Til lovforslag nr.
L 72
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 17. januar 2017
2. udkast (betænkningsbidrag fra EL)
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland.
(Telefonforkyndelse, magtanvendelse i grønlandske anstalter samt tilhold, opholdsforbud og bortvisning m.v.)
[af justitsministeren (Søren Pind)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 6. december 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Grønlandsudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 1. juli 2016
dette udkast til udvalget, jf. GRU alm. del – bilag 73, folke-
tingsåret 20151. Den 7. november 2016 sendte justitsmini-
steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
get.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at justering
af reglerne for forkyndelse har god mening i et land som
Grønland med store afstande. Det kan Enhedslisten derfor
støtte.
EL støtter også justering af reglerne for tilhold, bortvis-
ning og opholdsforbud.
Reglerne om proportionalitet og skånsomhedsprincippet
skal være gældende, når man bruger peberspray og skjold
over for indsatte. Det virker i den forbindelse ude af propor-
tion, at man i grønlandske anstalter – der jo ikke er fængsler
– vil bruge peberspray og skjold. Enhedslisten er derfor enig
med de kritiske bemærkninger fra Grønlands Råd for Men-
neskerettigheder, der understreger at anstalterne ikke er
fængsler, at brug af peberspray og skjolde kan virke kon-
fliktoptrappende, og fra Retspolitisk Forening, der peger på,
at brug af peberspray kan foranledige helbredsmæssige ska-
der hos mennesker, der har kroniske luftvejslidelser. Brug af
peberspray bør i den sammenhæng ikke ske i lukkede rum.
Enhedslisten påpeger desuden, at der er lavet aftaler i
Rigsfællesskaber om, at Færøerne og Grønland afgiver udta-
lelse om lovforslag før de behandles i Folketinget. Denne af-
tale brydes ofte, hvilke EL ikke er tilfreds med.
Enhedslisten kan samlet set stemme for lovforslaget
under forudsætning af, at det grønlandske parlament støtter
lovforslaget i den nuværende form.
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for be-
tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
DokumentId
Journalnummer