Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 8:

Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. (Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er ikke så tit, man bliver begejstret over noget, der hedder et tilsyn, men lige præcis socialtilsynet er faktisk noget af det, som jeg synes er en kæmpe landvinding, og når jeg synes det, er det, fordi man, når man beskæftiger sig med socialpolitik, så ret hurtigt finder ud af, at det drejer sig om ca. 80 pct. Jeg plejer at sige det sådan, at det er 80-20, og alle dem, der sidder her i salen, ved godt, at jeg, når jeg siger det, så mener de kommuner, der godt kan finde ud af det, og dem, der ikke kan, de institutioner, der godt kan finde ud af det, og dem, der ikke kan, eller de plejefamilier, der godt kan finde ud af det, og dem, der ikke kan. Stort set ligegyldigt hvad man beskæftiger sig med på socialområdet, er det sådan, at broderparten af de mennesker, der beskæftiger sig med de mest udsatte borgere og børn i vores samfund, løfter en kæmpe opgave og gør livet utrolig meget bedre for de mennesker, de beskæftiger sig med. Og så er der altså bare en del, der ikke gør det – det kan være kommuner, det kan være forvaltninger, det kan være institutioner, og det kan være enkeltpersoner – og som ikke løfter opgaven med udgangspunkt i det, der var hensigten med den lovgivning, som vi har truffet beslutning om her i Folketinget, som jo har til formål at sørge for mennesker, der af den ene eller den anden grund i perioder af deres tilværelse har brug for hjælp og støtte.

Hvad er det så, socialtilsynet skal, og hvori er det, begejstringen består? Ja, det er, at socialtilsynet skal sørge for at fange dem, der ikke løfter opgaven. Og det er ikke bare et spørgsmål om, at man som myndighed skal komme og slå dem i hovedet og sige, at her gør I det ikke godt nok, men at man faktisk har lavet et tilsyn, som både har myndighedsansvar, og som altså kan gå ind og sige, at her er forholdene så skandaløse, at man lukker døren med det samme – man lukker og slukker, I skal ikke længere eksistere – det er den ene variation, den ene yderkant af myndighedsansvaret, og at vi i de andre tilfælde kan sige, at her er der simpelt hen nogle forhold, der ikke fungerer optimalt, og vi ved, at der er andre institutioner eller andre kommuner, der gør det bedre, så derfor kunne vi godt tænke os at tage fat om dem og hjælpe dem til at gøre det på den måde, man gør det bedst på andre steder. Så det er altså en form, som både handler om myndighedsansvaret, men også det dialogbaserede, som jeg mener er enormt vigtigt, for at vi kan yde den bedst tænkelige hjælp på et område, hvor der jo ikke er behov for, at man bare åbner og lukker hele tiden, men hvor der er behov for stabile rammer og så selvfølgelig den opkvalificering, der skal til, når tingene foregår bedre andre steder, fordi man har fundet bedre metoder.

Hvad er det så, vi gør med lovgivningen her i dag? Ja, det, vi gør, er, at vi går ind og giver det her tilsyn en gennemgang, efter at det nu har fungeret siden 2014. Og der er der selvfølgelig, som der altid er i forbindelse med lovgivning, nogle tilrettelser, og de tilrettelser har vi drøftet grundigt i den kreds af mennesker, der sidder her i dag, og dem kan Socialdemokratiet selvfølgelig tilslutte sig. Primært handler det om, at tilbud, der indholdsmæssigt ligner tilbud, der i dag er omfattet af socialtilsynet, også skal være omfattet af tilsynet i fremtiden, og det er jo ud fra et ønske om at brede det ud, og at det kvalitetsløft, vi mener der ligger i at have et socialtilsyn, skal omfatte så mange som muligt.

Så får vi styrket de private tilbuds retssikkerhed. For det er sådan, at hvis man får en anmærkning fra socialtilsynet, så er det i sagens natur relativt alvorligt, og det skal tages alvorligt. Men det skal jo omvendt heller ikke være sådan – medmindre det er, fordi man faktisk gerne vil lukke det pågældende sted, for så skal man jo bare lukke det, og det kan tilsynet – at det, hvis en anmærkning ikke har den alvorlige karakter og folk så forsøger at få det efterprøvet ved Ankestyrelsen, i den mellemliggende periode, der kan gå, hvor klagesagen verserer, faktisk kan nå at ødelægge hele det økonomiske fundament for et ellers fantastisk godt socialt tilbud, som alene har fået anmærkninger på noget, som slet ikke bør have den konsekvens for stedet. Det, vi jo skal huske på, er, at vi ikke behøver at have ondt af dem – eller det synes jeg sådan set også godt man kan tillade sig at have – for det er jo ikke så meget for hverken myndighedernes eller for institutionens skyld. Men det er jo for de borgeres skyld, som har brug for den hjælp og støtte på det pågældende tilbud. Der skal vi, når vi har tilsynsmyndigheder, og når vi træffer afgørelser, jo tage rigtig alvorligt, at de borgere ikke har brug for at blive flyttet fra det ene sted til det næste sted og til det næste sted, og derfor skal der altså være en sammenhæng mellem, hvor alvorlig en anmærkning det er, og så den konsekvens, det har for det pågældende tilbud, og det er vi kommet tættere på med det her.

Så har vi åbnet op for, at friskoler, efterskoler og frie grundskoler alene skal underlægges tilsynet, såfremt de har mere end otte pladser. Og når vi lægger den grænse ind, er det simpelt hen, fordi det virker tungt og bureaukratisk og tåbeligt og ikke lever op til det, der egentlig var hensigten med socialtilsynet, hvis en efterskole f.eks. kun har taget imod en enkelt elev og så på institutionsniveau skal underlægges samme tilsyn, som man skal på institutioner, der alene har med fuldtidsanbragte børn at gøre. Så det personrettede tilsyn – det vil sige tilsynet med den ene elev – er stadig intakt med den lovgivning, vi får her, men vi fjerner altså det, der er tilsynet på hele institutionen, som jo ikke er meningsfuldt, eftersom eksempelvis efterskolen ikke har andre end den ene elev anbragt.

Det sidste, vi har gjort, er, at lovforslaget giver mulighed for, at personer, der helt eller delvis ønsker at få ophævet deres anonymitet i forbindelse med henvendelser til socialtilsynet, kan få det, og det er altså på baggrund af eget ønske. Vi mener alt i alt, at det er nogle rigtig gode tilrettelser af et socialtilsyn. Det gør, at jeg føler mig enormt nørdet, når jeg lader mig begejstre over det, men det er altså efter min mening et stort løft af socialområdet, at vi er gået ud ad den her vej. Så vi kan bakke op om lovforslaget.

Tak for det. Og den næste ordfører er fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var en længerevarende proces tilbage i 2013, da vi lavede tilsynsreformen. Der var helt klart et stort behov for at styrke tilsynsområdet, og jeg mener, at vi i dag med reformen er kommet et stort skridt i den rigtige retning for at beskytte udsatte borgere. Der er ikke tvivl om, at det tager tid at få sådan en lov implementeret, men vi ser også i dag, at vi med de fem tilsynsenheder, som blev etableret, har fået lavet en rigtig god løsning. Dengang vi vedtog loven, var der enighed om, at der skulle følges op på den, og det har vi så gjort tidligere i år, da vi lavede stemmeaftalen i forbindelse med socialtilsynsreformen. Og i dag er det så det her lovforslag, som relaterer sig til den aftale. Heldigvis er det jo ikke meget omfattende ændringer eller tiltag, der skal besluttes. Det viser sig jo, at vi egentlig fik lavet en god lov oprindelig. Men det drejer sig snarere om præciseringer og også forbedringer for alle de involverede parter, og det synes jeg er vigtigt at slå fast.

Når det i sin tid var nødvendigt med en reform af området, var det jo, fordi vi kunne se, at der ikke var tilstrækkeligt fokus på at sikre nogle ordentlige forhold for dem, som var anbragt. Faktum er jo, at vi desværre stadig væk oplever, at ikke alle mennesker af den ene eller den anden grund har gode livsbetingelser og trygge rammer at vokse op i og leve i. Derfor må samfundet træde til og hjælpe. Og med samfundet tænker jeg selvfølgelig primært på os som lovgivere og på de mennesker, der bl.a. i kommunerne er sat til at forvalte lovgivningen. Der skal sørges for, at disse udsatte borgere får de bedst mulige betingelser for et bedre liv og med et udgangspunkt, hvor det er øget livskvalitet og respekt for individet, der skal stå højest på dagsordenen. Desværre viste det sig, før vi lavede tilsynsreformen, at der havde været væsentlige mangler på området for tilsyn med anbragte borgere.

Det, som man fra hvert sit fundament kan gøre for at forbedre forholdene, er at vise vilje og handling i forhold til at ændre på tilstanden. Loven, som nu har virket et par år, har været med til at gøre en forskel – ikke alene for de mennesker, der er anbragt i dag, men den vil også gøre det for de mennesker, som vi jo desværre ved vil blive anbragt fremover, for anbringelse uden for eget hjem er nok ikke noget, vi kan undgå. Men når det skal ske, skal der være en sikkerhed for, at de mennesker, der er involveret, tilbydes de bedst tænkelige forhold. Ofte er det jo borgere, som allerede har været svigtet – og ofte op til flere gange – af dem, der egentlig skulle være dem, der passede bedst på dem. Når det så sker, skal de ikke udsættes for yderligere svigt af myndighederne og af de institutioner, de er anbragt på.

Da tilsynsreformen blev lavet, var vi i aftalekredsen meget optaget af at komme hele området igennem, så der ville komme mærkbare og synlige forbedringer, men vi var også enige om at lave yderligere tiltag, hvis det efterfølgende var nødvendigt. Og det skylder vi også de borgere, der er udsatte, og som har oplevet disse omsorgssvigt, og det er ofte nogle, der har været massive.

Den foregående ordfører var inde på flere af delelementerne, så dem vil jeg selvfølgelig ikke bruge tid på nu, men jeg vil gerne slå fast, at for Dansk Folkeparti er det vigtigt, at der er blevet lyttet til flere af de ønsker og bemærkninger, som er fremkommet i perioden, siden vi vedtog loven, og at det på den ene eller den anden måde er blevet inkluderet i tilsynsområdet.

For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at de tilbud, der indholdsmæssigt kan sidestilles med tilbud, der er omfattet af socialtilsynet i dag, også bliver omfattet af tilsynet. Det er også vigtigt at sikre de private tilbuds retssikkerhed, og at vi, når vi drøfter det her med tilbuddenes økonomi, har sikret, at det er bæredygtigt og gennemskueligt og gennemsigtigt, og at vi også har sikret den fornødne kvalitet.

At have de fem socialtilsyn er for os i Dansk Folkeparti en rigtig god model, for på den måde har vi lavet en ensartethed af tilsynene, så de løbende kan være i dialog om tilsynsforhold og de forpligtelser, der er i forbindelse med at føre tilsyn, og arbejde med, at der hele tiden inddrages ny viden og gøres brug af opnåede erfaringer. Det skal ske i dag, men det skal også ske fremover.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Carl Holst, Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Venstre støtter lovforslaget og gør det med samme begrundelser som dem, der er fremkommet hos de to foregående talere. Vi støtter formålet med at fremme effektiviteten og kvaliteten i socialtilsynet, men det er også vigtigt for Venstre, at den gældende lovgivning fremover skal være mere hensigtsmæssig og mere målrettet. Og endelig er det for Venstre vigtigt, som de to foregående talere også har været inde på, at vi med lovforslaget sikrer private tilbuds retssikkerhed, ved at socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelse tillægges opsættende virkning.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Som flere af de foregående ordførere har sagt, handler det her lovforslag jo om de sociale tilsyn, og jeg er sådan set meget enig med Socialdemokraternes ordfører i, at det er værd at begejstre sig over, at vi fik lavet tilsynet tilbage i 2012-13, og at vi gjorde det så grundigt, at den revision, vi nu står over for, er så forholdsvis begrænset. Det er nogle mindre tilrettelser, som også andre har været inde på, nemlig at man får alle botilbudslignende tilbud omfattet, f.eks. sådan at det ikke er så afgørende – hvilket det jo ikke er for beboerne – om de falder ind under serviceloven eller de er lejere og dermed under almenboligloven. Som beboer, som person, der har brug for hjælp og støtte på den ene eller den anden måde, er det jo fuldstændig ravende ligegyldigt. Man skal jo stadig væk sørge for, at der er et ordentligt tilsyn med, at deres forhold er, som de skal være.

På samme måde synes jeg også, at det er værd at fremhæve, at de anmærkninger, som skal gives, og som jo skal gives i nogle tilfælde, hvilket er rigtig, rigtig vigtigt, selvfølgelig heller ikke skal have konsekvenser, som ikke står mål med anmærkningens forhold. Der har bare været nogle eksempler på, at især nogle mindre privatdrevne botilbud, som på grund af en anmærkning og en klage, som venter i Ankestyrelsen, er blevet så pressede økonomisk, at deres eksistensgrundlag sådan set blev truet, selv om anmærkningen slet, slet ikke var på et niveau, hvor tilbuddet burde lukke. Det er jeg også glad for at vi har fået rettet.

Socialtilsynenes formål er jo at sikre – og det var derfor, vi lavede dem – at vi kunne få et reelt og uafhængigt tilsyn med kvaliteten, med økonomien, med forholdene for nogle af de mest udsatte grupper af borgere, der er i vores samfund, borgere, som ikke kan klare sig selv, og som har behov for fællesskabet. Vi havde nogle historier, hvor det viste sig, at nogle af de mennesker, som virkelig ikke kan tåle flere svigt, faktisk var blevet svigtet i en rigtig ubehagelig grad og på en måde, som ikke burde ske i vores velfærdssamfund. Derfor var det så vigtigt, at vi nu har fået tilsyn, som har ordentlig med ressourcer, som er reelle – vi har fået en whistleblowerordning – men også, at det er uafhængigt, sådan at det ikke er kommunerne, der tjekker sig selv, særlig i en tid hvor kommunekasserne er så pressede, som de er, og i øvrigt også var for nogle år siden. For så går det selvfølgelig ikke, at kommunerne holder øje med sig selv og på den måde kan bøje reglerne eller se bort fra ting, fordi det ikke passer ind i et kommunalt budget.

Så i det hele taget synes jeg, at det her er et eksempel på, når det samarbejdende folkestyre fungerer allerbedst. Alle partierne var med, da vi startede, og alle partierne er stadig væk med, og vi lytter til hinanden, og vi retter, når der er behov, og vi lytter til organisationerne og høringssvarene. Det synes jeg bare at vi skal fortsætte med. Det er en rigtig god stil på det her område, og det kan vi sådan set godt være stolte af.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Danny K. Malkowski fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg skal gøre det meget kort og vil ikke gennemgå alle elementerne i det her forslag igen, når nu de forrige ordførere har gjort det så godt. Jeg skal blot bemærke, at der er tale om en række mindre og fornuftige justeringer af en fælles aftale, og det kan vi selvfølgelig støtte fuldt op om. Tak.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Vi har i Socialministeriet brugt en del møder på at justere socialtilsynets opgaver og virke med baggrund i nogle års praksis. Det giver jo altid god mening at justere lovgivningen i forhold til de problematikker, der rejser sig, når loven møder virkeligheden. Det har været et godt forløb, som er endt med en lovgivning, som partierne er gået ind for i en fælles stemmeaftale, hvilket jo heldigvis sker ofte i Socialudvalget.

Gode ordførere har allerede listet de fleste enkeltdele i lovgivningen op, så det skal jeg spare salen og seerne for, men jeg vil lige nævne et par ting, som vi i Alternativet er særlig glade for, og som vi har været med til at arbejde for:

Lovforslaget har – som der står – til formål at sikre private tilbuds retssikkerhed, ved at socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelse tillægges opsættende virkning, medmindre der er særlige forhold, herunder fare for beboernes velfærd eller helbred, der gør det påkrævet, at afgørelsen skal iværksættes straks. De får altså lejlighed til at fortsætte, indtil sagen er prøvet i Ankestyrelsen.

Så kan vi også godt lide, at der arbejdes med den her bagatelgrænse. Det bliver præciseret i tilsynsloven, at tilsynet kun kan udstede påbud, når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddene fortsat opfylder betingelser for godkendelse. Vi hørte på et tidspunkt en bekymret repræsentant for LOS, som nævnte nogle af de her bagatelagtige anmærkninger; f.eks. var der et sted, der havde fået sat sin julepynt for tidligt op. Det er jo klart, at det virker meget, meget uskyldigt, men hvis det giver en anmærkning på Tilbudsportalen, kan det faktisk betyde, at nogle fravælger stedet. Så vi er også rigtig glade for den her bagatelgrænse.

Noget af det, som har vores store opmærksomhed, men som ikke kom med i forhandlingerne, er muligheden for at sammenligne priser på de forskellige tilbud på kryds og tværs, men jeg forstår på ministeren, at det kommer op i en senere særskilt forhandling.

Jeg har kigget 19 siders høringsnotater igennem, hvor der er en del bemærkninger, men jeg synes, ministeriet formår at imødegå dem alle sammen og justere på fornuftig vis. Så vi er tilfredse, og derfor ser Alternativet positivt på den her lovgivning.

Tak for det. Fru Marianne Jelved, Det Radikale Venstre.

Tak. Vi har haft en rigtig god proces omkring, jeg havde nær sagt eftersynet af lovgivningen om de sociale tilsyn, og det er jo gjort relativt tidligt, altså kun 2 år efter loven om sociale tilsyn blev sat i værk. Det tror jeg var en rigtig god idé, for så kan de ting, der måske ikke fungerede helt godt ikke nå at bide sig fast og blive en vane eller en måde, man gør det på, og som så er vanskelig at ændre. Så det vil jeg gerne kvittere for, og jeg vil også gerne kvittere for, at vi sammen med de andre partiers ordførere kunne indgå den stemmeaftale. Det er ret vigtigt på sådan nogle områder her, at der er bred politisk enighed omkring det.

Der er kommet en undtagelse ind, fordi vi har måttet erkende, at efterskoler og frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdelinger har temmelig store udgifter og meget besvær, hvis de skal gennemføre et social tilsynsforhold, om man så må sige, når de også har et undervisningstilsyn. Men det gælder så kun, når de har op til otte pladser med anbragte børn.

Det er også vigtigt for mig at nævne, at socialtilsynets afgørelser om, at et privat tilbud kan blive lukket, har fået opsættende virkning. Det er jo logisk nok, skulle man synes. Det er underligt, at vi ikke har tænkt på det før, for hvis man påklager en sådan afgørelse til Ankestyrelsen, går der jo nogen tid med en sagsbehandling, og det betyder så, at der er en lukket institution, som kan være vanskelig at få lukket op igen, hvis Ankestyrelsen går socialtilsynets afgørelse imod, fordi man så ikke har haft nogen indsigt på det område i den periode. Det giver sig selv, at hvis det er meget specielle forhold, som man ikke kan acceptere fortsætter på nogen måde, selv om der klages til Ankestyrelsen, så må man lukke stedet, men det er altså en afgørelse i den enkelte sag, altså om den opsættende virkning kan bruges.

Endelig kommer der et tilsyn af økonomien, som jeg også synes er rigtig vigtig. Vi siger, at socialtilsynet skal kigge efter, at økonomien faktisk er bæredygtig, og at tilbuddene kan få den fornødne kvalitet på baggrund af den økonomi, der er til stede, og endelig skal der være gennemsigtighed i økonomien. Det har været et stærkt ønske, bl.a. fra Det Radikale Venstre, fordi vi har en opfattelse af, at de private tilbud og de kommunale tilbud er økonomisk vanskeligt sammenlignelige med hensyn til den måde, økonomien gøres op på. Det håber vi så vi har fået styr på her, og det vil vi følge nøje.

Samlet set er det en rigtig god præcisering og et rigtig godt gennemsyn, der har været af lovgivningen i forbindelse med de sociale tilsyn indtil nu, så det stemmer vi for.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for et godt samarbejde, både i forhold til da tilsynsreformen blev designet første gang, men også i den videre behandling nu, hvor vi har justeret på den. For når man laver så omfattende en reform, vil der også være nogle børnesygdomme, og det er rigtig klogt og fornuftigt, at man tager hånd om dem relativt hurtigt, og at man inddrager de bemærkninger og de erfaringer, som forskellige parter har haft med reformen, efter at den er trådt i kraft. Så jeg vil bare gerne kvittere for et grundigt og godt samarbejde om den reform.

Jeg tror også, at det er rigtig vigtigt at sige, at det allervigtigste med den her reform jo er at sikre kvalitet i de sociale tilbud, som vores borgere skal have. Det er det overordnede formål. Det er derfor, vi har lavet den, og hvis det får en masse konsekvenser, som ikke opfylder det formål, er det, at vi skal justere på det.

Den ene af de ting, som jeg gerne vil fremhæve, er det her med, at socialtilsynene nu også skal omfatte botilbudslignende tilbud. Som det er blevet sagt før, er det jo sådan lidt ulogisk, at fordi man har en lejekontrakt, er der ikke det samme tilsyn, som hvis man er anbragt på en institution. Det er jo den behandlingsmæssige indsats, der er interessant, og dermed ikke, hvad ens bopælsforhold sådan set er. Det andet er det her spørgsmål om frie efter- og fagskoler, hvor vi jo kun kan være enige om, at vi ikke skal føre nogenlunde det samme tilsyn to gange, når der er tale om relativt få pladser.

Så er der ændringen af whistleblowerordningen, og det er jo altid lidt sårbart, når man begynder at ændre på sådan noget, men jeg synes egentlig, at det giver meget god mening, at man har mulighed for at ophæve anonymitet helt eller delvis, og at man selv kan bestemme, hvor anonym man har lyst til at være, for det kan jo også være en fordel en gang imellem, at man faktisk står ved nogle af de kritikpunkter, man måtte have. Men jeg mener også, at det selvfølgelig skal ske på baggrund af et informeret samtykke, så man er klar over, hvad konsekvenserne ved at ophæve anonymitet kan være.

Så er jeg godt tilfreds med, at der indføres opsættende virkning, for, som jeg indledte med at sige, er formålet med socialtilsyn jo at sikre kvalitet. Det primære formål er ikke at lukke sociale tilbud. Det er jo i meget, meget få tilfælde, at det er nødvendigt – heldigvis – og der skal der selvfølgelig også være den mulighed, men det må ikke være sådan, at en af de utilsigtede virkninger af, at man fører et tilsyn, rent faktisk betyder, at der er nogle gode tilbud, der på grund af mindre fejl faktisk risikerer at lukke. Så derfor er vi godt tilfredse med, at vi har fået opsættende virkning som hovedregel, men at vi jo så stadig væk har den undtagelse, der hedder, at er problemerne på et sted alvorlige nok, er der ikke længere opsættende virkning.

Så vil jeg også sige, at forenklingen af tilsynet med tilbuddenes økonomi jo også er væsentlig, fordi det, vi jo også der skal have som overskrift, er, at det er tilbuddets kvalitet, og det er, om økonomien understøtter tilbuddets kvalitet, og det er det, vi fører tilsyn med. Det skal være et tilsyn, som holder øje med, om økonomien er stabil, om den er gennemsigtig, og om den er bæredygtig på lang sigt. Det må være det primære fokus.

Endelig vil jeg sige, at noget af det, vi også har haft drøftet rigtig meget, og som jeg synes er væsentligt, er, at når formålet er at fremme kvalitet, bør tilsynet også være dialogbaseret, det vil sige, at det ikke kun er kontrolbesøg. Det betyder, at med hensyn til de anmærkninger, man måtte have, har tilsynet også en opgave i at hjælpe de enkelte sociale tilbud med at få rettet ind på en bedre kurs eller få lagt nogle ting om, som kan forbedre kvaliteten. Så igen, vi støtter op om de ændringer, som vi har lavet, og takker for et godt samarbejde i den forbindelse.

Tak for det. Den sidste ordfører er hr. Anders Johansson, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Når man kommer så langt nede i talerrækken, kan det være rigtig svært at bidrage med noget nyt. Jeg synes, at det meste er blevet sagt af de forrige ordførere, og jeg vil egentlig bare takke for det samarbejde, der har været om lovforslaget, og så bare sige, at vi bakker op om det.

Tak for det. Så er det social- og indenrigsministeren.

Det er da bestemt på sin plads at kvittere for den umådelig positive modtagelse her i Folketingssalen i dag. I særdeleshed er jeg selvfølgelig glad for, at så mange ordførere også nævner hele tilblivelsen, vigtigheden af tilblivelsen og så sandelig også den meget, meget konstruktive proces, vi har haft med de her justeringer.

For det er ikke kun en minister og ordførere, som sidder i en diskussion her, og derfor er jeg meget, meget taknemlig over, at der også uddeles roser til de fagfolk, der er involveret i sådan en proces. Det er naturligvis fagfolk i ministeriet, men det er bestemt også de ansatte i socialtilsynene og alle de andre aktører, som man kan se har bidraget aktivt. Det kan man se ud af høringssvarene, og de har bestemt også være meget, meget konstruktive i hele den her evaluering. Så jeg er meget, meget enig i, at her har vi i fællesskab gjort noget godt, gjort noget, der vitterlig betyder noget i det danske sociale landskab i forhold til, hvordan institutionerne fungerer.

Ja, det er et lovforslag, som udmønter den stemmeaftale, som vi indgik med samtlige af Folketingets partier tilbage før sommerferien. Det er jo helt rigtigt sagt, at det ikke er et lovforslag, som ændrer grundlæggende på de socialtilsyn, som er blevet etableret. Heldigvis ikke, fordi det var noget godt, der blev etableret. Derfor er formålet med lige præcis det her lovforslag at fremme kvaliteten i socialtilsynene, fremme effektiviteten og lave de her justeringer af regelsættet.

Alle de elementer, som er med i den her pakke, er blevet nævnt. Om man nu har en privat lejekontrakt, eller om man er i botilbud efter serviceloven, sidestiller vi. Selvfølgelig skal der være et tilsyn her. Der er naturligvis også hele forenklingen, i forhold til om en efterskole har otte eller færre pladser. Selvfølgelig skal man ikke i den sammenhæng opleve, at man har et dobbelt tilsyn, for efterskolerne har jo også deres eget tilsyn som skoler, og det personrettede tilsyn vedbliver med at være der.

Så er der det her med at styrke borgernes retssikkerhed i forhold til at samtykke, i forhold til at ophæve anonymitet, hvis man henvender sig til et socialtilsyn om nogle bekymrende forhold. Det synes jeg er et vigtigt element, som vi havde gode drøftelser omkring. Vi styrker også de private tilbuds retssikkerhed, som flere har nævnt, fordi udgangspunktet vil være, at klager over ophør af en godkendelse bliver tillagt opsættende virkning.

Så jeg er naturligvis glad for den positive modtagelse, og selvfølgelig står jeg til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte være i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.