Tak for det.
Det er ikke så tit, man bliver begejstret over noget, der hedder et tilsyn, men lige præcis socialtilsynet er faktisk noget af det, som jeg synes er en kæmpe landvinding, og når jeg synes det, er det, fordi man, når man beskæftiger sig med socialpolitik, så ret hurtigt finder ud af, at det drejer sig om ca.
80 pct.
Jeg plejer at sige det sådan, at det er 80-20, og alle dem, der sidder her i salen, ved godt, at jeg, når jeg siger det, så mener de kommuner, der godt kan finde ud af det, og dem, der ikke kan, de institutioner, der godt kan finde ud af det, og dem, der ikke kan, eller de plejefamilier, der godt kan finde ud af det, og dem, der ikke kan.
Stort set ligegyldigt hvad man beskæftiger sig med på socialområdet, er det sådan, at broderparten af de mennesker, der beskæftiger sig med de mest udsatte borgere og børn i vores samfund, løfter en kæmpe opgave og gør livet utrolig meget bedre for de mennesker, de beskæftiger sig med.
Og så er der altså bare en del, der ikke gør det – det kan være kommuner, det kan være forvaltninger, det kan være institutioner, og det kan være enkeltpersoner – og som ikke løfter opgaven med udgangspunkt i det, der var hensigten med den lovgivning, som vi har truffet beslutning om her i Folketinget, som jo har til formål at sørge for mennesker, der af den ene eller den anden grund i perioder af deres tilværelse har brug for hjælp og støtte.
Hvad er det så, socialtilsynet skal, og hvori er det, begejstringen består?
Ja, det er, at socialtilsynet skal sørge for at fange dem, der
ikke
løfter opgaven.
Og det er ikke bare et spørgsmål om, at man som myndighed skal komme og slå dem i hovedet og sige, at her gør I det ikke godt nok, men at man faktisk har lavet et tilsyn, som både har myndighedsansvar, og som altså kan gå ind og sige, at her er forholdene så skandaløse, at man lukker døren med det samme – man lukker og slukker, I skal ikke længere eksistere – det er den ene variation, den ene yderkant af myndighedsansvaret, og at vi i de andre tilfælde kan sige, at her er der simpelt hen nogle forhold, der ikke fungerer optimalt, og vi ved, at der er andre institutioner eller andre kommuner, der gør det bedre, så derfor kunne vi godt tænke os at tage fat om dem og hjælpe dem til at gøre det på den måde, man gør det bedst på andre steder.
Så det er altså en form, som både handler om myndighedsansvaret, men også det dialogbaserede, som jeg mener er enormt vigtigt, for at vi kan yde den bedst tænkelige hjælp på et område, hvor der jo ikke er behov for, at man bare åbner og lukker hele tiden, men hvor der er behov for stabile rammer og så selvfølgelig den opkvalificering, der skal til, når tingene foregår bedre andre steder, fordi man har fundet bedre metoder.
Hvad er det så, vi gør med lovgivningen her i dag?
Ja, det, vi gør, er, at vi går ind og giver det her tilsyn en gennemgang, efter at det nu har fungeret siden 2014.
Og der er der selvfølgelig, som der altid er i forbindelse med lovgivning, nogle tilrettelser, og de tilrettelser har vi drøftet grundigt i den kreds af mennesker, der sidder her i dag, og dem kan Socialdemokratiet selvfølgelig tilslutte sig.
Primært handler det om, at tilbud, der indholdsmæssigt ligner tilbud, der i dag er omfattet af socialtilsynet, også skal være omfattet af tilsynet i fremtiden, og det er jo ud fra et ønske om at brede det ud, og at det kvalitetsløft, vi mener der ligger i at have et socialtilsyn, skal omfatte så mange som muligt.
Så får vi styrket de private tilbuds retssikkerhed.
For det er sådan, at hvis man får en anmærkning fra socialtilsynet, så er det i sagens natur relativt alvorligt, og det
skal
tages alvorligt.
Men det skal jo omvendt heller ikke være sådan – medmindre det er, fordi man faktisk gerne vil lukke det pågældende sted, for så skal man jo bare lukke det, og det kan tilsynet – at det, hvis en anmærkning ikke har den alvorlige karakter og folk så forsøger at få det efterprøvet ved Ankestyrelsen, i den mellemliggende periode, der kan gå, hvor klagesagen verserer, faktisk kan nå at ødelægge hele det økonomiske fundament for et ellers fantastisk godt socialt tilbud, som alene har fået anmærkninger på noget, som slet ikke bør have den konsekvens for stedet.
Det, vi jo skal huske på, er, at vi ikke behøver at have ondt af dem – eller det synes jeg sådan set også godt man kan tillade sig at have – for det er jo ikke så meget for hverken myndighedernes eller for institutionens skyld.
Men det er jo for de borgeres skyld, som har brug for den hjælp og støtte på det pågældende tilbud.
Der skal vi, når vi har tilsynsmyndigheder, og når vi træffer afgørelser, jo tage rigtig alvorligt, at de borgere ikke har brug for at blive flyttet fra det ene sted til det næste sted og til det næste sted, og derfor skal der altså være en sammenhæng mellem, hvor alvorlig en anmærkning det er, og så den konsekvens, det har for det pågældende tilbud, og det er vi kommet tættere på med det her.
Så har vi åbnet op for, at friskoler, efterskoler og frie grundskoler alene skal underlægges tilsynet, såfremt de har mere end otte pladser.
Og når vi lægger den grænse ind, er det simpelt hen, fordi det virker tungt og bureaukratisk og tåbeligt og ikke lever op til det, der egentlig var hensigten med socialtilsynet, hvis en efterskole f.eks.
kun har taget imod en enkelt elev og så på institutionsniveau skal underlægges samme tilsyn, som man skal på institutioner, der alene har med fuldtidsanbragte børn at gøre.
Så det personrettede tilsyn – det vil sige tilsynet med den ene elev – er stadig intakt med den lovgivning, vi får her, men vi fjerner altså det, der er tilsynet på hele institutionen, som jo ikke er meningsfuldt, eftersom eksempelvis efterskolen ikke har andre end den ene elev anbragt.
Det sidste, vi har gjort, er, at lovforslaget giver mulighed for, at personer, der helt eller delvis ønsker at få ophævet deres anonymitet i forbindelse med henvendelser til socialtilsynet, kan få det, og det er altså på baggrund af eget ønske.
Vi mener alt i alt, at det er nogle rigtig gode tilrettelser af et socialtilsyn.
Det gør, at jeg føler mig enormt nørdet, når jeg lader mig begejstre over det, men det er altså efter min mening et stort løft af socialområdet, at vi er gået ud ad den her vej.
Så vi kan bakke op om lovforslaget.