København, 7. December 2016
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Lovforslag om ændring af lægemiddelloven og vævsloven begrænser enlige og
lesbiske kvinders reproduktive sundhed
Et forbud mod at sædbanker sælger sæd direkte til kvinder, blev for nyligt fremsat i et
lovforslag om ændring af lægemiddelloven og vævsloven. Med lovforslaget bliver
sikker hjemmeinseminering umuliggjort og samtidig bliver patientsikkerheden
svækket, selvom der argumenteres for det modsatte i bemærkninger til lovforslaget. En
vedtagelse af lovforslaget vil have negative konsekvenser for enlige og lesbiske raske
kvinder, der gerne vil have børn på en sikker og kontrolleret måde.
Foreningen Solomor repræsenterer foreningens medlemmer under familieformen
solomor og barn/børn – og udgøres af kvinder, der har stiftet familie ved hjælp af
sæddonorer. Vores interesse i lovforslaget er overordnet todelt:
1) at sikre solomødre de bedste betingelser hvorunder de kan få deres børn
2) at reproduktionen sker så sikkert som muligt
Som baggrund for at synliggøre familieformen solomor-og-barn/børns interesser i
lovgivningen tilslutter vi os LGBT Danmarks argumentation og gennemgang af
lovforslaget og dets konsekvenser, som beskrevet i brev af dato 21. november
2016
1
. Foreningen fremfører her, at der i perioden 1997 – 2006 i Danmark var
forbud mod assisteret reproduktion til enlige kvinder og lesbiske par og at
forbuddet findes tilsvarende i dag i flere lande i Europa; Italien, Frankrig, Portugal,
Grækenland og Polen.
Disse forbud sker angiveligt ud fra en familiepolitisk dagsorden, hvor man ønsker at
fremme en traditionel familieform: Far, mor og børn. Historien viser tydeligt at de
individer, som ønsker børn, ofte får disse børn, og det ikke er en begrænsning hvor
besværligt eller risikabelt det er.
1
http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l76/bilag/2/1691958/index.htm