Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 74 Bilag 1
Offentligt
1686109_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPSGC
Koordineret med:
Sagsnr.: 1606731
Dok. nr.: 199335
Dato: 10. november 2016
NOTAT
Høringsnotat om L 74 – Forslag til lov om ændring af regionerne
finansiering (Ændret kommunal medfinansiering, indførelse af
regional omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster ved
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier m.v.)
1. Modtagne høringssvar
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Danske Regioner, KL, Region
Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region
Nordjylland, 3F, Dansk Rehab Group, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Ortopædisk
Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, FOA, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af
socialchefer i Danmark, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læger, Landsforeningen SIND, Bedre Psykiatri,
Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, Dansk Handicapforbund, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd,
Demenskoordinatorer i Danmark, Forbrugerrådet, Gigtforeningen, Hjernesagen,
Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Landsf. af nuværende
og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for Evnesvage (LEV), LMS-
Landsforeningen
mod
spiseforstyrrelser
og
selvskade,
Patientforeningen,
Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Retspolitisk Forening,
Sjældne
Diagnoser,
Udviklingshæmmedes
Landsforbund,
ÆldreForum,
Ældremobiliseringen, Ældresagen, Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri – landsforeningen
for pårørende, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Anker Fjord Hospice,
Arresødal Hospice, Center for Hjerneskade, Center for Sundhed og Træning i Middelfart,
Center for Sundhed og Træning i Skælskør, Center for Sundhed og Træning i Aarhus, Dansk
Erhverv, Dansk Kvindesamfund, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
Selskab for Distriktspsykiatri, Diakonissestiftelsens Hospice, Epilepsihospitalet Filadelfia,
Hospice Djursland, Hospice Fyn, Hospice Limfjord Skive, Hospice Sjælland, Hospice
Sydvestjylland, Hospice Sønderjylland, Hospice Vendsyssel, KamillianerGaardens Hospice,
Kvinderådet, PTU's RehabiliteringsCenter, RCT Jylland, RehabiliteringsCenter for
Muskelsvind, Sankt Lukas Hospice, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Sct.
Maria Hospice Center, Sygeforsikringen ”danmark”, Vejlefjord, Rådet for Digital Sikkerhed,
Ankestyrelsen, Dansk Selskab for Folkesundhed, Datatilsynet, Den Nationale
Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Det Nordiske Cochrane Center,
Forbrugerombudsmanden,
Færøernes
Landsstyre,
Grønlands
Selvstyre,
Hjælpemiddelinstituttet (Socialstyrelsen), Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Nationalt Videnscenter for Demens, Patientforsikringen, Styrelsen
for Patientsikkerhed, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland,
Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen,
 L 74 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Statsforvaltningerne, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Københavns
Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, RUC,
Finansministeriet, Justitsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Statsministeriet,
Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget indholdsmæssige høringssvar fra følgende:
Danske Regioner, KL, Region Syddanmark, Dansk Selskab for Almen Medicin, FOA,
Lægeforeningen, Yngre Læger, Sundhedskartellet, Danske Handicaporganisationer,
Nationalt Videnscenter for Demens, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Patienter,
Demenskoordinatorer
i
Danmark,
Landsforeningen
for
Evnesvage
(LEV),
Patientforeningen, Dansk Pædiatrisk Selskab, Ældrerådet, Ældresagen og Datatilsynet.
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Ministeriets
kommentarer hertil er
kursiverede:
2. Generelt
Helt generelt er høringsparterne positive i forhold til lovforslagets formål om ændringer af
den kommunale medfinansiering, men har udtrykt skepsis overfor effektiviseringer i
sundhedsvæsenet. Der har ikke været bemærkninger i forhold til indførelse af
bemyndigelse til udskrivelse af revisionsinstruks.
3. Gennemgang af konkrete høringssvar
3.1. Differentiering efter alder
Lægeforeningen,
Yngre læger, FOA, Sundhedskartellet og Ældresagen
finder, at
differentieringen kan forstås som, at borgere i disse aldersgrupper ikke skal på sygehus,
selvom de har behov, og at det er et fundamentalt brud med princippet om let og lige
adgang til vores sundhedsvæsen.
Nationalt Videnscenter for Demens
påpeger hertil, at der bør være en balance, så
nødvendige indlæggelser af ældre med demens ikke nedprioriteres.
DemensKoordinatorer I DanmarK
finder, at forslaget om øget betaling for borgere over
65 år kan føre til en diskriminering af borgere med demens ift. relevant og nødvendig
sygehusbehandling.
Ældrerådet
finder, at forslaget vil føre til, at der gives ringere sundhedstilbud til ældre
borgere.
I Danmark er alle sikret let og lige adgang til sundhedsvæsenet, jf. sundhedsloven § 2. Det
betyder, at hvis behovet for sygehusbehandling er der, skal borgeren have behandling. Det
ændres ikke med dette lovforslag.
Ligeledes vil det fortsat være en sundheds- og lægefaglige vurdering af den enkeltes
helbred, der afgør hvilken sundhedsydelse, herunder eventuel indlæggelse, man har brug
for. Dette ændres ikke med dette lovforslag.
Lovforslaget indebærer, at den kommunale medfinansiering i højere grad understøtter en
sundhedsindsats, hvor der prioriteres forebyggelse og det nære sundhedsvæsen. Med
ændringen får kommuner et yderligere økonomisk incitament til at forebygge
Side 2
 L 74 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
en indlæggelse eksempelvis via mere og i højere grad proaktiv hjemmesygepleje af høj
kvalitet. Hvis man kan holde borgerne raske med et forebyggende tilbud, så behovet for
indlæggelse/genindlæggelse på sygehus ikke opstår, gavner det borgeren såvel som
samfundet.
Lægeforeningen
finder, at der er stor forskel på sundhedsbyrden og aldersfordelingen
mellem kommunerne. Det vil ramme nogle kommuner hårdt.
Danske Patienter
påpeger ligeledes, at øget medfinansiering på ikke-forebyggelig
behandling af kronikere (over 65 år) udhuler kommunekasser og muligvis med negativ
konsekvens for de uundværlige hjemmepleje-, rehabiliterings- og kronikertilbud, som
kommunerne bør have.
Der er ikke ændret på, at kommunerne under ét fortsat er sikret fuld finansiering i henhold
til det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering.
Det fastholdes ligeledes, at den samlede kommunale medfinansiering bliver på ca. 20 pct.
af de samlede regionale nettodriftsudgifter (ekskl. udgifterne til medicintilskud) svarende
til ca. 20 mia. kr.
Som det er anført i bemærkninger til lovforslaget, vil en aldersdifferentieret kommunal
medfinansiering umiddelbart føre til højere udgifter i kommuner med forholdsvis mange
småbørn og ældre, og lavere udgifter i kommuner med forholdsvis få småbørn og ældre.
Men disse virkninger bliver i vidt omfang imødegået i udligningssystemet, fordi det
aldersbetingede udgiftsbehov vil tage højde for den ændrede udgiftsbelastning i de
pågældende aldersgrupper. Det vil sige, at kommuner med højere udgifter pga. flere ældre
eller småbørn i vidt omfang vil bliver kompenseret via udligningssystemet på
indtægtssiden via det statslige bloktilskud.
Samlet set er det således ikke korrekt, at forslaget vil ramme kommuner med relativt
mange ældre.
For den kommune som ingenting foretager sig, kan det indebære merudgifter i forhold til
den kommunale medfinansiering. Men for den kommune, som foretager en proaktiv
indsats for at forebygge specialiserede behandling blandt sine ældre borgere, og varetager
sine generelle opgaver i forhold til småbørn og ældre godt og effektivt vil dermed få
mulighed for at opnå en gevinst. Med forslaget er den mulige gevinst således blevet
forøget. Tidligere udgjorde den mulige gevinst ca. 9000 kr. pr. ældre borger. Med
lovforsaget vil det være muligt at opnå en gevinst ved en effektiv forebyggelses og
ældrepleje på op til 15.000 kr. pr borger pr. år. Indtægter som kommunen kan anvende til
en mere effektiv pleje og ældre indsats fremfor at anvende midlerne til betaling for den
kommunale medfinansiering.
Danske Handikaporganisationer
foreslår, at den kommunale medfinansiering bør
målrettes og tage højde for mennesker med handikap. Dvs. differentiering efter alder skal
udvides således, at 3-64 årige med betydelig funktionsnedsættelser også indgår.
Landsforeningen LEV
foreslår ligeledes, at den kommunale medfinansiering ændres
således, at den også omfatter mennesker med udviklingshæmning.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at de væsentligste årsager til en
aldersdifferentiering er, at differentieringen dermed sker på baggrund af helt objektive
kriterier og vil være både gennemsigtig og stabil over tid.
Side 3
 L 74 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
En differentieret tilgang ift. konkrete patientgrupper/diagnoser vurderes umiddelbart ikke
hensigtsmæssig for nærværende. Differentieringen vil blive en tilnærmelse på et
overordnet niveau baseret på subjektive vurderinger. Det vil være usikkert og vanskeligt at
afgrænse og definere de behandlinger, hvor kommunen reelt har/ikke har en
påvirkningsmulighed.
Ældreråd og DemensKoordinatorer i DanmarK
påpeger, at der med forslaget lægges op
til, at kommunernes betaling hæves for patienter, der er fyldt 65+ og ikke kun de
forebyggelige indlæggelser af ældre.
Ældreråd
nævner dertil, at flertallet af indlæggelser for 65+ årige ikke er forebyggelige.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at de væsentligste årsager til en
aldersdifferentiering er, at differentieringen dermed sker på baggrund af helt objektive
kriterier og vil være både gennemsigtig og stabil over tid.
En differentieret tilgang i forhold til uhensigtsmæssige indlæggelser fx forebyggelige
indlæggelser er ikke mulig på nuværende tidspunkt. Forskelle og fremtidige ændringer i
organisationsstrukturen på sygehusene mv. gør en differentiering relativ ustabil,
ugennemsigtig og mindre fair. At knytte en finansiering op på disse indlæggelser vil derfor
alt andet lige være risikofyldt.
Når rette forudsætninger på sigt er til stede kan det evt. blive relevant at pålægge
konkrete indlæggelsestyper en selvstændig KMF-takst, hvilket imidlertid må bero på en
analyse på pågældende tidspunkt.
Som nævnt ovenfor fastholdes det, at kommunerne under ét fortsat er sikret finansiering i
henhold til det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til den kommunale
medfinansiering, og den samlede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet bliver
på et uændret niveau på 20 pct. af de samlede regionale nettodriftsudgifter (ekskl.
udgifterne til medicintilskud) svarende til ca. 20 mia. kr.
Ældresagen
finder element i lovforslaget stigmatiserende i forhold til borgere over 65 år
og i forhold til ældre medicinske patienter.
Det fremgår af bemærkningerne, at sigtet med ændringen er at skabe større
sammenhæng mellem kommunernes påvirkningsmulighed og afregning af KMF. Hertil at
styrke kommunernes fokus på en effektiv forebyggelsesindsats, som er en af
kerneopgaverne for kommuner, herunder særligt for ældre borgere.
Det er forventningen, at den øgede medfinansiering for ældre borgere og småbørn vil give
kommunerne et større incitament til at holde borgerne sunde og raske. Den højere pris på
at indlægge ældre skal få kommunerne til at tænke i løsninger, som kan hjælpe den ældre i
nærmiljøet, herunder særligt hjemmeplejen. Fokusset på de ældre borgere, herunder de
ældre medicinske patienter, er med henblik på en styrket forebyggelsesindsats for denne
gruppe og er dermed til gavn for denne gruppe borgere.
Dansk Pædiatrisk Selskab
finder ikke, at indlæggelser på børneafdelinger i Danmark
kunne være forebygget ved kommunal indsats, og at der i dag er meget få spædbørn, der
indlægges, fordi de er blevet udskrevet uden hurtig kontakt til sundhedsplejerske.
Forslaget skal understøtte en rettidig kommunal forebyggelsesindsats af høj kvalitet i
Side 4
 L 74 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
sundhedsplejen.
Der henvises i øvrigt til publikationen ”Ændring af den kommunale
medfinansiering”(2016), hvor det fremgår, at særligt små børn (0-2 år) hyppigt har kontakt
til sygehusvæsenet sammenlignet med 3-64 årige borgere. Hertil er antal genindlæggelser
knap 8,2 pct. af indlæggelserne for 1-årige børn, mens det for 3-64 årige ca. er 6 pct. af
indlæggelserne, der fører til en genindlæggelse.
3.2. Koordinering af akutte besøg
Patientforeningen
stiller spørgsmålstegn til, om takster pr. ambulant behandling tager
højde for, hvordan de ambulante besøg skal tilrettelægges. De nævner, at afregning af
ambulante behandlinger ikke må betyde, at man pga. økonomisk tænkning ikke forsøger
at samle flest mulige ambulante besøg på samme dag.
Det blev konstateret med ”Evaluering af den kommunale medfinansiering”(2015), at den
eksisterende kommunale medfinansiering kan give regionerne et incitament til at øge
sygehusaktiviteten for at være sikker på at opnå den fulde kommunale medfinansiering.
Herunder også uhensigtsmæssig aktivitet fx. overbehandling, uhensigtsmæssig
behandlingsadfærd og manglende incitament til at løse opgaver i overensstemmelse med
LEON-princippet (lavest effektive omkostningsniveau).
Det fremgår af bemærkningerne, at en af de foreslåede tekniske ændringer af den
kommunale medfinansiering omhandler en reducering af de uhensigtsmæssige
incitamenter i regionerne. Der vil med ændringen ikke fremadrettet være noget til hindring
for, at sygehusene koordinerer og tilrettelægger flere ambulante besøg på samme dag.
3.3. Fremtidige ændringer og monitorering af effekten af forslaget
KL
finder det hensigtsmæssigt at indhente erfaringer med den foreslåede model inden nye
justeringer implementeres.
Dansk Psykiatrisk Selskab
konstaterer, at de ikke kan se om man vil monitorere effekten
af forslaget.
De foreslåede ændringer med dette lovforslag vil umiddelbart blive undersøgt før der
foretages fremtidige ændringer. Dertil vil Sundheds- og Ældreministeriet følge området
med henblik på, om ændringerne har den tilsigtet effekt.
3.4. Øget personale kompetencer
Nationalt Videnscenter for Demens
foreslår, at lovforslaget støttes af et øget fokus på de
nødvendige kompetencer blandt plejepersonalet.
Regeringen har generelt prioriteret at understøtte kompetenceudviklingen blandt
plejepersonale i både regioner og kommuner. Med den nationale handlingsplan for den
ældre medicinske patient er der afsat 125 mio. kr. i perioden 2016-2018 til at
medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser
sygeplejefaglige opgaver i kommunerne.
Med satspuljeaftalen for 2016 er der samlet afsat 470 mio. kr. i 2016-2019 til
demensområdet og til initiativer i den nye national handlingsplan for demens 2025, der
skal gøre Danmark til et mere demensvenligt samfund og styrke indsatsen over for det
stigende antal danskere med en demens sygdom og deres pårørende. Et af
Side 5
 L 74 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
1686109_0006.png
temaerne i handlingsplanen omhandler netop et praksisnært kompetenceløft i både
kommuner og regioner.
3.5. Fælles økonomi og kapacitetsplanlægning på tværs af regioner og kommuner
Ældresagen
opfordrer til en mere integreret model, der vil kunne belønne det
sammenhængende forløb fremfor det snævre fokus på at skabe incitament til en
kommunal indsats, som der lægges op til med dette lovforslag.
Danske Patienter
finder at tiltag bør gennemføres med vægt på fælles kapacitet, og
opfordrer derudover til en fælles finansiering af både akutte og opfølgende funktioner.
Regeringen har generelt fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og har i
2016 nedsat et Udvalg om det Nære og Sammenhængende sundhedsvæsen sammen med
Danske Regioner og KL. Udvalgets arbejde og forslag skal understøtte, at behandlingen af
patientgrupper med forløb på tværs af sektorer sker sammenhængende, borgernært,
omkostningseffektivt og er af høj kvalitet.
Med satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019 er der afsat 82,4 mio.
kr. til projekter, der kan skabe større sammenhæng i indsatsen for de svageste ældre.
Formålet er at afprøve forsøg med konkrete modeller for brug af kompetencer på tværs af
kommuner, regioner og evt. almen praksis for at skabe større sammenhæng i indsatsen for
de svageste ældre.
Med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient har regeringen indgået
aftale med partierne bag finansloven 2016, om at fordele 1,2 mia. i perioden 2016-2019 på
en række initiativer, der skal styrker indsatsen for de ældre medicinske patienter og
sammenhængen på tværs af sektorer, så de ældre i højere grad oplever at møde et
sundhedsvæsen, der fokuserer på deres ønsker og behov.
3.6 Kvalitet og sammenhæng
Danske Patienter
finder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at patienter, der er
medicinsk færdigbehandlet på hospitalet ikke altid kan udskrives til eget hjem, og at det er
væsentligt for et sammenhængende patientforløb, at patienterne udskrives til det rette
kommunale tilbud. Der bør være fokus på kvalitet og sammenhæng i patientens forløb
efter udskrivning fra hospitalet.
Dette lovforslag omhandler ikke hjemtagelse af færdigbehandlede patienter, herunder
færdighandlingstakst for somatiske færdigbehandlingsdage. Der henvises til lovforslag om
ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage).
3.7. Afkoble regionerne fra den kommunale medfinansiering
Region Syddanmark
påpeger, at man bør overveje, om det er relevant, at regionerne er
en del af den kommunale medfinansiering, da man ikke ønsker, at regionernes adfærd
påvirkes af denne.
Det fremgår af ændringerne, at den kommunale medfinansiering ikke fremadrettet indgår
i den marginale aktivitetsfinansiering af regionerne, og dermed defacto bliver et
finansieringselement svarende til bloktilskuddet.
Side 6
 L 74 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Det er et centralt hensyn for regeringen, at kommunerne fortsat skal betale til regionerne
for dermed at understøtte og styrke det løbende og forpligtende samarbejde mellem de to
sektorer om sammenhængende patientforløb til gavn for patienterne. Derfor fastholdes
det, at kommuner skal medfinansiere regionerne.
3.8. Genoptræning under indlæggelse
Region Syddanmark
påpeger, at den kommunale medfinansiering af genoptræning under
indlæggelse kræver, at man i den nye grupperingslogik for 2018 udskiller genoptræning
under indlæggelse, således at dette får selvstændige DRG (Diagnose-Relaterede Grupper) -
takster.
Det fremgår af ændringerne, at den kommunale medfinansiering ikke fremadrettet indgår
i den marginale aktivitetsfinansiering af regionerne, og ordningen kan derfor ikke
anvendes som incitamentsinstrument for regionerne.
Det er således ikke længere relevant at have en særlig medfinansiering på genoptræning
under indlæggelse. Det vil blive tilpasset og præciseret i bemærkningerne, at
medfinansiering for genoptræning under indlæggelse ophører.
3.9. Informationsgrundlag til rådighed for kommuner
Danske
Regioner
forudsætter,
at
Sundheds-
og
Ældreministeriet
via
Sundhedsdatastyrelsen fremover stiller et fyldestgørende informationsgrundlag til
rådighed for kommunerne om afregning af den kommunale medfinansiering.
Sundheds- og ældreministeriet er opmærksomme på, at der fremover stilles et
informationsgrundlag til rådighed for kommunerne om afregning af den kommunale
medfinansiering fx pre-definerede standardrapporter eller fakturaer i KØS. Et hensyn er
dog alt andet lige, at informationsgrundlaget ikke bliver en enkeltbilagskontrol fra
kommunal side.
3.10. Behandling af personoplysninger
Datatilsynet
forudsætter, at behandling af personoplysninger i forbindelse med de i
lovforslaget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til enhver
gældende lovgivning om behandling af personoplysninger.
Det er et væsentligt og afgørende hensyn, at de i lovforslaget beskrevne aktiviteter sker
under behørig iagttagelse af den gældende lovgivning om behandling af
personoplysninger.
3.11. Effektiviseringsgevinster i kvalitetsfondsprojekterne
Yngre Læger, Sundhedskartellet og FOA
finder, at sygehusene og regionerne er
økonomisk pressede, og at grundlaget for at høste effektiviseringsgevinster bør
underkastes kritisk vurdering og realitetstjek løbende.
Et væsentligt formål med kvalitetsfondsinvesteringen er, at de nye sygehuse skal skabe
mulighed for at tilrettelægge arbejdsgange og patientforløb mere hensigtsmæssigt samt
optimere hospitalernes drifts- og logistik for derigennem at frigøre ressourcer til
patientbehandlingen. Det har hele tiden være et vilkår for udmøntningen midlerne. Det har
Side 7
 L 74 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
bl.a. fremgået af samtlige tilsagnsskrivelser og er blevet bekræftet af Danske Regioner af
flere omgange og senest med aftalen om den regionale økonomi for 2017. Et princip der
således har været gældende uafbrudt siden 2009.
Effektiviseringsarbejdet i kvalitetsfondsprojekterne følges tæt med henblik på at sikre, at
der kan foretages reelle effektiviseringer, når de nye sygehuse står færdige. Regionerne
rapporterer således årligt de planlagte effektiviseringstiltag i kvalitetsfondsprojekterne til
Sundheds- og Ældreministeriet med det formål at sikre, at forudsætningerne for at
gennemføre de planlagte effektiviseringer er til stede. I den årlige rapportering har
samtlige regioner meddelt, at de forventer at kunne realisere de forudsatte
effektiviseringer.
Danske Regioner
finder, at det ikke fremgår af økonomiaftalen for 2017, at 50 pct. af den
samlede effektiviseringsgevinst, som omfordeles mellem regionerne, skal prioriteres i
forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger.
Med økonomiaftalen for 2017 blev det fastsat, at regionerne samlet set frigør 129 mio. kr.
årligt i effektiviseringsgevinster i perioden 2017-2025. Disse midler indgår i den samlede
finansiering af sygehusvæsenet, og er derfor efter regeringens opfattelse en del af den
samlede økonomi, der forhandles om ved de årlige økonomiaftaler. I økonomiaftalen for
2017 er årets gevinst prioriteret under forhandlingerne til kræft og demografi mv.
Regeringen lægger op til, at håndteringen i de kommende år følger den praksis, som blev
etableret med aftalen for 2017.
Side 8