Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 75:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage).

Af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 10.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når man taler om sundhedsvæsenet og man hører begreber som overbelægninger, man hører, at patienter og borgere ikke kan komme hjem fra sygehuset, når de faktisk er færdigbehandlet, er det meget negativt, det klinger negativt. Det er negativt, og det er negativt, fordi det at ligge for lang tid på sygehuset og være indlagt, rent faktisk er en risiko for patienterne, ud over det at det hyppigt ikke er særlig rart. Hvorfor er det en risiko? Jo, det er det, fordi man faktisk udsættes for en meget stor fare, når man er indlagt på sygehusene. Tænk bare på de mange eksempler, vi hører om, med alvorlige infektioner, man får.

Lovforslaget her har som mål, at patienter og borgere ikke skal udsættes for det her, at man skal reducere antallet af patienter, som må forblive indlagt på sygehusene, fordi kommunerne ikke er klar til at tage dem hjem. Derfor er formålet at styrke kommunernes incitamenter til at hjemtage de færdigbehandlede patienter. Det vil, som jeg siger, både gavne patienterne og borgerne, men det vil også gavne vores samlede sundhedsvæsen, fordi vi helt klart vil udnytte ressourcerne i sundhedsvæsenet bedre.

Forholdet er sådan i dag, at kommunerne skal betale 2.000 kr. hver eneste dag, de har en borger indlagt på sygehuset, hvor patienten er meldt færdig til at komme hjem. Er det incitament så godt nok? Nej, det er det åbenbart ikke, fordi der stadig væk er alt for mange patienter, der må blive på sygehusene, og som jeg siger, medfører det jo også en anden negativ ting, og det er, at der mange gange ikke er senge nok på sygehusene, og at man dermed får overbelægninger. Lovforslaget lægger op til, at kommunernes incitament, det, at de skal betale, hæves. De første 2 dage hæves det fra 2.000 kr. til 4.000 kr., og når man når ud på tredjedagen og dagene derefter, er det faktisk 6.000 kr. pr. dag, der skal betales.

Socialdemokratiet har det helt klare mål, at alle 98 kommuner i Danmark skal være i stand til at sikre såvel den nødvendige kapacitet som den rigtige, høje faglige hjælp, så borgerne, uanset hvornår de meldes færdigbehandlet på sygehuset, kan komme hjem, enten hjem til eget hjem eller til en kommunal institution. Det her er ikke blot et ideal. Det her er faktisk en helt klar forventning, vi har i Socialdemokratiet.

Vi har også en helt klar forventning om, at man for det, vi taler så hyppigt om, som er overgangen fra sygehus til kommune, sektorovergangene, får sikret en væsentlig bedre koordinering, væsentlig mere smidighed, væsentlig mere sikring af, at de faglige og nødvendige oplysninger glider fra sygehuset og ud til kommunerne. Socialdemokratiet lytter til høringssvarene og også bekymringerne om, at den her ordning og den her ændring måske vil betyde yderligere bureaukrati. Sådan må det ikke være.

Derfor synes jeg også, at vi i lovforslaget skal indbygge en opmærksomhed på, at ordningen skal være smidig, og vi skal også indbygge i loven, om loven kommer til at virke efter hensigten. Derfor er Socialdemokratiets ønske, at ministeren laver en status efter et år eller halvandet og informerer os i Sundhedsudvalget om, hvordan det går. Det er jo meningen, at loven her skal træde i kraft fra begyndelsen af 2018. Det er også Socialdemokratiets ønske, at vi skal lave en evaluering af den her ændring. Vi må finde ud af, om det har den ønskede effekt eller ej.

Lovforslaget lægger op til, at de penge, der måtte komme ind fremover på grund af de højere takster for færdigbehandlede patienter, skal fordeles til kommunerne i den enkelte region alt efter størrelsen på kommunen. Det er sådan i lovforslaget, at regionen fortsat skal have den takst, de får nu, på omkring 2.000 kr. pr. dag.

Lovforslaget nævner også, at ministeren har mulighed for, hvis ikke loven får den ønskede effekt med at reducere antallet af færdigbehandlede patienter, at der kan indføres en puljemodel. Vi bider hos Socialdemokratiet meget mærke i, at kommunerne er meget kritiske heroverfor, fordi det rent faktisk vil betyde, at der vil komme færre penge til servicerammen til kommunerne. Det er vi fra socialdemokratisk side meget betænkelige ved, og derfor vil vi frem mod tredjebehandlingen arbejde for, at sundhedsministeren skal være forpligtet til at orientere Sundhedsudvalget, hvis ministeren måtte gå med sådanne overvejelser.

Hvis ministeren og regeringen kan imødekomme de krav, jeg har skitseret fra Socialdemokratiets side, vil vi støtte det her lovforslag.

Tak for det. Der er lige en kommentar fra hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare høre den socialdemokratiske ordfører om noget, i forbindelse med at vi nu opbygger det her system med økonomiske incitamenter. Vi har gennem de seneste år set, at antallet af liggedage inden for sygehusvæsenet er kraftigt faldende. Det har jo bl.a. også betydet, at mange sygeplejersker i den kommunale hjemmepleje giver udtryk for, at de oplever, at patienter kommer hjem for tidligt, altså patienter, der ikke er færdigbehandlede. Giver det ikke anledning til bekymring hos den socialdemokratiske ordfører, at hele det her system med økonomiske incitamenter netop kan komme til at fremme kassetænkningen, hvor regioner kan spekulere i at få patienterne ud så hurtigt som muligt og kommunerne kan blive nødt til at hjemtage patienter, som de reelt set ikke har et behandlingstilbud til? For som ordføreren også selv gør opmærksom på, må fokus jo være på, at patienterne får den fagligt set rigtige behandling, ikke på økonomiske incitamenter, der så afgør, om patienten skal være på et sygehus eller ude i den kommunale hjemmepleje.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg præciserede netop i min ordførertale, at det er vores klare forventning, at kommunerne opbygger den rigtige kapacitet og ikke bare en faglighed, men en faglighed, der er rigtig – og den skal også være høj. Det er jo klart, at det er her, der foregår et spil, for vi har 98 kommuner, og der er en meget stor variation i, hvad det er, kommunerne kan og vil, hvordan de har investeret, og hvordan de styrker deres faglighed eller måske endda ligefrem skruer ned for den. Der er vi fra Socialdemokratiets side fuldstændig klare, og det er derfor, jeg siger, at det ikke er noget ideal, men en klar forventning, at kommunerne skal kunne det her. Det skal være sådan, at personalet, der er ansat i kommunerne, er trygge ved, at patienterne, borgerne, kommer hjem, og det er de, hvis de har den rigtige faglighed, og hvis normeringen og kapaciteten er den rigtige, og det skal den være. Vi vil ikke spise nogen borgere i Danmark i nogen som helst kommune af med en kvalitet, som ikke lever op til det, som er vores helt klare forventning. Derfor skal vi også sørge for, at økonomien og rammesætningen er robust og rigtig.

Hr. Peder Hvelplund.

Men nu er det jo bare sådan, at vi i dag allerede kan se, at det er en problematik. Heldigvis er det jo sådan, at antallet af liggedage for færdigbehandlede patienter er for nedadgående, og at der heldigvis igennem sundhedsaftaler er blevet lavet et godt stykke arbejde kommuner og regioner imellem. Men jeg synes da, det er bekymrende, at vi, når vi kan se, at det allerede er et problem i dag, så skaber nogle incitamenter, der netop kan være med til at øge det problem, at patienter kommer hurtigere hjem fra sygehusene, uden at det faglige personale vurderer, at der er et kvalificeret tilbud til dem. Så vil jeg i øvrigt bare lige til slut kvittere for, at Socialdemokratiet har stor opmærksomhed på det pres, der kan opstå på kommunernes likviditet, hvis den her puljeordning bliver gennemført. Den opmærksomhed vil vi dele.

Værsgo.

Tak for det. Det, der er vores helt klare opfattelse, er, at der ikke er nogen borgere, der skal være indlagt på sygehuset 1 time mere end nødvendigt, for det er ikke godt for borgerne. Det er ikke, fordi vi vil spare penge. Det er, fordi vi vil øge kvaliteten. Vi vil passe på borgerne, vi vil øge patientsikkerheden. Derfor er den store udfordring ikke på sygehusene, som jeg ser det. Den store udfordring kan være, at der sniger sig en økonomisk kassetænkning ind. Det må der ikke gøre, og det er derfor, jeg stiller krav om, at vi skal evaluere, at vi skal få en status på det her, og det skal ministeren bakke op, for at vi siger, at vi fra socialdemokratisk side støtter det her lovforslag. Men det, Enhedslistens ordfører også skal sige til sig selv, er, at vi jo har en incitamentsstruktur i dag – det koster 2.000 kr. pr. døgn. Derfor kan man sige, at det også må være i Enhedslistens interesse, at der ikke er patienter, der ligger unødvendig lang tid på sygehuset. Så vi må prøve det af. Vi må se, om det her vil virke.

Tak for det, tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Hvis der er noget, vi kæmper for i Dansk Folkeparti, så er det at sikre, at ældre borgere får den bedste behandling i vores sundhedsvæsen. Vi hører desværre alt for ofte om, at der ligger patienter på gangene, specielt ældre medicinske patienter, der får en uværdig behandling, og at der er for lidt personale. Det skal der gøres noget ved, og det har vi flere gange taget op med siddende ministre. Inden for det seneste år har vi sammen med den siddende sundhedsminister også taget initiativer i forbindelse med den medicinske patient. Det drejer sig om en akutpakke, så vi hindrer overbelægning. Nogle af de ting er startet og er i gang, og jeg håber, at vi inden længe begynder at kunne se virkningen af det.

Desværre har vi så også ofte kunnet se, at færdigbehandlede patienter ikke kommer hjem, for kommunerne er ikke klar til det. Nogle gange har man mistanke om, at de ikke har nok plejeboliger, og så er det jo billigere at lade borgeren ligge på sygehuset i stedet for at bygge de boliger, der er brug for. Sidste gang, der kom sådan en geografisk oversigt over, hvilke kommuner der har flest færdigbehandlede, fremgik det, at det faktisk er nogle af de rige kommuner og også sådan en som Københavns Kommune. Man har penge til mange andre sjove ting, men det kunne jo være, at man i stedet for skulle prioritere boliger og aflastningspladser til de ældre borgere. Derfor støtter vi det her initiativ, hvor prisen i forbindelse med de færdigbehandlede patienter sættes op.

Jeg vil dog gerne understrege, at for Dansk Folkeparti handler det om ikke at sende en patient for hurtigt hjem; man skal være parat til udskrivning. Det er ikke alle, som er færdigbehandlede, når lægerne mener, at man nu kan komme hjem. Der skal være styr på det hjemme i kommunen, for meget af behandlingen foregår derhjemme. Så med den her lov skal vi også sikre, at borgeren er udskrivningsparat.

Der er i dag mellem 35.000 og 40.000 somatiske færdigbehandlingsdage om året, og det vil sige, at der i disse dage ligger en borger, som faktisk er klar til at tage hjem, men at kommunen ikke tager borgeren hjem. Det koster i dag kommunen 1.976 kr. pr. dag, og dette bliver nu fordoblet for de første 2 dage og tredobles fra dag 3 til dag 5. Den øgede betaling vil ikke tilfalde regionen, men tilbageføres regionens kommuner på anden vis. Det er en rigtig god ordning, når man gør det på den her måde, fordi det uanset hvad kommer kommunen til gode.

Jeg håber, at kommunerne vil tage det her til sig, altså at de opretter de boliger, der er brug for, at de opretter de akutstuer, som vi herindefra har defineret hvad skal indeholde, og at de sikrer, at der er nok personale til at kunne tage sig af de ældre borgere, der blot venter på at komme hjem enten hos sig selv eller på en stue, hvor vi ved der er personale til at tage sig af dem. Tak.

Tak for det, tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre.

I dag førstebehandler vi L 75, lov om ændring af sundhedsloven, der handler om justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage. Er man alvorligt syg, skal man være på et hospital, og når man er færdigbehandlet og rask, skal man hjem. Det lyder helt rigtigt og logisk, når man siger det, men virkeligheden er desværre ofte en anden.

Alt for ofte har vi hørt om patienter, som ligger færdigbehandlede på hospitalet og venter på at komme hjem. Det er synd for patienten, for hvem vil ikke hellere være hjemme i de trygge rammer, og det er ærgerligt for sygehuset, for en færdigbehandlet patient optager en seng, som en alvorligt syg kunne have haft glæde af. Og her starter så den onde overbelægningscirkel, hvor patienter ligger til offentligt skue på kolde hospitalsgange, og den problemstilling tager vi alvorligt – ja, vi tager den faktisk meget alvorligt i Venstre.

De sidste 5 år har antallet af somatiske færdigbehandlingsdage ligget stabilt på omkring 40.000, og målet er, at det skal vi gøre bedre. En plads på gangen er ganske enkelt uværdigt, og i Venstre har vi længe haft blik for de udfordringer, som det giver de ældre medicinske patienter. Netop derfor har vi også sammen med de andre partier i blå blok taget initiativ til en handlingsplan for den ældre medicinske patient, og her er fire indsatsområder.

Et af fokuspunkterne er netop en nedbringelse af antallet af færdigbehandlingsdage på sygehuset, og skal vi i mål med den ambition, er der flere knapper, man kan dreje på. En af dem er færdigbehandlingstaksten, som kommunerne betaler til regionen for at have en færdigbehandlet patient liggende på et sygehus.

Med andre ord, vi kan øge det økonomiske incitament for kommunen til at tage de færdigbehandlede patienter enten hjem, hvis de er klar til det, eller f.eks. til en aflastningsplads, hvis borgeren er for rask til at være på hospitalet og for dårlig til at være derhjemme. Kommunen betaler i dag 1.976 kr. pr. dag til regionen. Oven i den takst vil kommunerne fremover skulle betale en statslig færdigbehandlingstakst på 1.976 for dag 1 og dag 2 samt 3.952 kr. fra dag 3 til dag 5.

Jeg har noteret mig, at både Ældre Sagen og Lægeforeningen i deres høringssvar peger på samarbejdet mellem region og kommune som afgørende for, at antallet af færdigbehandlingsdage nedbringes. Fra Venstres side deler vi det udgangspunkt, at et styrket og et forbedret samarbejde mellem region og kommune er afgørende, og jeg har en klar forventning om, at handlingsplanen for den ældre medicinske patient vil bidrage positivt til koordineringen, således at en ændret økonomisk incitamentsstruktur ikke kommer til at stå alene.

I det hele taget er der brug for, at vi styrker samarbejdet i det nære sundhedsvæsen, og her spiller de almenpraktiserende læger en betydelig rolle, men det kommer vi til at arbejde meget mere med, når Lægedækningsudvalget og udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kommer med deres rapporter først i det nye år.

Fra Venstres side kan vi bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak. Formålet med L 75 er at styrke kommunernes incitament til at hjemtage somatisk færdigbehandlede borgere fra sygehuset. Det gøres ved at øge de kommunale færdigbehandlingstakster. Kommunerne skal ud over at betale til regionen også betale til en statslig pulje, som herefter udlodder midlerne igen inden for regionen, altså en form for dobbeltsanktion.

I Enhedslisten er vi helt enige i den overordnede hensigt, altså at færdigbehandlede patienter ikke skal optage plads på sygehusene. Det er helt afgørende for at sikre et højt fagligt niveau, at patienter befinder sig der, hvor de får den fagligt set bedste behandling, uanset om det er på et sundhedscenter eller på et sygehus. Derfor er det da også glædeligt, at antallet af færdigbehandlede patienter på sygehusene nu er faldende.

Der er imidlertid en række problemer med tilgangen i lovforslaget, som vi finder kritisabel, og som gør, at vi derfor ikke umiddelbart kan støtte lovforslaget. Vi finder det bekymrende, at man fokuserer på muligheden for at straffe kommunerne økonomisk. Der er ingen tvivl om, at det er et stærkt incitament, men det kan omvendt have den risiko indbygget, at kommuner alene af økonomiske hensyn hjemtager patienter, som de set ud fra et fagligt synspunkt ikke kan tilbyde kvalificeret pleje. Jo større straf, jo større risiko. Det er allerede et velkendt problem. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2015 er det hele otte ud af ti kommunalt ansatte sygeplejersker, der inden for den sidste måned har oplevet, at borgerne ikke er færdigbehandlet, når de udskrives fra hospitalet til eget hjem eller plejebolig. Det er bare en bekræftelse af, at der er en alvorlig snitfladeproblematik mellem regioner og kommuner, som vi mener skal løses gennem det lokale samarbejde og i sundhedsaftalerne, ikke gennem økonomiske straffeforanstaltninger.

Ligeledes bekymrer det os, at der med puljeordningen kommer endnu mere pres på kommunernes likviditet. Kommunernes økonomi er i forvejen hårdt presset, og en yderligere straffeforanstaltning kan presse økonomisk trængte kommuner yderligere. Det vil have præcis den modsatte effekt af lovforslagets intention, nemlig at vi risikerer at få et dårligere tilbud til borgeren, der bliver hjemtaget fra sygehuset.

Frem for økonomisk straf ser vi langt hellere initiativer, der støtter det sammenhængende sundhedsvæsen – initiativer, der styrker samarbejdet mellem almen praksis og sygehus og kommune, hvor man styrker både regionernes og kommunernes økonomi, så de får mulighed for at etablere et sammenhængende forløb med patienten i centrum. Med den foreslåede puljeordning øger vi også risikoen for en øget bureaukratisering. Det bliver endnu en pulje, som kommunerne kan søge midler i, og vi frygter, at det kommer til at fremme kassetænkningen mellem kommuner og regioner endnu mere.

Helt grundlæggende mener vi, det er en forkert vej at gå. Vi anerkender problemstillingen – færdigbehandlede patienter skal ikke ligge på sygehusene, men med den ensidige fokusering på målstyring og økonomiske sanktioner er vi bekymrede for, at det bliver økonomiske betragtninger på et excelark, der bliver det primære, ikke den lægefaglige vurdering, hvor patientsikkerhed og arbejdsmiljø bliver sat i højsædet.

Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget, men vi vil stille en række spørgsmål til det i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann, Venstre.

Jeg har bare et kort spørgsmål – en præcisering. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstod ordførerens tale helt rigtigt. En statslig pulje er jo ikke givet som en del af lovforslaget, og jeg skulle bare være sikker på, at ordføreren er enig med mig i det.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Men det ændrer ikke ved det, at det er en del af lovforslaget, og at det er en del af lovforslaget, der kan blive udmøntet i praksis. Det er blot den del, vi udtrykker en stærk bekymring for, fordi man netop kan risikere, hvad Kommunernes Landsforening også giver udtryk for i deres høringssvar, dels en øget bureaukratisering, dels at kommunernes likviditet kan komme under øget pres. Og det er derfor, vi vil se på det med stor skepsis, og jeg kunne høre, det er en bekymring, som Socialdemokratiet heldigvis også deler.

Fru Jane Heitmann.

Tak til ordføreren for at præcisere, at puljen alene er en mulighed, såfremt kommunerne ikke hjemtager deres patienter og det jo ikke ligger, hvad skal man sige, på den måde som en del af lovforslaget. Det var bare det, jeg skulle have præciseret. Så tak.

Tak til ordføreren. Dermed går vi til den næste ordfører, som er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er sådan, at vi desværre alt for ofte ser, at patienter, som er klar til udskrivning fra hospitalet, alligevel ikke bliver udskrevet og måske endda skal ligge i en seng på gangen. I alt tilbringer patienter med somatiske sygdomme mellem 35.000 og 40.000 flere dage på hospitalet, end de burde. Det er ikke værdigt, og det er forbundet med stort ubehag. Derfor øges kommunernes incitament til at hjemtage de patienter, som er klar til det. Incitamentet øges ved at øge den såkaldte færdigbehandlingstakst.

Derudover har vi med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient afsat 1,2 mia. kr. til konkret og målrettet indsats på det her område.

Det har vist sig, at nogle regioner er rigtig gode til at undgå patienter på gangene, og det har også vist sig, at nogle kommuner er rigtig gode til at få patienter hjem, når de er udskrivningsparate. Jeg håber meget, at den viden, som de kommuner og de regioner har, kan spredes til andre regioner og kommuner, så vi fremover ikke vil se patienter på gangene.

Udover det har forslaget altså til formål at skabe et bedre samarbejde mellem region og kommuner til glæde for patienterne. Derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Regeringen ønsker med L 75 at nedbringe overbelægningen på landets sygehuse, så ingen så vidt muligt skal ligge på gangene. Derfor vil regeringen med det her forslag styrke kommunernes incitament til at hjemtage borgere, der er somatisk færdigbehandlet, tidligere fra sygehuset.

Vi er selvfølgelig helt enige i, at det er uværdigt at ligge på gangene, og vi er også helt enige i, at der skal findes løsninger på overbelægningsproblemerne – det kan man nok ikke være uenig i. Vi er bare igen ikke helt enige i metoden. Der er brug for en løsning på tværs af sektorer, en løsning i forhold til samarbejdet mellem kommunerne og regionerne, og her mener vi ikke, at økonomiske incitamenter i form af en slags straf til kommunerne vil løse problemerne. Så nemt tror vi desværre ikke det er.

Derudover mener vi, at den pulje, der bliver nævnt i lovforslaget, som beskrives som en slags omprioritering fra kommune til stat og tilbage igen, virker noget uklar og meget bureaukratisk.

Så kort fortalt kan vi ikke umiddelbart støtte lovforslaget, da vi ikke tror på, at den slags økonomiske incitamentmodeller kan løse udfordringerne. I stedet ønsker vi i Alternativet langtidsholdbare løsninger, der fremmer samarbejdet mellem sektorerne. Men vi vil stille en række spørgsmål i udvalget.

Tak til ordføreren. Hermed går vi videre til Det Radikale Venstres ordfører, fru Lotte Rod.

Tak. Når man bliver syg, skal man have en god behandling, uanset om man er høj eller lav, rig eller fattig. Det er noget af det vigtigste i vores velfærdssamfund. Og for at vi kan have et stærkt sundhedsvæsen, skal vi bruge pengene klogt. Et af de steder, vi kan blive bedre, er i forhold til de færdigbehandlede patienter, som ikke kan komme hjem. Der er mellem 35.000 og 40.000 færdigbehandlingsdage om året, hvor en færdigbehandlet patient optager en sengeplads på et sygehus.

Formålet med den her lov er at give kommunerne en tungere økonomisk grund til at hjemtage de borgere, som er færdigbehandlede. Færdigbehandlingstaksten for kommunerne bliver fremover knap 4.000 kr. for dag et og to og knap 6.000 kr. fra og med tredje dag. Det svarer til en fordobling for dag et og to og en tredobling fra dag tre og frem. Det er altså noget, der kan mærkes.

I Radikale Venstre støtter vi som udgangspunkt lovforslaget, selv om jeg har den samme bekymring her, som jeg havde til L 74, som vi lige har behandlet. For grundlæggende er jeg betænkelig ved den økonomistyring og kassetænkning, der er på sundhedsområdet. Selv om forslaget forhåbentlig får nogle kommuner til at tænke i nyt og bedre, så kan det også slå igennem som besparelser i de kommuner, som ikke er særlig gode til at få borgerne hjem, og hvor ledelsen ikke udnytter muligheden for at gøre det bedre, men bare skærer ned.

Derfor tror jeg, som jeg også sagde til L 74, at vi som Folketing skal være mere optaget af, hvordan vi kommer af med den meget stramme økonomiske kassetænkning og i stedet formår at skabe sammenhæng og mening for den enkelte patient. Det kræver god ledelse, og det kræver en ny investeringsmodel, som gør det muligt at sætte tidligt ind. Det vil jeg gerne arbejde for.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Komplekst lungesyge hjertepatienter, komplicerede knoglebrud, kræftpatienter, forskelligartede hjerneskader, ja, fortsæt selv listen over sygdomme, som vi i dag er i stand til at behandle i det etablerede sundhedssystem.

Vi behandler langt flere patienter i sundhedssektoren i dag, end vi gjorde for år tilbage. Det er godt. Men det har kun været muligt, fordi vi har dyrket specialiseringen. Til gengæld er finansiering og sundhedsstruktur til stadighed til debat, og jeg medgiver, at der er forbedringspotentialer. Man kan eksempelvis sagtens spørge sig selv, hvem der bedst kan rådgive og vejlede den nyopererede patient. Er det de specialiserede ansatte på hjerteafdelingen, eller er det generalisterne, som er ansat i kommunerne? Netop det spørgsmål er ofte til debat mellem kommuner og regioner, når de skal aftale, hvilke patienter kommunerne skal overtage i forhold til rehabilitering, for nogle patienter kan, måske med et par dages ekstra indlæggelse, oplære sig selv, mens andre skal have hjælp fra kommunen, når de kommer hjem. Det må til enhver tid være målet, at patienter i videst muligt omfang kan hjælpes til at hjælpe sig selv, og det må til enhver tid være målet, at patienterne får den bedste hjælp.

Hvis patienter ligger færdigbehandlede på sygehusene og godt kan udskrives, og hvis kommunerne rent faktisk spekulerer i at fastholde dem i sengen på hospitalet, fordi det økonomisk kan betale sig, selv om det koster en strafafgift, så giver det selvfølgelig mening at hæve afgiften. Men ved man noget om, hvorvidt det forholder sig sådan? Og hvis man ved det, hvorfor har man så ikke fået det ændret i økonomiaftalen? Hvis årsagen til, at der er for mange liggedage for færdigbehandlede patienter, er, at behandlingsafslutningen hele tiden rykkes frem, og at ordinering af behandling og pleje i eget hjem øges, uden at kommunerne har mulighed for at følge med, så er det et strukturelt problem og ikke et økonomisk disciplinproblem. Hvis regionernes hospitaler så ovenikøbet har incitament til at fremrykke færdigbehandlingen, fordi det kan frigive ressourcer til andre og måske mere indbringende aktiviteter, så ville den foreslåede lovændring også føre til en uhensigtsmæssig adfærd. Hvis den markante forøgelse af kommunernes strafafgift så ovenikøbet fører til oprettelse af relativt dyre sygehussubstitutter i kommunerne, som alligevel er stærkt begrænsede i kapacitet og kan være af svingende kvalitet, så vil man samfundsøkonomisk tabe på ordningen.

Skal kommunerne undgå at betale strafafgift på antallet af færdigbehandlede patienter, som de ingen eller kun begrænset indflydelse har på, og får de ikke en udvidet aktivitetsramme, må der tages midler andre steder fra i hjemmeplejen til at betale for hurtig hjemtagelse. Det vil i sig selv øge en ukontrollabel opgaveglidning inden for hjemmeplejen, ældreplejen med flytning af ressourcer væk fra den ordinære pleje og praktisk bistand til sygehuslignende aktiviteter.

I SF mener vi i lighed med KL, at der med det her forslag er tale om bureaukrati af værste skuffe. SF kan heller ikke støtte forslaget i sin nuværende form, men vi vil stille en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Vi vil bl.a. bede ministeren om at redegøre for, om det faktisk forholder sig sådan, at kommunerne spekulerer i at undlade hjemtagning af patienter, og ministeren må kunne redegøre for, om kommunerne faktisk har de fornødne ressourcer, både økonomisk og fagligt, til at hjemtage patienter, som eventuelt ligger færdigbehandlede i en hospitalsseng.

Tak til ordføreren. Dermed er vi nået til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Vi lavede jo tidligere på året den her nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, og heri indgik en akutpakke mod overbelægning. Det var en del af den aftale, vi lavede dengang, at der også skulle justeres på de her færdigbehandlingstakster med det klare formål at nedbringe antallet af patienter, som optager senge på landets hospitaler uden at have behov for det.

Det siger jo også sig selv, at det er torskedumt at have patienter liggende på gangene, fordi der mangler sengepladser, og samtidig have færdigbehandlede patienter liggende i sengene, fordi kommunen ikke har fået taget dem hjem. Skal vi forhindre dette, er de her færdigbehandlingstakster et effektivt redskab.

Før mig har flere andre ordførere været inde på, at vi har mellem 35.000 og 40.000 somatiske færdigbehandlingsdage om året, og 40 pct. af dem er dele af forløb, som er på over 10 færdigbehandlingsdage. Det er helt vildt!

En ting er, at det her er for dyrt for os som samfund, men prøv at tænke på det med udgangspunkt i det enkelte menneske, for det er jo der, det er allermest forrykt: Man er på et hospital, måske som ældre menneske, og man er sådan set færdig med sin behandling, men så skal man ligge på hospitalet i måske op til 10-14 dage, indtil kommunen er klar med et tilbud til en. Vi har noget dygtigt personale på vores hospitaler, der er også kommet bedre mad i løbet af de sidste par år, men det er saftsuseme ikke et sted, jeg har lyst til at skulle ligge 10 dage som færdigbehandlet.

Så vi skal både gøre det her, fordi det økonomisk er tåbeligt at have så mange af de her færdigbehandlingsdage, men vigtigst af alt er det, at vi ikke kan være det bekendt i forhold til de enkelte patienter.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Det er bare, fordi nogle gange får ordføreren det til at lyde så utrolig simpelt, altså, at det er, som om kommunerne bare lader de her patienter ligge, fordi det er lige så rart at have dem til at ligge dér, som det er at have dem til at ligge et andet sted. Det er jo ikke sådan, virkeligheden er. Hvis kommunerne havde muligheden for bare at hjemtage de her patienter, gjorde man det jo. Jeg vil bare gerne bede ordføreren om at forholde sig til det faktum, at otte ud af ti sygeplejersker i den kommunale hjemmepleje giver udtryk for, at de får patienter hjem, inden de betragter dem som værende færdigbehandlet, altså borgere, som får et tilbud, som ikke er velkvalificeret ud fra det faglige personale, der skal behandle dem. Giver det ikke anledning til bekymring?

Ordføreren.

Jamen det, man ser, når man kigger på det her, er jo, hvor enorm stor forskel der er kommunerne imellem, alt efter hvor dygtig man er til at hjemtage færdigbehandlede patienter, og det hænger jo utrolig meget sammen med de tilbud, man så har i kommunalt regi til de patienter, som er færdigbehandlet i hospitalsøjemed, men som stadig væk har brug for en ekstra opmærksomhed, og der er de her akutpladser jo helt centrale, som vi også indgået en aftale om at der nu skal etableres i alle kommuner, som skal kunne håndtere den her type af patienter.

Hr. Peder Hvelplund.

Selvfølgelig kan det med akutpladser være en del af løsningen, men virkeligheden er jo bare, at vi, uanset om vi ser på regionen eller vi ser på kommunerne, samstemmende hører fra personale og fra faglige organisationer, at de er under et ekstremt pres både i forhold til arbejdsmiljø og i forhold til patientsikkerhed. Det er klart, at der er nogle kommuner, der er mere udfordret end andre. Jeg har bare svært ved at tro, at det alene er af ond vilje, og at bare det, at vi lægger en yderligere økonomisk sanktion ind, skulle gøre, at så løser de bare opgaven. Kan man ikke have en bekymring for, at præcis i de kommuner, der er udfordret i forvejen, ved at de får en yderligere økonomisk straf, bliver det endnu sværere for de borgere, der bor der?

Ordføreren.

For mig handler det om, at vi bruger samfundets ressourcer mest intelligent. Jeg taler også med masser af sygeplejersker på landets hospitaler, som fortæller om, hvordan de er ekstremt presset. Ja, det er de jo bl.a. af mange af de patienter, der ligger på gangene, patienter, der ikke burde ligge på gangene, fordi der er andre patienter, der optager senge, som ikke burde optage senge. Så det er jo ikke hensigtsmæssigt, at vi holder nogle patienter på hospitalerne til stress for personalet der frem for at flytte dem hjem, hvilket også er i den enkeltes interesse. Så det er jo et stort puslespil, der skal gå op, men jeg mener bare ikke, at det er til fordel for nogen at holde mennesker på hospitalet længere tid end højst nødvendigt.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Jeg undrer mig da over, om ordføreren simpelt hen har eksempler på, at patienter ligger på hospitalet i ti unødvendige dage.

Ordføreren.

Jeg kan sige, at der står i det materiale, vi har fået, at der er mellem 35.000 og 40.000 somatiske færdigbehandlingsdage om året. 40 pct. af disse er dele af forløb med over ti færdigbehandlingsdage. Så hvis ordføreren læser i det lovmateriale, der ligger til grund for det her lovforslag, vil hun se det der.

Ordføreren.

Mener ordføreren, at kommunerne i alle de her forhold kunne have været beredte med specielle kompetencer til at tage vare på de patienter?

Fru Mette Abildgaard.

Jeg har svært ved at se, hvorfor en kommune skal bruge mere end 10 dage på at tage imod en borger, som har behov for at komme hjem og få et passende tilbud. Jeg synes ikke, at det er tilfredsstillende, hvis kommunerne ikke kan løse den opgave.

Tak til ordføreren. Hermed giver vi ordet til sundheds- og ældreministeren. Værsgo.

Tusind tak for det, formand, og tak for bemærkningerne til lovforslaget. Det glæder mig, at vi er enige om, at vi skal gøre mere for at undgå, at der ligger patienter på gangene på vores sygehuse. Vi har allerede fra regeringens side taget rigtig mange initiativer og gjort rigtig meget, og nu kommer det her lovforslag så oven i.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det er uværdigt, at patienter bliver henvist til at ligge på gangene eller klods op ad elevatoren eller et skyllerum, fordi stuerne er fulde. Og det er uværdigt for borgerne at ligge på sygehusene, selv om de er udskrivningsparate og klar til at kunne komme hjem. Ingen af de to ting kan vi byde vores ældre medborgere, og et vigtigt skridt til at få løst de problemer er, at alle Danmarks 98 kommuner er klar til hurtigt at kunne hjemtage deres færdigbehandlede borgere, så vi kan få borgerne tilbage i trygge rammer ved hjælp af hjemmeplejen, så der kan blive mere plads på stuerne på de medicinske afdelinger til patienterne, og så vi opnår en bedre anvendelse af specialiseret personale og sygehuskapacitet. Vi får alt i alt mere og bedre sundhed for pengene.

Med lovforslaget her styrker vi derfor kommunernes incitament til at hjemtage de færdigbehandlede patienter fra sygehusene ved at øge færdigbehandlingstaksten. I dag er der 35.000-40.000 færdigbehandlingsdage i det danske sundhedsvæsen om året. Det svarer til, at hele Bornholms Hospital er fyldt op eller alle medicinske senge på Horsens Hospital. Det er rigtig, rigtig mange. Og af de 35.000-40.000 dage, er ca. 40 pct. dele af forløb med over ti færdigbehandlingsdage, dvs. dem, vi kalder langliggere – for også at adressere spørgsmålet fra SF's ordfører før; findes det? Ja, det gør det, og det gør det i høj grad. Det findes der desværre for mange eksempler på.

Det tyder jo på, at der er tale om nogle strukturelle brister i visse kommuner, og at det dermed ikke bare er en lille svipser sådan i ny og næ hen over weekenden. Vi mener, at det er alt for mange færdigbehandlingsdage og dermed også for mange spildte ressourcer. Derfor øger vi nu taksterne med lovgivning.

I et samlet sundhedsvæsen, der går på tværs af sektorer, er en klar arbejdsdeling mellem kommuner og regioner selvfølgelig rigtig vigtig. Det indebærer, at kommunerne hjemtager færdigbehandlede borgere, så snart behandlingen på sygehuset er afsluttet. Og ret skal være ret, de fleste kommuner i Danmark hjemtager allerede i dag straks borgere efter færdigbehandling. Det er godt, og det fortæller os jo, at det her ikke er en umulig opgave. Hvis alle kommuner derfor fortsætter med at gøre det godt, bliver de heller ikke berørt af lovforslaget.

Problemet med færdigbehandlingsdage vedrører hovedsagelig kommuner i Region Hovedstaden. Vi forventer med de nye takster, at de nu vil gøre en ekstra indsats for at hjemtage deres borgere; at de gør det samme, som alle andre kommuner tilsyneladende godt kan finde ud af, og dermed lærer af de bedste. Vi fordobler kommunernes færdigbehandlingstakst for dag et, og vi to- og tredobler taksten for dag tre og frem. Regionerne vil modtage samme takst som i dag, mens takstforøgelsen vil blive tilbageført til kommunerne under et inden for den enkelte region – for dermed også at svare på spørgsmålet fra Enhedslistens ordfører, der vel fik sagt noget i retning af, at nu fik regionerne et uheldigt incitament. Nej, det er jo lige præcis det, de ikke gør.

På den måde bliver pengene i det kommunale system, mens den enkelte kommune får et øget incitament til at hjemtage sine borgere, når de er færdigbehandlet på sygehuset. Den forhøjede takst fra dag tre og frem sender et signal om, at lange forløb, hvor hr. Olsen ligger langt over 10 dage, simpelt hen er uacceptable. Justerede færdigbehandlingstakster er en del af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient og regeringens indsats for at undgå overbelægning. Så de økonomiske incitamenter står ikke alene. Med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, som er lavet sammen med de blå aftalepartier i finansloven sidste år, afsætter vi 1,2 mia. kr. til at løfte indsatsen over for de ældre medicinske patienter. Den indeholder også en prioritering på 415 mio. kr. til en akutpakke mod overbelægning, som øger sygehusenes kapacitet med bl.a. mere personale. En vigtig brik i at undgå overbelægning er også ud over flere varme hænder, at vi nedbringer antallet af færdigbehandlingsdage. Det vil bidrage til, at der er senge og stuer nok til syge patienter i Danmark.

Lovforslaget vil være til glæde for borgeren, der kommer hurtigt hjem i trygge omgivelser. Det vil være til glæde for patienter på sygehusene, der får mere opmærksomhed fra personalet og mere plads på stuerne, og det vil være til glæde for sundhedsvæsenet, der samlet set får frigjort ressourcer. Samlet får vi altså en mere værdig behandling af borgerne i sundhedsvæsenet, mindre overbelægning og mere sundhed for pengene.

Jeg håber, at lovforslaget får en god udvalgsbehandling, og jeg svarer selvfølgelig på de spørgsmål, som udvalget måtte have i den sammenhæng.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak. Nu er det jo normalt sådan med de forslag her, at der bliver lagt stor vægt på, at der skal være ligestilling mellem somatik og psykiatri. Vi står her i dag med den helt særlige situation, at jeg faktisk er glad for, at psykiatrien ikke bliver sidestillet med somatikken, for psykiatrien bliver jo friholdt fra det her.

Der er det bare sådan, at jeg synes, det er interessant, at når man kan se i høringsnotatet, at grunden til, at psykiatrien ikke kommer med, er, at det kan være risikabelt at øge incitamentet til at tage patienter hjem, hvis kommunerne reelt set ikke er klar, hvor er det så lige, at den mekanisme adskiller sig fra somatikken? Kan man ikke have præcis den samme bekymring om somatikken, nemlig at grunden til, at nogle af de patienter, der bliver meldt færdigbehandlet, ligger på sygehuset, er, at det reelt set ikke er et tilbud. Og hvem er det, der definerer, hvornår patienten er færdigbehandlet? Der kan jo også være nogle patienter, som faktisk ikke ønsker at komme tilbage til det tilbud, som kommunen kan stille op med.

Ministeren.

Psykiatriske patienter er ikke dækket af loven, da området er langt mere vanskeligt end det somatiske i forhold til at vurdere, om en borger er færdigbehandlet eller ej. Det er jo bl.a. noget af det, vi desværre har set en række meget uheldige sager med vold og drab på botilbud som følge af. Derfor synes jeg heller ikke, man kan sammenligne de her to områder.

Men hvis det på et senere tidspunkt skulle vise sig hensigtsmæssigt med en tilpasning i forhold til psykiatriske patienter, vil jeg meget gerne se på det. Men mit udgangspunkt er, at man ikke bare kan lave en en til en-fordeling og sige: Somatiske sygehuspatienter og psykiatriske sygehuspatienter gælder der det samme for. Vi skal da netop have fokus på den enkelte borger, den enkelte patient, og dermed jo ikke bare sige, at der skal gælde det samme, og at alt skal være det samme for alle, vel vidende at hvad der er godt for den ene, ikke nødvendigvis er det rigtige svar for den anden.

Hr. Peder Hvelplund.

Nej, men det er jo sådan set præcis det, det handler om. Og som jeg sagde, er jeg fuldstændig enig i og rigtig glad for, at psykiatrien ikke er kommet med i forhold til det her, for det kunne have nogle ganske drastiske konsekvenser. Jeg er blot bekymret for, at de konsekvenser, man frygter, og som det anerkendes her at der kan være inden for psykiatrien, bliver præcis de samme, vi kommer til at se inden for somatikken, nemlig at patienter bliver udskrevet, uden at der er det rigtige tilbud til dem, og at den, der i den situation kommer til at betale prisen, bliver patienten. Så kan man rette skytset mod regionen, og man kan rette skytset mod kommunen, men prisen, der bliver betalt, kommer patienten til at betale.

Ministeren.

Det er jeg ganske enkelt ikke enig i. For det første kan det her lovforslag ikke stå alene. Hvorfor er det, vi har lavet en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, hvori et centralt initiativ bl.a. er, at vi skal have styrket akutfunktionerne ude i kommunerne, så vi sikrer, at alle er parate til også at kunne hjemtage borgerne eller sætte ind med forebyggende indsatser, så borgeren slet ikke får brug for at komme på sygehuset?

Dernæst, for det andet, prøv at kigge ud over danmarkskortet: Det er da paradoksalt, at det, som kommunerne, jeg havde nær sagt i hele Jylland, godt kan finde ud af, kniber det gevaldigt med for kommunerne i hovedstadsområdet. Kunne det ikke tænkes, at kommunerne i hovedstadsområdet kunne gøre det samme som kommunerne åbenbart kan finde ud af Jylland, og at vi dermed kunne få nedbragt antallet af færdigbehandlingsdage?

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)