L 7 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om at kommentere henvendelsen af 21/1-0-16 fra S. Aagesen, til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 7
Offentligt

Enhed

Familier

Sagsbehandler

Kristine Kürstein

Kirkegaard

Sagsnr.

2016 - 2480

Doknr.

416023

Dato

21-11-2016

Notat om Haagerkonventionen af 2007

1. Indledning

Dette notat beskriver det internationale samarbejde om inddrivelse af afgørelser om

underholdspligt, som Danmark deltager i.

Notatet indeholder endvidere beskrivelse af mulighederne efter Haagerkonventionen

af 2007 for at nægte at anerkende og fuldbyrde en udenlandsk bidragsafgørelse, samt

en beskrivelse af danske myndigheders behandling af anmodninger om anerkendelse

og fuldbyrdelse af en udenlandsk bidragsafgørelse.

Notatet er udarbejdet i relation til lovforslag L 7 til lov om Haagerkonventionen af

2007, der blev fremsat den 5. oktober 2016.

2. Haagerkonferencen for International Privatret

Haagerkonventionen af 2007 er udarbejdet af Haagerkonferencen for International

Privatret. Haagerkonferencen har til formål at skabe ensartede retsregler om internati-

onal privat- og procesret.

Siden 1954 har Haagerkonferencen udarbejdet 39 konventioner m.v. om internationalt

samarbejde, herunder om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser. Haagerkonfe-

rencen har bl.a. udarbejdet konventionerne om internationale børnebortførelser og om

international adoption.

I dag er 81 stater samt den Europæiske Union medlemmer af Haagerkonferencen.

Danmark har været medlem af Haagerkonferencen siden 1955 og har tilsluttet sig 12

af de konventioner m.v., som Haagerkonferencen har udarbejdet. I relation til under-

holdspligt drejer det sig indtil videre om Haagerkonventionen af 1958 og Haagerkon-

ventionen af 1973.

3. Internationalt samarbejde om underholdsbidrag

Når Danmark tilslutter sig Haagerkonventionen af 2007 om underholdspligt, bliver

konventionen en del af det internationale samarbejde om underholdspligt, som Dan-

mark deltager i. Ud over 2007-konventionen omfatter samarbejde navnlig Haagerkon-

ventionen af 1973, den nordiske inddrivelseskonvention og underholdspligtforordnin-

gen.

Haagerkonventionen af 2007 bygger videre på det internationale samarbejde, som er

funderet i Haagerkonventionerne af 1973 og 1958. Konventionen har ligesom de tidli-

L 7 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om at kommentere henvendelsen af 21/1-0-16 fra S. Aagesen, til social- og indenrigsministeren

gere konventioner til formål at sikre en effektiv inddrivelse af underholdsbidrag på

tværs af landegrænser sådan, at navnlig børn sikres forsørgelse, selvom bidragsbeta-

leren bor i et andet land.

Grundstammen i samarbejdet er gensidig anerkendelse af afgørelser om underholds-

bidrag mellem de stater, der deltager i samarbejdet. Det gensidige samarbejde inde-

bærer, at en stat kan få sine afgørelser inddrevet i andre stater i samarbejdet, og at

staten samtidig er forpligtet til at inddrive bidragskrav fra andre stater.

Den gensidige forpligtelse til at anerkende og fuldbyrde afgørelser, som konventions-

samarbejdet hviler på, indebærer samtidig en grundlæggende accept af landendes

forskellighed, herunder en forskellig tilgang til spørgsmålet om kriterier for bidragsstør-

relse m.v.

De stater, der deltager i samarbejdet, er med til at sikre, at en forælder, der har pligt til

at forsørge et barn, der bor i en anden stat, ikke kan gå i kreditorly og unddrage sig

sine forsørgelsesforpligtelser. Samarbejdet skal således også sikre, at en forælder,

der har pligt til at forsørge et barn, ikke kan undgå at bidrage til barnets forsørgelse

ved at bosætte sig i et andet land.

Uden internationalt samarbejde er bidragsmodtagere i Danmark generelt afskåret fra

at få deres bidragskrav inddrevet i andre lande. Tilsvarende er det offentlige afskåret

fra at søge børnebidrag, der er forskudsvist udbetalt til bidragsmodtagere i Danmark,

refunderet af bidragsbetalere i udlandet.

Det er dog en forudsætning for at deltage i samarbejdet gennem en konvention, at

konventionen sikrer retssikkerheden for de involverede parter, ikke mindst bidragsbe-

talerne.

4. International inddrivelse af underholdsbidrag

Det grundlæggende element i det internationale samarbejde om inddrivelse af under-

holdsbidrag er, at de stater, der deltager i samarbejdet, gensidigt anerkender hinan-

dens afgørelser. Det tilstræbes endvidere, at sager om anerkendelse og fuldbyrdelse

af afgørelser fra andre konventionsstater afgøres hurtigst muligt.

Som led i det gensidige samarbejde indeholder konventionerne nøje opregnede grun-

de til at nægte at anerkende en afgørelse fra en anden stat i samarbejdet. Når en

udenlandsk afgørelse er anerkendt, fuldbyrdes den i den pålgældende stat på samme

måde som tilsvarende afgørelser, der er truffet i den stat.

Overordnet set, kan en afgørelse nægtes anerkendt og fuldbyrdet i en anden konven-

tionsstat, hvis anerkendelse af afgørelsen strider imod grundlæggende retsprincipper

(ordre public) i den pågældende stat.

Muligheden for at nægte at anerkende en udenlandsk afgørelse er først og fremmest

rettet mod at sikre, at behandlingen af bidragssagen i den stat, hvor afgørelsen blev

truffet, levede op til grundlæggende retssikkerhedsgarantier.

Hvis bidragsbetaleren ikke har været inddraget i sagen og i fornødent omfang haft

mulighed for at varetage sine interesser, lever afgørelsen ikke op til grundlæggende

retssikkerhedsgarantier, og anerkendelse af afgørelsen vil derfor stride mod grund-

læggende retsprincipper (ordre public) i Danmark.

Det er således en betingelse for at anerkende en udeblivelsesdom, der er truffet uden,

at bidragsbetaleren har svaret i sagen, at bidragsbetaleren var underrettet om sagen

og havde mulighed for at varetage sine interesser i sagen.

L 7 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om at kommentere henvendelsen af 21/1-0-16 fra S. Aagesen, til social- og indenrigsministeren

En udenlandsk afgørelse, der er opnået ved svig, anerkendes ligeledes ikke.

Det internationale samarbejde om underholdspligt giver ikke myndighederne i den

stat, hvor en udenlandsk afgørelse søges anerkendt, mulighed for at efterprøve afgø-

relsens indhold. Det er således indbygget i samarbejdet, at der kan være tale om at

anerkende en udenlandsk bidragsafgørelse, selvom der er fastsat bidrag i en situati-

on, hvor der i anerkendelseslandet ikke ville være fastsat bidrag, og selvom bidraget

er fastsat væsentligt højere end bidrag fastsættes i anerkendelseslandet.

Efter dansk ret forudsætter fastsættelse af ægtefællebidrag og af børnebidrag ud over

normalbidraget, at der foretages en konkret vurdering af bidragsbetalerens økonomi-

ske forhold. En udenlandsk afgørelse, hvorved et bidrag er fastsat væsentligt højere

end normalt uden vurdering af bidragsbetalerens økonomiske forhold, vil muligvis

kunne nægtes anerkendt i Danmark under henvisning til, at anerkendelse af afgørel-

sen vil stride mod ordre public.

Det kan endvidere ikke udelukkes, at et udenlandsk bidrag kan være fastsat så højt, at

der reelt er tale om forsørgelse af andre, som bidragsbetalerens ikke har pligt til at

forsørge. I så fald falder bidraget uden for rammerne for samarbejdet om underholds-

pligt, hvorfor afgørelsen helt eller delvist ikke kan anerkendes i Danmark.

Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om en udenlandsk

afgørelse kan nægtes anerkendt ud fra bl.a. disse grunde.

5. Konventionssamarbejdet

De enkelte konventioner, som det internationale samarbejde om underholdspligt byg-

ger på, indeholder regler, der udtømmende fastlægger grundene til at nægte at aner-

kende og fuldbyrde en afgørelse om underholdsbidrag fra en anden konventionsstat.

De enkelte stater i samarbejdet kan derfor ikke indføre andre grunde til at nægte at

anerkende en udenlandsk afgørelse.

Disse grunde til at nægte at anerkende afgørelser fra andre stater i samarbejdet er

overordnet set ens i alle konventionerne. De konventioner om underholdsbidrag, som

Danmark har tilsluttet sig, indeholder ikke andre muligheder for at nægte at anerkende

og fuldbyrde udenlandske afgørelser, der indeholder høje bidrag, end beskrevet oven-

for.

Endelig følger det af de enkelte konventioner, hvilke stater en stat, der tiltræder kon-

ventionen, skal eller kan samarbejde med. Det er ikke muligt at tage forbehold herfor.

6. Danske myndigheders behandling af en anmodning om anerkendelse og

fuldbyrdelse af en udenlandsk afgørelse i Danmark

Ved en anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en udenlandsk afgørelse i

Danmark træffer Statsforvaltningen afgørelse om, hvorvidt den udenlandske afgørelse

opfylder betingelserne for anerkendelse efter den pågældende konvention, eller om

afgørelsen skal nægtes anerkendt.

Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen, hvis afgørelse kan

indbringes for domstolene efter grundlovens § 63.

Det er SKAT, der fuldbyrder (inddriver) den udenlandske afgørelse. Fuldbyrdelsen

foregår på samme måde som fuldbyrdelsen af danske bidragsafgørelser og således

ved lønindeholdelse, udlæg i bidragsbetalerens formue og modregning. Ved inddrivel-

sen tages der hensyn til bidragsbetalerens økonomiske og personlige forhold, således

at bidragsbetaleren overlades det nødvendige til sit eget og sin familiens underhold.