Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse. (Forenkling af kommunernes sagsbehandling m.v.).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 10.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er først hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Klimaforandringerne er en realitet. Helt konkret betyder det voldsommere vejr, også herhjemme. I flere kommuner landet over oplever borgerne derfor hyppigere oversvømmelser, eksempelvis i Roskilde og Egedal kommuner, hvor stormen Bodil for 3 år siden tvang op imod 800 familier fra hus og hjem. Hundredvis af boliger stod under vand. Oversvømmelser i den størrelsesorden er en kæmpe belastning for de berørte borgere; borgere, der i mange måneder må leve med bøvlet fra oversvømmelsen, og som ofte i mange år må leve med frygten for nye oversvømmelser. Særlig børnene betaler en pris for den slags usikkerhed.

Oprydningen efter oversvømmelser er også ekstremt dyre. Ifølge Stormrådet er der alene til de berørte områder ved Roskilde Fjord udbetalt mere end 400 mio. kr. i erstatning som en konsekvens af stormen Bodil. Derfor satte Socialdemokratiet en kystanalyse i gang, som skulle beskrive behovet og sikre, at de løsninger, der iværksættes i samarbejdet mellem kommunerne og grundejerne, blev helhedsløsninger, som ikke blot skubber oversvømmelsesproblemet videre til naboen.

L 78, som vi nu behandler, er en udløber af kystanalysen, og loven skal give mulighed for en enklere og hurtigere proces ude i kommunerne med hensyn til gennemførelse af konkrete kystbeskyttelsesprojekter. Helt konkret er der tale om, at klageadgangen og høringsforpligtelserne i forbindelse med kommunale kystbeskyttelsessager samles, så der først kan klages, når kommunalbestyrelsens samlede projekt ligger klar på tegnebrættet.

I øjeblikket kan klager over delafgørelser betyde, at kystsikringsprojekter bliver udskudt i meget lang tid. Der er eksempler på, at kystsikringsprojekter står stille i mange år.

Loven medfører også, at kommunerne kan få sagkyndig bistand tidligere i projektet, så den endelige plan med en øget sandsynlighed kan godkendes i Natur- og Miljøklagenævnet, hvis et flertal i kommunalbestyrelsen vælger at fremme et kystsikringsprojekt.

Socialdemokratiet bakker op om at give kommunerne bedre redskaber til at håndtere klimaudfordringerne, og vi bakker derfor op om forslaget med den bemærkning, at vi skal have kigget på, om borgerinddragelsen i planlægningsfasen i forbindelse med kystsikringen skal styrkes i forhold til det, der ligger på bordet nu. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg vil bare gerne høre, hvad Socialdemokratiet mener om det, der ligger i forslaget om at halvere høringsperioden fra 8 uger til 4 uger.

Værsgo til ordføreren.

Det følger jo af planloven, at man generelt set halverer høringsperioden, og det er så det, man også følger i lovforslaget. Vi kan tage en drøftelse af det i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men som udgangspunkt mener jeg, at høringsperioderne bør følges ad.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men mener Socialdemokratiet grundlæggende, at 4 uger er tilstrækkeligt til sådan nogle sager her, som jo godt kan være relativt komplicerede, og hvor tidspunkterne kan ligge i sommerferien eller i andre perioder? Altså, der er jo mulighed for at udvide den for kommunerne, men der er ikke nogen pligt til at gøre det. Er det ikke at trække processen i den forkerte retning og muligheden for demokratisk indflydelse i den forkerte retning?

Værsgo til ordføreren.

Demokratisk indflydelse og borgernes mulighed for at blive hørt er selvfølgelig afgørende, og derfor synes jeg også, det er vigtigt at nævne, at kommunerne – i virkeligheden lidt i modstrid med det, fru Maria Reumert Gjerding siger – ikke må planlægge høringsperioden på 4 uger over eksempelvis sommerferien eller juleferien. De skal tage hensyn til, hvornår på året høringsperioden ligger.

Tak. Der er ikke flere kommentarer. Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Kystsikringsloven, som er gældende på nuværende tidspunkt, er Dansk Folkeparti ikke en del af. Tilbage i 2006 sagde vi nej til den, fordi vi principielt mener, at kystsikring bør være en statsopgave. Der ligger noget historik i, at Vestkysten får penge, og at Nordsjælland ikke får. Og der er mange udfordringer, for vi er trods alt et land med rigtig mange øer. Vi er et land med 7.300 km kyststrækning – jeg tror, at jeg har hørt det tal så mange gange, at jeg kunne sige det i søvne – og der er store udfordringer, i forhold til hvordan vi kystsikrer.

Jeg vil sige, at vi i Dansk Folkeparti principielt har det sådan, at det jo ikke er, fordi kystsikringsloven som sådan er forkert, når man ser på hovedformålet, nemlig at beskytte mennesker og beskytte værdier mod erosion for havet osv. Det er ganske glimrende. Det, der er problemet, er, at der er otte hensyn, der skal tages, og efterhånden et det blevet sådan, at hensynene vejer tungere end selve formålet. Det er derfor, at vi, når vi er rundtomkring i Danmark, ser huse falde i havet. Vi ser mennesker, der virkelig er berørt af, at deres værdier er udfordret – mildest talt. Vi ser det i Nordsjælland, vi ser det i Sydsjælland, og vi ser det alle vegne i Danmark. Og det er et stort problem. Derfor så vi også gerne i Dansk Folkeparti, at kystsikringsloven blev lavet om, således at det godt kan være, at der skal tages nogle hensyn, men at det altid må være sådan, at formålet er det, der vejer tungest.

Ikke desto mindre er vi positive over for det her forslag, fordi det rent faktisk er en forbedring. Det er sådan, at når man ser på den måde, sagsbehandlingstiden foregår på i dag, er der eksempler på, at det, hvis man har lavet et projekt og gerne vil sikre sin ejendom og sine værdier og sig selv, på grund af den mulighed, der er for klager i dag, i sådanne sager kan tage helt op til ti år. Det er simpelt hen grotesk. I de ti år kan man, hver gang det bliver efterår, sidde og kigge ud ad vinduet, kigge på havet, kigge på bølgerne og så håbe på, at der ikke kommer en Bodil, eller hvad alle de her storme har af navne, og vælter ens ejendom ud i havet. Det er simpelt hen bare ikke i orden. Det er det slet ikke, når vi har at gøre med helhedsløsninger, hvilket vi ser i Roskilde, hvilket vi ser i Slagelse, hvilket vi ser rigtig mange steder. Så det er selvfølgelig noget, der skal gå en lille smule hurtigere. Og det, der er problemet, og som jeg synes man løser med det her forslag, er netop, at man kan klage i de forskellige processer, og det er derfor, at sagsbehandlingen tager så lang tid.

Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan klage over en afgørelse, for hvis der – og det er det, forslaget egentlig går ud på – er et projekt, og projektet ligger klart, kan man godt klage over projektet. Man kan godt klage over, at kommunen siger ja eller nej eller går til højre eller venstre. Det kan man godt klage over, men man kan altså ikke klage igennem hele sagsforløbet, og det synes jeg er ganske, ganske glimrende.

Der er dog nogle små ting, som jeg undrer mig over. Der står i lovforslaget, at kommunen får mulighed for at rejse sag uden forudgående interessetilkendegivelse fra berørte borgere. Og da jeg læste det, tænkte jeg, at det vil sige, at kommunen af sig selv går hen og siger, at vi skal have et kystbeskyttelsesprojekt her. Der er ikke nogen borgere, der er interesseret i det, men det gør vi. Jeg har bare svært ved at forestille mig, at det skulle være tilfældet nogen steder, for jeg tror, at hvis der er borgere i nærheden af noget vand, der er ved at fjerne deres grund, så vil de være interesseret i, at man laver nogle tiltag. Men det kan være, at der i min fantasi oppe i mit hoved ikke har været mulighed for at finde sådan et eksempel, det er muligt.

I Dansk Folkeparti støtter vi forslaget. Det er en positiv udvikling. Og så håber vi også, at vi på et tidspunkt kan lave noget mere i forhold til at ændre kystbeskyttelsesloven, så den virkelig kommer ind og faktisk lever op til det formål, den reelt har. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Vi førstebehandler i dag Lovforslag nr. L 78, som er en opfølgning på den kystanalyse, som blev præsenteret tilbage i september.

Danmark er et af de lande i verden, som har længst kyststrækning set i forhold til vores areal, og vi har jo flere gange oplevet de voldsomme kræfter, som naturen har.

Vi har oplevet, at det er gået ud over vores kyster, ejendomme, veje og andre værdier tæt på kysterne, når stormene har raset, altså at det lige præcis går ud over kyststrækninger. Så der er god grund til at få sat fokus på det og taget hånd om det.

Derfor har vi nu fået kortlagt risikoen for oversvømmelser og erosion langs den danske kystlinje, og nu handler vi så som en opfølgning på kystanalysen.

Det her lovforslag, L 78, er et af flere initiativer, som skal sikre, at vi bedre kan beskytte vores kyster mod oversvømmelser og erosion. L 78 skal sikre kommunerne en enklere og hurtigere proces i forbindelse med kommunale kystbeskyttelsessager, og vi har set eksempler på sager, som har været forhalet og først er blevet afgjort efter næsten 10 år. Det siger sig selv, at det er alt for lang tid, når der er tale om sager, der skal være med til at sikre større kystområder og sikre forhold omkring kysterne.

Med L 78 samles klageadgang i forbindelse med kystbeskyttelsessagerne, så der alene kan klages over den endelige afgørelse, og L 78 sikrer også klare rammer for kommunalbestyrelsernes sagsbehandling og giver kommunalbestyrelserne mere frihed til at inddrage borgerne på et senere tidspunkt i processen, end det er tilfældet i dag.

Der er tale om et lovforslag, der skal smidiggøre processen og sikre, at vi ikke har sager, som trækker ud i det urimelige. Det vil forhåbentlig være til glæde for både kommunerne og borgerne og de berørte lodsejere.

Venstre stemmer derfor naturligvis for L 78. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Som det blev nævnt af den socialdemokratiske ordfører, er klimaforandringerne her allerede i dag, og det mærkes jo over alt på kloden. Vi har kraftigere storme, kraftigere nedbør og heftigere tørke. Klimaforandringerne får allerede i dag folk til at flygte og koster menneskeliv.

Heldigvis for os er vi ikke lige så hårdt ramt i Danmark, som man er i andre dele af verden, men også her oplever vi konsekvenserne af global opvarmning.

Vi ser stigende vandstand, stormfloder og skybrud, og det presser kysterne og skaber oversvømmelser, bl.a. i byerne.

Det er derfor, at det er så vigtigt, at vi i Danmark får en prioritering af beskyttelsen af vores kyster og får sat ind i tide på de kyststrækninger, som vi vurderer skal beskyttes.

Det lovforslag, som vi behandler i dag, skal gøre det lettere og enklere for kommunerne at gennemføre projekter, der skal beskytte kysterne.

I Enhedslisten mener vi, at der er rigtig mange fornuftige elementer i lovforslaget. Vi støtter, at klageadgangen samles, så man kun kan klage over det endelige projekt og ikke løbende.

Vi støtter helt bestemt også, at man skaber større, sammenhængende og helhedsorienterede løsninger, og vi støtter, at alle ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller en anden fordel af et kystbeskyttelsesprojekt, opnår samme rettigheder og pligter som grundejere.

Som sagt er der flere rigtig gode elementer i det her lovforslag. Vi mener dog, at der også er nogle problemer, især i forhold til at sikre inddragelse og høring af borgere, der kan blive berørt af et kystbeskyttelsesprojekt.

Vi mener, det er helt afgørende, at de berørte borgere inddrages tidligt i forløbet, og vi mener ikke, at det hidtil obligatoriske § 3-møde skal gøres frivilligt. Og vi kan også godt se betydelige problemer i, at borgere kun skal høres ved et digitalt brev med et link til en hjemmeside, hvor man kan følge projektets fremdrift. Det forekommer os at være en form for envejskommunikation og ikke reel inddragelse og høring.

Sidst, men ikke mindst, forholder vi os kritisk over for, at man forkorter høringsfristerne fra 8 til 4 uger.

Vi vil i den kommende udvalgsbehandling stille en række spørgsmål, der dels kan kaste lys over konsekvenserne af de foreslåede indskrænkelser af borgernes inddragelse og høring, ligesom vi vil stille et konkret ændringsforslag vedrørende høringsfristen.

Så på baggrund af de uddybende spørgsmål og drøftelser i udvalget vil vi afvente vores endelige stillingtagen til det samlede lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Danny K. Malkowski, Liberal Alliance.

Liberal Alliance mener, at ændringerne, der indføres med det her lovforslag, er et rigtigt skridt at tage – et skridt, der vil sikre en mere effektiv proces med etablering af helhedsorienteret kystbeskyttelse rundtom i Danmark.

Ændringerne giver bl.a. mulighed for tidligere og mere fleksibel inddragelse af både berørte borgere og Kystdirektoratet til sparring og rådgivning. Alle berørte borgere vil desuden fremover have mulighed for at anmode kommunen om at igangsætte processen. Sidst, men bestemt ikke mindst, samles klageadgangen, så der alene kan klages over kommunens endelige afgørelse.

Ændringerne vil formentlig samlet set betyde større hensyn til lokale forhold, bedre dialog borgerne og kommunen og Kystdirektoratet imellem og samtidig forbedre mulighederne for kystbeskyttelse på udsatte steder i stadig samklang med kystnaturen – også uden en opslidende klageproces, som vi kender den i dag, hvor et antal af klageadgange med opsættende virkning kan udsætte oplagte og nødvendige projekter nærmest i det uendelige. Liberal Alliance støtter derfor også forslaget.

Tak til ordføreren. Der er heller ingen korte bemærkninger her, så vi går videre til hr. Christian Poll, Alternativet.

Kystbeskyttelse er og bliver sisyfosarbejde. Det er rigtig svært at beskytte kysten, specielt når man gør det i små bidder, og det har kystbeskyttelsen i mange år båret præg af. Det er det private initiativ, der igangsætter nogle ting, som får en lidt tilfældig fordeling rundtomkring i landet.

Derfor er det jo en meget sympatisk intention, der ligger i det her lovforslag, der sikrer, at sagsprocessen, klageadgangen osv. forenkles og strømlines. Men vi er ikke enige i de virkemidler, som ligger i det, til at skabe den her bedre proces.

Flere af høringssvarene udtrykker bekymring om kommunalbestyrelsens inddragelse af borgere. Der er intet belæg for at sige, at det vil medføre mindre utilfredshed og færre klager med det, der lægges op til her i forslaget. Tværtimod er der belæg for, at jo bedre de berørte grundejere bliver inddraget tidligt i processen, jo nemmere er det at tage hensyn til deres forslag og indvendinger. Det øger chancen for, at projektet senere vil blive vedtaget uden væsentlige klager og forsinkelser. Det er noget, som f.eks. Teknologirådet præciserer med henvisning til undersøgelser, de har foretaget på det her område. At udskyde borgerinddragelsen til et senere tidspunkt, hvilket er et af de centrale elementer i det her forslag, vil altså indskrænke demokratiet. I Alternativet ønsker vi at styrke borgerinddragelsen, og derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det foreligger lige nu. Men vi er selvfølgelig indstillet på at tage en debat om det i udvalgsarbejdet.

Lovforslaget vil desuden indskrænke høringsperioden til 4 uger, hvor der normalt er 8 ugers frist. Det er der også en bekymring for hos flere af høringsparterne – Teknologirådet og andre organisationer. 4 uger er en meget kort periode for berørte parter til at sætte sig ind i nogle ofte komplicerede sager og forholde sig til dem på en kvalificeret måde.

Lovforslaget lægger også op til, at kommuner kan vælge at bidrage i deres egenskab af offentlig myndighed ud over at bidrage som grundejere eller lignende, som kan opnå en finansiel beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen. Denne bestemmelse om kommunal finansiering ud over nytteprincippet mener Kommunernes Landsforening er uhensigtsmæssig, da det åbner for urealistiske forventninger til, hvad skatteborgerne skal finansiere for de respektive grundlejere. KL mener altså, at det er helt afgørende, at alle bidrag skal begrundes inden for nytteprincippet, og det mener vi også er en vigtig pointe, som vi lægger os op ad i Alternativet.

Så gør DN opmærksom på, at sagerne vedrører kystbeskyttelse af flere ejendomme over længere strækninger og derfor typisk vil være underlagt en screeningspligt, jævnfør reglerne i VVM-bekendtgørelsens bilag 2, og som ofte vil medføre en VVM-redegørelse. Heri er der fastlagt bestemte hørings- og klageperioder, og derfor kan hele lovforslaget i virkeligheden være overflødigt. Hvis projekterne ikke er underlagt VVM-bekendtgørelsen, vil justeringerne i lovforslaget betyde, at kommunalbestyrelsen selv kan fastsætte høringsperioden, hvis projektet ændres efter den oprindelige høringsperiode. Her foreslår DN, at den reelt bør være 8 uger og minimum fastsættes til 4 uger.

Så vi er overordnet set kritiske over for den måde, forslaget er skruet sammen på lige nu, men ser gerne på forbedringer og muligheden for at blive positive i den sidste ende.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Kysterne i Danmark er noget helt særligt. Det er jo i virkeligheden den sidste uberørte natur, vi har tilbage, det er noget, der er helt unikt for vores land, og det er et område, vi bør have et overblik over – hvad det er for nogle dele af kysterne, hvor vi gerne vil have at der skal være fri udfoldelse, og hvad det er for nogle dele af kysterne, vi skal have beskyttet, så vi holder fast på værdierne og får planlagt ordentligt med hensyn til det. Så fra Radikale Venstres side kunne vi godt ønske os en egentlig plan for kystbeskyttelsen i Danmark.

I det lovforslag, L 78, som vi står med i dag, er der både nogle gode ting, og der er noget, vi måske er lidt mere bekymrede over, og som vi vil spørge ind til i udvalgsprocessen. Det, vi er glade for, er jo, at reglerne bliver forenklet, og det er der jo også bred opbakning til. Vi er mere bekymrede med hensyn til borgerinddragelsesdelen – er det simpelt hen for sent i processen, at f.eks. grundejerne bliver involveret? Får man ikke en bedre løsning og en bedre proces, hvis man får dem inddraget tidligere, sådan som flere peger på – både Friluftsrådet og landbruget peger sådan set på det samme i den her sammenhæng. Derudover er vi heller ikke glade for, at klagefristerne sænkes fra 8 uger til 4 uger. Jeg ved godt, det er en minimumsregel, men der vil stadig væk være sammenhænge, hvor det simpelt hen er for lidt. Det er godt, at man lader klagerne gå til nævnet og ikke til ministeriet, og det vil jeg gerne rose at man har holdt fast på fra ministeriets side.

Vi vil gå ind og spørge til nogle af de her ting i udvalgsarbejdet, inden vi tager endelig stilling til, om vi kan støtte det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Trine Torp, SF.

I SF støtter vi forslag, som understøtter fælles helhedsorienterede kystbeskyttelsesløsninger – et fokus, der også er i den kystanalyse, som for nylig blev offentliggjort. Kystanalysen var bestilt af den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl og havde til formål at få en samlet vurdering af situationen på kysterne, dvs. et samlet billede af, hvor risikoen for oversvømmelser og erosion er størst, og dermed få et opdateret grundlag for at drøfte, hvordan vi fremadrettet sikrer kystbeskyttelse baseret på, hvor behovet er størst.

Analysen skulle give afsæt til en politisk diskussion af kystbeskyttelsesloven. Jeg må sige, at hvis det her lovforslag er det eneste, som regeringen har tænkt sig at lave på baggrund af kystanalysen, har pengene på en måde været spildt. Hvis analysen skulle anvendes til det, den var tiltænkt, skulle den nemlig også danne grundlag for en langsigtet plan for beskyttelsen af de danske kyster i lyset af klimaforandringerne.

Det er også helt afgørende, at der findes løsninger på finansieringen og f.eks. tanken om en national fond, som nogle har luftet. Finansieringen er den helt afgørende barriere for, at der ikke findes helhedsorienterede, sammenhængende og langtidsholdbare løsninger. Vi har behov for en national plan for kystsikringen. Og vi har lige været på et studiebesøg med udvalget i Nordsjælland og set, hvorfor der netop er brug for sådan en plan, og vi har også en høring i næste uge her på Christiansborg om det.

Men i forhold til det forslag, som vi diskuterer i dag, er vi positive over for den del af formålet med lovforslaget, som handler om at skabe en enklere proces for kommunerne i forhold til at skabe helhedsløsninger, altså at samle klageadgangen og nogle af de andre gode forslag. Men vi er bekymrede for indskrænkningen af borgernes rettigheder i lovforslaget. Det er fint nok at forsøge at bygge systemet op, ligesom på andre områder inden for ministeriets ressort, men det giver ikke nogen mening at begrænse høringsfristen til 4 uger i stedet for 8 uger. Jeg ved ikke, om det er et generelt mål for regeringen at skære ned på høringsperioderne. Lovforslaget om ændring af planloven, som jo er flyttet over til Erhvervs- og Vækstministeriet, foreslår også 4 uger i stedet for 8 uger, og vi mener, det er en utrolig dårlig idé at afkorte høringsperioden, hvis man virkelig mener noget med inddragelse og borgernes rettighed til at blive hørt.

For at være sikker på, at alle berørte grundejere bliver hørt og involveret, er det nødvendigt med nogle minimumskrav til kommunens inddragelse af borgerne, herunder at de ikke inddrages for sent i processen. Det er ikke nok, at kommunen har mulighed for det.

Vi håber, at der i udvalgsarbejdet kan skabes flertal for nogle ændringer, der sikrer borgernes rettigheder, og indtil da vil vi forholde os afventende.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Jeg er med på, at forhandlinger er det vigtige her i Folketinget, men jeg beder om, at det bliver lidt mere dæmpet, for de forhandlinger, der foregår i øjeblikket, er meget højlydte.

Værsgo til fru Mette Abildgaard, Konservative.

Tak for det. I september fik vi den længe ventede kystanalyse offentliggjort. Det var med til at sætte fokus på nogle af de uhensigtsmæssigheder, som har været i relation til sagsbehandlingen i sager om kystbeskyttelse. Samtidig tror jeg også, at de fleste af os, der er i salen her, har fulgt sagen fra Roskilde Kommune og Egedal Kommune meget tæt, og jeg tror, at de ting tilsammen er årsagen til, at vi i dag behandler L 78. Her får vi lavet nogle nødvendige ændringer, som jeg bare vil give et par kommentarer med på vejen.

Når kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal søges om tilladelse til etablering af fælles kystbeskyttelse, gøres det jo, fordi der ikke lokalt har kunnet opnås enighed. Derfor træder kommunalbestyrelsen ind i sagen. Med de gældende regler har sådanne beskyttelsesprojekter desværre lav gennemførelsesprocent, og der peges bl.a. på, at forklaringen på dette er, at det er muligt at klage over alle de her delafgørelser i løbet af processen, og det er med til at trække forløbet meget langt ud. Det trækker tiden ud, og det forhindrer, at gode projekter bliver gennemført. Med den her nye lovtekst vil det kun være muligt at klage over kommunalbestyrelsens endelige afgørelse, hvilket vi bakker op om. Men det løser ikke problemet alene. Det er jeg nødt til sige.

Vi er nødt til at få sagsbehandlingstiderne bragt ned, så borgere ikke risikerer at få deres hjem oversvømmet, fordi systemet er for langsomt og bureaukratisk. Jeg forstår godt de frustrerede borgere i Roskilde og Egedal. En sagsbehandlingstid på et helt år skaber risiko for nye oversvømmelser for over 500 ejendomme ved Jyllinge Nordmark og Roskilde Havn, fordi byggeriet af de beskyttende diger ikke kan komme i gang, før Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet deres sag. Her blokerer ganske få borgere for rigtig mange borgeres tryghed helt frem til april 2017. Det burde vi kunne gøre bedre.

Men det her lovforslag trækker i den rigtige retning, og derfor har vi planer om at bakke op om det.

Jeg synes, der er givet udtryk for nogle bekymringer i dag om det her med høringsfrister, som jeg faktisk synes er ganske relevante. Det er rigtigt, at i planloven indskrænker man på en række områder høringsfristen fra 8 uger til 4 uger. Det er ikke noget, vi fra konservativ side bakkede op om, men sådan er det i et forhandlingsforløb. Alle må give og tage. Men jeg husker nu, at da vi havde forhandlinger om VVM her i Folketingssalen for ikke så lang tid siden, lykkedes det rent faktisk efter bl.a. konservativt pres at få opretholdt høringsfristen på de 8 uger. Så lad os prøve at drøfte det under udvalgsbehandlingen, og under alle omstændigheder er det i hvert fald nødt til at blive præciseret, at det ikke bare sådan skal være valgfrit for en kommune, om man vil sende noget i høring midt i sommerferien med en måneds frist. Jeg erindrer ikke skarpt nok den præcise formulering i lovteksten for at kunne sige, om det, som det foreligger nu, er en opfordring eller et krav, men det er jo klart, at man ikke skal kunne sende noget i høring i juli måned i 4 uger. Det giver sig selv. Jeg håber heller ikke, at der er nogen kommuner, der kunne have fantasi til at finde på at gøre det, men derfor kan vi jo godt lovgivningsmæssigt sikre os, at det ikke kommer til at ske. Det håber jeg vi kan have en god drøftelse af i det udvalgsarbejde, som venter.

Tak til fru Mette Abildgaard. Vi går videre til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig lige begynde med en enkelt præcisering, for jeg kan forstå, der er lidt tvivl om de her høringsfrister. Der er ikke tale om, at høringsperioden bliver sat ned fra 8 uger til 4 uger. Der er tale om, at den skal være minimum 4 uger. Den har aldrig været 8 uger. Der er lagt op til, at den skal være 4 uger. Så håber jeg, det er på plads for alles vedkommende.

Jeg vil gerne takke for indlæggene fra ordførerne og for opbakningen. Vi er jo et lille land med en meget stor kyststrækning, som også Dansk Folkepartis ordfører påpegede, 7.300 km. Vi har alle sammen ved selvsyn eller gennem medier set, at der er steder rundtom i landet, hvor kystsikring og oversvømmelser, når vi har store storme, giver udfordringer hos grundejere med ejendomme tæt på havet. At se sommerhuse, der ryger i havet, at miste den ejendom, som måske har været i familien i generationer, gør jo et stort indtryk på os alle, lige så vel som når vi ser, at mennesker i deres private bolig bliver ramt af oversvømmelser med enorme konsekvenser til følge. Det er noget, der ligger os på sinde at få gjort noget ved.

Allan, Bodil, Egon og Gorm er fire kraftige storme, vi har oplevet de seneste år. Det oplever vi måske som usædvanligt, men ifølge klimaforskerne skal vi vænne os til og indrette os på flere og kraftigere storme over Danmark. De forventede kraftigere storme og havstigninger bliver naturligvis en udfordring for Danmark med vores mange og lange kyststrækninger. Det er vigtigt, at vores lovgivning er tidssvarende og giver mulighed for kommuner og borgere til i tide at indrette sig på de kommende klimaændringer.

Kystanalysen – og jeg vil gerne takke den tidligere regering for at have iværksat den kystanalyse – har for første gang givet os et overordnet billede af udfordringerne med kystbeskyttelse i Danmark. Analysen viser bl.a., at der rigtig mange steder allerede er beskyttet mod kysterosion og oversvømmelser, hvor behovet er størst. Der er også nogle steder, hvor der er et behov, som endnu ikke er dækket, og der har regeringen fokus på at vejlede og understøtte grundejere og kommuner i at finde løsninger.

Kystanalysen viser også, at kystbeskyttelse gennemføres mest omkostningseffektivt som helhedsløsninger for længere strækninger eller større områder. Landets kommuner har generelt en vigtig rolle i forhold til at etablere helhedsløsninger for kystbeskyttelse. Kommunerne har bl.a. i forbindelse med kystanalysen peget på, at de har svært ved at gennemføre helhedsløsninger på grund af en udfordrende og langstrakt proces med uenigheder mellem borgere om økonomiske bidrag og andre forhold. Regeringen har derfor også besluttet at intensivere vejledningsindsatsen over for kommunerne, således at antallet og gennemførelsesprocenten for helhedsløsninger stiger.

Hvorfor er det godt med helhedsløsninger? Jo, for man eksporterer blot et problem længere op ad kysten, hvis ikke man får lavet helhedsløsninger, der er teknisk gode. Med lovforslaget indføres en række nye muligheder for en enkel og hurtig proces i kommunerne med hensyn til gennemførelse af helhedsløsninger efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a.

Klageadgangen i forbindelse med de kommunale kystbeskyttelsessager samles, så der alene kan klages over kommunalbestyrelsens endelige afgørelse, hvad enten dette er et afslag eller en beslutning om at sende projektet videre til Kystdirektoratets godkendelse. Det er vigtigt for regeringen, at ressourceforbruget i den enkelte kommune kan holdes i ro, og at kommunernes ressourcer bruges dér, hvor behovet er størst. Kommunalbestyrelsen får derfor med lovforslaget mulighed for at få sagkyndig bistand fra Kystdirektoratet tidligt i processen.

Kommunalbestyrelsens inddragelse af borgere flyttes endvidere til det tidspunkt, hvor der foreligger et konkret projekt. Det giver bedre rammer for, at borgerne kan indsende konkrete bemærkninger til projektet. Vi fastholder klageadgangen, hvad der er vigtigt for en liberal regering, men den samles på det tidspunkt, hvor det er mest relevant, nemlig når kommunen har ét samlet projekt klart. Og endelig vil vi overlade det til kommunalbestyrelsen at vurdere, om det er hensigtsmæssigt med et møde med de berørte ejere af fast ejendom i en konkret sag.

Jeg er glad for, at der allerede er kommuner, som arbejder på helhedsløsninger, f.eks. ved Roskilde Fjord og på Sjællands nordkyst. Det her lovforslag er med til at give de kommuner en håndsrækning ved at forenkle sagsprocessen, og vi får med lovforslaget etableret en god balance mellem hurtigere sagsbehandling og bevarelse af borgerens retssikkerhed. Jeg håber selvfølgelig på bred opbakning og ser også frem til den fortsatte behandling af lovforslaget.

Så vil jeg blot bemærke til det, den konservative ordfører nævnte, om de klagetider, der er, bl.a. i Natur- og Miljøklagenævnet, at det er noget, regeringen er helt enig i at vi skal gøre noget ved. Derfor har vi også nu lagt op til at tilføre, jeg tror, det er 23 mio. kr. til behandlingen plus til at frigøre medarbejdere til at understøtte sagsbehandlingen. For det må ikke være sådan, at klagesager, som få indsender i forhold til mange i en helhedsløsning, ligger for lang tid i vores klagesystem. Det er ingen tjent med, og slet ikke de borgere, som risikerer at få oversvømmet deres ejendom.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Mange tak for det. Så vidt jeg husker, forringer man på et tidspunkt i forbindelse med planloven høringsfristen fra 8 til 4 uger, og når man så laver det her lovforslag, skal man så beslutte sig for, hvor det er, man lægger snittet. Og det er jo her, at en række organisationer siger: I stedet for at lægge det så lavt som de 4 uger, skal vi så ikke bruge f.eks. det, der gælder for VVM'erne og i stedet for lægge det på 8 uger, så vi giver folk en større chance for at give deres besyv med om nogle ting, der kan være rigtig vigtige for mange mennesker, og som kan berøre dem meget tæt.

Så jeg vil bare høre ministerens holdning til, om man kunne kigge på at tage VVM'ernes høringsfrist på de 8 uger, som er rejst af flere organisationer. Og så vil jeg bare gerne lige spørge til de her 4 uger: Hvis man lægger de 4 uger i sommerferien, eller i hvert fald lægger høringsfristen i sommerferien, så er der vel ikke nogen forpligtelse til at forlænge den ud over de 4 uger, som man bør tage? Sådan læser jeg i hvert fald Miljøstyrelsens gennemgang her, at man bør tage hensyn til, at det ligger i en sommerferie, men der er vel ikke nogen forpligtelse til at gøre det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålene. Det ærgrer mig altid, når jeg skal skuffe fru Maria Reumert Gjerding. I forhold til høringstiden: Altså, VVM'erne er så omfattende, at der giver det god mening at man har en længere høringsfrist, men når det gælder den her slags sager, som typisk også vil have haft en forudgående opmærksomhed i et lokalområde, så mener regeringen, at 4 uger er tilpas. Jeg kan simpelt hen ikke huske, hvorvidt man i forhold til de 4 uger er forpligtet til at forlænge dem, hvis man lægger dem hen over en jul eller en sommerferie. Det er i hvert fald god stil, at man som kommune ikke gør det, og da de fleste kommuner jo har en interesse i at lave en ordentlig høringsproces med deres borgere, så ville det overraske mig, hvis man gjorde det.

Spørgeren.

Det vil jeg så fremsætte som et skriftligt spørgsmål, for det er lidt uklart for mig. Hvis det nu viser sig, at man godt kan lægge det midt i en sommerferie, så bliver 4 uger jo virkelig kort tid. Kunne ministeren så ikke genoverveje det, hvis det nu viser sig, at man ikke er forpligtet til at udvide den her høringsfrist, også fordi der jo i lovforslaget i virkeligheden ligger en meget sen inddragelse af borgerne? Det skal være, når projektet er endeligt. Det taler jo for en endnu større relevans for, at vi udvider og giver folk en øget chance for at få lov til at forholde sig til det her.

Ministeren.

Jeg vil bestemt ikke afvise at overveje det. Det vil jeg gerne sige.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)