Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. december 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 2. november 2016 stillet følgende spørgsmål L 78
nr. 7 som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 7
”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der
sikrer, at høringen af kystbeskyttelsesprojekter tager højde for ferier og højtider ved en lovpligtig
forlængelse af høringsfristen?”
Svar
Formålet med dette lovforslag er at forenkle kommunernes sagsbehandling og dermed gøre det mere
smidigt at gennemføre kystbeskyttelse som helhedsløsninger, hvilket er mest omkostningseffektivt.
Det er vigtigt for regeringen, at sagsbehandlingen kan tilrettelægges effektivt samtidig med, at berørte
borgere sikres mulighed for at blive hørt og få indflydelse på projektet.
Regeringen kan støtte ændringsforslaget, idet en lovpligtig forlængelse af høringsfristen, som i
forslaget kun var indført i bemærkningerne, i forbindelse med højtider og ferieperioder vil medvirke til
at sikre en god balance mellem hurtig sagsbehandling og høring af berørte borgere.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk