Grønlandsudvalget 2016-17
L 72 Bilag 4
Offentligt
11 november 2016
EM2016/140
BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
EM 2016/140: Forslag til Inatsisartutbeslutning om
[at] Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til forslag til
lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(Telefonforkyndelse, magtanvendelse i grønlandske anstalter, samt tilhold,
opholdsforbud og bortvisning mv.)
og
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning og en ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.
Afgivet til forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem Michael Rosing, Demokraterne, næstformand
Inatsisartutmedlem Iddimanngiiu Bianco, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Laura Tàunâjik, Siumut
Inatsisartutmedlem Debora Kleist, Inuit Ataqatigiit
1. Beslutningsforslaget - indledning
Beslutningsforslaget drejer sig om Grønlands Selvstyres udtalelse til et anordningsudkast og
et lovforslag. Lovforslaget og anordningsudkastet omfatter:
-
-
-
Tilhold, opholdsforbud og bortvisning
Telefonforkyndelse
Magtanvendelse i grønlandske anstalter
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
1
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0002.png
11 november 2016
EM2016/140
2. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning
Med en vedtagelse af beslutningsforslaget tilslutter Grønlands Selvstyre sig, at lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
2.1. Tilhold
Efter gældende regler kan politiet i dag meddele tilhold, det vil sige give en person en
advarsel mod at trænge ind på, skriftligt forfølge eller på anden lignende måde forulempe en
bestemt anden person. En overtrædelse af tilholdet kan medføre dom efter kriminalloven.
1
I Danmark anvendes tilhold navnlig i følgende tilfælde:
I samlivsforhold, hvor den ene part har udøvet vold eller andre overgreb mod den
anden.
I forhold mellem tidligere samlevende, hvor den ene part forfølger eller chikanerer
den anden.
Hvor offentligt ansatte (eller ansatte i en privat virksomhed), krænkes af personer, som
de kommer i kontakt med i kraft af deres arbejde.
I nabokonflikter
Ved chikane forøvet af psykisk syge.
Hvor kendte personer forfølges.
Ved ”stalking”, hvilket vil sige systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane.
Tilsvarende gælder antageligt i Grønland, om end ikke alle kategorierne måske vil være lige
hyppigt forekommende her.
Et tilhold er gyldigt for 5 år. Det kan dog på forhånd begrænses til en kortere periode. Den
fastsatte frist på 5 år kan forlænges før eller ved udløbet af 5-års fristen, hvis der fortsat er
grundlag for et tilhold.
Betingelserne for at meddele tilhold fremgår imidlertid ikke af kriminalloven, men har været
fastsat i et cirkulære.
2
Det fremgår af cirkulæreskrivelsen, at afgørelser om tilhold skal
1
2
Jf. kriminallovens § 94, stk. 2.
Justitsministeriets cirkulære nr. 11075 af 12. februar 1990. Lovudvalget antager, at cirkulæret enten har direkte
gyldighed for politiet i Grønland eller finder tilsvarende anvendelse i forhold hertil. Udvalget har dog ikke søgt
dette bekræftet.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
2
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
træffes på grundlag af en konkret vurdering af samtlige faktiske og retlige forhold, der indgår
i sagen. Det fremgår endvidere af cirkulæret, at meddelelse af et tilhold forudsætter, at
indklagede allerede har foretaget en eller flere krænkelser af den karakter, som omfattes af
advarslen. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at episoder har været anmeldt til eller
efterforsket af politiet. En enkelt episode udgør som oftest ikke et tilstrækkeligt grundlag for
at meddele en advarsel, medmindre forholdet er af betydelig grovhed. Meddelelse af tilhold
forudsætter, at parterne ikke allerede har fundet sammen igen eller ventes at ville gøre det.
Anordningsudkastet indebærer for det første en udvidelse af de former for kontakt, som en
person gennem et tilhold kan forbydes: Anordningsudkastet fastsætter således, at en person
ved tilhold kan forbydes ”at opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig
henvendelse, herunder ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde [at] kontakte
eller følge efter den anden.” Forbuddet begrænser sig dermed ikke længere til kontakt, som er
forulempende.
Visse former for kontakt vil dog kunne være berettigede eller vanskelige at undgå.
Anordningsudkastet indeholder derfor dels en bestemmelse om, at et tilhold ikke omfatter
kontakt, som af særlige grunde må anses for beføjet, og dels en proportionalitets-bestemmelse
om, at et tilhold ikke må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den
pågældendes forhold – eller til karakteren af den udviste adfærd.
Anordningsudkastet indebærer for det andet, at betingelserne for at give tilhold fastsættes i
loven.
Der kan efter anordningsudkastet for det første gives tilhold, hvis der er begrundet mistanke
om, at en person har krænket eller generet en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig
henvendelse, herunder ved elektronisk kommunikation, eller ved på anden måde at kontakte
eller følge efter den anden, eller har begået et ”strafbart” forhold mod den anden, som kan
sidestilles hermed. Dog er det en betingelse, at der er bestemte grunde til at antage, at den
pågældende fortsat vil krænke den anden (jf. i det hele anordningsudkastets § 2, stk. 1)
Lovudvalget bemærker
hertil, at udtrykket ”strafbart forhold” ikke er i overensstemmelse den
grønlandske kriminallovs terminologi.
Lovudvalget opfordrer
til, at anordningsudkastets §
2, stk. 1, nr. 1, litra b, tilrettes, med henblik på at bringe bestemmelsens affattelse i
overensstemmelse med den grønlandske kriminallovs terminologi.
Der kan efter anordningsudkastet for det andet gives tilhold, hvis der er begrundet mistanke
om, at en person har begået eller forsøgt at begå en overtrædelse af kriminallovens
bestemmelser om drab, røveri, frihedsberøvelse, vold, brandstiftelse, voldtægt eller anden
seksualforbrydelse, og den forurettede (eller dennes nærmeste) henset til forbrydelsens
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
3
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
grovhed ikke findes at skulle tåle kontakt med den pågældende (jf. i det hele
anordningsudkastets § 2, stk. 2)
Lovudvalget bemærker
hertil, at formålet med den foreslåede bestemmelse ikke er nærmere
beskrevet i lovens forarbejder, men at sigtet må antages at være at beskytte personer, som er
blevet udsat for et alvorligt overgreb, mod det ubehag og den utryghed, der kan være
forbundet med at blive kontaktet af den, som har udsat dem for overgrebet. Dette kan siges at
være et sympatisk sigte. Udvalget konstaterer imidlertid, at bestemmelsens rækkevidde ikke
forekommer klart beskrevet i lovens forarbejder, ligesom der kan stilles spørgsmål ved, om
det nævnte beskyttelseshensyn i forvejen er tilgodeset i en sådan udstrækning, at der ikke kan
anses at foreligge tilstrækkeligt tungtvejende behov for yderligere indgrebsmuligheder.
Det er udvalgets formodning, at bestemmelsen (i hvert fald primært) tænkes anvendt i forhold
til formodede voldsudøvere m.v., som endnu ikke er dømt for det pågældende forhold.
Bestemmelsen gør det således muligt, at pålægge en person restriktioner alene på grundlag af
en begrundet mistanke. Man kunne her overveje, hvorvidt der er et tilstrækkeligt tungtvejende
behov herfor, set i lyset af, at den grønlandske retsplejelovs § 359 i forvejen gør det muligt at
tilbageholde en sigtet, hvis der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at den sigtede har
begået en lovovertrædelse af en sådan grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen skønnes at
kræve, at den sigtede ikke er på fri fod.
Lovens forarbejder giver ikke klare holdepunkter for at afgøre, hvorvidt bestemmelsen også
kan finde anvendelse i forhold til voldsudøvere m.v., som er domfældt, og som enten er
anbragt i anstalt eller er løsladt efter endt afsoning. Som bestemmelsen er affattet, kan dette
vel næppe fuldstændigt udelukkes. Også her kunne det overvejes, hvorvidt der er et
tilstrækkeligt tungtvejende behov herfor. Dette set i lyset af, at der med den nye kriminallov
for Grønland blev indført en ordning, hvor personer, der er dømt for grovere personfarlig
kriminalitet i den første del af anstaltsanbringelsen ikke gives mulighed for at være
beskæftiget uden for anstalten og i øvrigt kun i særlige tilfælde får tilladelse til udgang i
øvrigt, eventuelt under ledsagelse af personale. For så vidt angår personer, som er løsladt
efter endt afsoning, kunne det overvejes, hvorvidt en ordning, som giver mulighed for at
pålægge den pågældende restriktioner harmonerer med den grønlandske kriminallovs
grundlæggende sigte: at lovovertræderen efter endt foranstaltning skal genindtræde i
samfundet, som et fuldgyldigt (og så vidt muligt lovlydigt og værdifuldt) medlem af
fællesskabet.
Der kan efter anordningsudkastet for det tredje gives tilhold, hvis en person ”med rimelig
grund” mistænkes for at have i overtrådt eller forsøgt at overtræde kriminallovens
bestemmelse om ulovlig tvang ved at tvinge en anden til ægteskab.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
4
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0005.png
11 november 2016
EM2016/140
Bestemmelsen er indsat i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning ved lov nr. 434 af 01.
maj 2013. Ændringslovens sigte er en styrket indsats mod tvangsægteskaber, og
bestemmelsen har til formål at beskytte unge fra familiemedlemmer, der udsætter den unge
for trusler eller lignende for at få den unge til at indgå i et ægteskab, som den unge ikke
ønsker.
Lovudvalget bemærker
hertil, at tvangsægteskaber synes at være et ukendt fænomen her i
Grønland, og at bestemmelsen derfor forekommer uden relevans.
Lovudvalget opfordrer
til,
at bestemmelsen udgår.
2.2. Opholdsforbud
Anordningsudkastet indebærer, at det bliver muligt for politiet at forbyde en person at
opholde sig eller færdes i et bestemt, nærmere afgrænset område nær en anden persons bolig,
arbejds-, uddannelses- eller opholdssted, eller hvor den anden person ofte færdes.
Opholdsforbuddet er gyldigt for 1 år. Det kan dog på forhånd begrænses til en kortere
periode. Perioden kan forlænges før eller ved udløbet af 1-års fristen, hvis der fortsat er
grundlag for et opholdsforbud.
Et opholdsforbud udgør et væsentligt større indgreb end et tilhold, og betingelserne for at
udstede et opholdsforbud er derfor strengere.
Et opholdsforbud kan gives, hvis:
der er begrundet mistanke om, at den pågældende forsætligt har overtrådt et tilhold,
eller
der er begrundet mistanke om, at den pågældende oftere gentagent har kontaktet eller
på anden måde udøvet en adfærd over for en anden, som ville kunne begrunde et
tilhold,
eller
der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en overtrædelse af en af
de bestemmelser i kriminalloven om grov personfarlig kriminalitet, som efter
omstændighederne ville kunne begrunde et tilhold,
eller
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
5
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
der er begrundet mistanke om, at den pågældende har søgt at tvinge en anden til
ægteskab på en måde, som ville kunne begrunde et tilhold,
eller
der er begrundet mistanke om, at den pågældende mod et medlem af sin husstand har
begået en overtrædelse af en af de bestemmelser i kriminalloven, som ville kunne
begrunde en bortvisning.
Et opholdsforbud kan dog kun gives, hvis et tilhold ikke kan anses for tilstrækkeligt til at
beskytte den anden person.
Der vil ved fastsættelsen af et opholdsforbuds geografiske udstrækning skulle tages behørigt
hensyn til den pågældendes bevægelsesfrihed. Et opholdsforbud vil f.eks. vanskeligt kunne
anvendes, hvor parterne er naboer.
Anordningsudkastet indeholder således dels en bestemmelse om, at et opholdsforbud ikke
omfatter ophold eller færden, som af særlige grunde må anses for beføjet, og dels en
proportionalitets-bestemmelse om, at et opholdsforbud ikke må stå i misforhold til den herved
forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold – eller til karakteren af den udviste adfærd.
Lovudvalget bemærker
vedrørende opholdsforbud, at den foreslåede ordning har et sympatisk
sigte: at give personer, som har været udsat for overgreb eller chikane m.v. mulighed for at
kunne færdes frit i nærheden af deres hjem, arbejdsplads og andre steder, hvor de ofte færdes,
uden at skulle føle sig utrygge og bange for at møde den, som har udsat dem for overgreb
eller chikane. Imidlertid synes dette element i forslaget vanskeligt foreneligt med de faktiske
forhold i Grønland. I praksis vil opholdsforbud således næppe kunne bringes i anvendelse i
landets bygder (eller for den sags skyld mindre byer), idet det her næppe vil være muligt at
udstede et opholdsforbud uden at begrænse den pågældendes bevægelsesfrihed i urimelig
grad, og uden at det ville stride mod proportionalitetsbestemmelserne. Man må her være
opmærksom på, at vore bygder generelt har en meget beskeden geografisk størrelse, og at de
typisk kun har én dagligvarebutik, som samtidig også fungerer som bank og posthus, kun én
skole og børneinstitution, kun ganske få taphuse, hvorfra indbyggerne kan hente vand, kun ét
servicehus, hvor indbyggerne kan tage bad og vaske tøj, én sygeplejestation, og én havn, som
danner rammen om transport til og fra bygden og for jollefiskeri og fangst, som ofte udgør
bygdens eneste erhvervsgrundlag.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
6
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
Det betyder ikke nødvendigvis, at dette element i forslaget bør opgives, men man må gøre sig
klart, at anvendelsesmulighederne for opholdsforbud i praksis vil være stærkt begrænsede i
bygder og mindre byer.
2.3. Bortvisning
Anordningsudkastet indebærer, at det bliver muligt for politiet at bortvise en person, som har
udøvet vold eller optrådt truende overfor et medlem af husstanden (f.eks. en ægtefælle eller
samlever), fra den pågældendes hjem.
Bortvisning kan ske, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende over for et
medlem af husstanden har begået en overtrædelse af kriminallovens bestemmelse om incest,
kriminallovens bestemmelse om vanrøgt eller nedværdigende behandling i familieforhold,
kriminallovens
bestemmelse
om
trusler,
kriminallovens
bestemmelser
om
seksualforbrydelser, om forbrydelser mod liv og legeme (herunder blandt andet vold), eller
om forbrydelser mod den personlige frihed. Bortvisning kan endvidere ske, hvis den
pågældende har optrådt på en måde, som i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et
medlem af husstanden.
Samtidig er det en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde til at antage, at den
pågældende igen vil begå en af de omhandlede lovovertrædelser, hvis den pågældende gives
mulighed for at blive i hjemmet.
Bortvisning kan ske i et nærmere fastsat tidsrum på indtil 4 uger. Fristen kan forlænges, men
med højst med 4 uger ad gangen. Forlængelse forudsætter, at betingelserne fortsat er til stede.
Politiet kan i forbindelse med behandlingen af den sag om bortvisning tage en person i
midlertidig varetægt i op til 24 timer, hvis personen med rimelig grund antages at have optrådt
på en måde, som indebære en trussel om vold mod en anden person i husstanden.
Anordningsudkastet indeholder en proportionalitets-bestemmelse om, at en bortvisning ikke
må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold – eller til
karakteren af den udviste adfærd.
Endvidere indeholder anordningsudkastet en bestemmelse om, at bortvisning ikke omfatter
ophold, m.v., som af særlige grunde må anses for beføjet. Det er i forarbejderne forudsat, at
den bortviste skal have mulighed for at afhente nødvendige effekter (Det kunne f.eks. være
tøj) i hjemmet, og at dette bør ske under overværelse af politiet.
En person, som er under 18 år kan ikke bortvises.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
7
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
Politiet skal ved bortvisning samtidig underrette kommunen, således at de sociale
myndigheder får mulighed for at følge op på sagen.
Lovudvalget bemærker
vedrørende bortvisning, at den foreslåede ordning har et sympatisk
sigte: at gribe ind over for samlivsvold (og i det hele taget vold i husstanden), således at den
voldsramte for en periode opnår tryghed og beskyttelse, og dermed også får ro til at overveje,
om hun (eller han) skal blive i forholdet eller bryde ud. Det kan også forekomme mere
retfærdigt, at det er den voldelige part, som må forlade hjemmet, i stedet for den voldsramte
og eventuelle børn.
Udvalget har imidlertid noteret sig, at Justitsministeriets Forskningsenhed har evalueret den
tilsvarende danske ordning i henholdsvis 2006 og 2009. Begge evalueringer dækkede en ca.
to-årig periode. I 2004-2006 viste der sig at være sket bortvisning i 45 tilfælde, svarende til
ca. 22 om året. I 2007-2008 viste der sig at være sket bortvisning i 43 tilfælde, ligeledes
svarende til ca. 22 om året. Danmark har en befolkning på ca. 5,7 mio. indbyggere, mens
Grønland har en befolkning på ca. 56.000. Grønlands befolkning er med andre ord ca. 100
gange mindre end Danmarks. Selv hvis der tages højde for, at antallet af voldsanmeldelser pr
indbygger er ca. 4 gange så højt i Grønland, forekommer det således usandsynligt, at
bortvisningsbestemmelserne vil finde anvendelse meget mere end måske gennemsnitligt en
enkelt gang om året her i landet. Uanset forslagets sympatiske sigte, må det konstateres, at der
kan være ulemper forbundet med at indføre en (relativt kompliceret) ordning, som må
forventes så sjældent anvendt, at de involverede myndigheder næppe kan opbygge eller
fastholde en rutine og måske dårligt nok et kendskab til ordningens eksistens.
Udvalget bemærker yderligere, at Naalakkersuisut ikke kan forvente, at ordningen vil
mindske behovet for krisecentre.
2.4. Lovudvalgets øvrige bemærkninger vedr. anordningsudkastet
Lovudvalget bemærker,
at den grønlandske version af anordningsudkastet synes at være
behæftet med alvorlige fejl, af betydningsbærende karakter.
Lovudvalget opfordrer
til, at den
grønlandske version tilrettes.
I lovbemærkningerne til den lov, hvorved mulighed for bortvisning første gang blev indført i
Danmark (Lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold), oplyses, at
Strafferetsplejeudvalget i den betænkning, som loven bygger på, peger på, at der bør
udarbejdes en vejledning til den bortviste om dennes retsstilling, og at vejledningen bør
udleveres til den borviste, når bortvisningen forkyndes for den bortviste.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
8
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0009.png
11 november 2016
EM2016/140
I lovbemærkningerne til lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning oplyses endvidere, at
Strafferetsplejeudvalget finder behov for, at der i forbindelse med en gennemførelse af
lovforslaget fra politiets side udarbejdes et overskueligt skriftligt informationsmateriale, der
kan udleveres til anmeldere, med orientering om de centrale regler, og med råd til, hvorledes
ofre for forfølgelse og chikane bør forholde sig.
Endvidere oplyses det, at Strafferetsplejeudvalget finder, at det vil kunne bidrage til øget
anvendelse af reglerne om tilhold og bortvisning, at der udarbejdes pjecer om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, som politiet, andre offentlige myndigheder mv. kan bruge i
deres rådgivning. Informationsmaterialet bør være let tilgængeligt, herunder på politiets
hjemmeside.
Lovudvalget bemærker,
at det af Strafferetsplejeudvalget påpegede behov for udarbejdelse og
tilgængeliggørelse af informationsmaterialer også vil gøre sig gældende i forbindelse med
lovens ikraftsættelse for Grønland, og at informationsmaterialet her bør foreligge på såvel
grønlandsk som dansk.
3. Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(Telefonforkyndelse, magtanvendelse i grønlandske anstalter, samt tilhold,
opholdsforbud og bortvisning mv.)
3. 1. Telefonforkyndelse
Gældende regler om forkyndelse
En række meddelelser vedrørende retssager skal i henhold til den grønlandske kriminallov
overbringes ved forkyndelse. For eksempel skal et anklageskrift forkyndes for den tiltalte i en
kriminalsag, ligesom vidner skal indkaldes ved forkyndelse.
Forkyndelse kan ske i form af enten ”Stævningsmandsforkyndelse”, ”Postforkyndelse” eller
”Brevforkyndelse”
3
.
Ved ”Postforkyndelse” afleveres meddelelsen af postvæsenet, mod kvittering fra modtager.
Ved ”Brevforkyndelse sendes meddelelsen sammen med en anmodning om, at modtageren
underskriver og returnerer en vedlagt bekræftelse for modtagelsen.
3
Den grønlandske retsplejelovs § 133, stk. 1
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
9
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0010.png
11 november 2016
EM2016/140
Ved ”Stævningsmandsforkyndelse”, afleveres meddelelsen til den pågældende af en
polititjenestemand, en kommunefoged eller en såkaldt stævningsmand, mod kvittering fra
modtager.
Politimesteren i Grønland beskikker for hver retskreds et antal stævningsmænd
4
. Endvidere
kan politiet eller retsformanden om nødvendigt bemyndige en egnet person til at foretage
enkeltstående forkyndelser
5
.
Polititjenestemænd og kommunefogeder kan uden særlig beskikkelse foretage forkyndelse, jf.
den grønlandske retsplejelovs § 139, stk. 1.
Stævningsmands-og postforkyndelse skal så vidt muligt ske for den pågældende personligt på
hans bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejdssted.
Forkyndelse kan dog i et vist omfang også ske for andre, f.eks. den pågældendes ægtefælle,
arbejdsgiver, eller ansatte
6
.
Lovforslaget og dets baggrund - Telefonforkyndelse
Ved en lovændring i 2012 blev der i den danske retsplejelov skabt mulighed for at foretage
telefonisk
forkyndelse.
Der blev endvidere givet mulighed for, at en telefonisk forkyndelse kan bekræftes pr. sms,
samt at der kan sendes en påmindelse pr. sms til den, der skal møde i retten, om tid og sted for
det pågældende retsmøde.
Forslaget indebærer indførelse af tilsvarende regler i den grønlandske retsplejelov.
Telefonforkyndelse vil efter forslaget som udgangspunkt kunne benyttes i alle typer sager og
for alle dokumenter. Visse dokumenter vil dog kunne være mindre egnede til telefonisk
forkyndelse, f.eks. vil stævninger i civile sager og anklageskrifter konkret kunne være for
omfattende og komplicerede til at være egnede til telefonisk forkyndelse.
Telefonforkyndelse sker ved, at den meddelelse, der skal forkyndes telefonisk gives den
pågældende. Efterfølgende sendes meddelelsen som dokument (det vil sige på papir) og
4
5
Den grønlandske retsplejelovs § 139, stk. 2
Den grønlandske retsplejelovs § 139, stk. 3
6
Den grønlandske retsplejelovs § 135
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
10
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0011.png
11 november 2016
EM2016/140
modtageren gives tillige en bekræftelse på forkyndelsen. Dokumentet kan også fremsendes
forud for forkyndelsen.
Forkyndelse anses for sket den dag, meddelelsen telefonisk gives den pågældende.
Det er ikke nødvendigt, at dokumentet i sin helhed læses op i forbindelse med
telefonsamtalen, med mindre den pågældende ønsker det. Myndigheden skal vejlede den
pågældende om adgangen hertil.
Ved telefonforkyndelse påhviler det den person, der foretager telefonforkyndelsen, at vurdere,
om den person, der skal forkyndes for, må antages at have forstået telefonsamtalen. Såfremt
dette ikke er tilfældet, kan forkyndelse ikke anses for sket, og en anden forkyndelsesform må
derfor anvendes i stedet.
Det er en forudsætning for effektivt at kunne gennemføre telefonforkyndelse, at den, der skal
foretage forkyndelse, har adgang til oplysninger om relevante telefonnumre, herunder
hemmelige telefonnumre. Det vil være en forudsætning for, at der kan ske telefonforkyndelse
for personer med hemmelige telefonnumre i Grønland, at der i grønlandsk lovgivning skabes
adgang til oplysninger om hemmelige telefonnumre for de myndigheder, der skal foretage
telefonforkyndelse.
Telefonforkyndelse vil efter forslaget alene kunne foretages over for den pågældende selv.
Telefonforkyndelse vil efter forslaget også kunne ske gennem opringning til arbejdspladsen,
men kun for den pågældende selv. Den forkyndende myndighed skal således kunne rette
henvendelse til arbejdspladsen og bede om at tale med den pågældende. Den, der foretager
forkyndelsen, må dog ikke oplyse over for arbejdsstedet, hvad henvendelsen angår.
Forslaget giver ikke mulighed for telefonforkyndelse over for juridiske personer.
Bekræftelse og påmindelse pr. sms
Forslaget indebærer yderligere, at en telefonforkyndelse kan bekræftes pr. sms, og at sms
endvidere kan anvendes ved fremsendelse af en påmindelse til en person, der skal give møde i
retten, om tid og sted for retsmødet.
Formålet hermed er, at reducere antallet af udeblivelser fra retsmøder,
Hvis telefonforkyndelsen er sket til en fastnettelefon, og der derfor ikke er mulighed for at
sende en bekræftelse pr. sms, vil bekræftelse skulle foretages ved almindeligt brev.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
11
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0012.png
11 november 2016
EM2016/140
Påmindelser vil særligt være relevant i sager, hvor der sker berammelse lang tid forud for
retsmødet.
Beskikkelse af stævningsmænd
Stævningsmandsforkyndelser foretages efter den gældende grønlandske retsplejelov af
polititjenestemænd, kommunefogeder og stævningsmænd beskikket af Politimesteren i
Grønland.
Endvidere har politiet og retsformanden mulighed for om nødvendigt at bemyndige en egnet
person til at foretage enkeltstående forkyndelser.
Tilsvarende vil efter forslaget gælde for telefonforkyndelser.
Forslaget giver endvidere ansatte ved retterne mulighed for at foretage telefonforkyndelse
uden særlig beskikkelse.
3. 2. Magtanvendelse i grønlandske anstalter
Kriminallovens § 222 regulerer kriminalforsorgens magtanvendelse over for den indsatte ved
fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse i Grønland.
Efter kriminallovens § 222, stk. 1, kan en institution anvende magt over for en indsat, hvis det
er nødvendigt for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand, for at hindre
selvmord eller anden selvbeskadigelse, for at hindre undvigelse eller standse undvegne eller
for at gennem-tvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemførelse af denne er
nødvendig, og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets anvisninger herom.
Magtanvendelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og
det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb
(proportionalitetsprincippet)
7
.
Magtanvendelse skal endvidere foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader
(skånsomhedsprincippet), og der skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der
er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med
anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte anmoder om lægehjælp
8
.
7
8
Jf. kriminallovens § 222, stk. 3
Jf. kriminallovens § 222, stk. 4
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
12
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
Magtanvendelsen kan i medfør af kriminallovens § 222, stk. 2, ske ved greb, skub og stav.
Rådet for Grønlands Retsvæsen har anbefalet, at der også gives ansatte ved de grønlandske
anstalter mulighed for at anvende peberspray og skjold over for de indsatte.
Det foreslås på den baggrund i udkastet til lovforslag at skabe hjemmel hertil i kriminallovens
§ 222, stk. 2.
Der lægges endvidere i udkastet til lovforslag op til, at magtanvendelsesformen skub udgår af
kriminallovens § 222, stk. 2.
3.2.1. Skub
Efter kriminallovens § 222, stk. 5, fastsætter ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland regler
om anvendelse af magt over for indsatte. På baggrund af denne bestemmelse har
Kriminalforsorgen i Grønland udstedt bekendtgørelse nr. 1161 af 7. december 2009 om
anvendelse af magt over for indsatte i anstalter (magtanvendelsesbekendtgørelsen).
Ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan magtanvendelse kun ske ved greb og
stav. Selv om skub i medfør af kriminalloven er et lovligt magtmiddel i Grønland, fremgår det
således modsætningsvist af den nævnte bestemmelse i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at
skub ikke kan anvendes i de grønlandske institutioner.
Lovforslaget indebærer, at skub udgår af kriminallovens katalog over lovlige
magtanvendelsesformer, i overensstemmelse med, hvad der i forvejen er gældende i medfør af
bekendtgørelsen.
3.2.2. Skjold
Skjold var et lovligt magtmiddel i Grønland, indtil den nugældende kriminallov. Skjold er
fortsat et lovligt magtmiddel i Danmark efter straffuldbyrdelsesloven.
Skjoldet anvendes ved, at det holdes op foran kroppen for at beskytte den øverste del af
benene og kroppen. Den ansatte i institutionen går herefter forsigtigt frem mod den indsatte,
samtidig med at den indsatte anmodes om at lægge sig ned på maven, således at man ved brug
af mindst mulig magt kan få lagt den indsatte i håndjern og ført den pågældende videre til et
sikkert sted. Hvis den indsatte ikke følger personalets anvisninger, forsøges den pågældende
presset op i et hjørne for derefter at blive trukket ned under skjoldene og herefter lagt i
håndjern.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
13
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0014.png
11 november 2016
EM2016/140
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Grønland har vurderet, at skjold er
et nyttigt og skånsomt magtmiddel, og har på den baggrund foreslået, at det genindføres som
magtmiddel bl.a. med henblik på at beskytte personalet i de grønlandske institutioner.
På den baggrund har Rådet for Grønlands Retsvæsen anbefalet, at der snarest muligt
tilvejebringes hjemmel til, at der kan anvendes skjold i de grønlandske institutioner. Det
foreslås derfor, at kriminalloven ændres i overensstemmelse hermed.
Det er i lovbemærkningerne til lovforslaget forudsat, at skjold kun anvendes ved pacificering
af den indsatte, såfremt det er nødvendigt for at afværge truende vold, betvinge voldsom
modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Skjold bør endvidere kun
anvendes, når andre lempeligere midler har været forsøgt eller åbenbart vil være
utilstrækkelige.
Det
er
forudsat,
at
bestemmelser
herom
indføjes
i
9
magtanvendelsesbekendtgørelsen .
Kriminallovens almindelige regler om magtanvendelse vil i øvrigt finde anvendelse på brug af
skjold som magtmiddel. Brug af skjold vil således skulle ske i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet, ligesom der efter brug af skjold efter
omstændighederne skal gennemføres lægetilsyn
10
,
3.2.3. Peberspray
Peberspray blev indført som lovligt magtmiddel i de danske fængsler, i første omgang som en
forsøgsordning i visse af kriminalforsorgens institutioner
11
, og herefter som et permanent
magtmiddel
12
.
Peberspray er en væske, der består af et peber-ekstrakt, som sprøjtes i en tynd, komprimeret
stråle mod den person, som skal pacificeres. Pebersprayen, som virker i en afstand af op til 6-
7 meter, forårsager akut øjenkrampe med deraf følgende midlertidig blindhed, som varer i ca.
30-45 minutter. Virkningen indtræffer øjeblikkeligt. Foruden akut øjenkrampe giver
peberspray svien i huden, irritation af slimhinderne og hoste, og desuden vil den pågældende,
der rammes, blive desorienteret og føle ubehag.
Generne efter anvendelse af peberspray kan afhjælpes ved at skylle ansigtet og øjnene med
vand, gerne i et stykke tid, da det lindrer smerterne og skyller peberpartiklerne væk.
Virkningen forsvinder helt efter ca. 2 timer, men hvis ansigtet og øjnene skylles, forsvinder
smerterne efter ca. 45 minutter.
9
Bekendtgørelse nr. 1161 af 7. december 2009 om anvendelse af magt over for indsatte i anstalter
Jf. kriminallovens § 222, stk. 3 og 4
11
Ved lov nr. 348 af 6. maj 2009
12
Ved lov nr. 183 af 8. marts 2011
10
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
14
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0015.png
11 november 2016
EM2016/140
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Grønland fandt det i forbindelse
med indførelsen af peberspray som lovligt magtmiddel i de danske fængsler ikke nødvendigt
tilsvarende at indføre peberspray som lovligt magtmiddel i de åbne grønlandske anstalter.
Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Grønland har der imidlertid
siden, navnlig i Anstalten i Nuuk, vist sig tilfælde, hvor peberspray ville have været et nyttigt
magtmiddel, som dels kunne have forebygget mere risikofyldte former for fysisk
magtanvendelse og dels kunne have styrket personalets tryghed og dermed håndteringen af
sikkerhedstruende episoder. Mulighed for at anvende peberspray i de grønlandske
institutioner vil endvidere kunne forebygge, at det er nødvendigt at tilkalde politiet ved
tilspidsede situationer. Hertil kommer, at det vil være vigtigt at have hjemmel til at anvende
peberspray, når en ny anstalt med et lukket afsnit i Nuuk forventes taget i brug i første halvdel
af 2018.
På den baggrund har Rådet for Grønlands Retsvæsen anbefalet, at der snarest muligt
tilvejebringes hjemmel til at anvende peberspray som magtmiddel i de grønlandske
institutioner. Det foreslås derfor, at kriminalloven ændres i overensstemmelse hermed.
Det er i lovbemærkningerne til lovforslaget forudsat, at Kriminalforsorgen i Grønland i
magtanvendelsesbekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om anvendelsen af peberspray
som magtmiddel, herunder regler om at der – før peberspray tages i brug mod en person – så
vidt muligt skal ske orientering af den pågældende om, at institutionen har til hensigt at bruge
peberspray, hvis ikke institutionens påbud efterkommes, og at det så vidt muligt skal sikres, at
den pågældende har mulighed for at efterkomme påbuddet.
Der vil endvidere skulle fastsættes regler om, at institutionen så vidt muligt og i fornødent
omfang skal tilbyde at afhjælpe gener, der er forårsaget af, at en indsat har været udsat for
peberspray.
Endelig vil der skulle fastsættes regler om, hvornår og af hvem peberspray kan bæres.
Kriminallovens almindelige regler om magtanvendelse vil med forslaget finde anvendelse på
brug af peberspray som magtmiddel. Brug af peberspray vil således skulle ske i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet, ligesom der
efter brug af peberspray efter omstændighederne skal gennemføres lægetilsyn.
13
Menneskerettigheds-aspekter
13
Jf. kriminallovens § 222, stk. 3 og 4
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
15
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0016.png
11 november 2016
EM2016/140
Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af brugen af peberspray i danske fængsler og
arresthuse:
Institut for Menneskerettigheder har i 2014 gennemført en undersøgelse af brugen af
peberspray i danske fængsler og arresthuse for at vurdere, om anvendelsen harmonerer med
Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder har noteret sig, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med
overvejelserne om i Danmark at indføre peberspray vurderede de medicinske skadevirkninger
ved anvendelse af peberspray.
Sundhedsstyrelsen konstaterede, at påvirkningen af peberspray allerede er betydeligt mindsket
efter 10 minutter, men at fortsat tilstedeværende påvirkninger kan ses efter en uge.
Påvirkningen er midlertidig karakter, idet der dog også findes rapporter om tilfælde af mere
alvorlige læsioner i hornhinden, som ser ud til at skyldes kemisk ætsning på grund af
opløsningsmidler, der er anvendt i pebersprayen.
Der har været flere dødsfald efter anvendelse af peberspray i USA, men man tilskriver kun i
et enkelt tilfælde peberspray som rimeligt sikker årsag, nemlig i forbindelse med dødsfald hos
en astmatiker.
Institut for Menneskerettigheder bemærker i den forbindelse, at den peberspray, som
amerikanske myndigheder anvender, ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgens oplysninger
er ca. 10 gange så kraftig, som den der anvendes i Danmark.
Sundhedsstyrelsen konstaterede endvidere, at der muligvis kan tænkes at være en øget risiko
for dødsfald ved samtidig påvirkning af peberspray og rusmidler som kokain og
metamfetamin.
Sundhedsstyrelsen finder således at der kan være alvorlige helbredsrisici forbundet med at
anvende peberspray, særligt hvis den eksponerede person lider af luftvejssygdomme eller er
påvirket af visse rusmidler.
Sundhedsstyrelsen finder på den baggrund:
• At anvendelse af peberspray bør ske med omtanke, herunder med afvejning af risiko i
forhold til risiko ved andre magtmidler.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
16
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
• At der ud fra en sundhedsfaglig betragtning er grund til at fastholde et forbud mod
anvendelse af peberspray uden for snævert definerede formål, hvor mindre farlige alternativer
ikke foreligger.
• At anvendelsen af peberspray kræver en særlig instruks, der inkluderer viden om mulige
skadevirkninger hos særligt sårbare personer, og i hvilke situationer der er brug for
lægetilsyn.
Videre har Institut for Menneskerettigheder noteret sig en Østre Landsrets-dom fra 2010 om
en privat borgers anvendelse af peberspray, hvoraf det ligeledes fremgår, at peberspray er et
potentielt farligt magtmiddel. Et afgørende spørgsmål i sagen var, om den tiltalte skulle
dømmes for ”almindelig” vold efter straffelovens § 244 om simpel vold, eller efter § 245, som
vedrører vold af ”særlig, rå, brutal eller farlig karakter”.
Landsretten fandt, at angrebet med peberspray ”på grund af den betydelige smerteforvoldelse
og generne med forbigående blindhed og risiko for alvorlig skade” måtte henføres under §
245, som et angreb af særlig farlig karakter.
Endelig har Institut for Menneskerettigheder noteret sig, at Den Uafhængige
Politiklagemyndighed har behandlet en sag, hvor en 67-årig svækket og ophidset kvinde døde
af akut hjertesvigt kort tid efter, at hun var blevet eksponeret for peberspray. Det synes efter
de offentligt tilgængelige oplysninger om sagen ikke at kunne udelukkes, at peberspray kan
have været en medvirkende og muligvis udløsende årsag til dødsfaldet.
Institut for Menneskerettigheder konstaterer, at Den Uafhængige Politiklagemyndigheds
årsberetning for 2013 indeholder et særskilt kapitel om politiets brug af peberspray som
magtmiddel, hvori det – under henvisning til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Østre
Landsrets dom anføres, at brug af peberspray bør begrænses mest muligt under hensyn til, at
der er tale om et magtmiddel udviklet med henblik på at påføre fysisk smerte i ikke ubetydelig
grad. Brug af peberspray skal således forbeholdes situationer, hvor der reelt er tale om et
alternativ til tilsvarende eller mere indgribende magtmidler.
På denne bagrund har Institut for Menneskerettigheder foretaget en vurdering af, hvorvidt
anvendelsen af peberspray i danske fængsler er i overensstemmelse med Danmarks
internationale menneskeretlige forpligtelser.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder en række bestemmelser, som er
af betydning for nationale myndigheders magtanvendelse, herunder for politi og
fængselspersonale. Navnlig forbuddet mod tortur, og umenneskelig eller nedværdigende
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
17
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
behandling i konventionens artikel 3 er relevant i forhold til magtanvendelse over for indsatte
i fængsler og arresthuse.
Forbuddet indebærer dels en negativ forpligtelse, der betyder, at danske myndigheder ikke må
påføre personer tortur, eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, dels en positiv
forpligtelse (handlepligt) til aktivt at sikre, at personer ikke blive udsat for en sådan
behandling.
Artikel 3 udelukker ikke, at der i visse veldefinerede situationer anvendes fysisk magt mod
borgerne. Men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har understreget, at
myndighedernes magtanvendelse må være absolut nødvendig, og at der skal være
proportionalitet mellem magtanvendelsen og det formål, der søges opnået med
magtanvendelsen.
Peberspray er således ikke i sig selv i strid med artikel 3. Men myndighedernes anvendelse af
peberspray kan – ligesom anden magtanvendelse – være i strid med artikel 3, såfremt
anvendelsen ikke er absolut nødvendig og proportional. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol har i flere sager fundet, at myndigheders konkrete brug af
peberspray var i strid med artikel 3.
Institut for Menneskerettigheder henviser særligt til en sag fra 2014 vedrørte Estland og
fængselspersonalets brug af peberspray mod en aggressiv og farlig indsat. Sagen var den
første, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tog stilling til anvendelsen af
peberspray i et fængsel. Af dommen kan udledes, at der må udvises tilbageholdenhed med at
anvende peberspray i lukkede rum, herunder i de indsattes celler. Det vil kun være berettiget,
hvis ikke det er muligt at anvende alternative metoder og magtmidler i form af f.eks.
beskyttelsesdragt, hjelm og skjold.
Den Europæiske Torturkomité har i en række inspektionsrapporter forholdt sig til staters brug
af peberspray i lukkede institutioner, herunder navnlig i fængsler. Torturkomitéen har således
i flere rapporter vedrørende fængsler fremhævet, at peberspray ikke bør være standardudstyr
for fængselspersonale.
Torturkomitéen har anført, at peberspray ikke bør anvendes i lukkede rum, og at det aldrig
kan retfærdiggøres at bruge peberspray mod en enlig indsat, som er låst inde på sin celle.
Torturkomitéen har anført, at peberspray i exceptionelle tilfælde kan anvendes i åbne rum.
Det bør i så fald ske under iagttagelse af en række sikkerhedsgarantier, herunder at der skal
være klare retningslinjer for brugen af peberspray, at der er adgang til førstehjælp og
lægebehandling.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
18
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
Endelig har Torturkomitéen anført, at peberspray aldrig bør anvendes mod en indsat, der er
bragt under kontrol af fængselspersonalet.
Retten til respekt for privatlivet i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
herunder den fysiske, psykiske og moralske integritet, kan i visse tilfælde være en subsidiær
bestemmelse i forhold til artikel 3 om tortur m.v. Det kan være tilfældet, hvis
magtanvendelsen ikke har en sådan intensitet, at handlingen kan karakteriseres som tortur mv.
omfattet af artikel 3.
Institut for Menneskerettigheder påpeger desuden, at også FN’s Handicapkonvention kan
have relevans. Konventionen definerer handicap bredt, således at personer med
længerevarende psykisk sygdom må anses at være omfattet af konventionen.
Det følger af FN’s Handicapkonventions artikel 14, stk. 2, at personer med handicap, som
frihedsberøves, har ret til tilpasning i rimeligt omfang, så der bliver taget hensyn til deres
særlige behov. Det understreges endvidere i artikel 13, stk. 2, at staterne skal fremme
passende undervisning af fængselspersonale. Endvidere indeholder artikel 5 et forbud mod
diskrimination på grund af handicap. Diskrimination defineres i FN’s Handicapkonvention
både som direkte og indirekte diskrimination samt manglende rimelig tilpasning. Indirekte
diskrimination kan opstå, når en neutral handling eller undladelse stiller personer med
handicap særligt ringe, og denne forskelsbehandling ikke er saglig eller proportional. Rimelig
tilpasning defineres i artikel 2 som ”nødvendige og passende ændringer og justeringer, som
ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et
konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre”.
Forbuddet mod diskrimination og tilpasningspligten betyder, at det kan være påkrævet at tage
særlige hensyn til indsatte med psykisk sygdom, herunder at sikre, at de fysiske rammer og
personaleressourcer er til stede for at forebygge eskaleringer af konflikter med indsatte med
psykisk sygdom.
Magtanvendelsen i danske fængsler er reguleret i § 62 i straffuldbyrdelsesloven, samt i en
underliggende bekendtgørelse (magtanvendelsesbekendtgørelsen).
Straffuldbyrdelseslovens § 62 har følgende ordlyd:
§ 62.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan
anvende magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
19
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
1) for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at hindre
selvmord eller anden selvbeskadigelse,
2) for at hindre undvigelse eller standse undvegne eller
3) for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemførelse
af denne er nødvendig og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets
anvisninger herom.
Stk. 2.
Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav, peberspray og tåregas.
Stk. 3.
Magtanvendelse må ikke gennemføres, såfremt det efter indgrebets
formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde,
ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4.
Magtanvendelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader. Der skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der er
mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse
med anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler om anvendelse af magt over for
indsatte.
Bestemmelsen er i alt væsentligt identisk med de regler, som vil gælde for Grønland, hvis
forslaget vedtages, dog bortset fra at tåregas ikke vil kunne anvendes i grønlandske anstalter.
Som det fremgår, må magtanvendelse ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og
den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb (Proportionalitetsprincippet).
Magtanvendelse skal desuden foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader
(Skånsomhedsprincippet).
Hverken straffuldbyrdelsesloven eller magtanvendelsesbekendtgørelsen indeholder imidlertid
bestemmelser, som fastsætter, om peberspray skal betragtes som et mere indgribende
magtmiddel end andre af magtmidlerne (greb, skjold og stav).
Institut for Menneskerettigheder har i sin undersøgelsesrapport anbefalet, at der fastsættes et
retligt hierarki mellem de tilladte magtmidler, således at greb skal betragtes som det mindst
indgribende magtmiddel, og peberspray som et mere indgribende magtmiddel, der kun må
benyttes, når mindre indgribende magtmidler er åbenbart uegnede. Tilsvarende regler gælder
for politiet.
Hvad angår de situationer, hvor peberspray kan anvendes (indikationskravene) har Institut for
Menneskerettigheder særligt hæftet sig ved, at reglerne giver mulighed for, at peberspray kan
anvendes med henblik på ”at
gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
20
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
gennemførelse af denne er nødvendig og den indsatte afviser eller undlader at følge
personalets anvisninger herom.”
Dette indikationskrav er meget bredt. Til sammenligning
giver gældende regler som udgangspunkt ikke politiet mulighed for at anvende peberspray
mod enkeltpersoner for at overvinde passiv modstand / gennemtvinge et påbud.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at muligheden for at anvende peberspray med
henblik på ”at
gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemførelse af
denne er nødvendig og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets anvisninger
herom”
udgår af loven, eller at bestemmelsen som minimum præciseres.
Yderligere anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at det præciseres i reguleringen, at
peberspray som udgangspunkt ikke må anvendes i lukkede rum, hvis mindre indgribende
magtmidler kan anvendes, og at personalet ikke bør bruge peberspray mod indsatte, som de
har fuld kontrol over. Anbefalingen har baggrund i Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis.
Oplysninger fra Kriminalforsorgen i Grønland
Lovudvalget har modtaget en skrivelse fra direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland.
Skrivelsen er optaget som bilag 1 til denne betænkning.
I skrivelsen anfører direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland blandt andet, at
magtanvendelse altid er grænseoverskridende, både for de indsatte og de ansatte. Derfor er
magtanvendelse aldrig førstevalg, når en konflikt skal nedtrappes. Direktøren understreger, at
Kriminalforsorgen i Grønland primært er interesserede i pebersprayens præventive effekt.
Erfaringer fra andre lande viser, at pebersprayen har en god præventiv effekt. Det vil sige at
alene en advarsel om, at pebersprayen vil blive låst ud af skabet, kan skabe den nødvendige
ro.
I skrivelsen oplyser direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland blandt andet følgende:
I medfør af kriminallovens § 222, stk. 1, nr. 1-4, så kan anstaltens personale
alene anvende magt, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold eller
overkomme voldsom modstand, for at hindre selvmord eller anden selvskade, for
at hindre en undvigelse eller standse en undvegen eller for at gennemtvinge en
påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemførelse af denne er nødvendig og
den indsatte ikke efterkommer personalets anvisninger. Der er således allerede
en klar afgrænsning af, hvornår anstaltspersonalet kan anvende magt og
indførelsen af peberspray og skjold som magtmidler vil ikke ændre dette.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
21
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
Såfremt brug af peberspray vil blive godkendt som magtanvendelsesmiddel i
landets anstalter vil der ligesom i Danmark blive udarbejdet differentierede
regler. I alle åbne anstalter vil peberspray skulle opbevares i aflåste skabe og
ikke bæres i bæltet. Pebersprayen vil først komme ud af skabet, hvis der gives
ordre herom fra en vagthavende. I den kommende lukkede anstalt kan det
komme på tale at udarbejde et andet sæt retningslinjer omkring peberspray,
men der er endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål.
Efter hver episode, hvor en peberspray har været låst ud af skabet, skal der
rapporteres om dette til Kriminalforsorgen i Grønlands hovedkontor. Dette vil
også gælde selvom pebersprayen er låst ud af skabet, men ikke brugt. Der vil i
hvert tilfælde ske en evaluering af, om indgrebet har været nødvendigt. Såfremt
indgrebet ikke skønnes at have været nødvendigt vil der ske et tjenesteligt forhør
af de pågældende anstaltsbetjente og der vil blive taget stilling til konsekvensen
af deres handlinger.
Det vil af kommende retningslinjer klart fremgå, at peberspray aldrig er
førstevalg når der skal løses en konflikt. Al magtanvendelse skal tage
udgangspunkt i proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet. Det vil
sige, at anvendelse af magt skal stå i forhold til konflikten og at man altid skal
benytte sig af "mindst mulig indgriben".
Det skal bemærkes, at peberspray kun er anvendeligt i ganske få situationer.
Det kræver nogle helt særlige omstændigheder før peberspray kan anvendes
med den ønskede effekt. I lukkede rum og i situationer hvor anstaltsbetjentene er
i undertal er det eksempelvis ikke tilrådeligt at benytte peberspray. Der skal
altid være betjente nok til stede, således at der kan ydes hjælp til de ramte og
det skal sikres, at samtlige urolige elementer kan pacificeres på samme tid. I en
kommende retningslinje for brug af peberspray vil det derfor også fremgå, at
peberspray så vidt muligt ikke bør anvendes i lukkede rum og at den kun kan
anvendes af personale der er uddannet til dette.
Ydermere vil der i en nærmere bestemt prøveperiode nedsættes krav om at
indsatte, der har været eksponeret skal tilses af læge/sygeplejerske. Dette for at
sikre at den indsatte ikke har lidt overlast eller været udsat for unødig
smertepåvirkning som følge af anvendelsen. Dette krav kan senere erstattes af
tilbud om tilsyn, såfremt den indsatte selv ønsker, eller hvis det konkret vurderes
nødvendigt i henhold til mistanke om tilskadekomst eller sygdom som følge af
magtanvendelsen.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
22
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
11 november 2016
EM2016/140
Lovudvalgets bemærkninger vedrørende peberspray
Lovudvalget har noteret sig, at formålet med at give kriminalforsorgens anstalter mulighed for
at anvende peberspray som magtmiddel er at forebygge mere risikofyldte former for fysisk
magtanvendelse og at styrke personalets tryghed og dermed håndteringen af
sikkerhedstruende episoder.
Udvalget har noteret sig, at Kriminalforsorgen i Grønland vurderer, at det vil være af
væsentlig betydning at have hjemmel til at anvende peberspray, når en ny anstalt med et
lukket afsnit i Nuuk forventes taget i brug i første halvdel af 2018, men at der også i de
eksisterende åbne anstalter, og navnlig i anstalten i Nuuk forekommer situationer, hvor
hjemmel til anvendelse af peberspray ville kunne bidrage til at forebygge eller nedskalere
sikkerhedstruende episoder.
Lovudvalget har i relation hertil yderligere noteret sig, at det i bemærkningerne til
lovforslaget oplyses, at erfaringerne fra danske fængsler har vist, at peberspray ikke blot har
bidraget til personalets tryghed, men tillige har haft en præventiv effekt: Truslen om
anvendelse af peberspray har i mange situationer været tilstrækkelig til at få indsatte til at
efterkomme personalets anvisninger, således at anvendelse af magt har været unødvendig.
Hvor peberspray faktisk har været anvendt, har anvendelsen desuden i mange tilfælde
bevirket, at der ikke var behov for yderligere magtanvendelse. Lovudvalget har dog også
noteret sig, at Institut for Menneskerettigheder ikke har kunnet påvise et fald i anvendelsen af
øvrige magtmidler som følge af indførelsen af hjemmel til anvendelse af peberspray.
Endelig har Lovudvalget noteret sig, at anvendelsen af peberspray ikke i sig selv er i strid
med gældende forpligtelser på menneskerettighedsområdet, men at anvendelsen skal være
absolut nødvendig og proportional.
Lovudvalget har i den forbindelse noteret sig, at Institut for Menneskerettigheder har
anbefalet enkelte ændringer / præciseringer af de lovbestemmelser, som regulerer
anvendelsen af peberspray i danske fængsler. Instituttets anbefalinger er imidlertid ikke
indarbejdet i det foreliggende lovudkast, som vil indebære en retsstilling svarende til den, som
gælder for danske fængsler, og som har givet Institut for Menneskerettigheder anledning til
bemærkninger.
Lovudvalget bemærker,
at anbefalingerne fra Institut for Menneskerettigheder efter udvalgets
opfattelse bør indarbejdes, enten i lovforslaget eller i den grønlandske kriminalforsorgs
magtanvendelsesbekendtgørelse.
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
23
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0024.png
11 november 2016
EM2016/140
Udvalget finder også anledning til at understrege, at udvalget anser peberspray for et alvorligt
magtanvendelsesmiddel, dels fordi der kan være helbredsmæssige risici forbundet med
anvendelsen, dels på grund af den betydelige smerte, som er forbundet med at blive udsat for
peberspray. Her må det også tages i betragtning, at smerten først aftager efter en vis tid – i
modsætning til den smerte, som påføres ved et førergreb, hvor smerten straks lettes, når
grebet løsnes.
Hjemmelen til at kunne anvende peberspray som magtmiddel i grønlandske anstalter bør
under hensyn hertil anvendes ansvarligt og med behørig tilbageholdenhed.
Udvalget opfordrer – i lighed med Institut for Menneskerettigheder – til, at det sikres, at
personalet er uddannet i brugen af peberspray, ligesom udvalget understreger vigtigheden af,
at indsatte, som udsættes for peberspray informeres om muligheden for at blive tilset af en
læge.
Samtidig ønsker udvalget at understrege vigtigheden af, at kriminalforsorgen i tilstrækkelig
grad fokuserer på mulighederne for konfliktforebyggelse og konflikthåndtering uden
magtanvendelse. Her tænkes ikke blot på uddannelsen af anstaltspersonalet, men også på
mulighederne for at opbygge positive relationer mellem de indsatte gennem aktiviteter og tid
til samtale. Dette er også et redskab, som Institut for Menneskerettigheder har peget på.
Udvalget har også noteret sig Institut for Menneskerettigheders bemærkninger vedrørende den
betydning, som eventuelle sprogbarrierer kan have i forhold til risikoen for, at der opstår
konflikter mellem indsatte og personalet. Bemærkningerne har baggrund i, at der i danske
fængsler er en del indsatte, som har en anden etnisk baggrund end dansk. De overvejelser,
som Institut for Menneskerettigheder har gjort sig vedrørende denne problemstilling, kan
imidlertid også have relevans i forhold til grønlandske anstalter, hvor en del af
anstaltspersonalet kan være dansk-sproget, ligesom eventuelle sprogbarrierer mellem f.eks.
østgrønlandske indsatte og vestgrønlandsk personale heller ikke bør overses.
Endelig bør der – ikke mindst i forbindelse med etableringen af et lukket afsnit i den
kommende nye anstalt i Nuuk og hjemtagelsen af Herstedvester-anbragte – sikres fokus på de
særlige udfordringer, som er forbundet med at forebygge konflikter i forhold til psykisk syge
indsatte.
4. Lovudvalgets indstilling
Et enigt udvalg fremsætter følgende ændringsforslag:
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
24
 L 72 - 2016-17 - Bilag 4: Lovudvalgets betænkning inklusiv bilag
1687547_0025.png
11 november 2016
EM2016/140
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig de under EM
2016/140 forelagte lov- og anordningsudkast, idet Grønland Selvstyre dog anmoder
Justitsministeren om at overveje, hvorvidt de bemærkninger, som Lovudvalget har
fremsat i udvalgets betænkning, giver anledning til ændringer eller til tiltag i øvrigt.
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
Anders Olsen
Formand
Siumut
Laura Tàunâjik
Siumut
Michael Rosing
Demokraterne
Debora Kleist
Inuit Ataqatigiit
Iddimanngiiu Bianco
Inuit Ataqatigiit
----------------
EM 2016/140
LABU j.nr. 01.25.01/16EM-LABU-00140
25