EM 2016/140
Tillie Martinussen
Forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til forslag til
lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(Telefonforkyndelse, magtanvendelse i grønlandske anstalter, samt tilhold, opholdsforbud
og bortvisning mv.) og anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning og en ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser.
(Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justits)
(1. behandling)
Demokraterne ser med velvilje på nærværende forslag, og er meget glade for, at vi nu endelig får
mulighed for at kunne bortvise krænkere snarere end ofre.
Det anser vi for, at være i tråd med både voldsstrategien, det retssamfund vi ønsker os, og den
vej vi gerne vil gå som samfund.
Ikke alene er det et vigtigt signal at sende til samfundet, men det er også ganske afgørende at vi
følger signaler op med håndfaste metoder, som der lægges op til i dette forslag.
Stalkere, chikanører m.fl. får det nu ganske meget hårdere, og endelig får politi og retsvæsen
mulighed for at gribe ind ved denne type overtrædelser.
Chikane, stalking og nedgørelse af et offer, er i et lille samfund som de fleste er i Grønland, et
meget effektivt middel til at bygge sig selv op til at udøve vold, eller til at udøve psykisk vold,
der kan ødelægge offeret lige så meget – hvis ikke mere i nogle tilfælde – end fysisk vold kan.
Ikke mindst, kan denne lovgivning sikre, at seksuelle krænkere også nu kan bortvises, ved
lovhjemmel fra hjem hvor de gør sig ophold.
Psykisk forfølgelse er et meget kompliceret begreb, hvis man ikke lige forstår det; men det
dækker over blandt andet; at opsøge, følge efter, ringe til, tilsvining hos andre – altså social
kontrol, sms’e eller blot truende at opholde sig i nærheden af det offer krænkeren har udset sig.
Man kan sagtens være til trussel for nogen, selv om man ikke løfter hånden og slår.
Demokraterne vil endda gå så vidt som til at anbefale at cyber-forfølgelse og internetkontakt
indbefattes i dette lovforslag, for at være på forkant med udviklingen.
Dette med særlig tanke på vore børn og de sociale medier. Mange seksuelle krænkere og
pædofile groomer deres ofre på sociale medier som facebook, chatrum eller andre steder.
Det betyder at de faktisk får fanget børnene eller de unge ind i et ret kompliceret og
manipulerende spind.
EM 2016/140
J.nr 00.00.00/16EM-LABU-00140
Side 1