19. februar 2017
Kære medlem af Sundhedsudvalget,
Ved 1. behandling af L76 om ændring af lægemiddelloven og vævsloven var der stort fokus på det tab af
rettigheder, som især lesbiske og enlige kvinder på tværs af Europa vil opleve, hvis lovforslaget bliver
gennemført. Vi vil gerne takke for, at I har sat fokus på denne problemstilling.
I forbindelse med, at Sundhedsudvalget står for at skulle behandle lovforslaget, har vi søgt om foretræde for
Sundhedsudvalget tirsdag d. 21/02-2017. Forud herfor har vi fremsendt kommentarer til faktuelle fejl oplyst
ved 1. behandlingen. Desuden har vi fremsendt vedlagte notat fra Bech-Bruun - et af landets førende
advokatfirmaer - om Danmarks juridiske binding på området.
Ifølge regeringen er sagen om L76 alene juridisk. Der er ikke tale om, at man politisk eller værdimæssigt er
interesseret i at vedtage lovgivning, der begrænser mulighederne for enlige og lesbiske kvinder i
sydeuropæiske lande. Derimod er der tale om at en vurdering af, at Danmark er bundet til at indføre
lovgivningen som følge af EU’s vævsdirektiv.
Netop det juridiske argument er imidlertid svært at forstå. Da vi som udenforstående part ikke har adgang til
den juridisk vurdering fra Sundhedsministeriet, har vi søgt om hjælp hos førende advokater med ekspertise i
EU-ret. Bech Bruun vurderer, at der er uklarheder forbundet med argumentationen bag den foreslåede
lovændring, og at der ikke findes juridisk belæg for, at intentionen med direktivet har været at forhindre
distribution direkte til privatpersoner. Notatet er vedhæftet i sin fulde længde.
I dialogen med sundhedsministeren har vi siden december 2016 forsøgt at få enten sundheds- eller
justitsministeriet til at forholde sig til Bech-Bruuns analyse. Dette har hidtil vist sig umuligt.
I den forbindelse har vi foreslået et kompromis, der begrænser de negative følger af lovforslaget samtidig
med, at lovændringen, efter Bech-Bruuns vurdering, vil opfylde EU Kommissionens krav om involvering af en
sundhedsperson. Forslagets hovedpunkter, som i al væsentlighed dækker hensigten i L76 og dermed EU’s
krav, er:
.
Ved køb af donorsæd til hjemmeinsemination opfordres kvinden til at rapportere graviditet/abort og
alvorlige uønskede hændelser til en autoriseret sundhedsperson.
2. Forsendelse/distribution af den købte sæd finder først sted, når en sundhedsperson har indsendt en
udfyldt og underskrevet attestation med angivelse af hvem (modtageren), hvad (vævet) og hvor
(leveringssted), samt forpligtet sig jf. punkt 3.
3. Sundhedspersonen forpligter sig til at støtte kvinden i forbindelse med hjemmeinsemination ved
behov – samt at rapportere oplysninger om graviditet og alvorlige uønskede hændelser.
4. Den købte sæd distribueres direkte til kvinden, der efter hjemmeinsemination rapporterer direkte
til den i hele forløbet involverede sundhedsperson. Denne rapportering sikrer i lige så høj grad som
modellen i L76, at kvoten for 12 levedygtige graviditeter per donor overholdes.
Sundhedsministeriet har afvist dette kompromisforslag. Vi kender ikke årsagen hertil, men vi håber, at
folketinget – og dermed sundhedsudvalget - har fået indgående information og gode argumenter, der viser
nødvendigheden af at forhindre direkte distribution til kvinderne og indføre lovforslaget i den form det har i
dag, og umuligheden i at indføre det forslåede kompromisforslag.
Vi ser frem til at vende indholdet af lovforslaget og de juridiske diskussioner med jer. Til foretrædet
medbringer vi advokaten, der står bag notatet, så der er mulighed for at diskutere de juridiske uklarheder.