Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-12-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi, Syge-
husbyggeri, Koncernøkonomi og
Analyse
Sagsbeh.: DEPSGC/SUMMHA
Sagsnr.: 1610540
Dok. nr.: 238574
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23.11.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (L 74) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan de byrdemæssige virkninger vil være for hver
enkelt kommune, hvis den foreslåede differentierede kommunale betaling for ind-
læggelser indføres? Ministeren bedes i sit svar tage udgangspunkt i den faktiske akti-
vitet og aldersfordeling i kommunerne i det seneste år, hvor der er tilgængeligt data.”
Svar:
I ”Evalueringen af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet” fra 2015
blev det konstateret, at flere kommuner pegede på et beskedent økonomisk incita-
ment til forebyggelse som følge af den kommunale medfinansiering, da ordningen er
for generel. Der er en stor del af medfinansieringen relateret til sygehusaktivitet, som
er vanskelig at påvirke for kommunerne fx. et brækket ben, en fødsel mv.
Derudover kunne det konstateres, at der i 2015 var ca. 65.000 forebyggelige indlæg-
gelser, 79.000 genindlæggelser og 171.000 akutte medicinske indlæggelser i 2015.
Det er rigtig mange indlæggelser af bl.a. ældre borgere med blærebetændelse, væ-
skemangel mv. Flere af indlæggelserne kunne være undgået ved en proaktiv forebyg-
gende indsats af kommunerne.
Derfor ønsker regeringen at differentiere ordningen, så de enkelte kommuner kan få
en større økonomisk gevinst, hvis de laver en forebyggende indsats og en tidlig op-
sporing af ældre og småbørn - både de ældre og småbørn har kommunerne i forvejen
kontakt med og ser dagligt via hjemmeplejen og sundhedsplejersken.
I forbindelse med overvejelserne om ændret medfinansiering, blev der foretaget
skønsberegninger af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af forslaget om en dif-
ferentiering,
jf. tabel 1 (se også rapport: Ændring af den kommunale medfinansiering,
juni 2016).
I tabellen ses forslagets gennemslag i udligningssystemet (tilskud og udligning), de
kommunale merudgifter og de samlede ændringer opgjort for 2015. Der er ikke taget
højde for adfærdsmæssige ændringer som følge af forslaget om en differentieret
medfinansiering. Dvs. i de beregningstekniske skøn er der tale om en situation, hvor
det det faktiske sundhedsforbrugsmønster i de enkelte kommuner er som i 2015 uag-
tet, at det er den eksisterende medfinansieringsmodel, der er gældende på dette
tidspunkt.