initiativer der er meget
indgribende overfor de anbragte børn og unge. Derved sikres proportionalitet i initiativerne.
Opsættende virkning, når et anbringelsessted klager over Socialtilsynets afgørelse om at
fratage stedet godkendelsen, må anses for passende i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv og
ud fra et hensyn til de anbragte børn og unge. Børnerådet er enig i, at Socialtilsynet skal
vurdere, hvis der er konkret grund til, at afgørelsen ikke skal tillægges opsættende virkning.
Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis hensynet til de anbragte børn og unge taler for
det, såsom hvis deres trivsel eller udvikling er i fare på anbringelsesstedet.
Præciseringen af Socialtilsynets ansvar og reaktionsmuligheder må ventes at skabe klarhed.
Dog havde Børnerådet gerne set, at der i bemærkningerne til den enkelte bestemmelse i nr. 15
havde været angivet, at i forbindelse med Socialtilsynets underretningspligt efter serviceloven
har Socialtilsynet også andre handlemuligheder. Det bør præciseres, at hvis den anbringende
kommune efter Socialtilsynets underretning ikke iværksætter foranstaltninger eller barnet/den
unge stadig ikke får tilstrækkelig hjælp, kan Socialtilsynet også rette henvendelse til
Ankestyrelsen med en underretning. Derved sikrer man, at der gribes ind, når der er tale om
forhold efter servicelovens § 153, stk. 1, pkt. 1-4.
Med venlig hilsen
Per Larsen
Formand for Børnerådet
Annette Juul Lund
Sekretariatschef
2
Vesterbrogade 35A, 4.
•
1620 København V
•
Tlf. 3378 33 00
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376
35
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0036.png
Social- og
Indenrigsministeriet
Børns Vilkår
Trekronergade 126 F, 2. sal
2500 Valby
16. august 2016
Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen)
Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lovændring.
Børns Vilkår ser generelt positivt på reformen og konkluderer med tilfredshed, at de centrale formål med
denne og Socialtilsynets etablering er realiseret i væsentligt omfang. Socialtilsynene har på kort tid udviklet
et kvalificeret og kompetent tilsyn.
Placering og implementering
Børns Vilkår havde fortsat gerne set, at man havde samlet det driftsorienterede tilsyn i en central statslig
godkendelses- og tilsynsenhed, med nogle regionale enheder, der i det daglige havde kunnet varetage det
konkrete tilsyn med de forskellige anbringelsessteder.
Børns Vilkår mener, at man på denne måde bedre havde kunnet sikre uafhængighed i forhold til
kommunerne, end ved den nuværende ordning, der er forankret i det kommunale system.
Børns Vilkår har fra evalueringen noteret sig, at implementeringsindsatsen ikke på alle område er færdig og
at denne skal fortsættes for at reformens formål om et ensartet tilsyn på tværs af landet opnås. Denne
konklusion stemmer overens med Børns Vilkårs egne erfaringer; at samme sag kan vurderes forskelligt
afhængig af hvilket Socialtilsyn der vurderer denne. Vi er således tilfredse med det fortsatte fokus.
Børns Vilkår gør opmærksom på, at Socialstyrelsen qua sin rådgivende- og revisionsmæssig funktion i
forhold til Socialtilsynene skal sikre den efterspurgte ensartethed.
Anmeldte for uanmeldte tilsyn
Børns Vilkår noterer sig med glæde, at evalueringen vurderer, at der er behov for at følge udviklingen i
brugen af anmeldte og uanmeldte tilsyn, grundet den store variation. Børns Vilkår er fortsat af den
opfattelse, at der skal være krav til fordelingen af anmeldte hhv. uanmeldte tilsyn, og vi mener fortsat der
skal være mindst et uanmeldt årligt og et anmeldt årligt.
36
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Børneinddragelse
Børns Vilkår mener at der fremadrettet bør være et øget fokus på at høre børn ifm. tilsynsbesøg. Mange
børn bliver ikke hørt – den tilsynsførende taler enten slet ikke med børnene, eller taler ikke med dem i
enrum.
Børns Vilkår mener fortsat, at tilsynet bør forpligtes til systematisk at inddrage børn og unge, når tilsynet
skal vurdere kvaliteten af det pædagogiske arbejde på botilbud, opholdssteder og institutioner for børn og
unge, herunder at en vis andel af de anbragte børn og unge bør tilbydes individuelle samtaler, hvorigennem
det er muligt for tilsynet at afdække de enkelte børn og unges syn på den pædagogiske kvalitet på det
enkelte sted.
Dette er også vigtigt i forhold til at få formidlet muligheden for at anvende whistleblowerordningen, som i
nogle tilfælde kan være barnets eneste mulighed for at fortælle, hvordan fx pædagogikken på et
opholdssted opleves i praksis.
Whistleblowerordningen
Børns Vilkår er glade for at ordningen fungerer. Børns Vilkårs professionelle bisidderkorps henviser jævnligt
børn til at bruge denne mulighed for at give deres mening til kende. Vi skal dog gøre opmærksom på, at
vores erfaring fra BørneTelefonen er, at anonymitet er en forudsætning for at barnet tør henvende sig, og
at det fortsat er vigtigt at være opmærksom på dette aspekt fremadrettet.
Områder, hvor der er behov for fremtidigt fokus
Børns Vilkår har med stor tilfredshed noteret sig, at det er ministeriets holdning, at private og offentlige
tilbud, der indholdsmæssigt kan sidestilles med servicelovens botilbud, i lighed med servicelovens botilbud
er omfattet af socialtilsynet. Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på unge, der bor i ’eget
værelse’. De har en typisk en støtteforanstaltning jf. Serviceloven, men ikke en egentlig ’boforanstaltning’.
Børns Vilkår har i flere tilfælde oplevet, at en plejefamilier reelt varetog en plejefamilieopgave for en unge,
der boede på lejet ’eget værelse’ – uden at få tilsyn. Eller unge der bor hos en såkaldt ’værtsfamilie’ med
samme resultat.
Med venlig hilsen
Ingrid Hartelius Dall
Jurist
37
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0038.png
København d. 10. august 2016
Til
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Fremsendt som e-post til
[email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
med angivelse af
sagsnr.
2016-4499
Høringssvar vedrørende:
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service
Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening skal med nærværende brev kvittere for modtagel-
se af høring og kort meddele et fælles hørringssvar.
Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening organiserer en række frie grundskoler med kost-
afdeling, og har derfor med interesse gennemgået forslagets afsnit 2.2 om efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling.
I den forbindelse skal vi nævne, at vi er tilfredse med de foreslåede ændringer.
Vores skoler er underlagt økonomisk tilsyn (mm.) fra Undervisningsministeriet, hvorfor en fritagelse på
dette område fra socialtilsynet vil være en stor administrativ lettelse, samt understrege, at frie grundskoler
er uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriets ressort.
Det er ligeledes glædeligt, at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling indskrives ek-
splicit i serviceloven som en særskilt anbringelsestype. Dette vil ligeledes medvirke til en synliggørelse af
disse tilbud og særlige karakteristika.
Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening skal afslutningsvis benytte lejligheden til at kvitte-
re og takke for det gode samarbejde der har været med Social- og Indenrigsministeriet i forløbet.
Med venlig hilsen
Karsten Suhr
formand for
Danmarks Privatskoleforening
Peter Bendix
formand for
Dansk Friskoleforening
38
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0039.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til [email protected] og [email protected]
17. august 2016
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om so-
cial service (Opfølgning på socialtilsynsreformen)
Dansk Erhverv har modtaget høringen den 7. juli og har på grund af sommerferien ikke haft mu-
lighed for grundigt at inddrage sine medlemsorganisationer og -virksomheder.
Dansk Erhverv arbejder overordnet for en effektiv offentlig sektor, hvor private og selvejende ak-
tører kan tilbyde alternativer til den offentlige opgaveløsning. På det specialiserede socialområde
repræsenterer Dansk Erhverv bl.a. medlemmer, der efter servicelovens regler driver tilbud for ud-
satte børn og unge, udsatte voksne samt tilbud til mennesker med handicap, og som er underlagt
lov om socialtilsyn.
Dansk Erhverv har siden tilsynsreformen i 2014 bakket op om Socialtilsynet. Dansk Erhverv me-
ner, at det nye socialtilsyn bidrager til at styrke kvaliteten og gennemsigtigheden på socialområ-
det. Det samlede lovudkast indeholder således en lang række forslag, bl.a. på baggrund af midt-
vejsevalueringen af lov om socialtilsyn og løbende dialog med private og offentlige leverandører.
Dansk Erhverv kan støtte flere elementer i lovudkastet, herunder de elementer, der handler om at
præcisere og styrke Socialstyrelsens rolle samt Socialtilsynets dialog med tilbuddene. Der er dog
også steder, hvor Dansk Erhverv er kritisk eller imod forslag i lovudkastet, herunder Socialtilsy-
nets mulighed for tilkøbsydelser og dermed indtægtsdækket virksomhed. Ligeledes frygter Dansk
Erhverv, at dele af forslaget vedrørende det økonomiske tilsyn vil medføre mindre gennemsigtig-
hed i handlen med tilbud og institutionspladser. Sker dette, risikerer borgeren ikke at få det bed-
ste tilbud til prisen.
Dansk Erhverv kan kun støtte det samlede lovforslag, såfremt disse kritikpunkter imødekommes.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv har følgende generelle bemærkninger til lovudkastets enkelte dele.
/RLL
[email protected]
Side 1/5
39
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Vedrørende Socialtilsynets tilkøbsydelser
Dansk Erhverv mener ikke, at et offentlig tilsyn skal udbyde tilkøbsydelser i form af konsulentydel-
ser eller undervisning. Der er ikke tale om en offentlig opgave, men i stedet om en konkurrencefor-
vridende adfærd fra en offentlig myndighed. Dansk Erhverv advarer her også samtidig mod risi-
koen for inhabilitet og interessekonflikt, hvis samme enhed driver tilsyn og sælger tilkøbsydelser.
Dette synspunkt uddybes under de specifikke bemærkninger i høringssvaret.
Vedrørende ændring af det økonomiske tilsyn
Med forslaget lægges der op til en ”forenkling og målretning” af tilbuddenes økonomi, herunder
foreslås budgetskemaerne forenklet. Budgetskemaerne er i dag det reelt eneste redskab, tilsynet
har til at vurderer gennemsigtighed i et tilbuds pris og økonomi.
Dansk Erhverv hilser generelt forenklinger i offentlige regelsæt velkommen, men ikke hvis æn-
dringerne forringer tilsynets mulighed for at efterprøve de kommunale priser.
Dansk Erhverv er derfor imod forslaget, da der ikke er sikkerhed herfor. Det er afgørende for en
effektiv socialpolitik, at der er gennemsigtighed i også kommunale tilbuds økonomi. Derved risi-
kerer forslaget at modvirke de erklærede politiske ambitioner ved tilsynsreformens indførsel i
2014 om netop øget gennemsigtighed. Ambitioner, der i øvrigt også gentages i lovudkastet.
I stedet bør man styrke tilsynets mulighed for at føre et effektivt økonomisk tilsyn. Det kan ek-
sempelvis være gennem at stille krav til kommunale tilbuds årsregnskaber på institutionsniveau.
Dette uddybes under de specifikke bemærkninger i høringssvaret.
Vedrørende Socialstyrelsens rolle i forhold til Socialtilsynet
Dansk Erhverv bakker om de forskellige præciseringer i lovforslaget, hvormed Socialstyrelsens
rolle tydeliggøres over for det sociale tilsyn. Det gælder bl.a. styrkelsen af styrelsens auditfunktion
og kompetencer.
Vedrørende udvidelse af § 85 med botilbudslignende tilbud
Med forslaget bliver ”botilbudslignende” tilbud efter § 85 i lov om social service også omfattet af
Socialtilsynets kompetence i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke har visiteret til ophold i
boligen. Det er som udgangspunkt rigtigt at lade disse dele omfatte af Socialtilsynet. Der er dog
tale om komplekse ændringer, som formentligt vil berøre et meget stort antal offentlige- såvel
som ikke-offentlige tilbud, hvorfor Dansk Erhverv ønsker, at tidspunktet for dette forslags ikraft-
træden udsættes, indtil der på tværs af de fem tilsyn er udarbejdet ens praksis.
Side 2/5
40
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Vedrørende ændring af Whistleblower-ordningen
Med forslaget ændres Whistleblower-ordningen, så man som anmelder ikke behøver at være ano-
nym, men forsat har retten til at være det. Dansk Erhverv støtter denne del, som bidrager til en
mere velfungerende ordning.
Vedrørende tilsynets mulighed for at orientere den enkelte handlekommune
Dansk Erhverv er enig i den del af forslaget, hvormed Socialtilsynet får bedre mulighed for at ori-
entere handlekommunen om forhold, der relaterer sig til de enkelte borgere i tilbuddet.
Vedrørende ændring af udgangspunktet for opsættende virkning
Dansk Erhverv er enig i, at man med forslaget ændrer udgangspunktet for opsættende virkning i
sager om godkendelse af tilbud (med mindre der er tale om alvorlige forhold, som beskrevet i be-
mærkningerne til lovforslaget).
Indførslen af en bagatelgrænse for udstedelse af påbud
Dansk Erhverv finder det ligeledes positivt, at man ser på en bagatelgrænse for at udstede et på-
bud, altså en større proportionalitet.
Vedrørende Socialtilsynets tilsyn med fonde
Dansk Erhverv kan som udgangspunkt støtte forslaget, som bidrager til at tydeliggøre en ellers
meget uklar relation mellem Socialtilsynet og Civilstyrelsens ressort. Forslaget efterlader dog for-
sat uklarheder, som kan have stor betydning i form af lange sagsbehandlingstider og problemer
for selvejende tilbud. Dansk Erhverv uddyber dette under de specifikke bemærkninger i hørings-
svaret.
Vedrørende efterskoler, frie fagskoler mv.
Dansk Erhverv anerkender behovet for at ændre praksis vedr. det dobbelttilsyn, som frie kostsko-
ler, herunder efterskoler og frie fagskoler, har været underlagt.
Dansk Erhverv ønsker uddybet, hvorfor frie kostskoler efter servicelovens § 52 ikke på samme vis
som bosteder- og opholdssteder bør være underlagt det mere socialpædagogiske tilsyn, herunder
hvordan der arbejdes med den socialpædagogiske udvikling og kvalitet.
Specifikke bemærkninger
Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger fremgår herunder i samme rækkefølge, som de beskri-
ves i lovudkastet.
Bemærkninger til punkt 1 - lovudkastets § 3, nr.1 (Socialtilsynenes konsulentydelser)
Det blev med den gældende lovgivning indført, at de fem socialtilsyn kan udbyde ”konsulentbistand
og undervisning relateret til Socialtilsynets tilsynsfaglige, socialfaglige eller sundhedsfaglige viden
til en kommune, en region eller et tilbud.
Side 3/5
41
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Det fremgår af bemærkningerne, at der alene er tale om en sproglig præcisering, hvormed man
forslår lovgivningen ændret fra, at Socialtilsynet ”kan udbyde” til ”kan tilbyde” konsulentydelser.
Dansk Erhverv er ikke enig i, at der alene er tale om sproglige ændringer, men mener det er en
understregning af, at det er Socialtilsynet, der kan drive indtægtsdækket virksomhed. Ikke eksem-
pelvis en privat virksomhed gennem et udbud.
Dansk Erhverv mener ikke, at et tilsyn skal drive tilkøbsydelser, som private vidensmiljøer og virk-
somheder ville kunne drive. Der er ikke tale om en offentlig opgave, men i stedet om en konkurren-
ceforvridende adfærd fra en offentlig myndighed.
Dansk Erhverv advarer også mod de situationer, hvor et tilsyn kan tilbyde undervisning i, hvordan
man netop kommer igennem tilsynet. Her opstår en unødig latent interessekonflikt, som Dansk
Erhverv advarer imod.
Dansk Erhverv ønsker i stedet bestemmelsen ophævet og tilsynenes mulighed for at drive indtægts-
dækket virksomhed tilbagerullet.
Bemærkning til punkt 2 – lovudkastets § 4, stk. 1, nr. 2 og 3 (vedrørende tilsyn med tilbud opret-
tet som fonde)
Med forslaget anerkendes det, at ”det har været en udfordring, at få en præcis afgrænsning forhol-
det mellem på den ene side Socialtilsynets fondstilsyn efter socialtilsynsloven og på den anden
side Civilstyrelsens fondstilsyn efter fondsloven”. Der står således i forslagets bemærkninger, at
dette ”har betydet dobbelt sagsbehandling hos både Socialtilsynet og Civilstyrelsen samt uklarhed
om, hvilken myndighed, der har hvilke kompetencer i forhold til tilbud oprettet som fonde” (af-
snit 2.3.2 i lovudkastet).
Dansk Erhverv mener, at det som udgangspunkt er positivt, at det præciseres, at der ”kun er én
myndighed, der fører tilsyn med fondene omfattet af Socialtilsynet. Indholdet af Socialtilsynets
opgave som fondstilsyn præciseres desuden i loven og i socialtilsynsbekendtgørelsen med henblik
på at give Socialtilsynet redskaber til at føre et effektivt fondstilsyn”.
Dansk Erhverv ønsker dog beskrevet, hvad væsentlige ændringer er. Dette, da det i lovudkastet
præciseres, at Civilstyrelsen forsat skal ” godkende væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmel-
ser. Det kan for eksempel være vedtægtsændringer om formål eller uddelinger samt sammenlæg-
ning og opløsning af fonde”, men at dette ”sker efter Socialtilsynets forudgående tilladelse”.
Dansk Erhverv ønsker også tydeliggjort, hvor grænsen går mellem erhvervsdrivende fonde og al-
mindelige fonde. Det er uklart, hvad der er omfattet af hvad, eksempelvis i forhold til køb og salg
af ejendomme. Her ser Dansk Erhverv gerne en tydeligere afgrænsning - enten i lovforslaget eller
dets bemærkninger.
Side 4/5
42
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Bemærkninger til punkt 1- § 1, nr. 9 (vedrørende forenkling af det økonomiske tilsyn).
Det er afgørende for en effektiv socialpolitik, at der er gennemsigtighed i, hvordan kommunerne
beregner deres priser. Medtager kommunerne ikke alle de relevante direkte og indirekte omkost-
ninger, risikerer borgeren at blive taberen, hvis et tilbud fravælges af visitator på et forkert grund-
lag. Borgeren får i de situationer ikke det bedste tilbud til prisen.
Dansk Erhverv er stærkt kritisk overfor, at der med lovudkastet lægges op til en forenkling af bud-
getskemaet, uden at det præciseres hvordan. Budgetskemaet er Socialtilsynets eneste reelle mu-
lighed for at efterse og kontrollere gennemsigtigheden i kommunale tilbud. Derfor forudser
Dansk Erhverv, at en ”forenkling” vil medføre mindre og gennemsigtighed. Derved kommer for-
slaget til at modvirke de erklærede ambitioner for tilsynsreformen.
Dansk Erhverv kan ikke genkende, når forslaget i bemærkningerne (afsnit 2.6.2) motiveres ved at
” flere af Socialtilsynets interessenter har nævnt, at det økonomiske tilsyn er for omfangsrigt og
belastende for tilbuddene og flytter fokus væk fra tilsynet med den faglige kvalitet”.
Dansk Erhverv foreslår, at man ikke fremsætter den del forslaget, der handler om budgetskema-
erne. Men at man i stedet arbejder for at styrke, ikke svække, det økonomiske tilsyn. Det kan ek-
sempelvis være gennem at stille krav til kommunale tilbuds årsregnskaber på institutionsniveau.
Dansk Erhverv har i andre sammenhænge foreslået et egentligt reformarbejde, en takst- eller gen-
nemsigtighedsreform, der skal styrke gennemsigtigheden på socialområdet.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk fagchef
Side 5/5
43
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0044.png
Til Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Mads Plovgaard Lehm og Lone Larsen
e-mail:
[email protected]
og
[email protected]
Cc:
[email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 12. juli 2016
Sag 16-2016-00500 – Dok. 262674/mmh_dh
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lov om
ændring af lov om socialtilsyn
DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om ændring af
lov om socialtilsyn og lov om social service.
Overordnet set er DH godt tilfredse med Socialtilsynene og mener at de har løftet kvaliteten
af det driftsorienterede tilsyn. DH har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der er omfattet af lov om leje
Med lovforslaget udvides socialtilsynets kompetence til at omfatte alle botilbud og
botilbudslignende tilbud, herunder også tilbud som leveres i en bolig, der udlejes til
borgeren af enten en privat eller kommunal lejer. Det præciseres endvidere, at nye tilbud
efter lovens ikrafttrædelse, oprettes efter botilbudstyper fastsat i serviceloven og
almenboligloven.
DH er tilfredse med, at alle tilbud omfattes af lov om Socialtilsyn. Derved sikres, at der
føres tilsyn med kvaliteten af alle former for tilbud. DH er også tilfreds med, at det
præciseres, at tilbud fremadrettet alene kan oprettes efter serviceloven og almenboligloven.
DH finder det uklart jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.1.3, hvorvidt nuværende
tilbud i boliger der er omfattet af lov om leje, automatisk godkendes, hvis det er oprettet
inden lovens ikrafttrædelse eller Socialtilsynet skal foretage den sædvanlige
godkendelsesprocedure.
DH anbefaler,
at tilbuddene underkastes en almindelig godkendelsesprocedure og ikke
godkendes automatisk.
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •
Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •
Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
44
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Socialtilsynet orienterer den visiterende kommune om bekymrende forhold
Med lovforslaget præciseres det, at Socialtilsynet kan orientere den visiterende eller
anbringende kommune om uhensigtsmæssige forhold ift. den enkelte borger i et tilbud
under Socialstyrelsens kompetence.
DH er positive over for, at Socialtilsynets reaktionsmuligheder over for visiterende eller
anbringende kommuner præciseres. DH’s medlemsorganisationer oplever en række
problemer i forhold til det personrettede tilsyn og udarbejdelse af handleplaner for borgere i
botilbud eller botilbudslignende forhold. Det er DH’s erfaring, at der for en række borgere
ikke gennemføres det lovpligtige personrettede tilsyn, ligesom der ofte ikke udarbejdes
handleplaner for borgerne eller at handleplanerne ikke er af en tilstrækkelig kvalitet.
DH mener
derfor, at:
Socialtilsynet skal kunne pålægge en visiterende/anbringende kommune at fremsende
en (evt. fornyet/ opdateret) handleplan til et botilbud. Socialtilsynet skal endvidere
kunne pålægge en visiterende/anbringende kommune at foretage personrettet tilsyn
med en visiteret/anbragt borger på et botilbud. I forbindelse med det sidste skal DH
gøre opmærksom på, at retsgrundlaget for personrettede tilsyn efter servicelovens §
148 er meget løst. Det burde være præciseret, at personlige tilsyn skal ske med
passende tidsintervaller og skal ske ved et personligt møde med den relevante borger,
hvilket ikke er tilfældet i alle kommuner i dag.
Der bør følges op på problemets omfang. Socialtilsynene skal derfor registrere hver
gang de pålægger en visiterende eller anbringende kommune at foretage et
manglende personrettet tilsyn og/eller manglende handleplan elle. Denne registrering
bør ske over en årrække på 2-3 år fra lovforslaget træder i kraft og herefter skal der
laves en evaluering af problemets omfang med henblik på en vurdering af, om der er
behov for yderligere tiltag.
DH mener
endvidere, at Statsforvaltningen – når den får en henvendelse fra Socialtilsynet,
om at en kommune ikke overholder de forpligtelser kommunen har efter eksempelvis
serviceloven – skal gennemgå sagen grundigt og vurdere om der skal rejses en tilsynssag jf.
lovforslag om målretning af Statsforvaltningens tilsyn.
Forholdet mellem Socialtilsynets tilsyn og Arbejdstilsynets tilsyn
DH vil gøre opmærksom på, at der har vist sig modsatrettede vurderinger af det samme
botilbud fra hhv. Socialtilsynet og Arbejdstilsynet. DH har eksempler på, at Arbejdstilsynets
rapport har været stærkt kritiske om forhold på et botilbud, som kort forinden har fået en
helt anden vurdering fra Socialtilsynet. De to tilsyn har ganske vist forskelligt fokus, jf.
2
45
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0046.png
deres hjemmelsgrundlag, men der er også overlappende problematikker. Et botilbud med
stærkt kritiske arbejdsforhold kan næppe have ideelle forhold for de borgere der bor der.
DH vil opfordre til, at det overvejes om der skal ske en bedre koordinering mellem
tilsynsaktiviteten hos Arbejdstilsynet og Socialtilsynet.
For uddybning af ovenstående, kontakt venligst chefkonsulent Maria Holsaae email:
[email protected]
eller tlf.nr.: 24 45 15 57.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen,
formand
3
46
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0047.png
17-08-2016
Sag nr. 16/1641
Dokumentnr. 37834/16
Jannie Bruun Andersen
Tel. 40223086
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn
og lov om social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen)
E-mail: [email protected]
Danske Regioner er af brev 7. juli 2016 blevet bedt om at bidrag til forslag
til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Opfølg-
ning på socialtilsynsreformen). Høringsfristen er sat til den 17. august 2016.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at høringsfristen vurderes som uri-
melig kort, når lovforslaget fremsendes hen over en sommerferie og materi-
alet er særdeles omfangsrigt. Det anføres i den kontekst, at at det har været
vanskeligt at nå igennem høringsmaterialet og at få indhentet uddybende
bidrag fra regionerne inden fristens udløb.
Generelt om lovforslaget
Generelt modtages lovforslaget positivt og vurderes at ville fremme samar-
bejdet mellem socialtilsynet og de sociale, kommunale og regionale tilbud.
Det bemærkes, at der er et ønske om de regionale og kommunale driftsher-
rer i endnu højere grad inddrages i dialogen omkring samarbejdet fremad-
rettet.
Konkrete bemærkninger
2.1 Botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der er omfattet af lov om le-
je
Det vurderes at være en god ide at lade borgernes funktionsnedsættel-
se/sociale problemer og ikke boligformen være afgørende for, om boligen
er omfattet af socialtilsynets tilsynsforpligtigelse. Det fremgår også af for-
slaget, at en forudsætning for at nyoprettede kommunale boliger fremadret-
47
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
tet godkendes af socialtilsynet, vil være, at det etableres efter reglerne i ser-
vice og almenboliglov.
2.2. efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der an-
vendes til anbringelse af børn og unge
Det hilses velkomment at efterskoler ikke længere er opfattet af socialtilsy-
nets tilsyn med økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.
2.4 Socialtilsynets dialogforpligtelse
Regionerne finder det positivt at det præciseres godkendelse sker på bag-
grund af dialog med ansøger samt at tilsyn er dialogbaseret.
2.5. Whistleblowerordningen
Det er en god ide at ophæve det absolutte anonymitetskrav og det er væ-
sentligt når det understreges, at dem der henvender sig, ikke må opfordres
til at opgive deres anonymitet.
Det bemærkes dog at det kan præciseres i lovforslaget hvad der forstås ved
helt eller delvist samtykke. Set fra et tilbudsperspektiv vil det være betyd-
ningsfuldt at kunne få oplysninger om konkrete kritikpunkter, mens oplys-
ninger om navn på den person der har henvendt sig er mindre relevant.
2.6. Forenkling og målretning af tilbuddenes økonomi
Regionerne vurderer det hensigtsmæssigt at økonomi tages ud som selv-
stændigt tema i kvalitetsmodellen, da flere af kriterierne ikke er relevante
for kommunale og regionale tilbud. Det er positivt at temaet økonomi ikke
længere indgår i tilsynsrapporternes ”spindelvæv” og har betydning for sco-
ringen. Det vurderes samlet at det vil give et mere retvisende billede.
Der er opmærksomhed på, at det fortsat er et krav, at der skal leveres øko-
nomiske oplysninger for tilbuddet og at økonomi stadig skal vurderes. I den
kontekst bemærkes det at det kan være problematisk, at der ifølge lov-
forslaget skal vurderes fra de enkelte tilsyn, om et tilbud er økonomisk bæ-
redygtigt. Det vurderes, at der er risiko for vilkårlighed, hvis det er op til
den enkelte tilsynsansvarlig at vurdere, om økonomien giver mulighed for
kvalitet, hvis der ikke er klare kriterier herfor.
Der er enighed om at der er behov for en forenkling af budgetskemaet. Det
er relevant med en gennemgang af omfanget af skemaet samt hvilke para-
metre der skal gennemgås. Det anbefales at medarbejdere fra kommuner og
regioner inddrages i dette arbejde.
Side 2
48
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Det findes positivt at indsendelse af budgetskema fremadrykkes til 1. no-
vember. Det bemærkes dog, at det udelukkende er de overordnede budget-
rammer, der er godkendt pr. 1. november. Det foreslås i den kontekst, at
overveje muligheden for at rykke fristen yderligere en måned til 1. decem-
ber, hvor overordnede poster er fordelt på relevante underposter. Dette vil
sikre at tilsynet kan få indsigt i, hvordan de budgetterede ressourcer reelt
forventes at blive anvendt.
Det bemærkes endvidere et ønske om, at der er gennemsigtighed i ekstra-
opkrævning af satelitter, samt at oplysninger om takster og andet på til-
budsportalen er tilgængelige for kommuner, selvom de konkrete takster
endnu ikke er godkendt af socialtilsynet.
2.7 Bagatelgrænse for påbud
Det findes positivt, at det præciseres, at der ikke kan træffes afgørelse om
udstedelse af påbud, som vedrører bagatellignende forhold. Det bemærkes
dog at formuleringen i lovforslaget er ikke så præcis, at det nødvendigvis
får den ønskede effekt.
2.8 Afgørelse om skærpet tilsyn
Regionerne finder det positivt, at der gives mulighed for at træffe afgørelse
om skærpet tilsyn af kortere varighed end 3 måneder, da det i visse tilfælde
er muligt at rette op på uhensigtsmæssige forhold hurtigere.
2.9 Opsættende virkning
Det fremgår af bemærkningerne, at der fremover skal gives mulighed for, at
et socialtilsyns afgørelse om ophør af godkendelse har opsættende virkning.
Det bemærkes at det bør overvejes, om der skal være mulighed for, at alle
socialtilsynenes afgørelser har opsættende virkning, idet alle afgørelser kan
have store indvirkninger - ikke blot for det enkelte tilbud, men også for den
enkelte borger.
Et eksempel: Den 1. juli 2016 ændredes lov om socialtilsyn således, at der
til § 5 indsattes stk. 6:
"Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien træffe
afgørelse om, at den meddelte godkendelse og de meddelte vilkår for god-
kendelsen, jf. stk. 1, kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller in-
den for en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i forbindelse med
afgørelsen fastsætte vilkår, jf. stk. 5, som betingelse for afgørelsen om, at
godkendelsen kan fraviges. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår fast-
Side 3
49
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
sat efter 2. pkt. Afgørelsen om fravigelse, jf. 1. pkt., bortfalder, når betingel-
serne ikke længere er opfyldt eller den fastsatte periode er udløbet."
Det fremgår af bemærkningerne i forbindelse med dette lovforslagets frem-
sættelse, at disse afvigelser skal være konkrete og tidsbegrænsede, så virker
det besynderligt at evt. anke over en sådan afgørelse ikke kan tillægges op-
sættende virkning. Dette kan f.eks. indebære, at en borger skal flyttes, fordi
et socialtilsyn ikke vil dispensere midlertidigt for afvigelse af en alders-
grænse og en klage herover ikke kan tillægges opsættende virkning.
2.10 Præcisering af socialtilsynets reaktionsmuligheder overfor visiterende
og anbringende kommuner
Regionerne finder det positivt, at det ønskes præciseret, at der ikke kan
træffes afgørelse om udstedelse af påbud om forhold, som tilbuddet ikke
har mulighed for at rette op på. Eksempelvis hvor ansvaret ligger hos bor-
gerens handlekommune.
Det vil fremme samarbejdet mellem tilbud og handlekommune, at Socialtil-
synet kan orientere handlekommunen om uhensigtsmæssige forhold i
kommunens opgavevaretagelse i forhold til borgeren.
Således findes det positivt, at det med en ny § 10, stk. 3 gives mulighed for,
at et socialtilsyn kan orientere en kommune hvis socialtilsynet bliver op-
mærksom på bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i for-
hold til den enkelte borger.
Det foreslås dog, at der i lighed med bestemmelserne i nuværende § 10, stk.
1 og § 10, stk. 2 blev en egentlig
forpligtelse
til at orientere kommunerne,
hvis socialtilsynene bliver opmærksomme på bekymrende forhold vedrø-
rende kommunernes opgaver i forhold til den enkelte borger. Det gælder
f.eks. i forhold, hvor der er mangelfuld eller ingen handleplan, eller hvor
borgere ikke tilhører tilbuddets målgruppe, manglende personrettet tilsyn
m.v.
2.11 Socialstyrelsens auditfunktions rolle og kompetencer
Regionerne finder det positivt, at Socialstyrelsen aktivt skal søge at fremme
en ensartethed mellem de 5 Socialtilsyn. Regionerne vurderer at audit af
udvalgte konkrete tilsynsbesøg vil fremme dette.
Det bemærkes i den kontekst at der i flere tilfælde opleves væsentlige for-
skelle mellem de forskellige socialtilsyn – og det foreslås at der indføres en
Side 4
50
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
mulighed for at de kommunale eller regionale driftsherrer kan indbringe så-
danne forskelle for en instans, der kan tage stilling til, om socialtilsynene
skal agere ensartet i forhold til konkrete tilfælde.
Øvrige bemærkninger
Scoringssystemet og irrelevante målinger
Der er i nærværende forslag til ændring af lov om socialtilsyn ikke lagt op
til en revision af tilsynets metode til kvalitetsvurdering. Det vil imidlertid
være relevant at overveje at tilpasse metoden med henblik på at undgå irre-
levante målinger og misvisende scoringer på baggrund af irrelevante vurde-
ringer. Ambitionen med lov om socialtilsyn har været at skabe en generisk
model for hele socialområdet i Danmark. Konsekvensen er, at indikatorerne
ikke altid rammer plet, idet der kan være forskellige kvalitetskriterier på
tværs af områder.
Der kan gennemføres en simpel tilpasning af tilsynets metode til kvalitets-
vurdering ved at åbne mulighed for, at selve scoringen udelades, når til-
synskonsulenten vurderer, at en indikator er irrelevant i forhold til et tilbuds
målsætning.
Ønske om fleksible løsninger.
Det bemærkes at vi som regioner har en særlig forpligtelse til at løse de
mest komplicerede opgaver for kommunerne. Dette medfører ofte behov
for at ”skræddersy” løsninger i forhold til den konkrete borgeres behov. Et
eksempel kunne være en borger, der har opholdt sig på lukket psykiatrisk
enhed i mange år, der har en kombination af sindslidelse, kriminalitet, mis-
brug og personlighedsforstyrrelse. For at vedkommende kan rummes i et af
vores tilbud, er der behov for et særligt tilrettelagt indhold i hans hverdag -
og dermed en særlig takst.
Regionerne finder, at der er behov for at kunne handle mere fleksibelt, end
det lov om socialtilsyn lægger op til. Det ville være ønskeligt at få friheden
til at oprette sådanne midlertidige tilbud med en efterfølgende/eller samti-
dig dialog og godkendelse af Socialtilsynet.
Udarbejdelse af årsrapporter
Jf. Socialtilsynslovens § 12, stk. 4 skal driftsherrerne udarbejde en årsrap-
port med en række nøgletal. Disse nøgletal udarbejdes på baggrund af det
ikke-revisionspåtegnede regnskab for at overholde tidskravene hertil. Vi op-
lever at rigtigheden af nøgletallene udfordres, da der ikke foreligger et revi-
Side 5
51
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
sionspåtegnet regnskab førend medio det år, hvor tilsynene udføres. Social-
tilsynet har i tilknytning hertil skrevet, at der af driftsherren kan udarbejde
dokumenter til at understøtte rigtigheden af de beregnede nøgletal. Der er
ikke oplyst nogen formkrav på disse dokumenter og dernæst vækker dette
krav bekymring for yderligere kompleksitet i udarbejdelsen af materiale til
tilsynet og deraf afledte merudgifter. Vi anbefaler, at loven præciserer, at
nøgletallene først indberettes efter at et revisionspåtegnet regnskab forelig-
ger, eller at det præciseres, at nøgletallene kan udarbejdes på baggrund af
ikke-revisionspåtegnede regnskabstal.
Revisionspåtegning
Jf. Regionslovens § 28 omfatter den revision, som regionsrådet antager, alle
regnskabsområder der henhører under regionsrådet. Der er ikke opstillet
krav om revision for offentlige tilbud i socialtilsynsloven. I tilknytning her-
til er der under Social- og Indenrigsministeriets overvejelser anført, at soci-
altilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle revisionspåtegninger, med
mindre der er konkret grund til andet.. Vi finder ikke, at høringsdokumentet
klart tilkendegiver, hvilke overvejelser der er i forhold til dette forhold.
Vi anbefaler - hvis indikatoren fastholdes - at det præciseres, at overholdel-
se af Regionslovens § 28 er fyldestgørende. Det skal noteres, at udarbejdel-
sen af separate revisionserklæringer formodes at ville betyde yderligere ud-
gifter på området til revisionsydelser.
Tilsyn med medicinhåndtering på det specialiserede socialområde
I forbindelse med kommentering af dette lovforslag, finder Region Sjælland
det vigtigt at gøre opmærksom på den problematik, der ligger i at der pt. ik-
ke er nogen instans udover driftsherren, der fører tilsyn med medicinhånd-
teringen på det specialiserede sociale område.
Almenboliglovgivningen
Der er en problematik i forhold til godkendelse af tilbud opført efter almen-
boliglovgivningen, som ikke ses at der tages højde for i lovforslaget. Den
optalte problematik beskrives i tilsynets årsrapporter fra både 2014 og
2015. Problematikken består i, at en række tilbud er etableret efter almen-
boliglovgivningen, men borgernes visitationsgrundlag harmonerer ikke
hermed, idet de er visiteret til en SEL §§ 107 eller 108-tilbud. Der er i de
fleste tilfælde alene tale om en juridisk problemstilling, der ikke reelt har
betydning for kvaliteten i tilbuddet, men som har betydning for, hvilket
grundlag tilbuddet kan godkendes på.
Side 6
52
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Side 7
Med venlig hilsen
Thomas I. Jensen
53
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0054.png
Social- og Indenrigsministeriet
[email protected]
[email protected]
C.c.
[email protected]
København N, den 16. august 2016
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social
service (Opfølgning på socialtilsynsreformen)
Social- og Indenrigsministeriet har i skrivelse af 7. juli 2016 anmodet om eventuelle
kommentarer til ovenstående lovudkast.
Socialtilsynet er ikke rettet mod institutioner for ældre, men nogle af tilbuddene inden
for f. eks. voksen handicapområde og voksen psykiatri området vil omfatte personer, der
også er pensionister.
Danske Seniorer vil her kun kommentere to forslag, der vedrører enkeltpersoner og ikke
Socialtilsynets godkendelsesopgave og driftstilsyn.
Whistleblowerordningen ændres, så det bliver muligt at ophæve anonymitet, hvis
personen ikke længere ønsker at være anonym. Herved kan whistlebloweren mere direkte gå ind og hjælpe den
eller de personer, der har problemer. Danske Seniorer finder dette positivt.
Det præciseres, at Socialtilsynet kan orientere den ansvarlige kommune, hvis tilsynet bliver opmærksom på
uhensigtsmæssige forhold vedr. en borger i et tilbud. Danske Seniorer finder, at dette er et fremskridt; men det
bør overvejes at gøre det obligatorisk for Socialtilsynet.
Med venlig hilsen
Danske Seniorer
Jørgen Fischer
Landsformand
John Lagoni
Direktør
54
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0055.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
med
kopi til
[email protected]
og
[email protected]
4. august 2016
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
[email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2016-112-0568
Sagsbehandler
Mette Hansen
Direkte 3319 3223
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
socialtilsyn og lov om social service (opfølgning på socialtilsynsreformen)
Ved e-mail af 7. juli 2016 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om
Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovenstående lovforslag.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
1.
Af lovforslagets § 1, nr. 15, følger det, at der i § 10 i lov om socialtilsyn
foreslås indsat et nyt stk. 3 med følgende ordlyd:
”»Stk. 3. Socialtilsynet kan orientere den kommune, som har ansvar i henhold til lov
om social service for den enkelte borgers ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis socialtilsynet bliver op-
mærksomt på bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold til den
enkelte borger.«
”
Af de særlige bemærkninger til lovforslaget følger endvidere bl.a., at
”Både socialtilsynenes videregivelse af oplysninger i forbindelse med en underretning
og handlekommunens efterfølgende behandling af disse oplysninger skal i hvert enkelt
tilfælde ud over bestemmelserne i persondatalovens §§ 6 – 8 i øvrigt leve op til per-
sondatalovens grundlæggende krav til databehandlingen, jf. persondatalovens § 5.
Formål med videregivelsen er at sikre, at handlekommunen medtager de oplysninger,
der må anses for nødvendige til brug for handlekommunens indsats over for borgeren.
Adgangen til at videregive såvel oplysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold, jf.
persondatalovens § 7, stk. 1, som oplysninger om strafbare forhold og væsentlige so-
ciale problemer, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, er efter persondatalovens § 8, stk. 3,
begrænset for forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver på det sociale område, i
forhold til de muligheder, der som udgangspunkt gælder for at videregive sådanne op-
lysninger efter persondatalovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2.
Det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt videregivelse som foreslået kan ske inden
for rammerne af persondatalovens § 8, stk. 3.
Persondatalovens § 8, stk. 3, er en dansk særregel, og fravigelse heraf vurderes derfor
at kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995).
I det omfang videregivelsen ikke kan ske inden for rammerne af § 8, stk. 3, skal de øv-
rige bestemmelser i persondataloven være opfyldt.”
55
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
2
Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om behandling af person-
oplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstil-
ling, går forud for reglerne i persondataloven. Ifølge forarbejderne til person-
dataloven følger det omvendt af bestemmelsen, at persondataloven finder an-
vendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning
giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog ikke, hvis den
dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod databeskyt-
telsesdirektivet.
Det står ikke Datatilsynet klart, om der med den nye § 10, stk. 3, i lov om
socialtilsyn, er tilsigtet en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3. Tilsynet
skal derfor opfordre Social- og Integrationsministeriet til at præcisere dette.
I tilfælde af at Social- og Integrationsministeriet måtte vurdere, at lovforsla-
gets § 10, stk. 3, udgør en fravigelse af persondataloven, bedes ministeriet
beskrive dette i forarbejderne samt nærmere redegøre for bestemmelsens
overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.
2.
Det følger desuden af lovforslagets § 1, nr. 28, at § 24, stk. 1, 1. pkt. i lov
om socialtilsyn ændres således, Socialstyrelsens tilsynsbeføjelser præciseres.
Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen følger det således bl.a., at:
”Med lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås det, at det præciseres i socialtilsynslovens §
24, stk. 1, at Socialstyrelsen som led i sin auditfunktion, ud over at følge praksis i so-
cialtilsynene og herunder foretage stikprøver og understøtte udførelsen af godkendel-
ses- og tilsynsopgaven, deltager i tilsynsbesøg og gennemfører faglige undersøgelser.”
Herudover følger det samme sted, at:
”Det forudsættes fortsat i forbindelse med både tilsynsbesøg og auditforløb, at social-
tilsynet enten indhenter samtykke fra involverede borgere til, at Socialstyrelsen bliver
bekendt med personfølsomme oplysninger, eller at skriftligt materiale anonymiseres.”
Datatilsynet har noteret sig ovenstående om, at videregivelse af oplysninger til
Socialstyrelsen skal ske med samtykke, medmindre oplysningerne anonymi-
seres.
3. Øvrige bemærkninger
3.1.
Det bemærkes, at visse videregivelser af personoplysninger i medfør af
lovforslaget vil kunne være omfattet af anden regulering end persondataloven.
Ovennævnte bemærkninger er således alene møntet på de videregivelsessitua-
tioner, hvor persondataloven finder anvendelse.
3.2.
Samtidig skal Datatilsynet gøre opmærksom på, at udtrykket ”personføl-
somme oplysninger”, som benyttes flere steder i bemærkningerne til lov-
forslaget, ikke anvendes i persondatalovgivningen.
56
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
3
Det er Datatilsynets erfaring, at udtrykket i praksis kan give anledning til mis-
forståelser, da det ikke er entydigt defineret. Datatilsynet anbefaler derfor
generelt, at der i stedet bruges en præcis betegnelse som eksempelvis ”føl-
somme personoplysninger”, hvilken entydigt omfatter de kategorier af oplys-
ninger af følsom karakter, som er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.
4.3.
Endelig skal Datatilsynet for god ordens skyld bemærke, at det følger af
persondatalovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer
eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes
en udtalelse fra Datatilsynet.
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der
skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyt-
telse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Jesper Husmer Vang
Chefkonsulent
57
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0058.png
DEN DANSKE DOMMERFORENING
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato. 1?
A06. 2015
Sendt pr mail til mple(?tsim.dk og 1Ia(üsim.dk
Social- og Indenrigsministeriet har ved mail af 7. juli 2016 (sagsnr. 2014-44-99) anmodet
Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring
af lov om socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen).
I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at
fremkomme med bemærkninger.
Med venEg hilsen
Mikael Sjöberg formand, Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,
tlf. 99686501/ mob.21 66 1849 mikaelsjoberg(1ioestrelandsret.dk
58
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0059.png
Social- og Indenrigsministeriet
Lovkoordinering og internationale forhold
Att. Fuldmægtig Mads Plovgaard Lehm
Att. Chefkonsulent Lone Larsen
(15. august 2016)
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn
og lov om social service
Efterskoleforeningen takker for modtagelse af ovennævnte udkast til forslag til lov i
høring.
Efterskolerne er berørt af forslagets indhold, særligt ift. § 1, stk. 9 og § 2, stk. 3-6.
Lovforslagets indhold
Forslaget undtager entydigt frie kostskoler, dvs. efterskoler, frie fagskoler og
private kostskoler, der er godkendt som opholdssted i medfør af servicelovens §
66, for driftsorienteret tilsyn vedrørende organisation, ledelse og økonomi.
Forslaget medfører, at frie kostskoler, der har 8 pladser eller derunder til
anbringelse af børn eller unge, fremover alene skal have den enkelte plads
godkendt som konkret egnet i forhold til det enkelte barn eller den pågældende
unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Forslaget medfører også, at frie kostskoler igen får en selvstændig definition som
opholdssted i servicelovens § 66, hvilket Efterskoleforeningen er meget tilfreds
med.
Lovforslagets konsekvenser
Undtagelse fra driftsorienteret tilsyn vedr. økonomi, organisation og ledelse
Undtagelsen af frie kostskoler, der har flere end 8 pladser, fra driftsorienteret tilsyn
vedrørende organisation, ledelse og økonomi er entydigt en betydelig administrativ
lettelse for skolerne. Forslaget vil fjerne enhver uklarhed om gældende regelsæt for
økonomisk tilsyn med budget- og regnskabsaflæggelsen for frie kostskoler.
Dermed etableres dermed en klar og entydig arbejdsdeling mellem
Undervisningsministeriets og Socialtilsynets tilsynsopgaver.
Konkret godkendelse ved anbringende kommune op til 8 pladser
Efterskoleforeningen hilser det velkomment, at kravet om godkendelse ved
Socialtilsynet frem over alene gælder for skoler med flere end 8 pladser til anbragte
elever. Derved forbedres forudsætningerne for, at alle efterskoler kan tage imod
unge med behov for anbringelse på en fri kostskole. Disse unge får dermed samme
frie skolevalg som andre unge.
Anbringelse på en efterskole er primært et skoletilbud, hvor undervisning er det
primære virkemiddel. Efterskoleforeningen ser det således som meget positivt, at
frie kostskoler med forslaget igen får en selvstændig betegnelse som opholdssted i
§ 66 i lov om social service.
Efterskoleforeningen • Vartov • Farvergade 27 H, 2. • 1463 København K • Tlf. 33 12 86 80
[email protected] • www.efterskoleforeningen.dk
Side 1 af 2
59
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0060.png
Frie kostskoler med tilbud godkendt i medfør af lov om ungdomsuddannelser for
unge med særlige behov (STU)
Nogle efterskoler og frie fagskoler udbyder kurser i medfør af lovbekendtgørelse
783 af 15/06/2015 om STU. De særligt tilrettelagte forløb håndteres
regnskabsmæssigt som indtægtsdækket virksomhed uden for efterskoleloven og
finansieres fuldt ud af den unges bopælskommune. I praksis indgår eleverne i
efterskolens almindelige undervisnings- og samværstilbud, og der vil således ikke
være hverken geografisk eller pædagogisk forskel på efterskolens tilbud til STU-
elever og de øvrige elever.
Efterskoleforeningen forstår forslaget sådan, at frie kostskolers selvstændige
benævnelse som opholdssteder i servicelovens nye § 66 stk. 7 og 8 også omfatter
skolernes STU-tilbud. Vi ser dog gerne, at det på rette sted i lovgivning eller
vejledning gøres helt klart, at kravet om konkret godkendelse af den enkelte plads
op til 8 pladser, samt undtagelsen fra driftsorienteret tilsyn med økonomi,
organisation og ledelse ved Socialtilsynet, også omfatter pladser til anbragte elever
på STU på frie kostskoler.
Afslutningsvist vil vi sige tak for det gode samarbejde om opfølgning på
socialtilsynsreformen for de frie kostskoler.
Med venlig hilsen
Anette Ingemansen
Vicedirektør
Direkte 33 17 95 81
Mobil 30 57 99 19
[email protected]
Efterskoleforeningen
•
Vartov
•
Farvergade 27 H, 2.
•
1463 København K
•
Tlf. 33 12 86 80
[email protected]
•
www.efterskoleforeningen.dk
Side 2 af 2
60
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0061.png
Social-­‐  og  Integrationsministeriet  
 
Sendt  pr.  e-­‐mail  til:  
[email protected]    
[email protected]  
cc:  [email protected]  
 
 
Vedr:  Høring  over  udkast  til  forslag  om  lov  om  ændring  af  lov  om  socialtilsyn  og  lov  om  social  
service  (Opfølgning  på  socialtilsynsreformen)  
 
FADD  har  fra  SI-­‐ministeriet    den  7/7  2016  modtaget  høringsudkast  til  forslag  om  lov  om  ændring  af  
lov  om  socialtilsyn  og  lov  om  social  service  
 
Bemærkninger:  
FADD  påskønner  generelt  intentionen  bag  de  foreslåede  ændringer,  som  for  størstedelens  
vedkommende  tager  udgangspunkt  i  ønsket  om  forenkling  og  overskuelighed.  
Der  er  dog  efter  vores  opfattelse  brug  for  visse  præciseringer.  
Hvilket  fremgår  af  vores  kommentarer  til  de  enkelte  temaer.  
 
Med  tilfredshed  har  vi  bemærket,  at  forslaget  fastslår  det  væsentlige  fokus,  der  er  på  dialogen  
som  sammen  med  kontrol,  gennemsigtighed  og  fælles  erfaringsdannelse  er  og  bør  være  de  
væsentlige  ledetråde  i  samarbejdet  mellem  tilbud  og  socialtilsyn.  
 
Vi  vil  benytte  lejligheden  til  at  undre  os  over,  hvorfor  der  fortsat  ikke  er  taget  initiativ  til  at  
socialtilsynet  skal  være  den  instans,  der  skal  vurdere  om  en  magtanvendelse  efter  lov  om  
voksenansvar  er  tilladt  eller  ikke  tilladt.  
Dette  har  vi  og  andre  aktører  på  området  (Børnerådet,  Børns  Vilkår,  Dansk  Socialrådgiverforening,  
Socialpædagogerne,  LOS)  påpeget  i  en  i  en  skrivelse  fra  12.  april  2013  til  Folketingets  Socialudvalg  
med  kopi  til  Socialministeren  problematiseret  
’risikoen  for  uklar  kompetencefordeling,  hvad  angår  
selve  behandlingen  af  magtanvendelsesindberetningen,  herunder  hvilken  myndighed,  der  besidder  
kompetencen  til  at  vurdere,  hvorvidt  en  magtanvendelse  er  udført  efter  reglerne  i  
Magtanvendelsesbekendtgørelsen.’  
 
Vi  er  (fortsat)  af  den  opfattelse,  at  kompetencen  til  at  vurdere  en  magtanvendelses  berettigelse  i  
vejledningen  må  være  placeret  hos  det  driftsorienterede  tilsyn,  der  med  sin  omfattende  faglige  
ekspertise  må  være  den  rette  myndighed  til  at  foretage  vurdering  af,  hvorvidt  anvendelsen  i  
praksis  er  overensstemmende  med  reglerne  i  magtanvendelsesbekendtgørelsen.  
 
Derudover  er  det  vores  opfattelse,  at  socialtilsynets  kvalitet  (fortsat)  er  for  afhængigt  af  den  
enkelte  tilsynskonsulent  og  dennes  personlige  præferencer  og  holdninger.    
61
15.  august  2016  
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Vi  har  fra  vores  medlemsinstitutioner  og  tilbud  hørt  om  eksempler  på,  at  tilsynsprocessen  har  
ændret  karakter  i  såvel  indfaldsvinkel  som  i  vurderingsgrundlag  i  forbindelse  med  skift  af  –  i  særlig  
grad  til  nye  -­‐  tilsynskonsulenter,  og  at  kvaliteten  af  og  kontinuiteten  i  tilsynet  har  været  præget  
heraf.  Dette  har  været  mest  tydeligt,  når  der  er  sket  et  skifte  midt  i  en  tilsynsproces.  
Måske  kvaliteten  kan  hæves  via  mere  kvalitative  oplæringsprogrammer  på  tværs  af  
værtskommuner?    
 
Endeligt  vil  vi  foreslå  –  også  set  i  lyset  af  den  betydelige  mediemæssige  opmærksomhed.  der  er  på  
uledsagede  børn  og  unge  med  flygtningebaggrund,  at  det  af  lovgivningen  skal  fremgå  at  
modtagecentrene  omfattes  af  et  socialfagligt  tilsyn  varetaget  af  de  5  socialtilsyn.  
 
De  enkelte  temaer  i  lovforslaget:  
 
2.1  Botilbudslignende  tilbud  
God  ide.  Ingen  bemærkninger  
 
2.2  Efterskoler  frie  fagskoler  og  frie  grundskoler.  
Det  er  hensigtsmæssigt  at  dobbelttilsyn  undgås.  Der  er  dog  brug  for  præciseringer  i  forhold  til  den  
9.  plads:    
Herunder  hvem  der  informerer  hvem  om  hvad,  og  hvordan  man  håndterer  skift  mellem  8  og  9  
elever.  Tilsynet  for  socialdelen  vil  i  bedste  fald    være  tilfældig    for  skoler  med  op  til  8  pladser.  
Lovgivningen  bør  sikre  at  intet  tilbud  får  mulighed  for  at  spekulere  i  pladsantal  for  at  undslå  sig  
tilsyn.  
 
2.3  Tilsyn  med  tilbud  oprettet  som  fonde  
FADD  bifalder  forslagets  fokus  på  fondes  forpligtelser  og  tilsynenes  muligheder  for  effektive  tilsyn.  
 
2.4  Socialtilsynets  dialogforpligtelse  
FADD  bifalder  forslaget.  
 
2.5  Whistleblower-­‐ordningen  
FADD  bifalder  ændringerne  og  vil  fremhæve  den  kendsgerning,  at  den  enkelte  selv  afgør  graden  af  
anonymitet.  Dog  bør  vilkår  for  hvornår  en  borgers  ophævelse  af  anonymitet  er  gældende:  
underskrift,  konsekvenser  af  tilbagetrækning  af  ophævelse  af  anonymitet  og  administration  af  
ordningen,  aktindsigt  m.m.  
 
2.6  Forenkling  og  målretning  af  økonomi  
God  ide  at  fjerne  ØKONOMI  som  indikator  i  kvalitetsmodellen  
Det  må  dog  være  sådan  ,  at  der  fortsat  er  en  vægtning  af  afdækningen  af  de  økonomiske  vilkår,  
der  ligger  til  grund  for  et  tilbud.  Det  må  aldrig  ske,  at  sociale  tilbud  for  udsatte  alene  etableres  for  
økonomisk  vindings  skyld,  og  at  der  for  enkeltpersoner  er  urimelig  høj  indtjening.  
Vedr.  frist  for  indsendelse  af  årsbudget  bør  lovgivningen  afspejle,  at  der  er  forskelle  vilkår  for  
offentlige  og  private  udbydere.  Der  kunne  derfor  være  forskellige  indsendelsesfrister  for  hhv  
offentlige  og  private  udbydere.  
Vedr.  forenkling  af  budgetskemaer:  FADD  bifalder  dette.  
Vedr.  sammenhæng  mellem  budget  og  regnskab:  God  ide  at  tilsynene  får  mulighed  for  at  
sanktionere  store  forskelle  mellem  budget  og  regnskab.  
 
2.7  Bagatelgrænse  for  påbud  
Ingen  kommentarer,  da  der  alene  er  tale  om  en  præcisering  af  allerede  gældende  ret  
Der  er  tillige  brug    for  at  det  præciseres  yderlige  hvilke  påbud  tilsynet  kan  giv  
62
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0063.png
2.8  Afgørelse  om  skærpet  tilsyn  
 
FADD  bifalder  de  forslåede  ændringer/præciseringer,  og  ønsker  samtidig  at  påpege  vigtigheden  af  
at  de  foreslåede  individuelle  frister  afspejles  efter  proportionalitetsprincippet.    
 
2.9  Opsættende  virkning  
 
FADD  bifalder  forslaget  om  opsættende  virkning  ifm  klager  over  afgørelser  ophør  af  virksomhed,  
men  at  vilkår  der  kan  forhindre  opsættende  virkning  bør  præciseres.  
Det  er  vigtig  at  et  tilbud  kan  fortsætte  sin  virksomhed  indtil  Ankestyrelsen  har  truffet  beslutning  og  
at  de  i  denne  periode  kan  modtage  nye  borgere.  
Men  det  er  også  vigtigt  at  socialtilsynet  fortsat  kan  lukke  et  tilbud  såfremt  socialtilsynet  vurderer  
at  der  er  ’bekymrende’  sikkerheds  –  sundhedsmæssige  problemer  på  tilbuddet.  
 
2.10  Præcisering  af  tilsynets  reaktionsmuligheder  overfor  visiterende/anbringende  kommuner  
FADD  bifalder  forslaget,  der  giver  socialtilsynene  mulighed  for  at  orientere  
visiterende/anbringende  kommune  om  forhold  som  disse  har  ansvar  for.  
 
2.11  Socialstyrelsens  auditfunktions  rolle  og  kompetencer  
FADD  har  ingen  kommentarer  
 
Andet:  
Indtægtsdækket  virksomhed  for  Socialtilsynene  
FADD  mener  at  vilkår  for  HVAD,  til  HVEM  og  HVORNÅR  et  socialtilsyn  skal  kunne  tilbyde  
tilkøbsydelser  bør  præciseres.  I  den  sammenhæng  bør  lovgivningen  tage  højde  for  at  der  ikke  med  
forslaget  starter  en  rutsjebane  af  kapitalakkumulation  i  tilsynene  som  dermed  vil  kunne  medføre  
en  udhuling  af  socialtilsynenes  legitimitet,  uafhængighed  og  kerneopgavefokus.  
 
Bemærkninger  til  lovforslagets  enkelte  bestemmelser  
§1  nr.  6  Sundhed  og  trivsel  
Af  forslaget  fremgår  det  sundhed  og  trivsel  skal  indgå  som  selvstændigt  punkt  i  kvalitetsmodellen.  
Det  giver  god  mening  i  socialpædagogisk  praksis  at  have  fokus  på  såvel  sundhed  som  trivsel.  
Imidlertid  forudser  vi  at  det  bliver  vanskeligt  for  tilsynet  at  vurdere  og  pointsætte  hvordan  
tilbuddene  ’understøtter  borgernes  fysiske  og  mentale  sundhed  og  trivsel’  
Derudover  –  nu  da  sundhed  og  trivsel  indgår  som  nye  vurderingsforslag  –  undrer  vi  os  over  at  
UDVIKLING  ikke  er  medtaget.    
Samlet  set  vil  de  3  begreber  i  højere  grad  give  et  dækkende  billede  af  i  hvilket  omfang  tilbuddene  
lever  op  såvel  det  institutionelle  som  de  borgerrettede  mål  for  arbejdet.  
 
FADD  ser  frem  til  at  følge  udviklingen  på  området  og  stiller  i  øvrigt  gerne  vores  praksisrelaterede  
viden  og  erfaringer  til  rådighed  for  ministeriet.  
 
Med  venlig  hilsen  
   
Søren  Skjødt  
Formand  for  FADD  
www.fadd.dk  
[email protected]    
20230016  
63
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0064.png
Att: Social- og Indenrigsministeriet
Vordingborg d. 17. august 2016
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service
(Opfølgning på socialtilsynsreformen)
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark har følgende
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service. Den
kursiverede tekst er klippet ind direkte fra lovforslaget og foreningens bemærkninger hertil fremgår under
hvert punkt.
1. Botilbudslignende tilbud, hvor der er indgået en lejekontrakt efter lov om leje, bliver gennem en
ændring af socialtilsynsloven omfattet af socialtilsynet, hvis socialtilsynslovens øvrige betingelser er
opfyldt. På den måde sikres, at disse botilbudslignende tilbud, der indholdsmæssigt kan sidestilles
med tilbud, der allerede i dag er omfattet af socialtilsynet, også bliver omfattet af socialtilsynet.
Foreningen finder, at det giver god mening at ”visitationsbetingelsen” udgår, og at det ikke er
lejekontrakten, der er afgørende for, hvornår noget er botilbudslignende, hvis de øvrige betingelser
om støttens omfang, karakter og nærhed er opfyldt.
Til gengæld finder foreningen det uhensigtsmæssigt, at denne type botilbudslignende tilbud ikke
kan oprettes af kommunerne efter den 1. januar 2017. For nogle målgrupper har det et klart
rehabiliterende sigte, at de får en almindelig lejekontrakt i deres ”botilbud” i stedet for at blive
visiteret til for eksempel et § 107 botilbud. Den er vigtigt for både de unge og den pædagogiske
indsats, at tilbuddet ligner normalområdet så meget som muligt. Det bemærkes desuden, at hvis
kommunernes muligheder for at drive botilbud begrænses bør dette ske udtrykkeligt i loven og ikke
kun i forarbejderne.
2. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har op til og med 8 pladser til
anbringelse af børn og unge efter serviceloven, undtages gennem en ændring af socialtilsynsloven
og serviceloven fra socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede tilsyn. Herudover undtages
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har flere end 8 pladser til
anbringelse af børn og unge efter serviceloven, fra det økonomiske og organisatoriske socialtilsyn.
På den måde sikres, at socialtilsynet ikke overlapper tilsynet på undervisningsområdet.
Vordingborg Kommune
Ledelsessekretariatet
Postboks 200
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 55 36 27 30
[email protected]
www.socialchefforeningen.dk
64
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0065.png
Foreningen undrer sig over, at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der
har op til og med 8 pladser til anbringelse af børn og unge efter serviceloven undtages fra
Socialtilsynets kompetence, hvormed der kun føres et personrettet tilsyn med disse anbragte børn
og unge af anbringende kommune.
3. Socialtilsynslovens bestemmelse om tilsyn med fonde ændres, således at tilbud omfattet af
socialtilsynet, der er oprettet som fonde, generelt undtages fra lov om erhvervsdrivende fonde og
lov om fonde og visse foreninger. Dermed sikres det, at det kun er én myndighed, der fører tilsyn
med fondene omfattet af socialtilsynet. Indholdet af socialtilsynets opgave som fondstilsyn
præciseres desuden i loven og i socialtilsynsbekendtgørelsen med henblik på at give socialtilsynet
redskaber til at føre et effektivt fondstilsyn.
Foreningen er enig i forslaget og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
4. Der gennemføres en forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi med følgende
indhold:
•
Lovens økonomiske krav til tilbuddene skal som hidtil være en betingelse for tilbuddets
godkendelse.
•
Tilsynet med tilbuddenes økonomi reguleres alene i socialtilsynsloven og bekendtgørelsen og
tages ud som tema i kvalitetsmodellen. Sammenhængen mellem kvalitetsmodel og økonomisk tilsyn
tydeliggøres i socialtilsynsloven, hvor det vil fremgå, at tilbuddets økonomi som hidtil skal vurderes
som et led i tilbuddets samlede kvalitet.
•
Der stilles fortsat krav om årlig godkendelse af tilbuddenes budgetter, men budgetskemaerne
skal forenkles.
•
Socialtilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle revisionspåtegninger, med mindre der er
konkret grund til andet.
•
Forslaget gennemføres ved en ændring af socialtilsynsloven og ved ændringer af
socialtilsynsbekendtgørelsen.
Foreningen er enig i forslaget og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
5. Fristen for indsendelse af tilbuddenes budgetter ændres gennem en ændring af
socialtilsynsbekendtgørelsen fra den 1. oktober til den 1. november. Herved sikres, at budgetfristen
ligger efter fristen for vedtagelse af kommunernes og regionernes samlede budget.
Foreningen er enig i forslaget og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
6. Anonymitetskravet i whistleblowerordningen revideres, således at den person, der henvender sig,
gennem en ændring af socialtilsynsloven får mulighed for helt eller delvis at ophæve anonymiteten,
hvis personen ikke ønsker at være anonym.
Foreningen er enig i forslaget og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
Vordingborg Kommune
Ledelsessekretariatet
Postboks 200
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 55 36 27 30
[email protected]
www.socialchefforeningen.dk
65
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0066.png
7. Det fastsættes i socialtilsynsloven, at klager over socialtilsynets afgørelser om at fratage et tilbud
godkendelsen har opsættende virkning, med mindre socialtilsynet eller Ankestyrelsen vurderer, at
særlige forhold, f.eks. fare for beboernes velfærd eller helbred, gør det påkrævet, at afgørelsen
iværksættes straks.
Foreningen er enig i forslaget og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
8. Socialtilsynslovens bestemmelse om perioden for skærpet tilsyn ændres, således at det gøres muligt
at fastsætte en individuel frist for en afgørelse om skærpet tilsyn, der er kortere end tre måneder.
Herudover hæves gennem en ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen tilsynstaksten for skærpet
tilsyn til 10 % af årstaksten pr. måned, således at taksten i højere grad afspejler tilsynenes reelle
omkostninger forbundet med det skærpede tilsyn.
Foreningen er enig i forslaget og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
9. Det præciseres i socialtilsynsloven, at socialtilsynet kan orientere den visiterende/ anbringende
kommune, hvis tilsynet bliver opmærksomt på forhold, der er af betydning for indsatsen for den
enkelte borger. Det skal være med til at sikre fokus på de anbringende eller visiterende kommuners
forpligtelse til at føre personrettet tilsyn med børn, unge og voksne i døgntilbuddene.
Foreningen er enig i forslaget og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
10. Det præciseres i socialtilsynsloven, at Socialstyrelsen som led i sin opgave som auditfunktion, ud
over stikprøver og vejledning, kan deltage i tilsynsbesøg og gennemføre auditforløb hos de enkelte
socialtilsyn.
Foreningen er enig i forslaget og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
11. Det præciseres i socialtilsynsloven, at tilsynene kun kan udstede påbud, når forholdene i det enkelte
tilbud giver anledning hertil. Herved sikres, at der kun udstedes påbud, når det er nødvendigt i
forhold til tilbuddets kvalitet.
Det foreslås samtidig at indsætte ”i dialog med ansøger” i tilsynslovens § 5 stk. 1 i forbindelse med
Socialtilsynets afgørelser.
Foreningen finder det positivt, at det tydeliggøres direkte i lovteksten, at afgørelserne skal træffes
efter dialog med det pågældende tilbud, og at der skal foretages en mere helhedsorienteret
vurdering, inden der udstedes påbud.
Foreningen har eksempler på, at der fra Socialtilsynets side har været meget fokus på diagnoser
fremfor funktionsniveauer. Botilbudene er derfor blevet mødt med påbud om skille sig af med
borgeren eller ændre målgruppen for at have borgeren boede, selv om borgerne set fra både
myndighed og botilbud har passet fint ind i tilbuddets målgruppe. Disse krav om
målgruppeændringer og de deraf følgende krav til hele personalets kompetenceløft opleves ikke at
Vordingborg Kommune
Ledelsessekretariatet
Postboks 200
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 55 36 27 30
[email protected]
www.socialchefforeningen.dk
66
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0067.png
give mening i forhold til de pågældende borgeres diagnoser. Foreningen glæder sig derfor over
budskabet om en større grad af dialog og helhedsvurdering, samt forhåbentlig dermed også en
større forståelse for målgrupper og dermed et mindre diagnosefokus. Dette vil forhåbentlig give
kommunerne bedre muligheder for skabe fleksible botilbud, der kan rumme alle borgere med
behov herfor.
Foreningen kunne ønske at Socialtilsynet i forlængelse heraf også i højere grad inddrog borgerens
perspektiv i forbindelse med tilsynets arbejde.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Vordingborg Kommune
Ledelsessekretariatet
Postboks 200
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 55 36 27 30
[email protected]
www.socialchefforeningen.dk
67
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0068.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
[email protected]
[email protected]
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 32698979
MOBIL 32698979
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 16/02154-3
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM SOCIALTILSYN OG LOV OM
SOCIAL SERVICE (OPFØLGNING PÅ
SOCIALTILSYNSREFORMEN)
Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 7. juli 2016 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og
lov om social service (opfølgning på socialtilsynsreformen).
Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til udkastet.
Der henvises til sagsnr.: 2016 – 4499.
16. AUGUST 2016
Med venlig hilsen
Emil Kiørboe
FULDMÆGTIG
68
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0069.png
KL
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens kanal 22
1060 København K
Sendt på mail til [email protected] og [email protected] med kopi til [email protected].
Vedrørende svar på høring over udkast til ændring af lov om so-
cialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på socialtilsyns-
reformen)
Social- og Indenrigsministeriet har den 7. juli 2016 bedt KL om eventuelle
bemærkninger til ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service.
Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest onsdag den 17. au-
gust 2016.
Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-
handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og
vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været
politisk behandlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT
princippet.
KL har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om social-
tilsyn og lov om social service:
Generelt
KL er overordnet positiv over for, at reglerne om socialtilsyn justeres på
baggrund af resultaterne af midtvejsevalueringen. KL har i forbindelse
med evalueringen peget på en række uhensigtsmæssige regler, som er
medtaget i lovforslaget. KL finder det blandt andet positivt, at reglerne om
tilbuddenes økonomiske kvalitet forenkles, og at botilbudslignende tilbud
efter lejeloven også bliver omfattet af lov om socialtilsyn og at whistleblo-
wer-ordningen justeres.
1. Lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service
(Opfølgning på socialtilsynsreformen)
Botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der er omfattet af lov om
leje
Det foreslås, at både kommunale og private botilbudslignende tilbud,
hvor borgeren bor i egen bolig efter lov om leje og hvor borgeren modta-
ger hjælp og støtte lov om social service fra 1. januar 2017, skal godken-
des og føres tilsyn med efter reglerne i lov om socialtilsyn.
Det foreslås i den forbindelse, at de kommunalt ejede botilbudslignende
tilbud, hvor den bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunen ef-
ter lov om leje, kun vil være omfattet af lov om socialtilsyn, hvis tilbuddet
Dato: 18. august 2016
Sags ID: SAG-2016-03785
Dok. ID: 2225656
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 8
69
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0070.png
1(1
er oprettet inden den 1. januar 2017, hvor loven træder i kraft. Hvis
denne type tilbud derimod er oprettet efter lovens ikrafttrædelse 1. januar
2017, falder de udenfor reglerne om lov om socialtilsyn. Private tilbud vil
modsat de kommunale botilbudslignende tilbud være omfattet af lov om
socialtilsyn, uanset at de er oprettet før eller efter den 1. januar 2017,
hvor loven træder i kraft.
Indledningsvis forholder KL sig positiv overfor, at botilbudslignende tilbud
bliver omfattet af lov om socialtilsyn, idet disse tilbud ligner de tilbud, der
i dag er omfattet af tilsynslovgivningen. De er både bygget og indrettet
som sådanne tilbud, og de bebos af borgere med samme behov, som er
gældende for de borgere, der bor i de sociale botilbud og/eller almene
ældre-/handicapboliger, som i dag er omfattet af Socialtilsynets godken-
delses- og tilsynsopgaver.
KL vil dog gøre opmærksom på det problematiske i, at de private tilbud
fremadrettet vil være omfattet af socialtilsynet, mens kommunale botil-
budslignende tilbud, der oprettes af kommunen efter lovens ikrafttræden
den 1. januar 2017 ikke omfattes af socialtilsynet. De to boligtyper er for
KL at se fuldstændig ens, bortset fra ejerforholdene. Hvis man gør forskel
på kommunale og private boliger, er det efter KL's overbevisning klart i
strid med den overordnede intention i lov om socialtilsyn om, at ligestille
offentlige og private tilbud.
KL vil på det kraftigste anbefale, at alle botilbudslignende tilbud uanset
om de er offentlige eller private fremadrettet skal være omfattet af lov om
socialtilsyn. Dette gælder således, uanset om tilbuddet er en servicelovs-
bolig, en almen ældre- og handicapbolig eller en anden type bolig, der le-
jes ud til borgeren efter lejeloven.
Endelig vil KL gøre opmærksom på, at der i dag ikke er noget i lovgivnin-
gen, der forhindrer kommunerne i at etablere botilbudslignende tilbud,
hvor den bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrel-
sen til beboerne i overensstemmelse med lov om leje. Derfor mener KL
ikke at teksten i bemærkninger til lovforslaget under punkt 2.1.2 er i over-
ensstemmelse med lovgivningen.
KL anbefaler derfor, at følgende tekst udgår:
"at der kan rejses spørgs-
mål ved, om kommunerne har hjemmel til at oprette og drive denne type
botilbudslignende tilbud [boliger udlejet efter lov om leje, hvortil der ikke
er kommunal visitation]"
Ansvarlig for at ansøge om godkendelse
Det foreslås, at ansøgning om godkendelse af botilbudslignende tilbud,
som bliver omfattet af socialtilsynet fra lovens ikrafttræden, skal ske på
socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte botilbuds-
lignende tilbud.
KL vil anbefale, at godkendelsen som udgangspunkt bør ske efter ansøg-
ning fra det enkelte botilbudslignende tilbud. Hvis socialtilsynet har kend-
skab til denne type tilbud, kan socialtilsynet opfordre tilbuddet til at søge
om godkendelse. Det er således alene tilbuddet, der bør være ansvarlig
for at leve op til lovgivningen.
Dato: 18. august 2016
Sags ID: SAG-2016-03785
Dok. ID: 2225656
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 8
70
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0071.png
KIL
Dato: 18. august 2016
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der
anvendes til anbringelse af børn og unge
Det foreslås, at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostaf-
deling, der har 8 pladser eller derunder til anbringelse af børn og unge ef-
ter serviceloven, undtages fra socialtilsynets godkendelse og generelle
driftsorienterede tilsyn. Forslaget vil betyde, at den enkelte plads på sko-
ler med 8 pladser eller derunder til børn og unge, der anbringes efter ser-
viceloven, godkendes af den anbringende kommune, og at det er den an-
bringende kommune, der fører det personrettede tilsyn med det anbragte
barn.
Det foreslås derudover, at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
med kostafdeling med 9 eller flere godkendte pladser fortsat godkendes
og føres tilsyn med af socialtilsynet. Dog således, at socialtilsynet ikke
skal godkende og føre tilsyn med de økonomiske, organisatoriske og le-
delsesmæssige forhold. Disse forhold er nemlig allerede omfattet af det
tilsyn, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører med skolerne.
KL er enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at socialtilsynet skal godkende
og føre tilsyn med efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kost-
afdeling, hvor et mindre antal pladser optages af anbragte børn og unge
efter serviceloven.
KL mener også, at det er hensigtsmæssigt, at efterskoler, frie fagskoler
osv, med et større antal pladser til anbragte børn og unge, omfattes af
reglerne om socialtilsyn.
KL vil dog anbefale, at det kommer til at fremgå tydeligt for de anbrin-
gende kommuner om efterskolen, den fri fagskole osv., om socialtilsynet
skal godkende og føre tilsyn med dem. Denne viden er helt afgørende
for, om den anbringende kommune selv skal sige ja til pladsen og selv
føre tilsynet.
KL er således enig i, at efterskoler, frie fagskoler mv. med færre antal
pladser bliver friholdt fra at skulle omfattes af socialtilsynet. Men KL har
ingen viden om, hvor det rigtige antal pladser er i forhold til færre plad-
ser. KL forholder sig derfor ikke til, hvor det rigtige antal pladser er i for-
hold til, om skolen skal være omfattet af lov om socialtilsyn eller ej.
KL er også enig i, at socialtilsynet ikke skal godkende og føre tilsyn med
økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold på efterskoler
og frie fagskoler mv. med et større antal pladser til anbragte børn og
unge, da disse forhold allerede er omfattet af det tilsyn Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet fører med skolerne.
Tilsyn med tilbud oprettet som fonde
Som KL læser udkastet til lovforslagets § 1, nr. 21, kommer den nye §
15, stk. 4, i lov om socialtilsyn til at lyde således:
Sags ID: SAG-2016-03785
Dok. ID: 2225656
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.ki.dk
Side 3 af 8
71
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0072.png
1(1
"Ved væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmelser, herunder om for-
mål, uddelinger eller lignende, samt ved fondens sammenlægning eller
opløsning skal godkendes af Civilstyrelsen efter socialtilsynets forudgå-
ende tilladelse".
I givet fald skal det indledende ord "ved" slettes.
Hjemmel til bekendtgørelse om socialtilsynets tilsyn med fonde
KL hilser det velkomment, hvis Social- og indenrigsministeren vil fast-
sætte nærmere regler om socialtilsynets særlige opgaver efter i forhold til
tilbud oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet.
I praksis synes det at have givet anledning til væsentlig tvivl hos socialtil-
synene i en række konkrete sager, hvorledes afgrænsningen af tilbud op-
rettet som fonde skal foretages, samt hvilke retlige konsekvenser det
måtte have.
KL er særligt interesseret i, at der skabes ro og klarhed omkring kommu-
nernes driftsoverenskomster med selvejende institutioner på det sociale
område, der er omfattet af socialtilsynenes kompetence.
Det drejer sig blandt andet om indholdet af driftsoverenskomster, der har
været fastlagt gennem Socialstyrelsens praksis siden 1960'erne, men
som nu, for så vidt angår visse bestemmelser, betvivles af socialtilsy-
nene.
Det drejer sig endvidere om socialtilsynenes spørgsmål om eksistensbe-
rettigelsen af formueløse selvejende institutioner med driftsoverenskomst
med kommunerne, der for manges vedkommende er oprettet i kommunalt
eller amtsligt regi i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne
med Socialstyrelsens godkendelse.
KL ser frem til at blive inddraget i arbejdet omkring udarbejdelsen af de
nye regler. KL er i besiddelse af omfattende viden om historikken og
praksis i dag i kommunerne samt materiale, der omfatter domme, ældre
cirkulærer fra Socialstyrelsen, vedtægter, driftsoverenskomster mv.
Whistleblowerordningen
Det foreslås, at lovens bestemmelse om whistleblowerordningen revide-
res, så anonymiteten kan fraviges, i det omfang fra den person, der hen-
vender sig, måtte ønske dette. Den person, der henvender sig til socialtil-
synet, får således mulighed for at samtykke helt eller delvist til ophæ-
velse af anonymiteten.
KL er enig i, at der er behov for, at anonymitets kravet kan fraviges, hvis
den der henvender sig ønsker dette. Det vil give socialtilsynene bedre
mulighed for at anvende og handle direkte på tilsynets bekymring eller
kritik overfor det sociale tilbud.
Forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi
Det foreslås, at tilsynet med tilbuddenes økonomi forenkles og målrettes.
Som led heri foreslås det, at tilsynet med tilbuddenes økonomi tages ud
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.ki.dk
Side 4 af 8
Dato: 18. august 2016
Sags ID: SAG-2016-03785
Dok. ID: 2225656
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3249
72
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0073.png
1(1
af kvalitetsmodellen og i stedet funderes i selve socialtilsynsbekendtgø-
relsen.
KL tager forslaget til efterretning.
Det fremgår samtidig af forslaget, at budgetskemaet til brug for registre-
ring af tilbuddenes økonomi skal forenkles. Forslaget er fremsat, fordi
mange kommuner mener, at budgetskemaet i dag er for omfangsrigt og
for detaljeret, og at der stilles krav om oplysninger, som er meget res-
sourcekrævende at fremskaffe, fordi udgifterne ikke opgøres på den kræ-
vede måde i forvejen, som en del af den almindelige økonomistyring.
KL lægger stor vægt på, at budgetskemaet forenkles. KL er imidlertid
samtidig enig i, at budgetskemaet fortsat så vidt muligt skal understøtte
sammenlignelighed på tværs af offentlige og private tilbud.
I dag drives en del tilbud som selvejende tilbud, der har driftsoverens-
komst med enten en kommune eller en region. I disse tilfælde bliver til-
buddet optaget i de offentlige budgetter og regnskaber. For disse vil det
derfor være oplagt, at tilbuddene med driftsoverenskomst kan anvende
budgetskemaet rettet mod offentlige tilbud. Derudover er der en række
andre sammenhænge, hvor det vil være relevant, at tilbud med driftsover-
enskomst kan sidestilles med offentlige tilbud, fx ift. regler for takstfast-
sættelse og muligheden for at kunne indgå i den sociale rammeaftale.
Endelig finder KL det hensigtsmæssigt, at fristen for indsendelse af til-
buddenes årsbudgetter ændres til den 1. november. Det vil sikre en mere
hensigtsmæssig tidsrækkefølge ift. budgetvedtagelsen for offentlige til-
bud.
Afgørelse om skærpet tilsyn
Det foreslås at der i forbindelse med afgørelser om skærpet tilsyn kan
fastsættes en frist på baggrund af en individuel vurdering af det konkrete
forholds karakter, dog for højst tre måneder ad gangen. Der kan være til-
fælde, hvor det skærpede tilsyn skal føres i mere end tre måneder. Det
foreslås at fastholde, at det vil kræve en ny vurdering og afgørelse om
skærpet tilsyn fra socialtilsynet.
KL er enig i, at et tilbud i nogle tilfælde efter en eller to måneder vil kunne
konstatere, om et påbud er opfyldt eller vil blive det. KL skal dog gøre op-
mærksom på, at selvom fristen fastsættes til mindre end 3 måneder, er
det fortsat er en afgørelse, som kan have stor betydning for et tilbuds
omdømme og eksistens. Derfor skal der fortsat være vigtige grunde til at
sætte et tilbud under skærpet tilsyn. Ellers skal tilbuddet i stedet for alene
have et påbud.
Betaling for skærpet tilsyn
Det foreslås endvidere at ændre reglerne i socialtilsynsbekendtgørelsen
om fastsættelse af tillægstakst for skærpet tilsyn, så denne fastsættes
som 10 pct. af årstaksten pr. måned. I dag er taksten for skærpet tilsyn
fastsat til 25 pct. af årstaksten for samlet tre måneder. Ændringen inde-
bærer således, at takstbetalingen vedr, skærpet tilsyn vil stige.
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
wvwv.kl.dk
Side 5 af 8
Dato: 18. august 2016
Sags ID: SAG-2016-03785
Dok. ID: 2225656
73
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0074.png
KIL
Det er erfaringen, at den hidtidige takst for skærpet tilsyn sjældent har
kunnet dække de reelle omkostninger ved gennemførsel af de fleste
skærpede tilsyn. KL anerkender, at den foreslåede ændring vil bidrage til,
at takstindtægterne vedr, skærpet tilsyn i højere grad vil stemme overens
med udgifterne hertil.
KL ønsker dog i samme ombæring at påpege, at de øgede takstudgifter
vil medføre stigende udgifter for brugerkommunerne af tilbud, der under-
lægges skærpet tilsyn. KL finder det i øvrigt uhensigtsmæssigt, at finan-
sieringen af et skærpet tilsyn kan overføres fuldstændig til brugerkommu-
nerne i stedet for, at det reelt har økonomiske konsekvenser for selve til-
buddet og dets driftsherre. Det er således i sidste ende brugerne og ikke
tilbuddene, der straffes økonomisk.
Opsættende virkning
Det foreslås, at klager over socialtilsynets afgørelser om at fratage et til-
bud godkendelsen har opsættende virkning, med mindre socialtilsynet el-
ler Ankestyrelsen vurderer, at der er konkret grund til, at det ikke skal
være tilfældet.
Der kan imidlertid være særlige forhold, der gør det påkrævet, at socialtil-
synet skal have mulighed for at træffe afgørelse om, at en klage ikke skal
tillægges opsættende virkning. Dette vil medføre, at tilbuddets godken-
delse ophører straks.
KL er enig i, at det er meget indgribende for et tilbud og for tilbuddets be-
boere, hvis et tilbud får frataget sin godkendelse. Hvis tilbuddet klager til
Ankestyrelsen og efterfølgende får medhold, kan det være for sent for til-
buddet at fortsætte sin virksomhed.
KL mener derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at klager over socialtil-
synets afgørelser om at fratage et tilbud godkendelsen har opsættende
virkning, med mindre socialtilsynet eller Ankestyrelsen vurderer, at der er
konkret grund til, at det ikke skal være tilfældet.
KL vil i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at det er
helt afgørende for fortsat at kunne sikre kvaliteten i de sociale tilbud, at
Ankestyrelsen sikrer en hurtig sagsbehandling af klager over afgørelser
om fratagelse af et tilbuds godkendelse, hvor afgørelsen har opsættende
virkning.
KL opfordrer derfor til, at der centralt fastsættes en frist for Ankestyrelsen
sagsbehandling af sager, hvor afgørelser om at fratage et tilbud godken-
delsen har opsættende virkning,
KL er enig i, at der kan være sager, hvor der er særlige forhold, der gør
det påkrævet, at socialtilsynet skal have mulighed for at træffe afgørelse
om, at en klage ikke skal tillægges opsættende virkning. Dette vil medføre,
at tilbuddets godkendelse ophører straks.
Dato: 18. august 2016
Sags ID: SAG-2016-03785
Dok. ID: 2225656
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 8
74
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0075.png
KL
Ved ophævelse af den opsættende virkning
Det foreslås også, at en klage over socialtilsynets afgørelse om at ophæve
den opsættende virkning ikke kan påklages til Ankestyrelsen.
KL er enig i, at en klage over socialtilsynets afgørelse om at ophæve den
opsættende virkning ikke skal kunne påklages over til Ankestyrelsen, da
der er tale om sager, hvor der bør handles her og nu af hensyn til beboerne
i tilbuddet.
Præcisering reglerne for socialtilsynets reaktionsmuligheder over
for visiterende eller anbringende kommuner
Det foreslås at præcisere reglerne for socialtilsynets reaktionsmulighe-
der, så socialtilsynet får mulighed for at orientere den visiterende eller
anbringende kommune, i de tilfælde hvor socialtilsynet bliver opmærksom
på uhensigtsmæssige forhold, der relaterer sig til de visiterende kommu-
ners opgaver i forhold til de enkelte borgere i tilbuddet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan være tale om
forhold, som er en del af den visiterende eller anbringende kommunes
ansvar. Det kan fx være, at den visiterende kommune ikke har udarbejdet
en handleplan, at borgeren ikke er i målgruppen for det tilbud, som den
pågældende er visiteret til, at borgeren er visiteret på et forkert juridisk
grundlag, eller at plejefamilien ikke har modtaget den nødvendige efter-
uddannelse eller supervision.
KL er på ingen måde enig i, at der tale om en præcisering, men mener
derimod, at der er tale om en udvidelse af socialtilsynenes opgaver. KL
vil i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på det ikke ubety-
delige ressourcetræk denne udvidelse af tilsynenes opgaver vil medføre.
Dertil kommer, at der for KL at se vil ske en opgaveglidning.
Der må holdes fast i, at den anbringende/visiterende kommune er den,
der har det fulde ansvar for den enkelte borger og for den enkelte plejefa-
milie, og derfor også er den, der udarbejder både handleplan for borge-
ren og sikrer, at plejefamilien får tilbud om efteruddannelse og supervi-
sion. Derfor mener KL, at disse opgaver er et myndighedsansvar og
alene bør være et anliggende mellem tilbuddet/plejefamilien og myndig-
hedskommunen.
KL anbefaler på det kraftigste, at den foreslåede lovændring udgår.
Socialstyrelsens auditfunktions rolle og kompetencer
Det foreslås at præcisere i socialtilsynsloven, at Socialstyrelsen, som led
i deres opgaver som audit-funktion, deltager i tilsynsbesøg og gennemfø-
rer faglige undersøgelser. Faglige undersøgelser kan bl.a. være auditfor-
løb, hvis formål er at understøtte det enkelte socialtilsyns praksis og læ-
ring samt at fremme en fælles tilsynspraksis og ensartethed i sagsbe-
handling og fortolkning af det grundlæggende regelsæt på tværs af soci-
altilsynene.
I dag skal socialstyrelsens auditfunktion løbende følge praksis i de fem
socialtilsyn, foretage stikprøver og understøtte socialtilsynenes praksis
med rådgivnings- og vejledingsmateriale.
Dato: 18. august 2016
Sags ID: SAG-2016-03785
Dok. ID: 2225656
E-mail: HGH©kl.dk
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.ki.dk
Side 7 af 8
75
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0076.png
KL
Dato: 18. august 2016
KL mener, at det har været godt for både de fem socialtilsyn og de øvrige
95/98 kommuner, at audit-funktionen har understøttet de fem socialtil-
syns implementering af lovgivningen i de første to år. KL anerkender
også, at midtvejsevalueringen af socialtilsynene har vist, at der fortsat er
områder, der kræver yderligere tid og implementering.
KL skal dog gøre opmærksom på, at de fem socialtilsyn har myndigheds-
ansvaret for at godkende og føre tilsyn med de sociale tilbud. Det bety-
der, at de hver især har ansvaret for at tilrettelægge og organisere arbej-
det, og at socialtilsynet har ansvaret for at sikre den bedst mulige kvalitet
i godkendelses- og tilsynsarbejdet. Det er vigtigt, at auditfunktionen aner-
kender denne præmis, når den tilrettelægger aktiviteter mv.
Det er også vigtigt, at auditfunktionen løbende justerer deres aktiviteter i
takt med, at de fem socialtilsyn er blevet og fortsat bliver endnu mere
professionelle og erfarne med godkendelses- og tilsynsarbejdet, og der-
ved naturligt også får mindre behov for støtte fra auditfunktionen. Dette
bør naturligvis ske i en dialog med de fem socialsyn.
Sags ID: SAG-2016-03785
Dok. ID: 2225656
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 8
Med venlig hilsen
Tina Wahl/i
76
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0077.png
Social – og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Den 16. august 2016
Høringsvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om
social service
LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til
forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på
socialtilsynsreformen).
Ændringsforslagets § 1, nr.1, vedr. Socialtilsynenes konsulentydelser
I lov om socialtilsyn § 3 fremgår det, at socialtilsynet kan udbyde konsulentbistand og
undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige, socialfaglige eller sundhedsfaglige
viden til en kommune, en region eller et tilbud.
I forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fremgår det,
”udbyde” ændres til ”tilbyde”. LOS har ingen kommentarer til den sproglige ændring, men
opfordrer til, at der udarbejdes retningslinjer for, hvilke ydelser socialtilsynene kan påtage
sig at tilbyde, ud over den brede afgrænsning, der findes i lov om socialtilsyn § 3, stk.1,
nr.1.
Selvom socialtilsynenes konsulentydelser holdes adskilt fra tilsynsopgaven mener LOS, at der
uden sådanne retningslinjer kan opstå diverse juridiske, især forvaltningsretlige
problemstillinger, som kan medføre tvivl om socialtilsynenes reelle rolle.
LOS mener, at der kan opstå spørgsmål om tilsynets habilitet.
LOS er bekymret for, om det direkte eller indirekte kan få indflydelse på tilbuddenes
mulighed for at blive godkendt, om de deltager i nogle af de af tilsynet udbudte kurser.
Samtidig er LOS bekymret for hvordan tilsynet vil håndtere tilbud, som påberåber sig visse
oplysninger de kan have fået på et kursus, og om dette kan medføre en forskelsbehandling
af tilbud, der har deltaget i kurser, i forhold til de tilbud, der ikke har deltaget.
Socialtilsynets kerneopgave er at sikre, at de sociale tilbud til en hver tid har den fornødne
kvalitet, hvorfor aktiviteter, der kan forrykke prioriteringen af socialtilsynets
opgavevaretagelse, bør begrænses mest muligt.
Herudover mener LOS, at tilsynets udbud af kurser, hvori der gives en generel gennemgang
af regler på socialområdet, kan bevirke en forrykkelse af den etablerede arbejdsdeling på
vejledningsområdet, da disse kurser i et vist omfang må betragtes som en generaliseret
vejledning.
Hovedreglen er, at Socialministeriets departement har vejledningsopgaven i de første 3
måneder efter en lov er vedtaget, herefter går vejledningsopgaven over til Ankestyrelsen.
77
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0078.png
LOS mener yderligere, at man bør overveje, om det overhovedet er et område en offentlig
myndighed skal bevæge sig ind på.
I den løbende diskussion om hvilken sektor, der mest hensigtsmæssigt løser en opgave, er
udgangspunktet, at offentlige myndigheders opgave er baseret på en retlig regulering, der
fastslår myndighedens kompetence. Jo længere væk fra dette udgangspunkt man er, jo mere
tilbageholdende bør den offentlige myndighed være med at tage opgaver op. Hvis andre
aktører kan løse opgaven lige så godt eller bedre, bør den offentlige myndighed ikke påtage
sig opgaven og ikke være proaktive og udbyde kurser, men i stedet afvente en efterspørgsel,
sådan som det også anføres i bemærkningerne til § 3 stk. 1. nr. 1. En udbyder som
socialtilsynet, der samtidig har beføjelser i forhold til enten at godkende eller fratage
godkendelse fra tilbud, står i en markedsmæssig favorabel position, der nærmest kan
beskrives som konkurrenceforvridende.
Ændringsforslagets § 1, nr. 9 og nr. 10 vedr. revisionspåtegning
Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at den forenkling og målretning af
tilsynet med tilbuddenes økonomi der skal ske ved reformen, samtidig indebærer, at
socialtilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle revisionspåtegninger, med mindre der er
konkret grund til andet. LOS læser dette således, at socialtilsynet sagligt skal kunne
begrunde en evt. tilsidesættelse af en revisionspåtegning. Det fremgår dog ikke tydeligt
hvordan socialtilsynet skal gribe dette an, hvorfor LOS her anbefaler en præcisering.
Samtidig mener LOS, at man bør overveje i yderligere omfang at sidestille sociale tilbud med
virksomheder i henhold til årsregnskabsloven, i relation til afleveringsfrist af årsrapporten.
Man kunne med fordel opstille den samme frist for sociale tilbud, som gælder for
virksomheder i øvrigt, således at fristen ændres fra den 31/4 til den 31/5.
Ændringsforslagets § 1, nr. 14 vedr. udstedelse af påbud
Ændringsforslaget foreslår at det præciseres, at socialtilsynet kun kan udstede påbud, når
forholdene i det enkelte tilbud giver anledning hertil, for at sikre, at der kun udstedes
nødvendige påbud og ikke vedrørende bagatelagtige forhold.
LOS mener, at man med fordel kan præcisere, at de udstedte påbud også skal være målbare
og klare i formuleringen, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 61-15, hvoraf det fremgår, at
Vilkåret eller påbuddet skal formuleres så tilstrækkeligt klart, at det er tydeligt for tilbuddet,
hvad det skal foretage sig for fortsat at være godkendt eller blive endeligt godkendt, og
hvornår det således kan forventes at ske.
Ændringsforslagets § 1, nr.15, vedr. Socialtilsynets orientering til visiterende
kommune, hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold
vedrørende kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger.
LOS mener, at socialtilsynet samtidig bør sende en kopi af orienteringen til tilbuddet, således
at tilbuddet overlades en mulighed for at fremkomme med evt. supplerende oplysninger om
bekymringen. LOS er enig i, at socialtilsynet skal have adgang til at orientere visiterende
kommune, hvis der er behov for det. Man skal dog samtidig have for øje, at socialtilsynets
orientering ofte vil bero på et øjebliksbillede af borgerens forhold, hvor det må formodes at
socialtilsynet har enten lidt eller intet kendskab til borgerens forhold i øvrigt. Derfor bør
tilbuddet, med sit indgående kendskab til borgeren, have mulighed for at supplere
orienteringen efter behov.
Ændringsforslagets § 1, nr. 17, vedr. oplysninger, tilbuddet af egen drift skal
videregive til socialtilsynet.
Ændringsforslaget præciserer, at de oplysninger tilbuddet skal videregive til tilsynet af egen
drift, er oplysninger om ændringer i forhold, der lå til grund for godkendelsen, jf. lov om
socialtilsyn § 5, stk.1.
Denne bestemmelse fastlægger, at;
Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet af tilbud,
som er nævnt i § 4, stk. 1, på baggrund af en vurdering af, om tilbuddet samlet set opfylder
betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18.
78
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0079.png
Der henvises således til tilbuddets opfyldelse af kriterierne i kvalitetsmodellen.
LOS mener, at denne bestemmelse er meget uklar, og praksis har vist, at der er forskellige
tilgange til hvordan bestemmelsen skal forstås. LOS bad derfor ministeriet redegøre for,
hvordan bestemmelsen skal forstås.
Ministeriet svarede her, at væsentlige ændringer skal forstås som
…
oplysninger, der vedrører forudsætningerne for, at et tilbud er blevet godkendt af
socialtilsynet.
LOS opfatter dette som, at der skal være tale om væsentlige forhold, som relaterer sig
konkret til godkendelsen af det enkelte tilbud, og ikke blot ændringer i forhold, tilsynet påser
efter kvalitetsmodellen, hvilket den nye ordlyd også lægger op til. Uanset LOS’ opfattelse, er
det nødvendigt, at socialtilsynene ensretter deres praksis, hvorfor LOS mener, der er behov
for en yderligere præcisering af bestemmelsen for at minimere risikoen for forskellige
fremgangsmåder ved de 5 socialtilsyn.
Ændringsforslagets § 1, nr. 19 vedr. Socialtilsynets tilsyn med fonde.
Ændringsforslaget henviser i bemærkningerne til nr. 19, at:
Med forslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at det præciseres i § 15, stk. 1, 1. pkt., at
socialtilsynet kun kan godkende et tilbud etableret som fond, som er undtaget fra fondsloven
og erhvervsfondsloven, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.3, hvis tilbuddet er lovligt
etableret som fond.
…
Selvejende institutioner, som ikke er i besiddelse af formue eller kapital, er ikke omfattet af
socialtilsynets særlige tilsynsopgaver i forhold til tilbud oprettet som fonde, jf. § 15.
I fondslovens § 1 fastlægges lovens anvendelsesområde til at gælde følgende:
§ 1.
Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende
institutioner (fonde).
LOS er derfor i tvivl om, hvad der menes med selvejende institutioner uden kapital, da disse
efter LOS’ opfattelse, stadig er en fond, dog en fond med en mangel, idet fondskapitalen ikke
er indbetalt. LOS er ikke bekendt med, at selvejende institutioner uden formue eller kapital
er en gyldig juridisk konstruktion, og ønsker derfor, at ministeriet uddyber dette. Samtidig
ønsker LOS ministeriets svar på, hvilken type fondstilsyn disse institutioner er underlagt og
om de er undtaget fra fondslovens regler.
Ændringsforslagets § 1, nr. 21, vedr. tilladelse fra socialtilsynet
Af ændringsforslaget fremgår det, at socialtilsynet skal give tilladelse til, at et tilbud anmoder
om Civilstyrelsens godkendelse af væsentlige vedtægtsændringer.
LOS mener det bør præciseres hvornår socialtilsynet bør give tilladelse, samt om denne
tilladelse skal gives ved en forvaltningsretlig afgørelse, således at tilbuddet får en reel
begrundelse for et evt. afslag på tilladelse, og har mulighed for at påklage dette.
Ændringsforslagets § 1, nr. 22, vedr. ekstraordinære dispositioner
Det er af justitsministeriet fastlagt, at fonde undtaget fra fondsloven i medfør af fondslovens
§ 1, stk.5 skal være underlagt et betryggende tilsyn, hvilket blandt andet betyder, at
fondsmyndigheden skal godkende ekstraordinære dispositioner, som kan medføre, at
vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere.
LOS mener, at det i den forbindelse er væsentligt at få afklaret hvad begrebet
ekstraordinære dispositioner dækker over. Dette skal ses i sammenhæng med
ændringsforslagets § 1, nr.24, hvorefter tilbuddet efter opfordring fra tilsynet eller af egen
drift, skal give oplysninger til socialtilsynet, så de kan varetage deres funktions som
79
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0080.png
fondsmyndighed. Hvis ikke begrebet ekstraordinære dispositioner afgrænses nærmere, vil
det være umuligt for tilbuddet at vide, hvilke oplysninger de efter loven er forpligtede til at
videreformidle til tilsynet. Samtidig er der stor risiko for, at der udvikles forskellig praksis for
anvendelsen af både ændringsforslagets § 1, nr. 2 og § 1 nr. 24 i de 5 socialtilsyn.
LOS mener, at begrebet ekstraordinære dispositioner bør ses i forhold til fondens kapital og
kapacitet i øvrigt. Det vil betyde, at der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde af, hvad der for den specifikke fond kan være en ekstraordinær disposition. Dette
også for at sikre sig, at det fondsretlige tilsyn ikke bliver mere omfattende end nødvendigt,
og derved i overensstemmelse med fondsretlige grundsætninger herom.
LOS har erfaret, at der i nogle tilfælde opereres med en slags standardformulering, hvorefter
man sidestiller ekstraordinære dispositioner med bestemte begivenheder, så som køb af fast
ejendom, mv. LOS mener at dette kan være en uheldig udvikling, i strid med det
forvaltningsretlige princip, skøn under regel.
Ændringsforslagets § 1, nr. 27, vedr. opsættende virkning
LOS bifalder, at man ændrer udgangspunktet om opsættende virkning i sager vedrørende
ophør af godkendelsen af et tilbud, således at disse afgørelser tillægges opsættende virkning,
med mindre særlige forhold gør det påkrævet, at afgørelsen kan iværksættes straks.
LOS mener dog, at alle socialtilsynets afgørelser vedrørende driften af tilbud generelt bør
tillægges opsættende virkning, med mindre særlige forhold taler imod.
Når en kommunalbestyrelse eller et socialtilsyn træffer afgørelser om et tilbud efter
serviceloven er det ikke kun tilbuddets drift, der er i fare for at lide uoprettelig skade, hvis
tilsynets afgørelse efterfølgende omstødes af ankeinstansen.
I forhold til borgeren kan en afgørelse betyde, at vedkommende skal fraflytte tilbuddet, der
efter ophævelsen af institutionsbegrebet i 1998 opfattes som borgerens hjem. Et alvorligt
indgreb, der fordrer en klar retssikkerhedsmæssig beskyttelse.
I forhold til tilbuddet kan afgørelserne i sidste instans betyde lukning af den virksomhed, som
et tilbud er. En sådan konsekvens kræver også stor retssikkerhedsmæssig opmærksomhed.
LOS mener, at man kan imødekomme begge hensyn, ved at udvide ændringsforslagets
nuværende bestemmelse om opsættende virkning, til også at omfatte afgørelser om påbud
og skærpet tilsyn i det omfang, afgørelsen ikke vedrører særligt bekymrende forhold, hvor
der er et behov for at situationen ændrer sig straks.
Det skal bemærkes, at den myndighed, der træffer afgørelsen, altid har ret til selv at
tillægge en klage over afgørelsen om opsættende virkning, ud fra en vurdering af, om der er
en vis tvivl om afgørelsen, og at dens iværksættelse vil have vidtrækkende konsekvenser for
borgeren eller myndigheden, som ikke – eller kun vanskeligt – lader sig genoprette.
Ankestyrelsen oplyser selv om sin praksis, at følgende kriterier indgår, når der skal tages
stilling til spørgsmålet om opsættende virkning:
-   ” Vil underinstansens afgørelse i væsentlig grad miste sin betydning eller vil øjemedet
forspildes, hvis klagen tillægges opsættende virkning (påbud/forbud), og
-   Vil klageadgangen gøres mere eller mindre illusorisk, hvis klagen ikke tillægges
opsættende virkning”.
Når en kommunalbestyrelse træffer afgørelse om ændring i en borgers tilbud om
opholdssted, må det formodes at være baseret på en forestilling om, at dette tjener borgeren
bedst. Afgørelsen bør være baseret på de overvejelser, som fremgår af borgerens
handlingsplan. Handlingsplanen skal udarbejdes på baggrund af en dialog med borgeren, og
også reflektere og gengive borgerens ønsker. Hvis borgeren er uenig med
kommunalbestyrelsen og klager over afgørelsen, kan der være gode grunde til, at udsætte
effektueringen af afgørelsen. Her er der foretaget en ”risikovurdering” af, hvem der er bedst
egnet til at bære en udsættelse af afgørelsen. Er det kommunalbestyrelsen, der formentlig
80
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0081.png
godt kan tåle en udsættelse, uden at det får fatale følger for kommunalbestyrelsen eller
borgeren, hvor det er den daglige ramme om livet, der er i spil. Svaret giver næsten sig selv.
Når et socialt tilsyn overfor et botilbud træffer afgørelse om et påbud, skærpet tilsyn eller
ophør af godkendelse er der to modsatrettede hensyn, der skal varetages.
På den ene side, er det af afgørende betydning, at de botilbud, der skal rumme borgere med
særlige behov, er af god kvalitet, ligesom de kommunalbestyrelser, der visiterer borgere til
disse botilbud, skal kunne være sikre på, at kvaliteten er i orden.
På den anden side, vil afgørelsen og de deraf flydende processuelle skridt (= offentliggørelse
på Tilbudsportalen eller direkte kontakt til berørte kommuner) usvigelig sikkert true
eksistensgrundlaget for de pågældende opholdssteder, med deraf flydende uro blandt
medarbejderne og beboere. En lukning truer!
Når henses til, at tilbuddene
har
en godkendelse, vil der som udgangspunkt næppe være tale
om uoprettelige forhold, hvilket taler for, at en klage over socialtilsynets afgørelse bør have
opsættende virkning også for de processuelle skridt. Dette er også i god overensstemmelse
med socialtilsynslovens systematik, der forudsætter, at kritikpunkter kan afhjælpes i et
samarbejde mellem tilsyn og opholdssted.
Samtidig mener LOS, at man ikke bør offentliggøre den foreløbige afgørelse på
Tilbudsportalen, idet der ikke er tale om endelige oplysninger, og det kan få vidtgående
konsekvenser for tilbuddet, at oplysningerne offentliggøres.
Ændringsforslagets § 1, nr. 25 vedr. indberetning af budget
Af bemærkningerne til § 1, nr. 25 fremgår det, at fristen for indberetning af budgetter rykkes
fra oktober til november. Dette kan medføre problemer for de private tilbud, idet en del
kommuner gerne vil se godkendte budgetter ved årsskiftet, og det må anses som urealistisk,
at tilsynene kan nå at godkende budgetterne inden da.
Samtidig oplyses det i bemærkningerne, at de gældende regler i socialtilsynsbekendtgørelsen
ikke ændres yderligere.
LOS vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at der kan opstå visse problemer, med
bekendtgørelse om socialtilsyn § 15, stk.3, og opfordrer derfor til, at også disse regler
præciseres.
Bekendtgørelsens § 15, stk. 3 har følgende ordlyd:
Stk. 3. Som led i godkendelsen af budgettet skal socialtilsynet påse,
1) at udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale lejeudgifter
for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (markedslejen),
2) at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter
hvervets art og arbejdets omfang,
…
LOS mener, at man i § 15, stk.3 nr. 1 vedrørende fastsættelse af markedslejen bør
præcisere, at vurderingen af markedsleje bør ses i relation til erhvervslejelovens § 13 og de
dertilhørende bemærkninger.
Af bemærkningerne til § 13 i Lovforslag nr. L 33. Folketingsåret 1999/00 fremgår følgende:
Markedslejen defineres som den leje, som en kyndig lejer og en kyndig udlejer på
varslingstidspunktet ville aftale for det pågældende lejeforhold. Ved bedømmelsen skal der
tages hensyn til de vilkår, der er aftalt for lejeforholdet, samt lokalernes beliggenhed,
anvendelse, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Betegnelsen 'kyndig' skal
ses som udtryk for den leje, en fornuftig lejer og en fornuftig udlejer med et vist kendskab til
markedsvilkårene vil aftale for det pågældende lejemål. Udgangspunktet er således, at
parterne enten har en viden om de markedsmæssige lejevilkår for den pågældende type
lejeforhold eller ved, hvordan man kan tilegne sig denne viden. De forhold, som indgår i
bedømmelsen af markedslejen, dvs. vilkår, beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet,
81
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0082.png
udstyr og vedligeholdelsestilstand, svarer i vidt omfang til de forhold, som indgår i den
gældende erhvervslejereguleringslov ved vurderingen af det lejedes værdi. Ved
bedømmelsen af markedslejen skal der dog ikke som efter erhvervslejereguleringsloven
lægges vægt på lejen for en repræsentativ del af lejemålene i kvarteret eller området.
…
Markedsleje adskiller sig imidlertid fra det lejedes værdi ved at være et mere nutidigt begreb
end det lejedes værdi. Det skyldes to forhold. For det første fastsættes markedslejen i
forhold til udlejningsvilkårene på varslingstidspunktet. For det andet gælder der ikke regler
om særlige bevismidler.
Her er der altså fri bevisførelse for at fastslå, om lejen svarer til markedslejen. LOS har set
eksempler på, at der til trods for tung bevisførelse for at lejen svarer til markedslejen, er
krævet en valuarvurdering, at udarbejdede valuarvurderinger tilsidesættes, eller at tilsynet
ikke mener vurderingen i øvrigt er korrekt.
Dette betyder yderligere omkostninger for tilbuddet, i form af enten flere vurderinger og
udgifter til anden bevisførelse i øvrigt. Da tilsynet som udgangspunkt ikke har kompetencer
inden for dette område, mener LOS, at det bør det præciseres, hvordan tilsynet skal forholde
sig i vurderingen af markedslejen.
LOS mener ydermere, at der i § 15, stk.3 nr. 2 bør udformes retningslinjer for,
hvordan tilsynet påser, at bestyrelseshonorar afspejler de kompetencer og den arbejdsbyrde
bestyrelsesmedlemmer påtager sig, således at det sikres bedst muligt, at tilsynet har samme
praksis på området.
Ændringsforslagets § 2 vedr. efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
Ændringsforslaget foreslår, at kostskoler med 8 pladser eller derunder skal ikke godkendes af
socialtilsynet. Udkastet ligger op til, at der kun skal føres det almindelige personrettede tilsyn
og det tilsyn der i øvrigt er på undervisningsområdet.
Der er ikke i forslaget lavet ændringer i forhold til lov om social service § 148a, hvorefter:
Kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne
lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov
beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det
driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi.
Stk. 2. Tilsynet efter stk. 1 omfatter dog ikke tilbud, hvor en anden kommunalbestyrelse
eller et regionsråd har indgået aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om
tilsyn.
Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 1 og 2, der er godkendt som konkret egnede efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, eller
netværksplejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, og egne værelser m.v., jf. § 66, stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence efter denne bestemmelse til
socialtilsynet, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om socialtilsyn.
Stk. 5. Social- og indenrigsministeren forhold kan fastsætte nærmere regler om det
driftsorienterede tilsyn.
LOS mener, at dette må bero på en fejl, da fritagelsen af blandt andet det økonomiske tilsyn
netop er begrundet i et ønske om at undgå dobbelt tilsyn.
Baggrunden for ændringen er ifølge forslaget, at man mener det er for byrdefuldt for disse
skoler, både at være underlagt socialtilsynet og tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet på undervisningsområdet, da de to typer tilsyn overlapper hinanden på det
økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige plan.
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med 9 pladser eller derover skal
efter forslaget underlægges en delvis godkendelse og et delvist tilsyn. Tilsynet skal ikke
omfatte de økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Dvs. de skal stadig
godkendes i forhold til de resterende elementer i lov om socialtilsyn § 6:
82
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0083.png
1)
2)
3)
4)
5)
7)
Uddannelse og beskæftigelse.
Selvstændighed og relationer.
Målgrupper, metoder og resultater.
Organisation og ledelse.
Kompetencer.
Fysiske rammer.
Baggrunden herfor er på samme måde for at undgå dobbelt tilsyn med de økonomiske,
organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.
LOS mener, at disse ændringer kan være problematiske, idet tilsynet fra Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet på undervisningsområdet, så vidt LOS er orienteret kun beskæftiger
sig med undervisningsdelen, og de elementer, der direkte er knyttet hertil. LOS er ikke
bekendt med, at denne form for tilsyn omfatter selve opholdsdelen, og derved de anbragte
børn og unges trivsel mv., for så vidt angår den sociale indsats og pædagogiske metode. LOS
mener det er yderst problematisk, hvis en økonomisk betragtning skal medføre et mindre
omfattende tilsyn på disse anbringelsessteder, og derved en øget risiko for en forringet
indholdsmæssig kvalitet af den del af opholdet, der ikke knytter sig til undervisningen. Dette
er ikke i overensstemmelse med formålet med lov om socialtilsyn, hvorefter. det skal sikres,
at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og
private tilbud efter lov om social service og kapitel 40 i sundhedsloven. Formålet skal opnås
gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med
at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.
Samtidig vil denne ændring medføre en økonomisk fordel for kommuner, der anvender
kostskoler mv. undtaget fra socialtilsynet, frem for et opholdssted med en intern skole, idet
tilbuddet kan leveres billigere grundet lavere kvalitet, hvorfor LOS kan frygte, at der vil opstå
en tendens til at foretrække denne type tilbud, uden at tage hensyn til det konkrete
støttebehov.
Ændringsforslagets § 4 vedr. botilbudslignende tilbud
Af ændringsforslaget fremgår det, at lov om socialtilsyn § 4, stk.1 nr. 3 litra a udgår, således
det ikke længere er en betingelse for at botilbudslignende tilbud er omfattet af lov om
socialtilsyn, at kommunalbestyrelsen har visiteret til ophold i boligen. Derved vil tilbud, i
form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, være omfattet
af socialtilsynet når:
-   hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat
personale,
-   tilbuddet til beboerne omfatter i væsentligt omfang støtte efter § 85 i lov om social
service og
-   tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
I forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service fremgår det på s. 3
nederst:
Stk. 1. Kommunale tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om
social service, hvor den bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrelsen til
beboerne i overensstemmelse med lov om leje, og hvor tilbuddet er oprettet inden lovens
ikrafttræden, kan godkendes efter § 4, stk. 1, nr. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun udleje
den bolig, der er knyttet til et kommunalt tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97,
98 og 102 i lov om social service, hvis tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Botilbudslignende tilbud, som, jf. § 1, nr. 3, og § 4, stk. 1, bliver omfattet af
socialtilsynet fra lovens ikrafttræden, og som var oprettet inden lovens ikrafttræden, skal
godkendes efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2019. Godkendelsen skal
ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte botilbudslignende
tilbud. De i 1. pkt. nævnte tilbud er underlagt driftsorienteret tilsyn, jf. § 7 i lov om
83
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0084.png
socialtilsyn, fra lovens ikrafttræden. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med
godkendelse af de i 1. pkt. nævnte tilbud efter reglerne i lov om socialtilsyn i perioden fra
lovens ikrafttræden indtil den 1. januar 2019, indebærer, at der ikke skal gennemføres et
tilsynsbesøg i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3, i lov om socialtilsyn.
LOS er usikker på hvor denne ændring medtages, idet den står anført under
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 647
af 8. juni 2016, (lov om social service) men henviser til en bestemmelse i lov om socialtilsyn.
Samtidig er LOS usikker på, om bestemmelserne gælder både offentlige og private tilbud,
idet der kun omtales situationer, hvor udlejer er kommunalbestyrelsen.
Endelig mener LOS, at der bør fastsættes retningslinjer for hvordan godkendelsen og tilsynet
skal foregå og hvordan tilsynet skal forholde sig i de situationer, hvor en borger, der ikke
længere er omfattet af målgruppen i det botilbudslignende tilbud, men som ikke ønsker at
fraflytte den dertilhørende lejlighed. Hvis disse situationer kræver en ændring af
godkendelsen i disse situationer, kan det blive en stor udgift for tilbuddet, og derved for de
visiterende kommuner.
Med venlig hilsen
Michael Graatang
Direktør i LOS
Karina Hjermitslev
juridisk konsulent
84
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0085.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Lone Larsen ([email protected]), Mads Plovgaard Lehm ([email protected]), Jura og International, postkasse ([email protected])
[email protected] ([email protected]), Michael Graatang ([email protected])
Karina Hjermitslev ([email protected])
Tillæg til høringssvar, Forslag til Lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på
socialtilsynsreformen)
Sendt:
19-08-2016 15:16:05
Til rette vedkommende
LOS – De private sociale lbud er blevet opmærksom på en formulering i ændringsforslaget, som vi ikke har medtaget i vores allerede
indsendte høringssvar. Da formuleringen poten elt kan få betydning for tolkningen af en af ændringsforslagets bestemmelser, beder vi
ministeriet om at tage dette tillæg i betragtning i det videre arbejde med ændringsforslaget.
Opsættende virkning
Ændringsforslaget gør følgende gældende, i forhold l afgørelser om ophør af godkendelser, der llægges
opsættende virkning:
I
§ 19
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2. Klage over socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelsen af et tilbud, jf. § 5, stk. 7, har opsættende virkning. Hvis
særlige forhold gør det påkrævet, kan socialtilsynet eller Ankestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks.
Afgørelsen efter 2. pkt. kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.«
Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, fremgår det s. 45 i ændringsforslaget, at:
Med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås det, at der som stk. 2 i social lsynslovens § 19 indsæ es en bestemmelse,
hvore er klager over social lsynets afgørelse om ophør af godkendelsen af et lbud i udgangspunktet har
opsæ ende virkning, med mindre der er helt særlige forhold, som gør det påkrævet, at afgørelsen alligevel skal
have retsvirkning straks.
LOS mener det er væsentligt, at der er overensstemmelse mellem formuleringerne, da formuleringen
helt særlige forhold
vil
betyde, at der skal væsentligt mere l, at træffe afgørelse om at gennemføre afgørelsen om ophør af godkendelsen, end hvis
der kun skulle være tale om
særlige forhold.
LOS mener man bør s lle strenge krav l at fravige udgangspunktet om opsæ ende virkning, af hensyn l både borgernes og
tilbuddets retssikkerhed, hvorfor LOS mener formuleringen bør være
helt særlige forhold.
Vi beklager ulejligheden.
Med venlig hilsen
Karina Hjermitslev
Hvad er LOS - på under 2 minutter
85
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0086.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Mads Plovgaard Lehm ([email protected]), Lone Larsen ([email protected])
Lovkoordinering og Internationale Forhold ([email protected])
Elisabeth Hersby ([email protected])
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (opfølgning på
socialtilsynsreformen)
Sendt:
02-08-2016 14:02:27
Social- og Indenrigsministeriet
Vedr.: Sagsnr.: 2016-4499
Lægeforeningen har modtaget ovennævnte høringsanmodning.
Lægeforeningen har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og
lov om social service.
Med venlig hilsen
Elisabeth Hersby
Juridisk konsulent
Profession & Jura
Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf:35448500
Tlf:35448240(Direkte)
E-mail:[email protected]
Web: www.laeger.dk
Følg os på de sociale medier
86
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0087.png
Social- og Indenrigsministeriet
Mads Plovgaard Lehm
Lone Larsen
17. august 2016
Svar på høring af lovforslag om socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på
socialtilsynsreformen)
Rådet takker for høringen af ovenstående lovforslag. Rådet har ingen bemærkninger til de
foreslåede justeringer/præciseringer.
Dog vil Rådet gerne benytte lejligheden til at gentage det forslag, som Rådet kom med i
forbindelse med den oprindelige høring af socialtilsynsreformen i 2013 – et forslag, som Rådet
stadig finder relevant: I lyset af, at formålet med tilsynet er at sikre en indsats af høj kvalitet i
den sociale indsats i forhold til bl.a. socialt udsatte mennesker, ville det være ønskeligt, at
brugerinddragelse og brugerinvolvering havde en højere prioritet i de temaer, jf. § 6, der skal
styrke kvaliteten. De syv temaer for vurdering af kvaliteten i tilbud er hver for sig vigtige, men
hvis ikke tilbuddene vurderes i forhold til evnen til at involvere brugeren og give og udvikle
brugerens magt over eget liv, så fejler kvaliteten. Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at
brugerinddragelse og brugerinvolvering i tilbuddene bliver et overordnet tema for vurdering af
kvaliteten og indføres som sådan i § 6, stk. 2.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
87
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0088.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Mads Plovgaard Lehm ([email protected]), Lone Larsen ([email protected])
Lovkoordinering og Internationale Forhold ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringsvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service
16-08-2016 10:19:22
Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Lovkoordinering og Internationale forhold.
Fuldmægtig Mads Plovgaard Lehm
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. Høringsvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og
lov om social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen)
SAND -
de hjemløses landsorganisation skal hermed takke for den tilsendte
høringsskrivelse over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn
og lov om social service.
Vi har efter gennemgang af det tilsendte ingen kommentarer, idet alle rettelser og
tilføjelser virker fornuftige og relevante.
Dog skal vi, som nævnt i vort tidligere høringssvar vedrørende Tilsynsreformen, bemærke
at det fortsat efter vor opfattelse er en væsentlig mangel ved rammerne
for Socialtilsynets arbejde, at brugerinddragelse og brugerinvolvering ikke er prioriteret
tilstrækkelig grad.
En mangel der i praksis svækker kvaliteten i Tilsynets ellers udmærkede arbejde.
Med venlig hilsen
Ole Skou
Soci.rdg. & Cand.jur.
De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S.
Tlf. 4073 3537
[email protected]
88
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0089.png
Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1610 København K
Att: [email protected] og [email protected]
24. august 2016
Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service
Selveje Danmark har modtaget forslaget til ændring af lov om socialtilsyn og lov om socialservice i
høring. Overordnet finder Selveje Danmark, at forslaget indeholder en række fornuftige
præciseringer, men samtidig er der efter Selveje Danmarks opfattelse elementer, der vil være helt
afgørende at få rettet til, hvis målsætningen om et velfungerende socialtilsyn skal fastholdes.
I det følgende sættes der fokus på netop de områder. Afslutningsvis peges på behovet for at få
opstillet frister for sagsbehandlingen, og sikret ensartethed i tilsynet.
Vedr. botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der er omfattet af den private
lejelov.
Forslagets § 1, nr. 3 og § 4
Forslaget synes at blande to forskellige problemstillinger sammen.
Servicelovens § 85
For det første betyder forslaget, at tilbud etableret omkring ydelsen ”støtte i egen bolig” SL § 85,
nu omfattes af socialtilsynets kompetence også i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke har
visiteret til ophold i boligen. Umiddelbart en lille ændring – men det vil i praksis være en ændring
af potentielt voldsom betydning.
I dag er en lang række ikke-offentlige tilbud organiseret omkring ydelser efter § 85. Der er tale om
tilbud, der i årevis har arbejdet med selv meget tunge målgrupper, og som har organiseret sig
rundt omkring dette arbejde. Kan typisk være gennem tilgangen til relevante boliger centreret
omkring et eller flere fælleslokaler. Da disse tilbud ikke tidligere har været omfattet af
socialtilsynets kompetence, så har det været de enkelte anbringende kommuner, der, gennem det
løbende pædagogiske tilsyn, fører tilsyn. Samtidig er den organisationsstruktur, der er opbygget
ikke nødvendigvis sket med tilsynets meget klare krav til bl.a. adskilt økonomi for øje. Konkret
kan det betyde, at flere forskellige afdelinger er etableret inden for samme fælles organisation,
hvilket igen betyder, at økonomien er tilsvarende samlet.
1
89
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0090.png
Det skal samtidig bemærkes, at også kommuner i vid udstrækning benytter § 85. Det sker i
forbindelse med etablering af diverse støtte- kontaktordninger. Ordninger, der også i
kommunernes eget regi træder i stedet for visitation til f.eks. tilbud efter § 107 eller § 66.
Påbegyndes en godkendelses proces overfor dette område, uden at der på forhånd er lagt en klar
fælles strategi på tværs af de fem socialtilsyn, så vil det i praksis kunne få voldsomme negative
konsekvenser for en del af det socialpædagogisk område, der i dag løfter en meget central opgave.
Selveje Danmark skal foreslå, at der inden godkendelsesprocessen påbegyndes nedsættes en
nationalt funderet gruppe, der med afsæt i såvel den kommunale som den ikke-kommunale
praksis på området, skal udarbejde retningslinjer for hvordan et område, der aldrig tidligere har
været omfattet af det organisatoriske tilsyn skal håndteres i godkendelsesmæssig forstand.
Problemet omkring tilbud etableret i og omkring almennyttige boliger
Som et helt andet tema synes forslaget at prøve at løse den problemstilling, der er opstået ved, at
tilsynet, da det lå i de enkelte kommuner, tidligere har haft praksis for at godkende tilbud for
borgere visiteret efter § 108 (permanent ophold – typisk mennesker med permanente handicap) i
tilbud etableret omkring almennyttige boliger. Med andre ord i tilbud etableret efter § 108 men
hvor borgeren i den almennyttige bolig får en leje kontrakt.
Socialtilsynet er gennem sit arbejde blevet opmærksom på den praksis, og har fundet, at den, til
trods for at en række af de berørte tilbud gennem mange år har været godkendt at det kommunale
tilsyn, ikke er lovlig. Hermed er skabt et voldsomt problem, for såvel de konkrete tilbud som de
borgere der gennem mange år har boet hvor de bor.
I praksis er det primært kommunale tilbud, der vil have denne udfordring, men den berører også
en gruppe af selvejende tilbud. Typisk tilbud, der tidligere har været kommunale eller amtslige, og
som senere er blevet udskilt som en selvejende organisation.
I forslaget synes der som noget ganske bemærkelsesværdigt kun at blive søgt en løsning knyttet til
de kommunale tilbud, således fremgår det specifikt i § 4, at bestemmelsen kun omfatter
kommunale tilbud. Det findes naturligvis fuldstændig uacceptabelt, at et konstateret problem
kun søges løst i forhold til de kommunale aktører, det fremgår da heller ikke af selve
stemmeaftalen, at man politisk har ønsket en sådan positiv særbehandling af kommunale tilbud.
Desuden udmærker § 4 sig ved kun at tale om hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102, mens
ministeriet i bemærkningerne finder, at man har fundet en løsning på problemstillingen knyttet
til tilbud efter §§ 107 og 108 etableret i tilbud, hvor borgeren har fået en lejekontrakt. I realiteten
er problemet fortsat helt uløst. Det gælder blandt andet de situationer, hvor tilsynet tidligere har
godkendt et tilbud efter § 108, og som derfor i dag arbejder med mennesker visiteret efter § 108,
med de rettigheder det giver, rettigheder man ikke sådan uden videre kan fratage den enkelte
borger.
Selveje Danmark skal foreslå, at den valgte løsning gøres generel, således, at den omfatter alle
tilbud kommunale som ikke kommunale. Det forekommer helt urimeligt, og som en decideret
skævvridning til fordel for kommunale tilbud at løsningen kun synes at omfatte dem.
2
90
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0091.png
Det foreslås tillige, at der laves en overgangsbestemmelse, der lovliggøre tilbud etableret inden
lovens ikrafttræden som § 107 og 108 omkring almennyttige boliger, men andre ord, at man
tillader de borgere, der har boet i de berørte tilbud, at blive boende.
Vedrørende efterskoler, frie fagskoler mv.
Forslagets § 2, nr. 1 – 6
Selveje Danmark støtter umiddelbart forslaget om at unge kan anbringes i forskellige relevante
skoletilbud.
Dog findes argumentationen om det økonomisk byrdefulde problematisk. Der findes også blandt
andre tilbud der i dag er omfattet af socialtilsynet, tilbud som er relativt små, og for hvem det må
formodes, at tilsynets arbejde findes tilsvarende økonomisk byrdefuldt.
Tillige så ligger der i kvalitetsmodellen et fokus på en række helt centrale forhold, af stor
betydning for de mennesker som visiteres til tilbud efter serviceloven. Det er i vid udstrækning de
forhold, som tilsynet lægger vægt på i sit tilsyn. Det vides ikke, hvordan ministeriet for børn,
undervisning og ligestilling vil gribe den del af tilsynsopgaven an, men skoletilbud må ikke som
konsekvens af det ændrede tilsyn, særligt i de situationer, hvor skolen har op til 8 pladser, blive til
tilbud med mindre fokus på kvalitet.
Sådan er det ikke i dag og den situation skal naturligvis fastholdes.
Det er heller ikke klart, hvordan tilsynet skal forholde sig, såfremt en borger, der er visiteret til et
skoletilbud anvender den etablerede whistleblowerordning. Har socialtilsynets så myndighed til
at undersøge anmeldelsen, har man hjemmel til at sende den til undervisningsministeriet, og
hvad skal man gøre for at sikre anonymitet?
Selveje Danmark skal anbefale, at man arbejder videre med modellen, men i social og
indenrigsministeriet fortsat har fokus på området, og arbejder med, hvordan der i de berørte
tilbud fremover arbejdes med den socialpædagogiske udvikling og kvalitet.
Vedrørende tilsyn med tilbud oprettet som fonde
Forslagets § 1, nr. 19 - 24
Spørgsmålet om socialtilsynets funktion som fondsmyndighed har været ganske problematisk, og
den ganske uklare relation mellem særligt tilsynet og civilstyrelsen har ført til helt urimeligt lange
sagsbehandlingstider, og i realiteten til en situation, hvor nyetablerede tilbud advares mod at
etablere sig som selvejende non-profit tilbud. Simpelthen af den årsag, at de dermed risikerer at
stå i en situation, hvor de låses fast i den håbløse situation, at de ikke kan udvikle sig og følge med
tiden. Til illustration af dette er civilstyrelsens fortolkning af f.eks. formålsbestemmelser helt ude
af tridt med den praksis, der findes på det sociale område, med ændrede tilbudsformer, andre
målgrupper, ny socialpædagogisk viden mv. Det betyder, at civilstyrelsen har nægtet at godkende
justeringer af formålsbestemmelser, som søger at tage højde for udviklingen af den målgruppe,
der arbejdes med.
Med ændringen søges socialtilsynets rolle styrket, men man fastholder, at civilstyrelsen skal
godkende væsentlige vedtægtsændringer herunder justeringer af formålet, fondes
3
91
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0092.png
sammenlægning eller opløsning. Det forslås dog, at det skal ske efter Socialtilsynets forudgående
tilladelse.
Herefter henstår fortsat spørgsmålet om, hvad en væsentlig ændring er. Der tales om vedtægter,
og i realiteten er vedtægter ikke meget lange dokumenter. Der er typisk tale om relativt korte
vedtægter, der indeholder bestemmelser om navn, stifter, stiftelseskapital, formål, bestyrelses
sammensætning samt bestemmelser om opløsning. Så hvad er væsentligt? Det søges præciseret
gennem en ændring af § 15, stk. 4, men også den indeholder en vid udstrækning af skøn. Det er
helt urimeligt, at man ikke i videre omfang klart kan definere, hvad der skal godkendes det ene
sted og det andet.
Det findes positivt, at civilstyrelsens godkendelse sker på baggrund af socialtilsynets tilladelse,
men på hvilke kriterier gives den tilladelse. Er det en faglig vurdering af behovet for udvikling af
tilbuddet?
I dag udgør den ekstremt lange sagsbehandlingstid i Civilstyrelsen i sig selv en markant
flaskehals, medlemmer af Selveje Danmark har oplevet at vente i mere end et år. Hvis den
sagsbehandlingstid fastholdes, så løser ændringen i realiteten ikke problemerne.
Selveje Danmark skal anbefale, at man politisk vælger at følge beslutningen om at lade
socialtilsynet fungerer som fondsmyndighed op og indfører en direkte bestemmelse om
fondskonstruktionen i serviceloven. Det kunne ske efter inspiration fra lov om friskoler og private
grundskoler § 5, der bl.a. lyder:
§ 5.
Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner. Skolens
styrelse reguleres i vedtægterne. Vedtægterne skal indeholde regler om skolens styrelse og om fremgangsmåden ved
nedlæggelse. Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægter. Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller
spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, jf. § 5 a, godkender
undervisningsministeren skolens vedtægtsbestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse.
Stk. 2.
Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene
komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog § 17, stk. 4 og 5.
…………
Vælger man ikke den løsning, skal det anbefales, at kompetencen mellem socialtilsyn og
civilstyrelsen gøres endnu mere klar derved, at det kun er spørgsmål om opløsning, der skal
godkendes af civilstyrelsen. Alle øvrige ændringer af vedtægter bør kunne godkendes af
socialtilsynet, primært på baggrund af en faglig/saglig vurdering.
Vedrørende forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi
Forslagets § 1, nr. 9
Det største barriere for et velfungerende samspil mellem det offentlige og de ikke offentlige tilbud
er den massive uklarhed der knytter sig til prissætningen af de offentlige tilbud. Det skyldes, at
det er helt uklart hvordan kommunerne prissætter egne tilbud. Det eneste indblik man har er
budgetterne, som imidlertid, nu med nærværende udkastet til ny regulering af området vil blive
yderligere forenklede. Det frygtes, at den forenkling i realiteten vil gøre det endnu mere
vanskeligt, at gennemskue økonomien i særligt de kommunalt drevne tilbud.
Hele den kontrol, der foregår af tilbud omfattet af socialtilsynets kompetence tager udgangspunkt
i de indsendte budgetter. Ud fra disse skal tilsynet sikre bl.a. tilbuddets økonomiske
bæredygtighed, forholdet mellem pris og kvalitet samt gennemsigtigheden i prisstrukturen.
4
92
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0093.png
Det er fundamentalt en illusion, at tro at det kan lade sig gøre. Budgetter udtrykker bestyrelsens
forventninger til den fremtidige økonomi, forventninger, der ofte viser sig, at skulle justeres i
løbet af året, hvilket igen betyder, at budgetforudsætningerne ikke holder. Ønskes der er reelt
billede af økonomien i den enkelte tilbud, bør fokus i stedet rettes mod regnskaber. Her stilles der
i dag krav om at alle ikke offentlige tilbud skal fremsende reviderede årsregnskaber til tilsynets
orientering. Hermed sikres et reelt indblik i disse tilbud. Offentlige tilbud skal ikke indsende et
årsregnskab, faktisk udarbejdes der ikke deciderede årsregnskaber på institutionsniveau i
kommunerne. Dermed er der i realiteten ikke den gennemsigtighed, der skulle skabe mulighed
for at kontrollere de indberettede nøgletal (bekendtgørelse om socialtilsyn § 12) er korrekte, om
der er sammenhæng mellem kvalitet og økonomi, om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt.
Selveje Danmark skal anbefale, at fokus rettes væk fra budgetter over mod årsregnskaber. Såfremt
det ikke sker, så bør de kommunale tilbud i det mindste, når året er omme, pålægges at indsende
oplysninger om de korrektioner, der har været i budgettet. Det vil give tilsynet mulighed for at
vurdere om de vurderinger, der har været truffet på baggrund af budgettet er korrekte.
Der er for Selveje Danmark en risiko for, at en forsimpling af budgetindberetningen vil kaste et
yderligere røgslør ud over økonomien i de kommunale tilbud, da budgettet er det eneste indblik
der gives.
Selveje Danmark skal anbefale, at der igangsættes arbejdet på en egentlig takstreform. Det kan
ske gennem nedsættelsen af et udvalg, der indenfor et år skal undersøge prissætningen af
offentlige tilbud, og på den baggrund afgive en rapport til social- og indenrigsudvalget. Målet vil
være, at der derved opnås et klart billede af problemstillingen og udpeges forslag til eventuelle
løsninger.
Bagatelgrænse for påbud
Forslagets § 1, nr. 14 og 15.
Det er positivt, at man ser på betingelserne for tilsynets mulighed for at udstede påbud. I forhold
til den foreslåede ordlyd af den nye § 8, stk. 2, 1. pkt. så synes der dog ikke at ske nogen reel
forskel. Det må allerede i dag antages, at socialtilsynet som udgangspunkt ikke har udstedt påbud
i sager hvor man ikke fandt anledning til det.
Problemstillingen synes derfor i højere grad at være, hvornår der faktisk er anledning til det.
Socialtilsynene har tidligere overfor Selveje Danmark tilkendegivet, at man meget gerne så tilbud
klage over udsendte påbud. Det er begrundet med at socialtilsynet på den måde, kan få afklaret de
tvivlssituationer, der knytter sig til en række af de områder tilsynet arbejder med. Men når et
påbud som ikke handler om kvaliteten af det pædagogiske arbejde men om noget så banalt som
størrelsen af posten lederløn og vedligeholdelse i tilbuddets budget indledes med følgende trussel,
så vil det enkelte tilbuds tilskyndelse til at klage være om end meget lille.
Den indledende tekst, til et påbud knyttet til godkendelsen af et tilbuds budget:
Overholdelse af påbuddet vil være en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for
fortsat godkendelse, og manglende efterlevelse af fristen henholdsvis kravene til
budgettilretningen vil kunne lede til, at tilbuddets godkendelse bringes til ophør.
5
93
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0094.png
Hvis socialtilsynet træffer afgørelse om udstedelse af påbud vil det fremgå af Tilbudsportalen,
at I har fået meddelt påbud og hvad det består i, jf. lov om socialtilsyn § 22.
Socialtilsyn Syd vil orientere de kommuner, som har ansvaret for de enkelte borgeres ophold i
tilbuddet efter lov om social service, jf. §§ 9-9b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, om påbuddet og hvad det består i, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 10.
Socialtilsynet indleder som det tydeligt fremgår sit påbud med en direkte trussel om ophør, hvis
man ikke følger påbuddet. Hertil kommer en information om, at man vil lade det fremgå af
tilbudsportalen og skrive til alle de kommuner, der har borgere anbragt, hvilket for mange tilbud
næsten også svarer til en trussel om lukning. Da en klage efter hverken de gamle eller de nye
regler vil have opsættende virkning, vil langt de fleste tilbud ikke have anden mulighed end at
følge påbuddet selvom, det findes at stride mod såvel loven som sund fornuft.
Selveje Danmark skal anbefale, at alle klager over påbud, der ikke relaterer sig til kvaliteten af det
pædagogiske arbejde gives opsættende virkning. Det vil dels sikre de enkelte tilbuds
retssikkerhed, dels vil det sikre at nogle af de tvivlsituationer, som opstår omkring fortolkning af
loven afklares inden det enkelte socialtilsyn anlægger en bestemt juridisk kurs, hvilket igen vil
være med til at sikre kvaliteten i tilsynets arbejde, såvel i det konkrete socialtilsyn som på tværs af
de fem socialtilsyn.
Selveje Danmark skal i øvrigt påpege, at den foreslåede tilføjelse til lovens § 10. Den nye stk. 3,
indholdsmæssigt synes at svarer fuldstændig til sammen bestemmelses stk. 1.
Tilsynets rolle som konsulentvirksomhed forslagets § 1, nr. 1
Ville man tillade den motorsagkyndige hos politiet at drive køreskole. Ville der ikke være en
forventning om at alle ville vælge netop den køreskole, for ville han dumpe en elev der netop
havde deltaget i hans kursus. Det er den situation man har etableret i det sociale område – her
tillader man kontrolmyndigheden at drive diverse kurser i direkte konkurrence med andre
aktører.
Argumentet er, at tilsynet gennem sit arbejde opnår en viden, der kan kommunikeres til området.
Men for det første bør den kommunikation ske gennem det dialogbaserede tilsyn og for det andet
ser man eksempler på, at tilsynet til sine kurser hyrer eksterne oplægsholdere, hvorved hele
pointen fortabes.
Der er konkret blot tale om en præcisering af, at tilsynet ikke skal ”udbyde” kurser men ”tilbyde”
dem. Men i realiteten er det en accept af, at socialtilsynet mere eller mindre gives monopol på
levering af konsulentydelser på det sociale område, og dermed vil man fjerne fundamentet for
ikke-offentlige aktører på markedet.
Selveje Danmark skal anbefale, at man understreger, at socialtilsynets opgave er at være
socialtilsyn, at socialtilsynets faglighed udmøntes gennem det dialogbaserede tilsyn og, at man
fjerner tilsynets mulighed for at drive privat konsulent virksomhed.
Vedrørende økonomiske konsekvenser
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke vil have nogen økonomiske
konsekvenser for hverken kommuner eller erhvervsliv. I lyset af at forslaget lægger hele § 85,
6
94
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0095.png
området ind under socialtilsynets kompetence, og dermed pålægger området store omkostninger
til såvel tilsyn som administration, forekommer det ikke korrekt, at forslaget ikke har økonomiske
konsekvenser.
Øvrige bemærkninger
Sagsbehandlingstider
Selveje Danmark har gennem sine medlemmer oplevet at sagsbehandlingstiderne i socialtilsynet
kan være meget lange. Det understøttes af midtvejsevalueringen, der viser gennemsnitlige
sagsbehandlingstider i et tilsyn for godkendelser på op til 41 uger. Den samme lange
sagsbehandlingstid ses i forhold til socialtilsynenes godkendelser af de budgetter de enkelte tilbud
skal indsende. Disse godkendes ofte først 2 – 3 måneder inde i det faktiske budgetår, hvilket
naturligvis er helt skævt i forhold til ansvarligt at skulle drive en virksomhed.
Som et ekstra irritationselement, oplever de enkelte tilbud ofte selv at blive mødt med meget
korte tidsfrister fra tilsynet. Selveje Danmark har oplevet tidsfrister på kun 4 dage, inden for
hvilket bestyrelsen skulle afgive et svar, eller 1 dag for at afgive bemærkninger til et referat. Det
skaber selvfølgelig stor frustration, hvis man selv har ventet flere måneder på svar fra
Socialtilsynet.
Selveje Danmark skal foreslå, at det opstilles specifikke krav til sagsbehandlingstiderne i
Socialtilsynet.
Dialog og ensartet håndtering af tilsynsopgaven
Der kan helt generelt peges på behovet for en langt bedre koordinering mellem de fem
socialtilsyn, særligt på områder, hvor tilsynet ikke traditionelt har haft kompetence, og hvor
risikoen for en ganske forskelligartet praksis opstår.
Selveje Danmark oplever gennem sine medlemmer en ganske forskellig artet håndtering af
tilsynsopgaven, hvilket igen skaber en tilsvarende forskelligartet retstilstand i de fem regioner.
Det kan handle om håndtering af budgetter, vedtægter eller muligheden for at få data
offentliggjort på tilbudsportalen. Det anerkendes naturligvis, at der i forbindelse med opstarten at
en ny tilsynsmodel vil kunne opstå sådanne variationer, men der bør være en langt større
åbenhed for at få dem løst.
Selveje Danmark skal anbefale, at der etableres en eller flere faste grupper i regi af socialstyrelsen.
Grupper, der indsamler påtænkte påbud og opstået praksis. Samtidig skal det være et sted, hvor
også eksterne aktører målrettet kan rejse spørgsmål og bidrage med viden.
7
95
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0096.png
Dette udgør høringssvaret fra Selveje Danmark. Såfremt der viser sig et behov for det, deltager
Selveje Danmark naturligvis gerne i en tættere dialog omkring de enkelte elementer.
Med venlig hilsen
Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark
8
96
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0097.png
Til Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Mads Plovgaard Lehm og Lone Larsen
e-mail:
[email protected]
og
[email protected]
Cc:
[email protected]
17. august 2016
SIND – Landsforeningen for psykisk
sundhed
Direktør
Ole Riisgaard
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Tlf. 35 24 07 55/ 21 24 22 41
[email protected]
SINDs høringssvar til lov om ændring af lov om
socialtilsyn
SIND takker for muligheden for at komme med bemærkninger til
lovforslag om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service.
SIND mener, at indførelsen af socialtilsyn har været en forbedring af
de driftsorienterede tilsyn, både juridisk og i forhold til praksis.
SIND har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Socialtilsynet orienterer den visiterende kommune om
bekymrende forhold
Med lovforslaget præciseres det, at Socialtilsynet kan orientere den
visiterende eller anbringende kommune om uhensigtsmæssige
forhold ift. den enkelte borger i et tilbud under Socialtilsynets
kompetenceområde. Det er altså ikke en lovændring, men en
præcisering.
SIND er positive over for, at Socialtilsynets reaktionsmuligheder over
for visiterende eller anbringende kommuner præciseres. Det er
SINDs indtryk, at man i nogle dele af Socialtilsynet har ment ikke at
have de pågældende muligheder.
Men SIND mener dog, at denne præcisering er utilstrækkelig. Der bør
ske yderligere ændringer i retsgrundlaget.
Der er i dag en række problemer i forhold til det personrettede tilsyn
samt udarbejdelse af handleplaner for borgere i botilbud eller
botilbudslignende forhold. SIND har erfaret, at der for en række
borgere ikke gennemføres det lovpligtige personrettede tilsyn,
97
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
ligesom der ofte ikke udarbejdes handleplaner for borgerne eller at
handleplanerne ikke er af en tilstrækkelig kvalitet.
SIND mener
derfor, at Socialtilsynet skal kunne påbyde en
visiterende/anbringende kommune at fremsende en (evt. fornyet/
opdateret) handleplan til et botilbud, og at Socialtilsynet skal kunne
påbyde
en
visiterende/anbringende
kommune
at
foretage
personrettet tilsyn med en visiteret/anbragt borger på et botilbud.
SIND mener
endvidere, ligesom Danske Handicaporganisationer
(DH), at der bør følges op på problemets omfang. Socialtilsynene skal
derfor registrere, hver gang de orienterer eller giver påbud til en
visiterende eller anbringende kommune om fx manglende
personrettet tilsyn og/eller manglende handleplan. Denne registrering
bør ske over en årrække på 2-3 år fra lovforslaget træder i kraft og
herefter skal der laves en evaluering af problemets omfang.
I forbindelse med det personrettede tilsyn skal SIND i øvrigt gøre
opmærksom på, at retsgrundlaget for personrettede tilsyn efter
servicelovens § 148 er meget løst.
SIND mener,
at det i anden sammenhæng bør præciseres, at
personlige tilsyn skal ske med passende tidsintervaller og skal ske
ved et personligt møde med den relevante borger, hvilket ikke er
tilfældet i alle kommuner i dag.
SIND mener
endeligt, ligesom Danske Handicaporganisationer (DH),
at Statsforvaltningen – når den får en henvendelse fra Socialtilsynet,
om at en kommune ikke overholder de forpligtelser, kommunen har
efter eksempelvis serviceloven – skal gennemgå sagen grundigt og
vurdere, om der skal rejses en tilsynssag jf. lovforslag om målretning
af Statsforvaltningens tilsyn.
Forholdet mellem Socialtilsynets tilsyn og Arbejdstilsynets
tilsyn
Dette emne er ikke omhandlet i lovforslaget. Men SIND vil gøre
opmærksom på det lidt besynderlige forhold, at der kan findes
tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet, som er stærkt kritiske om forhold
på et bosted, der kort forinden har fået et helt andet skudsmål fra
Socialtilsynet. De to tilsyn har ganske vist forskelligt fokus, jf. deres
hjemmelsgrundlag, men der er også overlappende problematikker.
2
98
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
En institution med stærkt kritiske arbejdsforhold kan næppe have en
ideel behandling af sine beboere.
Derfor vil SIND opfordre til, at det overvejes, om der skal ske en
form for synkronisering af tilgang/analyseform og tilsynsaktivitet
mellem Arbejdstilsynet og socialtilsyn.
Med venlig hilsen
Ole Riisgaard,
Direktør,
SIND
– Landsforeningen for psykisk sundhed
3
99
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0100.png
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: [email protected]
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Mail:
[email protected]
og
[email protected]
Kopi:
[email protected]
Girokonto 402-3951
Ref.: MEG/lh
Dok.nr.: 3040038
Sag.nr.: 2016-SLCSFA-02077
17. august 2016
Høringssvar om opfølgning på socialtilsynsreformen
Socialpædagogerne har modtaget forslag til ændring af lov om socialtilsyn og lov om social
service i høring den 7. juli 2016. De foreslåede revisioner af socialtilsynsreformen beror på
den evaluering, der er foretaget af socialtilsynenes aktiviteter og på erfaringer fra de to første
år med sociale tilsyn.
Socialpædagogerne vil gerne indledningsvis understrege, at vi fra start og fortsat er rigtigt
tilfredse med indførelsen af socialtilsynene. Helt overordet er det vores indstilling og opfat-
telse, at det fokus på kvalitet for borgeren, som ligger i socialtilsynet og kvalitetsmodellen, er
en helt afgørende og positiv udvikling for den sociale indsats og de børn, unge og voksne,
som har behov for en særlig støtte. En tilfredshed med socialtilsynene, som vi også kan se
går igennem den evaluering, der er blevet foretaget af tilsynet i starten af året. Socialtilsy-
nene er en positiv udvikling for den sociale indsats, en revision af reformen er en kærkom-
men lejlighed til at befæste og forstærke denne positive udvikling.
Socialpædagogerne vil derfor også opfordre til, at revisionen af reformen bruges til en
overvejelse om, hvorvidt flere tilbud bør omfattes af Socialtilsynet. Socialpædagogerne har
sidst i dette høringssvar en række forslag til tilbud, som vi mener bør omfattes af socialtilsy-
net.
Derudover har Socialpædagogerne følgende bemærkninger til den række af forslag, som
præsenteres med revisionen:
Botilbudslignende tilbud
Revisionen vil sikre, at botilbudslignende tilbud i højere grad bliver omfattet af socialtilsynet,
sådan som det var intensionen med reformen. Der har været en del botilbudslignende tilbud
– både private og kommunale – som ikke har levet op til de krav, der er opstillet i
socialtilsynslovgivningen om visitation til boligen. Endvidere er der opstået tvivl om, hvorvidt
kommunen har hjemmel til at oprette og drive tilbud, som ikke er etableret efter servicelo-
vens eller almenboliglovens bestemmelser.
100
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Med lovforslaget fjerner man den betingelse i socialtilbudsloven, som forudsætter, at borge-
ren er visiteret til boligen af kommunen. Endvidere indføres der regler, hvormed det præcise-
res, at nyetablerede kommunale boformer fra 1. januar 2017 skal oprettes enten efter
servicelovens regler eller efter reglerne i almenboligloven. En regel, der for allerede eksterne
tilbud træder i kraft den 1. januar 2019. I forhold til at der indføres regler om, at der alene
kan etableres kommunale boformer efter serviceloven og efter almenboligloven, så indføres
der en overgangsordning, således at eksisterende boformer fortsat kan indgå i kommunens
forsyning og komme under socialtilsynet, hvis de er etableret inden lovens ikrafttræden.
Socialpædagogerne kan tilslutte sig, at lovgivningen reguleres, således at flest mulige
botilbudslignende tilbud er omfattet af socialtilsynet med henblik på at sikre kvaliteten i
tilbuddet.
Socialpædagogerne kan derfor tilslutte sig, at kravet om visitation udgår af betingelserne for
at være et botilbudslignende tilbud. Socialpædagogerne mener, at man tillige bør fjerne eller
moderere betingelserne om, at der skal være servicearealer tilknyttet boligerne. Det er
Socialpædagogernes opfattelse, at der findes mange måder at organisere servicearealer på,
og at dette ikke bør have betydning for, om et botilbudslignende tilbud er omfattet af
serviceloven.
Socialpædagogerne synes, at det er vigtigt, at der, for nogle grupper af borgere, er mulighed
for i kommunalt regi at etablere tilbud, som er fleksible og som fx fremmer mulighederne for
borgere, der over en længere periode skal udsluses til det almindelige boligmarked. Det kan
være kommuner, der har etableret udslusningspladser på et kollegium eller i en almindelig
udlejningsejendom i tilknytning til et socialt tilbud. Socialpædagogerne er meget i tvivl om,
hvorvidt en sådan praksis og fleksibilitet forhindres med det forelagte forslag om, at alle
kommunale tilbud skal etableres efter enten almenboligloven eller serviceloven. Og at de nye
regler reelt vil resultere i en nyinstitutionalisering af boformer, hvilket jo vil være i modstrid
med de intentioner om adskillelse af bolig og støtte og dertilhørende værdisæt, som blev
introduceret med serviceloven.
Efterskoler og kostskoler
Med lovforslaget overgår pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, såfremt der er otte eller færre pladser, der benyttes til anbragte børn og unge,
fra en godkendelse og et generelt tilsyn fra socialtilsynet til en konkret godkendelse og tilsyn
via den anbringende kommune. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling, som har ni eller flere pladser, der kan benyttes til anbringelse af børn og unge, skal fort-
sat generelt godkendes af og føres tilsyn med fra socialtilsynet, dog ligger det også i
lovforslaget, at denne godkendelse og tilsyn ikke omfatter de økonomiske, organisatoriske og
ledelsesmæssige forhold. Med det samlede lovforslag gives efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling også en lovgivningsmæssig ny status, idet de i serviceloven vil
fremgå som en særskilt type anbringelsessted.
Socialpædagogerne er meget opmærksomme på, at det er vigtigt at sikre kvalitet og tæt
opfølgning på de tilbud, som vi giver anbragte børn og unge. Socialpædagogerne er også me-
get opmærksomme på, at denne kvalitetssikring sker uanset hvilken organisering og
lovgivningsmæssige rammer, der er om tilbuddet. Socialpædagogerne er derfor meget til-
fredse med, at pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling er
underlagt socialtilsynet. Og vi kan derfor ikke støtte et forslag om, at der ikke sker en
godkendelse af pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.
101
2
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Socialpædagogerne er imidlertid også meget opmærksomme på den store værdi få pladser
blandt øvrige unge har for unge anbragt på fx en efterskole, og Socialpædagogerne mener
derfor, at det er vigtigt, at man kan fastholde denne anbringelsesmulighed. Og vi kan, med
henblik på at give skolerne en mindre administrativ byrde, tilslutte os den del af lovforslaget,
hvor efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling undtages godkendelse og
tilsyn af de økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.
Socialtilsynets tilsyn med fonde
Der stilles forslag om, at den uklarhed, som har eksisteret vedrørende opgave og kompeten-
cer mellem socialtilsynene og Civilretsstyrelsen om de sociale tilbud, som er etableret som
fonde, klarlægges via loven om socialtilsyn, således at Fondstilsynet samles hos socialtilsy-
net.
Socialpædagogerne kan tilslutte sig denne lovændring.
Socialtilsynenes dialogforpligtelse
Socialtilsynenes godkendelse og tilsyn skal være dialogbaseret, ligesom at kvalitetsmodellen
er et dialogredskab. Med henblik på at præcisere dette yderligere indsættes ordet dialog et
par steder i lovteksten.
Socialpædagogerne kan tilslutte sig disse lovændringer.
Whistleblowerordningen
Whistleblowerordningen i socialtilsynene er underlagt et absolut anonymitetskrav, således at
socialtilsynet har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som socialtilsynet får kend-
skab til i forbindelse med en henvendelse som led i whistleblowerordningen. Socialtilsynet må
heller ikke på noget tidspunkt, over for tilbuddet eller andre, oplyse, at socialtilsynet har
modtaget en henvendelse om bekymrende forhold i tilbuddet. Det foreslås nu, at anonymite-
ten fraviges i de situationer og i det omfang, som den person, der har henvendt sig til
whistleblowerordningen, ønsker dette.
Socialpædagogerne har været blandt de interessenter, der har beklaget den anonymitet, der
er forbundet med whistleblowerordningen. Vi har beklaget den mistænkeliggørelse, den
manglende mulighed for at forsvare/forklare sig og den manglende mulighed for at handle og
forbedre på kendt kritik, som er omkostningen ved anonymiteten. Socialpædagogerne kan
således tilslutte sig en ændring af ordningen, som åbner op for en større åbenhed og dialog
om eventuelt kritisable forhold.
Vi kan derfor tilslutte os de foreslåede lempelser af anonymitetskravet. Men Socialpædago-
gerne havde gerne set, at man, af hensyn til samarbejdet mellem socialtilsynet og de sociale
tilbud og af hensyn til, at tilbuddenes mulighed for i dialog med socialtilsynet at kunne for-
bedre praksis som følge af en henvendelse til whistleblowerordningen, havde gået endnu
længere med hensyn til at bløde op for anonymitetskravet. Således at anonymiteten kan
fastholdes i forhold til personer/instanser, men at viden om en henvendelses eksistens og
dens indhold kan videregives til tilbuddet.
Socialtilsynenes tilsyn med tilbuddenes økonomi
Det varsles med lovforslaget, at socialtilsynsbekendtgørelsen vil sikre en række ændringer
om socialtilsynenes økonomiske tilsyn:
102
3
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Tilsynet med tilbuddenes økonomi reguleres alene i socialtilsynsloven og bekendtgørelsen
og tages ud som tema i kvalitetsmodellen.
Der stilles fortsat krav om årlig godkendelse af tilbuddenes budgetter, men budgetskema-
erne skal forenkles.
Socialtilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle revisionspåtegninger, med mindre der
er konkret grund til andet.
Fristen for indsendelse af tilbuddenes budgetter ændres gennem en ændring af
socialtilsynsbekendtgørelsen fra den 1. oktober til den 1. november.
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling undtages for de økonomi-
ske tilsyn.
Socialpædagogerne er også af den opfattelse, at det økonomiske tilsyn med de sociale tilbud
under socialtilsynet er unødigt omfattende. Socialpædagogerne kan derfor tilslutte sig de
foreslåede lempelser af reglerne, så længe det stadig iagttages, at forholdet mellem økonomi
og kvalitet i tilbuddet er en vigtigt faktor for godkendelse og tilsyn, og så længe det økonomi-
ske tilsyn er så grundigt, at misbrug af offentlige midler forhindres.
Sundhed og trivsel i kvalitetsmodellen
Det foreslås også, at sundhed og trivsel gøres til et selvstændigt tema i kvalitetsmodellen ved
at rykke indikatorer med dette indhold fra temaet "Målgruppe, metoder og resulater" til et
eget tema. Der lægges ikke op til en indholdsmæssigt ændring af kvalitetsmodellen og
godkendelse og tilsyn med sundhed og trivsel, men temaet vil vægtes selvstændigt og der-
med få meget opmærksomhed.
Socialpædagogerne finder denne ændring positiv. Sundhed og trivsel er væsentlige temaer,
og bør have det nødvendige fokus på tilbuddene.
Socialpædagogerne mener imidlertid også, at en revision af kvalitetsmodellen mere kvalita-
tivt bør drøftes med tilsyn, tilbud og interessenter. Og vil opfordre ministeriet til en sådan
proces, som virkningsfuldt har været iværksat tidligere i forbindelse med socialtilsynrefor-
men. Der er høstet mange erfaringer nu, og disse bør høres.
Bagatelgrænse for påbud
Det har vist sig vanskeligt at afgrænse, hvornår der skal udstedes et påbud på tilbuddet,
hvorfor det foreslås, at det præciseres, at der alene kan udstedes et påbud, hvis forholdene
på det enkelte tilbud giver anledning til det og det er nødvendigt for tilbuddets kvalitet.
Socialpædagogerne kan tilslutte sig denne præcisering.
Skærpet tilsyn
En afgørelse om skærpet tilsyn er efter de nuværende regler altid gældende for tre måneder
og bortfalder herefter, hvis der ikke laves en anden afgørelse. En afgørelse om skærpet tilsyn
giver som standard en tillægstakst på 25 % af årstaksten til tilbuddet.
Eftersom årsagen til et skærpet tilsyn kan være meget forskellig, og det i mange tilfælde vil
være muligt efter kortere tid at afgøre, om forholdene bag det skærpede tilsyn kan ændres,
så foreslås det, at fristen for det skærpede tilsyn fastsættes individuelt i det enkelte tilfælde –
dog således at et skærpet tilsyn højst kan gives for tre måneder ad gangen. Det foreslås
ligeledes, at tillægstaksten for det skærpede tilsyn er 10 % af årstaksten pr. måned.
Socialpædagogerne kan tilslutte sig de foreslåede ændringer om skærpet tilsyn.
103
4
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Opsættende virkning
Det foreslås, at dette indføres med opsættende virkning for klager over socialtilsynenes afgø-
relse om ophør af tilbud. Det indføres dog også, at den opsættende virkning ved klager over
ophør kan tilsidesættes, hvis særlige forhold gør sig gældende, og socialtilsynet eller
Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at ophøret iværksættes straks.
Socialpædagogerne er af den opfattelse, at den øgede retssikkerhed for tilbuddene, der
indføres med bestemmelsen, er positiv, men at det naturligvis også er vigtigt, at der, inden
for lovens rammer, er mulighed for at handle straks af hensyn til borgerene, hvis dette er
nødvendigt.
Socialtilsynenes reaktionsmuligheder om forhold vedrørende visiterende kommuner
Der har vist sig at være uklarheder i forhold til socialtilsynenes kompetencer både i forhold til
kommunerne og i forhold til tilbuddene, når der registreres uregelmæssigheder, som vedrø-
rer den visiterende kommune. Det kan fx være, hvis en borger er visiteret uhensigtsmæssigt
eller hvis der ikke er en handleplan for en eller flere borgere. Med lovændringen præciseres
det, at socialtilsynet har mulighed for at orientere den visiterende eller anbringende kom-
mune, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på uhensigtsmæssige forhold, der relaterer sig til
de visiterende kommuners opgaver i forhold til de enkelte borgere i tilbuddet.
Med præciseringen tydeliggøres det, at socialtilsynet alene kan orientere den visiterende
kommune, og at der ikke kan træffes afgørelse om påbud i forhold til kommunerne. Det
tydeliggøres også, at socialtilsynet ikke kan træffe afgørelse om påbud over for tilbuddet for
forhold, som de visiterende kommuner har ansvaret for.
Socialpædagogerne er opmærksomme på den problematik, som præciseres med lovforslaget
og synes, at det er vigtigt, at problematikken adresseres. Socialpædagogerne synes, at det
er vigtigt, at børn, unge og voksne sikres tilbud med høj kvalitet, der tilgodeser deres
individuelle behov. Vi synes derfor, at det er overordentligt vigtigt, at kommuner og socialtil-
syn samarbejder om at sikre, at dette sker. Socialpædagogerne mener naturligvis også, at
det er vigtigt ikke at pålægge parter ansvar for forhold, de ikke har mulighed for at beslutte –
og synes derfor også, at det er vigtigt at præcisere, at tilbud ikke kan modtage pålæg for fx
en manglende handleplan.
Socialpædagogerne ser derfor gerne, at samarbejdet mellem kommune og socialtilsynet om
borgeren med præciseringen blev yderligere skærpet, således at der i § 10, stk. 3 ikke står,
at ”Socialtilsynet kan orientere den kommune…”, men at der i stedet står, at ”Socialtilsynet
skal orientere den kommune…”.
Socialstyrelsens auditfunktion
Det foreslås, at Socialstyrelsens auditfunktions rolle og kompetencer præciseres, således at
det fremgår af lovteksten, at auditfunktionen kan deltage i tilsynsbesøg og gennemføre fag-
lige undersøgelser. Præciseringen skyldes, at det har vist sig uklart, hvorvidt Socialstyrelsens
auditfunktion havde bemyndigelse til dette.
Socialpædagogerne kan tilslutte sig denne præcisering af lovteksten.
Socialpædagogerne vil imidlertid også gerne henlede opmærksomheden på vores tidligere
bemærkninger om Socialstyrelsens centrale rolle i forhold til socialtilsynene. Socialpædago-
gerne mener, at den viden, socialtilsynene indhenter vedrørende tilbud, deres metoder og
deres indsatser i forhold til specifikke borgergrupper, bør komme meget mere i anvendelse i
forhold til at sikre en indsats med kvalitet og en indsats med effekt. Dette vil naturligvis be-
tyde en prioritering og omlægning af Socialstyrelsens rolle, men det er en prioritering, vi fin-
104
5
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0105.png
der vigtig af hensyn til børn, unge og voksne, der har behov for en mere specialiseret ind-
sats. Og af hensyn til en udvikling af den sociale indsats.
Tilbud, der bør omfattes af socialtilsynet
Socialpædagogerne gav i starten af høringssvaret i forbindelse med de botilbudslignende
botilbud udtryk for, at det er vores opfattelse, at flest mulige tilbud bør være omfattet af
socialtilsynet. I den forbindelse vil Socialpædagogerne gerne benytte en revision af social-
tilsynsreformen til at pege på en række områder, som vi mener bør omfattes af socialtilsynet.
Det gælder konkrete godkendte familieplejere, friplejeboliger, der anvendes til borgere med
behov for særlig støtte og børnecentre, som anvendes til uledsagede asylansøgende børn og
unge og til børn og unge, der er uledsagede og har fået afslag på asyl.
Konkret godkendte plejefamilier
Konkret godkendte plejefamilier udgør cirka en fjerdedel af den samlede population af
plejefamilier i Danmark, hvilket i en kvalitetsdagsorden bør tale for, at disse underlægges et
ensartet og uvildigt tilsyn. Socialpædagogerne vil derfor anbefale, at disse plejefamilier også
underlægges Lov om Socialtilsyn. Vi er opmærksomme på de udfordringer, som dette vil
afstedkomme. En af disse er blandt andet, at især de konkret godkendte plejefamilier har
nogle særlige relationer i forhold til det anbragte barn, som på nuværende tidspunkt vægtes
højere end den ”kvalitet”, som de kan levere, hvis de skulle generelt godkendes. Det vil der-
for blive relevant at drøfte muligheden og indholdet af de nødvendige dispensationsordninger,
som måtte følge i kølvandet på en sådan ændring. Men disse udfordringer bør ikke betinge,
at vi ikke sikrer alle anbragte børn det bedste tilbud og det bedste tilsyn.
Friplejeboliger
Vi har i Danmark en række friplejeboliger, som drives af fonde, selvejende institutioner eller
enkeltpersoner. De står uden for den kommunale boligforsyning, certificeres af Sundheds-
styrelsen til at kan levere service og udlejer friplejeboliger uden at have en driftsoverens-
komst med beliggenhedskommunen. Målgruppen for disse er personer med omfattende
plejebehov. En meget stor andel af disse friplejeboliger fungerer som botilbud for borgere
med svære psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser og bør derfor være at finde blandt
målgruppen for Lov om Socialtilsyn.
Børnecentre til uledsagede
Der findes i dag en række børnecentre. Disse er etableret i tilknytning til et asylcenter eller
etableret selvstændigt. Nogle børnecentre er etableret i regi af Røde Kors og nogle er etable-
ret kommunalt. Børnecentrene modtager asylansøgende uledsagede børn og unge, og de
modtager børn og unge, som er uledsagede og har fået afslag på asyl, men som ikke kan
sendes hjem. Børnene på disse centre er naturligvis meget forskellige, men det er børn, som
har været meget igennem og som ofte er præget af traumer i forskelligt omfang. Disse børn
skal have en tidlig og kvalificeret indsats, så deres udfordringer behandles og de sikres udvik-
ling og læring. Indsatsen for disse børn er ganske særlig, men kravet til en indsats med
kvalitet og effekt bør være svarende til det, vi stiller til øvrige sociale botilbud til børn og
unge. Socialpædagogerne mener derfor, at det er meget vigtigt, at børnecentrene bliver
omfattet af de sociale tilsyn.
Venlig hilsen
Verne Pedersen
forbundsnæstformand
6
105
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0106.png
Frederiksberg Kommune
Social- og Indenrigsministeriet
Høringssvar til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om
social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen
Socialtilsyn Hovedstaden har den 7. juli 2016 modtaget høring fra Social-
og Indenrigsministeriet over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen).
Socialtilsyn Hovedstaden har drøftet udkastet, og vi finder som udgangspunkt,
at det er et rigtigt godt forslag til ændring af socialtilsynsloven. Tilsynets
bemærkninger til forslaget fremgår nedenfor.
1. Botilbudslignende tilbud, hvor der er indgået en lejekontrakt
efter lov om leje, bliver gennem en ændring af socialtilsynsloven
omfattet af socialtilsynet, hvis socialtilsynslovens øvrige
betingelser er opfyldt
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
Vi er meget tilfredse med den overgangsordning, der er lagt op til i og med, at
betingelsen om visitation i § 4, stk. 1 nr. 3, litra a udgår. Der er flere tilbud,
hvis borgere hører til målgruppen for SEL §§ 107 og 108, der er kommet i
klemme, fordi tilbuddet er etableret som ABL-tilbud, hvorefter
lovkonstruktionen ikke kan opfylde kravet i § 4, stk. 1, nr. 3, litra a, og som
efter lovens ikrafttræden vil kunne opfylde betingelserne for at være omfattet
af socialtilsynets godkendelse og driftsorienteret tilsyn.
Vi finder i den forbindelse, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at
godkendelsen af de midlertidige konstruktioner får en afsmittende virkning på
det juridiske grundlag, borgernes retssikkerhed og økonomien.
Vedrørende bestemmelsen i lovens 4, stk. 1, nr. 3 finder vi det ønskeligt med
en præcisering i bestemmelsen eller i vejledning til loven, at
en familiebolig i
17. august 2016
Sagsbeh.: DOOL
J.nr.: 27.00.00-K04-6-15
Socialtilsyn Hovedstaden
Frederiksberg Rådhus
2000 Frederiksberg
http://socialtilsyn.frederiksberg.dk
Telefon: 9133 3200
[email protected]
Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 9-15
Fredag kl. 9-12
henhold til almenboligloven ikke er omfattet af begrebet ”plejeboliger
eller
lignende boligformer”.
2. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling
med 9 pladser og derover undtages fra det økonomiske og
organisatoriske socialtilsyn.
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
Vi finder det generelt hensigtsmæssigt, at kost- og efterskoler med kun et
mindre antal anbringelsespladser ikke bliver omfattet af socialtilsyn. I
Socialtilsyn Hovedstaden har vi én kostskole, der dermed fjernes fra
porteføljen. Vi kan dog være en smule bekymret for, hvilke konsekvenser, det
kan have for de anbragte børn på kost- og efterskoler med 8 eller færre
anbringelsespladser, idet der dermed ikke føres et generelt tilsyn med
kvaliteten af anbringelsesstedet.
106
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0107.png
Vi finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der oprettes en særskilt tilbudstype i SEL § 66, stk. 1, nr. 7,
da vi ellers kan forudse en udfordring i de situationer, hvor skolerne ikke klart er defineret som en
efterskole, fri fagskole eller fri grundskole med kostafdeling.
Vi har dog nedenstående kommentarer og opmærksomhedspunkter:
Hvem påser, at kostskolen ikke har anbragt flere end 8 unge?
Lovændringen kræver ændring af tilsyn.dk i forhold til dels antal pladser og dels kvalitetsmodel,
der skal genereres for denne tilbudstype.
Hvilken betydning får det for takstfastsættelsen for kost- og efterskoler med flere end 8 pladser?
Vi kan i øvrigt henvise til kommentarer fra Socialtilsyn ØST vedrørende dette punkt, som vi er enige i.
3. Socialtilsynslovens bestemmelse om tilsyn med fonde ændres således, at tilbud omfattet
af socialtilsynet, der er oprettet som fonde, generelt undtages fra lov om
erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger. Såvel lov som
bekendtgørelse om socialtilsyn vil give socialtilsynet redskaber til at føre et effektivt
fondstilsyn
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
Vi er enige i, at tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn og oprettet som fonde, bør samles i
socialtilsynene. På den måde sikres et samlet overblik over fondenes ledelsesmæssige og økonomiske
forhold.
Vi finder sagsbehandlingen mere smidig, hvis en fond, der er underlagt socialtilsynet, generelt omfattes
af fondslovens og erhvervsfondslovens undtagelsesbestemmelser, uden at der skal træffes konkret
afgørelse om det i det konkrete tilfælde.
Vi er tilfredse med, at der er sker en tydelighed i forholdet mellem fonde og selvejende institutioner i
høringsmaterialet side 40 øverst, hvor det fremgår, at selvejende institutioner, som ikke er i besiddelse af
formue eller kapital, ikke er omfattet af socialtilsynets særlige tilsynsopgaver i forhold til fonde. Det har
tidligere givet anledning til tvivl i de tilfælde, hvor en selvejende institution kalder sig en fond, enten fordi
de mener, at qua tilbuddet er en selvejende institution automatisk er en fond eller, fordi det følger af
tilbuddets historie, at de altid har benævnt tilbuddet som en fond uden at være lovligt etableret som en
fond.
Vi opfatter oplysningen i høringsmaterialet side 40 nederst, at ”socialtilsynet f.eks. kan stille krav om, at
tilbud oprettet som fond har en fondskapital af en vis størrelse, hvis dette har betydning for tilbuddets
økonomiske bæredygtighed”, at der ikke stilles krav om et bestemt beløb som fondskapital. I fald bør det
præciseres i loven eller bekendtgørelsen om socialtilsyn.
Vi har ligeledes set udfordringer i forhold til socialtilsynenes rolle som fondsmyndighed i de tilfælde, hvor
det kan være nødvendigt at træffe en konkret afgørelse om et tilbud er en fond eller ikke. Det kan være i
den situation, hvor fonde ikke har kunnet dokumentere, at de er lovlig etableret som fond, ligesom der
heller ikke hos flere fonde har kunnet fremskaffes oplysninger om egenkapitalens størrelse ved fondenes
stiftelse, hvilket skal fremgå af vedtægterne. Disse situationer skyldes som regel, at fondene har været
etableret for mange år siden, og hvor de gennem en årrække blot har opfattet tilbuddet som en fond.
Socialtilsynet har hidtil anmodet Civilstyrelsen om at tage stilling til, om der egentlig er tale om en fond.
Vi finder, at det kan blive et problem, hvis vi ikke kan godkende disse tilbud (etableret som fonde), fordi
de ikke kan fremskaffe den nødvendige dokumentation, da borgerne i disse tilbud hører til målgruppen
for SEL §§ 107 og 108.
Der bør derfor være en evt. hjemmelsbestemmelse, enten i loven eller i en kommende bekendtgørelse,
hvor tilbud som allerede er underlagt socialtilsynet, og som er etableret som fonde og har været i drift
2
107
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0108.png
over en længere årrække (samt evt. en række yderligere kriterier såsom økonomiske bæredygtig m.v.),
trods manglende dokumentation for lovlig etablering af fonden tilbage i tid, gennem indstilling fra
Socialtilsynet til permutationsmyndigheden, kan opnå status som ”lovlig oprettet fond” trods den
manglende dokumentation.
Generelt forudsætter vi med præciseringen – ”det er kun socialtilsynet, der kan godkende et tilbud, der er
oprettet som fond, hvis tilbuddet er lovligt oprettet som fond”, at der heri ligger, at det er socialtilsynet,
der fremover tager stilling til, om der er tale om en fond uden at skulle forelægge sagen for Civilstyrelsen.
Vi forudsætter endvidere, at i de tilfælde socialtilsynet ikke kan godkende, at et tilbud er en fond, skal
denne afgørelse ikke efterfølgende sendes til Civilstyrelsens endelige godkendelse.
Vi finder, at de nye bestemmelser, der påtænkes indsat i § 15 alle er relevante for, at socialtilsynene kan
godkende fonde og føre et effektivt tilsyn med fonde, men vi ser dog et behov for, at sagsgangen for et
tilbud, der ønsker at etablere sig som fond og drive tilbud efter lov om socialtilsyn, bør tydeliggøres.
Vi er enige i, som det fremgår af forslaget, at der er behov for, - for at sikre et effektivt tilsyn med fonde,
som det foreslås i en ny § 15, stk. 8, at der lovmæssigt fastsættes en pligt for tilbud oprettet som fonde,
at de ikke kun på socialtilsynets anmodning, men også af egen drift skal give socialtilsynet de
oplysninger, der er nødvendige for, at socialtilsynet kan varetage sine særlige tilsynsopgaver i forhold til
tilbud oprettet som fonde.
4. Der gennemføres en forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi
Vi konstaterer, at der ønskes en forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi, hvorfor
økonomitemaet tages ud af kvalitetsmodellen. Vi ønsker at opretholde kvalitetstemaet Økonomi i
kvalitetsmodellen – blot i forenklet form med færre eller bedre indikatorer. Vi har dog med tilfredshed
taget til efterretning, at tilbuddets økonomi som hidtil skal vurderes som et led i tilbuddenes samlede
kvalitet, og at der fortsat stilles krav om årlig godkendelse af tilbuddenes budgetter, ligesom en forenkling
af budgetskemaerne ikke vil medføre en svækkelse af det økonomiske tilsyn, men at der også fortsat er
fokus på, at tilbuddene skal kunne leve op til de krav, der er for sociale tilbud, eksempelvis
gennemsigtighed og økonomisk bæredygtighed. Vi finder det imidlertid uklart, om socialtilsynet kan
træffe afgørelse om påbud og/eller skærpet tilsyn ved lav kvalitet i tilbuddets økonomi. Vi henviser til, at
vi hidtil i henhold til Ankestyrelsens afgørelser kun har kunnet træffe sådanne bebyrdende afgørelser,
hvis tilbuddet ikke har den fornødne kvalitet, og kvalitetsmodellen skal anvendes til at bedømme
kvaliteten.
Vi kan dog konstatere, at det økonomiske tilsyn jf. ovenfor fortsat skal vurdere stabil økonomi,
sammenhæng mellem pris og kvalitet og en gennemskuelig økonomi. For at kunne fastholde de tre
forhold kræver det en ensartet praksis i vurderingen af økonomien for såvel private tilbud som offentlige
tilbud. Vi finder det vigtigt at fastholde kravet om gennemsigtighed og sammenlignelighed i tilbuddenes
økonomi, så det fortsat er muligt at vurdere og analysere tilbuddets bæredygtighed, pris og kvalitet samt
evne til at understøtte borgernes behov.
Uanset temaet om økonomi tages ud af kvalitetsmodellen og skrives ind i bekendtgørelsen, bør det
økonomiske tilsyn fortsat være dialogbaseret. Det er vigtigt, at den samlede vurdering af tilbuddets
bæredygtighed indeholder såvel en socialfaglig som økonomisk vurdering, kontrol og dialog både i
forhold til driftsherren og i forhold til tilbuddets daglige ledelse. Dialogen afdækker ofte forhold, som ikke
kan udledes af de indberettede oplysninger.
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger til budget og regnskab:
3
108
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0109.png
Det forekommer uklart, hvad der reelt ligger i, at socialtilsynet skal godkende tilbuddenes budgetter.
Hvilke konsekvenser får det, hvis socialtilsynet ikke kan godkende budgettet? Hvis også vi
sammenholder med bagatelgrænsen for påbud?
Budget- og regnskabsprincipper for private tilbud og offentlige tilbud er forskellige. Økonomien i et privat
tilbud følger Årsregnskabsloven, mens økonomien i en offentlig virksomhed knytter sig til styrelsesloven
og Budget og regnskabssystem for kommuner og regioner (”Den Gule Vejledning”).
Vi har taget til efterretning, at budgetskemaerne justeres/forenkles. Vi ser frem til, at de i højere grad
imødekommer økonomistyringsmodellerne for såvel private tilbud som offentlige tilbud. Specielt for
offentlige tilbud, hvor institutionernes økonomi fastlægges efter bevillingsrammer og rådighedsbeløb
samt lønsumsstyring. I det nuværende budgetskema for offentlige tilbud er personaleomkostningerne
ikke tilpasset lønsumsstyring, men baseret på et skøn. Det vil give god mening, hvis skønnet erstattes af
en konkret vurdering ud fra de faktiske forhold i form af en økonomi- og personaleoversigt, som viser det
faktiske personaleforbrug inden for de enkelte personalekategorier i året før budgetåret.
Vi har følgende forslag til udviklingspunkter til budgetskema
Private tilbud:
1. Tilbudsportalen kontra budgetskema: Der skal være en én til én relation mellem budgetskemaet
og Tilbudsportalens oplysninger under indsatsområder, hvori tilbuddet oplyser om pris og
ydelser.
2. Årets resultat: Bør
også
vise forventet resultatdisponering.
3. Balance: Rubrikken: Forventede investeringer mv. bør også indeholde oplysninger om
væsentlige finansielle ændringer, som vil påvirke den fremtidige økonomi. Gælder også for
selvejende virksomheder med driftsoverenskomst.
Offentlige tilbud:
1. Der bør stilles krav om, at offentlige tilbud, som arbejder med lønsumsstyring skal kunne
imødekomme socialtilsynets krav om, at lønomkostningerne skal inddeles i personalekategorier,
lederløn og bestyrelseshonorar (sidstnævnte gælder for selvejende med driftsoverenskomst).
Personaleomkostningerne skal baseres på de faktiske lønomkostninger jf. punkt 2.
2. Ejendomsomkostninger. Det skal tydeliggøres, at kommuner skal anføre den kapitaliserede
værdi, når kommunen selv ejer ejendommen.
Vejledning til budgetskema (guide som er uploadet på tilbudsportalen)
Vejledningen skal gøre det endnu mere tydeligt, at budgetskemaet skal udfærdiges som et bruttobudget,
indeholdende samtlige udgifter og omkostninger eksklusive egenbetaling, jf. bekendtgørelse nr. 1387 af
12. december 2006, da egenbetalingen er et mellemværende mellem handlekommunen og borgeren og
vurderes ud fra borgeren betalingsevne.
Udliciteret drift (in-house model), som dog ikke er omtalt i lovforslaget
Det bør præciseres i loven og bekendtgørelsen, at kommuner, som har udliciteret driften af et tilbud, som
er godkendt i henhold til lov om socialtilsyn til en ekstern partner/virksomhed, at virksomheden har
samme oplysningspligt og indberetningspligt, som for øvrige tilbud.
Koncerner og koncernlignende konstruktioner
Der er væsentlig forskel på, om der er tale om en koncern eller en koncernlignende konstruktion.
En koncern udarbejder et koncernbudget, som følger årsregnskabslovens krav til aflæggelse af
koncernregnskab. I praksis betyder det, at driftsselskaberne konsoliderer årsregnskabet i
moderselskabets årsregnskab efter udligning af diverse mellemregninger.
Begrebet koncernlignende konstruktion er et begreb, som kun findes i lov om socialtilsyn §16 stk. 2.
4
109
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0110.png
Da begrebet ikke er forenelig med regnskabslovgivningen, anbefaler vi, at der i opfølgning af
socialtilsynsloven bliver foretaget en justering således, at virksomheder, som er omfattet af en
koncernlignende konstruktion udelukkende skal redegøre for den økonomiske samhandel i en
koncernlignende konstruktion.
Vi har konstateret med tilfredshed, at det præciseres i socialtilsynslovens § 16, stk. 2, 1. pkt., at der ikke
skal udarbejdes og godkendes budget for hele den samlede koncern, men at der alene skal udarbejdes
en koncernnote, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal fremgå, således at
der sikres gennemsigtighed i koncernens økonomiske dispositioner mellem eksempelvis moder- og
datterselskab, pengestrømme mellem det sociale tilbud og andre dele af koncernen, og ikke indsigt i et
evt. moderselskabs budgetmæssige poster.
Private tilbud med driftsoverenskomst (samarbejdsaftale).
Vejledningen punkt 181 om regnskabsaflæggelse giver anledning til fortolkning af, hvornår et privat tilbud
skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven eller aftalen, som kan indeholde krav om, at dette skal
ske efter reglerne for et kommunalt tilbud. Reglen styres af, hvilken form for pladsgaranti, der gives
tilbuddet, og hvem der visiterer borgere til tilbuddet. Vi anbefaler, at dette tydeliggøres i bekendtgørelsen
eller loven.
Socialtilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle revisionspåtegninger, med mindre der er
konkret grund til andet
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger ad revision af offentlige tilbuds regnskaber (Årsrapport).
Det er en ulempe i kvalitetssikringen, at socialtilsynet ikke modtager information fra kommunens eller
regionens revision om revisionen af tilbud omfattet af lov om socialtilsyn. Bl.a. om revisionen har givet
anledning til bemærkninger eller anbefalinger.
Revisionen burde erklære sig ud fra samme retningslinjer, som gælder for revision af private tilbud jf.
bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsyn.
Vi anbefaler, at forslaget om forenkling og målretning udvides til, at kommunernes og regionernes
revision skal erklære sig/informere socialtilsynet, om revisionen af tilbud iht. lov om socialtilsyn har givet
anledning til bemærkninger.
5. Fristen for indsendelse af tilbuddenes budgetter ændres gennem en ændring af
socialtilsynsbekendtgørelsen fra den 1. oktober til den 1. november.
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
Datoen for indsendelse af budgetter for private tilbud bør være uændret 1. oktober, mens datoen for
offentlige tilbud bør være den 1. december set i lyset af, at mange kommuner først har mulighed for at
behandle budgettet, når budgetrammen er udmøntet på tilbudsniveau. Vi anbefaler derfor, at forslaget
om frist for indsendelse af årsbudgetter for offentlige tilbud ændres til 1. december.
6. Anonymitetskravet i Whistleblowerordningen revideres, således at den person, der
henvender sig, gennem ændring af socialtilsynsloven får mulighed for helt eller delvis at
ophæve anonymiteten, hvis personen ikke ønsker at være anonym.
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
Vi har oplevet, at anmeldere har ønsket at få lov til at stå frem, hvorfor vi har måttet henvise dem til selv
at kontakte enten tilbuddet eller en kommune. Vi finder det derfor positivt, at det fuldstændige
anonymitetskrav kan ophæves i forbindelse med Whistleblowerordningen.
Herudover har vi følgende bemærkninger:
Det bør præciseres, om det alene er anonymiteten, som man kan frasige sig som henvender,
eller om det nærmere er socialtilsynets tavshedspligt. Som det er formuleret i bemærkningerne
fremstår dette uklart, men den foreslåede lovtekst er mere klar.
Der bør udarbejdes en fælles samtykkeerklæring på tværs af de fem socialtilsyn, som indeholder
den fornødne information om, hvad det betyder, at henvenderen giver samtykke til, at
5
110
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0111.png
henvendelsen må drøftes med tilbuddet/plejefamilien. Samtykkeerklæringen skal bruges til
dokumentation for det informerede samtykke og skal journaliseres i et elektronisk
sagsbehandlingssystem, og samtidig bør der være et afkrydsningsfelt i wb-indberetningen, hvor
man kan angive, at henvendelsen må drøftes.
7. Det fastsættes i socialtilsynsloven, at klager over socialtilsynets afgørelser om at fratage
et tilbud godkendelsen har opsættende virkning, med mindre socialtilsynet eller
Ankestyrelsen vurderer, at særlige forhold, f. eks. fare for beboernes velfærd eller
helbred, gør det påkrævet, at afgørelsen iværksættes straks.
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
Det kan både for tilbud og socialtilsyn have alvorlige konsekvenser, hvis et tilbud får frataget sin
godkendelse. For at undgå at socialtilsynet træffer en afgørelse om fratagelse, som ændres af
Ankestyrelsen eller, at socialtilsynet får pålagt et erstatningskrav pga. afgørelsen, finder vi det meget
relevant, at der i lov om socialtilsyn indsættes en bestemmelse i § 19, stk. 2 om, at socialtilsynets
afgørelser om ophør af godkendelse af et tilbud, jf. § 5, stk. 7, får opsættende virkning. Vi kan være
bekymret for, at kommunerne fortsat vil kunne visitere borgere til tilbuddet, indtil Ankestyrelsen har
behandlet klagen, idet vi ser det som en udfordring, at Ankestyrelsen har så lang en sagsbehandlingstid i
disse sager – i nogle tilfælde mere end 1 år.
Vi finder det ligeledes yderst relevant, at der i særlige tilfælde er en mulighed for socialtilsynet eller
Ankestyrelsen at træffe afgørelse om, at bringe tilbuddets godkendelse til ophør straks.
8. Socialtilsynets bestemmelse om perioden for skærpet tilsyn ændres, således at det gøres
muligt at fastsætte en individuel frist for en afgørelse om skærpet tilsyn, der er kortere
end tre måneder. Herudover hæves gennem en ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen
tilsynstaksten for skærpet tilsyn til 10% af årstaksten pr. måned, således, at taksten i
højere grad afspejler tilsynenes reelle omkostninger forbundet med det skærpede tilsyn
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
Den foreslåede ændring er relevant, da det i den konkrete situation kan give mere mening, at det
skærpede tilsyn fastsættes for en kortere periode end 3 måneder, og at opkrævningen af tilsynstaksten
dermed afspejler varigheden på det skærpede tilsyn.
Modsat finder vi, at den foreslåede takststigning til et skærpet tilsyn på ingen måde er proportionalt med
det tidsforbrug, som anvendes i forbindelse med et skærpet tilsyn. Den foreslåede takststigning svarer til
5% stigning for et skærpet tilsyn på 3 måneder. Vi kan ikke gennemskue, hvilken begrundelse/beregning,
der ligger bag den foreslåede takststigning, og skal foreslå, at det vil blive oplyst.
Vi foreslår, at der tillige kommer en mulighed for at fastsætte skærpet tilsyn for en længere periode end
tre måneder ad gangen. Mange forhold kan ikke forventes forbedret eller genoprettet inden for tre
måneder, og det er vores erfaring, at det i forhold til visse kvalitetsmangler ikke er realistisk, at
forholdene er forbedret tilstrækkeligt til, at socialtilsynet kan påse, at der er sket forbedringer/opfyldelse
af påbud og herudover nå at udarbejde en ny rapport og ny afgørelse. Vi henviser til de
partshøringsfrister og klagefrister m.v., der gælder i disse sager. F.eks. kan kvalitetsmangler inden for
personalekompetencer og metoder typisk ikke afhjælpes inden for tre måneder.
Socialtilsyn Hovedstaden foreslår derfor, at det skal indgå som en del af dialogen mellem socialtilsyn og
tilbud/plejefamilie, at varigheden på det skærpede tilsyn bliver drøftet.
9. Det præciseres i socialtilsynsloven, at socialtilsynet kan orientere den
visiterende/anbringende kommune, hvis tilsynet bliver opmærksomt på forhold, der er af
betydning for indsatsen for den enkelte borger. Det skal være med til at sikre fokus på de
anbringende eller visiterende kommuners forpligtelse til at føre personrettet tilsyn med
børn, unge og voksne i døgntilbuddene.
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
6
111
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0112.png
Vi har taget til efterretning, at det præciseres i en ny § 10, stk. 3, at socialtilsynet kan orientere den
visiterende/anbringende kommune om bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold til
den enkelte borger, således at der ikke hersker tvivl, om vi i forbindelse med et driftsorienteret tilsyn kan
kontakte kommunerne, hvis vi har en bekymring for enkeltpersoner i tilbuddene. Vi har oplevet
situationer, hvor vi har fundet det relevant at orientere den kommune, der har det personrettede tilsyn
med en borger.
10. Det præciseres i socialtilsynsloven, at Socialstyrelsen som led i sin opgave som
auditfunktion, ud over stikprøver og vejledning, kan deltage i tilsynsbesøg og gennemføre
auditfunktion, ud over stikprøver og vejledning, kan deltage i tilsynsbesøg og gennemføre
auditforløb hos de enkelte tilsyn
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
Vi har ingen bemærkninger til denne præcisering andet end, at det er til gavn for alle socialtilsyn, at
Socialstyrelsen sideløbende er med til at evaluere og udvikle socialtilsynene, således at de 5 socialtilsyn
på tværs har en ensartet praksis.
11. Det præciseres i socialtilsynsloven, at tilsynene kun kan udstede påbud, når forholdene i
det enkelte tilbud giver anledning hertil. Herved sikres, at der kun udstedes påbud, når
det er nødvendigt i forhold til tilbuddets kvalitet
Socialtilsynets bemærkninger:
Det har på baggrund af påklagede afgørelser til Ankestyrelsen om påbud, hvor tilsynene ikke har fået
medhold i nogle af sagerne om påbud, vist sig nødvendigt med en præcisering af, at der kun kan
udstedes påbud, når det er nødvendigt i forhold til tilbuddets kvalitet og ikke i forhold til bagatellignende
forhold. Det kunne dog være relevant i f.eks. vejledningen til lov om socialtilsyn, at der gives eksempler
på, hvad der kan være bagatellignende.
Vi har taget til efterretning, at socialtilsynene skal være tydelige i sine udmeldinger til tilbuddene, således
at tilbuddene/kommunerne forstår forskellen på uformelle tilkendegivelser om, hvilke forhold, det vil være
hensigtsmæssigt at ændre ved tilbuddets drift og en egentlig afgørelse i forvaltningslovens forstand.
I øvrigt finder vi, at det kan give socialtilsynene en vis økonomisk- og personaleressourcemæssig
belastning, hvis der ikke kan gives påbud på trods af gentagne dialogmøder med tilbuddet, og dette ikke
retter op på forholdene, og socialtilsynet er i den situation, at det dermed heller ikke kan træffe afgørelse
om skærpet tilsyn, men i stedet må ty til at intensivere tilsynene med tilbuddet uden at kunne opkræve en
særlig betaling herfor.
Herudover har Socialtilsyn Hovedstaden følgende bemærkninger i øvrigt:
Nyt selvstændigt tema i kvalitetsmodellen
Vi finder det positivt, at kvalitetsmodellens tema 3 om målgrupper, metoder og resultater opdeles,
således at sundhed og trivsel indsættes som et nyt selvstændigt tema nr. 4 i kvalitetsmodellen. Det giver
mening i forhold til emnet (kriterium 5 – tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og
trivsel), som ellers kan ”drukne lidt” i forhold til resten af temaet. Vi kan især se muligheder i forhold til at
fokusere på den mentale sundhed – set i relation til metoder og tilgange på tilbuddet; trivsel, men med
fokus på læring og det undersøgende element. Vi finder dog, at snitfladen til det sundhedsfaglige område
fortsat er uklar.
Friplejeboliger
I henhold til lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr.3 litra a er friplejeboliger fortsat ikke omfattet af lov om
socialtilsyn. Vi vil foreslå, at friplejeboliger bliver omfattet af lov om socialtilsyn. Aktuelt har Socialtilsyn
7
112
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0113.png
Hovedstaden kendskab til flere friplejeboliger, der har en målgruppe, der lige så vel kunne have været
visiteret til et servicetilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn.
Aflastning i henhold til servicelovens § 44, jf. § 84
Vi skal i forbindelse med høringen ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi finder, at socialtilsynets
godkendelse og tilsyn også burde omfatte aflastning i henhold til servicelovens § 44, jf. § 84, da der er
tale om ydelser til særligt udsatte handicappede borgere, og da en plejefamilies eller opholdssteds eller
døgninstitutions håndtering af aflastningsopgaven efter servicelovens § 84, også har betydning for
socialtilsynets vurdering af plejefamiliens/opholdsstedets/døgninstitutionens samlede kvalitet i
forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Vi mener, at aflastningstilbuddet kan ses som en integreret
del af tilbuddet.
Når vi også skriver opholdssteder og døgninstitutioner skyldes det, at vi har oplevet, at kommunerne ikke
kun efter SEL 44, jf. § 84 anbringer et barn i aflastning i en plejefamilie men også anbringer på
opholdssteder og døgninstitutioner, og det er vanskeligt for socialtilsynet at administrere, når et antal af
pladserne vedrørende en støtteordning ikke er omfattet af lov om socialtilsyn.
Ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsordninger
Socialtilsyn Hovedstadens bemærkninger:
De foreslåede lovændringer medfører, at der skal ske omfattende tilpasninger af tilsyn.dk, ligeledes visse
ændringer i Tilbudsportalen (f.eks. i forhold til tilbudstypen kost- og efterskoler). Denne ændring har
direkte økonomiske konsekvenser for socialtilsynene i forhold til økonomien forbundet med drift af
tilsyn.dk. De fem socialtilsyn bør kompenseres herfor. Det er ikke tilstrækkeligt at give DUT-midler til
kommunerne ud fra en forventning om øgede tilsynstakster, idet højere takster også rammer de private
tilbud, der ikke er blevet DUT-kompenseret. Derfor bør de økonomiske konsekvenser alene medføre en
kompensation til socialtilsynene, så takster forbliver upåvirkede.
Venlig hilsen
Doris Olsson
Juridisk konsulent
8
113
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0114.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
17. august 2016
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om so-
cialtilsyn og lov om social service (opfølgning på tilsynsreformen)
Socialtilsyn Midt fremsender hermed bemærkninger til lovforslaget.
Tilsynet skal indledningsvis bemærke, at tilsynet overordnet set hilser lovforslaget vel-
komment, idet loven på væsentlige områder tilføjes bestemmelser/præciseringer, der
styrker lovgrundlaget. Tilsynet identificerer dog visse problemstillinger som tilsynet i det
følgende ønsker at knytte en række bemærkninger til.
1.
Bemærkninger til botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der er omfattet
af lov om leje
Socialtilsyn Midt genkender den beskrevne problemstilling omkring botilbudslignende kon-
struktioner, som ikke er omfattet af loven, da der ikke er kommunal visitation hertil.
Den eksisterende bestemmelse indebærer, at boligformen bliver afgørende for, hvorvidt
der skal være kontrol med den ydelse, der leveres til borgerne, på trods af, at borgerne i
de forskellige boligformer reelt har de samme behov og er visiteret til den samme ydelse.
Tilsynet støtter derfor, at § 4, stk. 1, nr. 3, litra a, ændres.
Tilsynet vurderer dog, at lovforslaget ikke fuldt ud imødekommer det formål, der anføres
som begrundelse for at ændre loven: ”At
alle private og offentlige tilbud, der kan sidestil-
les med botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, omfattes af socialtilsynet.”
Lovforslaget angiver, at bestemmelsen ændres, så botilbudslignende tilbud, hvor boligen
udlejes i overensstemmelse med lov om leje af en privat udlejer, omfattes af loven. Æn-
dringen indebærer imidlertid en uklarhed omkring boligformer, som ikke reguleres af leje-
loven, men derimod af lov om leje af almene boliger, og som ikke tidligere har været om-
fattet af loven. Som eksempel kan nævnes almene ældreboliger ejet af en boligfor-
ening/boligselskab, hvortil kommunen ikke har visitationsret. Formuleringen ”plejeboliger
eller lignende boligformer efter andre bestemmelser…”
er opretholdt. Ændringen af § 4,
stk. 1, nr. 3, litra a indebærer derfor umiddelbart, at disse boliger er omfattet af loven
såfremt det må betragtes som et botilbudslignende tilbud. Lovforslaget forholder sig dog
ikke hertil, hvilket er en mangel.
Socialtilsyn Midt
Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg
Søvej 1 · 8600 Silkeborg
Tlf.: 8970 1000
114
www.silkeborgkommune.dk
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0115.png
I medfør af overgangsordningen ”kan” tilbud, der består af boliger, der er udlejet af kom-
munen godkendes af socialtilsynet og dermed indgå i den kommunale forsyning, hvis til-
buddet er oprettet inden lovens ikrafttræden. Med henvisningen til ”og
dermed indgå i den
kommunale forsyning”
signaleres umiddelbart, at der er tale om et krav om godkendelse.
Dette fremgår imidlertid uklart af lovforslaget og bør derfor præciseres, evt. ved en æn-
dring af ”kan” til ”skal.”
Formålet med overgangsordningen er, at det sikres, at botilbudslignende tilbud, som er i
brug, ikke skal nedlægges. Hvis der alene er tale om, at tilbuddet ”kan” godkendes, udgør
det en problemstilling, da der herved kan blive forskel på kvalitetsniveauet afhængigt af
om der er tale om en privat eller kommunal udlejer.
Tilsynet bemærker i relation til formålet med overgangsordningen, at loven næppe vil løse
problemstilling vedr. oprettelsen af de nævnte tilbudstyper, eftersom lovændringen ikke
ændrer på, at kommunerne fortsat vil kunne være medvirkende til stiftelse af selvejende
institutioner mv., som leverer ydelsen i boliger, som udlejes af en privat udlejer.
Det fremgår at Lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3, litra b, at hjælpen skal udgå fra ser-
vicearealer knyttet til boligerne. Vejledning om socialtilsyn pkt. 15 angiver, at hvis hjæl-
pen udgår fra et serviceareal, som er tilknyttet f.eks. en anden boligafdeling, så vil betin-
gelsen ikke være opfyldt.
Socialtilsyn Midt oplever, at flere og flere kommuner omlægger deres tilbud, således at
hjælpen ikke længere udgår fra tilbuddenes servicearealer, men i stedet udgår fra en cen-
tral adresse i kommunen. Efter lovens aktuelle ordlyd indebærer det, at der fremadrettet
vil være mange tilbud, som ikke er omfattet af loven.
Socialtilsyn Midt har oplevet, at loven er søgt omgået, i et tilfælde, hvor der var to identi-
ske afdelinger, A og B, hver bestående af boliger, fællesarealer samt servicearealer. Afde-
ling A og B var underlagt samme afdelingsleder, som besluttede at lægge afdelingerne
sammen, således at hjælpen alene skulle udgå fra servicearealet i tilbud A, dog således, at
det var det samme personale som tidligere, som betjente borgerne i tilbud B. Det tidligere
anvendte serviceareal i tilbud B skulle (umiddelbart) ikke længere anvendes af personalet.
Tilbud A var placeret i en sådan afstand til tilbud B, at det ikke kunne betragtes som væ-
rende i ”umiddelbart tilknytning” til tilbud A. Herved faldt afdeling B uden for loven.
Socialtilsyn Midt har endvidere oplevet, at tilbud bestående af flere afdelinger i medfør af
Lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3, kun har været delvist omfattet af loven, idet tilbud-
dene består af to eller flere ensartede bygninger med boliger, hver indeholdende fælles-
arealer, men hvor servicearealet kun er beliggende i den ene bygning, hvorfra hjælpen
udgår i form af et fastansat personale, som betjener borgerne i de øvrige bygninger. Hvis
servicearealet er beliggende på den anden side af vejen, vil servicearealet betragtes som
beliggende i umiddelbar tilknytning til den/de bygninger, hvori der ikke er servicearealer.
Hvis servicearealet derimod er beliggende længere nede af vejen, er bygningen ikke om-
fattet af loven.
Socialtilsyn Midt vurderer, at den eksisterende regel er uhensigtsmæssig, idet der kan
være tilfælde, hvor bygningerne/afdelingerne efter en konkret vurdering har en sådan
Side 2
115
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0116.png
organisatorisk/driftsmæssig tilknytning til hinanden, at det ikke bør være placeringen af
servicearealet, der skal være afgørende for, om boligerne er omfattet af loven eller ej. Det
skal her tages i betragtning, at der reelt kan være tale om ét samlet tilbud, med borgere
med ensartede behov, visiteret til den samme ydelse. Det kan her synes urimeligt, at
ydelsen til borgerne i den ene bygning har socialtilsynets kvalitetsstempel i modsætning til
ydelsen i den anden bygning. Dette ses at være i modstrid med formålet med at ændre
bestemmelsen ”at
ligestille alle private og offentlige tilbud, der har en karakter, så de kan
ligestilles med botilbud efter §§ 107 og 108.”
Tilsynet anbefaler derfor, at lovgrundlaget ændres i relation til kravet om, at der skal væ-
re servicearealer i ”umiddelbar tilknytning” til boligerne, således at det snarere bliver af-
delingernes indbyrdes organisatoriske/driftsmæssige tilknytning, der bliver afgørende for,
om afdelingen er omfattet af loven, end det er servicearealets beliggenhed.
2.
Bemærkninger vedrørende efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, der anvendes til anbringelse af børn og unge
Socialtilsyn Midt vurderer, at lovforslaget – som indebærer, at skoler med 8 eller færre
anbringelsespladser ikke længere er omfattet af loven – kan udgøre en problemstilling i
forhold til kvaliteten i den ydelse, der leveres til borgerne.
Lovforslaget kan være uproblematisk, hvis der alene er tale om et mindre antal anbringel-
sespladser, f.eks. 1-3 pladser, som måske ikke altid er besat. Tilsynet har her forståelse
for, at godkendelsesprocessen kan være omkostningsfuld for skolerne. Anbringende kom-
munes tilsyn vurderes her at kunne udgøre et fornødent tilsyn i relation til den konkrete
borgers behov.
Tilsynet vurderer, at det angivne antal anbringelsespladser (på op til 8) ligger ud over,
hvad der kan betragtes som ”få” anbringelsespladser, når der sammenlignes med antallet
af pladser i øvrige institutioner på området, hvor der er krav om godkendelse.
Hvis en efterskole har op til 8 anbringelsespladser, er der tale om en sådan grad af specia-
lisering, at der bør stilles særlige krav til ydelsen. Dette begrundes med, at et så stort
antal anbringelsespladser kræver en særlig bevidsthed omkring den valgte metode, med-
arbejdernes kompetencer mv. Det er her tilsynets vurdering, at op til 8 forskellige kom-
muners personrettede tilsyn, ikke i fornødent omfang sikrer den overordnede kvalitet i
ydelsen, fordi dette tilsyn snarere tager udgangspunkt i den konkrete borgers behov end
det tager udgangspunkt i den overordnede pædagogiske linje. Lovforslaget kan derfor
medføre, at det bliver vanskeligt at sikre den fornødne kvalitet og kontinuitet i indsatsen.
Socialtilsyn Midt mener således, at der bør stilles ensartede krav på området, uanset om
anbringelse sker på en efterskole eller om det sker i et tilbud, hvor der er krav om social-
tilsynets godkendelse. Skal skolen undtages tilsyn og godkendelse fra socialtilsynet, bør
det alene være et mindre antal pladser på maksimalt 1-3 stk.
Side 3
116
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0117.png
Lovforslaget indebærer, at efterskoler mv. med 9 eller flere pladser, ikke længere er un-
derlagt tilsyn på områderne økonomi, organisation og ledelse, eftersom dette tilsyn er
omfattet af det tilsyn som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører med skolerne.
Socialtilsyn Midt finder lovændringen problematisk, da tilsynet vurderes utilstrækkeligt.
”Undervisningsministeriets” udtalelse i en konkret sag indikerer, at ministeriet i praksis
udelukkende fører tilsyn på undervisningsdelen. Ministeriet har konkret udtalt følgende (se
bilag 1):
”Undervisningsministeriet, ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, fører
tilsyn med undervisningens indhold på frie grundskoler. Styrelsens tilsyn er et
overvågende tilsyn med sektoren, som suppleres af det forældrevalgte tilsyn,
som gennemføres enten ved en forældrevalgt tilsynsførende eller ved skolens
selvevaluering efter certificeret model… Undervisningsministeriet fører ude-
lukkende tilsyn med undervisningens indhold, skolens vedtægter og anven-
delse af midler til undervisning. Ministeriet fører ikke tilsyn med forhold hjem-
let i serviceloven.”
Socialtilsyn Midt bemærker endvidere, at såvel de økonomiske, organisatoriske samt le-
delsesmæssige forhold er meget væsentlige forhold i vurderingen af et tilbuds kvalitet.
Kvalitetsmodellens tema ”organisation og ledelse” beskriver meget klart, at ”en
væsentlig
forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud, er en hensigtsmæssig organisering og en
kompetent og ansvarlig ledelse.”
Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er medarbejdere med en særlig viden om mål-
gruppens behov, hvis ikke lederen sikrer, at arbejdet er tilrettelagt således, at borgerne
faktisk møder medarbejdere med relevante kompetencer.
Ved at afskære tilsynet med de organisatoriske samt ledelsesmæssige forhold, bliver tilsy-
nets forudsætninger for at vurdere kvaliteten, mangelfuld.
Tilsvarende betragtninger gør sig gældende i relation til kvalitetsmodellens tema ”økono-
mi.” Her fremgår det, at ”det
er afgørende, at tilbuddet har økonomiske forudsætninger
for fortløbende at kunne udvikle sig, og at der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet
og den fastsatte takst.”
Derfor skal det sikres,
”at der stilles relevante krav til tilbuddets
økonomi, herunder med hensyn til gennemsigtighed i økonomien.”
I praksis indebærer dette tillige en kontrol med, at der ikke sker misbrug af offentlige mid-
ler. Socialtilsyn Midt har set konkrete eksempler på, at skolerne har haft svært ved at sty-
re økonomien, således at takstindtægterne på det sociale område har finansieret andre
udgifter, bl.a. udgifter til undervisningsdelen, som er uvedkommende for det sociale om-
råde.
Jf. gældende regler (Vejledning om socialtilsyn pkt. 12),
kan
socialtilsynet lægge resulta-
terne af Undervisningsministeriets tilsyn til grund, da Undervisningsministeriet godkender
og løbende fører tilsyn med skolens eller kostafdelingers vedtægter, regnskaber, tilskuds-
betingelser og undervisningens kvalitet m.v. Dette betyder, at socialtilsynet ikke selv-
stændigt skal undersøge disse forhold.
Side 4
117
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0118.png
Socialstyrelsen har i forbindelse med en konkret sag udtalt følgende jf. fortolkningen af
”kan” i vejledningens pkt. 12 (se bilag 2):
”Det klare udgangspunkt er, at socialtilsynet skal lægge undervisningsministe-
riets økonomiske tilsyn til grund. Det vil sige, at socialtilsynet ikke skal føre
tilsyn med efterskolernes økonomi. Der kan være ganske særlige tilfælde,
f.eks. hvis der på en efterskole er et stort antal anbringelser og socialtilsynet i
øvrigt har andre oplysninger vedr. efterskolens økonomi, som giver anledning
til bekymring. I de tilfælde kan det være relevant for socialtilsynet at vurdere
sammenhængen mellem anbringelserne og efterskolens økonomi generelt.
Socialtilsynet må her foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det i den si-
tuation giver mening, at føre et særskilt økonomisk tilsyn.”
I det konkrete tilfælde var der et meget stort antal anbringelsespladser, og der var mis-
tanke om, at der skete misbrug af offentlige midler, ved at takstindtægterne finansierede
skoledelen. Tilsynet foretog derfor en undersøgelse af skolens økonomi.
Det er tilsynets vurdering, at det vil være afgørende for kvaliteten, at socialtilsynet efter
en konkret vurdering – såfremt der er forhold, der giver anledning til bekymring – får mu-
lighed for at undersøge sammenhængen mellem anbringelserne og skolens økonomi. Til-
svarende gør sig gældende i relation til de ledelsesmæssige- samt organisatoriske forhold.
Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at Undervisningsministeriet i praksis ikke vurderes at
føre det fornødne tilsyn.
Socialtilsyn Midt vurderer, at det mangelfulde tilsyn er særlig problematisk i relation til
skoler, som har specialiseret sig i alene at tilbyde anbringelsespladser i relation til skole-
ophold, idet disse må sidestilles med øvrige sociale tilbud.
Tilsynet kan endvidere henvise til et beslægtet område, idet der eksisterer en lang række
større eller mindre sociale tilbud, der samtidig driver en intern skole. Disse tilbud er tilsva-
rende efterskoler mv. underlagt et dobbelttilsyn jf. tilsynet med skoledelen. Disse tilbud
ses imidlertid ikke omfattet af lovforslaget.
3. Bemærkninger vedrørende socialtilsynets fondsmyndighedsrolle
Socialtilsyn Midt støtter de ændringsforslag som lovforslaget beskriver, idet der er et stort
behov for at få præciseret fondsmyndighedsrollen i lovgrundlaget. Lovforslaget præciserer
imidlertid ikke fondsmyndighedsrollen i fornødent omfang, hvilket efterlader socialtilsyne-
ne med en række uafklarede problemstillinger. Dette er af betydning for tilbuddenes rets-
sikkerhed.
Lovforslaget angiver, at tilsynet med fonde bør samles hos én myndighed, hvilket vil bety-
de et mere målrettet og smidigt fondstilsyn. Dette sker ved, at én myndighed har det
samlede overblik over fondens ledelsesmæssige og økonomiske forhold, og at fonden ikke
risikerer et dobbelttilsyn.
Det er Socialtilsyn Midts vurdering, at der aktuelt kun er én fondsmyndighed, socialtilsy-
net, idet størstedelen af alle fondene allerede er undtaget fondslovene og derfor er under-
lagt socialtilsynet som fondsmyndighed.
Side 5
118
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0119.png
Civilstyrelsen har ikke en fondsmyndighedsrolle i relation til disse fonde. Det eneste områ-
de, hvorpå Civilstyrelsens ”tilsyn” kan betragtes som overlappende, er ved konkrete afgø-
relser om undtagelse af fonde fra lov om fonde og visse foreninger.
Socialtilsyn Midt kan ikke genkende, at der eksisterer et dobbelttilsyn i relation til ledel-
sesmæssige og økonomiske forhold, idet Civilstyrelsen ikke tager stilling til disse forhold i
vurderingen af sagerne.
Det har hidtil været uklart, hvorvidt det er Civilstyrelsen, der skal vurdere, hvorvidt fon-
dene omfattes af en af undtagelsesbestemmelserne eller om det er socialtilsynene selv,
der kan foretage denne vurdering ex lege. Praksis har udviklet sig således, at Civilstyrel-
sen alene skal involveres, hvis der skal træffes en konkret afgørelse jf. lov om fonde og
visse foreninger § 1, stk. 5, hvilket har vist sig at omfatte hovedparten af fondene, idet
fondslovenes undtagelsesbestemmelser oftest ikke rummer den specifikke tilbudstype, der
er tale om.
Undtagelsesbestemmelserne har meget specifikke krav til, hvornår fonden er omfattet og
dermed undtaget fra loven. Praksis fra Civilstyrelsen viser, at det reelt alene er lov om
fonde og visse foreninger § 1, stk. 4, nr. 7, der anvendes som undtagelsesbestemmelse.
Bestemmelsen anvendes alene, hvis der er en driftsoverenskomst med en kommu-
ne/region, og det i vedtægten er bestemt, at det offentlige beslutter, hvad overskydende
midler skal anvendes til i tilfælde af fondens opløsning. Meget få fonde er omfattet af den-
ne undtagelsesbestemmelse, og det vil således tilsvarende være i meget få tilfælde, at
socialtilsynet vil kunne undtage fondene ex lege.
Lovforslaget har som formål at sikre, at der fremadrettet ikke er et dobbelttilsyn, men at
fondstilsynsrollen alene er placeret hos socialtilsynet. Lovforslaget angiver, at alle fonde
omfattet af lov om socialtilsyn, generelt bør omfattes af fondslovenes undtagelsesbe-
stemmelser, uden at der skal træffes konkret afgørelse herom i hvert enkelt tilfælde. Hvis
en fond er godkendt af socialtilsynet efter Lov om socialtilsyn § 5, stk.1, skal socialtilsynet
i kraft af en godkendelse af tilbuddet være fondens tilsynsmyndighed, og fonden vil såle-
des være undtaget af fondslovene jf. de generelle undtagelsesbestemmelser.
Socialtilsyn Midt vurderer, at de tiltag, der foreslås, ikke løser problemstillingen vedr. et
overlap mellem Civilstyrelsens og socialtilsynets fondstilsyn. Lovforslaget indebærer alene,
at det i lovgrundlaget præciseres, at socialtilsynets fondstilsyn er et betryggende fondstil-
syn, hvilket allerede kan udledes. Når Civilstyrelsen træffer en konkret afgørelse om at
undtage en fond fra loven, jf. lov om fonde og visse foreninger § 1, stk. 5, lægger Civilsty-
relsen vægt på, om socialtilsynet fører et betryggende tilsyn med fonden. En præcisering
heraf i lovgrundlaget er hensigtsmæssig. Det ændrer dog ikke på, at Civilstyrelsen fortsat
vil skulle træffe en konkret afgørelse om at undtage fonden, hvis fonden ikke allerede er
omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne.
Ændringen af Lov om socialtilsyn § 15, stk. 1 indebærer ikke, at fonden i medfør af denne
bestemmelse, er undtaget fondsloven. Bestemmelsen angiver blot, at socialtilsynet kun
kan godkende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, der er oprettet som fonde, og som er undta-
get fra lov om fonde og visse foreninger mv., hvis tilbuddet er lovligt etableret som fond.
Side 6
119
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0120.png
Herved forudsættes det, at fonden allerede er undtaget, men det angives ikke, at fonden
er undtaget i medfør af bestemmelsen som ”lex specialis.”
Hvis fondstilsynet skal gøres mere smidigt på dette område, kræves efter Socialtilsyn
Midts vurdering en ændring af fondslovene, således at undtagelsesbestemmelserne heri
tilføjes en bestemmelse som angiver, at fonde og andre selvejende institutioner, der er
omfattet af lov om socialtilsyn, er undtaget fondsloven. Socialtilsynene vil følgende kunne
tage stilling til spørgsmålet ex lege, uden at skulle involvere Civilstyrelsen.
Det er som angivet i lovforslaget (fortsat) Civilstyrelsen som permutationsmyndighed, der
skal godkende væsentlige vedtægtsændringer samt sammenlægning og opløsning af fon-
dene. Lovforslaget søger at præcisere den eksisterende praksis om, at der her er krav om
socialtilsynets forudgående tilladelse, hvilket Socialtilsyn Midt bifalder.
Det har i praksis været vanskeligt for socialtilsynet at godkende f.eks. væsentlige ved-
tægtsændringer eller opløsning af fonde, idet lovgrundlaget ikke angiver, hvilke forhold
tilsynet skal tage i betragtning. Det er alene Civilstyrelsen, som er bekendt med praksis
på området.
Tilsynet finder det hensigtsmæssigt, hvis lovgrundlaget fremadrettet tager stilling til, hvil-
ke forhold tilsynet skal tage i betragtning i vurderingen. Af hensyn til socialtilsynets faglige
forudsætninger anbefales det, at socialtilsynet alene skal vurdere jf. socialtilsynsmæssige
overvejelser, men at det er Civilstyrelsen, der foretager den fondsretlige vurdering. Her-
ved undgås en uhensigtsmæssig dobbeltsagsbehandling og lange sagsbehandlingstider, da
det bliver den myndighed, der har den specifikke fagkundskab, der tager stilling til
spørgsmålet.
Socialtilsyn Midt oplever i praksis en principiel problemstilling omkring enkelte tilbud op-
rettet som selvejende institutioner, som ikke har en formue, idet vedtægten angiver, at
egenkapitalen ved oprettelsen var 0 kr., eller hvor bestyrelsessammensætningen ikke ef-
terlever de fondsretlige krav om uafhængighed af stifteren. Civilstyrelsen vil ikke kunne
træffe afgørelse om at undtage den selvejende institution fra fondsloven, da institutionen
ikke lever op til fondsbegrebet som formuleret i lov om fonde og visse foreninger § 1, stk.
2 (krav om eksistensen af en formue). Problemstillingen består i, at disse tilbud ikke kan
betragtes som fonde, hvilket (i teorien) indebærer, at institutionerne ikke er omfattet af et
fondstilsyn. Socialtilsyn Midt har oplevet, at tilbud i forbindelse med en ny-ansøgning, har
afvist at efterkomme krav om egenkapital (10.000 kr. jf. Civilstyrelsens praksis), med
henvisning til, at der ikke gælder et formuekrav mv. for selvejende institutioner, samt at
selvejende institutioner ikke behøver at være en fond.
Tilsynet med disse typer selvejende institutioner adskiller sig således (i teorien) fra tilsy-
net med fonde. Herved opstår en mulighed for at omgåelse af de fondsretlige krav til bl.a.
bestyrelsens sammensætning, adskillelse af økonomi mv. Dette udgør en meget væsentlig
problemstilling, idet det alene er 10.000 kr. som adskiller disse selvejende institutioner fra
at være underlagt strengere fondsretlige krav. Tilsynet oplever, at enkelte tilbud søger at
udnytte disse forhold. Socialtilsyn Midt anbefaler derfor, at lovgrundlaget (evt. i bekendt-
gørelse/vejledning) fremadrettet præciserer, at alle fonde og øvrige selvejende institutio-
Side 7
120
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0121.png
ner, er underlagt socialtilsynets fondsmyndighed, og at disse institutioner for at kunne
betragtes som lovlige fonde i medfør af Lov om socialtilsyn § 15, stk. 1, skal efterleve
grundlæggende fondsretlige krav.
Socialtilsyn Midt anbefaler endvidere, at lovgrundlaget fremadrettet tager stilling til, hvilke
øvrige fondsretlige grundsætninger, der er gældende. F.eks. reglerne omkring inhabilitet i
bestyrelsen, krav til antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen, hvis der
er indikation på, at ét uafhængigt bestyrelsesmedlem ikke er tilstrækkeligt mv. Dette har i
praksis vist sig at være en mangel.
Socialtilsyn Midt anbefaler også, at lovgrundlaget fremadrettet tager stilling til, i hvilket
omfang socialtilsynet er fondsmyndighed for fonde, med accessorisk virksomhed, f.eks.
ved drift af virksomhed, som falder uden for serviceloven (ex. skoledrift i form af f.eks.
STU, erhvervsdrift mv.).
Socialtilsyn Midt ønsker endeligt, at lovgrundlaget præciserer, hvorledes det fondsretlige
tilsyn med fondens økonomi skal gennemføres i praksis. Der henvises til lov om socialtil-
syn § 15, stk. 5, nr. 1 og 2, samt den foreslåede bestemmelse i det nye stk. 8, vedrøren-
de indhentning af oplysninger i forbindelse med det fondsretlige tilsyn. Socialtilsyn Midt
vurderer, at hvis det skal være muligt at føre fondsretligt økonomisk tilsyn som angivet i
Lov om socialtilsyn § 15 stk. 5, så er tilsynet nødt til at have to regnskaber fra fondene
eller en opdeling af regnskabet på de aktiviteter, som er omfattet af hhv. lov om socialtil-
syn, samt anden aktivitet, ex. drift af intern skole.
4. Bemærkninger til lovforslaget vedrørende ændringer i socialtilsynsbekendtgø-
relsen vedr. indsendelse af årsbudgetter
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at fristen for indsendelse af tilbuddenes
årsbudgetter ændres fra den 1. oktober til den 1. november, af hensyn til kommunernes
frister for behandling af budgetter.
Socialtilsyn Midt finder ændringen relevant for de offentlige tilbud. Tilsynet mener dog, at
fristen for de private tilbud ikke bør ændres, da tilsynet ikke vil have mulighed for at god-
kende alle budgetter inden 1. januar, hvis alle tilbud først skal indsende budgetter til den
1. november. Det skal hertil bemærkes, at det alene er de private tilbud der efterspørger
en godkendelse inden 1. januar.
Socialtilsyn Midt foreslår i stedet en differentieret løsning, hvor de private tilbud skal ind-
sende årsbudget til godkendelse senest den 1. oktober, mens de kommunale først skal
indsende deres årsbudget den 1. december. Dermed tages der højde for begge områders
behov.
5. Bemærkning vedrørende præcisering omkring tilbuddenes økonomi
Som udgangspunkt finder Socialtilsyn Midt det positivt, at omfanget af det økonomiske
tilsyn ikke ændres med forslaget. Det økonomiske tilsyn er bl.a. vigtigt i et borger- og
gennemsigtighedsperspektiv. Det er vigtigt for borgeren, at tilbuddet bruger dets økonomi
hensigtsmæssigt til fordel for borgeren. Det er endvidere vigtigt for handlekommunen, at
Side 8
121
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0122.png
der er transparens og gennemsigtighed med tilbuddets økonomi. Det vil være en stærk
svækkelse af det samlede sociale tilsyn med private og offentlige tilbud, hvis omfanget af
det økonomiske tilsyn svækkes.
Det følger af lovændringen, at der skal ske ændringer i socialtilsynsbekendtgørelsen. Hertil
har Socialtilsyn Midt følgende bemærkninger:
Socialtilsyn Midt vurderer, at der fortsat bør være en form for tilbagemelding til tilbuddene
vedrørende budgetter og årsrapporter, omhandlende tilbuddenes bæredygtighed, gen-
nemsigtighed og den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen.
Derudover vurderer Socialtilsyn Midt, at det er helt centralt, at socialtilsynet fortsat har
mulighed for at notere forhold om tilbuddets økonomi på Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt
vurderer, at denne mulighed hidtil i mange tilfælde har ført til dialog mellem socialtilsynet
og tilbuddet og dermed færre formelle sanktioner.
Tilsynet finder det fornuftigt, at der skabes sammenhæng mellem budget- og regnskabs-
tal. I dag er det sådan, at der er forskel på detaljeringsgraden mellem budgetindberetnin-
gen og årsregnskabsindberetningen. F.eks. fremgår borgerrelaterede omkostninger ikke af
årsrapportnøgletal. Der bør i årsrapporten indberettes nøgletal for alle hovedposter fra
budgetskemaet.
Det er socialtilsynet vurdering, at der bør være sanktionsmuligheder i forhold til de tilfæl-
de, hvor et tilbuds regnskab afviger væsentlig i forhold til den kvalitet (udgiftsniveau), der
er godkendt i budgettet.
Socialtilsyn Midt finder det acceptabelt, at indikatorerne og scoringen i kvalitetsmodellen
fjernes på det økonomiske tilsyn, idet scoringen hidtil ikke har været særlig informativ, da
der skulle scores på forhold, som i visse tilfælde ikke var relevante. Dette har ikke med-
virket til at fremme tilbuddenes forståelse for det økonomiske tilsyn. Der har været for
mange drøftelser om indvirkningen af scoringen på spindelvævet i stedet for drøftelser om
det reelle økonomiske indhold i tilbuddet.
Socialtilsyn Midt vurderer, at en tilbagemelding til tilbud og visiterende kommuner om
bæredygtighed, gennemsigtighed og den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgrup-
pen bør ske på en ensartet måde i de 5 socialtilsyn.
I socialtilsynsbekendtgørelsen lægges op til at forenkling af budgetskemaet. Budgetske-
maet for 2016 er udarbejdet som et samarbejde mellem private tilbud, KL, socialtilsynene
og Socialstyrelsen. Budgetskemaet blev tilgængeligt på Tilbudsportalen ultimo september
2015, hvorfor kun få tilbud på nuværende tidspunkt har anvendt det nye budget skema.
Dog har tilbagemeldinger fra tilbud, der har anvendt det reviderede budgetskema været
positive, idet skemaet var enkelt at bruge, samtidigt med at det gav socialtilsynet en for-
bedret gennemskuelighed i tilbuddenes økonomi.
Midtvejsevalueringen er tilsyneladende baseret på et udfaset budgetskema. Socialtilsyn
Midt er af den opfattelse, at en revision af budgetskemaet først bør ske efter budget 2017
er indsendt til godkendelse.
Side 9
122
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0123.png
Socialtilsyn Midt oplever, at budgetskemaerne fortsat bør være på 2 forskellige skemaer,
som er målrettet enten mod de private tilbud eller de offentlige tilbud.
Hvis der skal ske en forenkling af budgetskemaerne, bør der lægges stor vægt på, at der
for socialtilsynene er mulighed for at kunne kontrollere og vejlede tilbuddene i den øko-
nomiske bæredygtighed, gennemsigthed og det fornødne kvalitet i forhold til pris og mål-
gruppe.
Socialtilsyn Midt finder det ønskeligt, at tilbuddene skal oplyse tilsynet en pris (pr. plads) i
budgetskemaet, når tilsynene skal tage stilling til kvalitet i forhold til prisen jf. lovændrin-
gen. I dag kan tilbuddene nøjes med at oplyse en samlet omsætning for tilbuddet. Derfor
er det svært dels at give en ordentlig og argumenteret indstilling på forholdet mellem pris
og kvalitet og dels at kontrollere årsbudgettet.
6. Bemærkninger til lovforslaget vedrørende udstedelse af påbud
Socialtilsyn Midt vurderer, at der allerede i den gældende lov samt i medfør af proportio-
nalitetsprincippet kan udledes et krav om, at der alene kan udstedes påbud, når forholde-
ne i det enkelte tilbud giver anledning hertil. For så vidt synes det ikke afgørende at præ-
cisere området yderligere.
7. Bemærkninger til lovforslaget vedrørende skærpet tilsyn
Socialtilsyn Midt vurderer, at den foreslåede mulighed for at træffe afgørelse om skærpet
tilsyn for en periode på mindre end 3 måneder, i princippet er en hensigtsmæssig æn-
dring. Hertil skal bemærkes, at loven reelt ikke indebærer ændringer, der ikke allerede
gælder i medfør af proportionalitetsprincippet. Heraf kan udledes, socialtilsynet er forplig-
tet til at bringe det skærpede tilsyn til ophør, hvis de udstedte påbud er opfyldt inden det
skærpede tilsyn udløber.
Socialtilsyn Midt genkender ikke behovet for at kunne træffe en afgørelse for mindre end 3
måneder, hvilket skyldes, at tilsynets erfaring med skærpet tilsyn snarere viser et behov
for at kunne træffe afgørelse om skærpet tilsyn for en længere periode end 3 måneder, da
forholdene – når der træffes afgørelse om skærpet tilsyn – er af en sådan massiv og pro-
blematisk karakter, at det allerede inden afgørelse træffes i sagen, er åbenlyst, at tilbud-
det ikke kan nå at efterleve de udstedte påbud inden for den angivne tremåneders perio-
de. Manglerne er ofte så massive, at det ikke vurderes tilstrækkeligt at udstede enkeltstå-
ende påbud. Omvendt vurderes det, at tilbuddet
kan
og
vil
efterleve et påbud, hvorfor der
ikke er grundlag for at inddrage godkendelsen.
Det kan være vanskeligt at afklare præcist, hvor længe der går, før et påbud er opfyldt.
Konsekvensen ved at træffe en afgørelse for f.eks. 1 måned kan således være, at socialtil-
synene kommer til at træffe flere efterfølgende afgørelser om forlængelse af det skærpede
tilsyn, hvilket forstyrrer det arbejde tilbuddet er i gang med, med henblik på at efterleve
udstedte påbud. Det er endvidere omkostningsfyldt jf. socialtilsynets sagsbehandling.
Udgifterne for socialtilsynene ved et skærpet tilsyn er allerede i dag markant højere, end
den takst tilsynene hidtil har haft mulighed for at opkræve. At der sker en regulering på
Side 10
123
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0124.png
dette område finder Socialtilsyn Midt positivt. Men ændringen fra 25 % for 3 måneder til
10 % for én måned, dækker ikke de faktiske udgifter som er forbundet med arbejdet ved
et skærpet tilsyn. Procenten kan med fordel hæves til 20 % pr. måned.
8. Bemærkninger til lovforslaget vedrørende opsættende virkning
Socialtilsyn Midt vurderer, at lovgivningen allerede indeholder velfungerende regler, der
giver socialtilsynet mulighed for at tillægge en klage opsættende virkning. Såfremt tilsynet
afviser at tillægge klagen opsættende virkning, kan tilsynets afgørelse herom påklages
særskilt til Ankestyrelsen. Det er tilsynets erfaring, at Ankestyrelsens afgørelse i disse
sager foreligger meget hurtigt, og inden den fastsatte dato for godkendelsens ophør op-
rinder.
Socialtilsyn Midt træffer alene afgørelse om inddragelse af tilbuddets godkendelse, når det
er absolut nødvendigt. Tilbuddet har som udgangspunkt fået mulighed for at rette op på
manglerne, enten ved udstedelse af enkeltstående påbud eller ved skærpet tilsyn. Det
følger af bekendtgørelse om socialtilsyn § 9, stk. 2, at afgørelse om påbud og skærpet
tilsyn alene anvendes, når der er en berettiget forventning til, at tilbuddet
kan
og
vil
rette
op på manglerne. Hvis det modsatte er tilfældet, skal socialtilsynet i stedet træffe beslut-
ning om at inddrage tilbuddets godkendelse. Der kan med andre ord være gået meget
lang tid fra at tilsynet identificerer problemstillingerne, til en afgørelse om inddragelse af
godkendelsen træffes. Den foreslåede ændring af reglerne omkring opsættende virkning
indebærer, at inddragelsesprocessen forlænges yderligere, idet erfaringerne viser, at An-
kestyrelsens sagsbehandlingstid i nogle tilfælde strækker sig i op til halvandet år.
Lovforslaget angiver, at alle afgørelser har opsættende virkning, med mindre socialtilsynet
eller Ankestyrelsen vurderer, at der er særlige omstændigheder, der kræver, at godken-
delsen ophører straks. Dette vil kunne være tilfældet, hvis der er forhold, der giver anled-
ning til bekymring for borgernes sikkerhed, sundhed og lignende.
Det fremgår ikke klart, hvorvidt socialtilsynet i disse tilfælde fortsat vil kunne fastsætte en
frist for godkendelsens ophør jf. bekendtgørelsen § 4, stk. 2, eller om det forudsættes, at
der altid vil være tale om sådanne særlige forhold, at godkendelsen skal ophøre med øje-
blikkelig virkning jf. § 4, stk. 3.
Som lovforslaget er formuleret, vil det alene være i meget få tilfælde, at godkendelsen vil
kunne ophøre straks.
De foreslåede ændringer indebærer, at der fremadrettet tages mere hensyn til tilbuddene,
end der tages hensyn til de borgere, som allerede har boet under kritisable forhold i me-
get lang tid.
Lovforslaget angiver, at såfremt socialtilsynet træffer afgørelse om, at godkendelsen skal
ophøre straks, kan afgørelsen ikke påklages særskilt til Ankestyrelsen. Denne ændring
vurderes i høj grad at stille tilbuddene ringere set i forhold til gældende praksis. Der hen-
vises igen til Ankestyrelsens meget lange sagsbehandlingstid.
Socialtilsyn Midt kan som følge af ovenstående, ikke tilslutte sig lovforslaget.
Side 11
124
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0125.png
9. Øvrige bemærkninger
Det følger af praksis fra Ankestyrelsen, at aflastning efter Lov om social service § 84 ikke
kræver godkendelse af socialtilsynet, når ydelsen leveres som en integreret del af et tilbud
som er omfattet af Lov om socialtilsyn § 4, stk. 1. Begrundelsen herfor er, at disse tilbud
ikke kræver en specifik godkendelse. Derfor skal socialtilsynet ikke som ved f.eks. aktivi-
tets- og beskæftigelsestilbud efter Lov om social service §§ 103 og 104, godkende og føre
tilsyn med disse tilbud, når de leveres i eller af et tilbud omfattet af lov om socialtilsyn, §
4, stk. 1.
Socialtilsyn Midt bemærker, at aflastning efter § 84 ofte leveres i kortere eller længere
perioder i de tilbud omfattet af Lov om socialtilsyn. Det gælder både sociale tilbud og ple-
jefamilier. Formålet med § 84 er at aflaste ægtefæller og øvrige pårørende, og aflastnin-
gen sker således på baggrund af de pårørendes behov, ikke borgerens. Der er således,
når der er tale om børn, ikke krav om gennemførelse af en § 50 undersøgelse før ydelsen
kan bevilges.
§ 84 anvendes i praksis også i tilfælde, hvor borgeren har en omfattende funktionsned-
sættelse, og derfor har behov for særlig omsorg og støtte. Det er tilsynets vurdering, at §
84 i stor stil anvendes som et fleksibelt alternativ til aflastning efter § 52, stk. 3, nr. 5, i
en generel godkendt plejefamilie eller på et opholdssted eller døgninstitution jf. § 66, stk.
1, nr. 1-3, 5 og 6. Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for voksne. Dette udgør jf.
tilsynets vurdering en væsentlig problemstilling, idet ydelsen til disse borgere bør være
underlagt en tilsvarende kvalitetskontrol som hvis borgerne var anbragt/visiteret efter den
rigtige bestemmelse.
Socialtilsyn Midt skal derfor anbefale, at lovgrundlaget præciserer, at ydelser efter § 84
(jf. § 44) omfattes af socialtilsynets godkendelses- og tilsynskompetence, såfremt det le-
veres i et tilbud, omfattet af lov om socialtilsyn § 4, stk. 1.
Side 12
125
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0126.png
Bilag 1.
Mail fra Undervisningsministeriet
Side 13
126
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0127.png
Bilag 2.
Mail fra Socialstyrelsen
Side 14
127
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0128.png
Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nord
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Den 17-08-2016
Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14
Postadresse:
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 7233 6930
[email protected]
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn
og lov om social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen)
Socialtilsyn Nord takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående
lovforslag.
Socialtilsyn Nord ser som udgangspunkt meget positivt på det fremsatte lovforslag.
Socialtilsynets bemærkninger til lovforslaget følger nedenfor.
Ad 1 – Botilbudslignende tilbud etableret i boliger efter lov om leje
Det foreslås med bestemmelsen, at botilbudslignende tilbud, hvor der er indgået en
lejekontrakt efter lov om leje, bliver omfattet af socialtilsynets kompetence, hvis de
øvrige betingelser i § 4 stk. 1 nr. 3 er opfyldt. Det sker ved, at betingelsen om
visitation udgår af bestemmelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det på den måde sikres, at disse
botilbudslignende tilbud, der indholdsmæssigt kan sidestilles med tilbud efter
servicelovens § 107 og § 108, også bliver omfattet af socialtilsynet.
Ved gennemgang af det fremsatte lovforslag, mener Socialtilsyn Nord imidlertid at
kunne udlede, at der er botilbud, der fortsat ikke vil blive omfattet af Socialtilsynets
kompetence efter lovændringen. Dette på trods af, at der er tale om tilbud, der
indholdsmæssigt kan sidestilles med § 107 og § 108.
Det drejer sig overordnet om to typer af boliger:
a) Almene ældreboliger ejet af boligselskab
b) Almene boliger, der ikke er ældreboliger (almene familie- og ungdomsboliger)
Ad a) - Almene ældreboliger ejet af boligselskab
Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at ændringen skal
forstås således, at hvor boligen udlejes i overensstemmelse med lov om leje af en
privat udlejer, og de øvrige betingelser i litra b-d er opfyldt, omfattes tilbuddet af
socialtilsynets kompetence.
128
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0129.png
Side 2
Det er ved telefonsamtale med fuldmægtig Mads Plovgaard Lehm af den 11. juli
2016 oplyst, at denne udlejning er begrænset til lejemål efter lov om leje (lejeloven)
og ikke omfatter lejemål efter lov om leje af almene boliger (almenlejeloven).
Det indebærer, at selv om loven ændres, vil almene boliger, som er ejet af en
boligorganisation, og hvor borgeren ikke visiteres af kommunen, fortsat ikke vil være
omfattet af § 4 stk. 1 nr. 3.
Disse boligformer var ikke før lovændringen omfattet af Socialtilsynets kompetence,
idet der ikke var tale om kommunal visitation til boligerne. Med lovforslaget udgår
betingelsen om visitation fra bestemmelsen, men af bemærkningerne til ændringen
fremgår, at det alene er lejemål efter lejeloven, der tiltænkes omfattet med den nye
ændring. Det betyder, at lejemål efter almenlejeloven fortsat ikke omfattes af
socialtilsynets kompetence.
Det bemærkes i den forbindelse, at Socialtilsyn Nord er bekendt med eksempler på
tilbud, hvor en kommune – efter uformel aftale med et boligselskab -henviser
borgere til almene boliger, hvorefter boligselskabet indgår lejekontrakt med borgeren
efter almenlejeloven. Disse tilbud er ikke aktuelt omfattet af socialtilsynenes
kompetence, selv om de øvrige betingelser i § 4 tk. 1 nr. 3 litra b – d er opfyldt.
Det skyldes, at § 4 stk. 1 nr. 3 litra a ikke er opfyldt i relation til disse tilbud: Inden
lovændringen fordi der ikke er kommunal anvisningsret og ikke sker egentlig
visitation. Efter lovændringen fordi der ikke er tale om en lejekontrakt efter lov om
leje.
Ovenstående indebærer, at ændringens formål – at sikre, at alle private og offentlige
tilbud, der kan sidestilles med botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 omfattes af
socialtilsynet – kun delvist opfyldes med det fremsatte forslag.
Ad b) - Almene boliger, der ikke er ældreboliger (familie- og ungdomsboliger)
Bestemmelsen i § 4 stk. 1 nr. 3 litra a angiver, at det er en betingelse, at
”tilbuddet
leveres til beboere i plejeboliger eller lignende boformer”.
Det er ikke med det
fremsatte lovforlag foreslået at ændre denne passus eller den hidtidige fortolkning af
denne del af bestemmelsen.
Det fremgår af
lovforslag til lov om socialtilsyn, at der med ”plejeboliger eller lignende
boliger”
kan være tale om plejehjem m.v. efter servicelovens § 192, plejeboliger
omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap og tilsvarende boliger.
Det følger af almenboliglovens § 5 stk. 2, at plejeboliger er almene ældreboliger,
hvortil der hører serviceareal for personer med behov for indsats efter serviceloven.
129
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0130.png
Side 3
Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at ”plejeboliger
og lignende boliger”
på baggrund
af ovenstående ikke kan udstrækkes til at omfatte hhv. almene familieboliger og
almene ungdomsboliger.
Socialtilsyn Nord forstår reglerne, forarbejderne og foreliggende praksis således, at
der med ”plejeboliger
eller lignende boliger
” som altovervejende udgangspunkt vil
være tale om almene ældreboliger, jf. almenboliglovens § 105 stk. 1 og 2.
Dette underbygges endvidere af, at registreringen af botilbud, der opfylder § 4 stk. 1
nr. 3, i praksis godkendes og registreres på Tilbudsportalen, enten som
almenboliglovens § 105 stk. 1 eller som § 105 stk. 2.
Socialtilsyn Nords erfaring er imidlertid, at der i praksis findes botilbud, der ikke er
omfattet af Socialtilsynets kompetence, fordi litra a ikke er opfyldt. Dette på trods af,
der er tale om almene boliger, hvortil kommunen visiterer de pågældende borgere,
og på trods af, at bestemmelsens øvrige betingelser, jf. litra b-d, er opfyldt.
Det skyldes, at boligmassen ikke er opført med støtte til almene ældreboliger, men
derimod som almene familieboliger, jf. almenboliglovens 3, eller almene
ungdomsboliger, jf. § 4.
Disse tilbud vil med lovforslaget fortsat ikke være omfattet af Socialtilsynets
kompetence, trods dét at målgruppen er den samme som med lovforslaget ønskes
favnet af lovændringen.
Socialtilsyn Nord mener i øvrigt, at der kan rejses spørgsmål ved, om der foreligger
den fornødne hjemmel for kommunerne til at drive botilbud svarende til § 107/§108-
målgruppe i hhv. almene ungdoms- og familieboliger.
Det bemærkes endvidere til ovenstående, at lovforslaget indebærer en nødvendig
ændring af registeringen af denne type tilbud. Aktuelt registreres botilbudslignende
boformer jf. § 4 stk. 1 nr. 3 på Tilbudsportalen som enten § 105 stk. 1 eller § 105 stk.
2. Botilbud efter lejeloven vil efter lovændringen skulle registreres på anden vis.
Endeligt bemærkes at Socialtilsyn Nord har konstateret flere tilfælde, hvor
friplejeboliger målrettes og benyttes til borgere, der normalt bor i §§ 107 og 108
botilbud. Socialtilsyn Nord finder det problematisk at friplejeboliger, der anvendes til
denne målgruppe fortsat ikke er omfattet af lov om Socialtilsyn.
Ad 2 - Fondsmyndighed
Socialtilsyn Nord genkender den beskrevne aktuelle uhensigtsmæssige praksis med
dobbelt sagsbehandling og uklarhed om kompetenceafgrænsning i forhold til
Civilstyrelsens myndighed. Socialtilsyn Nord imødeser derfor en højere grad af
klarhed på området.
130
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0131.png
Side 4
Socialtilsyn Nord mener i den forbindelse, at det er vigtigt, at Social- og
Indenrigsministeren benytter sig af lovforslagets mulighed for at fastsætte nærmere
regler om socialtilsynets sagsbehandling i forhold til fonde med henblik på at skabe
så høj en grad af klarhed som muligt.
Ad 3 - Økonomi
Socialtilsyn Nord har bemærkninger til følgende i lovforslagets pkt. 2.6
a) Kvalitetsmodellen
b) Budgetskemaet
c) Socialtilsynets rolle ift. evt. revisionspåtegninger
a) Kvalitetsmodellen
I forbindelse med at økonomi udgår af kvalitetsmodellen, mener Socialtilsyn Nord, at
særligt kriterium 12, herunder indikator 12 a, bør reguleres i den kommende revision
af bekendtgørelsen.
b) Budgetskemaet
Socialtilsyn Nord er enig i, at der er behov for et enkelt budgetskema til brug for det
økonomiske tilsyn, men mener, at budgetskema 2016 aktuelt opfylder dette behov.
Budgetskema 2016 blev udarbejdet med netop det formål at forenkle det oprindelige
budgetskema for socialtilsynene. Budgetskemaet blev udarbejdet i et samarbejde
mellem KL, interesseorganisationer for de private tilbud, socialtilsynene og
Socialstyrelsen.
Budgetskemaet 2016 blev først tilgængeligt på Tilbudsportalen september 2015,
hvorfor flertallet af tilbud endnu ikke har haft lejlighed til at anvende det. Socialtilsyn
Nord har imidlertid modtaget positive tilbagemeldinger på budgetskemaet fra de
tilbud, der har benyttet det. Socialtilsyn Nord vil derfor opfordre til, at udformningen
af et nyt budgetskema medtager erfaringerne fra det netop reviderede budgetskema.
Socialtilsyn Nords mener, det reviderede budgetskema 2016 har den fornødne
enkelthed for tilbuddene, samtidig med det sikrer den fornødne gennemskuelighed i
tilbuddenes økonomi. Socialtilsyn Nords mener, at en yderligere forenkling af
budgetskema 2016 vil kunne indebære en risiko for, at der ikke er det tilstrækkelige
grundlag til at vurdere tilbuddets økonomiske kvalitet, jf. ny § 6 stk. 3.
c) Socialtilsynets rolle i forhold til eventuelle revisionspåtegninger
Socialtilsyn Nord er enig i, at socialtilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle
revisionspåtegninger, medmindre der er konkret grund til andet. Socialtilsyn Nord
finder dog, at socialtilsynets rolle kan være uklar i netop de tilfælde, hvor der er
denne konkrete grund ”til andet.”
131
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0132.png
Side 5
Socialtilsyn Nord har i flere tilfælde konstateret manglende revision af regnskaber og
årsrapporter, manglende dokumentation for udført revision, manglende beskrivelser i
revisionsprotokollat om, hvad revisionen har omfattet og manglende kendskab til den
lovgivning, der regulerer disse virksomheder.
I disse tilfælde er det ikke altid klart, hvilke handlemuligheder socialtilsynet har.
Socialtilsyn Nord har derfor et ønske om socialtilsynets handlemuligheder i disse
tilfælde omhandles i den kommende revision på området.
Ad 4 – Frist for budgetter
Det foreslås med bestemmelsen, at fristen for indsendelse af tilbuddenes budgetter
ændres fra den 1. oktober til den 1. november.
Socialtilsyn tilslutter sig ændringen for så vidt angår de offentlige tilbud, fordi det
imødekommer de udfordringer, disse har med at overholde fristen i dag.
For så vidt angår de private tilbud, mener Socialtilsyn Nord imidlertid, at fristen
fortsat bør være 1. oktober. Det skyldes, at private tilbud har en interesse i at få
deres driftsøkonomiske forudsætninger godkendt af socialtilsynet inden 1. januar.
Flere private tilbud medsender budgetgodkendelsen fra socialtilsynet i forbindelse
med, de udsender deres nye takster for efterfølgende år. Taksterne udmeldes til
anbringende kommuner primo december måned og senest ved årsskiftet, hvad der
fordrer en budgetgodkendelse i ultimo november.
Ændres tidsfristen for budgetindsendelse fra 1. oktober til 1. november vil det ikke
være muligt for socialtilsynene at godkende de fremsendte budgetter inden hverken
1. december eller 1. januar. Hertil vil der forventeligt medgå betydelige ressourcer til
at imødegå de private tilbuds ”rykkere” for budgetgodkendelse.
Øvrige bemærkninger
Socialtilsyn Nord har i de forløbne 2 år konstateret tilfælde, hvor plejefamilier, der har
fået afslag på generel godkendelse af Socialtilsynet, efterfølgende er blevet konkret
godkendt af en kommune med henblik på fortsat at kunne indgå i den kommunale
forsyning.
--o0o—
Ved spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til jurist Sarah Sieker
Juhlert på tlf. 72 33 69 92 eller e-mail
[email protected]
Med venlig hilsen
Sigrid Fleckner
Tilsynschef, Socialtilsyn Nord
132
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0133.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Fremsendes alene pr. e-mail til Mads Plovgaard Lehm ([email protected]) og Lone
Larsen ([email protected]) med kopi til [email protected]
Socialtilsyn Syd
Lindevej 5A
Bygning 6 & 7
5750 Ringe
Tlf. 7253 1900
[email protected]
www.socialtilsynsyd.dk
17-08-2016
Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov
om socialtilsyn (opfølgning på tilsynsreformen)
Social- og Indenrigsministeriet fremsendte den 7. juli 2016 udkast til forslag til lov
om ændring af lov om socialtilsyn i høring hos bl.a. Socialtilsyn Syd.
Socialtilsyn Syd har følgende konkrete bemærkninger til udkastet:
Bemærkninger til tilsyn med botilbudslignende boformer (pkt. 3)
Socialtilsyn Syd tager den foreslåede ændring til efterretning, men finder ikke, at
den er tilstrækkelig til opfyldelse af formålet med § 4, stk. 1, nr. 3; at tilbud, der ikke
opleves forskellige af borgerne, skal ligestilles for så vidt angår den kvalitetssikring,
som såvel personrettet som driftsorienteret tilsyn medfører.
Socialtilsyn Syd foreslår derfor, at § 4, stk. 1, nr. 3, litra b ændres fra ”hjælpen
udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat personale” til
”hjælpen udgår fra faste arealer og ydes af et fast tilknyttet personale”.
Dermed imødegås den udvikling, som Socialtilsyn Syd påpegede i høringssvar af
28. oktober 2015, hvoraf det fremgår, at kommunerne i praksis har påbegyndt en
omorganisering af sociale tilbud, således at støtte, der tidligere udgik fra
servicearealer knyttet til boligerne, nu udgår fra centrale enheder, hvorefter disse
botilbudslignende boformer ikke længere henhører under socialtilsynenes
tilsynskompetence.
Socialtilsyn Syd forudsætter, at Tilbudsportalen foretager de nødvendige tekniske
ændringer, f.eks. ved oprettelse af en tilbudstype, der benævnes
”botilbudslignende boform, hvor den primære ydelse gives efter lov om social
service § 85.”
Bemærkninger til tilsyn med tilbuddenes økonomi (pkt. 9 ff.)
Socialtilsyn Syd finder, at forslaget om at lade temaet økonomi udgå helt af
kvalitetsmodellen for både plejefamilier og sociale tilbud mod at de forhold,
socialtilsynene skal føre økonomisk tilsyn med, indsættes som selvstændigt stk. i §
6, er velegnet til opfyldelse af målet om forenkling, idet det økonomiske tilsyn
fortsat vil kunne varetages betryggende og - med den foreslåede ordning – mere
målrettet og med bedre ressourceudnyttelse.
Bemærkninger til frister for budgetindberetning
Socialtilsyn Syd kvitterer for, at fristen for budgetindberetning som anført af
Socialtilsyn Syd i vedhæftede bidrag til evaluering af tilsynsreformen fremrykkes til
1. november af hensyn til den offentlige budgetlægning. Den fremrykkede frist bør
som anført i forslaget efter Socialtilsyn Syds opfattelse gælde for såvel offentlige
som private tilbud.
Kontakt:
Sissel Schmidt
Jurist
Dir. tlf. 7253 1964
[email protected]
Side 1
133
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0134.png
Bemærkninger til ændring af perioden for skærpet tilsyn (pkt. 13)
Socialtilsyn Syd foreslår, at den fikserede periode på 3 mdr. bibeholdes, idet det
modsat ministeriets overvejelser ikke er Socialtilsyn Syds erfaring, at den er
uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde for lang.
Tværtimod er perioden i nogle tilfælde for kort; lov om socialtilsyn forudsætter, at
afgørelser om skærpet tilsyn er reserveret til de tilfælde, hvor tilbuddet via arbejde
med påbudte udviklingstiltag kan opnå den fornødne kvalitet.
Det er Socialtilsyn Syds erfaring, at afgørelser om skærpet tilsyn træffes på
baggrund af en række komplekse, bekymrende forhold, som tilbuddet har mulighed
for at rette op på, og som kan genoprettes inden for 3 mdr. Inden for denne periode
skal Socialtilsyn Syd således konstatere, om de påbudte udviklingstiltag opnås,
hvorfor 3 mdr. i praksis er en meget kort periode.
Hvis kvaliteten undtagelsesvis er og i forbindelse med tilsynsbesøg kan
konstateres genoprettet efter f.eks. 1 md. kan afgørelsen ophæves efter de
almindelige forvaltningsretlige regler.
Såfremt det allerede fra starten ligger klart, at det efter en eller to måneder vil
kunne konstateres, om et påbud er opfyldt eller vil blive det, er der efter Socialtilsyn
Syds opfattelse tale om et forhold af så isoleret karakter, at der i stedet bør træffes
en mindre indgribende afgørelse i form af et påbud, jf. også ministeriets
bemærkninger til pkt. 14 vedrørende proportionalitet.
Socialtilsyn Syd finder derfor, at den foreslåede lovændring ikke er en proportional
løsning på spørgsmålet om socialtilsynenes vurdering af, hvilken sanktion, der er
relevant i forhold til en given bekymring.
Bemærkninger til ændring af § 12, stk. 2, nr. 1 (pkt. 17)
Socialtilsyn Syd finder ikke, at den foreslåede sproglige justering løser den
væsentlige problemstilling, at den aktuelle oplysningspligt alene vedrører
ændringer i godkendelsesgrundlaget.
Socialtilsyn Syd foreslår derfor på ny, at oplysningspligten for tilbud, der er i drift,
udvides, således at tilbuddene forpligtes til af egen drift at give socialtilsynet
oplysninger af væsentlig betydning for tilbuddets generelle kvalitet.
Såfremt der alene er oplysningspligt for så vidt angår ændringer i
godkendelsesgrundlaget vil der f.eks. kunne finde bekymrende hændelser sted,
uden at tilbuddet af den grund er forpligtet til at oplyse socialtilsynene herom.
Der henvises i den forbindelse til Social- og Indenrigsministeriets svar til LOS af 4.
april 2016 vedrørende fortolkning af § 12.
Socialtilsyn Syd foreslår ligeledes, at oplysningspligten for tilbud, der søger om
godkendelse, udvides, således at tilbuddene forpligtes til af egen drift at give
socialtilsynet oplysninger af væsentlig betydning for vurderingen af tilbuddenes
mulighed for at levere den fornødne kvalitet.
Dette vil dels modsvare den foreslåede præcisering af dialogforpligtelsen i
forbindelse med godkendelse af nye sociale tilbud, dels sikre, at en afgørelse om
godkendelse kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for afgørelsen har været
urigtige.
Side 2
134
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0135.png
Bemærkninger til ændring af § 15, stk. 4 (pkt. 21)
Socialtilsyn Syd foreslår, at ”efter socialtilsynets forudgående tilladelse” ændres til
”efter socialtilsynets forudgående godkendelse”.
Såfremt en ændret systematik i begreberne i lov om socialtilsyn er tilsigtet ønsker
Socialtilsyn Syd en præcisering af, hvorfor der fremover skal gives tilladelse frem
for godkendelse.
Bemærkninger til ændring af § 19 (pkt. 27)
Der er ikke aktuelt teknisk muligt for socialtilsynene at registrere på
Tilbudsportalen, at der er truffet afgørelse om ophør, men at tilbuddet fortsat er i
drift, så en forudsætning for, at socialtilsynene kan udføre myndighedsopgaven i
overensstemmelse med den foreslåede ændring, er, at Tilbudsportalen foretager
de nødvendige tekniske ændringer.
Bemærkninger til ændring af § 24 (pkt. 28)
Socialtilsyn Syd er positiv over for, at det præciseres, at Socialstyrelsens
vejledningsopgave består i at bidrage til, at socialtilsynene arbejder på grundlag af
den aktuelt bedste viden på området.
Dermed sættes der fokus på effekten af den sociale indsats i forhold til den enkelte
borger, ligesom vigtigheden heraf understreges ved at lade spørgsmålet indgå på
bemærkningsniveau til lov om socialtilsyn.
Såfremt formålet med ændringen endvidere er en præcisering af, at
Socialstyrelsen kan deltage i tilsynsbesøg, jf. herved pkt. 10 i stemmeaftalen om
opfølgning på tilsynsreformen, fremstår det ikke umiddelbart tydeligt for Socialtilsyn
Syd, at der med lovforslaget skulle være skabt den fornødne klarhed vedrørende
spørgsmålet om videregivelse af oplysninger om borgerne, idet der fortsat ikke er
foretaget en afklaring af spørgsmålet om Socialstyrelsens deltagelse i tilsynsbesøg
og disse besøgs implikationer i forhold til oplysninger om de anbragte borgeres
personlige forhold, herunder omfanget af og proportionaliteten i indhentelse af
samtykke fra anbragte borgere og – for anbragte børns vedkommende – disses
forældremyndighedsindehavere/værger.
Der henvises herved til Datatilsynets høringssvar af 18. februar 2013 til lov om
socialtilsyn.
Desuden bemærkes det, at såfremt forslaget om at udvide Socialstyrelsens
opgave til at omfatte faglige undersøgelser fastholdes, forventer Socialtilsyn Syd,
at Socialtilsyn Syds deltagelse heri i et omfang, der henset til socialtilsynenes
hovedopgave er betydeligt, ledsages af direkte økonomisk kompensation fra
Socialstyrelsen, idet det næppe er lovgivers hensigt med evaluering af
tilsynsreformen, at faglige undersøgelser skal finansieres af stigninger i
socialtilsynenes tilsynstakster og dermed private og kommunale tilbuds
udgiftsniveau.
Bilag: Socialtilsyn Syds bidrag af 28. oktober 2015 til evaluering af tilsynsreformen.
Med venlig hilsen
Peter Bjerregaard Andersen
Tilsynschef
Side 3
135
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0136.png
Social- og Indenrigsministeriet
Sendes alene pr. e-mail til:
[email protected]
[email protected]
cc:
[email protected]
Dato: 16. august 2016
Sagsnr. 16/5414
Dir. tlf.: 72362966
Mail: [email protected]
Høringssvar vedr. udkast til forslag om lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om
social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen)
Socialtilsyn Øst har fra Social- og Indenrigsministeriet modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i
høring den 7. juli 2016.
Socialtilsyn Øst har følgende generelle bemærkninger til lovudkastet:
Socialtilsynet finder de tiltænkte ændringer positive. Men vi mener samtidig, at det er vigtigt, at
visse bestemmelser bliver præciseret - enten ved en mere uddybende beskrivelse eller ved æn-
dringer i formuleringerne. Imidlertid er der også bestemmelser i lovforslaget, som efter vores opfat-
telse ikke kan fungere i praksis, hvilket vil blive kommenteret nedenfor ved de enkelte bestemmel-
ser.
Socialtilsynet finder, at lovforslaget generelt er formuleret tvetydigt. Dette er problematisk, da der
er behov for tydelighed, således der ikke skabes unødvendig splittelse imellem tilbud og socialtil-
synene omkring forståelsen af loven. Samtidig vil tydeligere lovtekst kunne begrænse antallet af
ankesager til Ankestyrelsen.
Til de enkelte bestemmelser har Socialtilsyn Øst følgende bemærkninger:
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
Socialtilsyn Øst vurderer, at forslaget omkring efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler er hen-
sigtsmæssigt, idet der således undgås dobbelttilsyn. Imidlertid ser vi følgende problematikker:
Den 9. plads
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan det skal sikres, at socialtilsynet bliver kontaktet, når den
9. plads skal tages i brug, og hvem der skal skabe kontakten.
Socialtilsynet har ikke mulighed for at kunne kontrollere de enkelte skoler indenfor vores område,
og de enkelte anbringende eller visiterende kommuner er ikke nødvendigvis vidende om, hvor
mange andre kommuner, der har konkret godkendt skolen til en eller flere pladser.
Socialtilsyn Øst ∙ Anders Larsensvej 7 ∙ 4300 Holbæk ∙ www.socialtilsynost.dk
136
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0137.png
Socialtilsyn Øst anbefaler, at det er Undervisningsministeriet, der i deres tilsyn skal sikre, at den 9.
plads ikke bliver anvendt uden godkendelse fra socialtilsynet.
Vi ser endvidere et problem, i det tilfælde en skole kommer til at svinge imellem 8 og 9 pladser
over en periode. For eksempel anbringes en ung (på plads nr. 9), hvorefter der nogle måneder
senere er en, som fjernes derfra. Derefter kan der blive anbragt en ny, og en ny fjernes og så vide-
re. Dette kan forekomme, idet der løbende kan ind- og udskrives unge. I et sådan tilfælde vil sko-
len skifte imellem at skulle have 8 konkrete godkendte pladser og at skulle være generelt godkendt
ved den 9. plads flere gange efter hinanden.
Et skift imellem antal pladser og dermed tilsynsmyndighed på denne måde vil ikke være hensigts-
mæssigt, hverken for socialtilsyn, Undervisningsministeriet eller for skolerne.
Samtidig savner vi en vejledning om, hvorvidt en skole skal ny-godkendes første gang, de får over
8 pladser, og om de så skal ny-godkendes på ny, såfremt de har haft mindre end 8 pladser i en
periode, og derefter igen får den 9. plads.
Godkendelse af socialtilsynet
Socialtilsyn Øst finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt, at socialtilsynene ved deres generelle
godkendelse af skolen kun skal vurdere på den 9. plads og opefter, og derved ikke påse kvaliteten
af de første 8 pladser.
Såfremt socialtilsynet vurderer, at skolen ikke kan løfte opgaven med anbragte børn og unge eller
visiterede voksne med funktionsnedsættelse, bør alle pladserne fjernes. Ud fra lovforslaget vil det-
te imidlertid ikke være tilfældet. I stedet kan socialtilsynet blot give besked til de anbringende eller
visiterende kommuner om afgørelsen, hvorefter kommunerne fortsat kan beholde deres konkrete
godkendelse af de enkelte pladser.
Derved vil der kunne være 8 borgere i et tilbud, som ikke opfylder den kvalitet, som normalt kræ-
ves fra socialtilsynenes side, uden socialtilsynene kan ændre på dette.
Takst
Socialtilsyn Øst finder, at der mangler en vejledning i, hvordan socialtilsynet skal beregne tilsyns-
takst for disse skoler.
Det fremgår ikke af lovforslaget, om der skal beregnes takst som ny-godkendelse i første omgang,
eller hvordan taksten skal beregnes, hvis de tidligere har været generelt godkendt, men så har haft
mindre end 8 pladser i en periode, for senere at skulle generelt godkendes på ny, idet de igen har
fået 9 pladser.
Samtidig fremgår det heller ikke præcist, hvordan antallet af pladser skal optælles i forbindelse
med taksten – om den 9. plads skal tælles som 1 plads og 10. plads så er nummer 2, eller om der
skal betales tilsynstakst for alle 9 pladser, selv om de første 8 er konkret godkendte.
2
137
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0138.png
Botilbudslignende tilbud
Hensigten bag ændringen i forhold til lovforslagets § 4 er udmærket, men der er nogle mindre pro-
blemstillinger, som har brug for tilretning, førend ideen bag kan gennemføres i praksis.
Ændringen i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, litra a
I Socialtilsyn Øst har vi forstået ændringen således, at hensigten er, at socialtilsynene fremadrettet
skal have tilsyn med alle botilbudslignende tilbud. Så både private og kommunale tilbudslignende
konstruktioner, hvor der ydes § 85-støtte til borgere i eget hjem er omfattet, når boligerne er belig-
gende i en samlet klynge eller indenfor en mindre radius med tilhørende servicearealer.
Såfremt ovenstående forståelse er korrekt, kan hensigten med lovændringen ikke opnås, før der
laves nogle tilretninger i forslaget.
Primært er det ikke i § 4, stk. 1, nr. 3, litra a nok at fjerne ”hvor borgeren er visiteret af kommunal-
bestyrelsen til ophold i boligen”, idet der stadig fremgår et krav om, at boligerne skal være plejebo-
liger eller lignende boligformer. Dette vil afskære flere private botilbudslignende tilbud, eftersom
disse som regel er oprettet i almindelige (ikke almennyttige) lejligheder.
Et privat botilbud kan have både §§ 66, 107 eller 108 samtidig med lejligheder med § 85-støtte,
hvorved de nuværende regler gør, at det kun er delen efter §§ 66, 107 eller 108, som falder under
socialtilsynenes tilsyn. Beboere i egen lejlighed med § 85-støtte får således kun det personrettede
tilsyn af kommunerne, selv om disse boliger ligger helt op og ned af servicearealer og ellers i til-
buddet behandles som resten af tilbuddet.
For at socialtilsynene ville skulle føre tilsyn med disse lejligheder med § 85-støtte, skal kravet om,
at tilbuddet skal ligge i plejeboliger eller lignende boligformer, altså udgå.
Desuden fremgår det af lovforslaget på side 29 i de sidste to afsnit til nr. 3, at det ved ændringen
ønskes, at socialtilsynets kompetence kommer til at omfatte alle botilbud og botilbudslignende til-
bud. Imidlertid fremgår det i teksten umiddelbart herefter, at botilbudslignende tilbud forstås som
værende kommunale tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social
service, hvor den bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrelsen til beboerne i
overensstemmelse med lov om leje.
Ved ovenstående definition på botilbudslignende tilbud vil private tilbud ikke falde ind under æn-
dringen. Dette anser socialtilsynet for at være uhensigtsmæssigt, da de private tilbud som regel
anser deres tilbud som et samlet, hvor borgere kan flyttes fra for eksempel § 107 over til en § 85-
lejlighed indenfor samme tilbud, når de er klar til det. Det vil derfor i praksis være hensigtsmæssigt,
at socialtilsynene fremadrettet skal føre tilsyn med alle dele af de private tilbud. Socialtilsyn Øst
finder det derfor ønskværdigt, at definitionen af botilbudslignende tilbud som værende kommunale
bliver fjernet fra lovforslagets tekst.
Endelig vil det blive svært for socialtilsynene at kunne finde de private tilbud på eget initiativ, idet
disse ikke nødvendigvis fremgår af Tilbudsportalen, da det reelt set er § 85-støtte i eget hjem.
Socialtilsyn Øst ser gerne, at der indskrives, hvordan disse private botilbudslignende tilbud skal
kunne findes, såfremt de ikke har en del med reelt botilbud ved siden af.
3
138
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0139.png
Endvidere fremgår det ikke tydeligt af lovforslaget, om det kun er de kommunale botilbudslignende
tilbud, der ikke må oprettes efter den 1. januar 2017, eller om det også gælder for de private. Så-
fremt det også gælder for de private, vil ovenstående problemstilling være større, da det vil være
svært for socialtilsynene at håndhæve, idet vi ikke har viden omkring alle botilbudslignende tilbud,
der bliver oprettet, eftersom de ikke fremgår af noget register.
Servicearealer
Socialtilsyn Øst har endvidere en bekymring i forhold til kravet om servicearealer ved botilbudslig-
nende tilbud. Vi er vidende om, at nogle kommuner har besluttet at nedlægge servicearealerne i
bygningerne og samle deres personale et andet sted, for blot at fratage socialtilsynet vores tilsyns-
kompetence på tilbuddet.
Vi ønsker derfor, at kravet om servicearealer omskrives eller fjernes helt, således at disse ændrin-
ger ikke vil kunne medføre, at man kan unddrage sig socialtilsynets tilsyn. Selve tilbuddet er stadig
det samme og de får stadig samme støtte og samme muligheder – den eneste forskel er, at perso-
nalet har kontor et andet sted.
Godkendelse af tilbud
Socialtilsyn Øst finder, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, 2. led, er tvetydig, idet
godkendelse af tilbud ændres fra at ske ”på baggrund af en vurdering af, om” til at ske ”såfremt”
tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18.
Denne ændring kan enten forstås således, at socialtilsynene ikke kan godkende et tilbud, medmin-
dre dette opfylder hver enkelt betingelse i §§ 6 og 12-18. Hvis det ikke opfylder hver betingelse
fuldt ud, så kan tilbuddet ikke godkendes, men skal i stedet have et vilkår. Denne fortolkning un-
derstøttes af bemærkningerne til nr. 4 på side 30 i lovforslaget, hvorved der står: ”…
foreslås det at
præcisere i socialtilsynslovens § 5, stk. 1, at socialtilsynene kun, såfremt tilbuddet samlet set op-
fylder betingelserne for godkendelse i socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18, træffer afgørelse om god-
kendelse…”.
Imidlertid gør frasen ”samlet set”, at ovenstående fortolkning bliver mere tvivlsom, da denne frase
stadig peger i retning af en vurdering af, hvorvidt tilbuddet opfylder betingelserne alt i alt.
Såfremt ændringen i lovforslaget er tænkt som ovenstående fortolkning, hvorved et tilbud skal op-
fylde alle betingelserne i socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18 for godkendelse som generelt egnet,
bør frasen ”samlet set” ligeledes fjernes fra bestemmelsen, da dette ellers kan tolkes til stadig at
handle om en vurdering.
En konsekvens af en sådan ændring, hvorved alle betingelser skal være fuldt ud opfyldt, vil imidler-
tid være, at et tilbud ikke kan godkendes, hvis der er den mindste detalje, som mangler eller det i
forhold til §§ 17 og 18 ikke forventes, at tilbuddet vil kunne opfylde disse ved senere regnskabsaf-
læggelse. Samtidig kan det ende med at være flere tilbud, som vil skulle godkendes med vilkår,
også ved mindre detaljer, idet godkendelsesprocessen ellers vil blive for lang.
4
139
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0140.png
Ophør af godkendelse
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved der gives en præcisering af, at et tilbud altid skal op-
fylde alle betingelserne i socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18 for at opretholde deres godkendelse,
finder Socialtilsyn Øst positiv.
Dette vil give socialtilsynene større muligheder, idet for eksempel manglende indsendelse af års-
regnskab eller manglende opfyldelse af socialtilsynslovens § 13, stk. 2 omkring vedtægternes ind-
hold i så fald kan føre til ophør af godkendelse, efter dialog og påbud er forsøgt anvendt.
Økonomi
Tema i kvalitetsmodellen
Socialtilsyn Øst er positiv over for, at temaet økonomi tages ud af kvalitetsmodellen. Socialtilsynet
har oplevet udfordringer med vurderingen af de enkelte sociale tilbuds økonomi, da driftstilsynet
ikke altid finder sted i forbindelse med, at der er indkommet nyt budget eller regnskab. Det kan
således ikke nødvendigvis vides, om økonomien er blevet forbedret eller forringet siden sidste til-
syn.
Samtidig har indikatorerne ikke været brugbare i vurderingen af tilbuddene, hvorved nogle tilbud er
blevet scoret lavt, på trods af økonomien var i orden og modsat.
Imidlertid kan forslaget læses på flere måder, hvilket har skabt tvivl om, hvorvidt fjernelsen af te-
maet økonomi fra kvalitetsmodellen både gælder ved sociale tilbud og plejefamilier, eller om pleje-
familier også her er undtaget fra forslaget. Der ønskes derfor en præcisering af, hvornår der menes
tilbud i overordnet forstand, som i både sociale tilbud og plejefamilier, og hvornår der menes socia-
le tilbud uden plejefamilier.
Flytning af frist for indsendelse af årsbudget
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.6.2, at fristen for indsendelse af tilbuddenes
årsbudgetter ændres fra den 1. oktober til den 1. november, på baggrund af kommunernes frister
for behandling af budgetter.
Det er Socialtilsyn Øst’ vurdering, at det vil være problematisk at flytte fristen for indsendelse af
budget for alle tilbud, både private og kommunale, til den 1. november. Det vil rent administrativt
være nær umuligt for socialtilsynene at nå at behandle alle budgetter inden budgetårets start. I
Socialtilsyn Øst modtager vi for eksempel ca. 410 budgetter, der skal behandles i perioden fra ind-
sendelse til årsskiftet.
Det er vores vurdering, at flytningen af fristen kun er en fordel for nogle af de kommunale tilbud og
ikke for andre eller for de private. Nogle kommuner vil således være udfordret i forhold til at skulle
nå en deadline den 1. november, da deres vedtagne budgetter først udmøntes på tilbudsniveau i
november måned. De private vil ligeledes lide under ændringen, idet deres budgetter ikke kan nå
at blive godkendt, inden budgettet skal træde i kraft, og de kan således blive udsat for, at de et
stykke tid inde i året får at vide, at budgettet ikke kan godkendes.
Endvidere har socialtilsynet oplevet, at de visiterende kommuner beder private tilbud om at vise
deres budgetgodkendelse i forbindelse med ændring i takster, hvilket gør, at manglende godken-
delse af budgettet inden for rimelig tid betyder manglende mulighed for private tilbud for at ændre
deres takst før året efter.
5
140
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0141.png
Socialtilsyn Øst foreslår i stedet en differentieret løsning, hvor de private tilbud skal indsende års-
budget til godkendelse senest den 1. oktober, mens de kommunale først skal indsende deres års-
budget den 1. december, dermed tages der højde for begge områders årshjul og behov. Tilbudde-
ne vil få den løsning, der passer bedst til deres struktur, samtidig med socialtilsynene kan følge
med i godkendelsen af budgetter.
Forenkling af budgetskema
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.6.3, at budgetskemaet vil blive forenklet.
Dette har Socialtilsyn Øst svært ved at se kan lade sig gøre i praksis, således at skemaet både er
enklere for tilbuddene at lave og gennemskueligt for socialtilsynene i vores arbejde.
Vi vurderer, at en forenkling til fordel for tilbuddene alt andet lige vil gøre tilbuddenes budgetter
mindre gennemskuelige og vil kunne besværliggøre vurderingen af, at pris og kvalitet i tilbuddet er
i overensstemmelse.
Samtidig vil en forenkling af budgetskemaet afvige fra intentionen om, at der skal være sammen-
hæng mellem regnskabs- og budgettal, og konsekvensen af en forenkling af budgetskemaet kan
blive, at det ikke bliver muligt for socialtilsynet at se sammenhængen mellem det godkendte bud-
get og det efterfølgende regnskab.
Regulering af økonomitemaet i Bekendtgørelse om socialtilsyn
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget pkt. 2.6.3, at det vil blive vurderet, hvilke indikatorer
fra kvalitetsmodellen vedrørende tilbuddenes økonomi, der egner sig til at blive reguleret i be-
kendtgørelse om socialtilsyn.
Socialtilsyn Øst vil påpege, at det vil være hensigtsmæssigt, at indikator 11.a og 12.a fremadrettet
vil blive reguleret i bekendtgørelsen, idet vi vurderer, at indholdet i indikator 12.a kan reguleres i
bekendtgørelsens § 15, således der tages højde for denne i forbindelse med godkendelse af års-
budgetterne.
Det er endvidere Socialtilsyn Øst’ vurdering, at de resterende indikatorer ikke direkte bør eller kan
reguleres i bekendtgørelsen, da disse vil falde under lovforslagets ændring i lov om socialtilsyn § 6,
stk. 3.
Socialtilsyn Øst er imidlertid også betænkelig ved, at det ikke i lovforslaget fremgår, hvordan soci-
altilsynene fremadrettet kan informere udefrakommende omkring et tilbuds økonomi, da dette ikke
længere fremgår af kvalitetsmodellen. Det kan desuden ikke ud fra lovforslaget læses, hvad der
påtænkes at indføre i bekendtgørelsen.
Sammenhæng mellem budget- og regnskabstal
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget pkt. 2.6.3, at sammenhængen mellem regnskabs-
og budgettal vil blive tydeliggjort i bekendtgørelsen.
Det er Socialtilsyn Øst’ vurdering, at der netop er brug for at sikre denne sammenhæng. I dag er
det sådan, at socialtilsynene godkender tilbuddenes budgetter, men ikke deres regnskab, hvorved
vi kan opleve, at et tilbud har afveget det godkendte budget betydeligt.
6
141
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0142.png
Dette har socialtilsynene ingen sanktionsmuligheder overfor på nuværende tidspunkt, men vil øn-
ske dette overvejet i forbindelse med lovforslaget, da den manglende sanktionsmulighed gør, at
tilsynet kun kan se til. Der mangler således en sammenhæng imellem godkendelsen af budgettet
og gennemsynet af regnskabet.
Skærpet tilsyn
Socialtilsyn Øst vurderer, at der kan være nogle ulemper i forbindelse med den forslåede ændring i
bemærkningerne til lovforslaget pkt. 2.8.3, idet der ikke vil være overensstemmelse imellem om-
kostningerne for socialtilsynet ved et skærpet tilsyn og taksten herfor. I praksis vil en stor del af
omkostningerne ved det skærpede tilsyn være afholdt allerede inden, der træffes en egentlig afgø-
relse om skærpet tilsyn.
Således vil et skærpet tilsyn, der løber over en måned, ikke nødvendigvis kræve færre ressourcer
eller have færre omkostninger for socialtilsynene end et skærpet tilsyn over 3 måneder.
Det er Socialtilsyn Øst’ vurdering, at misforholdet mellem takstindtægterne for et skærpet tilsyn og
omkostninger forbundet med gennemførelsen heraf vil blive skævvredet mere, end det er tilfældet
nu.
Det må ydermere anføres, at det er administrativt væsentligt tungere at håndtere faktureringen af
skærpet tilsyn baseret på 10 % af årstaksten pr. måned. I lovforslaget er det endda uklart, hvorle-
des månederne skal tælles: tælles det som hver påbegyndte måned, skal 14 dages skærpet tilsyn
tælles som en måned eller blot 14 dage, og er måneder defineret som værende 30 dage eller efter
kalenderen?
Det kan endvidere overvejes, om der bør gives hjemmel til at iværksætte skærpet tilsyn i mere end
3 måneder ad gangen.
Påbud
Præciseringen i lovforslagets § 1, nr. 14 finder vi problematisk, idet socialtilsynene i praksis kan
føre tilsyn med et tilbud, som er godkendt til en bred målgruppe, men hvor deres kompetencer ikke
er tilstrækkelige til at dække hele målgruppen. I en sådan situation vil vi give påbud om at medar-
bejdergruppen og/eller ledelsen fagligt kvalificeres, hvormed de kan håndtere de mere komplekse
borgere i målgruppen, og ellers vil vi ændre godkendelsen til en lettere målgruppe, idet tilbuddet
godt kan håndtere en del af målgruppen uden problemer. Vi vil ikke lukke tilbuddet helt, idet de ved
en indskrænkning af målgruppen opfylder kvalitetsmodellen og alle betingelser i lovgivningen uden
problemer.
Socialtilsynene kan altså i praksis godt komme ud for situationer, hvor et påbud er nødvendigt i
forhold til en indskrænkning af et tilbuds godkendelse og ikke kun ved situationer, hvor godkendel-
sen skal trækkes helt.
Derudover er der brug for en nærmere præcisering af, hvilket påbud vi reelt set kan give til et til-
bud, idet den nuværende fortolkning er, at der kan gives påbud, såfremt tilbuddet selv kan rette op
på problemet indenfor en tidsramme, og dette er målbart. Imidlertid skaber lovforslaget tvivl om,
hvor grænsen går, da der i lovforslaget omkring reaktionsmuligheder overfor de visiterende eller
anbringende kommuner beskrives, at socialtilsynene skal kontakte kommunen, hvis en borger på
7
142
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0143.png
et tilbud er placeret forkert, for eksempel ved at borgeren ikke passer ind i den målgruppe, som
tilbuddet er godkendt til, eller at plejefamilien har brug for efteruddannelse.
I praksis ville Socialtilsyn Øst ved et tilbud, hvor en borger falder udenfor målgruppen give påbud
om, at tilbuddet skal sikre overensstemmelse mellem indskrevne borgere og den godkendte mål-
gruppe, hvorved tilbuddet så kan opsige kontrakten med kommunen omkring den eller de borgere,
som ikke passer ind i målgruppen. Denne handling er nødvendig, da Socialtilsyn Øst for eksempel
for tiden har tilbud, som har domfældte borgere indskrevet på pladser, hvor de ikke lovligt må være
ifølge anden lovgivning, og de anbringende eller visiterende kommuner ikke er enig med socialtil-
synet i vores fortolkning af reglerne.
I forhold til plejefamilier er der også førhen givet påbud om, at plejefamilien skal sikre sig viden
eller uddannelse, da de selv skal sørge for at få noget uddannelse omkring de problemstillinger,
som deres plejebarn har.
Whistleblower-ordningen
Ændringen i whistleblower-ordningen, hvorved den fuldstændige anonymitet ændres, er hensigts-
mæssig, idet socialtilsynet til tider oplever borgere, som ikke ønsker at være anonyme, men som
bliver fanget i de betingelser, som loven har opstillet.
Der er dog visse overvejelser, som bør gøres ved en sådan ændring, hvilket vi ikke ud fra lov-
forslaget kan se, er blevet inddraget.
I forhold til samtykke vil vi i Socialtilsyn Øst påpege, at dette bør være skriftligt, idet der er tale om
en indskrænkning i borgerens rettigheder. Dette kan imidlertid være besværligt, eftersom whist-
leblows kan indkomme enten mundtligt over telefonen eller skriftligt via en webblanket, samtidig
med at borgeren ikke nødvendigvis giver sine kontaktoplysninger.
Derudover er der en problemstilling i det faktum, at samtykke altid kan trækkes tilbage, hvorved
socialtilsynene kan stå i en situation, hvor der først er givet et samtykke, men dette så trækkes
tilbage kort tid efter, eventuelt efter socialtilsynet har videregivet information om whistleblowet til
tilbuddet eller plejefamilien. Dette bliver ikke berørt i lovforslaget, selv om det er en vigtig kompo-
nent i ændringen, da det kan være besværligt at administrere og sikre, at den ønskede anonymitet
bliver opretholdt.
Whistleblows over for andre
Det fremgår endvidere ikke tydeligt af lovforslaget, hvordan socialtilsynene skal forholde sig om-
kring oplysninger om whistleblows overfor andre end tilbuddene eller plejefamilierne, såfremt der
er givet samtykke til at fjerne anonymiteten. Herunder tænkes der specielt på, hvordan det forven-
tes, at socialtilsynene fremadrettet behandler whistleblows i forbindelse med aktindsigter.
Såfremt det er meningen, at der skal kunne gives aktindsigt i de whistleblows, hvor anonymiteten
er blevet løftet, så vil det skabe et større ressourceforbrug og administrationsbehov, idet socialtil-
synet så ved de enkelte whistleblows skal påse, om der er givet samtykke til ophævelse af anony-
miteten eller ej, for derfra at vurdere om det skal medtages i aktindsigten.
Derudover kan der efter lovforslaget forekomme tilfælde, hvor der er givet samtykke til kun delvist
at ophæve anonymiteten, hvorved der så skal gives aktindsigt i kun en lille del af whistleblowet.
8
143
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0144.png
Som lovgivningen er nu, kan socialtilsynet end ikke oplyse noget om, hvor mange whistleblows,
der er indkommet på et navngivent tilbud, men ændringen kan føre til, at der kan gives oplysninger
om antallet i forhold til de, som har samtykket hertil.
Det vil være et større arbejde for socialtilsynene at skulle holde overblikket over, hvornår der er
helt samtykke, delvis samtykke eller intet samtykke, samt hvornår samtykket er trukket tilbage, og
om der så kan gives aktindsigt i de forskellige whistleblows.
Rollen som fondsmyndighed
Undtagelse fra fondsloven
Socialtilsynet finder, at en undtagelse fra fondsloven allerede ved socialtilsynets godkendelse er et
godt tiltag, som vil lette både socialtilsynet og Civilstyrelsen for noget arbejde. Vi finder imidlertid,
at det ikke kommer til at fremgå tydeligt nok af selve lovteksten, at fonde er undtaget fra fondslo-
ven og erhvervsfondsloven ved godkendelse fra socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 1.
Hvis lovforslagets ændringer i selve lovteksten læses for sig selv uden bemærkningerne, vil det
altså ikke fremgå, at undtagelse fra fondsloven automatisk sker ved godkendelse fra socialtilsynet.
Vi anbefaler derfor, at lovteksten omskrives, så det tydeligt fremgår i socialtilsynsloven, samtidig
med at det indskrives i fondsloven og erhvervsfondsloven, så der ikke er tvivl omkring undtagelsen
fra fondsloven og erhvervsfondsloven.
Praksis fra Civilstyrelsen
Det bemærkes i lovforslaget på side 39, at socialtilsynene i deres rolle som fondsmyndighed skal
følge den praksis, som Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen har lagt, og hvis der er tvivlstilfælde kan
socialtilsynene kontakte Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen for hjælp.
Denne praksis er ikke blevet overgivet til socialtilsynene, og socialtilsynene må derfor prøve sig
frem i forhold til, hvordan arbejdet skal udføres, og hvor grænserne går.
Socialtilsyn Øst ønsker, at Civilstyrelsens og Erhvervsstyrelsens praksis nedskrives og overgives til
socialtilsynene ved lovens ikrafttræden, da dette kan mindske behovet for at opsøge hjælpen fra
de to styrelser og derved mindske antallet af ressourcer, der skal bruges.
Ekstraordinære dispositioner
På lovforslagets side 40 fremgår det, at tilsynet med fonde er et legalitetstilsyn, hvilket betyder, at
socialtilsynet kun skal tage stilling til, om fonden drives i overensstemmelse med lovgivningen og
vedtægten, og ikke til hvorvidt ledelsens forretningsmæssige dispositioner er hensigtsmæssige.
Dette beskrives yderligere i forhold til de ekstraordinære dispositioner på side 42, hvoraf det frem-
går, at socialtilsynet kun skal tage stilling til om de ekstraordinære dispositioner er i overensstem-
melse med lovgivning og fondens vedtægt, men ikke om dispositionen i sig selv er forsvarlig, lovlig
eller ansvarspådragende for fonden.
Ovenstående medfører, at vi på den ene side skal påse, at dispositionen er i overensstemmelse
med lovgivningen, men ikke at den er lovlig. Dette anser vi som værende en fejl i teksten.
9
144
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0145.png
Derudover ønsker Socialtilsyn Øst en beskrivelse af, hvad det almindelige økonomiske tilsyn inde-
bærer, idet der ikke forefindes en tydelig beskrivelse af dette. En klar beskrivelse af det almindelige
økonomiske tilsyn kan klarlægge, hvorvidt socialtilsynenes økonomiske tilsyn med tilbud generelt
er betryggende nok.
Hvis det almindelige økonomiske tilsyn tillader, at socialtilsynet kan påpege uforsvarlig og uhen-
sigtsmæssig brug af et tilbuds økonomi, vil legalitetstilsynet i forbindelse med fondsmyndighedsrol-
len ikke være et problem. Men hvis det almindelige økonomiske tilsyn med tilbud generelt ikke gi-
ver nogen muligheder for at kunne sikre økonomien og brugen af det offentliges midler, vil oven-
stående legalitetstilsyn i forbindelse med tilsynet med fonde ikke være tilstrækkeligt.
Erhvervsdrivende fonde
På side 40 i lovforslaget fremgår det, at erhvervsdrivende fonde kan have en erhvervsdrift, hvor
driften efter serviceloven er en så begrænset del af den samlede erhvervsdrift, at tilsynet med fon-
den vil være omfattet af erhvervsfondsloven og Erhvervsstyrelsen således vil være fondsmyndig-
hed.
Dermed vil den erhvervsdrivende fond ikke længere være underlagt socialtilsynet som fondsmyn-
dighed og den vil ikke være undtaget fra erhvervsfondsloven.
Der er behov for en nedskrevet fast grænse for, hvornår erhvervsdriftsdelen efter serviceloven er
så begrænset, at fonden skal overgå til Erhvervsstyrelsen, idet socialtilsynene ellers ikke kan vur-
dere, om en fond hører under socialtilsynet eller Erhvervsstyrelsen.
Sanktionsmuligheder
Det fremgår ikke af lovforslaget, at socialtilsynene får nogen former for sanktionsmuligheder tilsva-
rende dem, Civilstyrelsen har.
Socialtilsyn Øst ønsker, at dette bliver indskrevet i loven, idet socialtilsynene hidtil blot har kunnet
se til, når en bestyrelse for eksempel vælger ikke at rette sig efter tilsynets afgørelse omkring bru-
gen af kapitalen ved nedlukning af fonden.
Socialtilsynene har ingen mulighed, som fondsmyndighed, for at sikre, at bestyrelsen retter sig
efter afgørelser fra socialtilsynet eller at der ikke træffes beslutninger i modstrid med vedtægter
eller lovgivning, idet der ikke er hjemmel i socialtilsynsloven til at gennemføre sanktioner overfor
disse bestyrelser.
Socialtilsyn Øst ønsker således, at socialtilsynene får de sanktionsmuligheder, der fremgår af
fondslovens §§ 36-44, idet vi uden sanktionsmulighederne ikke anser vores fondstilsyn som væ-
rende af så betryggende en karakter, at det kan erstatte de andre styrelsers tilsyn. Sanktionsmu-
lighederne må forudsætte en klar lovhjemmel, og bør således indskrives i loven.
Selvejende institutioner
På side 40 i lovudkastet fremgår det, at selvejende institutioner, som ikke er i besiddelse af formue
eller kapital, ikke er omfattet af socialtilsynets rolle som fondsmyndighed.
10
145
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0146.png
I den forbindelse vil Socialtilsyn Øst bemærke, at en selvejende institution uden formue er selv-
modsigende. For at være en selvejende institution er institutionen nødt til at eje noget – dette ligger
i ordet ”selvejende”. Derved kan vi ikke anerkende, at der skulle forefindes selvejende institutioner
uden formue eller kapital af nogen art, idet de så ikke kan være selvejende, men i stedet må være
en forening eller andet uden formue.
Der kan her henvises til artiklen U.1985B.132 ”Om fondsbegrebet: Kan man tale om en >>inte-
tejende<< selvejende institution?” af kontorchef, lektor Lennart Lynge Andersen, hvori Lennart
Lynge Andersen stipulerer, at en selvejende institution uden formue er modsigende, og en organi-
sation uden formue derfor ikke kan være selvejende.
Således vil en selvejende institution altid skulle have en formue, og de vil henhøre under fondslo-
ven – og dermed socialtilsynet som fondsmyndighed.
Opsættende virkning
Socialtilsyn Øst finder, at fuldstændig opsættende virkning i forbindelse med klager over afgørelse
om ophør af et tilbud er for vidtrækkende, men at det ville være positivt med delvis opsættende
virkning.
Dette finder vi, idet fuldstændig opsættende virkning kan have konsekvenser for de borgere, som
visiteres til tilbuddet, da et tilbud ved fuldstændig opsættende virkning må indskrive borgere helt
indtil Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter tilbuddet måske lukkes. Dette kan for en borger betyde,
at denne kan blive indskrevet på et tilbud, som efter afgørelse fra Ankestyrelsen kort efter skal luk-
kes. Borgeren vil derved ikke kunne have stabilitet i sin anbringelse og kan risikere at skulle flytte
igen kort tid efter, at han/hun er flyttet ind. Nogle af de borgere, som der arbejdes med på tilbudde-
ne, kan ikke håndtere en sådan konstant flytning og har det svært med at komme nye steder hen,
hvorved det vil kunne skade dem betydeligt, hvis de skal flyttes på ny efter en kort periode.
Derudover finder vi det problematisk for tilbuddene, hvis socialtilsynene kan træffe afgørelse om, at
der ikke gives opsættende virkning i helt særlige tilfælde uden, at disse afgørelser kan ankes, ef-
tersom det ikke er blevet udspecificeret, hvilke særlige tilfælde der kan ligge til grund for en sådan
afgørelse. Så længe det ikke er bedre beskrevet, hvornår et tilbud er i en situation, hvor den op-
sættende virkning kan nægtes, vil tilbuddenes retssikkerhed ikke være tilstrækkelig.
Der kan således både være konsekvenser for borgere ved fuldstændig opsættende virkning og
konsekvenser for tilbuddene ved, at afgørelse om ikke at give opsættende virkning ikke kan ankes.
Socialtilsyn Øst mener således, at den bedste løsning vil være, at der ved klager over afgørelse
om ophør af godkendelsen altid gives delvis opsættende virkning. Tilsynet skal i særlige tilfælde
kunne nægte dette ud fra en præcis beskrivelse af, hvad der skal til for at nægte delvis opsættende
virkning. Derudover skal tilbud kunne søge om fuldstændig opsættende virkning, og en afgørelse
om dette kan ankes til Ankestyrelsen. På denne måde finder vi, at det vil foregå på betryggende vis
for både borgere, socialtilsyn og tilbud.
Yderligere bemærkninger til lovforslaget:
Socialtilsyn Øst finder, at der er visse tiltag, som lovforslaget mangler at tage stilling til.
Socialtilsyn Øst ønsker en præcisering af, om lov om social service § 49b også omfatter socialtil-
synene og disse derved kan handle på oplysninger omkring overgreb ved politianmeldelse, ud-
veksling af oplysninger med politiet og underretning af anbringende kommune.
11
146
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Derudover ønskes der en ændring i forhold til lov om social service § 44, jf. § 84 og § 84, idet soci-
altilsynene ikke ifølge nuværende lovgivning skal føre tilsyn med disse eller egentligt forholde sig til
dem, selv om der i plejefamilier eller tilbud, som er underlagt socialtilsynets tilsyn, kan være en
borger placeret i aflastning. En borger i aflastning har indflydelse på tilbuddet og plejefamilien, og
som reglerne er nu, kan vi blot konstatere, at der er en aflastningsplads og vurderer, om dette på-
virker den del, der føres tilsyn med. Vi skal således ikke sikre, at borgeren i aflastning har et godt
tilbud. Vi ønsker en ændring heraf, således vores tilsyn også dækker over aflastningspladser efter
lov om social service § 44, jf. § 84 og § 84.
Socialtilsynene har endvidere behov for en præcisering af reglerne omkring tilkøbsydelser (social-
tilsynslovens § 3), idet der er tvivl om, hvorvidt et socialtilsyn må yde tilkøbsydelser indenfor egen
kommune, for eksempel til plejecentre eller lignende, som ikke normalt vil ligge under socialtilsy-
nets arbejdsområde. Det er nævnt i lovens § 3, stk. 1, nr. 2, at socialtilsynet kan udbyde tilsyn efter
lov om social service § 148a. Socialtilsynet ønsker imidlertid præciseret, hvorvidt vi også kan tilby-
de tilsyn efter lov om social service §§ 151, 151a og 151c – og om hvorvidt dette tilsyn kun kan
udføres af det tilsyn, som har tilsynskompetencen i den pågældende kommune. Det skal bemær-
kes, at socialtilsynet har rejst dette spørgsmål over for Ankestyrelsen, som har oplyst, at spørgs-
målet er videresendt til ministeriet.
Med venlig hilsen
Henriette Lindberg
Tilsynschef
12
147
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0148.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Mads Plovgaard Lehm ([email protected])
Kristian Dalsgaard ([email protected]), Helle Haxgart ([email protected])
Direktion ([email protected])
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på
socialtilsynsreformen)
Sendt:
08-07-2016 16:27:39
Bilag:
Høringsbrev - udkast til lovforslag om ændring af lov om socialtilsyn og....docx; Udkast til forslag til lov om ændring af
lov om socialtilsyn og lov om s....docx; Bilag 2 - Høringsliste{F2#2326328#3#2326228#2}.docx; smime.p7s;
Til Social- og Indenrigsministeriet
Under henvisning til mail af 7. juli 2016 (Sagsnr. 2016-4499) om høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen), skal det meddeles, at Statsforvaltningen ikke
har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
Statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 56 70 00
Direkte telefon: 72 56 79 77
Mail:
[email protected]
Web:
www.statsforvaltningen.dk
Send e-mails til Statsforvaltningen via din digitale postkasse på
www.borger.dk
Denne mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er den rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og
derefter slette mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. På forhånd tak.
Fra:
Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]
Sendt:
7. juli 2016 14:24
Til:
Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET ([email protected])
Cc:
Mads Plovgaard Lehm; Lone Larsen; Elsebeth Jensen
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på
socialtilsynsreformen)
Social-og-I-white
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail
[email protected]
J.nr. 2016 - 4499
Dato 07.07.2016
Til høringsparterne på vedlagte liste
148
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Opfølgning på socialtilsynsreformen)
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
149
 L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671863_0150.png
150