Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 78 Bilag 1
Offentligt
1686168_0001.png
Høringsnotat
vedrørende
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse
Lovudkastet blev sendt i ekstern høring hos en bred kreds af myndigheder og
organisationer m.v. den 26. september 2016 med frist for at afgive høringssvar
den 17. oktober 2016. Lovforslaget har samtidigt været offentliggjort på
Høringsportalen.
Kystdirektoratet har modtaget i alt 12 høringssvar, hvoraf 2 høringsparter
oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Teknologirådet, DHI, Danmarks Naturfredningsforening,
Sammenslutningen af Danske Småøer, Kommunernes Landsforening,
Frederikssund Kommune, SEGES, Roskilde Kommune, Friluftsrådet og Aarhus
Kommune.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv.
Svarene har især berørt følgende punkter:
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4
2.4.1
2.4.2
2.4.3
2.5.
3.
3.1.
3.2.
4.
5.
6.
7.
8.
Generelt om en forenkling af sagsprocessen
Gennemgående temaer i høringssvarene
Inddragelse af sagens parter
Høringsfrister i lovforslaget
Fordelsprincippet
Finansiering af kystbeskyttelsesprojekter
Statslig finansiering
National fond
Udvidelse af kommunal finansiering
Begrænset klageadgang
Emner vedrørende lovforslaget og lovens anvendelsesområde m.v.
Formålsbestemmelsen
Samspillet mellem kystbeskyttelseslovens kap 1a og VVM
One stop shop
Skærpede krav til det projekt, der sendes til udtalelse hos KDI
Grundejernes ejerskab over projektet
Ændring af klagemyndigheden
Yderligere forslag til ændringspunkter
Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat og de lovtekniske justeringer,
som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget mindre justeringer i
lovforslagets bemærkninger for at præcisere lovforslagets intentioner.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte
punkter og Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer hertil. Ønskes der
detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de
fremsendte høringssvar.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
1
 L 78 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1686168_0002.png
1. Generelt om en forenkling af sagsprocessen
Generelt hilser høringsparterne en forenkling af reglerne velkommen, men
nogle, bl.a. Teknologirådet, DHI, DN og SEGES, er bekymrede for, at
lovforslaget vil kunne medføre indskrænkninger i borgernes rettigheder vedr.
inddragelse af borgerne i sagens behandling.
Frederikssund Kommune og Roskilde Kommune mener, at processen skal
forenkles yderligere, således kommunen kun skal træffe en enkelt afgørelse.
Begge kommuner mener, at klagefristen bør begrænses yderligere. Aarhus
Kommune udtrykker desuden et ønske om, at det tydeliggøres i lovteksten, at
afgørelse om ekspropriation, oprettelse af lag og vedtagelse af vedtægter skal
medtages i afgørelsen om at fremme sagen.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Der henvises vedr. inddragelse af borgerne til afsnit 2.1.
I forhold til en yderligere forenkling af processen og indskrænkning af
klagemulighederne, således der kun skal træffes en enkelt afgørelse, skal Miljø-
og Fødevareministeriet bemærke, at såfremt kommunalbestyrelsen vælger, at
sagen ikke skal fremmes, jf. forslagets § 2, så er dette kommunalbestyrelsens
endelige afgørelse, der kan påklages.
Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at fremme sagen, er dette en
procesafgørelse, som ikke kan påklages. I denne forbindelse skal
kommunalbestyrelsen først træffe endelig afgørelse i sagen, når høringen er
afsluttet, og herefter træffer kommunalbestyrelsen en endelig afgørelse, der
kan påklages.
Lovforslaget betyder således, at der alene kan klages over
kommunalbestyrelsens endelige afgørelse, hvad enten dette er et afslag eller en
beslutning om at sende projektet videre til Kystdirektoratets godkendelse.
Miljø- og Fødevareministeriet finder således ikke, at det er muligt at begrænse
yderligere i borgernes klageadgang.
I forhold til forslaget om at tydeliggøre i lovteksten, at ekspropriation,
oprettelse af lag og vedtagelse af vedtægter skal medtages i afgørelsen om at
fremme sagen, kan Miljø- og Fødevareministeriet anføre, at afgørelser om
disse punkter først træffes i den endelige afgørelse, når sagens parter har haft
kommunalbestyrelsens forslag i høring. Miljø- og Fødevareministeriet finder,
at det derfor ikke skal indskærpes i lovteksten, at der skal være truffet
afgørelse om disse punkter allerede ved beslutning af fremme af sagen, da
afgørelsen reelt først skal træffes efter endt høring. Såfremt disse
(del)afgørelser blev truffet inden høringen, ville disse kunne påklages særskilt,
og dermed forlænge sagsprocessen, hvilket ikke vil være i overensstemmelse
med lovforslagets intentioner.
Forslaget har derfor ikke ført til ændringer i lovforslaget.
2. Gennemgående temaer i høringssvarene
2.1. Inddragelse af sagens parter
Særligt Teknologirådet og DHI har kommentarer til lovforslaget, som bygger på
en bekymring om, at der ikke er et lovkrav til et minimum af
grundejerinddragelse. Derud over er DN, SEGES og Friluftsrådet bekymrede
for, at grundejerne inddrages for sent i processen. For sen inddragelse af
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
2
 L 78 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1686168_0003.png
grundejerne vil kunne betyde, at grundejerne føler, at processen vil blive trukket
ned over hovederne af dem, og dermed give dem et negativt syn på sagens
foreslåede løsninger.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Lovforslaget har til formål at forenkle den eksisterende sagsgang for at give
kommunerne bedre muligheder for at gennemføre kystbeskyttelse i form af
helhedsløsninger. Forslaget ændrer ikke på, at kommunerne kan inddrage
borgerne bredt allerede tidligt i sagens forløb. Det er fortsat muligt for
kommunalbestyrelsen at afholde møder med sagens parter, eller inddrage
dem på anden vis, som kommunen på baggrund af sit lokalkendskab vurderer
hensigtsmæssigt. Begrundelsen for at fjerne kravet om, at et møde skal
afholdes på et bestemt angivet tidspunkt, har været at gøre processen mere
fleksibel, så processen kan tilpasses såvel de mindre sager som de store sager,
der strækker sig over flere kommunegrænser.
Forslaget ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat har mulighed for at
nedsætte et borgerudvalg eller andet, alt efter hvad der vurderes at være
hensigtsmæssigt i forhold til parternes involvering i projektet.
Lovforslaget ændrer heller ikke på, at et projekt skal sendes i høring hos
sagens parter. I dag høres sagens parter samtidig med, at
kommunalbestyrelsen også skal bede Kystdirektoratet om en udtalelse. Og det
er på et tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen endnu ikke har udarbejdet et
konkret projekt. Fremover vil sagens parter først blive hørt, når der er tale om
et konkret projekt, som tillige indeholder Kystdirektoratets udtalelse, og som
de dermed bedre kan forholde sig konkret til.
Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til at ændre i lovforslaget.
2.2. Høringsfrister i lovforslaget
DN og Friluftsrådet udtrykker bekymring for, at der i forbindelse med, at det
foreslåede projekt sendes i høring hos alle relevante parter, anvendes en 4 ugers
høringsfrist og ønsker den udvidet til 8 uger i stedet.
DN og Friluftsrådet udtrykker desuden bekymring for, at det i forbindelse med,
at høringen har medført mindre ændringer i projektet, er muligt for
kommunalbestyrelsen at anvende en kortere høringsfrist end minimum 4 uger.
Denne høringsfrist ønskes udvidet til 8 uger.
Desuden udtrykker DN og Friluftsrådet et ønske om, at det positivt nævnes i de
nye §§ 2 a og 5, at afgørelsen skal sendes i orientering hos orienteringsparterne
jf. lovens § 18 a. Bestemmelserne i §§ 2 a og 5 omhandler, at kommunen skal
træffe afgørelse om at fremme sagen, og at kommunen skal træffe en endelig
afgørelse.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Den forslåede frist på 4 uger er en minimumsfrist og svarer til lovforslaget om
ændring af lov om planlægning, hvor der også foreslås en høringsperiode på
mindst 4 uger for forslag til lokalplaner og forslag til mindre
kommuneplantillæg. Ved fastsættelsen af høringsfristen skal
kommunalbestyrelsen i de konkrete tilfælde give de berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå reel indflydelse. Det
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
3
 L 78 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1686168_0004.png
indebærer f.eks. at kommunalbestyrelsen ved fristfastsættelsen ud fra
almindelige forvaltningsretlige principper skal tage højde for kompleksiteten
og omfanget af det konkrete projekt, ligesom der ved fastsættelsen af fristen
bør tages hensyn til, om høringen finder sted i for eksempel ferieperioder,
f.eks. sommer- og juleferie.
Med hensyn til bemærkningerne vedrørende den foreslåede høringsfrist af de
af sagens parter, som berøres af en mindre ændring, der ikke har betydning
for hele projektet, skal det bemærkes, at fristen skal fastsættes konkret og
under hensyn til, at parten har en rimelig frist til at sætte sig ind i ændringen,
konsekvensen for parten, samt mulighed for at den partshørte kan give et
grundigt svar.
Til bemærkningerne om, at kredsen jf. § 18 a skal orienteres om afgørelsen bør
tilføjes i de nye afgørelsesbestemmelser, skal Miljø- og Fødevareministeren
bemærke følgende:
Begrundelsen for, at der ikke er krav om, at en afgørelse efter § 2 a skal sendes
til andre end sagens parter er, at der udelukkende er tale om en
procesafgørelse. Afgørelsen omhandler udelukkende, om
kommunalbestyrelsen ønsker at fremme sagen.
Vedrørende § 5 er det allerede foreslået i bestemmelsen, at projektet skal
sendes i høring hos de klageberettigede parter, samt at selve afgørelsen
ligeledes skal sendes til de klageberettigede – herunder kredsen som er nævnt i
lovens § 18 a.
Forslaget har således ikke ført til ændringer i lovforslaget, da den forespurgte
ændring allerede fremgår af teksten til lovforslaget.
2.3. Begreberne vedr. fordel af projektet og nytteprincippet
DHI udtrykker bekymring for, at begrebet ”fordel” ikke er nærmere defineret i
bemærkningerne, og at begrebet er for værdiladet. Bekymringen er bl.a.
begrundet i, at grundejerne ikke forventes at være begejstrede for at
sandfodringsprojekter vil medføre sandstrande, som vurderes at kunne
tiltrække et større antal brugere til stranden. Aarhus Kommune udtrykker
ligeledes et ønske om, at nytteprincippet præciseres.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Som opfølgning på Kystanalysen vil Miljø- og Fødevareministeriet i løbet af
2017 udarbejde vejledende bidragsfordelingsmodeller til brug for
kommunalbestyrelsens fastsættelse af bidragspligt. Det er dog stadig op til den
enkelte kommune i det konkrete tilfælde at vurdere ud fra objektive kriterier,
hvordan fordelingen skal fastsættes konkret. Der vil blandt andet blive
redegjort for eksempler på, hvornår der kan blive pålignet bidragspligt som
følge af andre fordel end direkte beskyttelse af ejendom. Miljø- og
Fødevareministeriet vil på baggrund af høringssvarene præcisere, at dette
arbejde er planlagt i lovforslagets bemærkninger.
2.4 Finansiering af kystbeskyttelsesprojekter
2.4.1 Statslig finansiering
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
4
 L 78 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1686168_0005.png
DHI, Sammenslutningen af Danske Småøer, KL og Roskilde Kommune
udtrykker et ønske om, at kystbeskyttelse skal finansieres af staten. Dette kan
ske via en fond, eller med en finansieringsmodel på tværs af kommuner og stat.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Forslaget om statslig finansiering ved oprettelse af en fond eller
finansieringsmodeller er ikke omfattet af formålet med lovforslaget. For det
første fordi regeringen ønsker at fastholde princippet om, at det er
grundejeren, der har ansvaret for at kystbeskytte sin ejendom. Og for det
andet fordi hensigten med det samlede lovforslag er at give
kommunalbestyrelsen bedre muligheder for at gennemføre kystbeskyttelse
som helhedsløsninger.
Forslaget har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.4.2 National fond
DHI, Sammenslutningen af Danske Småøer, KL, Frederikssund Kommune,
Roskilde Kommune og Aarhus Kommune udtrykker et ønske om oprettelse af
en national fond, som kan dække udgifterne til udarbejdelse af de indledende
dokumenter, der skal udarbejdes i forbindelse med behovet for projektet og
senere i forbindelse med udarbejdelse af det konkrete projekt. Alternativt skal
fonden blot midlertidigt dække udgifterne, indtil det er blevet besluttet at
gennemføre projektet, og der er lavet en bidragsfordeling af udgifterne.
Videre udtrykker Aarhus Kommune bekymring for, at de økonomiske udlæg
kommunerne har haft i forbindelse med udarbejdelse af en sag, ikke vil kunne
blive dækket i det tilfælde, sagen ikke gennemføres. De udgifter, der tænkes på,
er de udgifter, som opstår i forbindelse med udarbejdelse af et projekt, der er
blevet besluttet fremmet. Grunden til den manglende dækning er, at der ikke vil
blive lavet en bidragsfordeling, da sagens bortfald betyder der ikke oprettes et
kystbeskyttelseslag. Aarhus Kommune mener, at dette vil kunne medføre, at
sagerne ikke vil blive fremmet, da kommunerne ikke ønsker at løbe den
økonomiske risiko, der er forbundet hermed. Aarhus Kommune ser derfor
gerne, at der indsætte en bestemmelse i loven, som utvetydigt fordeler
udgifterne i denne situation samt i forbindelse med ekspropriation.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Oprettelse af en national fond ligger uden for lovforslagets rammer som
beskrevet ovenfor, og er således ikke en del af lovforslaget.
Til forslaget om at indsætte en bestemmelse, der fordeler udgifterne til sagens
oplysning, projektets udarbejdelse samt til ekspropriation, kan Miljø- og
Fødevareministeriet oplyse følgende:
Regeringen har som opfølgning på Kystanalysen besluttet at styrke
vejledningen af kommunerne i disse sager. Kommunalbestyrelsen kan anmode
om miljø- og fødevareministens (Kystdirektoratets) bistand til sagen tidligt i
sagsforløbet således, at kommunalbestyrelsen vil kunne få teknisk bistand til
sagens videre behandling, uden dette medfører øgede omkostninger.
På baggrund af høringssvaret vil det blive præciseret i bemærkningerne, at
formålet med den vejledning, Kystdirektoratet skal yde kommunerne, blandt
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
5
 L 78 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1686168_0006.png
andet er at sikre, at projekter, der ikke kan opnå tilladelse efter lovens § 16,
ikke fremmes. De udgifter, som påløber i forbindelse med udarbejdelse af et
projekt, der er besluttet at fremme, påhviler i lighed med eksisterende
regulering i første omgang kommunen. Hvis den i lovteksten fastlagte
udtalelse fra Kystdirektoratet angående behovet for kystbeskyttelse har påvist
et behov for kystbeskyttelse, vil der som udgangspunkt skulle være
tungtvejende grunde til at henlægge et projekt. Vedrørende det sidste punkt,
der drejer sig om en fordeling af udgifterne til eventuel ekspropriation, så
foretages der ingen ændringer, idet det er sådan allerede i dag, at denne udgift
indgår i bidragsfordelingen som en samlet del af afgørelsen.
2.4.3 Udvidelse af kommunal finansiering
KL udtrykker bekymring for forslagets ændringspunkt nr. 16 om
bidragsfordeling. KL mener, bestemmelsen giver udtryk for, at der åbnes for
kommunal finansiering ud over nytteprincippet.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Den del af ændringspunktet, der henvises til, er en direkte og ordret
videreførelse af den eksisterende § 3, stk. 6. Det gælder allerede i dag, at
kommunalbestyrelsen efter kystbeskyttelsesloven har hjemmel til at
medfinansiere projektet. Der er derfor ikke tale om en udvidelse af de
kommunale finansieringsmuligheder.
2.5. Yderligere begrænset klageadgang
Frederikssund Kommune og Roskilde Kommune foreslår at begrænse
klageadgangen yderligere, så der evt. kun kan klages én gang i løbet af
processen.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
I det fremsatte lovforslag er det muligt for sagens parter at klage i det tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsen beslutter, at sagen ikke skal fremmes. Da denne
afgørelse dermed er den endelige afgørelse, er der ved afslutning af sagen på
dette tidspunkt kun én klagemulighed for sagens parter.
Hvis kommunalbestyrelsen derimod beslutter at fremme sagen, kan
beslutningen om at fremme sagen ikke påklages jf. lovforslaget. Hvis sagen
fremmes, træffer kommunalbestyrelsen først en afgørelse om projektets
gennemførelse efter endt høring, evt. partshøring m.v.. I dette tilfælde træffes
der dermed også kun én afgørelse, som kan påklages af sagens parter.
Som anført tidligere, betyder lovforslaget, at der alene kan klages over
kommunalbestyrelsens endelige afgørelse, hvad enten dette er et afslag eller en
beslutning om at sende projektet videre til Kystdirektoratets godkendelse.
Miljø- og Fødevareministeriet finder således ikke, at det er muligt at begrænse
yderligere i borgernes klageadgang.
3. Emner vedrørende lovforslagets formål, anvendelsesområde mv.
3.1. Formålsbestemmelsen
SEGES mener, at der bør tilføjes til lovens formålsparagraf, at loven også bør
varetage hensyn til landbrugsjord.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
6
 L 78 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1686168_0007.png
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Formålet med kystbeskyttelsesloven er at beskytte mennesker og ejendom mod
nedbrydning fra havet eller oversvømmelse. Der gives ikke tilladelse til
erosionsbeskyttelse af landbrugsjord, idet der ikke er behov for
erosionsbeskyttelse jf. kystbeskyttelseslovens formålsparagraf. Landbrugsjord
kan efter praksis opnå tilladelse til oversvømmelsesbeskyttelse som en del af
helhedsløsninger for flere ejendomme. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at
ændre på kystbeskyttelseslovens eksisterende formålsbestemmelse, idet der
indenfor eksisterende praksis vurderes at være tilstrækkelig mulighed for at
kystbeskyttelse landbrugsjord mod oversvømmelse.
Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
3.2. Samspillet mellem kystbeskyttelseslovens kap 1a og VVM
DN bemærker, at da projekterne, som lovforslaget vedrører, altid berører flere
ejendomme, så bør en VVM-screening altid medføre et behov for en VVM-
redegørelse.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar:
Kystbeskyttelse er ikke opført på VVM-direktivets bilag 1. Det betyder, at der
ikke er krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensvurdering af
kystbeskyttelsesprojektet, og det vil således være op til en screening at vurdere,
hvorvidt et konkret kystbeskyttelsesprojekt vil kræve udarbejdelse af en VVM-
redegørelse.
Det falder uden intentionerne for dette lovforslag at ændre på spørgsmålet om
VVM-pligt og forslaget har således ikke givet anledning til ændringer af
lovforslaget.
4. One stop shop
Roskilde Kommune ønsker der etableres en one stop shop, hvor en tilladelse fra
Miljø- og Fødevareministeren omfatter alle øvrige myndighedstilladelser inden
for natur- og miljøområdet.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar:
Forslaget om, at en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven skal omfatte alle
øvrige myndighedstilladelser inden for natur- og miljøområdet, er ikke en del
af forslaget om ændring af processen efter kystbeskyttelseslovens kap 1a.
I det tilfælde, der skal træffes flere afgørelser af myndigheder, vil der i den
konkrete sagsbehandling blive sikret koordinering mellem relevante
myndigheder. Ofte vil kommunerne selv være relevant myndighed for øvrige
afgørelser, f.eks. i forhold til VVM, og her vil det være muligt konkret at aftale
samtidighed med Kystdirektoratet.
Miljø- og Fødevareministeriet vil på baggrund af høringssvaret uddybe
eksisterende praksis på området i bemærkningerne til lovforsaget.
5. Skærpede krav til projektet, der sendes til § 2-udtalelse hos Miljø-
og Fødevareministeren
KL mener, der bør oprettes en national fond, som skal dække udgifterne til de
øgede omkostninger, der forventes at måtte blive, som følge af at kravene er
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
7
 L 78 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1686168_0008.png
skærpede til projektets oplysninger, inden dette sendes med henblik på
Kystdirektoratets udtalelse om behovet for kystbeskyttelse, jf. § 2 i
kystbeskyttelsesloven.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Regeringen har som opfølgning på Kystanalysen besluttet at styrke
vejledningen af kommunerne i disse sager. Lovforslagets punkt 3 indeholder
således en mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan anmode om miljø- og
fødevareministens (Kystdirektoratets) bistand til sagen, allerede før
Kystdirektoratets udtalelse om behovet for kystbeskyttelse, jf. § 2 i
kystbeskyttelsesloven, skal foreligge. Kommunalbestyrelsen vil således kunne
få blandt andet teknisk bistand til sagens videre behandling, uden dette
medfører øgede omkostninger. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer derfor,
at denne del af forslaget ikke vil medføre en øget omkostning for
kommunalbestyrelsen, men at forslaget vil styrke og forbedre de redskaber,
der stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen.
På baggrund af høringssvaret vil det blive præciseret i bemærkningerne, at
Kystdirektoratet blandt andet kan yde teknisk og juridisk bistand, der har til
formål at sikre, at projektet vil kunne opnå tilladelse efter
kystbeskyttelseslovens § 16.
6. Grundejernes ejerskab over projektet
Frederikssund Kommune og Roskilde Kommune påpeger, at reglerne medfører,
at grundejerne fratages deres ejerskab og rettighed til selv at varetage projektet.
Det påpeges, at når grundejerne selv søger om tilladelse efter lovens § 16, så har
grundejerne fortsat selv det fulde ejerskab over projektet, hvorimod kommunen
i vidt omfang overtager processen og ansvaret, når sagen behandles efter lovens
kap 1a.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentarer:
Det skal indledningsvist bemærkes, at der er grundlæggende forskel på sager,
der behandles henholdsvis efter lovens kap 1a og lovens § 16.
I de sager, hvor grundejerne selv kan opnå enighed om, hvilket projekt de
ønsker at søge om tilladelse til etablering af, hvordan linjeføringen skal
placeres, og forledes finansieringen skal fordeles, kan sagen behandles direkte
efter lovens § 16.
I det tilfælde, hvor sagens parter ikke er enige, har kommunalbestyrelsen
kompetencen til at pålægge grundejere at være en del af et projekt.
Kommunalbestyrelsen har endvidere kompetencen til at beslutte, hvilket
projekt der skal søges om tilladelse til at etablere, og ikke mindst hvordan
finansieringen skal fordeles mellem sagens parter.
Kommunalbestyrelsens beslutning efter lovens kap 1a medfører, at der træffes
afgørelse om, hvilket projekt der skal søges om tilladelse til etablering af samt
projektets omkostningsfordeling. Baggrunden for denne proces er, at
grundejerne ikke kan tvinge hinanden til at skulle deltage i en bestemt løsning.
Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lovens kap 1a, skal miljø-
og fødevareministeren (Kystdirektoratet) træffe afgørelse om tilladelse til
etablering til projektet efter lovens § 16.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
8
 L 78 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1686168_0009.png
Forslaget har derfor ikke medført ændringer i lovforslaget.
7. Ændring af klagemyndigheden
Roskilde Kommune ønsker at klagemyndigheden ændres fra at være Natur- og
Miljøklagenævnet til i stedet at være Miljø- og Fødevareministeriet.
Begrundelsen herfor er, at der dermed vil kunne foretages den fornødne
prioritering af sagerne. Alternativt bør der i loven indsættes en maksimal
sagsbehandlingstid vedrørende klagesager.
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar:
Kompetencen til at behandle klagesager er henlagt til Natur- og
Miljøklagenævnet. Klagenævnet er et uafhængigt nævn, som besidder stor
faglig kompetence i forhold til behandling af tilsvarende typer af sager.
Henlæggelse af klagesagsbehandlingen til Natur- og Miljøklagenævnet sikrer
klagesagsbehandling af høj kvalitet, og kan sikre ensartethed i sager på tværs
af landet. Samlet set vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at et uafhængigt
nævn med særlig kompetence sikrer både mest effektiv og mest korrekt
sagsbehandling.
Forslaget har derfor ikke medført ændringer i lovforslaget.
8. Yderligere forslag til ændringspunkter
KL opfordrer til, at der skabes et solidt overblik over omkostningssiden, som vil
kunne bruges i forbindelse med en dimensionering af en national fond der kan
bidrage til realiseringen af kystbeskyttelsesprojekter
Miljø- og Fødevareministeriets kommentar:
Lovforslaget har til hensigt at gøre processen for gennemførelse af
kystbeskyttelse i form af helhedsløsninger enklere for kommunalbestyrelsen.
Regeringen ønsker at fastholde princippet om, at det er den enkelte grundejers
ansvar at finansiere kystbeskyttelse. Spørgsmålet om oprettelse af en fond til
finansiering af kystbeskyttelsen er derfor ikke medtaget i forbindelse med dette
lovforslag. Bemærkningerne har derfor ikke medført ændringer i lovforslaget.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
9