L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 73 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. november 2016

Strafferetskontoret

Stanley Stener Nielsen

2016-731-0066

2106919

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuld-

byrdelse af straf m.v. og forskellige andre love

(Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i

offentlig tjeneste m.v.)

1. Høring over Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1560/2016 om

inddragelse af uhensigtsmæssig adfærd i fængsler og arresthuse ved

varetægtsfængsling og strafudmåling

1.1. Høringen

Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1560/2016 om inddragelse af

uhensigtsmæssig adfærd i fængsler og arresthuse ved varetægtsfængsling

og strafudmåling, som lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, bygger på, har i perio-

den fra den 9. september 2016 til den 7. oktober 2016 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfore-

ning, Den Danske Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af

Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Forenin-

gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgens Lokale Præ-

steforening, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Kriminalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige byretter,

SAVN, Socialpædagogernes Landsforbund, Vestre Landsret, Østre Lands-

ret.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfore-

ning, Den Danske Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet, Institut for

Menneskerettigheder, Københavns Byret, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Socialpædagogernes Landsforbund, Sø- og Handelsretten,

Vestre Landsret, Østre Landsret.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

1.2. Høringssvarene

1.2.1. Generelt

Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fængselsforbundet, Køben-

havns Byret, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Sø- og Handelsretten

Vestre Landsret

har ingen bemærkninger til be-

tænkningen.

1.2.2. Skærpet straf ved gerninger begået af indsatte eller tidligere

indsatte mv.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

tilslutter sig forslagene i betænknin-

gen og har ikke i øvrigt bemærkninger til betænkningen.

Foreningen af Offentlige Anklagere

er enig i Strafferetsplejeudvalgets

indstilling om, at begrænsningen i anvendelsesområdet for straffelovens §

81, nr. 12, bør afskaffes, således at bestemmelsen kommer til at gælde for

al kriminalitet begået af personer, der udstår straf eller anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberøvende karakter. Foreningen er endvidere af den op-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fattelse, at en sådan udvidelse også bør gennemføres i forhold til vare-

tægtsfængslede.

Østre Landsret

anfører, at det som anført i betænkningen er et retspolitisk

spørgsmål, om straffelovens § 81, nr. 12 og 13, bør udvides til at omfatte

gerninger begået af varetægtsfængslede. Landsretten udtaler sig derfor ik-

ke om dette spørgsmål.

Advokatrådet, Foreningen af Fængsels- og Arresthuspræster (delfore-

ning under Den Danske Præsteforening), Institut for Menneskerettig-

heder, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Retspolitisk Fore-

ning

tilslutter sig mindretallets betragtninger om, at straffelovens § 81, nr.

12 og 13, ikke bør udvides til også at omfatte varetægtsfængslede eller tid-

ligere varetægtsfængslede personer.

Socialpædagogernes Landsforbund

anbefaler kraftigt at afgrænse forsla-

get, så det ikke omfatter personer, der er frihedsberøvet i medfør af straffe-

lovens §§ 68-69 om foranstaltningsdomme og § 74 a om ungdomssanktio-

ner. Det anføres, at disse målgrupper er anbragt i foranstaltninger med

henblik på en rehabiliterende eller resocialiserende, socialpædagogisk ind-

sats, hvorfor mere straf ikke hjælper disse målgrupper i en bedre retning.

Tværtimod vil yderligere straf med al sandsynlighed forværre deres situa-

tion.

Retspolitisk forening

bemærker, at domstolene allerede i dag har mulig-

heder for at inddrage oplysninger om den tiltaltes personlige adfærd i stra-

fudmålingen og undrer sig derfor over, hvorfor det er nødvendigt at lovfæ-

ste en retstilstand, der allerede er gældende.

Som anført under pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

Justitsministeriet enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og i udval-

gets konklusion om, at det ved al kriminalitet i almindelighed bør være en

strafskærpende omstændighed efter straffelovens § 81, nr. 12, at gerningen

er begået af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge

af frihedsberøvende karakter, eller under en eventuel undvigelse herfra.

Justitsministeriet er endvidere enig i flertallets overvejelser og konklusion

om, at det i almindelighed bør anses for en skærpende omstændighed, hvis

en gerning er begået af en nuværende eller tidligere varetægtsfængslet

over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen.

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

På den baggrund finder ministeriet, at anvendelsesområdet for straffe-

lovens § 81, nr. 12 og 13, bør udvides til også at omfatte nuværende eller

tidligere varetægtsfængslede personer.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det også ved andre former for

kriminalitet i almindelighed bør anses for en skærpende omstændighed, at

gerningen er begået af en varetægtsfængslet, har Justitsministeriet noteret

sig, at et flertal i udvalget anfører, at en sådan udvidelse må bero på en

politisk afvejning.

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at de i betænkningen nævnte or-

densmæssige hensyn og hensynet til retshåndhævelsen taler for, at det i al-

mindelighed ved al kriminalitet bør anses for en skærpende omstændighed,

at gerningen blev begået, imens personen var varetægtsfængslet eller un-

dergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, og at disse hensyn vejer

tungere end det i betænkningen nævnte hensyn til, at en varetægtsfængslet

person som udgangspunkt ikke er fundet skyldig, men alene er mistænkt for

at have begået en strafbar lovovertrædelse. Justitsministeriet har herved

ligeledes lagt vægt på, at der i retspraksis er eksempler på, at det er blevet

anset for en skærpende omstændighed, at det strafbare forhold blev begået

under varetægtsfængsling.

For så vidt angår kriminalitet begået af personer, der udstår straf eller an-

den strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter i medfør af straffe-

lovens §§ 68-69 om foranstaltningsdomme eller § 74 a om ungdomssank-

tion, bemærkes det, at disse personer allerede i dag er omfattet af straffe-

lovens § 81, nr. 12 og 13. Justitsministeriet finder ikke anledning til at æn-

dre på denne ordning.

1.3. Lovforslaget i forhold til betænkningens lovudkast

I forhold til lovudkastet i betænkningen indeholder lovforslaget følgende

indholdsmæssige ændringer:

Det foreslås, at straffelovens § 81, nr. 12, fremover også skal omfatte

gerninger begået af en person, der er varetægtsfængslet eller undergi-

vet foranstaltning, der træder i stedet herfor.

Det foreslås, at straffelovens § 81, nr. 13, fremover også skal omfatte

gerninger begået af en person, der tidligere har været varetægtsfængs-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

let eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, over for

institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen.

2. Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuld-

byrdelse af straf m.v. og forskellige andre love

(Øget respekt for det of-

fentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.)

2.1. Høringen

Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 3-7, og §§ 2-7 har i perioden fra den 9.

september 2016 til den 7. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Andelsboligfor-

eningens fællesrepræsentation ABF, Andelsboligforeningernes Fællesre-

præsentation, Ankenævnet for Forsikring, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Boligselskabernes Landsforening, BUPL, Copenhagen Business

School, Juridisk Institut, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerfore-

ning, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Franchise Forening, Dansk Industri,

Dansk Journalistforbund, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regio-

ner, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,

Den Danske Præsteforening, Det Etiske Råd, Det Kriminalpræventive

Råd, DI, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erstatningsnæv-

net, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Fagligt Fælles

Forbund (3F), Finansrådet, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerklagenævnet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-

gen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer,

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pension, FRI-

DA Forsikring Agentur A/S, FTF, Fællesforeningen for Danmarks Brugs-

foreninger, Fængselsforbundet, Grundejernes Landsorganisation, Hjælp

Voldsofre, HK Danmark, HK Landsklubben for Danmarks Domstole, HK

Landsklubben for Kriminalforsorgen, HK Landsklubben for Politiet, Hus-

leje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, KL, Kriminalforsorgens Lokale Præsteforening, Kriminalforsorgs-

foreningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Københavns Byret,

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Landsorgani-

sationen i Danmark (LO), Lejernes Landsorganisation i Danmark, Læge-

foreningen, Offerrådgivningerne i Danmark, Parcelhusejernes Landsfore-

ning, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Realkreditanke-

nævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige byretter,

SAVN, SikkerhedsBranchen, Socialpædagogernes Landsforbund, Statens

Byggeforskningsinstitut, Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Sø- og

Handelsretten, TEKNIQ, Trykkefrihedsselskabet, Udbetaling Danmark,

Vejdirektoratet, Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret, Aarhus

Universitet, Juridisk Institut.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Ankenævnet for Forsikring, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Journalistforbund, Danske Medier, Danske Regioner, Dansk Told

& Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Præsteforening, Det Kriminalpræventive

Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, FOA, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, FTF,

Fængselsforbundet, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, IT-

Politisk Forening, KL, Københavns Byret, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Offerrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Real-

kreditankenævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte,

SikkerhedsBranchen, Socialpædagogernes Landsforbund, Sø- og Handels-

retten, Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2.2. Høringssvarene

2.2.1. Generelt

Ankenævnet for Forsikring, Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske

Aktuarforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Forbrugerombuds-

manden, Forbrugerrådet Tænk, Fængselsforbundet, Realkreditanke-

nævnet, Rigspolitiet, Sø- og Handelsretten

Ældre Sagen

har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

oplyser, at vold, trusler og chikane mod kommunalt ansatte er et pro-

blem, som kommunerne ser på med den største alvor.

Danske Regioner

finder generelt lovforslaget positivt.

FTF

Politiforbundet

finder det særdeles positivt, at der lægges op til,

at respekten for personer i offentlig tjeneste og hverv samt offentlige myn-

digheder øges.

Socialpædagogernes Landsforbund

kvitterer for, at der fremsættes for-

slag om øget tryghed for medarbejdere i offentlig tjeneste, også i disses fri-

tid.

FOA

hilser Respektpakken og lovforslaget velkomment og oplyser, at det

er væsentligt, at offentligt ansatte og ansatte, der udfører udliciterede opga-

ver for det offentlige, kan varetage deres opgaver uden at skulle udsættes

for vold, trusler eller nedværdigende behandling.

Dansk Journalistforbund

erklærer sig generelt fuldstændig enige i, at en

person eller dennes pårørende ikke skal risikere at lide overlast som følge

af, at den pågældende udfører sit arbejde.

Dansk Told & Skatteforbund

oplyser, at SKAT’s toldmedarbejdere i sti-

gende grad oplever, at toldforretningen i form af kontrol af varer, personer

mv., der krydser ind over de danske grænser, bliver udfordret i det offentli-

ge rum, og at medarbejderne latent er udsat for overgreb mv. Dansk Told

& Skatteforbund støtter derfor op om lovforslaget og hilser initiativerne

velkomne.

Præsteforeningen

oplyser, at også præster oplever chikane som følge af

deres arbejde. Foreningen ser med tilfredshed på, at der er fokus på respek-

ten og sikkerheden for ansatte i offentlig tjeneste og anfører, at det efter

foreningens opfattelse er en skærpelse, at chikane har baggrund i udførel-

sen af offentligt arbejde.

Danske Medier

anerkender, at der i lovudkastet i vidt omfang er taget be-

hørigt hensyn til både muligheden for offentlig debat i medierne og for

mediernes muligheder for at bringe oplysninger om sager vedrørende over-

trædelse af de foreslåede straffebestemmelser.

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening, Københavns Byret

Vestre Landsret

anfører, at kravet til sagsbehandlingsfrister for sager om vold efter straffe-

lovens § 119, stk. 1, uden yderligere ressourcetilførsel til domstolene enten

medfører længere sagsbehandlingstider i sager med særlige sagsbehand-

lingsfrister eller længere sagsbehandlingstider for andre typer retssager,

herunder andre straffesager som f.eks. sædelighedssager og indbrud.

Advokatrådet

stiller sig uforstående over for forslaget om, at sager om

vold efter straffelovens § 119, stk. 1, skal behandles hurtigere og med sam-

me tidsfrister som gældende i voldssager efter straffelovens §§ 244-246,

da det efter Advokatrådets opfattelse vil medføre, at andre og mere alvorli-

ge sager, som f.eks. voldtægt, underkastes længere sagsbehandlingstid. Rå-

det bemærker, at sager om kvalificeret vold efter straffelovens § 119, jf. §

245, i dag behandles som en hastevoldssag.

Sikkerhedsbranchen

bifalder ønsket om at øge respekten for det offentli-

ge rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v. I lyset

af det seneste politiforligs aftaletekst om forsøg med at lade private virk-

somheder overtage visse politiopgaver og af den generelle samfundsdebat

anbefales det, at man udvider ændringerne til også at gælde for privatan-

satte, der varetager opgaver, der er overtaget direkte fra offentlige myndig-

heder.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

angiver, at der ikke er fornødent

grundlag for de foreslåede ændringer i forhold til strafudmåling, idet straf-

felovens kapitel 10 allerede giver rig mulighed for at inddrage skærpende

og formildende omstændigheder i de enkelte konkrete sager.

Rådet for Socialt Udsatte

er enige i, at offentligt ansatte skal beskyttes

mod vold og trusler mv. Rådet opfordrer til, at det i forslaget eksplicit

nævnes, at ændringerne af straffeloven ikke må føre til en skærpelse af

straffen for personer, der har eller idømmes en foranstaltningsdom efter

straffelovens §§ 68-69.

Hjælp Voldsofre

anfører, at det bør overvejes at ændre retsplejelovens §

741 a så den, der er forurettet efter § 119 a, kan få en bistandsadvokat.

I forlængelse af lovforslaget lægges der op til, at der skal gælde samme

krav til sagsbehandlingstiden for sager om vold efter straffelovens § 119,

stk. 1, som der i dag gælder efter straffelovens §§ 244, 245 og 246. Det er

efter Justitsministeriets opfattelse vigtigt, at sager om vold mod personer i

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

offentlig tjeneste på samme måde som øvrige voldssager behandles hurtigt.

Det skyldes bl.a., at straffens præventive virkning er størst, når den iværk-

sættes kort tid efter, at forbrydelsen er begået, og at det kan virke stødende

for retsfølelsen, hvis der ikke reageres hurtigt over for alvorlige voldsfor-

brydelser. En hurtig forfølgning er også med til at markere en afstandta-

gen fra samfundets side.

Fastsættelse af særlige målsætninger for sagsbehandlingstiden indebærer

naturligt, at disse sager generelt fremmes frem for øvrige sager. Det be-

mærkes dog, at der tillige er fastsat målsætninger for sagsbehandlingsti-

den i visse voldtægtssager.

For så vidt angår ansatte, der udfører udliciterede opgaver for det offentli-

ge, fremgår det af pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

begrebet ”personer i offentlig tjeneste eller hverv” tillige omfatter ansatte

i private virksomheder, der efter aftale udfører opgaver på det offentliges

vegne.

De foreslåede ændringer af straffeloven vil ligesom de nuværende bestem-

melser i straffeloven også omfatte gerninger begået af personer, der alle-

rede er idømt en foranstaltningsdom efter straffelovens §§ 68-69. De fore-

slåede bestemmelser ændrer ikke på, hvornår en person kan idømmes en

foranstaltningsdom.

For så vidt angår spørgsmålet om muligheden for at få beskikket en bi-

standsadvokat i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i

straffelovens § 119 a bemærkes, at adgangen til at beskikke en bistandsad-

vokat for forurettede blev udvidet i 2007. Udvidelsen indebar, at retten,

når særlige omstændigheder taler for det, efter anmodning kan beskikke en

advokat for den forurettede, selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af

retsplejelovens § 741 a, stk. 1, jf. § 741 a, stk. 4. Det følger bl.a. af be-

mærkningerne til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og retsaf-

giftsloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4319, at sådanne

særlige omstændigheder f.eks. kan foreligge i visse sager om grovere chi-

kane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat for hærværk eller

lignende.

2.2.1. Skærpet straf for alle former for kriminalitet, der har baggrund

i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjene-

ste

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

er tilfreds med, at der skabes hjemmel til at retsforfølge og straffe trus-

ler og vold, som er rettet mod offentligt ansattes nærmeste.

FTF

Politiforbundet

finder det meget tilfredsstillende, at lovforslaget

tilsigter at udstrække beskyttelsen af de ansattes familiemedlemmer og an-

dre nærtstående og i den forbindelse lægger op til at skærpe straffen, hvis

kriminaliteten har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes ud-

førelse af offentlig tjeneste eller hverv.

Hjælp Voldsofre

støtter forslaget.

Danske Regioner

anfører, at den foreslåede bestemmelse også bør få be-

tydning for foranstaltningsdømte personer, der overtræder straffelovens §

119 om vold og trusler mod bl.a. pædagoger. Danske Regioner anfører, at

der ofte meddeles tiltalefrafald, hvis en domfældt udviklingshæmmet be-

går ny kriminalitet, og at den foreslåede bestemmelse bør indgå i anklage-

myndighedens overvejelser om at meddele tiltalefrafald i sager, hvor for-

anstaltningsdømte øver vold eller truer pædagoger.

Offerrådgivningen

anfører, at domstolene også uden denne bestemmelse

vil kunne tillægge det strafskærpende betydning, at gerningen har bag-

grund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tje-

neste eller hverv, og at det må antages, at det også sker. Offerrådgivningen

finder således, at bestemmelsen ikke er nødvendig.

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, vil den foreslåede

bestemmelse ikke have betydning i tilfælde, hvor det indgår i selve ger-

ningsindholdet i en strafbestemmelse, at gerningen har baggrund i foruret-

tedes offentlige tjeneste eller hverv. Det indebærer, at bestemmelsen ikke

får betydning ved strafudmålingen for overtrædelse af straffelovens § 119.

Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

formålet med lovforslaget at slå udtrykkeligt fast i straffeloven, at det er en

strafskærpende omstændighed, at kriminalitet har baggrund i den foruret-

tedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste. Det betyder, at

i de sager, hvor offeret udsættes for en forbrydelse på grund af sin eller

eksempelvis sin ægtefælles offentlige tjeneste, skal der udmåles en væsent-

ligt skærpet straf i forhold til straffen for en »almindelig« overtrædelse.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at lovfæstelsen af dette hen-

syn i straffelovens § 81 samtidig sikrer en højere grad af forudsigelighed

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

og ensartethed i retsanvendelsen, hvilket netop er formålet med straffe-

lovens § 81, jf. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af straffe-

loven og retsplejeloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3294.

2.2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens særlige regel

om trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste

FOA

hilser det velkomment, at der med forslaget åbnes mulighed for at

skride ind over for trusler, der er tilsigtet rettet mod en offentligt ansat,

uanset om truslen ikke er fremsat direkte over for den ansatte.

Foreningen af Offentlige Anklagere

er positive over for den foreslåede

udvidelse af anvendelsesområdet for § 119.

FTF

Politiforbundet

finder det særdeles positivt, at anvendelsesområ-

det for den nugældende beskyttelse udvides, f.eks. til også at omfatte indi-

rekte trusler.

Hjælp Voldsofre

støtter forslaget.

Offerrådgivningen

kan tiltræde forslaget og finder, at der er tale om en

relevant udvidelse.

Den Danske Dommerforening, Københavns Byret

Vestre Landsret

har noteret sig, at det fremgår af bemærkningerne, hvornår det i alminde-

lighed må antages, at der er forsæt til, at en trussel viderebringes til den be-

skyttede person. Denne vurdering er efter foreningens opfattelse et spørgs-

mål om bevisbedømmelse, der henhører under domstolene.

Advokatrådet

finder det betænkeligt at udvide anvendelsesområdet til

trusler, der fremsættes via tredjemand, og trusler der fremsættes offentligt

eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, idet det af lovforslaget

fremstår uklart, hvem udvidelsen i givet fald skal omfatte.

Dansk Journalistforbund

anfører, at det forhold, at en gengivelse af en

trussel kan være omfattet af bestemmelsen, indebærer, at journalister og

medier løber en risiko for at pådrage sig straf, hvis de laver en redaktionel

omtale af denne type trusler.

Med lovforslaget foreslås anvendelsesområdet for straffelovens § 119, stk.

1, udvidet, så den også omfatter indirekte trusler og trusler fremsat offent-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Der er ikke hermed

tilsigtet en ændring i den beskyttede personkreds.

Justitsministeriet er enig med Den Danske Dommerforening, Københavns

Byret og Vestre Landsret i, at vurderingen af, om der foreligger forsæt til,

at en trussel viderebringes til den beskyttede person, er et spørgsmål, som

vedrører bevisbedømmelsen, der henhører under domstolene. De nævnte

eksempler i bemærkningerne er derfor også alene tænkt som praktiske ek-

sempler på situationer, hvor en indirekte trussel ofte vil være omfattet af

bestemmelsen. Det vil som altid i den enkelte sag være op til domstolene

endeligt at vurdere spørgsmålet om, hvorvidt den tiltalte havde det fornød-

ne forsæt til at begå en overtrædelse omfattet af bestemmelsen.

For så vidt angår pressens adgang til at redaktionel omtale strafbare yt-

ringer (f.eks. trusler mv.) bemærkes, at der med lovforslaget ikke er tilsig-

tet nogen begrænsning heri i forhold til den adgang, som pressen har i dag

til at omtale sådanne ytringer.

2.2.3. Skærpet straf for overgreb mod personer i offentlig tjeneste i

forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden og i

den pågældendes fritid

Foreningen af Offentlige Anklagere

er positive over for de foreslåede

strafskærpelser.

FTF

Politiforbundet

finder det meget tilfredsstillende, at straffen for

vold, trusler og chikane begået mod personer i offentlig tjeneste skærpes,

når overgrebet sker i den pågældendes fritid.

Hjælp Voldsofre

støtter forslaget og bemærker, at foreningen i de seneste

år har oplevet en stigning af henvendelser fra forurettede, der gennem de-

res udførelse af offentlig tjeneste har været udsat for trusler uden for deres

arbejdsplads.

2.2.4. Chikane af personer i offentlig tjeneste

deler Justitsministeriets opfattelse af, at gældende lovgivning, herun-

der tilholdsloven og persondataloven, ikke yder tilstrækkelig beskyttelse

mod chikane af kommunalt ansatte og andre offentligt ansatte på hjem-

mesider og sociale medier. KL er derfor meget tilfreds med, at der med

forslaget til ny § 119 a i straffeloven skabes en ny hjemmel til at retsforføl-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ge chikane og fredskrænkelser rettet mod offentligt ansatte, herunder kom-

munalt ansatte.

FOA

antager, at forslaget kan sætte en stopper for en række chikanehand-

linger mod offentligt ansatte udført af borgere, som hidtil har kunnet slippe

af sted med deres handlinger, fordi en indgriben har forudsat et tilhold.

FTF

Politiforbundet

bemærker, at den foreslåede bestemmelse vil til-

vejebringe en bedre beskyttelse af personer i offentlig tjeneste, herunder en

betydelig del af medlemmerne i FTF's medlemsorganisationer, mod at bli-

ve udsat for chikane, f.eks. i form af offentliggørelse af disse medlems-

grupper på hjemmesider og sider på sociale internetbaserede medier. Dette

er i flere tilfælde overgået en del af FTF's medlemsgrupper, som har ople-

vet at blive hængt ud og chikaneret eller udsat for grove, uberettigede be-

skyldninger.

Hjælp Voldsofre

billiger i høj grad, at der etableres et særligt strafferetligt

værn mod chikane udøvet over for personer på grund af deres udførelse af

offentlig tjeneste eller hverv. Foreningen anfører, at det er et faktum, at

chikane kan have mindst lige så langtrækkende personlige konsekvenser -

eller i nogle tilfælde tilmed værre konsekvenser – for den forurettede end

et enkeltstående overfald.

Danske Medier

anerkender, at der i lovudkastet i vidt omfang er taget be-

hørigt hensyn til både muligheden for offentlig debat i medierne og for

mediernes muligheder for at bringe oplysninger om sager vedrørende over-

trædelse af de foreslåede straffebestemmelser.

Den Danske Dommerforening, Københavns Byret, Vestre Landsret

Østre Landsret

anfører, at det må bero på en politisk vurdering, om man

trods tidligere udtalelser fra Straffelovrådet og Strafferetsplejeudvalget vil

gennemføre en bestemmelse om kriminalisering af fredskrænkelse uden

forudgående tilhold.

Østre Landsret

anfører, at med den foreslåede formulering af § 119 a, der

ikke som andre fredskrænkelsesbestemmelser indeholder ordet “uberetti-

get”, synes anvendelsesområdet at være overordentligt bredt, når der er ta-

le om henvendelser til (“kontakte”) personer omfattet af § 119. Der bør

derfor overvejes en sproglig præcisering, således at det af selve ordlyden

af bestemmelsen klart fremgår, at ikke enhver kontakt, men alene den ube-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

rettigede kontakt til personer i offentlig tjeneste mv. er omfattet af bestem-

melsens anvendelsesområde.

Rigsadvokaten

bemærker, at det for at kunne anvende den foreslåede be-

stemmelse i straffelovens § 119 a vil være nødvendigt i bemærkningerne

til det endelige lovforslag nærmere at afgrænse rækkevidden af bestem-

melsen, herunder afgrænse i hvilke tilfælde der i relation til opslag og ad-

færd i øvrigt på internettet, sociale medier mv. er tale om en krænkelse af

en sådan grovhed, at den vil være omfattet af bestemmelsen.

Institut for Menneskerettigheder

noterer sig, at ministeriet i udkastets

bemærkninger pkt. 2.4.4 redegør for forslagets forhold til grundloven og

Danmarks internationale forpligtelser. Af bemærkningernes pkt. 2.4.4

fremgår blandt andet, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, hvis den

pågældendes adfærd har karakter af en ytring, der er beskyttet af artikel 10

i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Det fremgår

videre, at ytringsfriheden, ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol (EMD), giver vide rammer for at kritisere offentlige myn-

digheder og personer i offentlig tjeneste. Grænserne for, hvad denne per-

sonkreds må tåle af kritiske ytringer (”tålegrænsen”), er derfor generelt hø-

jere end for andre persongrupper. Instituttet noterer sig endvidere, at det af

bemærkningerne fremgår, at anklagemyndigheden og domstole skal foreta-

ge en konkret helhedsvurdering fra sag til sag, og at domstolene i forbin-

delse med afgørelsen af sådanne sager vil skulle inddrage praksis fra

EMD. På den baggrund giver forslaget til en ny chikanebestemmelse i

straffeloven ikke instituttet anledning til bemærkninger.

Dansk Journalistforbund

anfører, at bestemmelsens definition af chikane

er for bred, og at særligt udtrykket ”generer” er for ukonkret og kan blive

for vidtrækkende, idet definitionen efter forbundets opfattelse vil kunne

omfatte overordentligt mange ytringer og handlinger, som eksempelvis

kan forekomme i forbindelse med journalisters, fotografers og andre medi-

earbejderes samfundsrelevante arbejde med at indsamle viden og informa-

tioner om offentlige myndigheder, embedsmænd og politikere. Forbundet

anfører, at bestemmelsen indebærer, at journalister vil skulle forholde sig

til en eventuel risiko for straf, hvilket kan få den indvirkning, at der kan

være redaktionelle historier, som ikke bliver lavet. Forbundet anfører sam-

tidig, at begrundelsen for forslaget bygger på et alt for spinkelt statistisk

udgangspunkt, der ikke kan berettige en så generel udvidelse af strafområ-

det.

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening

har forståelse for ønsket om at beskytte offentligt

ansatte mod urimelig chikane, men finder, at det generelt er uheldigt at

lovgive på baggrund af enkeltsager. Endvidere er rækkevidden af § 119 a

efter foreningens opfattelse alt for uklar, og § 119 a kan i praksis få vid-

trækkende negative konsekvenser for borgernes ytringsfrihed. Foreningen

mener, at det relativt vidtgående indgreb i borgernes generelle frihed (især

ytringsfriheden) ikke står i et rimeligt forhold til det eventuelle samfunds-

mæssige behov for en yderligere beskyttelse af personer i offentlig tjene-

ste. På den baggrund vil foreningen anbefale, at § 119 a ikke fremsættes i

den nuværende form.

Offerrådgivningen

mener, at der teknisk set bør anvendes nøjagtig de

samme formuleringer som i tilholdsloven, idet der ellers åbnes for mod-

sætningsslutninger. Offerrådgivningen angiver, at det forekommer korrekt,

at det i bemærkningerne nævnes, at tærsklen for, hvad der er strafbart efter

§ 119 a er forskellig afhængigt af, om forholdet er begået mod den beskyt-

tede person i tjenesten eller i fritiden. Offerrådgivningen finder dog, at det

på samme måde som i lovforslagets § 1, nr. 3, bør anføres direkte i be-

stemmelsens ordlyd, at det er en strafskærpende omstændighed, at forhol-

det er begået mod den pågældende i dennes fritid. Herudover mener Offer-

rådgivningen, at bestemmelsen bør udvides til også at omfatte personer i

offentlig tjenestes nærmeste.

Som anført under pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger har

der hen over sommeren været en række episoder, hvor personer i offentlig

tjeneste eller hverv, herunder politibetjente og fængselsbetjente, har været

udsat for systematisk og grov chikane, der i nogle tilfælde har kulmineret i

sager om vold, trusler og drabsforsøg.

Som en særlig tendens er der konstateret en stigning i antallet af episoder

uden for tjenesten eller hvervet. Eksempelvis har der i løbet af sommeren

været flere eksempler på hjemmesider og Facebook-grupper, der oprettes

med det formål at udstille personer i offentlig tjeneste eller hverv med

navn, billede, privat adresse og telefonnummer. Der er også eksempler på,

at personer i offentlig tjeneste eller hverv har været passet op af flere per-

soner ved bopælen eller er blevet forfulgt eller filmet på vej til og fra ar-

bejde.

Justitsministeriet finder, at der på den baggrund – for at opretholde et ri-

meligt beskyttelsesniveau og sikre, at personer i offentlig tjeneste eller

hverv upåvirket kan udføre deres arbejde – er opstået et behov for at frem-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

rykke det strafferetlige værn, så personer i offentlig tjeneste eller hverv er

beskyttet mod chikane, der begås under udførelsen af tjenesten eller hver-

vet eller i anledning af samme, herunder ved førstegangstilfælde af chika-

ne. Det bør således ikke være en betingelse for strafansvar, at der forud er

givet et tilhold ved denne form for chikane, der er foranlediget af en per-

sons legitime udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en ændring

af bestemmelsens ordlyd, således at ordet ”genere”, der også anvendes i

tilholdsloven, er blevet afløst af ordet ”chikanere”. Formålet hermed er at

fastslå i lovteksten, at der skal være tale om handlinger af en vis grovhed,

før de er omfattet af strafansvaret. Der er samtidig foretaget en række

præciseringer af lovforslagets bemærkninger for yderligere at konkretisere

anvendelsesområdet, herunder for at fastslå, at bestemmelsen alene finder

anvendelse på adfærd af en sådan karakter og grovhed, at der er tale om

chikane af den pågældende.

Justitsministeriet er enig i, at der skal være tale om en ”uberettiget”

fredskrænkelse som betingelse for at ifalde strafansvar. Med den ændring

af lovteksten, som er omtalt ovenfor, og som indebærer, at anvendelsesom-

rådet for bestemmelsen afgrænses til chikanøs kontakt, forfølgelse mv., der

udgør en fredskrænkelse af en person i offentlig tjeneste eller hverv, er det

dog Justitsministeriets opfattelse, at der er valgt en lovteknisk løsning, som

tager højde herfor.

For så vidt angår opslag og adfærd i øvrigt på internettet, sociale medier

mv. er det nu præciseret, at bestemmelsen i forhold til oprettelse af eller

bidrag til en hjemmeside eller side på et socialt medie navnlig er tiltænkt

at skulle finde anvendelse på såkaldte hadsider eller lignende sider på in-

ternettet. Disse sider er kendetegnet ved, at deres indhold har til formål

mere systematisk at forfølge, udstille eller krænke de pågældende, eksem-

pelvis ved offentliggørelse af private personoplysninger, herunder private

billeder, privat telefonnummer eller privatadresser, og eventuelt i kombi-

nation med en nedsættende eller krænkende omtale af de pågældende. Det

vil derimod i almindelighed ikke være omfattet af den foreslåede bestem-

melse, hvis der alene er tale om gengivelse af oplysninger om eksempelvis

offentligt ansattes hverv, f.eks. navnet på en embedsmand, der har truffet

en administrativ afgørelse, eller en neutral gengivelse af andre offentligt

tilgængelige oplysninger, f.eks. offentligt tilgængelige telefonnumre.

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Enkeltstående eller et begrænset antal opslag på sociale medier eller på

internettet i øvrigt, hvor der ikke er tale om en systematisk og gentagen

forfølgelse mv. af en eller flere personer, vil som udgangspunkt ikke være

en fredskrænkelse omfattet af den foreslåede bestemmelse. Et enkeltståen-

de opslag vil dog i særlige tilfælde kunne have en sådan grovhed, at det

omfattes af bestemmelsen. Det vil bero på en konkret vurdering af opsla-

gets indhold og karakter samt omstændighederne i øvrigt, om opslaget har

en sådan grovhed. Opslaget skal som ovenfor nævnt under alle omstæn-

digheder være egnet til at udgøre en krænkelse af den beskyttede persons

fred, hvilket bl.a. vil kræve, at et opslag på f.eks. Facebook må anses for

reelt rettet også mod den beskyttede person.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Som det fremgår af pkt. 2.5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

vil der generelt skulle lægges vægt på, om et tilfælde af kontakt, forfølgelse

mv. sker i en ikke-arbejdsmæssig sammenhæng eller en arbejdsmæssig

sammenhæng, idet der i den sidstnævnte situation typisk vil skulle noget

mere til, før der er tale om en fredskrænkelse i bestemmelsens forstand.

Justitsministeriet finder dog ikke, at dette indebærer, at der generelt er

grundlag for at fastsætte i bestemmelsens ordlyd, at det i almindelighed

bør være en strafskærpende omstændighed, at forholdet er begået i en ik-

ke-arbejdsmæssig sammenhæng. Det må dog antages, at det med afsæt i

straffelovens § 80 i en række tilfælde vil kunne anses som en strafskærpen-

de omstændighed, at forholdet er begået i en ikke-arbejdsmæssig sammen-

hæng.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås

det, at den beskyttede personkreds afgrænses på samme måde som i straf-

felovens § 119, stk. 1. Beskyttelsen i straffelovens § 119 a omfatter således

den pågældende person i offentlig tjeneste eller hverv, men ikke dennes

nærmeste. Det foreslås imidlertid med lovforslagets § 1, nr. 3, at det frem-

over skal være en strafskærpende omstændighed, at kriminalitet har bag-

grund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tje-

neste eller hverv. Det betyder, at det forhold, at offeret udsættes for en for-

brydelse på grund af eksempelvis sin ægtefælles udførelse af offentlig tje-

neste, skal indgå som en strafskærpende omstændighed ved fastsættelsen

af den konkrete straf.

2.2.5. Skærpet straf for fornærmelig tiltale mv. mod personer i offent-

lig tjeneste

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Foreningen af Offentlige Anklagere

er positive over for forslaget om at

skærpe straffen for overtrædelse af § 121.

Den Danske Dommerforening, Københavns Byret, Vestre Landsret

Østre Landsret

skal henstille til overvejelse, om det er hensigtsmæssigt at

udvide strafferammen i en situation, hvor målet alene er en skærpelse af

bødestraffen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

mener, at en bødestraf på 5.000

kr. forekommer som et unødigt højt udgangspunkt for et bødeniveau.

Rådet for Socialt Udsatte

mener, at der i forslaget bør sikres proportiona-

litet, således at der ikke idømmes hårde straffe for nogen relativt små for-

seelser, som er begået af udsatte mennesker i nogle sårbare situationer.

Det fremgår af pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at af-

talepartierne bag det retspolitiske udspil Respektpakke I er enige om at

skærpe bødestraffen for fornærmelig tiltale af personer i offentlig tjeneste,

så udgangspunktet fremover bliver en bøde på 5.000 kr. Der sikres hermed

et strafniveau, som på rimelig måde afspejler det forhold, at der er tale om

et angreb på personer i offentlig tjeneste.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-

givne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der

i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændighe-

der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-

lovens kapitel 10.

2.2.6. Kriminalforsorgens adgang til at anvende digital kommunika-

tion (sms-beskeder)

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er positivt indstillet over for mu-

ligheden for at anvende digital kommunikation (sms-beskeder) i forbindel-

se med påmindelse om indkaldelse til afsoning m.v. Det kan minimere an-

tallet af udeblivelser fra afsoning, som ikke sjældent skyldes, at de perso-

ner, der indkaldelse til afsoning, ikke får tjekket e-boks.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker, at direktoratet finder, at

adgangen til at sende sms-påmindelser om tilsigelse til afsoning m.v. kan

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

være et godt værktøj til at medvirke til at nedbringe antallet af udeblivelser

fra afsoning. Direktoratet foreslår i øvrigt, at det fremgår mere klart, hvad

der må skrives i sms-beskeden.

Datatilsynet

anbefaler, at Justitsministeriet medtager Datatilsynets ret-

ningslinjer om persondatalovens sikkerhedskrav i de almindelige bemærk-

ninger. Herudover bemærker Datatilsynet navnlig, at det er tilsynets vurde-

ring, at der kan indgå oplysninger om strafbare forhold, som er omfattet af

persondatalovens § 8, i en påmindelse på sms om tilsigelse til afsoning el-

ler møde mv. hos kriminalforsorgen. Datatilsynet bemærker endvidere, at

det ikke står tilsynet klart, om der med den foreslåede § 89 b i lov om fuld-

byrdelse af straf m.v. er tilsigtet en fravigelse af persondatalovens § 5, stk.

4, og § 41, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 89 b indebærer,

at kriminalforsorgen får mulighed for at anvende digital kommunikation,

bl.a. sms-beskeder, uden samtykke fra borgeren til at påminde om tilsigel-

se til afsoning eller møde mv. hos kriminalforsorgen.

Det forudsættes med forslaget, at beskeden alene indeholder de oplysnin-

ger om tid og sted, som sætter den indkaldte i stand til at give møde i over-

ensstemmelse med tilsigelsen.

Med forslaget er der ikke tilsigtet en fravigelse af persondatalovens regler.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.3.

2.2.7. Kriminalforsorgens adgang til indkomstregisteret

FTF

bemærker, at forslaget lægger op til en udvidelse af straffuldbyrdel-

seslovens § 110 a ved at give kriminalforsorgsområdet adgang til indkom-

stregisteret i tilfælde, hvor dette er relevant. For at undgå risici for yderli-

gere kriminalitet som følger heraf, foreslår FTF, at lovgiver undersøger

virkningerne af at indføre en sådan bestemmelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

har fremsat en række bemærkninger

vedrørende forslaget om adgang til indkomstregisteret. Direktoratet be-

mærker navnlig, at såfremt der foretages underretning af kommunen eller

anden relevant myndighed allerede i forbindelse med afsendelse af indkal-

delsen til afsoning, vil der være risiko for, at udbetaling af en ydelse stop-

pes uden grund. Direktoratet for Kriminalforsorgen finder på den bag-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

grund, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at der i relevante tilfælde ale-

ne skal foretages opslag i indkomstregisteret på indsættelsestidspunktet

samt i de tilfælde, hvor den dømte udebliver fra afsoning. Direktoratet for

Kriminalforsorgen bemærker herudover, at det bør være mere klart, i hvil-

ke situationer kriminalforsorgen efter forslaget kan foretage opslag i ind-

komstregisteret.

Datatilsynet

bemærker, at tilsynet er bekendt med, at der i indkomstregi-

steret – udover almindelige, ikke-følsomme oplysninger omfattet af per-

sondatalovens § 6 – også behandles følsomme oplysninger omfattet af per-

sondatalovens §§ 7 og 8. Datatilsynet henstiller i den forbindelse, at de al-

mindelige bemærkninger præciseres i overensstemmelse hermed, herunder

beskriver, med hvilken hjemmel i persondatalovens §§ 7 og 8 oplysninger-

ne kan behandles til det angivne formål.

Kriminalforsorgen er i medfør af en række love forpligtiget til at underret-

te kommune eller anden offentlig myndighed om indsættelse til strafafso-

ning med henblik på, at der foretages en vurdering af, om de sociale ydel-

ser skal indstilles, hvis den pågældende ikke er berettiget hertil under afso-

ningen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.

2.8.3.

Forslaget indebærer, at kriminalforsorgsområdet kan få terminaladgang

til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret med henblik på under-

retning af kommune eller anden relevant myndighed om indkaldelse til af-

soning m.v.

Forslaget skal således give kriminalforsorgen bedre mulighed for at un-

dersøge, om dømte, som skal afsone i kriminalforsorgens institutioner,

modtager sociale ydelser med henblik på at kunne underrette kommune el-

ler anden relevant myndighed i de tilfælde, hvor den dømte modtager ydel-

ser, som eventuelt skal indstilles under afsoningen. Kriminalforsorgen vil

endvidere kunne anvende indkomstregisteret til at tilvejebringe oplysnin-

ger om indkomstgrundlag i de tilfælde, hvor dømte udebliver efter tilsigel-

se til afsoning med henblik på at opfylde sin underretningspligt efter gæl-

dende regler.

Det forudsættes med forslaget, at kriminalforsorgsområdet i relevante til-

fælde underretter kommune eller anden relevant myndighed allerede i for-

bindelse med indkaldelse til afsoning, således at kommune eller anden re-

levant myndighed gøres bekendt med, hvornår den dømte skal møde til af-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

soning og derved kan indstille udbetalingen i den periode, hvor den indsat-

te ikke er berettiget til ydelserne. Justitsministeriet har præciseret dette i

de almindelige bemærkninger. Forslaget berører ikke spørgsmålet om,

hvorvidt udbetaling af sociale ydelser skal indstilles ved indsættelse til af-

soning eller udeblivelse herfra.

Det forudsættes endvidere, at kriminalforsorgsområdet underretter den re-

levante myndighed i de tilfælde, hvor der sker ændringer, som kan have

betydning for udbetaling af sociale ydelser, herunder eventuel fremrykning

eller udskydelse af afsoningstidspunktet.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det er både sagligt og nødvendigt

for kriminalforsorgen at få adgang til de relevante oplysninger i indkom-

stregisteret til brug for udførelsen af kriminalforsorgens ovennævnte opga-

ver, og at adgangen til og indsamlingen af nødvendige oplysninger fra re-

gisteret bl.a. på den baggrund kan ske inden for persondatalovens ram-

mer. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan

derfor alene anvende adgangen til indkomstregisteret i tilfælde, hvor dette

er relevant. Der skal således foretages en konkret vurdering ud fra de fo-

religgende oplysninger i kriminalforsorgens sag af, om der er grundlag for

at foretage opslag i indkomstregisteret. Det vil f.eks. ikke være tilfældet,

hvor der foreligger oplysninger om, at den dømte er selvforsørgende.

Kriminalforsorgens indhentning af oplysninger fra indkomstregisteret vil i

praksis fortrinsvis være oplysninger af ikke-følsom karakter omfattet af

persondatalovens § 6, stk. 1. Med forslaget tilsigtes det imidlertid ikke at

udelukke indhentning af relevante følsomme oplysninger fra registeret i

overensstemmelse med persondatalovens § 7 og § 8, f.eks. indhentning af

oplysninger, som afslører, at den pågældende modtager førtidspension.

Dette er nu præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.8.3.

2.2.8. Bødestraf for udeblivelse fra afsoning

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at der som anført i

lovforslaget allerede efter nugældende regler er forskellige konsekvenser

af at udeblive fra afsoning, og Landsforeningen af Forsvarsadvokater me-

ner derfor, at en stramning af reglerne med mulighed for at idømme bøde-

straf er unødvendig. Foreningen bemærker i den forbindelse, at der ofte er

tale om personer, som i forvejen er meget ringe stillet økonomisk, og at ef-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fekten af at indføre bødestraf må antages at blive meget begrænset, da ude-

blivelser ikke sjældent skyldes, at personerne ikke får tjekket e-boks.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker endelig, at kompetencen

til at udstede bødeforlæg af retssikkerhedsmæssige grunde bør lægges hos

politiet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

har fremsat en række bemærkninger

vedrørende forslaget om bødestraf for udeblivelse fra afsoning. Direktora-

tet bemærker bl.a., at man tvivler på, at overtrædelserne af den foreslåede

§ 110 b, stk. 1, er ”klare og umiddelbart konstaterbare”, således at sagens

afgørelse som udgangspunkt ikke beror på skønsmæssige elementer af be-

tydning, og at sagerne er ”ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige

tvivlsspørgsmål”. Herudover bemærkes det, at det formentlig vil være hen-

sigtsmæssigt, at der i lovbemærkningerne gøres op med spørgsmålet om,

hvorvidt det forhold, at kriminalforsorgen som straffuldbyrdende myndig-

hed træffer afgørelse om administrative reaktioner i forhold til udeblevne,

der nægter sig skyldige i udeblivelsen, inden det enslydende strafferetlige

spørgsmål er afgjort ved domstolene, kommer i karambolage med uskylds-

formodningen i EMRK artikel 6, stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen

er i øvrigt i tvivl om, hvorvidt forslaget om modregning af en eventuel bø-

de i de indsattes ydelser under afsoningen er til hinder for, at der i den en-

kelte sag fastsættes en afdragsordning.

Advokatrådet

finder ikke, at en modregningsadgang er den rigtige vej

frem, da de indsatte i dag alene har mulighed for at optjene meget begræn-

sede ydelser under afsoning, hvorfor det kan befrygtes, at en adgang til at

modregne bøder i disse beløb kan få ikke ubetydelige følger for de indsatte

– og i værste fald modvirke formålene med afsoningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 b, stk. 1, indebærer, at det bliver

strafbart ikke at møde op til afsoning uden lovlig grund på det tidspunkt,

hvor den pågældende er tilsagt.

Myndighederne har allerede i dag en række reaktionsmuligheder over for

dømte, som udebliver fra afsoning. Den høje udeblivelsesprocent viser

imidlertid, at reaktionsmulighederne i dag ikke er tilstrækkelige, og det fo-

reslås derfor at kriminalisere og indføre bødestraf for udeblivelse fra afso-

ning uden lovligt forfald. Forslaget skal medvirke til at sikre, at flere døm-

te møder til afsoning.

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Den foreslåede ordning rejser efter Justitsministeriets opfattelse ikke

spørgsmål i forhold til artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention.

Det foreslås endvidere, at kriminalforsorgsområdet i sager om udeblivelse

efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund i et bødeforelæg kan tilkende-

give, at sagen afgøres uden retssag, hvis den, der er udeblevet, erklærer

sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden.

For så vidt angår kompetencen til at udstede bødeforlæg bemærkes det, at

Justitsministeriet finder, at kompetencen mest nærliggende bør ligge hos

kriminalforsorgen, da udeblivelse fra afsoning i givet fald konstateres af

kriminalforsorgen. Justitsministeriet finder det ikke retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt, at kriminalforsorgsområdet gives mulighed for at udstede ad-

ministrative bødeforlæg, da det er Justitsministeriets vurdering, at over-

trædelser af den foreslåede bestemmelse i § 110 b, stk. 1, generelt er klare

og umiddelbart konstaterbare, således at sagens afgørelse som udgangs-

punkt ikke beror på skønsmæssige elementer af betydning. Det vil således

som udgangspunkt let kunne konstateres, hvorvidt den pågældende har

indfundet sig rettidigt på det relevante afsoningssted, ligesom det normalt

ikke vil give anledning til væsentlig tvivl, hvorvidt udeblivelsen skyldes

lovligt forfald. Det bemærkes desuden, at det herudover er en betingelse,

at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af bøden.

Forslaget indebærer yderligere, at bøde for udeblivelse fra afsoning kan

modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter straffuldbyrdel-

seslovens § 42, stk. 1, i de tilfælde, hvor pågældende ikke betaler bøden.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, kan modreg-

ning anvendes i tilfælde, hvor den dømte enten ikke har vilje eller evne til

at betale en vedtaget eller idømt bøde. Modregning kan ske i den indsattes

vederlag for beskæftigelse. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt et

beløb til dækning af personlige fornødenheder. Justitsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om udbetaling af beløb til dækning af personlige for-

nødenheder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 110 b, stk. 6.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.3.

2.2.9. Skærpet erstatningsansvar for anstiftere og ledere af farlige op-

løb

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

bemærker, at forslaget om skærpet erstatningsansvar for

anstiftere og ledere af opløb udgør en væsentlig ændring af dansk rets al-

mindelige erstatningsretlige principper. Advokatrådet finder, at der er tale

om en indførelse af objektivt ansvar med en uklar rækkevidde. Advokatrå-

det anfører i den forbindelse, at det både teoretisk og praktisk synes van-

skeligt at udlede, hvem der er anstiftere og ledere af et opløb og dermed

objektivt ansvarlige for skader, der forvoldes af andre, der deltager i oplø-

bet. Advokatrådet henviser endvidere til, at det objektive ansvar gælder,

selv om de pågældende skadevoldere ikke er identificeret, og det således

ikke er muligt at få fastslået, hvem skadevolderen f.eks. har anset som ”le-

der”, eller om skadevolderen eventuelt har handlet på egen hånd. Advokat-

rådet finder på den baggrund rækkevidden af den foreslåede bestemmelse

retssikkerhedsmæssig betænkelig og opfordrer til, at denne del af forslaget

genovervejes.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at det ikke forekom-

mer helt logisk at indsætte regler om skærpet erstatningsansvar for ledere

og anstiftere af opløb sammen med lov om hæftelse for børns erstatnings-

ansvar. Landsforeningen bemærker endvidere, at en skærpelse af erstat-

ningsansvaret, hvor ansvaret er objektivt i den forstand, at det udløses,

uanset om tingsskade er forvoldt forsætligt, uagtsomt eller hændeligt af

opløbets deltagere, og uanset om det er muligt at identificere den eller de

personer, der har forvoldt skaden, er betænkeligt. Landsforeningen finder,

at det foreslåede regelsæt og behovet herfor bør analyseres nærmere, før-

end et lovforslag fremsættes.

Institut for Menneskerettigheder

er enig med Justitsministeriet i, at ufre-

delige forsamlinger/opløb ikke nyder beskyttelse under grundlovens § 79

og EMRK artikel 11. Instituttet bemærker endvidere, at den foreslåede

ordning om skærpelse af erstatningsansvaret alene påhviler personer, der

anstifter eller leder et opløb med forsæt om at øve eller true med vold på

personer eller gods under eller i forbindelse med opløb, og at dansk erstat-

ningsrets almindelige betingelser for at ifalde erstatningsansvar, herunder

krav om årsagssammenhæng og adækvans, fortsat vil finde anvendelse.

Herudover noterer instituttet sig, at skader, der er forvoldt under fredelige

forsamlinger, ikke er omfattet af lovforslaget, og at arrangører mv. af fre-

delige forsamlinger, der hverken anstifter eller leder et opløb, ifølge lov-

forslaget ikke gøres erstatningsansvarlige i de situationer, hvor en fredelig

forsamling efterfølgende udvikler sig til et opløb. Instituttet har på den

baggrund ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening, Københavns Byret

Vestre Landsret

bemærker, at udkastet til forslag til ændringer i lov om børns erstatnings-

ansvar, hvorefter personer, der anstifter eller leder et farligt opløb, gøres

objektivt ansvarlige for tingskade, uanset om denne er forvoldt forsætligt,

uagtsomt eller hændeligt, er en nyskabelse.

Med lovforslagets § 3 foreslås det at indføre et skærpet erstatningsansvar

for personer, der anstifter eller leder opløb, som er fremkaldt med det for-

sæt at øve eller true med vold på person eller gods.

Denne del af forslaget har navnlig et kriminalpræventivt sigte og skal sikre

et effektivt incitament til at forhindre eller begrænse hærværk mv. under

og i forbindelse med opløb. Som følge heraf er det skærpede erstatnings-

ansvar rettet mod de personer – anstiftere og ledere – der som hoved-

ansvarlige for, at opløb finder sted, har indflydelse på, hvordan opløbet

forløber, og som dermed har en reel mulighed for at forhindre skadevol-

dende handlinger foretaget under opløbet.

Med lovforslaget bliver anstiftere og ledere erstatningsansvarlige for de

menige deltageres skadevoldende handlinger under farlige opløb, ligesom

de i dag kan straffes for visse lovovertrædelser, herunder bl.a. vold og

hærværk, som begås af andre deltagere under farlige opløb, jf. straffe-

lovens § 133, stk. 3. Begreberne ”anstifter” og ”leder” kendes således al-

lerede fra straffelovens § 133.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, vil det ved vurde-

ringen af, om en person har anstiftet eller ledet et opløb, være afgørende,

om den pågældende ved sine handlinger eller undladelser har fremkaldt

eller medvirket til at fremkalde opløbet, eller – f.eks. ved at opfordre eller

tilskynde til hærværk – udøvet indflydelse på eller påvirket opløbets forløb.

Med lovforslaget foreslås det at gøre anstiftere og lederes erstatnings-

ansvar objektivt i den forstand, at det udløses for tingsskade, som forvol-

des af deltagere i opløbet, uanset om skaden forvoldes forsætligt, uagtsomt

eller hændeligt, og uanset om det er muligt at identificere den eller de per-

soner, der har forvoldt skade.

Da erstatningsansvaret er objektivt, er det som udgangspunkt ikke afgø-

rende, hvordan den skadevoldende deltager i opløbet har opfattet situatio-

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

nen og anstifteren eller lederens rolle, herunder om deltageren har hand-

let på egen hånd.

Det bemærkes dog i den forbindelse, at lovforslaget alene vedrører an-

svarsgrundlaget for anstiftere og ledere. De øvrige betingelser for at ifalde

erstatningsansvar, som følger af de almindelige erstatningsretlige princip-

per, herunder kravet om årsagssammenhæng og adækvans, skal således

også være opfyldt.

For så vidt angår placeringen af reglerne om skærpet erstatningsansvar

for anstiftere og ledere af farlige opløb, bemærkes det, at Justitsministeriet

har overvejet, i hvilken lov reglerne bør placeres. Som anført i pkt. 2.10.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger har Justitsministeriet fundet det

mest hensigtsmæssigt at placere reglerne i lov nr. 363 af 13. maj 2009 om

hæftelse for børns erstatningsansvar, der i forvejen indeholder regler om

et skærpet erstatningsansvar for andre personers skadegørende handlin-

ger eller undladelser. Som konsekvens heraf foreslås det samtidig, at

lovens titel ændres til ”Lov om hæftelse for børns erstatningsansvar og om

skærpet erstatningsansvar for anstiftere og ledere af opløb”.

2.2.10. Mulighed for at kommuner kan yde økonomiske tilskud til pri-

vates tv-overvågning

Offerrådgivningen

kan tiltræde forslaget.

tager forslaget til efterretning og noterer sig, at der er tale om en mu-

lighed for at yde sådant tilskud, men ikke nogen pligt.

2.3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige

ændringer:

I den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 119 a (lovforslagets § 1,

nr. 6), er ”genere” ændret til ”chikanere”.

I den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 110 a (§ 2,

nr. 3) er det tilføjet, at Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminal-

forsorgsområdet kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i

indkomstregisteret til brug for fuldbyrdelse af straf ”og med henblik på

underretning af kommune eller anden relevant myndighed om indkal-

delse til afsoning m.v.”

L 73 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Herudover er der foretaget en række præciseringer af lovforslagets be-

mærkninger i forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring.

Der er herudover foretaget visse ændringer af lovteknisk og korrekturmæs-

sig karakter.