Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. (Nedsættelse af miljøbidrag).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 10.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak. Socialdemokratiet er tilhængere af skrotningsordningen, der sikrer en miljømæssigt forsvarlig skrotning af biler. Vi bakker ligeledes op om, at ordningen ikke skal give et permanent overskud og dermed ophobe midler.

Derfor er det også fornuftigt, at der nu tages initiativ til, at bilejernes miljøbidrag sænkes til glæde for de danske bilejeres økonomi. Og det er glædeligt, at incitamentet til at skrotte gamle biler og måske skifte dem ud med nogle nye og mere miljøvenlige biler stiger, når skrotpræmien nu sættes op.

Derfor kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo sådan, at hver gang vi betaler for en ansvarsforsikring på vores bil, bliver der opkrævet et miljøbidrag. Det miljøbidrag går til, at vi, når vi engang skrotter vores bil, så også kan få en såkaldt skrotningpræmie. Den ordning skal gerne gå i nul; det gør den så ikke lige p.t., og derfor har regeringen så foreslået at sætte skrotningspræmien op fra 1.500 kr. på nuværende tidspunkt til 2.200 kr. Det er ganske positivt. Samtidig bliver miljøbidraget faktisk mindre, så vi får 25 kr. mere om året at rutte med som bilejere – og det er jo til en god kage, vil jeg tro. Det er ganske glimrende.

Man kan sige, at formålet med forslaget jo egentlig er at få flere til at skrotte deres bil på en miljømæssig rigtig måde, for det er faktisk ikke det, der sker lige nu. Da man indførte skrotningspræmien, steg andelen af de miljørigtigt skrottede biler, men nu falder den med den her præmie på 1.500 kr. Det er så ministeren, der har en vurdering af eller en formodning om, at når vi sætter præmien op, så vil flere biler også blive skrottet på en miljømæssigt rigtig måde. Det tror vi også på, og vi håber også, at det kommer til at ske.

Jeg vil sige lidt om, at vi i Dansk Folkeparti gerne ser, at den der procentsats for, hvornår en bil er totalskadet, bliver hævet. Når vi siger det, er det jo, fordi man i de her dage har biler med airbags, og så ved vi, at airbags er meget, meget dyre. Hvis de skal skiftes, så er en bil meget hurtigt totalskadet. Det betyder, at biler, som man måske godt kunne reparere, selv om det er dyrt, men som sagtens kunne køre videre, faktisk bliver skrottet, fordi de bliver erklæret for totalskadet. Det synes vi er problematisk, især hvis man ser på det fra en miljømæssig vinkel. Så det håber vi på at vi på et tidspunkt kan få kigget på.

Så er der en ting mere, som jeg synes er et problem, og som også bliver omtalt i nogle af høringssvarene til lovforslaget, og det er, i forhold til hvornår man som borger kan se, at man er gået til en skrothandler, der rent faktisk er med i den ordning, altså hvor man er godkendt som ophugger, og hvor man så som borger ved, at vedkommende gør det på en miljømæssigt forsvarlig måde. Der er åbenbart nogle, der på internettet bruger falske logoer osv., og det synes jeg er problematisk. Jeg synes, at vi i hvert fald bør adressere problemet og så gøre noget ved det, sådan at man som borger og som bruger, når man vil skrotte sin bil, også ved, at man er gået det rigtige sted hen. Så det håber jeg at vi på en eller anden måde kan finde en løsning på. Det er måske ikke lige noget, der ligger i forslaget, men jeg synes i hvert fald, at vi skal adressere problematikken og gøre noget ved det.

Men Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Bilskrotordningen skal være økonomisk neutral, og det kræver med mellemrum tilpasning af ordningen. Dette lovforslag sikrer med de nu kendte forhold økonomisk set balance i ordningen over den næste fireårige periode.

Venstre ønsker ligesom andre, der har været oppe på talerstolen, også at bekæmpe ulovlig skrotning af biler, og det gør vi, fordi vi gerne vil passe på både miljøet, skrotningsbranchen, kan man sige, og forbrugerne, og ved at justere bilskrotningsordningen formår man så både at sikre miljøet, og at ordningen kører, som den skal, rent økonomisk. Så jeg vil kort og godt kalde det her forslag sund fornuft.

Ulovlig skrotning undergraver en branche, som allerede i forvejen er udfordret. Det skønnes – og det et selvfølgelig kun et skøn – at op mod hver fjerde bil skrottes ulovligt, og vi skal de her lidt brodne kar til livs, sådan at vi jo netop kan sikre, at vi, så vidt det overhovedet er muligt, får alle gamle biler skrottet på rette vis. Ulovlig ophugning skader nemlig ikke bare miljøet, når gammel olie og bly ikke bliver håndteret korrekt, det er også spild af ressourcer, så der er mange gode grunde til at justere ordningen her, så vi også øger incitamentet til, at de gamle biler bliver skrottet korrekt. Og når vi så kan gøre det, så de økonomiske forhold bliver forbedret, kan det næsten ikke blive bedre.

Så Venstre stemmer selvfølgelig for lovforslaget. Tak.

Tak for det. Så er det fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten finder vi det både fornuftigt og positivt, at der med dette lovforslag bliver forsøgt genskabt en balance mellem udgifter og indtægter i skrotningsordningen. Derudover finder vi det fornuftigt, at man hæver skrotningsgodtgørelsen, så der bliver et øget incitament til at aflevere sin udtjente bil til en godkendt ophugger.

Helt grundlæggende finder vi det rigtig dejligt og positivt, at færre biler i det hele taget skrottes, og at folk kører længere tid i deres biler frem for at gå ud og købe nye biler. Og derfor vil jeg faktisk også benytte lejligheden til ligesom Dansk Folkeparti at udtrykke en ærgrelse over, at den her reparationsgrænse er sat ned til 65 pct., fordi det betyder, at vi faktisk tvinger folk til at sende biler til skrotning, selv om det kunne være rigtig fornuftigt at reparere dem. Så herfra vil jeg også gerne udtrykke et meget stort ønske om, at vi får kigget på den reparationsgrænse. Det er simpelt hen uholdbart og dumt, hvis man kan reparere en bil, at man så ikke gør det på grund af en eller anden politisk fastsat grænse, for vi mener helt grundlæggende, at vi bør arbejde for, at flere biler bliver repareret frem for at blive skrottet.

Ved gennemgangen af høringssvarene og høringsnotatet hæftede vi os også ved det, som Venstres ordfører pegede på, nemlig at det fra flere sider påpeges, at kontrolindsatsen for at sikre, at reglerne for korrekt miljøbehandling af de udtjente biler overholdes, ikke er tilfredsstillende. Og vi kan læse os frem til, at Miljøstyrelsen har organiseret nogle workshops og arbejder på en forbedret vejledning i forhold til tilsynet og de tilsynsførende fra kommunen. Men jeg synes, vi har behov for i forbindelse med det her lovforslag at få belyst, hvorfor det er, at det er så svært for kommunerne at leve op til deres tilsynsforpligtelse, og hvorfor det er, at der rejses det her kritikpunkt om manglende tilsyn. Det kunne vi godt tænke os blev yderligere belyst.

Men som jeg nævnte i min indledning, kan Enhedslisten støtte dette lovforslag.

Tak for det. Så er det hr. Danny K. Malkowski, Liberal Alliance. Værsgo.

Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, kan jeg oplyse, at Liberal Alliance ikke går ind for ophobning af skatteborgernes penge i den danske statskasse. Det gælder også i den her forbindelse, hvor den eksisterende ordning med en præmieudbetaling ved skrotning hos en registreret autoophugger har vist sig at generere et overskud. Ordningen er finansieret af bilejerne selv som et årligt miljøbidrag igennem den lovpligtige ansvarsforsikring. Men ordningen skal selvfølgelig balancere mellem indbetalinger og udbetalinger og ikke akkumulere et overskud, der ikke gør nogen gavn. Derfor kan vi i Liberal Alliance naturligvis også støtte forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Alternativet kan også støtte det her lovforslag. Vi synes, det er positivt, at man får et øget incitament til at aflevere sin bil på korrekt vis. Vi er dog lidt bekymrede for, om vi når op på et rimeligt niveau, og vi læser i flere høringssvar, at der måske er behov for at kigge lidt på tilsynet. Og vi tænker, at ved blot at hæve beløbet fra 1.500 kr. til 2.200 kr. kan det være begrænset, hvor langt vi egentlig når i den retning. Vi vil jo gerne have, at alle biler i Danmark bliver afleveret til forsvarlig skrotning, og det kunne f.eks. være en mulighed, at man bibeholdt bidraget på 101 kr. og så brugte noget af det overskud, der er, på at styrke tilsynet. Men det kræver selvfølgelig, at man strikker forslaget lidt anderledes sammen.

Så vil jeg gerne nævne, at det, som både DF og nu også Enhedslisten har nævnt, med reparationsgrænsen på 65 pct. også er noget, vi har overvejet det uhensigtsmæssige i. Og det vil være fint også at få kigget på den problemstilling ved lejlighed.

Vi støtter altså forslaget.

Tak for det. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Og fra Radikale Venstres side synes vi også, det er ganske fornuftigt, at det, man betaler i præmie, og det, man får udbetalt i skrotningsgodtgørelse, nogenlunde matcher hinanden. Det, vi kunne overveje i den her sammenhæng, var, om man kunne hæve graden af, hvornår en bil kunne genanvendes. Der har været ret stor ærgrelse over, at biler bliver skrottet, selv hvis de er skadet, og der kunne man overveje, om nogle af pengene kunne bruges til faktisk at hæve procenten for, hvornår biler kan genanvendes. Men det vil vi så kigge på i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal gøre det kort. Gamle udtjente biler uden nummerplader, som står alle mulige vegne, fordi det er for dyrt at komme af med dem, kan ingen være tjent med. Vi skal gøre, hvad der skal til, for at få folk til at aflevere deres gamle skrotningsklare biler til en professionel ophugger, som også sørger for, at skrottet håndteres miljømæssigt forsvarligt, og at så meget som muligt af materialet genanvendes. Derfor støtter vi i SF forslaget om at øge skrotningsgodtgørelsen og sænke miljøbidraget, så der ikke fortsat akkumuleres overskud i ordningen.

Tak for det. Så er det fru Mette Abildgaard, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Formålet med det her lovforslag, som jo også flere tidligere ordførere har været inde på, er at genskabe den her balance mellem indtægter og udgifter i skrotningsordningen. At ordningen skal være statsfinansielt neutral og tilstræbe balance over en 4-årig periode, er principper, vi fra konservativ side bakker op om. Og da vi nu ser, at et underskud i ordningen er vendt til et overskud, så skal vi naturligvis regulere miljøbidraget ned, altså det bidrag, som danske bilejere årligt betaler sammen med den ansvarsforsikring, der er lovpligtig.

At gøre det billigere at være dansker og at sætte afgifter ned sker alligevel ikke hver dag her i Folketingssalen, så det kan vi godt glæde os lidt over, også selv om der kun er tale om 17 kr., samtidig med at vi kan glæde os over en velfungerende ordning, der sikrer, at vi får håndteret vores udtjente biler på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Med de kommentarer kan jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Og så er det miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Og tak for bemærkningerne fra ordførerne. Bilskrotningsordningen har eksisteret siden år 2000 via et bredt politisk flertal. Ordningen sikrer, at bilejere afleverer deres udtjente motorkøretøjer til miljørigtig affaldsbehandling, da bilejere får udbetalt skrotningsgodtgørelse, hvis de afleverer bilen til en lovlig miljøbehandler.

Ordningen har levet op til sit formål og gør det stadig, da den medfører, at mange biler afleveres til lovlig skrotning. Og vi skal tage stilling til, om miljøbidragets størrelse skal justeres. Vi gjorde det senest i 2013, da miljøbidraget blev forhøjet fra 60 kr. til 101 kr. Dengang overvejede man, om ordningens ekstraincitament fortsat var nødvendigt. Overvejelsen gik på, om producentansvar og lovpligtig aflevering til korrekt miljøbehandling kunne varetage miljøhensynet i tilstrækkelig grad. Vurderingen var dengang, at en velfungerende skrotningsordning mindsker risikoen for, at bilejere vælger ulovlig ophugning, og at antallet af efterladte biler derfor ville blive højere uden ordningen. Det er fortsat vurderingen.

Men i år er der behov for at sænke miljøbidragets størrelse på 101 kr. til 84 kr. Det kan vi gøre, fordi der i de seneste år er kommet for mange penge ind til skrotningsordningen, der skal hvile i sig selv. Overskuddet forventes gradvis afviklet frem mod 2020. Ved sidste lovændring i 2013 blev skrotningsgodtgørelsen også justeret, den blev sat ned fra 1.750 kr. til 1.500 kr. Justeringen af skrotningsgodtgørelsen skete via en bekendtgørelsesændring. Dengang blev det besluttet, at effekten af at nedsætte skrotningsgodtgørelsen skulle evalueres i 2015.

Deloitte har på Miljøstyrelsens foranledning undersøgt effekten af skrotningsgodtgørelsen, herunder nedsættelsen af godtgørelsen. Deloittes analyse konkluderer overordnet, at godtgørelsen får flere bilejere til at skrotte deres bil hos en lovlig ophugger. Analysen peger dog også på, at der stadig foregår betragtelig mange ulovlige skrotninger.

Derfor vil jeg hæve godtgørelsen fra 1.500 kr. til 2.200 kr., da jeg forventer, at det vil gøre en ende på mange af de ulovlige skrotninger.

Den nye godtgørelse forventes at reducere den ulovlige markedsandel fra 25 pct. til 10 pct. Det skal gøres både for at imødekomme branchen, fastholde arbejdspladser og ikke mindst for at sikre, at biler bliver afleveret til lovlig og miljømæssigt forsvarlig affaldsbehandling. Det handler både om at undgå miljøskader og om at udnytte de udtjente biler bedst muligt, og på den måde gør vi noget godt for både branchen, forbrugerne og ikke mindst miljøet.

En forhøjet godtgørelse forventes ikke fuldstændig at kunne løse problemet med ulovligt ophug. Derfor kommer der en række yderligere tiltag for at styrke incitamenterne til lovlig skrotning. Og for blot at adressere det forhold, som Dansk Folkepartis ordfører nævnte, ja, så findes der i dag en liste, hvor man kan se de anerkendte skrotningssteder, som man altid kan tjekke i forhold til eventuelt snyd.

Så iværksættes der også en skrotningskampagne, en informationskampagne, der søger at fremme lovlig skrotning af biler ved at informere borgerne om, at en ophugger, der ikke er registreret på listen over godkendte ophuggere, og som ikke overholder miljøreglerne, opererer ulovligt til skade for miljøet og samfundet. Samtidig gør kampagnen opmærksom på, at det er ulovligt at gøre brug af uregistrerede ophuggere.

Kampagnen søger også at informere om korrekt adfærd i forhold til håndteringen af udtjente biler og om muligheden for at få udbetalt skrotningsgodtgørelse.

Deloittes analyse indikerer også, at borgerne ønsker at beskytte miljøet og overholde lovgivningen frem for at få en ulovlig økonomisk gevinst. Miljøstyrelsens erfaring, Deloittes evaluering og oplysninger fra kilder i branchen viser, at borgerne typisk agerer i god tro, når de afleverer deres udtjente biler til en ulovlig ophugger. Derfor er en målrettet folkeoplysningsindsats vigtig til sikring af korrekt miljømæssig behandling af bilerne.

Jeg foreslår derfor, at miljøbidraget sættes ned, da bilejerne ikke bør betale mere end nødvendigt. Og med disse ord vil jeg ønske en god viderehandling af forslaget i udvalget.

Tak for det. Så er det Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning. Værsgo.

Blot et kort spørgsmål. Jeg nævnte i min ordførertale, at Dansk Folkeparti meget gerne så, at den her såkaldte procentsats for, hvornår en bil er totalskadet, blev sat op, sådan at vi måske kunne bevare flere af de her biler. Hvad siger ministeren til sådan en idé?

Værsgo.

Det er ikke noget, der ligger inden for rammerne af det her forslag, men det er klart, at det i hele forholdet omkring cirkulær økonomi er væsentligt at se på, hvad vi anvender og genanvender af eksempelvis også biler. Så det er jo ikke noget, regeringen er afvisende over for; det er bare ikke en del af den her lovbehandling.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.