Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland. (Telefonforkyndelse, magtanvendelse i grønlandske anstalter samt tilhold, opholdsforbud og bortvisning m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det lovforslag, som vi behandler nu, handler om, at man fra det grønlandske landsstyres side ønsker, at det fremover skal være muligt at lave en telefonopringning, når man skal forkynde, at en person i Grønland skal møde i retten. Det har vi haft i Danmark i mange år, og det bliver nu også indført i Grønland, og det er, fordi det kan være svært at tro på, at posten deroppe altid kan være pålidelig. Så derfor er der en grund til, at man nu ønsker at bruge andre metoder. Man har haft en del udsatte retsmøder, og man har haft en del behov for at skulle lave nye forkyndelser, så den del af det er rigtig god.

En anden del af lovforslaget handler om, at man skal kunne anvende peberspray på anstalterne i Grønland. Det er et ønske, der kommer fra rettens side. Der er så en bekymring fra det grønlandske landsstyres side med hensyn til at indføre brugen af peberspray. Nu er det selvfølgelig sådan, at vi skal passe på vores ansatte og sørge for, at de ikke lider overlast, når de er på arbejde, men jeg synes alligevel, jeg har brug for, at ministeren folder det ud omkring anvendelsen af peberspray. Vi gør det jo i Danmark. Vi gør det under nogle bestemte forudsætninger. Vi gør det med uddannet personale, og vi gør det også, når andre muligheder ikke er brugbare, og det skal i hvert fald også være det, der er det grundlæggende, når man skal anvende peberspray i Grønland. Vi skal jo huske på, at der er en anden kultur og en anden baggrund i Grønland, også i forhold til straffe, hvor vi kan sige, at resocialiseringen og det med at kunne komme tilbage til det sted, man kommer fra, og fungere som et godt menneske, spiller en rigtig, rigtig stor rolle der. Og derfor kan jeg godt forstå, at de i det grønlandske landsstyre har en vis bekymring for, om man ved indførelsen af brugen af peberspray kommer til at rykke ved den der ret vigtige balance, der er. Men det venter jeg og ser på hvad justitsministeren svarer på.

Så er der en tredje del, der handler om tilhold og bortvisning, og der er der jo også nogle andre forudsætninger i Grønland end dem, vi kender her fra Danmark, forstået på den måde, at man, hvis en mand er voldelig over for sin kone eller over for sin ekskone og får et tilhold, altså godt kan være i den situation, at det foregår i en bygd, hvor der måske kun er 100 huse, og at man derfor går op og ned ad hinanden, selv om man har det rigtig dårligt med hinanden. Og det er jo også sin sag at forlange, at den ene part skal flytte fra en bygd til en anden for at kunne have et normalt liv. Så der er nogle ting, der skal rettes til med hensyn til de stedlige forhold, fordi geografien også spiller en stor rolle i Grønland. Så alt i alt skal vi nok bakke op om det her. Jeg har bare brug for, at justitsministeren folder det ud med hensyn til pebersprayen. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Dansk Folkeparti kan også sagtens bakke op om det her lovforslag. Netop set ud fra den betragtning, at det at få fat i folk, når der er store afstande, dårligt vejr osv., kan gøres meget, meget nemmere, når man skal have kontakt med dem, der nu engang skal forkynde over for. Alt andet lige tror jeg, at det her vil gøre det meget mere smidigt, også i Grønland, og når man selv beder om, at det bliver indført, så gør vi det naturligvis.

I forhold til det med anvendelse af peberspray, vil jeg sige, at det skal man selvfølgelig gøre i et så lille omfang som overhovedet muligt. Men der kan jo selvfølgelig være situationer, hvor også det er påkrævet. Jeg kan ikke lade være med også at hæfte mig ved, at der står, at det er Justitsministeriets forventning, at anvendelse af peberspray i Grønlands anstalter vil have samme præventive effekt. Ja, det tror jeg Justitsministeriet har ret i. Jeg tror ikke, der er forskel på, om man sprøjter peberspray i danske øjne eller grønlandske øjne. Det er meget skarpt set.

I hvert fald kan vi sagtens bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort på Venstres vegne. Socialdemokratiets ordfører har jo rigtig fint opsummeret, hvad det her handler om, altså at vi netop indfører en række ændringer i Grønlands kriminal- og retsplejelov. Ændringerne skulle gerne gøre reglerne mere fleksible og tidssvarende, og det drejer sig jo som sagt både om teleforkyndelser og nye magtmidler.

I forhold til brug af peberspray er det jo værd at bemærke, at de her ændringer bl.a. er baseret på positive erfaringer fra Danmark samt på anbefalinger fra Rådet for Grønlands retsvæsen. Derudover ligner regelændringerne jo til forveksling dem, som vi indførte i Danmark i 2012, som Venstre også støttede.

Så kort sagt synes vi, at ændringerne er fornuftige, og Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo to systemsikrende lovforslag, nemlig hvor systemet over for den indsatte eller mistænkte kan være effektive.

Det første forslag om forkyndelsen er der jo dobbelt grund til at overveje, fordi afstandene er så store, og et fremmøde i en retssal ikke altid handler om at gå hen på bytorvet, og så er man der. Det er temmelig lang vej, man skal, både hvis man er vidne eller tiltalt, men også for det personale, der skal være der, dommere osv., og hvis grønlænderne synes, at det her er noget, der kan hjælpe dem på det område, så har jeg intet imod det.

Det andet forslag handler om peberspray m.m., hvor der jo er nogle bemærkninger fra grønlænderne, som vi er nødt til at sige ministeren må forklare hvad handler om, og ministeren må prøve at komme overens med grønlænderne om, hvordan det skal fungere. Det må jo være på deres betingelser, at vi laver lovændringer, når det drejer sig om ting som dem her. Og også hvad angår tilhold, bortvisning og opholdsforbud. Så jeg vil sige til ministeren: Bliv nu lige enig med grønlænderne, før vi laver den her lov.

Jeg har set, at proportionaliteten og skånsomhedsprincippet selvfølgelig skal være gældende, når man bruger peberspray og skjold over for de indsatte. Jeg har dog ikke på fornemmelsen, at det er et meget stort antal mennesker, og derfor synes jeg måske, at det virker lige overdrevet nok, at man også i Grønland skal bruge den slags tekniske hjælpemidler, som betjente kan bruge over for de indsatte. Det er desuden vigtigt at bemærke, at vi her endnu engang, må vi hellere sige, har igangsat en lovgivning, før grønlænderne har afsluttet deres behandling af sagen.

Da vi startede på det her lovforslag, havde vi ikke fået papirerne fra Grønland endnu, og jeg vil gerne bede den nye regering om at tage det alvorligt, når vi i fællesskab har besluttet, at der skal være en klar rækkefølge i lovbehandlingen, når det drejer sig om Færøerne og Grønland. Og det er, at Færøerne og Grønlands parlamenter behandler de her sager, før vi går i gang med at behandle dem. Jeg synes, det er en uskik, at vi bare har sådan nogle pæne ord ved højtidelige lejligheder, hvor vi siger, at vi vil gøre det. Men ofte, endda meget ofte, sker det modsatte, og så bruger man den undskyldning, at man siger, jamen det grønlandske parlament eller regeringen har sagt, at det er okay, at vi går i gang.

Jeg synes, at vi skal holde fast i det princip, der er begrundet i ret fornuftige ting, altså at det i det her tilfælde netop er grønlænderne, der har retten til at behandle de her ting i første omgang, og så følger vi op bagefter. Ellers bliver det sådan noget med at sige: Arh, men det gør vi bare rent administrativt, og vi må jo forvente, at de følger det, vi går i gang med. Det synes jeg ikke er ordentligt, og jeg vil gerne bede den nye regering om at knæsætte det princip, både i teori og i praksis.

Tak til hr. Christian Juhl. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Hr. Carsten Bach, værsgo.

Jeg vil rent indledningsvis sådan set egentlig fortsætte i det spor, hr. Christian Juhl lagde ud fra talerstolen, og bifalde, at behandlingen af lovforslaget blev udsat, både fordi jeg faktisk har fået muligheden for at deltage i førstebehandlingen her, men jo så også, fordi der har været mulighed for, at det grønlandske selvstyre har kunnet behandle sagen først. Det plejer jo, som hr. Christian Juhl også gjorde opmærksom på, at være fin kutyme forud for behandlingerne her i Folketingssalen.

Lovforslaget har, som flere andre ordførere også har været inde på, tre forskellige delelementer:

For det første, indførelse af en mulighed for telefonforkyndelse og sms-påmindelse om processuelle meddelelser til borgere i civile sager og straffesager. Og alle høringssvarene er, som jeg læser det, positive. Der er gode erfaringer fra Danmark med noget tilsvarende. Det kan effektivisere systemet, og derfor ser jeg ikke noget problematisk deri.

For det andet har de ansatte ved de grønlandske anstalter med lovforslaget mulighed for at anvende peberspray og skjold mod de indsatte. Erfaringer med indførelse af peberspray som magtmiddel i danske fængsler er ud fra ministeriets oplysninger, som jeg læser det, positive. Bl.a. har det vist sig, at muligheden for netop at anvende peberspray faktisk har en præventiv effekt. Truslen om anvendelse har i sig selv været nok, og det har således ikke været nødvendigt at anvende magt overhovedet. Og har det så alligevel været nødvendigt at gøre brug af magt, har peberspray været i mange situationer måske forhindret, at der har været behov for yderligere magtanvendelse. Samlet set er der altså mulighed for, at anvendelsen af peberspray bidrager til en højere grad af tryghed hos Kriminalforsorgens personale.

Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter de nærmere regler om anvendelse af peberspray, og anvendelsen skal selvfølgelig, som det så også fremgår af bemærkningerne, foregå proportionalt og så skånsomt som muligt med efterfølgende lægetilsyn. Dermed imødekommes der også en række opmærksomhedspunkter fra høringen.

Endelig foreslås der for det tredje, at der foretages ændringer af kriminalloven, der hænger sammen med en samtidig ikrafttrædelse for Grønland af lov om tilhold. Det kan umiddelbart synes, at der er nogle praktiske udfordringer og vanskeligheder ved at udstede tilhold m.v. til personer i bygder og mindre byer i Grønland, men det er grundlæggende for tilholdsloven, at det forhold, at parterne i tilholdssagen er naboer eller kollegaer, ikke udelukker, at der meddeles tilhold. Det må således så også kunne finde anvendelse i Grønland.

Dermed støtter Liberal Alliance samlet set lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Tak for det. Ja, det er jo L 72, vi taler om, og det er blevet godt opsummeret af de andre ordførere. Vi havde en drøftelse i dag på vores live streamede gruppemøde, sådan som vi jo gør i Alternativet, og i forhold til det første punkt om telefonforkyndelse vil jeg egentlig bakke op om, at afstandene nogle gange umuliggør en hurtig forkyndelse. Derfor kan det være en god idé at kunne ringe.

Men i forhold til sms er vi lidt forbeholdne, måske endda meget forbeholdne, fordi det måske er en overskridelse af privatlivets fred, at der lige pludselig tikker en sms ind, mens man sidder i selskab med sin svigerfamilie, om, at nu skal man i fængsel eller nu skal man til dit eller dat retsmøde. Vi vil godt lige have undersøgt det juridiske. Er det noget, man har givet tilsagn om på forhånd, eller er det noget, som bare kan ske?

Punkt 2 om magtanvendelse i grønlandske anstalter er vi igen positive over for efter at have læst høringssvarene. Vi har set, at effekten i danske fængsler har været ganske god, som Liberal Alliances ordfører har opridset, så det kan vi godt tilslutte os.

Det samme gælder for lov om tilhold og bortvisning, altså at der naturligvis skal være en eller anden proportionalitet, i forhold til at nogle grønlændere bor i bygder, hvor der kan være meget langt til en anden bygd, hvis man skulle flytte.

Som hr. Christian Juhl lægger vægt på, tror jeg det er vigtigt, at vi lader grønlænderne helt færdigbehandle lovforslaget, inden vi selv tager stilling her i Folketinget, og det er også det, vi har tænkt os at gøre i Alternativet.

Så umiddelbart kan vi hverken støtte eller sige nej til lovforslaget, men vi afventer lige en udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Jamen i forhold til proceduren for, hvornår tingene er færdigbehandlet i Grønland, så har selvstyret altså udtalt sig om L 72 inden førstebehandlingen. Og da de skubbede deres sidste behandling, skubbede vi også vores første behandling. Så proceduren har altså været fulgt hele vejen igennem, og det gør vi jo generelt i forhold til de aftaler, som vi laver med selvstyret.

Værsgo.

Tak for det. Det var vel en kommentar mere end et spørgsmål. Tak skal du have.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Radikale Venstre kan tilslutte sig forslaget. Det giver god mening, at man i Grønland ligesom i Danmark kan forkynde pr. telefon. Man kan fristes til at sige, at det næsten giver endnu bedre mening i Grønland, end det gør i Danmark, hvor man har så store afstande, og hvor man kan drage fuld fordel af det her, ligesom vi gør i Danmark. Vi tilslutter os selvfølgelig de partier, som er meget opmærksomme på, hvad Grønland selv synes i de her sager, men vi forstår også, at der er indgået en aftale med det grønlandske selvstyre om den procedure. Hvad angår anvendelsen af peberspray på anstalter, er det jo også samme lovgivning, som vi har i Danmark, og som forhåbentlig kan føre til, at man ikke skal gribe til endnu større magtanvendelse end det, og på den baggrund kan vi tilslutte os forslaget.

Der er en kort bemærkning, hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er enig med De Radikales ordfører i, at når Grønland gerne vil indføre nogle love, må vi som altovervejende hovedregel sige, at så må de gøre det. Men når Grønlands Råd for Menneskerettigheder skriver, at de ikke kan anbefale brug af peberspray i grønlandske anstalter, fordi det strider imod principperne for den måde, man driver anstalterne på, og når de siger, at brug af skjolde må betragtes som konfliktoptrappende, er der jo også nogle grønlændere, der advarer imod de her ting.

Derfor er det vigtigt, at vi ser nuancerne i det og tager debatten alvorligt og bringer den ind i Folketingssalen, efter min mening, og dermed også beder ministeren om et ordentligt svar på, hvordan de her ting hænger sammen, og finder en måde at gøre det på, så grønlænderne finder sig tilpas med det. Hvad mener den radikale ordfører om de bemærkninger, der er fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder?

Værsgo.

Det er jo i Grønland fuldstændig, som det er i Danmark, i forhold til at der har man også en politisk debat om forskellige lovforslag, og det vil ret ofte være sådan, ligesom det er i Danmark, at ikke alle dele af det grønlandske samfund er hundrede procent enige om, hvad man skal mene om forskellige lovforslag, herunder dette lovforslag om at kunne anvende peberspray. Men det, som jeg føler vi er forpligtet til at lytte til her i Folketinget, må jo være den grønlandske regerings holdning og det grønlandske politiske flertals holdning til det her. For hvis ikke vi tager det flertal alvorligt, respekterer vi jo ikke demokratiet i Grønland, og det må dog være udgangspunktet.

Jeg er så i øvrigt enig i, at alle gode høringssvar, det gælder både i Grønland og i Danmark, skal man tage alvorligt, og selvfølgelig er jeg da også interesseret i at få besvaret de spørgsmål, som hr. Christian Juhl nævner, men når det handler om høringsret til, hvad der foregår her, mener jeg, at vi som udgangspunkt bør lytte til den ansvarlige regering i Grønland og det flertal, den har bag sig.

Tak. Hr. Christian Juhl.

Jeg mener, vi er moralsk forpligtet til også at lytte til græsrødderne i Grønland, uanset om de har opbakning af et flertal i parlamentet eller ej. Og jeg mener, at de detaljer, der må være i det her, selvfølgelig skal klares af, inden vi også bare siger: Okay, kør los. Det må være i en dialog mellem den danske og grønlandske regering, at man finder det, der passer bedst til Grønland. Når også politikerne deroppe nogle gange siger, at der er nogle problemer, så er vi også nødt til at tage dem alvorligt og diskutere dem. Derfor mener jeg, at vi må give en klar besked til ministeren om at få afklaret de her ting og få fundet ud af, om der er nogle ting, vi skal gøre lidt bedre, inden vi slår sømmet i i det danske Folketing.

Tak. Værsgo.

Jeg lytter altid til græsrødder, både fra Grønland og fra Danmark og fra alle mulige andre steder i verden. Jeg lytter i det hele taget til alle de mennesker, der har holdninger til den lovgivning, vi laver herinde – det skal vi selvfølgelig. Men det er noget lidt andet end det, at vi, synes jeg, i Folketinget af princip bør lytte meget til den grønlandske regering.

Lad mig sige det på en anden måde: Hvis ikke den grønlandske regering ønskede dette lovforslag vedtaget, tror jeg ikke, jeg ville støtte det. Men nu ønsker den grønlandske regering og et flertal af grønlandske politikere dette forslag vedtaget, men selvfølgelig skal vi lytte til græsrødder. Det skal vi i Grønland, det skal vi i Danmark, og det skal vi i det hele taget. Og kan vi blive klogere, det er jeg sikker på ministeren gerne vil gøre os, og kan man lave justeringer, der gør det endnu mere velegnet til Grønland, er vi da kun glade for det.

Tak for det. Tak til ordføreren. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget indeholder jo nogle meget forskellige dele. Den første handler om telefonforkyndelser, og her kan jeg først og fremmest undre mig over, at det ikke er indført for længst. SF støtter den del af forslaget, ligesom vi støtter forslaget om tilhold. I den del af forslaget, der handler om magtanvendelse, lægger jeg især mærke til bemærkningerne fra Retspolitisk Forening. SF forventer ligesom foreningen, at peberspray kun anvendes i det lukkede afsnit i anstalten i Nuuk. SF forventer selvfølgelig, ligesom naalakkersuisut gør i deres bemærkninger, at dette efterleves, altså at det kun sker i nødstilfælde, og at brugen af peberspray skal registreres. Desuden forventer SF også, at der udarbejdes retningslinjer for anvendelsen af magt.

Med de bemærkninger kan SF støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

SF's ordfører siger, at de kun må bruges indendørs i en nærmere angivet anstalt. Institut for Menneskerettigheder i Danmark kommer med en række anbefalinger om peberspray i en rapport, de har skrevet, herunder at peberspray som udgangspunkt ikke anvendes i lukkede rum eller mod en person, som man har opnået fuld kontrol over. Det sidste er jo logik. Men de anbefaler altså, at man ikke bruger peberspray i lukkede rum. Hvad siger ordføreren til det?

Værsgo.

Nu forstår jeg nu ikke det med den lukkede anstalt i Nuuk, som at det er i lukkede rum. Det er den lukkede anstalt i Nuuk, der er tale om. Det er jo ikke kun et lukket rum. Men i øvrigt henholder jeg mig bare til, at det her forslag er bakket op af naalakkersuisut, og derfor støtter vi det i respekt for den proces, der er i Grønland, uanset at man jo kan finde relevante kommentarer imod brug af peberspray. Men i Grønland mener man, at det er anvendeligt, og der lægger jeg så især mærke til bemærkningerne fra Retspolitisk Forening.

Ønsker hr. Christian Juhl en kort bemærkning til?

Det gør hr. Christian Juhl ikke. Tak til ordføreren. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Som flere ordførere har været inde på, omfatter lovforslaget tre elementer. Det første element er en ny forkyndelsesform, som domstolene og politiet kan benytte sig af fremover, via mobiltelefoner og sms'er. Det giver god mening. Grønland er jo et stort land med lange afstande og vekslende vejrforhold, så det giver rigtig god mening. Der sparer man tid og ressourcer. For det andet indføres skjold og peberspray som nye magtmidler i de grønlandske anstalter. Det har vi gode erfaringer med fra Danmark, det giver også god mening. For det tredje er der en større beskyttelse af ofre for chikane og forfølgelse. Det giver også god mening. Alt i alt er det gode elementer, som vi Konservative støtter.

Tak for det. Næste ordfører er fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Nærværende lovforslag blev først fremført, før der var en betænkning fra Inatsisartuts Lovudvalg, og det er positivt, at lovforslaget blev rykket, sådan at Folketinget kunne følge sin egen selvstyrelov, hvor der skal foreligge en udtalelse fra Inatsisartut, inden Folketinget behandler et lovforslag, der vedrører Grønland. Lovudvalget i Inatsisartut har således haft mulighed for at komme med en betænkning i mellemtiden, og Inuit Ataqatigiit kan tilslutte sig behandlingen af lovforslaget i Folketinget. Vi minder dog bare om, at Folketinget selvfølgelig skal følge selvstyrelovens bestemmelser.

Inuit Ataqatigiit tilslutter sig de tekniske bemærkninger i retsplejeloven og i kriminalloven, som der er fremlagt til behandling her i dag. Vi har dog en række bemærkninger til de enkelte dele.

Telefonforkyndelse er et tiltrængt værktøj til at sikre en hurtigere sagsbehandling og bedre brug af ressourcerne hos politiet og hos retsvæsenet i Grønland. Inuit Ataqatigiit kan kun bakke op om muligheden for, at telefonforkyndelse nu bliver en realitet, ligesom Inuit Ataqatigiit bakker op om ændringsforslaget, så personalet hos retterne kan foretage telefonforkyndelse uden særlig beskikkelse. Det skal dog bemærkes, at man med hensyn til telefonforkyndelse skal gøre alle forholdsregler klare, så man sikrer, at den rette adressat har forstået og modtaget budskabet, herunder skal man selvfølgelig sikre, at der ikke er sproglige barrierer, som hindrer adressaten i at modtage budskabet.

En forkyndelse sker af en politibetjent, en kommunefoged eller en stævningsmand eller stævningskvinde, og hos Inuit Ataqatigiit minder vi om, at der fortsat mangler 13 kommunefogeder, og at der bør findes en snarlig løsning på dette hos politiet i Grønland med hjælp fra Justitsministeriet.

Det bemærkes, at arbejdsgruppen, der blev nedsat for at kigge på telefonforkyndelse i Danmark, fremkom med sin rapport for knap 6 år siden. Allerede året efter i 2012 blev telefonforkyndelser og bl.a. muligheden for sms-påmindelse en mulighed i Danmark, men det er nu først her 5 år efter, at muligheden træder i kraft for Grønland.

Det er positivt, at kredsretten, som er tættere på borgeren end retten i Grønland, tager stilling til anmodninger om bl.a. tilhold. Loven har til formål at beskytte folk mod vold, forfølgelse og chikane, og dette kan Inuit Ataqatigiit kun bakke op om.

Grønlands Selvstyre har også tidligere udtrykt et ønske om en indsats i forhold til en samlet plan for tiltag, som kan hjælpe stalkingofre, hvilket er i tråd med et øget fokus på ofrene af vold og chikane, som også er beskrevet i voldsstrategien i Grønland. Så disse tiltag bakker Inuit Ataqatigiit fuldt op om.

Rådet for Grønlands Retsvæsen, som årligt ser Grønlands justitsvæsen efter i sømmene, har anbefalet muligheden for, at Kriminalforsorgen i Grønland kan anvende peberspray og skjold over for de indsatte på anstalterne. Målet med magtanvendelse må være at nedtrappe konflikter og undgå krænkende adfærd over for de indsatte, ligesom proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet bør følges. Brug af peberspray bør kun være den allersidste udvej, og således bør man undgå anvendelse af magt, medmindre det er yderst nødvendigt for at afværge truende adfærd eller hindre selvbeskadigelse.

Magtanvendelse i dag kan finde sted ved greb eller ved brug af stav. Skub kan ikke anvendes som beskrevet i magtanvendelsesbekendtgørelsen, da det reelt er afskaffet i Grønland, så det er rimeligt, at lovgivningen bliver tilpasset til praksis i dette tilfælde. Skjold har tidligere været anvendt som magtanvendelse, men udgik med den nuværende kriminallov fra 2010, og såfremt målet med skjold er at passivisere og derved anvende mindst muligt magt over for den indsatte er det mål, man ønsker at nå, accepterer Inuit Ataqatigiit ændringen i kriminalloven herom.

Inuit Ataqatigiit bemærker, at politiet i Grønland har adgang til peberspray, og det kan naturligvis anses som en optrapning af konflikten, hvis politiet først skal involveres, før man kan pacificere en voldelig. For Inuit Ataqatigiit er det væsentligt at understrege, at brugen af peberspray ikke bør ske i mindre og aflukkede rum. Nødvendig brug af peberspray i dertil tilpassede rum skal ske ved at sikre, at Kriminalforsorgens personale er sikret i konfliktforebyggelse, herunder over for psykisk syge, men også i brugen af peberspray.

Endelig er det vigtigt at understrege, at der skal være retningslinjer for håndtering af peberspray, og hertil sikres mulighed for, at den indsatte kan blive tilset af en læge efterfølgende. Inatsisartuts Lovudvalg bemærker i deres betænkning, at brug af peberspray bør være den allersidste udvej, og at magtanvendelse kun skal ske, når det er absolut nødvendigt. Alle muligheder for konfliktforebyggelse og konflikthåndtering bør forsøges, ligesom man bør sikre, at personalet kan uddannes.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Grønlands Råd for Menneskerettigheder er imod brug af peberspray i grønlandske anstalter. Man skal holde sig for øje, at anstalter ikke skal betragtes som fængsler, og brugen af peberspray som middel til magtanvendelse harmonerer slet ikke med principperne for de grønlandske anstalter, skriver de. De skriver også, at brugen af skjold må betragtes som konfliktoptrappende. Når der ses på danske fængsler og den konfliktoptrappende effekt, skjolde har haft, må det anses som usandsynligt, at det samme ikke også vil være resultatet i Grønland. Det står der i svaret fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Hvad siger IA's ordfører til de bemærkninger?

Værsgo.

Der er ikke nogen tvivl om, at IA også har haft sine betænkeligheder over for brug af skjold og særligt brug af peberspray. Derfor har det også været rigtig vigtigt for mig at være i dialog med Kriminalforsorgen i Grønland for at høre, hvordan det egentlig er, det forholder sig, og hvad det er for nogle konkrete situationer, man kan stå i, hvor man kan være nødt til at have nogle flere værktøjer eller nogle flere handlemuligheder. Jeg bemærker jo særligt i Lovudvalgets betænkning, at man ønsker, at de præciseringer, som Institut for Menneskerettigheder er kommet med, også bliver en del af det endelige lovforslag eller eventuelt af den grønlandske magtanvendelsesbekendtgørelse. På den måde sikrer man, at der kommer nogle værktøjer, som er med til at sikre, at man tager de hensyn, som der skal være i forhold til de indsatte.

Hr. Christian Juhl.

Jeg kan se, at der i svaret fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder også står, at i andre nordiske lande, f.eks. Sverige, er det kun tilladt at bruge peberspray i nødret og nødværge, og i Norge er brugen af peberspray slet ikke tilladt. Og så skriver de, at det endvidere må betragtes som skærpende at benytte peberspray i lukkede rum, hvilket det vil være ved brug i anstalterne. Er det rigtigt, at der kun er tale om lukkede rum, når man er på en anstalt i Grønland, og at det dermed altid vil brugt indendørs?

Værsgo.

Det er vigtigt, at man i hvert fald har en diskussion om de fysiske rammer for anstalterne i dag. Det, vi kan se, er, at nogle af de fysiske rammer, nogle af anstalterne rundtomkring i Grønland, ikke er tidssvarende. Det er en ekstra opgave, kan man sige, som vi også er nødt til at kigge på fremadrettet. Nogle steder ser det værre ud end andre. Vi har jo fået en række nye anstalter rundtomkring i Grønland, men ikke alle steder.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Aleqa Hammond uden for grupperne. Værsgo.

Den Grønlandske Retsvæsenskommissions anbefalinger blev offentliggjort i 2004. Det var en retsvæsenskommission, som bestod af danske og grønlandske gode mennesker, som slog hovederne sammen for at lave nogle anbefalinger til forbedringer på retsområdet i Grønland, fordi retsområdet i Grønland ikke har været prioriteret politisk fra Folketingets og fra Justitsministeriets side i mange, mange år. Det resulterede i, at denne kommission arbejdede meget længe, ovenikøbet i hele 10 år, og efter at de havde arbejdet i hele 10 år, fremkom de med nogle meget konkrete anbefalinger til forbedringer på retsområdet i Grønland. Disse udkom i 2004.

Anbefalingerne er langtfra implementeret endnu. Jeg håber, at vores nye justitsminister vil sikre, at mange af disse meget vigtige anbefalinger fra Retsvæsenskommissionen helt tilbage fra 2004 bliver implementeret i Grønland for at højne retssikkerheden for alle rigets dele på lige fod.

I dag er der som tidligere nævnt 14 ud af 60 bygder uden kommunefogeder. Det svarer til, at man ikke har en landbetjent – man har ikke en lovens repræsentant at rette henvendelse til, og det er ikke holdbart for mange mennesker i rigsfællesskabet.

Jeg er rigtig glad for at se, at der i regeringsgrundlaget står, at retssikkerheden i Grønland skal være på lige fod med retssikkerheden i Danmark. Så vi har virkelig store forventninger til den nye regering med hensyn til implementering af de anbefalinger, der udkom i forbindelse med Retsvæsenskommissionens arbejde.

Naalakkersuisut har sat lovforslaget til tilslutning i Inatsisartut, og det blev i Inatsisartut behandlet som punkt 140 under efterårssamlingen. Lovforslaget blev videresendt til behandling i Lovudvalget, og beslutningsforslaget drejer sig om Grønlands Selvstyres udtalelse om et anmodningsudkast og et lovforslag. Lovforslaget og anordningsudkastet omfatter tilhold, ophold, forbud og bortvisning, telefonforkyndelse og magtanvendelse i grønlandske anstalter. Der har ikke været anledning til ændringer til lovforslaget om telefonforkyndelse fra Inatsisartuts Lovudvalg, men udvalget havde bemærkninger til magtanvendelse med peberspray. Disse er meget klart nedfældet i betænkningen.

Naalakkersuisut har fremsat deres udtalelser vedrørende forslaget, og de retter i denne forbindelse deres supplerende bemærkninger til justitsministeren om deres skepsis over for anvendelsen af peberspray i grønlandske anstalter, ligesom denne skepsis er noteret i Inatsisartuts lovudvalgsbetænkning. Lovudvalget har fremsat et ændringsforslag, som er blevet enigt vedtaget i Inatsisartut.

Justitsministeriet forudsætter i øvrigt, at Kriminalforsorgen i Grønland i nødvendigt omfang instruerer de ansatte i reglerne om og anvendelsen af peberspray og sikrer, at denne benyttes som præventivt middel i de grønlandske anstalter. Jeg tilslutter mig forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren, værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for de overvejende positive bemærkninger og den positive modtagelse af lovforslaget. Det ser ud til, at vi kan skabe en bred opbakning til ændring af den grønlandske retsplejelov og kriminallov. Det er jeg rigtig glad for.

Loven indebærer som bekendt en række tiltag af forskellig karakter. For det første foreslås det med lovforslaget, at der indføres en ny forkyndelsesform i Grønland, nemlig telefonforkyndelse. Reglerne om telefonforkyndelse blev indført i Danmark i 2012, og ser man nærmere på både afstande og vejrmæssige forhold, giver det efter regeringens opfattelse rigtig god mening at indføre tilsvarende regler i Grønland. Ud over denne mere moderne forkyndelsesform vil jeg også fremhæve, at retterne og politiet som noget nyt i Grønland får mulighed for som en service at sende påmindelser pr. sms til personer, der skal møde i retten. Det er regeringens forventning, at der hermed skabes et mere effektivt forkyndelsessystem, som kan nedbringe antallet af omberammelser og udsatte retsmøder.

For det andet foreslås det med lovforslaget, at skjold og peberspray indføres som nye magtmidler i de grønlandske anstalter. Erfaringerne fra danske fængsler har vist, at muligheden for at anvende peberspray har en præventiv effekt, da det i sig selv har medvirket til, at indsatte efterkommer personalets anvisninger. Det er regeringens forventning, at muligheden for at anvende peberspray i grønlandske anstalter vil have samme præventive effekt, som den har haft i danske fængsler, så yderligere magtanvendelse dermed kan undgås.

For det tredje indeholder lovforslaget ændringer, der har sammenhæng med en samtidig ikrafttræden ved kongelig anordning af lov om tilhold, opholdsforbud, bortvisning. Med ikrafttrædelse af loven får vi i Grønland et mere tidssvarende, fleksibelt regelsæt, som kan være med til at styrke indsatsen for at beskytte ofre for chikane og forfølgelse.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for indlæggene og ser frem til den videre behandling her i Folketinget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Fru Aaja Chemnitz Larsen, værsgo.

Mange tak for bemærkningerne. Jeg vil også gerne sige tillykke til den nye justitsminister. Jeg ser frem til et forhåbentlig godt samarbejde om justitsområdet i Grønland.

Med det her lovforslag bliver der også anledning til nogle andre overvejelser, som jo også kom frem løbende under debatten. Det er sådan, at Advokatrådet har udgivet en rapport her i sidste uge, ligesom Grønlands Råd for Menneskerettigheder sammen med Institut for Menneskerettigheder har udgivet en rapport, som peger på en lang række anbefalinger om at sikre menneskerettigheder. Nogle af de her områder er jo også et dansk ansvar, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministeren tænker om villigheden i den danske regering til at leve op nogle af de anbefalinger om menneskerettigheder og retssikkerhed i Grønland.

Ministeren.

Jeg synes bestemt, at vi, når der nu lige er kommet de anbefalinger, så skal sætte os ned, gå dem godt igennem og få en dialog om, hvilke muligheder der er. Det vil jeg se frem til at diskutere nærmere med spørgeren, altså hvad det er, der er vigtigst, hvad vi skal have fremmet, hvad det er, vi først skal have taget fat på. Jeg synes, det er helt afgørende vigtigt, som der også står i regeringsgrundlaget, at vi får styrket retssikkerheden på Grønland. Der er nogle områder, hvor vi skal have taget fat. Det tror jeg er klart for enhver.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

De her lovforslag, som vi har foran os, om retsplejeloven og kriminalloven, drejer sig jo om nogle grønlandske folketingslove. Og en af de anbefalinger, som vi har fra Grønlandsk side, er, at man har grønlandske folketingslove frem for kongelige anordninger, for det er jo sådan, at det bliver en kopi, kan man sige, af en dansk lovgivning, hvor man ikke har taget højde for, om der er nogle særlige forhold, der skal tænkes ind allerede fra starten af, når man strikker en lov sammen.

Et andet forhold er også, at man ikke har nogen bemærkninger til de kongelige anordninger, og det kan være rigtig svært at tolke lovgivningen, hvis man ikke har de bemærkninger, når man sidder som sagsbehandler.

Værsgo.

Jeg ved, at der arbejdes på at få et møde i stand mellem spørgeren og mig, og jeg ser frem til at diskutere det nærmere. Jeg synes sådan set, vi skal gøre os nogle anstrengelser, for at man på Grønland kan se sig selv i den lovgivning, der er.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg tror, det er et spørgsmål om, at retssikkerheden i Grønland interesserer de to mere end tidligere, altså ministeren og ordføreren fra IA, og så tror jeg da også, det vil være en rigtig, rigtig god idé, hvis vores to grønlandske kollegaer inviterede ministeren til Grønland for at se på retssystemet og på anstalterne. For der er jo rigtig mange ting, som vi skylder at få bragt i orden, og som vi har lovet i mange, mange år. Det kunne være en god anledning til det også.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ministeren: Hvad mener han om de kommentarer, der har været, om brugen af peberspray? Det mere end antydes jo i hvert fald af nogle, at der er forskel på et fængsel i Danmark og en anstalt i Grønland. Det er der jo også i princippet stor forskel på, og dermed også forskel på, om det kan være konfliktoptrappende at bruge skjolde og peberspray.

Ministeren.

Allerførst vil jeg sige, at jeg ser frem til, når dagen kommer, at besøge Grønland og få et nærmere indblik i tilstanden på hele området.

Om peberspray må jeg sige, at for det første har jeg i hvert fald den tilgang, at det jo er de ansattes sikkerhed, det først og fremmest drejer sig om. Og der kan vi jo se at peberspray har en har en præventiv effekt. Når det så er sagt, er det jo altså også sådan, at ifølge den grønlandske kriminallov skal magtanvendelse på anstalter kun ske, hvis indgrebet er proportionalt med formålet. Der skal naturligvis også fastsættes helt klare regler for, hvad de ansatte skal gøre i forbindelse med brugen af peberspray. Det er klart. Det er ikke noget, man sådan bare går og bruger, men jeg synes, det er et vigtigt magtmiddel at have.

Hr. Christian Juhl.

Jeg er enig i, at man skal tage hensyn til de ansattes sikkerhed, men hvis nu man vælger nogle løsninger, som er konfliktoptrappende, er man jo med til at forøge usikkerheden for de ansatte. Det skal man jo passe på med. Og det er netop det, der bliver henvist til i forskellige af de høringssvar, der har været, både fra Danmark og fra Grønland, at alene tilstedeværelsen af skjolde i et fængsel kan være et signal om, at her er der en alvorlig konflikt, når der er konflikt. Så er det jo ikke godt for betjentene, der skal passe på de indsatte.

Ministeren.

Jeg må jo sige til hr. Christian Juhl, at det jo også er en lov, som Grønlands Selvstyre enigt har tilsluttet sig med nogle bemærkninger, ja. Der er en lang række forhold med skjolde og peberspray, der skal være opfyldt. Jeg tror, det her handler lige så meget om en politisk holdning til, hvad der er rigtigt. Altså, der er jo en grund til, at de her mennesker sidder i fængsel. Og hvis det handler om, at de ansattes sikkerhed bedst beskyttes, ved at de har det magtmiddel, synes jeg, det er godt, det har det. Men det skal jo ikke bruges i flæng. Og jeg synes, det er vigtigt, at der bliver klare regler for, hvordan man bruger det, og hvornår man bruger det, så der er sikkerhed for, at det foregår efter de regler, som det skal.

Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Ministeren siger, at det handler om den politiske holdning, som vi sidder med her i salen. Det er jeg altså ikke enig i. For lige præcis med hensyn til Grønland – det tror jeg også at ministeren selv vil se, når han kommer derop – handler det om den kultur og de mennesker, som det her skal fungere i og med.

Jeg ved godt, at ministeren priser brugen af peberspray, men det er altså en helt anden gruppe mennesker, der kommer i fængsel deroppe, end dem, der kommer i fængsel herhjemme, hvor vi er præget af rockertyper og indvandrerbander, og hvad ved jeg. Det er ikke den type mennesker, der sidder i de grønlandske anstalter, og det er derfor meget, meget vigtigt, som også hr. Christian Juhl siger, at vi skal passe på, at vi ikke er med til at optrappe noget, som der ikke er grund til at optrappe. Og det kan vi godt have nogle meget seriøse overvejelser om, samtidig med at vi passer på de ansatte. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Vil ministeren indgå i et tæt samarbejde med Grønland om at få løst opgaven bedst muligt?

Værsgo.

Det vil jeg naturligvis gerne. Jeg vil blot lige henlede opmærksomheden på, at jeg jo ikke står her og finder på noget, det er jo Grønlands Selvstyre, som har tilsluttet sig og er enig i den lov. Og så er det klart, så er der nogle klare regler på Grønland om, hvordan man skal bruge peberspray, og hvordan det skal være. Der skal selvfølgelig være nogle klare retningslinjer, det siger sig selv, det er jeg fuldstændig enig i. Og det er jo så er det arbejde, der videre skal foregå.

Værsgo.

Men er ministeren klar over, at det grønlandske landsstyre har udtrykt stor betænkelighed og stor skepsis over for netop indførelsen af peberspray?

Ministeren.

Bestemt, men man har dog tilsluttet sig. Jeg tror også, at det derfor er vigtigt, at man sikrer den rigtige proportionalitet, at man sikrer, at det ikke bliver brugt konfliktoptrappende, men kun skal bruges i de situationer, hvor det er absolut mest nødvendigt, og så skal der selvfølgelig være nogle klare regler for, hvornår man bruger peberspray. Jeg har ikke noget ønske om, at man bare skal gå rundt og sprøjte med peberspray, alt det man kan, og tømme den ene dåse efter den anden. Det er kun i de helt, helt særlige situationer, hvor det er nødvendigt for at sikre de ansattes sikkerhed, og hvor der ikke findes andre løsninger. Jeg tror ikke, at vi er så uenige om det.

Fru Aleqa Hammond.

Tillykke med justitsministerposten. Som jeg sagde tidligere, har jeg store forventninger til markante forbedringer på retsområdet i Grønland, eftersom der også står i regeringsgrundlaget, at retssikkerheden i Grønland og retsforholdene i Grønland skal være på samme niveau som i alle andre dele af Danmark. Retsvæsenskommissionen fremkom med deres anbefalinger allerede tilbage i 2004, så vi ser to markante markeringer, som justitsministeren kan arbejde videre med.

I den sammenhæng vil jeg spørge justitsministeren om, hvilke prioriteringsopgaver han på nuværende tidspunkt har med at højne retssikkerheden i Grønland, og hvilke konkrete tiltag han har tænkt sig at foretage.

Værsgo.

Ministeren har ikke på den ottende arbejdsdag et stort katalog over, hvad der skal ske med retssikkerheden i Grønland, ud over at jeg er opmærksom på, at der nu ligger en rapport, vi skal have taget fat på. Vi har nogle udfordringer, vi skal have løst. Jeg er helt med på, at en af de alvorlige udfordringer, vi har, bl.a. er, at der er steder, bygder, hvor der ikke er en kommunefoged, og man kan stille sig selv spørgsmålet, hvordan man kan sikre sikkerheden der. Det er noget, vi skal have kigget på.

Fru Aleqa Hammond.

I så fald glæder vi to grønlandske folketingsmedlemmer os rigtig meget over et godt, tæt samarbejde med justitsministeren, for vi har nogle gode bud på, hvad justitsministeren kan arbejde med. I den sammenhæng vil jeg gerne opfordre justitsministeren til at invitere os til en dialog. Så tror jeg også, der vil være forståelse for at højne arbejdet for retssikkerheden i Grønland.

Det handler måske om lidt mere end selve lovforslaget, men værsgo til ministeren.

Ja. Vi breder os ud. Men det skal jeg med glæde gøre, og det vil jeg se frem til.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.