L 72 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Grønlandsudvalget 2016-17
L 72 Bilag 1
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

03. november 2016

Nordatlantenheden

Morten Søndergård Peder-

sen

2014-411-0050

2124281

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-

plejelov for Grønland og kriminallov for Grønland

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. april 2016 til den 20. maj

2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Grønlands Selvstyre, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolssty-

relsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgen i Grønland, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Kredsdommerforenin-

gen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark,

Grønlands Politiforening, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Grønlandske Advokater, Forsvarerforeningen i

Grønland, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening,

Fængselsforbundet, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen,

Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer i Danmark,

Inspektørforeningen i Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen,

Landsforeningen KRIM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Danner, Mødrehjælpen, Offerrå-

dgivningen i Danmark, Dansk Anti-Stalking Forening.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 72 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Et udkast til lovforslag har endvidere i perioden fra den 9. juni 2016 til den

30. juni 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

KANUOKA, Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder, Børnehuset Saaffik, Meewwat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnit-

tarfiat (MIO) – Børnetalsmanden, Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv,

Det Sociale Ankenævn i Grønland, Børn og Unge Organisationen Nanu,

NIISIP, NPK, IKIU, Dansk Psykologiforening kreds Grønland, Grønlands

Ligestillingsråd, Landsdækkende krise- og behandlingscenter Illernit.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Rigsadvokaten, Politimesteren i Grønland, Kriminalforsorgen i Grøn-

land, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Grønlands Politiforening, Advokatrådet

Qeqqata Kommunia

har

ingen bemærkninger til udkastet.

KANUOKA

(De Grønlandske Kommuners Landsforening) støtter inten-

tionerne, der ligger bag lovforslaget, og har ingen konkrete indvendinger

mod de foreslåede ændringer af retsplejeloven og kriminalloven.

Naalakkersuisut

er tilfreds med udarbejdelsen af lovudkastet, som vil

medføre forbedringer på justitsområdet.

MIO

(Børnetalsmanden i Grønland) takker for muligheden for at være

høringspart til lovforslaget, hvor der blandt andet foretages ændringer af

den grønlandske retsplejelov og kriminallov på områder, der berører man-

ge børn og unges trivsel og velbefindende.

Institut for Menneskerettigheder

finder det overordnet set meget posi-

tivt, at der tages skridt til en opdatering af lovgivningen for Grønland på

disse områder.

L 72 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.2. Telefonforkyndelse

Naalakkersuisut

støtter lovforslaget om telefonforkyndelse, som er en del

af stabiliseringsinitiativerne, der skal være med til at sikre en effektiv be-

handling ved domstolene.

Domstolsstyrelsen

anfører, at det på baggrund af oplysninger indhentet fra

Retten i Grønland er styrelsens vurdering, at gevinsterne for domstolene

som følge af forslaget om telefonforkyndelse må antages at være af særde-

les begrænset omfang. Det er imidlertid styrelsens håb, at indførelse af te-

lefonforkyndelse vil kunne medføre flere gennemførte forkyndelser inden

for samme økonomiske ramme.

Foreningen af Offentlige Anklagere

ser meget positivt på, at der indføres

regler om telefonforkyndelse i Grønland grundet de store afstande i landet.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

støtter lovforslaget for så vidt

angår telefonforkyndelse, men forudser en praktisk udfordring i at sikre, at

det er rette person, der sker forkyndelse for.

Finansdepartementet i Grønland

anser det for positivt, at der indføres

mulighed for telefonforkyndelse og sms-påmindelser til borgerne. Departe-

mentet foreslår derudover, at der skabes mulighed for forkyndelse via digi-

tal kommunikation, således at den grønlandske retsplejelov er forberedt til

øget anvendelse af digital kommunikation i fremtiden.

Retten i Grønland

bemærker, at det forekommer unødig ressourcekræ-

vende, at politimesteren skal beskikke alle personer, der skal udføre tele-

fonforkyndelse som stævningsmænd, idet det må antages, at det i Grønland

– ligesom i Danmark – vil være mest praktisk, at rettens personale også

kan udføre telefonforkyndelse.

For så vidt angår spørgsmålet om, at det er rette person, der forkyndes

for, fremgår det under pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at den forkyndende myndighed skal sikre sig, at personen, som myndighe-

den har rettet telefonisk henvendelse til, vedkender sig, at være den per-

son, der skal ske forkyndelse for. Det fremgår endvidere, at der i tilfælde,

hvor den pågældende ikke vil oplyse sin identitet, eller hvor der i øvrigt er

tvivl om den pågældendes identitet, må anvendes en anden forkyndelses-

form.

L 72 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det med lovfor-

slaget i tilstrækkelig grad vil blive sikret, at telefonforkyndelse sker for den

rette person.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at de tekniske forudsætnin-

ger på nuværende tidspunkt ikke er til stede for at anvende digital kommu-

nikation ved forkyndelse. Justitsministeriet finder det derfor ikke på nuvæ-

rende tidspunkt relevant at indføre regler om forkyndelse via digital kom-

munikation i den grønlandske retsplejelov.

For så vidt angår kompetencen til at foretage telefonforkyndelse er det

som anført under pkt. 2.2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger Ju-

stitsministeriets vurdering, at polititjenestemænd og kommunefogeder på

baggrund af formuleringen af den grønlandske retsplejelovs § 139, stk. 1,

generelt har mulighed for at foretage forkyndelser, herunder telefonfor-

kyndelser uden særlig beskikkelse.

Det fremgår af betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen,

at stævningsmandsordningen bør være placeret hos politiet, idet politiet

kan kombinere foretagelsen af forkyndelser med politimæssige opgaver

som f.eks. patruljering, ligesom politiets mandskab gennem dets lokal- og

personkendskab mv. har særligt gode muligheder for at tilvejebringe de

fornødne oplysninger om en persons bopæl og opholdssted mv.

Henset til, at disse hensyn ikke gør sig gældende i forhold til telefonforkyn-

delse, er Justitsministeriet enig med Retten i Grønland i, at det vil være

hensigtsmæssigt, at adgangen til at foretage forkyndelser uden særlig be-

skikkelse også kommer til at gælde ansatte ved retterne, når der er tale om

telefonforkyndelse.

Justitsministeriet har således på baggrund af høringssvaret fra Retten i

Grønland i lovforslaget indarbejdet en ændring af den grønlandske rets-

plejelovs § 139, stk. 1, hvorved det foreslås, at ansatte ved retterne ligele-

des skal have mulighed for at foretage telefonforkyndelser uden særlig be-

skikkelse.

2.3. Magtanvendelse i grønlandske anstalter

Retspolitisk Forening

oplyser, at de går ud fra, at peberspray som magt-

middel alene kan komme til anvendelse i det lukkede afsnit i anstalten for

domfældte i Nuuk, der er under opførelse og forventes taget i brug i 2018.

L 72 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Der henvises derudover til et høringssvar fra foreningen fra 2009 i forbin-

delse med ændring af den danske straffuldbyrdelseslov ved indførsel af

forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

påpeger, at det forudsættes, at det af

de administrative regler skal fremgå, at peberspray som udgangspunkt ikke

må anvendes i lukkede rum, hvis andre mindre indgribende magtmidler

kan anvendes og er tilstrækkelige.

Naalakkersuisut

oplyser, at de støtter forslaget om magtanvendelse i an-

stalterne, men at magtanvendelse kun skal ske i nødstilfælde og bør regi-

streres. Det fremhæves endvidere, at der skal udarbejdes retningslinjer for,

hvem der må foretage magtanvendelsen, hvordan den skal foretages, og i

hvilke situationer den kan anvendes.

Institut for Menneskerettigheder

opfordrer til, at der i forbindelse med

fastsættelse af regler om anvendelse af peberspray er opmærksomhed på

kravene til nødvendighed, proportionalitet og skånsomhed i de enkelte si-

tuationer.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

er imod brug af peberspray i

grønlandske anstalter, idet brugen af peberspray er en meget voldsom form

for magtmiddel, som ikke harmonerer med principperne for de grønland-

ske anstalter. Endvidere er rådet bekymret for, at personalet ved anstalter-

ne ikke vil betragte brugen af peberspray noget som særligt alvorligt.

Som anført i pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har erfa-

ringerne med indførelse af peberspray som magtmiddel i danske fængsler

bl.a. vist, at muligheden for at anvende peberspray har en præventiv effekt,

idet truslen om anvendelse af midlet i mange situationer har betydet, at

den indsatte har efterkommet personalets anvisninger, og at det således ik-

ke har været nødvendigt at anvende magt. Erfaringerne har endvidere vist,

at anvendelse af peberspray i mange situationer har hindret, at der var be-

hov for yderligere magtanvendelse, ligesom muligheden for anvendelse af

peberspray har bidraget til en højere grad af tryghed hos kriminalforsor-

gens personale.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at ovennævnte erfaringer fra de dan-

ske fængsler ligeledes er relevante i forhold til de grønlandske anstalter,

og at det derfor er hensigtsmæssigt at indføre brugen af peberspray som

L 72 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

magtmiddel i de grønlandske anstalter, herunder de åbne grønlandske an-

stalter.

For så vidt angår udstedelse af administrative regler for brug af peber-

spray, fremgår det af pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at det forudsættes, at Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter nærmere

regler om anvendelsen af peberspray. Det fremgår endvidere, at der i den

forbindelse bl.a. bør fastsættes regler om, at der – før pebersprayen tages i

brug mod en person – skal ske orientering om, at institutionen har til hen-

sigt at bruge peberspray, og regler om, hvornår og af hvem peberspray

kan bæres. Endelig fremgår det, at brug af peberspray vil skulle ske i over-

ensstemmelse med proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet,

og at der efter brug af peberspray skal gennemføres lægetilsyn.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der med lovfor-

slaget tilvejebringes tilstrækkeligt grundlag for, at Kriminalforsorgen i

Grønland administrativt fastsætter regler, der sikrer, at brugen af peber-

spray i de grønlandske anstalter sker forsvarligt og skånsomt.

2.4. Tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Naalakkersuisut

bifalder, at der indføres regler i Grønland, der styrker be-

skyttelsen af personer, der udsættes for fredskrænkelse, forfølgelse og chi-

kane og opfordrer samtidig til, at der udarbejdes relevant informationsma-

teriale om reglerne. Endvidere bemærkes, at det i praksis særligt i bygder-

ne vil blive vanskeligt at adskille to personer på grundlag af et opholdsfor-

bud eller en bortvisning, og at der kan være udfordringer med at sikre, at

tilhold overholdes i bygder, hvor politiet ikke er repræsenteret. Endvidere

mener Naalakkersuisut, at det skal sikres, at en bortvist person har en alter-

nativ bopæl.

Ligeledes anfører

Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

at der er

nogle praktiske udfordringer i håndhævelsen af tilhold, opholdsforbud og

bortvisning, idet det kan betyde, at den pågældende reelt må fraflytte den

bygd eller by personen bor i.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

hilser det velkomment, at regler om

tilhold, opholdsforbud og bortvisning indføres i Grønland. Det påpeges

dog, at der ligeledes bør indføres regler om, at personer, der ønsker hjælp

og vejledning til at opnå et tilhold, kan få juridisk hjælp i form af en bi-

standsadvokat eller bisidder.

L 72 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

MIO

(Børnetalsmanden i Grønland) støtter muligheden for at give tilhold,

opholdsforbud og bortvisning og oplyser, at det kan have stor betydning

for børn og unge, der har været udsat for vold overgreb eller trusler.

Foreningen af Offentlige Anklagere

påpeger, at der inden retlig prøvelse

af sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning bør ske undervisning af

de mødende anklagere i behandling af denne type sager.

For så vidt angår de praktiske udfordringer og vanskeligheder ved at ud-

stede tilhold mv. til personer i bygder og mindre byer fremgår det af

pkt. 3.4.1.3 i de almindelige bemærkninger til den danske tilholdslov (lov-

forslag nr. L 10, fremsat den 9. november 2011), der danner grundlag for

den grønlandske anordning om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at

det forhold, at parterne i en tilholdssag mv. er naboer eller kolleger, ikke

udelukker, at der meddeles tilhold. Det fremgår endvidere af pkt. 3.5.1.2 i

de almindelige bemærkninger, at opholdsforbud vanskeligt vil kunne an-

vendes i tilfælde, hvor parterne er naboer, ligesom der ikke bør være hjem-

mel til at pålægge den fredskrænkende part at flytte.

Det fremgår endvidere af pkt. 3.4.1.3 i de almindelige bemærkninger til

den danske tilholdslov (lovforslag nr. L 10, fremsat den 9. november 2011)

vedrørende beskikkelse af bistandsadvokat eller bisidder, at den danske

retsplejelovs regler om retshjælp og beskikkelse af bistandsadvokater ikke

skal udstrækkes til at omfatte sager, der alene omhandler meddelelse af til-

hold. Justitsministeriet finder ikke grundlag for, at der i Grønland indføres

en anden retstilling på området end i Danmark, og finder på den baggrund

ikke anledning til at foreslå regler om retshjælp eller bistand i sager, hvor

den pågældende ønsker at opnå et tilhold mv. Det tilføjes, at det må for-

ventes, at politiet yder vejledning til personer, der henvender sig med an-

modning om at opnå et tilhold.

Endelig bemærkes, for så vidt angår uddannelse af de mødende anklagere,

at Justitsministeriet forudsætter, at politiet og anklagemyndigheden i

Grønland i fornødent omfang vil instruere de relevante anklagere i brugen

af reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.