Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 8 Bilag 1
Offentligt
1671862_0001.png
Enhed
Lovkoordinering og
Internationale
Forhold
Sagsbehandler
Mads Plovgaard
Lehm/Sanne
Rendal
Sagsnr.
2016 - 4499
Doknr.
382582
Dato
26-09-2016
HØRINGSNOTAT
OVER
forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge
(Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 7. juli 2016 sendt i høring hos:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Akkreditering Danmark,
Alkoholfagligt Forum, Alkoholpolitisk Landsråd, Alkohol & Samfund, Alzheimerforenin-
gen, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Blå Kors, Brugerforeningen for aktive stofmisbru-
gere, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og kul-
turchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børn og Familier, Børns Vil-
kår, Center for Rusmiddelforskning, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk
Friskoleforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Industri (DI), Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advo-
kater, Danske Seniorer, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Danske
Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Sociale Udvik-
lingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet - DUKH, Deut-
scher Schul- und Sprachverein (De tyske mindretalsskoler), Efterskoleforeningen,
Ergoterapeutforeningen, Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje, FBU, Forældre-
LANDSforeningen, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Foreningen af Frie fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen
af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
af kommunalt ansatte læger, Foreningen af Kristne Friskoler i Danmark, Frie Funktio-
nærer, FSR – danske revisorer, FTF, Gadejuristen, Institut for Menneskerettigheder,
KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af
Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og
tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for
Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, Lands-
foreningen Sind, Lilleskolerne, Livsværk, LO, LOS – De private tilbud, Lægeforenin-
gen, Missionen blandt hjemløse, Patientforeningen, Plejefamiliernes Landsforening,
Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH), SAND – De Hjemlø-
ses Landsorganisation, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Socialt Leder Forum,
Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg
Kommune, Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune, Statsforvaltningen, Socialt Udviklings-
center (SUF), Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, ULF Udviklingshæmme-
des Landsforbund, Ældre Sagen.
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0002.png
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra følgende: Advokaterne
Foldschack og Forchhammer, Alkohol og Samfund, Ankestyrelsen, Birgitte Brøbech
Advokatfirma, Blå Kors Danmark, Børn og Familier, Børnerådet, Børns Vilkår, Dan-
marks Privatskoleforening og Dansk Friskoleforening, Dansk Erhverv, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Efterskoleforeningen, FAAD - Foreningen af døgn og dagtilbud for
udsatte børn og unge, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-, og Arbejdsmar-
kedschefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, LOS – De private sociale
tilbud, Lægeforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorga-
nisation, Selveje Danmark, SIND, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialtilsyn
Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Soci-
altilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn Kommune, Soci-
altilsyn Øst, Holbæk Kommune, Statsforvaltningen, Ældre Sagen.
Blandt de modtagne høringssvar har Den Danske Dommerforening, Institut for Men-
neskerettigheder, Lægeforeningen og Statsforvaltningen ingen bemærkninger til lov-
forslaget.
2. Høringssvarene
Flere af høringssvarene indeholder bemærkninger om forhold, der ikke relaterer sig til
lovforslaget. Disse bemærkninger er ikke behandlet i dette høringsnotat.
En række af høringssvarene indeholder tekniske bemærkninger til lovforslaget. På
den baggrund har ministeriet foretaget de fornødne tekniske ændringer i lovforslaget
og bemærkningerne, der ikke er medtaget i dette notat.
2.1. Botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der er omfattet af den private
lejelov
KL
er positive overfor, at botilbudslignende tilbud bliver omfattet af lov om socialtilsyn,
idet disse tilbud ligner de tilbud, der i dag er omfattet af tilsynslovgivningen, men be-
mærker, at det er problematisk, at private botilbudslignende tilbud oprettet efter 1.
januar 2017, ifølge den foreslåede ændring vil blive omfattet af socialtilsynet, men ikke
kommunale. Herudover bemærker KL til punkt 2.1.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, at der ikke er noget i lovgivningen, der forhindrer kommunerne i at etab-
lere botilbudslignende tilbud. Endelig bemærker KL, at godkendelse af disse tilbud
som udgangspunkt bør ske efter ansøgning fra det enkelte tilbud.
DH
er tilfredse med, at alle tilbud omfattes af lov om socialtilsyn. Derved sikres, at der
føres tilsyn med kvaliteten af alle former for tilbud. DH er også tilfreds med, at det
præciseres, at tilbud fremadrettet alene kan oprettes efter serviceloven og almenbolig-
loven, men bemærker, at det i lovforslaget er uklart, om eksisterende tilbud, hvor bor-
gerne har lejekontrakter, automatisk bliver omfattet af socialtilsynet, eller om socialtil-
synet skal godkende disse. DH anbefaler, at tilbuddene skal godkendes af socialtilsy-
net efter en almindelig godkendelsesprocedure.
Alkohol og Samfund
bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en bestemmelse om
beboernes frivillige samtykke til medvirken i socialtilsynet, og at dette skal indhentes
forud for inkludering i tilsynet.
Socialtilsyn Nord
bemærker, at hverken almene ældreboliger ejet af boligselskab
eller almene boliger, der ikke er ældreboliger (almene familie- og ungdomsboliger), vil
blive omfattet af socialtilsynsloven med den foreslåede ændring.
Socialtilsyn Midt
bemærker, at ændringen indebærer tvivl om, hvorvidt boligformer, der er reguleret af
lov om leje af almene boliger og ikke lejeloven, er omfattet.
2
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0003.png
Socialtilsyn Hovedstaden
er meget tilfreds med den overgangsordning, der er lagt
op til i og med, at betingelsen om visitation i § 4, stk. 1 nr. 3, litra a, udgår. Socialtilsy-
net foreslår, at det præciseres, at en familiebolig i henhold til almenboligloven, ikke er
omfattet af ”plejeboliger eller lign. boligformer”.
Socialtilsyn Øst og Nord
bemærker,
at det ikke er tilstrækkeligt at fjerne visitationskravet i § 4, stk. 1, nr. 3, hvis de botil-
budslignende tilbud skal være omfattet, da socialtilsynslovens krav om, at ”boligerne
skal være plejeboliger eller lignende boligformer” også skal udgå.
Socialtilsyn Midt, Øst og Syd
bemærker, at flere og flere kommuner ændrer kon-
struktionen af deres tilbud, således at tilbuddets servicearealer placeres et sted cen-
tralt i kommunen for på den måde at undgå at blive omfattet af tilsynet.
Socialpæda-
gogerne
foreslår, at betingelsen om, at der skal være servicearealer knyttet til boli-
gen, udgår.
Ankestyrelsen
bemærker, at der i socialtilsynslovens § 4 bør henvises til lovforsla-
gets § 4, stk. 1. Herudover bemærker styrelsen, at det bør præciseres, om der stadig
kan visiteres til disse botilbud eller botilbudslignende tilbud efter den 1. januar 2017,
når der bliver en plads ledig på det enkelte tilbud.
Dansk Erhverv
bemærker, at de tilbudslignende tilbud skal være omfattet af socialtil-
synets kompetence, men først når socialtilsynene har opnået en ens praksis.
Selveje
Danmark
bemærker, at der ønskes nedsat en nationalt funderet gruppe, der skal ud-
arbejde retningslinjer for området og for, hvordan denne type tilbud bør administreres.
FSD
er positiv over for, at de botilbudslignende tilbud nu er omfattet, men ønsker, at
sådanne kommunale tilbud også kan oprettes efter 1. januar 2017.
Selveje Danmark
bemærker, at lovforslaget bør indeholde en overgangsbestemmel-
se, der lovliggør tilbud, der er etableret som §§ 107 og 108-tilbud i almennyttige boli-
ger inden lovens ikrafttræden.
Foldschack & Forchhammer
bemærker, at det øn-
skes, at det indarbejdes i lovforslaget, at de nuværende §§ 107 og 108-tilbud, der er
oprettet som almene boliger, får lov til at fortsætte som dette.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Formålet med den foreslåede ændring er, at alle botilbudslignende tilbud dermed vil
være omfattet af socialtilsynet, således at det sikres, at der leveres en tilstrækkelig
kvalitet til beboerne på de omfattede tilbud. Hensynet til gennem et socialtilsyn at sikre
en tilstrækkelig kvalitet i tilbuddet gør sig gældende, uanset om tilbuddet oprettes i
medfør af almenboligloven eller serviceloven, eller om tilbuddet oprettes på andet
grundlag. Det er således formålet med den foreslåede ændring, at den kvalitet, der
leveres til beboerne på tilbuddet, ikke er afhængig af, om beboeren har en lejekontakt
med tilbuddet, hvis tilbuddet i øvrigt kan sidestilles med tilbud, der er omfattet af soci-
altilsynet.
Efter de gældende regler på området vil det i dag være muligt at omgå lovgivningen
ved at oprette et tilbud, der yder en indsats, der er sidestillet med tilbud, der er omfat-
tet af socialtilsynet, men hvor der ikke er det samme tilsyn med, at tilbuddet leverer en
tilstrækkelig kvalitet til tilbuddets beboere f.eks. fordi boligdelen udlejes til beboerne
efter lov om leje.
Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan der rejses spørgsmål
ved, om kommunerne har hjemmel til at oprette og drive denne type botilbudslignende
tilbud, som ikke lever op til servicelovens og almenboliglovgivningens regler om etab-
lering og drift af botilbud og boliger til personer med handicap og særlige sociale pro-
blemer. For at en kommune kan oprettet et tilbud, skal kommunen have hjemmel her-
til. Det er således ikke tilstrækkeligt, at lovgivningen ikke forhindrer en sådan oprettel-
se.
3
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0004.png
Formålet med forslaget er derfor også at sikre, at kommunale botilbudslignende tilbud,
som er etableret inden 1. januar 2017, og hvor kommunalbestyrelsen udlejer boligen
til den borger, der modtager hjælp, kan godkendes af socialtilsynet og indgå i kommu-
nernes forsyning. Hvis et tilbud er etableret inden 1. januar 2017 og er blevet god-
kendt af socialtilsynet, vil det kunne indgå i kommunens forsyning, og kommunen vil
derfor kunne visitere til tilbuddet, når der bliver en plads ledig på tilbuddet, også efter
1. januar 2017.
De botilbudslignende tilbud, som med forslaget bliver omfattet af socialtilsynene, ligner
i vidt omfang de tilbud, der allerede er omfattet af socialtilsynet. Det gælder målgrup-
per, indhold og i vidt omfang også fysiske rammer. Derfor bør de nye tilbud godken-
des efter de samme retningslinjer, som gælder for de øvrige tilbud. Socialstyrelsen vil
løbende følge med i praksis og vurdere, om der er behov for redskaber og vidensop-
bygning på området. Det er på den baggrund Social- og Indenrigsministeriets vurde-
ring, at de anførte høringssvar om ens praksis og en nationalt funderet arbejdsgruppe
ikke skal føre til ændringer i lovforslaget.
Med lovforslaget sikres desuden, at både kommunale og private botilbudslignende
tilbud, der således kommer ind under socialtilsynet, får en passende overgangsord-
ning, idet tilbuddet først inden den 1. januar 2019 skal være godkendt af socialtilsynet,
jf. den foreslåede overgangsordning i § 4, stk. 1 og 2. Hermed sikres det, at tilbuddene
får tid til at indrette sig på de nye regler og erhverve eventuel ny viden, som er nød-
vendig for at kunne føre deres tilsyn.
Det afgørende for, om et tilbud efter den foreslåede ordning, bliver omfattet af social-
tilsynet, er ikke, hvem der ejer den bygning, der drives tilbud i, men at der er tale om
et botilbudslignende tilbud, hvilket vil sige, at det samlede tilbud kan sidestilles med et
botilbud efter serviceloven. Ændringen medfører, at de omfattede tilbud skal være
godkendt af socialtilsynet for at indgå i den kommunale forsyning.
Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det
enkelte tilbud. Det er den visiterende/anbringende kommunes forpligtelse alene at
anvende tilbud, der er godkendt af socialtilsynet.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 30, at det fortsat forudsættes i
forbindelse med tilsynsbesøg, at socialtilsynet indhenter samtykke fra involverede
borgere.
Social- og Indenrigsministeriet er i øvrigt enig med Socialtilsyn Nord og Øst i, at den
foreslåede ændring af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, litra a, ikke er tilstrækkelig.
Lovforslaget vil derfor blive ændret på dette punkt.
For at afgrænse de botilbudslignende tilbud fra eksempelvis almindelige lejelejlighe-
der, er det afgørende, at det fortsat er en betingelse for at være omfattet af socialtilsy-
net, at hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne.
For så vidt angår tilbud etableret i almenboliger, hvor der bor borgere, der er visiteret
efter servicelovens §§ 107 eller 108, må den visiterende kommune revurdere visitatio-
nen af borgeren og ad den vej bringe overensstemmelse mellem boligens juridiske
grundlag og det juridiske grundlag, borgeren er visiteret på. Social- og Indenrigsmini-
steriet er derfor i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, KL
og Ankestyrelsen ved at lægge sidste hånd på noget vejledende materiale. Materialet
vil blive offentliggjort, når det er færdigt.
Høringssvarene giver således anledning til ændringer i lovforslaget og præciseringer
af lovforslagets bemærkninger (§ 1, nr. 3 og § 5, stk. 1. ).
4
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0005.png
2.2. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der anven-
des til anbringelse af børn og unge
Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen og Danmarks Privatskoleforening
bemærker,
at den foreslåede ændring er en stor administrativ lettelse.
FADD
bemær-
ker, at det er hensigtsmæssigt, at dobbelttilsyn undgås.
Efterskoleforeningen
bemærker herudover, at foreningen ønsker at det gøres helt
klart, at kravet om konkret godkendelse af pladser på skoler, der ikke er omfattet af
socialtilsynet, også gælder for pladser til anbragte elever på STU (ungdomsuddannel-
se for unge med særlige behov) på frie fagskoler.
KL
er enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at socialtilsynet skal godkende skoler osv.
med et mindre antal pladser til anbragte børn og unge. KL anbefaler dog, at det kom-
mer til at fremgå tydeligt for de anbringende kommuner, om socialtilsynet godkender
eller fører tilsyn med efterskolen, den frie fagskole m.v.
LOS og Socialtilsyn Midt
bemærker, at det kan være problematisk at undtage de
omfattede skoler fra økonomisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt tilsyn, da tilsynet
på undervisningsområdet kun beskæftiger sig med undervisningsdelen og de elemen-
ter, der direkte er knyttet hertil. Herudover anfører LOS, at ændringen vil medføre en
økonomisk fordel for kommuner, der anvender skoler, der ikke er omfattet af socialtil-
synet. Socialtilsyn Midt advarer om en risiko for misbrug af offentlige midler, hvis soci-
altilsynet ikke fører tilsyn med økonomien.
Hovedstaden
bemærker, at tilbud med
otte pladser eller derunder ikke kan siges at have få pladser, og at det kan være et
problem i forhold til den kvalitet, der leveres i tilbuddet.
Socialtilsyn Øst og LOKK
bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvem
der informerer socialtilsynene om brugen af antal pladser, og hvordan det håndteres,
hvis skolen tager mere end 9 pladser i brug. Socialtilsyn Øst bemærker herudover, at
det ikke er hensigtsmæssigt, at socialtilsynet kun skal vurdere på den 9. plads og op-
efter. Endelig bemærker socialtilsynet, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan
tilsynstaksten skal beregnes i forhold til disse tilbud.
Ankestyrelsen
bemærker, at
lovforslagets bemærkninger bringer uklarhed om, hvorvidt der skal føres tilsyn med
hele tilbuddet eller kun de ni pladser eller derover.
Selveje Danmark
støtter umiddelbart forslaget, men anbefaler, at ministeriet fortsat
har fokus på området, og arbejder med, hvordan der i de berørte tilbud fremover ar-
bejdes med den socialpædagogiske udvikling og kvalitet.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Formålet med den foreslåede ændring er en lettelse af den administrative byrde for
skoler med få anbringelsespladser.
Af hensyn til at undgå dobbelttilsyn undtages alle efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling, der anvendes til anbringelse af børn og unge fra det
økonomiske, administrative og ledelsesmæssige tilsyn.
Efterskoler, fri fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der ønsker at kunne
have ni børn og unge eller derover anbragt efter serviceloven, skal med den foreslåe-
de ændring fremover godkendes af socialtilsynet. De modtagne bemærkninger giver
anledning til, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at det er skolen som
anbringelsessted, der godkendes, og ikke pladserne. Det afgørende er således, hvor
mange pladser skolen er godkendt til, og ikke, hvor mange børn eller unge, der er
anbragt på skolen efter servicelovens regler på et givent tidspunkt. Bliver skolen god-
kendt som anbringelsessted af socialtilsynet, vil dette fremgå af Tilbudsportalen.
5
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0006.png
Det indebærer, at når en efterskole, fri fagskole elle fri grundskole med kostafdeling
ønsker at have mulighed for at have 9 børn og unge eller derover anbragt efter ser-
viceloven, skal skolen som anbringelsessted generelt godkendes for alle pladserne.
Hvis skolen ikke ønsker at have ni eller flere pladser til anbringelse, vil skolen fortsat
være omfattet af det tilsyn, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører med skolerne.
Der vil således fortsat blive ført tilsyn med skolens økonomiske, organisatoriske og
ledelsesmæssige forhold. På den måde adskiller skolerne sig fra andre små sociale
tilbud, idet der ikke i forhold til andre typer af tilbud på andre områder end skolerne er
andre myndigheder, der fører tilsyn med tilbuddene. Herudover godkender den an-
bringende/visiterende kommune den enkelte plads som anbringelsessted.
Det er alene skolens anvendelse til anbringelse af børn og unge under 18 år efter
servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, der har betydning for, om skolen som anbringelses-
sted er omfattet af socialtilsynets generelle godkendelse eller af den anbringende
kommunes konkrete godkendelse. Om børnene eller de unges ophold er led i STU, er
uden betydning herfor.
Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-
ger (§ 2, stk. 5).
2.3. Tilsyn med tilbud oprettet som fonde
Advokaterne Foldschack og Forchhammer, Selveje Danmark, Socialtilsyn Øst,
FADD, Socialtilsyn Nord, Socialpædagogerne, Socialtilsyn Midt, Dansk Erhverv,
FSD, KL og Blå Kors
er generelt positive overfor forslagets indhold.
FADD
bifalder forslagets fokus på fondes forpligtelser og tilsynenes mulighed for ef-
fektive tilsyn.
Socialtilsyn Hovedstaden
finder det positivt, at der et samlet overblik
over tilsyn med tilbud oprettet som fonde.
KL
er særligt positive over for forslaget om
formueløse selvejende institutioner.
Selveje Danmark
finder det positivt, at Civilsty-
relsens godkendelse af væsentlige vedtægtsændringer sker på baggrund af socialtil-
synenes godkendelse
Selveje Danmark, Ankestyrelsen, Socialtilsyn Øst og Midt
anbefaler, at det frem-
går direkte af lovteksten, at tilbud oprettet som fonde, er undtaget tilsyn af Civilstyrel-
sen og Erhvervsstyrelsen.
Socialtilsyn Hovedstaden, Advokat Birgitte Brøbech, Socialtilsyn Øst, LOS, Ad-
vokaterne Foldschack og Forchhammer og Socialtilsyn Midt
gør opmærksom på,
at det er problematisk, at selvejende institutioner uden formue ikke betragtes som
fonde, og dermed undtages fra det fondsretlige tilsyn i socialtilsynsloven.
Advokater-
ne Foldschack og Forchhammer og LOS
ønsker, at det uddybes, hvilket tilsyn der
føres med tilbud oprettet som selvejende institutioner uden formue.
Blå Kors, Selveje Danmark, Dansk Erhverv, LOS og Socialtilsyn Midt
anbefaler,
at det præciseres, hvad der forstås ved en væsentlig vedtægtsændring, og hvilke for-
hold der indgår i vurderingen heraf.
Blå Kors
fremhæver også, at en restriktiv tilgang
til ændringer af formålsbestemmelserne i vedtægterne er uhensigtsmæssig.
Socialtil-
syn Syd
foreslår, at ”socialtilsynets forudgående tilladelse” i § 15, stk. 4, ændres til
”forudgående godkendelse”. Såfremt der ønskes en ændret systematik i begreberne,
ønskes der en præcisering af forskellen.
Advokat Birgitte Brøbech, Advokaterne Foldschack og Forchhammer, Socialtil-
syn Øst og LOS
mener, at det skal uddybes, hvad der forstås ved ekstraordinære
dispositioner, og hvordan socialtilsynene skal vurdere disse.
6
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0007.png
LOS og Advokaterne Foldschack og Forchhammer
finder, at det ikke er klart, hvil-
ke oplysninger der skal gives, eller hvornår fristen for dette er.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Formålet med at præcisere socialtilsynets tilsyn med tilbud efter serviceloven, der er
oprettet som fonde, er at sikre klarhed over, at det er socialtilsynet, der fører fondstil-
syn med disse tilbud, uden at der skal tages konkret stilling til dette i hver enkelt sag.
Det indebærer, at tilbud oprettet som fonde, alene underlægges én tilsynsmyndighed,
som både forholder sig til godkendelse og driftsorienteret tilsyn og til det særlige
fondsretlige tilsyn, ligesom det skaber klarhed over socialtilsynets opgaver, og at dob-
beltsagsbehandling med Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen undgås.
Det præciseres med lovforslaget, at tilbuddet skal være lovligt etableret som fond. Heri
ligger, at tilbuddet er i overensstemmelse med den almindelige fondsdefinition, jf. er-
hvervsfondslovens § 1, stk. 2, og fondslovens § 1, stk. 2.
Herudover præciseres socialtilsynets særlige tilsynsopgaver i forhold til tilbud oprettet
som fonde i et sådant omfang, at de nævnte tilbud er undtaget fra fondsloven og er-
hvervsfondsloven, uden at fondsmyndighederne i hvert enkelt tilfælde skal tage stilling
hertil.
De anførte bemærkninger giver således ikke anledning til yderligere præciseringer i
lovforslaget.
For så vidt angår selvejende institutioner uden formue bemærkes det, at formålet med
det fondsretlige tilsyn hovedsageligt er at sikre, at fondens formue anvendes i over-
ensstemmelse med stifterens ønske og formålet med oprettelsen af fonden.
Hertil bemærkes, at den juridiske definition af en fond er, at den besidder en formue,
der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterenes formue, jf. erhvervsfondslovens § 1, stk. 2,
og erhvervsfondslovens § 1, stk. 2. Det indebærer, at en selvejende institution uden
formue per definition ikke er at betragte som en fond. Da den selvejende institution
ikke er i besiddelse af en formue, er der således ikke grundlag for at føre et fondsret-
ligt tilsyn med, om formuen bliver brugt i overensstemmelse med stifterens ønske og
formålet med oprettelsen af fonden.
Det bemærkes hertil, at de anførte bemærkninger ikke giver anledning til en ændret
vurdering af den juridiske konstruktion, men alene til at præcisere i lovforslagets be-
mærkninger, hvad der forstås ved en formue i denne sammenhæng.
Det bemærkes endvidere, at det vil blive understreget i lovforslagets bemærkninger, at
tilbud, som er selvejende institutioner uden formue, er underlagt det almindelige tilsyn
i socialtilsynsloven.
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at
”Ved væsentlige vedtægts-
ændringer forstås, som anført i bestemmelsen, vedtægtsændringer om formål, udde-
linger, likvidation eller lignende. Der er ikke behov for, at både socialtilsynet, som er
fondens tilsynsmyndighed, og Civilstyrelsen skal behandle enhver vedtægtsændring. I
lighed med hvad der er gældende for øvrige fonde, er det blandt andet ved ændringer
af formål og overskudsanvendelse, at Civilstyrelsens samtykke til vedtægtsændringen
skal indhentes.”
På baggrund af bemærkningerne i høringssvarene vil lovforslagets bemærkninger
blive præciseret, således at det mere tydeligt fremgår, at socialtilsynet allerede efter
gældende regler skal godkende alle vedtægtsændringer, jf. socialtilsynslovens § 15,
stk. 2, og at det alene er væsentlige vedtægtsændringer, som også kræver Civilstyrel-
sens godkendelse, jf. socialtilsynslovens § 15, stk. 4. Herudover vil det blive præcise-
ret med eksempler, hvad der kan være væsentlige vedtægtsændringer.
7
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0008.png
Desuden vil ”forudgående tilladelse” i overensstemmelse med hidtidig praksis blive
ændret til ”forudgående godkendelse”, da der ikke er hensigten med den foreslåede
ændring at ændre systematikken i begreberne.
For så vidt angår socialtilsynets godkendelse af ekstraordinære dispositioner fremgår
det af de specielle bemærkninger, at
”Med ekstraordinære dispositioner menes dispo-
sitioner, som ikke er led i den daglige drift, og som på kortere eller længere sigt kan
have betydning for fondskapitalen. Begrebet skal forstås i overensstemmelse med
fondslovgivningen. Ekstraordinære dispositioner kan eksempelvis være køb og slag af
fast ejendom, pantsætning, låneoptagelse eller låneomlægning.”
Det uddybes i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det vil være en konkret
vurdering, om en disposition er ekstraordinær.
Lovforslagets bemærkninger vil endvidere blive præciseret og eksemplificeret for så
vidt angår tilbuddenes pligt til at give oplysninger, således at det mere tydeligt frem-
går, hvilken type oplysninger der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, i over-
ensstemmelse med det af LOS og Advokaterne Foldschack og Forchhammer anførte.
Høringssvarene giver således anledning til en række præciseringer i lovforslagets
bemærkninger (§ 1, nr. 19, 21, 22 og 24).
2.4. Socialtilsynenes dialogforpligtelse
Danske Regioner
finder det positivt, at det præciseres, at godkendelsen sker på bag-
grund af dialog med ansøger, og at tilsynet er dialogbaseret.
FADD
bifalder forslaget, og
FSD finder
det positivt, at det tydeliggøres i lovteksten, at
afgørelserne træffes efter dialog med tilbuddet.
Socialpædagogerne
tilslutter sig
ligeledes lovændringen.
2.5. Whistleblowerordningen
KL
er enig i, at der er behov for at ændre anonymitetskravet.
Socialtilsyn Hovedstaden
finder ændringen positiv, men bemærker, at der bør udar-
bejdes en fælles samtykkeerklæring på tværs af de fem socialtilsyn.
FADD
mener, at der bør være et krav om underskrift fra borgeren, før anonymiteten
ophæves.
Ankestyrelsen og Socialtilsyn Øst
foreslår, at samtykket skal være skrift-
ligt.
Herudover foreslår Ankestyrelsen, at det præciseres, hvordan anonymitetskravet spil-
ler sammen med aktindsigtsreglerne i forvaltningsloven.
Socialpædagogerne
ønsker, at anonymteten ændres, så oplysningen om, at social-
tilsynet har modtaget en henvendelse og hvad henvendelsen går ud på, altid videregi-
ves til tilbuddet.
Danske Regioner
bemærker, at det bør præciseres, hvad der menes med helt eller
delvist samtykke.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at det følger af den almindeli-
ge forvaltningsretlige vejledningsforpligtelse, at et samtykke skal være informeret og
kunne dokumenteres. Dette vil blive uddybet yderligere i lovforslagets specielle be-
mærkninger.
8
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0009.png
For så vidt angår præciseringen af helt eller delvist samtykke, henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at
”… personer, som har henvendt
sig socialtilsynet om et bekymrende forhold i tilbuddet, over for socialtilsynet kan give
samtykke til, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser, at socialtilsynet har
modtaget henvendelsen. Vedkommende kan også samtykke i, at socialtilsynet over
for tilbuddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Endelig
kan vedkommende helt eller delvis samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller
andre videregiver henvendelsens indhold. Samtykket til videregivelse af henvendel-
sens indhold kan begrænses til bestemte oplysninger eller til videregivelse til bestemte
adressater.”
Det vil blive præciseret yderligere, at den person, som har henvendt sig anonymt til
socialtilsynet om et bekymrende forhold i tilbuddet, kan give samtykke til, at socialtil-
synet kan oplyse vedkommendes navn og/eller indholdet af henvendelsen over for
tilbuddet eller andre i den udstrækning, vedkommende finder passende.
For så vidt angår et krav om underskrift fra borgeren, bemærkes det, at det følger af
lovforslagets bemærkninger, at socialtilsynene, hvis de finder det formålstjenstligt, kan
udarbejde en blanket m.v., der orienterer om konsekvenserne ved samtykke. Det er
dog Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at et lovbundet krav om underskrift og
den dertilhørende bureaukratisering vil afholde nogle personer fra at henvende sig til
socialtilsynene om bekymrende forhold. Det er endvidere Social- og Indenrigsministe-
riets vurdering, at et samtykke skal være dokumenterbart, men at dette kan håndteres
på mange måder, herunder også et telefonnotat.
Det bemærkes endvidere, at whistleblowerordningen hidtil har indeholdt et absolut
anonymitetskrav, hvilket også har været gældende i sager om aktindsigt efter forvalt-
ningsloven. I det omfang en person har givet samtykke til helt eller delvist at fravige
anonymiteten vil det også påvirke vurderingen af spørgsmålet om aktindsigt efter for-
valtningsloven, hvilket medfører, at spørgsmålet om aktindsigt skal vurderes efter de
almindelige regler i forvaltningsloven. Det bemærkes, at socialtilsynene har pligt til at
vejlede om konsekvenserne ved et samtykke, Dette vil præciseret i lovforslagets be-
mærkninger.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det vil være i strid med formålet
med en whistleblowerordning, hvis socialtilsynet får pligt til at videregive oplysninger til
tilbuddet, når de har modtaget en henvendelse om bekymrende forhold.
Formålet med at indføre en whistleblowerordning var, at sikre socialtilsynet det bre-
dest mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven samtidig med, at
f.eks. beboere, pårørende og personale skulle kunne henvendes sig til socialtilsynet
med oplysninger om bekymrende forhold med sikkerhed for, at oplysninger om hen-
vendelsen ikke blev videregivet til tilbuddet eller andre.
Med forslaget ændres ordningen alene ved, at den person, der henvender sig, kan
beslutte, om oplysningerne om henvendelsen må videregives til tilbuddet eller andre.
Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-
ger (§ 1, nr. 16).
2.6. Målretning og forenkling af det økonomiske tilsyn
KL og Socialtilsynet Hovedstaden
er enige i, at budgetskemaet bør forenkles.
So-
cialtilsyn Øst
bemærker, at en forenkling af budgetskemaerne bliver vanskelig.
Dansk Erhverv
er kritisk overfor, at indholdet af budgetskemaerne ikke er fastlagt.
9
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0010.png
Danske Regioner
bemærker, at det kan være problematisk og vilkårligt, hvis hver
enkelt tilsynskonsulent skal foretage en vurdering af, om tilbuddets økonomiske kvali-
tet er tilstrækkelig.
Dansk Erhverv
bemærker, at de ikke ønsker en ændring af det økonomiske tilsyn, da
der ikke er sikkerhed for, at tilsynets mulighed for at efterprøve de kommunale priser
bevares i tilstrækkelig grad. Dansk Erhverv ønsker ligesom
Selveje Danmark,
at fo-
kus rettes på årsregnskaber i højere grad end budgetter. Dansk Erhverv ønsker, at de
offentlige tilbud indsender årsregnskaber på tilbudsniveau. Selveje Danmark bemær-
ker, at den største barriere for et velfungerende samspil mellem de offentlige og ikke-
offentlige tilbud, er usikkerhed om prissætningen for offentlige tilbud. Selveje Danmark
ønsker, at der igangsættes et arbejde om en takstreform.
LOS og Socialtilsyn Nord
bemærker, at de ønsker en præcisering af, hvordan soci-
altilsynet skal kunne tilsidesætte en eventuel revisionspåtegning. Herudover foreslås
det, at det bør overvejes i yderligere omfang at sidestille sociale tilbud med andre
virksomheder, så fristen for indsendelse af årsrapporten ændres fra 31. april til 31.
maj.
Ankestyrelsen
bemærker, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, stk. 3, bør ændres,
da den nuværende ordlyd lægger på til, at der skal opstilles kriterier og indikatorer for
hvert af kvalitetstemaerne.
Socialtilsyn Hovedstaden
ønsker, at økonomitemaet forbliver i kvalitetsmodellen, og
finder det uklart, om socialtilsynet kan træffe afgørelse om påbud og/eller skærpet
tilsyn ved lav kvalitet i tilbuddets økonomi.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at
”Forslaget med forenkling
af budgetskemaerne medfører ikke en slækkelse af det økonomiske tilsyn, men inde-
bærer, at der påbegyndes et arbejde med at gennemgå de nuværende budgetskema-
er og se på, om det er de rigtige oplysninger, der bedes om, og om budgetskemaerne
har et omfang, der er hensigtsmæssigt, både for de private og for de offentlige tilbud.”
Det bemærkes således, at det ikke er hensigten at ”forsimple” det økonomiske tilsyn,
men alene at forenkle budgetskemaerne. Det er alene hensigten at revidere budget-
skemaerne således, at det sikres, at det er de rigtige oplysninger, der bedes om, og at
budgetskemaerne har et omfang, der er hensigtsmæssigt, både for de private og for
de offentlige tilbud.
Tilsynet med tilbuddenes økonomi er i vidt omfang reguleret i bekendtgørelsen om
socialtilsyn. Høringssvarene vil indgå i det videre arbejde med revision af bekendtgø-
relsen på dette punkt. Det bemærkes i den forbindelse, at det med revisionen af det
økonomiske tilsyn fremhæves, at socialtilsynet skal tage stilling til, om tilbuddet er
økonomisk bæredygtigt, om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvali-
tet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe, og at der er gen-
nemsigtighed med tilbuddets økonomi. Således er det tilbuddets økonomi som helhed,
der er i fokus. Hvis den økonomiske kvalitet i tilbuddet ikke er tilstrækkelig, vil socialtil-
synet kunne træffe afgørelse om påbud eller skærpet tilsyn, hvis forholdene i det en-
kelte tilbud tilsiger det.
På baggrund af høringssvarene foreslås en yderligere ændring af socialtilsynslovens §
18. Det foreslås at tilføje et nyt stykke til bestemmelsen, hvoraf fremgår, at ”Socialtil-
synet lægger revisionspåtegningen til grund ved socialtilsynets gennemgang af regn-
skaberne, med mindre der efter en konkret vurdering ikke er grundlag herfor”.
Det
præciseres yderligere i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke grunde der kan forår-
sage, at socialtilsynet ikke skal lægge revisionspåtegningen til grund.
10
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0011.png
Det bemærkes endeligt, at bemyndigelsesbestemmelsen i socialtilsynslovens § 6, stk.
3, bliver ændret, så der ikke nødvendigvis skal fastsættes kriterier og indikatorer for
alle kvalitetstemaer, som nævnes i socialtilsynslovens § 6, stk. 2. Dermed vil der ikke
skulle fastsættes kriterier og indikatorer for vurderingen af tilbuddenes økonomi, når
dette efter forslaget tages ud af kvalitetsmodellen.
Høringssvarene giver således anledning til ændringer i lovforslaget samt præciserin-
ger i lovforslagets bemærkninger (§ 1 nr. 10 og 29).
2.7. Bagatelgrænse for påbud
LOS
foreslår, at afgørelser om påbud skal være målbare og klare i formuleringen.
Socialtilsyn Midt
mener, at det allerede følger af gældende ret, at der findes en ba-
gatelgrænse.
Danske Regioner, Selveje Danmark og Blå Kors
mener, at ønsket om
en bagatelgrænse kræver en yderligere præcisering.
Socialtilsyn Øst
bemærker, at socialtilsynet kan komme i situationer, hvor et påbud
er nødvendigt i forhold til at indskrænke et tilbuds godkendelse og ikke kun i situatio-
ner, hvor godkendelsen kan trækkes helt.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den foreslåede bestemmelse og i fornødent omfang bemærkningerne hertil vil blive
præciseret i overensstemmelse med høringsparternes ønske, således at det kommer
til at fremgå af lovteksten til socialtilsynslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at det kun er forhold
af en væsentlig karakter, der kan føre til, at socialtilsynene træffer afgørelse om ud-
stedelse af påbud. Der indsættes derfor et nødvendighedskriterium i bestemmelsen,
således at socialtilsynet kun kan træffe afgørelse om påbud, når de forhold, der ligger
til grund for afgørelsen om påbud, har en så alvorlig karakter, så de kan have betyd-
ning for tilbuddets fortsatte godendelse.
Socialtilsynslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., lyder herefter således:
”Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at udstede påbud, når det er nødvendigt for at
sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.”
De specielle bemærkninger vil endvidere blive præciseret med eksempler på, hvornår
forholdene i det enkelte tilbud giver anledning til en afgørelse om påbud, og i hvilke
tilfælde det vurderes, at et påbud vil have direkte tilknytning til tilbuddets kvalitet.
Høringssvarene giver således anledning til ændringer i lovforslagets tekst og be-
mærkninger (§ 1, nr. 14).
2.8. Afgørelse om skærpet tilsyn
KL
er enig i, at et tilbud i nogle tilfælde vil opfylde påbud efter eksempelvis to måne-
der.
Socialtilsyn Hovedstaden, Midt og Syd
bemærker, at der i højere grad er behov for
at kunne træffe afgørelser for en længere periode end tre måneder.
Socialtilsyn Øst
bemærker, at misforholdet mellem takstindtægterne og omkostnin-
gerne for skærpet tilsyn vil blive skævvredet med den foreslåede ændring.
Socialtil-
syn Hovedstaden
mener, at den 5 % stigning, der foreslås, ikke svarer til det ekstra
tidsforbrug, et skærpet tilsyn medfører.
KL
anerkender, at den foreslåede ændring vil bidrage til, at takstindtægterne i højere
grad vil stemme overens med udgifterne, og peger på, at de øgede takstudgifter med-
11
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0012.png
fører stigende udgifter for brugerkommunen af de tilbud, der er underlagt skærpet
tilsyn.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at skærpet tilsyn er et intensivt indgreb,
og at det derfor foreslås at fastholde, at der kan træffes afgørelse om skærpet tilsyn
for højst tre måneder. Forslaget indebærer dog også, at socialtilsynet kan træffe en ny
afgørelse om skærpet tilsyn, herunder forlængelse heraf, såfremt socialtilsynet foreta-
ger en ny vurdering af tilbuddets forhold. Dette vil blive præciseret i lovforslagets be-
mærkninger.
På baggrund af indgrebets intensitet og det forhold, at socialtilsynene har mulighed for
at træffe afgørelse om forlængelse, findes der ikke grundlag til at forlænge varigheden
af en afgørelse om skærpet tilsyn.
Skærpet tilsyn med et tilbud er forbundet med betydelige ekstraomkostninger for soci-
altilsynet. Derfor foreslås det, at tilsynstaksten for det skærpede tilsyn hæves til 10 %
af årstaksten for således i højere grad at afspejle de ekstra omkostninger, der er for-
bundet med det skærpede tilsyn.
Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-
ger (§ 1, nr. 13).
2.9. Opsættende virkning
KL
vurderer, at ændringen er hensigtsmæssig, men opfordrer til, at der fastsættes en
frist for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i de omfattede sager.
LOS og Danske Regioner
mener, at alle socialtilsynets afgørelser som udgangs-
punkt bør tillægges opsættende virkning.
Selveje Danmark
anbefaler, at alle klager
over påbud, der ikke relaterer sig til kvaliteten af det pædagogiske arbejde tillægges
opsættende virkning.
Blå Kors
mener at, ændringen er en god ide, men bemærker, at der også bør tildeles
automatisk opsættende virkning til visse typer af afgørelser om påbud.
FADD
mener, at det bør præciseres, i hvilke særlige tilfælde klagen ikke tillægges
opsættende virkning.
LOS
mener man bør stille strenge krav til at fravige udgangs-
punktet om opsættende virkning af hensyn til både borgernes og tilbuddets retssikker-
hed, hvorfor formuleringen bør være ”helt særlige forhold”.
Socialtilsyn Midt
mener, at der ikke er behov for en ændring, da socialtilsynet i dag
kun træffer afgørelse om ophør, hvis det er absolut nødvendigt.
Socialtilsyn Øst
bemærker, at det er problematisk, at kommunerne stadig kan visite-
re til et tilbud, hvis afgørelse er underlagt opsættende virkning.
Socialtilsyn Hoved-
staden
finder ændringen relevant, men bemærker, at socialtilsynet er bekymret for, at
kommunerne stadig visiterer borgere til tilbuddet i den tid, det tager for Ankestyrelsen
at afgøre sagen.
LOS
bemærker, at afgørelsen ikke bør offentliggøres, da det kan have betydning for
tilbuddene.
Ankestyrelsen bemærker, at det kan virke uhensigtsmæssigt, at socialtilsynet med
den foreslåede ordning kan træffe afgørelse om, at afgørelsen om ophør af godken-
delse skal iværksættes straks.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
12
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0013.png
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede regel om opsættende
virkning indebærer, at tilbuddet kan fortsætte sin virksomhed, indtil Ankestyrelsen
træffer afgørelse i sagen, med mindre socialtilsynet eller Ankestyrelsen vurderer, at
der er konkret grund til, at det ikke skal være tilfældet.
Da både Ankestyrelsen og socialtilsynet kan vurdere, om der er særlige tilfælde, der
gør sig gældende, således at klagen over afgørelsen ikke skal tillægges opsættende
virkning, findes det ikke nødvendigt at fastsætte sagsbehandlingstid for behandlingen
af sagen i Ankestyrelsen.
Den foreslåede ordning indebærer, at afgørelsen om ophør af godkendelse af et tilbud
først får retsvirkning fra det tidspunkt, klagefristen udløber. Det er afgørende, at social-
tilsynet i særlige tilfælde har mulighed for at iværksætte retsvirkningen af afgørelsen
samtidig med, at socialtilsynet også træffer afgørelse om ophør, da der kan være for-
hold i tilbuddet, der gør det nødvendigt, at tilbuddet godkendelse ophører straks. Det
bemærkes i den forbindelse, at det alene er i helt særlige tilfælde, at en klage over
afgørelse om ophør ikke skal tillægges opsættende virkning.
På baggrund af de afgivne høringssvar vil lovforslagets almindelige og specielle be-
mærkninger blive præciseret, således at det fremgår mere tydeligt, hvad retsvirknin-
gen af opsættende virkning er. Det tydeliggøres, at opsættende virkning medfører, at
tilbuddet kan fortsætte sin virksomhed, således at de tilknyttede borgere ikke skal
revisiteres til et nyt tilbud, og at kommunerne fortsat kan visitere nye borgere til tilbud-
det, indtil Ankestyrelsen har truffet endelig afgørelse. Bemærkningerne vil ligeledes
blive suppleret med eksempler til illustration.
Det følger endvidere af lovforslagets bemærkninger, at socialtilsynet skal registrere på
Tilbudsportalen, hvis et driftsorienteret tilsyn har ført til en afgørelse om ophør af et
tilbuds godkendelse, uanset at socialtilsynets afgørelse er indbragt for Ankestyrelsen
og har opsættende virkning. Det er således hensigten, at tilbuddet fortsat skal indgå i
den kommunale forsyning og figurere på Tilbudsportalen.
Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med Tilbudsportalen blandt andet er at
styrke kommunernes grundlag for valg af effektive tilbud til den enkelte borger. Det er
Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det Der vil blive foretaget de nødvendige
tekniske ændringer, så det vil fremgå af Tilbudsportalen, at socialtilsynet har truffet
afgørelse om ophør af godkendelse og om klagen over denne er tillagt opsættende
virkning. De visiterende kommuner får på den måde oplysninger på Tilbudsportalen
om socialtilsynets afgørelse. Ved nyvisitation kan de visiterende kommuner derfor
tage højde for dette forhold.
For så vidt angår det forhold, at den opsættende virkning kun tillægges automatisk
ved afgørelser om ophør, bemærkes det, at en afgørelse om ophør er af helt særlig og
indgribende karakter. Hertil kommer, at en afgørelse om påbud ikke får retsvirkning
før fristen for påbuddet er udløbet eller at påbuddet er opfyldt, hvorfor der ikke er
grundlag for at tillægge en sådan afgørelse opsættende virkning.
Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-
ger (§ 1, nr. 30).
2.10. Socialtilsynets reaktionsmuligheder
LOS og Danske Regioner
bemærker, at socialtilsynene bør være forpligtede til at
sende en kopi til tilbuddet, hvis socialtilsynet orienterer den visiterende eller anbrin-
gende kommune om uhensigtsmæssige forhold, der relaterer sig til de visiterende
kommuners opgaver i forhold til de enkelte borgere i tilbuddet.
13
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0014.png
Børnerådet
er positive over for præciseringen, men nævner, ligesom
Danske Senio-
rer og Socialpædagogerne,
at socialtilsynets mulighed for at orientere de visiterende
kommuner bør være en lovgiven pligt.
KL
bemærker, at der ikke er tale om en præcisering, men mener, at der er tale om en
udvidelse af socialtilsynets opgaver, som vil medføre et betydeligt ressourcetræk, og
at forslaget medfører en opgaveglidning. KL anbefaler, at den foreslåede bestemmel-
se udgår.
DH og SIND
bemærker, at socialtilsynet skal kunne pålægge den visiterende kommu-
ne at fremsende en handleplan til tilbud og pålægge den visiterende kommune at ud-
føre personrettet tilsyn. Dette skal registreres af socialtilsynet.
Børn & Familier
ser med stor tilfredshed på den foreslåede præcisering.
Datatilsynet
bemærker, at det bør præciseres, om den foreslåede § 10, stk. 3, er en
fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3. Det anbefales endvidere at bruge den mere
præcise betegnelse ”følsomme personoplysninger” fremfor ”personfølsomme oplys-
ninger”.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af forslagets bemærkninger, at præciseringen dels har til formål at synlig-
gøre, at socialtilsynet har mulighed for at orientere den visiterende kommune, dels at
tydeliggøre, at socialtilsynet alene har mulighed for at orientere den visiterende kom-
mune, og at der f.eks. ikke kan træffes afgørelse om påbud i forhold til kommunerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for at orientere den visiterende kom-
mune vedrører uhensigtsmæssige forhold, der relaterer sig til de visiterende kommu-
ners opgaver i forhold til de enkelte borgere i tilbuddet. Forholdene vedrører således
ikke det enkelte tilbud, hvorfor der ikke findes anledning til som foreslået af LOS og
DR, at fastsætte en bestemmelse om adgang til at orientere tilbuddet.
Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at der alene er tale om en præcisering af gæl-
dende ret, og at socialtilsynene allerede efter gældende regler har en vis mulighed for
at orientere den visiterende kommune om uhensigtsmæssige forhold, der relaterer sig
til den visiterende kommunes opgaver i forhold til den enkelte borger i tilbuddet. Det
følger således af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, at oplysningerne kan videregi-
ves til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være
af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndig-
heden skal træffe. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at
” Oplysninger om-
fattet af bestemmelsen vil kunne videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når
det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Bestemmelsen indebærer
på den baggrund, at der ikke mellem forskellige forvaltningsmyndigheder kan finde
videregivelse af fortrolige oplysninger sted, medmindre der er et sagligt behov herfor.”.
Der indføres således ikke med forslaget en pligt for socialtilsynene til at orientere
kommunerne, lige som socialtilsynene ikke får pligt til at føre tilsyn med, om den visite-
rende kommune har opfyldt sine opgaver i forhold til borgeren,
Forslaget indebærer således ikke en udvidelse af socialtilsynets opgaver.
Det bemærkes endvidere, at videregivelsen af oplysninger fra socialtilsynet til den
visiterende kommune ikke kan ske i overensstemmelse med persondatalovens § 8,
stk. 3, hvilket vil blive uddybet i bemærkningerne til forslaget. Det vil også blive uddy-
bet i bemærkningerne til forslaget, at forslaget indebærer en fravigelse af persondata-
lovens § 8, stk. 3, og hvad begrundelsen er for en sådan fravigelse. Ligeledes vil den
mere præcise betegnelse ”følsomme personoplysninger” erstatte ”personfølsomme
oplysninger” i gennem lovforslaget.
14
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0015.png
Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-
ger (§, 1, nr. 15).
2.11. Socialstyrelsens auditfunktions rolle og kompetencer
Socialtilsyn Hovedstaden
bemærker, at det er til gavn for alle socialtilsyn, at Social-
styrelsen sideløbende er med til at evaluere og udvikle socialtilsynene, således at de
fem socialtilsyn på tværs har en ensartet praksis.
Socialtilsyn Syd
er ligeledes positive over for, at det præciseres, at Socialstyrelsens
vejledningsopgave består i at bidrage til, at socialtilsynene arbejder på grundlag af
den aktuelt bedste viden. Socialtilsyn Syd bemærker dog, at der ikke med lovforslaget
er skabt den fornødne klarhed over hvilke persondataretlige udfordringer, der kan
være ved Socialstyrelsens deltagelse i tilsynsbesøg, herunder indhentelse af samtyk-
ke fra beboerne.
Dansk Erhverv og Ældresagen
er positive over for, at Socialstyrelsens rolle bliver
præciseret og styrket.
Datatilsynet
noterer sig, at videregivelse af oplysninger til Socialstyrelsen skal ske
med samtykke, medmindre oplysningerne anonymiseres.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er forudsat, at socialtilsynet enten
indhenter samtykke fra involverede borgere til, at Socialstyrelsen bliver bekendt med
personfølsomme oplysninger, eller at skriftligt materiale anonymiseres. Dette er gæl-
dende både i forbindelse med tilsynsbesøg og auditforløb. Der findes derfor ikke at
være anledning til at præcisere de persondataretlige udfordringer yderligere.
Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.12. Øvrige bemærkninger
2.12.1. Socialtilsynets undervisnings- og konsulentydelser mv.
FADD
anfører, at der er behov for en præcisering af, hvilken virksomhed socialtilsynet
må have.
Dansk Erhverv
bemærker, at det ikke er en offentlig opgave at udbyde tilkøbsydelser
i form af konsulentydelser eller undervisning. Det vil medføre konkurrenceforvridende
adfærd. Dansk Erhverv anfører ligeledes, at det kan medføre risiko for inhabilitet og
interessekonflikt, hvis samme enhed driver tilsyn og sælger tilkøbsydelser.
Selveje
Danmark
anbefaler, at socialtilsynets adgang til at drive konsulentvirksomhed fjernes.
Dansk Erhverv
bemærker, at det efter deres opfattelse ikke blot er en sproglig æn-
dring men en indholdsmæssig, der bevirker, at socialtilsynet kan drive indtægtsdækket
virksomhed.
LOS
bemærker, at foreningen ønsker, at der udarbejdes retningslinjer for, hvilke ydel-
ser socialtilsynet kan påtage sig.
Ankestyrelsen
ønsker, at det præciseres om, og i givet fald i hvilket omfang, socialtil-
synet må udføre opgaver for den kommune, socialtilsynet er beliggende i.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er vigtigt for vidensdelingen og opbygningen af faglige kompetencer på området,
at socialtilsynet kan tilbyde undervisning og konsulentydelser til tilbuddene, som tager
15
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0016.png
udgangspunkt i den viden og erfaring, socialtilsynene har opnået via deres tilsyns-
praksis.
Lovforslagets bemærkninger præciseres således, at det fremgår, at socialtilsynets
undervisnings- og konsulentvirksomhed i overensstemmelse med, hvad der gælder i
dag, skal være i umiddelbar tilknytning til socialtilsynets tilsynsopgaver og virke. Såle-
des vil det i lovforslagets specielle bemærkninger blive præciseret og eksemplificeret,
hvilke undervisnings- og konsulentydelser socialtilsynet kan udføre. Dermed under-
streges, at der er tale om en præcisering af gældende ret.
For så vidt angår socialtilsynets adgang til at udføre opgaver for den kommune, hvor
socialtilsynet er beliggende, bemærkes det, at det følger af socialtilsynslovens § 3, stk.
1, nr. 1, at socialtilsynet kan udbyde konsulentbistand mv. og af § 3, stk. 1, nr. 2, at de
kan udføre opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. § 148
a, stk. 4. Det følger af § 3, stk. 2, at socialtilsynet efter anmodning fra den anbringen-
de kommune skal oplyse, hvilke plejefamilier, der er egnet til at imødekomme de be-
hov, som den anbringende kommune konkret vurderer, at et barn eller en ung har.
For så vidt angår konsulentbistand mv., fremgår det af § 3, stk. 1, nr. 1, at det kan
tilbydes til ”en kommune, en region eller et tilbud”. Der er således intet til hinder for, at
socialtilsynet tilbyder konsulentbistand til den kommune, hvori socialtilsynet er belig-
gende.
For så vidt angår udførelse af opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunal-
bestyrelse, jf. § 148 a, stk. 4 i lov om social service, følger det af bemærkningerne til §
3, stk. 1, nr. 2, at ” kommunalbestyrelserne skal have mulighed for at delegere deres
kompetence til at føre driftsorienteret tilsyn efter servicelovens § 148 a til det socialtil-
syn, der varetager socialtilsynet i kommunen”. Det indebærer således, at socialtilsynet
ikke kan modtage delegationen efter § 148 a fra den kommune, hvori socialtilsynet er
beliggende, men kun fra de kommuner, hvor de varetager tilsynsopgaven efter social-
tilsynsloven § 2.
For så vidt angår opgaverne efter § 3, stk. 2, er der ingen begrænsninger.
Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-
ger (§ 1, nr. 1).
2.12.2. Socialtilsynets afgørelser om godkendelse
Socialtilsyn Øst
bemærker, at den foreslåede ændring af socialtilsynslovens § 1, nr.
4, 2. led, er tvetydig, idet godkendelsen af tilbud ændres fra at ske ”på baggrund af en
vurdering af, om” til at ske ”såfremt” tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for
godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18. Tilsynet fremhæver, at ændringen forstås således, at
socialtilsynene ikke kan godkende et tilbud, medmindre dette opfylder hver enkelt
betingelse i §§ 6 og 12-18.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at socialtilsynet træffer
afgørelse om godkendelse af tilbud på baggrund af en vurdering af, om tilbuddet sam-
let set opfylder betingelserne for godkendelse efter socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18.
Bemærkningerne giver derfor anledning til at præcisere, at det er en betingelse for
godkendelse, at tilbuddet opfylder de betingelser, der er opstillet i lovens §§ 6 og 12-
18. Hvis et tilbud ikke opfylder en af de nævnte betingelser i de nævnte bestemmel-
ser, kan tilbuddet ikke godkendes.
16
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0017.png
Dette gøres ved at fjerne ”samlet set” fra bestemmelsen i § 5, stk. 1, og præcisere
ovennævnte forhold i bemærkningerne. Derved sættes der fokus på, at tilbuddet skal
opfylde alle betingelserne for godkendelse.
Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets tekst samt
bemærkninger (§ 1, nr. 4).
2.12.3. ”Sundhed og trivsel” som nyt tema.
FADD
bemærker, at det er svært at måle på sundhed og trivsel.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Dette forhold bliver behandlet yderligere i arbejdet med revision af socialtilsynsbe-
kendtgørelsen og kvalitetsmodellen.
Formålet med sundhed og trivsel som et selvstændigt tema, er at sætte fokus på net-
op disse elementer af tilbuddenes kvalitet, og at temaet bør fremstå selvstændigt og
ikke bør være en del af et af de øvrige kvalitetstemaer. Dette kan metodemæssigt
give en større klarhed i vurderingen af tilbuddenes kvalitet.
2.12.4. Tilbuddenes oplysningspligt
LOS
anfører, at bestemmelsen er uklar og ønsker, at det præciseres, hvilke væsentli-
ge oplysninger der er tale om.
Socialtilsyn Syd
bemærker, at socialtilsynet ønsker oplysningspligten udvidet, så
tilbud af egen drift skal give socialtilsynet oplysninger af væsentlig betydning for til-
buddets generelle kvalitet.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Bestemmelsens specielle bemærkninger præciseres i overensstemmelse med hø-
ringsparternes ønske om en præcisering af, hvilke oplysninger der er tale om.
Det bemærkes, at ændring i de forhold, der lå til grund for godkendelsen, i vidt omfang
også vil have betydning for tilbuddets generelle kvalitet.
Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-
ger.
2.12.5. Tilbuddenes budgetter
LOS
mener, at ændringen af datoen for indsendelse af budgetter er uhensigtsmæssig,
da en del kommuner gerne vil se godkendt budgetter fra tilbud allerede ved årsskiftet.
Dette vil socialtilsynene ikke kunne nå.
Herudover bemærker LOS, at der vil skulle foretages en række ændringer af socialtil-
synsbekendtgørelsen på baggrund af den foreslåede lovændring.
Socialtilsyn Nord, Øst, Hovedstaden og Midt
nævner, at godkendelse ikke kan nås
til 1. januar 2016. Midt og Hovedstaden foreslår en differenceret ordning, hvor de pri-
vate tilbud skal indsende den 1. oktober og de offentlige den 1. november 2016.
Danske Regioner
bemærker, at fristen ønskes rykket til 1. december, hvor
KL
be-
mærker, at det er hensigtsmæssigt at rykke fristen til 1. november.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fristen for indlevering af budgetter har
vist sig at være en udfordring for især de offentlige tilbud, da fristen udløber samtidig
17
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0018.png
med, eller tidligere end, fristen for vedtagelsen af kommunens eller regionens samlede
budget. Den foreslåede ændring skulle imødekomme denne udfordring.
Det fremgår dog af de anførte høringssvar, at den foreslåede ændring af fristen for
indsendelse af budgetter gør det vanskeligere for socialtilsynene at nå at få budget-
terne godkendt til den 1. januar, hvilket skaber problemer for socialtilsynene og tilbud-
dene.
De modtagne bemærkninger til den foreslåede ændring, hvorved fristen for indsendel-
se af tilbuddenes budgetter til godkendelse rykkes fra 1. oktober til 1. november, giver
anledning til, at fristen i stedet gøres differentieret. Således foreslås det, at fristen for
indsendelse af budgetter bliver 1. oktober for private tilbud og 15. november for kom-
munale og regionale tilbud. Årsagen er, at det i høringssvarene er bemærket, at soci-
altilsynene ikke kan nå at godkende alle budgetter til den 1. januar, såfremt fristen for
alle tilbud bliver den 1. november, og at det for nogle eller alle offentlige tilbud vil blive
svært at nå indsendelse inden den 1. november grundet den lovfastsatte frist for
kommuners og regioners vedtagelse af kommende års budgetter. Den differentierede
frist vil betyde, at socialtilsynet får mulighed for at godkende alle budgetterne inden 1.
januar.
Det foreslås derfor yderligere, at ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
frister for socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes budgetter og undtagelserne her-
fra. Det er hensigten, at det herved sikres, at de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet,
i højere grad end i dag kan få et godkendt budget at disponere ud fra den 1. januar.
Ved fastsættelsen af reglerne vil der blive foretaget en afvejning af dels tilbuddenes
behov for at disponere ud fra et godkendt budget den 1. januar dels hensynet til, i
hvilket omfang en sådan frist realistisk kan fastsættes for socialtilsynene.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring alene vil fremgå af de almindelige be-
mærkninger i lovforslaget og vil blive behandlet i socialtilsynsbekendtgørelsen.
Høringssvarene giver således anledning til ændringer i lovforslagets tekst og be-
mærkninger (§ 1, nr. 27).
2.12.6. Fastsættelse af sagsbehandlingstid og koordinering mellem de fem soci-
altilsyn
Selveje Danmark
foreslår, at der opstilles krav for sagsbehandlingstid i socialtilsynet.
Herudover anbefaler Selveje Danmark, ligesom
Blå Kors,
at der opnås en bedre
koordinering mellem de fem socialtilsyn. Selveje Danmark anbefaler, at der etableres
grupper i regi af Socialstyrelsen, der ensarter praksis.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det bemærkes, at der allerede arbejdes på koordinering mellem socialtilsynene, og
Socialstyrelsen har fokus på ensretning af praksis i tilsynene.
Socialtilsynene skal behandle alle sager så hurtigt som muligt og kan selv fastsætte
frister for sagsbehandlingstid og beslutte at hastebehandle visse sager. En lovbestemt
sagsbehandlingstid i socialtilsynet vil ikke være hensigtsmæssig, da socialtilsynets
sager er af forskelligartet karakter, og et tidskrav kan risikere at medføre, at ingen
sager behandles hurtigere, heller ikke ”små” sager.
Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.12.7. Parter i socialtilsynssager
Ankestyrelsen bemærker i sit høringssvar, at der kan være andre end de myndigheder
og tilbud, der er adressater for socialtilsynets afgørelse, der kan være parter i sagen.
18
L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671862_0019.png
Ankestyrelsen er derfor ikke umiddelbart enig i forudsætningen om, at det som hidtil
kun er de myndigheder og tilbud, der er adressater for socialtilsynets afgørelse, der
har den fornødne direkte, væsentlige og individuelle interesse.
Herudover foreslår Ankestyrelsen, at det tydeliggøres, om socialtilsynslovens § 19,
indeholder en begrænsning af klageadgangen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af socialtilsynslovens § 19, at kun tilbud eller myndigheder, der er adres-
sater for socialtilsynets afgørelser, efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, kan klage over socialtilsynets afgørelser.
Bestemmelsen svarer til retssikkerhedslovens § 60, stk. 2, hvorefter det – bortset fra
afgørelser om konkurrenceforvridning – kun er den person, som afgørelsen vedrører,
der kan klage over afgørelsen.
Efter Social – og Indenrigsministeriets opfattelse må det være det tilbud eller den
myndighed, som socialtilsynets afgørelse vedrører, der må tage stilling til, om en afgø-
relse må påklages.
Ankestyrelsens høringssvar giver derfor på dette punkt ikke anledning til at ændre
lovforslaget.
2.12.8. Koncernnote
Advokaterne Foldschack og Forchhammer bemærker, at det er vigtigt, at det kommer
til at fremgå tydeligt af vejledning om socialtilsyn, hvad koncernnoten præcist skal
indeholde.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 26, at det med den
foreslåede bestemmelse præciseres, at tilbuddene skal udarbejde en koncernnote,
hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal fremgå.
Formålet med koncernnoten er således at sikre gennemsigtighed i koncernenes øko-
nomiske dispositioner mellem eksempelvis moder- og datterselskab, og ikke indsigt i
et eventuelt moderselskabs budgetmæssige poster. Socialtilsynet skal således kunne
have indblik i det sociale tilbuds budget, og hvilke pengestrømme der bevæger sig
mellem det sociale tilbud og andre dele af koncernen.
Vejledning om socialtilsyn vil blive opdateret med de ændringer og præciseringer, der
følger af lovforslaget, herunder præciseringen af socialtilsynslovens § 16, stk. 2, 2.
pkt.
Advokaterne Foldschack og Forchhammers høringssvar giver derfor ikke anledning til
at ændre lovforslaget.
19