Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 77 Bilag 1
Offentligt
1686202_0001.png
NOTAT
Jord og Affald
Ref. BIKOP
Den 7. oktober 2016
Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag og ændring af bekendtgørelse om
bilskrot.
Problemstilling
Udkast til lovforslag og bekendtgørelsesændring blev den 2. september 2016 sendt i ekstern høring
med frist for afgivelse af høringssvar den 3. oktober 2016.
Baggrund
Der er tale om sammenhængende ændringer som led i indsatsen for bedre miljøbehandling af biler og
økonomisk balance i bilskrotordningen.
Lovforslaget indeholder følgende ændring: Nedsættelse af miljøbidraget fra 101 kr. til 84 kr.
Hovedformålet med lovforslaget er at nedbringe det akkumulerede overskud i ordningen og at sikre
balance mellem udgifter og indtægter i forbindelse med udbetaling af skrotningsgodtgørelser.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2017.
Bekendtgørelsesændringens hovedformål er at forøge skrotningsgodtgørelsen fra 1.500 kr. til 2.200 kr.
Udkast til ændring af bekendtgørelsen indeholder desuden fire andre ændringer:
At forsikringsselskaberne angiver det indbetalte miljøbidrag digitalt til SKAT;
En præcisering af hjemmelen for SKATs opkrævning af miljøbidraget;
Der tilføjes to ekstra betingelser for, at der kan ydes godtgørelse, som blev indført ved seneste
ændring af lov om miljøbidrag;
Der indføres en overgangsbestemmelse, som fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af den
forhøjede skrotningsgodtgørelse.
Det vurderes, at ændringen af bekendtgørelsen vil medføre positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser, for så vidt angår de godkendte ophugningsvirksomheder. Disse virksomheder forventes
at få en øget omsætning, da godtgørelsen for at gøre det miljømæssigt rigtige forøges med 700 kr.
Bilejerens incitament til at aflevere sin skrotbil hos en godkendt ophugger forstærkes dermed.
Forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen forventes derfor at bidrage til bekæmpelse af det ulovlige
marked for skrotbiler.
Bekendtgørelsesændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2017.
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
 L 77 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, til miljø- og fødevareministeren
1686202_0002.png
Modtagne høringssvar
Miljøstyrelsen har modtaget i alt 13 høringssvar fra organisationer og myndigheder, hvoraf følgende 10
høringsparter har fremsendt bemærkninger: De Danske Bilimportører, Håndværksrådet, Dansk
Bagsværd Jernhandel A/S, Forenede Danske Motorejere (FDM), Genvindingsindustrien (GI), Dansk
Bilbrancheråd, Motorhistorisk Samråd, Forsikring og Pension, Dansk Autogenbrug samt KL.
Miljøstyrelsen har modtaget fire høringssvar efter den angivne høringsfrist fra Motorhistorisk Samråd,
Forsikring og Pension, Dansk Autogenbrug og KL. De for sent indkomne høringsbemærkninger er
også indarbejdet i dette notat.
Miljøstyrelsen har modtaget svar fra følgende tre myndigheder, som er obligatoriske høringsparter.
Den uafhængige konkurrencemyndighed (Konkurrence- og Forbrugestyrelsen sammen med
Konkurrencerådet) og Rigsrevisionen har oplyst, at de ikke har høringsbemærkninger til de foreslåede
ændringer. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har afgivet høringssvar vedrørende
vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. TER vurderer, at lovforslaget medfører
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet, hvorfor disse ikke bliver
kvantificeret yderligere. TER vurderer desuden, at bekendtgørelsesudkastet ikke medfører
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Fælles bemærkninger
De fleste af høringsparterne er positivt indstillede overfor forhøjelsen af skrotningsgodtgørelsen. Alle
høringsparter fremhæver dog, at der også er behov for at styrke kontrolindsatsen for at sikre
overholdelsen af reglerne angående korrekt miljøbehandling af de udtjente biler samt at færdiggøre
digitaliseringen af skrotningsattesten.
Ønsker om at anvende midler til tilsyn, digitalisering, opdateringen af listen over
registrerede ophugger
De Danske Bilimportører, Forenede Danske Motorejere, Håndværksrådet og Genvindingsindustrien
(GI) peger på en effektiv håndhævelse af lovgivningen og en styrket kontrol med virksomhederne i
skrotningsbranchen som afgørende for at nedbringe omfanget af ulovlige skrotninger i Danmark.
Høringsparterne anbefaler at styrke registreringen af skrottede biler gennem digital udstedelse af
beviser / digital registrering af skrotning.
Bagsværd Jernhandel A/S anmoder om en udmelding af en forventet opstartsdato for digitaliseringen
af skrotningsattest.
GI og Dansk Bilbrancheråd foreslår at bruge overskuddet i ordningen på tilsynsopgaver.
Bagsværd Jernhandel A/S foreslår at afsætte ressourcer til at identificere de ulovlige ophug og køre
landsdækkende kampagner med dette formål samt at indføre en ”whistleblower”-ordning hos
Miljøstyrelsen, hvor branchens lovlige aktører kan indberette ulovlige ophug.
Dansk Autogenbrug udtrykker kritik af, at Miljøstyrelsen ikke yder de fornødne midler fra
Miljøordning for Biler til udvikling af den digitale skrotningsattest.
KL opfordrer Miljøstyrelsen til at opdatere vejledningen til de kommunale tilsynsmedarbejdere, så
medarbejderne nemt og hurtigt kan få overblik over kommunernes retslige handlemuligheder. KL
opfordrer desuden Miljøstyrelsen til at sikre retvisende lister over autoriserede bilophuggere mv.
Dansk Autogenbrug og Bagsværd Jernhandel A/S foreslår at afsætte flere ressourcer til at opdatere
listen over godkendte ophuggere og anbefaler at indføre en obligatorisk et-årig opdatering, hvor
virksomheden automatisk bliver slettet fra listen, hvis en certificering ikke kan dokumenteres.
2
 L 77 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, til miljø- og fødevareministeren
1686202_0003.png
Miljøstyrelsens bemærkninger
Loven har til formål at sikre finansieringsgrundlaget for udbetaling af en godtgørelse ved aflevering af
udtjente biler til miljøbehandling. Udover skrotningsgodtgørelsen og administrationsomkostninger
sikres hjemmel til finansiering af digitaliseringen af skrotningsattesten og informationskampagner.
Der er således ikke på nuværende tidspunkt hjemmel til at anvende midler til tilsynsopgaver.
Kommunerne har tilsynsansvaret med autoophugningsaktiviteter i medfør af bilskrotbekendtgørelsen
og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, hvor autoophug falder under listepunkt k209.
For at styrke det kommunale tilsyn har Miljøstyrelsen afholdt workshops til undervisning af
kommunale tilsynsmedarbejdere, og i samarbejde med KL og Genvindingsindustrien anvendes der
løbende midler fra ordningen til informationskampagner om reglerne for ophug af biler og
skrotningsgodtgørelsesordningens eksistens. Dette har været muligt siden 2015 som følge af en
lovændring i 2013.
Dansk Producentansvarssystem (DPA-System) står for den tekniske udvikling af IT-systemet.
Miljøstyrelsen er i tæt dialog med DPA-System om udfordringer med etableringen og arbejder på at
færdiggøre digitaliseringen af skrotningsattest hurtigst muligt. På nuværende tidspunkt kan
Miljøstyrelsen og DPA-System ikke udmelde en præcis dato for forventet idriftsættelse.
Miljøstyrelsen vil overveje det foreslåede initiativ med en ”whistleblower”-ordning.
Opdateringen af et kommunalt skema til udførelse af tilsynsopgaver vil indgå i styrelsens næste
vejledning.
Miljøstyrelsen vil undersøge de administrative og juridiske konsekvenser ved et forslag om en
obligatorisk et-årig opdatering af listen med henblik på at klarlægge, om det er en mulig løsning, der
kan implementeres op til eller i forbindelse med, at ordningen digitaliseres.
Bemærkninger om videregivelse af oplysninger om skrottede biler til SKAT, og at
miljøbidraget skal opkræves direkte af SKAT
Bagsværd Jernhandel A/S, Dansk Autogenbrug og KL anmoder om, at SKAT hurtigst muligt aktiverer
muligheden for at registrere, om der er udstedt en skrotningsattest til en bil og giver adgang til
oplysninger, om en bil er stjålet ifølge det digitale motorregister (DMR). Høringsparter mener, at disse
oplysninger vil være til stor gavn for godkendte virksomheder og myndigheder og vil være et godt
værktøj til kontrol med eksport og grænseoverskridende transport af biler.
Forsikring og Pension foreslår, at miljøbidraget skal opkræves af direkte af SKAT sammen med den
grønne ejerafgift i stedet for som nu af forsikringsselskaberne. Forslaget begrundes dels med, at
miljøbidraget er en miljørelateret afgift dels, at det er samfundsmæssigt uhensigtsmæssigt at fastholde
et system, hvor bidragsændring forudsætter IT-mæssige tilpasninger i flere end 40
forsikringsselskaber. Der foreslås også, at lovforslaget først træder i kraft den 1. januar 2018, da
ændringerne vil indebære en række overvejelser omkring overgangsordning.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen er i dialog med SKAT med henblik på at kunne videregive oplysningerne om
skrotninger til SKAT.
Baggrunden for, at forsikringsselskaberne har til opgave at opkræve miljøbidraget er, at der skal
angives afgift på ansvarsforsikringen på samtlige de af loven omfattede motorkøretøjer. Indbetalingen
af miljøbidraget er derfor sammenkørt med det eksisterende system for forsikringsselskabernes
indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder af afgiften på ansvarsforsikringer, jf. lov om
indbetaling af afgift af ansvarsforsikringen for motorkøretøjer mv. Miljøstyrelsen vil overveje forslaget
om, at miljøbidraget skal opkræves hos bilejerne direkte af SKAT. Det vil kræve en dialog med SKAT at
gennemføre forslaget.
3
 L 77 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, til miljø- og fødevareministeren
1686202_0004.png
Miljøstyrelsen kan ikke imødekomme forslaget om, at lovændringen skal først træde i kraft den 1.
januar 2018. Forsikringsbranchen har ved tidligere justeringer af miljøbidraget efterspurgt en tre
måneders frist til at justere miljøbidragets størrelse i sine systemer og databaser. Miljøstyrelsen har
også denne gang imødekommet dette ønske og planlagt lovens ikrafttræden tre måneder efter lovens
vedtagelse.
Bemærkningen om undtagelse af veteranbiler fra ordningen
Motorhistorisk Samråd oplyser, at der i dag er knap 45.000 personbiler og varebiler indregistreret,
som er ældre end 35 år, og de oplyser, at det formodentligt er op mod 90 %, der er forsikret igennem et
veteranforsikringstilbud. Ifølge Motorhistorisk Samråd indbetales der for veterankøretøjerne op imod
4,5 mio. kroner årligt til skrotningsordningen, og der udbetales ikke godtgørelse. Veterankøretøjerne
er derfor angiveligt med til at øge overskuddet i ordningen. Motorhistorisk Samråd opfordrer derfor
til, at veterankøretøjerne undtages ved revisionen af ordningen, f.eks. i tilfælde hvor disse køretøjer er
forsikret gennem en veteranforsikring. Motorhistorisk Samråd anbefaler at udgive
informationsmateriale til ejerne af veterankøretøjerne, der omhandler korrekt miljøhåndtering af såvel
køretøjerne som reservedelene.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen vil se positivt på et forslag om et samarbejde med Motorhistorisk Samråd om
udarbejdelse af informationsmateriale. Under høringen er der fremkommet ønske om at fritage
veteranbiler (ældre end 35 år) fra miljøbidraget. Der er ikke indarbejdet hjemmel hertil, da
konsekvenserne heraf ikke er belyst, og der ikke umiddelbart er grundlag herfor.
Øvrige bemærkninger
Forenede Danske Motorejere (FDM), Bagsværd Jernhandel A/S og De Danske Bilimportører (DBI)
mener, at det er usikkert, om Miljøstyrelsens datagrundlag for vurderingen af omfanget af ulovligt
borstskaffede biler er retvisende og opfordrer derfor Miljøstyrelsen til at gennemføre en mere
retvisende prognose end den forrige for at undgå at skulle justere satserne igen om tre år.
FDM anbefaler at skærpe obligatoriske oplysningskrav ved eksport / afmelding.
DBI vurderer, at det samlede marked for bilskrotninger er lavere end det tal, som fremgår af
Miljøstyrelsens opgørelse, bl.a. fordi leasingbiler, der eksporteres umiddelbart efter endt
leasingperiode, typisk ikke indeholder restafgift og dermed ikke vil tælle med i en sådan opgørelse.
DBI oplyser endvidere, at man ikke er bekendt med, at Sveriges afskaffelse af godtgørelsesordningen i
2007 skulle have medført et større omfang af ulovlige skrotninger eller henstilling af biler i skove og på
andre offentlige pladser i Sverige.
Dansk Autogenbrug (DAG) er uenig i vurderingen om afledte effekter af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Autogenbrugerne forventes i praksis at afregne beløbet for skrotningsgodtgørelsen
kontant med den, der afleverer det udtjente køretøj til ophug, og der er en lang sagsbehandlingstid,
hvormed den forhøjede skrotningsgodtgørelse vil belaste virksomhedernes likviditet yderligere.
Miljøstyrelsens bemærkninger
Miljøstyrelsen lægger vægt på Deloittes udredning, der overordnet konkluderer, at
skrotningsgodtgørelsesordningen påvirker bilejernes adfærd i forbindelse med skrotning.
Antallet af skrottede biler varierer meget fra år til år, og derfor er det forbundet med en relativ stor
usikkerhed at vurdere, hvordan udviklingen i antallet af skrottede biler vil være fremadrettet.
Miljøstyrelsens prognoser er derfor behæftet med en vis usikkerhed.
Miljøstyrelsen er indstillet på at skulle ændre satserne igen, når overskuddet er nedbragt, og foreslår at
evaluere ordningen igen et år efter lovens ikrafttræden. Evalueringen vil blive finansieret over
miljøbidraget og vil vise, om justeringen af satserne har den forudsagte effekt.
Miljøstyrelsens vurdering af det samlede marked for bilskrotninger er baseret på Deloittes
undersøgelse, som peger på, at leasingbiler, der betaler forholdsmæssig registreringsafgift, og som er
4
 L 77 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, til miljø- og fødevareministeren
eksporteret, indgår i opgørelsen af det ulovlige marked. Opgørelse af det ulovlige marked indeholder
en betydelig usikkerhed og estimerer gennemsnittet over en tiårig periode.
Miljøstyrelsen er bekendt med, at Sverige arbejder på at udvikle en ordning tilsvarende den danske.
Miljøstyrelsen oplyser, at der ikke er et krav om, at affaldsbehandleren accepterer at udlægge penge for
skrotningsgodtgørelsen til gengæld for en transport i bilejerens ret hertil. Miljøstyrelsen er
opmærksom på uhensigtsmæssigheden i, at ophuggerne indtræder i borgerens krav, og
transporterklæringen forventes stærkt begrænset eller helt fjernet i fremtiden, når ordningen er
digitaliseret.
5