Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 7 Bilag 7
Offentligt
1690434_0001.png
Fra:
Soeren Aagesen <[email protected]>
Dato:
20. november 2016 kl. 07.15.41 CET
Til:
Pernille Bendixen <[email protected]>
Emne: Vedr.:⁨ L7 - om informationsudveksling mellem lande og eksempler fra USA.⁨
Kære Pernille
Jeg har lavet nogle supplerende regneeksempler på reglerne i Californien, så man kan se, hvordan
tallene påvirkes af indkomstniveau hhv. antallet af børn, der skal betales til. Som i eksempel 1
nedenfor har jeg forudsat at barnet/børnene er hos den amerikanske forælder på fuld tid.
For LO-arbejderen og den højtlønnede vil betalingen til ét barn udgøre 25 pct. af indkomsten efter
skat. Ved betaling til to barn vil den udgøre 40 pct. af indkomsten efter skat. For en meget
højtlønnet vil andelene være en smule mindre, Det skyldes, at der beregnes en lavere procentdel af
den del af den disponible indkomst, der overstiger 6.666 dollars = 46.662 kr. om måneden efter
skat.
Ved betaling til ét barn.
LO-arbejderen skal betale ca. 4.700 kr. om måneden. Det er en merbetaling på ca. 3.400 kr. om
måneden ift. børnebidrag efter danske regler.
For den højtlønnede, der har det dobbelte efter skat af LO-arbejderen, skal betale 9.400 kr. om
måneden. Det er en merbetaling på næsten. 5.800 kr. om måneden ift. efter danske regler..
For den meget højtlønnede, der tjener det firdobbelte efter skat af LO-arbejderen, vil børnebidraget
blive på ca. 14.600 kr. bliver merbetalingen på ca. 8.700 kr.
Ved betaling til to børn:
LO-arbejderen skal i så fald betale 7.500 kr. om måneden. Det er en merbetaling på ca. 4.900 kr.
sammenlignet med efter danske regler.
Den højtlønnede skal betale 15.000 kr. om måneden. Det er en merbetaling på ca. 7.700 kr. om
måneden sammenlignet med de danske regler.
Den meget højtlønnede skal betale 23.400 kr. om måneden. Det er en merbetaling på ca. 11.600 -
13.800 kr. om måneden sammenlignet med de danske regler. (angivet interval, da personen efter
danske regler vil ligge omkring grænsen for normalbidraget tillagt 300 hhv. 400 procent).
Du må meget gerne videresende dette og nedenstående mail til udvalget.
mvh. Søren
Den 19. november 2016 kl. 18.49 skrev Soeren Aagesen <[email protected]>:
Kære Pernille
Noget jeg ikke var så tydelig om I min første skrivelse er, at konventionen indebærer et misforhold
ang. informationsudveksling også i forhold til flertallet af andre lande. Det gør den, fordi vi i
Danmark har en næsten komplet og meget systematiseret registrering af oplysninger om indkomst
og alle mulige andre forhold om enkeltpersoner. Det har man ikke i flertallet af andre lande.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 19/11-16 og 20/11-16 fra S. Aagesen
1690434_0002.png
Danmark kan altså give komplette oplysninger til personen i udlandet, som kræver bidrag. Men man
kan ikke forvente at få oplysninger af samme kvalitet fra flertallet af andre lande.
USA har allerede underskrevet 2007-konventionen og USA er derfor med fra og med 1. januar
2017, og Danmark vil således skulle fuldbyrde amerikanske afgørelser med det samme, hvis vi
tiltræder .Børnebidragssatserne i USA er generelt markant højere end Danmark. Eksemplerne
nedenfor viser, at en enlig LO-arbejder kan komme til at betale op mod 3-4 gange så meget som
efter danske regler til ét barn, som bor fuldtids i USA med den anden forælder. Derfor er det også
relevant at undersøge reglerne i USA nærmere, og hvordan de kan ramme danske borgere. Man
skal i den forbindelse være opmærksom på, at hver af delstaterne har selvstændig lovgivning om
børnebidrag. På denne side finder man links til retningslinjer for beregning af børnebidrag i de
enkelte delstater i USA
http://www.ncsl.org/research/human-services/guideline-models-by-state.aspx
Eksempel 1.
Amerikansk forælder bor i Californien med det fælles barn, mens dansk forælder bor i
Danmark og er enlig LO-arbejder .
I Californien beregnes børnebidraget som udgangspunkt på baggrund af begge forældres indkomst.
I tilfælde, hvor bidragsbetaler ikke har børnene hos sig og i øvrigt har den højeste indkomst,
indebærer beregningsformlen, at bidraget kun fastsættes på baggrund af bidragsbetalers indkomst.
Sidstnævnte må antages at være det mest relevante alternativ for den danske forælder.
Der antages nu samme indkomst før hhv. efter skat for bidragsbetaler som i eksempel 1 ovenfor.
Det antages videre, at den danske forælder har den højeste indkomst af de to forældre. Ifølge
sektion 4055 i den californiske familielov, som kan findes via dette link, vil den enlige LO-arbejder
skulle betale 25 procent af indkomsten efter skat i børnebidrag. Det vil svare til 4.704 kr. om
måneden eller omtrentlig normalbidrag med tillæg af 300 procent og dermed mellem 3�½ og 4 gange
så højt som bidraget fastsat efter danske regler. De relevante bestemmelser i den californiske
familielov kan findes via dette link.
http://leginfo.legislature.ca.gov/faces/codes_displayText.xhtml?lawCode=FAM&division=9.&title=
&part=2.&chapter=2.&article=2.
Eksempel 2. Amerikansk forælder bor i Texas med det fælles barn, mens dansk forælder bor i
Danmark og er enlig LO-arbejder
I staten Texas udgør børnebidraget til ét barn 20 procent af indkomsten. I beregningen
af børnebidraget indgår kun bidragsbetalers indkomst, mens bidragsmodtagende forælders indkomst
ikke indgår. Procentsatsen på 20 pct. følger af Section 154.125 i Texas' familielov, som kan findes
via dette link.
Tex. Fam. Code §§ 154.001 et seq.
Antager vi, at der er tale om en dansk LO-arbejder med en indkomst på 341.656 kroner årligt, som
betaler en gns. skat på 33,9 pct., da vil denne person have en årsindkomst efter skat på 225.835 kr.
Disse antagelser følger Skatteministeriets familietypeeksempler.
http://www.skm.dk/skattetal/beregning/familietypeeksempler/familietypeberegninger-
hovedresultater-i-oversigtsform-1994-2016
En beregning på denne indkomst efter skat indebærer et børnebidrag på 45.167 kr. årligt. svarende
til knap 3.764 kr. om måneden. Det svarer omtrent til normalbidraget med tillæg af 200 procent.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 19/11-16 og 20/11-16 fra S. Aagesen
I Danmark ville en person med en indkomst på 341.656 kr. før skat typisk skulle betale
normalbidraget. Det texanske bidrag er således ca. tre gange så højt som et bidrag fastsat efter
danske regler.
mvh.
Søren