Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 7 Bilag 5
Offentligt
1689216_0001.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/51
KONVENTION
om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til
familiemedlemmer
(indgået den 23. november 2007)
DE STATER, SOM HAR UNDERTEGNET DENNE KONVENTION,
SOM ØNSKER AT forbedre samarbejdet mellem stater om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for
underholdsbidrag til familiemedlemmer,
SOM ER KLAR OVER behovet for procedurer, der giver resultater, og som er tilgængelige, hurtige, effektive, omkost­
ningseffektive, fleksible og retfærdige,
SOM ØNSKER AT bygge videre på de bedste elementer i de eksisterende Haagerkonventioner og andre internationale
instrumenter, navnlig De Forenede Nationers konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet af 20. juni 1956,
SOM SØGER AT drage fordel af de teknologiske fremskridt og at skabe en smidig ordning, som fortsat kan udvikles i takt
med ændrede behov og yderligere teknologiske fremskridt, der skaber nye muligheder,
SOM ERINDRER OM, at i medfør af artikel 3 og 27 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder af
20. november 1989 gælder det, at:
— barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn
— ethvert barn har ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale
udvikling
— forældrene eller andre med ansvar for barnet har hovedansvaret for efter evne og økonomisk formåen at sikre de
levevilkår, der er nødvendige for barnets udvikling, og
— deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler, herunder indgåelse af internationale aftaler, til at sikre inddri­
velse af underholdsbidrag til barnet fra forældrene eller andre med økonomisk ansvar for barnet, især i tilfælde, hvor
sådanne personer er bosat i en anden stat end barnet,
HAR BESLUTTET AT INDGÅ DENNE KONVENTION OG ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
KAPITEL I
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFITIONER
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Denne konvention finder anvendelse på:
Artikel 1
Formål
Formålet med denne konvention er at sikre en effektiv inter­
national inddrivelse af børnebidrag og andre former for under­
holdsbidrag til familiemedlemmer, navnlig ved
a) underholdspligt, der følger af et forældre-barn forhold over
for en person under 21 år
a) at indføre en omfattende samarbejdsordning mellem
myndighederne i de kontraherende stater
b) anerkendelse og fuldbyrdelse eller fuldbyrdelse af en afgø­
relse om ægtefællebidrag, når anmodningen indgives
sammen med et krav, der falder under anvendelsesområdet
for litra a), og
b) at tilvejebringe mulighed for at indgive anmodning om at få
truffet afgørelse om underholdsbidrag
c) ægtefællebidrag, bortset fra kapitel II og III.
c) at sikre anerkendelse og fuldbyrdelse af bidragsafgørelser, og
d) at stille krav om effektive foranstaltninger til hurtig fuldbyr­
delse af afgørelser om underholdsbidrag.
2.
En kontraherende stat kan i overensstemmelse med
artikel 62 forbeholde sig ret til at begrænse bestemmelserne i
ovennævnte stk. 1, litra a), til personer under 18 år. En kontra­
herende stat, der tager dette forbehold, kan ikke kræve konven­
tionen anvendt på personer med den alder, der er udelukket ved
forbeholdet.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0002.png
L 192/52
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
3.
En kontraherende stat kan i medfør af artikel 63 erklære,
at den vil udvide anvendelsesområdet for hele eller dele af
konventionen til alle former for underholdspligt, som
udspringer af familieforhold, slægtskab, ægteskab eller svoger­
skab, herunder underholdspligt over for sårbare personer.
Sådanne erklæringer giver kun anledning til forpligtelser
mellem to kontraherende stater, i det omfang deres erklæringer
dækker samme underholdspligt og samme dele i konventionen.
4.
Bestemmelserne i denne konvention finder anvendelse på
børn uanset forældrenes civilstand.
Artikel 3
Definitioner
I denne konvention forstås ved:
a) »den bidragsberettigede«: enhver person, der er eller påstås at
være berettiget til underholdsbidrag
b) »den bidragspligtige«: enhver person, der er eller påstås at
være pligtig til at betale underholdsbidrag
c) »retshjælp«: den bistand, der er nødvendig for, at den, der
indgiver anmodningen, kan få kendskab til sine rettigheder
og gøre dem gældende og for at sikre, at anmodninger vil
blive behandlet fuldstændigt og effektivt i den anmodede
stat. Denne bistand kan efter behov omfatte juridisk rådgiv­
ning, bistand med henblik på at indbringe en sag for en
myndighed, juridisk repræsentation samt fritagelse for
sagsomkostninger
d) »skriftlig aftale«: en aftale registreret på et hvilket som helst
medie, hvis oplysninger er tilgængelige med henblik på
senere brug
e) »aftale om underholdsbidrag«: en skriftlig aftale vedrørende
betaling af underholdsbidrag, som:
i) er formelt udarbejdet eller registreret som et officielt
bekræftet dokument af en kompetent myndighed, eller
ii) er bekræftet af, indgået ved, registreret af eller arkiveret
hos en kompetent myndighed,
og som kan gøres til genstand for fornyet behandling eller
ændres af en kompetent myndighed
f) »sårbar person«: en person, der på grund af svækkelse eller
utilstrækkelige åndsevner ikke er i stand til at forsørge sig
selv.
KAPITEL II
ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
mere end én centralmyndighed og angive disses territoriale
eller personlige kompetence. Stater, som har udpeget mere
end én centralmyndighed, angiver den centralmyndighed, som
alle henvendelser kan rettes til med henblik på videresendelse til
den kompetente centralmyndighed i den pågældende stat.
3.
De kontraherende stater underretter Det Permanente
Bureau for Haagerkonferencen om International Privatret
meddelelse om udpegelsen af centrale myndigheden eller -
myndighederne, deres kontaktoplysninger og eventuelt
omfanget af opgaver som omhandlet i stk. 2, på det tidspunkt,
hvor ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet deponeres, eller
på det tidspunkt, hvor, en erklæring afgives i overensstemmelse
med artikel 61. De kontraherende stater meddeler øjeblikkeligt
eventuelle ændringer til Det Permanente Bureau.
Artikel 5
Centralmyndighedernes generelle opgaver
Centralmyndighederne:
a) samarbejder med hinanden og fremmer samarbejdet mellem
de kompetente myndigheder i deres respektive stater for at
opfylde formålet med konventionen
b) søger så vidt muligt at finde løsninger på de problemer, der
kan opstå ved anvendelsen af denne konvention.
Artikel 6
Centralmyndighedernes specifikke opgaver
1.
Centralmyndighederne yder bistand i forbindelse med de i
kapitel III omhandlede anmodninger. De har navnlig til opgave:
a) at sende og modtage sådanne anmodninger
b) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager om sådanne
anmodninger.
2.
I forbindelse med sådanne anmodninger træffer de alle
relevante foranstaltninger til:
a) når omstændighederne kræver det, at yde eller lette ydelsen
af retshjælp
b) at hjælpe med at lokalisere den bidragspligtige eller den
bidragsberettigede
c) at hjælpe med at indhente relevante oplysninger om den
bidragspligtiges eller den bidragsberettigedes indkomst og
om nødvendigt formueforhold, herunder det sted, hvor akti­
verne befinder sig
d) at tilskynde til mindelige løsninger med henblik på at opnå
frivillig betaling af underholdsbidrag, hvor det er hensigts­
mæssigt ved hjælp af mægling, forlig eller tilsvarende
processer
e) at lette den løbende fuldbyrdelse af afgørelser om under­
holdsbidrag, herunder eventuelle restancer
f) at lette inddrivelse og hurtig overførsel af underholdsbidrag
Artikel 4
Udpegelse af centralmyndigheder
1.
En kontraherende stat udpeger en centralmyndighed til at
udføre de opgaver, som denne konvention pålægger en sådan
myndighed.
2.
Forbundsstater, stater med mere end ét retssystem og
stater, der har selvstyrende territoriale enheder, kan udpege
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0003.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/53
g) at lette fremskaffelsen af dokumentation eller andre beviser
h) at yde bistand til at få fastslået slægtskab, hvis dette er
nødvendigt med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag
i) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager med henblik på at
opnå nødvendige foreløbige foranstaltninger af territorial art,
som har til formål at sikre resultatet af en verserende
anmodning om underholdsbidrag
j) at lette forkyndelse af dokumenter.
3.
Centralmyndighedens opgaver efter denne artikel kan, i
det omfang den pågældende stats lov tillader det, udføres af
offentlige organer eller andre organer under tilsyn af denne
stats kompetente myndigheder. De kontraherende stater under­
retter Det Permanente Bureau for Haagerkonferencen om Inter­
national Privatret om udpegelsen af sådanne offentlige organer
eller andre organer samt deres kontaktoplysninger og omfanget
af deres opgaver. De kontraherende stater meddeler øjeblikkeligt
eventuelle ændringer til Det Permanente Bureau.
4.
Intet i denne artikel eller i artikel 7 indebærer, at central­
myndigheden pålægges en forpligtelse til at udøve beføjelser,
der efter den anmodede stats lov kun kan udøves af judicielle
myndigheder.
Artikel 7
Anmodninger om særlige foranstaltninger
1.
En centralmyndighed kan over for en anden centralmyn­
dighed fremsætte en begrundet anmodning om at træffe rele­
vante særlige foranstaltninger i medfør af artikel 6, stk. 2, litra
b), c), g), h), i) og j), når der ikke verserer en anmodning ifølge
artikel 10. Hvis den anmodede centralmyndighed vurderer, at
det er nødvendigt for at bistå en potentiel anmodende part, med
at indgive en anmodning i medfør af artikel 10 eller med at
afgøre, om en sådan anmodning skal indgives, iværksætter den
sådanne passende foranstaltninger.
2.
En centralmyndighed kan også iværksætte særlige foran­
staltninger efter anmodning fra en anden centralmyndighed i
forbindelse med en verserende sag, der vedrører inddrivelse af
underholdsbidrag i den anmodende stat, når sagen har et inter­
nationalt element.
Artikel 8
Centralmyndighedens omkostninger
1.
Hver centralmyndighed afholder sine egne omkostninger i
forbindelse med anvendelsen af denne konvention.
2.
Centralmyndighederne kan ikke pålægge den, der indgiver
en anmodning, en afgift for deres tjenester efter denne konven­
tion, dog bortset fra ekstraordinære omkostninger som følge af
en anmodning om en særlig foranstaltning i medfør af artikel 7.
3.
Den anmodede centralmyndighed kan ikke inddrive de
ekstraordinære omkostninger, der er omhandlet i stk. 2, uden
at den, der indgiver anmodningen, har givet forudgående
samtykke til ydelsen af disse tjenester til den pågældende pris.
KAPITEL III
ANMODNINGER VIA CENTRALMYNDIGHEDERNENE
Artikel 9
Anmodninger via centralmyndighederne
En anmodning efter dette kapitel indgives via den centralmyn­
dighed i den kontraherende stat, på hvis område den, der
indgiver anmodningen, har sit opholdssted, til centralmyndig­
heden i den anmodede stat. Med henblik på denne bestemmelse
udelukker opholdssted simpel tilstedeværelse.
Artikel 10
Kategorier af anmodninger
1.
En bidragsberettiget, som søger at inddrive underholds­
bidrag efter denne konvention, har mulighed for at indgive
følgende kategorier af anmodninger i en anmodende stat med
henblik på:
a) anerkendelse eller anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgø­
relse
b) fuldbyrdelse af en afgørelse, der er truffet eller anerkendt i
den anmodede stat
c) at få truffet en afgørelse i den anmodede stat, hvis der ikke
findes en sådan, herunder om nødvendigt om fastlæggelse af
slægtskab
d) at få truffet en afgørelse i den anmodede stat, hvis anerken­
delse og fuldbyrdelse af en afgørelse ikke er mulig eller
afvises på grund af manglende grundlag for anerkendelse
og fuldbyrdelse ifølge artikel 20 eller af de grunde, der er
nævnt i artikel 22, litra b) eller e)
e) ændring af en afgørelse, der er truffet i den anmodede stat
f) ændring af en afgørelse, der er truffet i en anden stat end
den anmodede stat.
2.
En bidragspligtig, mod hvem der findes en afgørelse om
underholdspligt, har mulighed for at indgive anmodning om
følgende:
a) anerkendelse af en afgørelse eller en tilsvarende procedure,
der fører til suspension eller begrænsning af fuldbyrdelsen af
en tidligere afgørelse i den anmodede stat
b) ændring af en afgørelse, der er truffet i den anmodede stat
c) ændring af en afgørelse, der er truffet i en anden stat end
den anmodede stat.
3.
Medmindre andet er fastsat i denne konvention, afgøres de
anmodninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, efter loven i den
anmodede stat, og de anmodninger, der er omhandlet i stk. 1,
litra c) til litra f), og stk. 2, litra b) og litra c), i overensstem­
melse med kompetencereglerne i den anmodede stat.
Artikel 11
Indholdet af anmodninger
1.
Alle anmodninger i medfør af artikel 10 skal mindst
omfatte:
a) en redegørelse for arten af anmodningen eller anmodnin­
gerne
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0004.png
L 192/54
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
b) navn og kontaktoplysninger, herunder adresse samt fødsels­
dato for den, der indgiver anmodningen
c) sagsøgtes navn samt, hvis der er kendskab hertil, adresse og
fødselsdato
d) navn og fødselsdato på enhver person, for hvem der
anmodes om underholdsbidrag
e) begrundelsen for anmodningen
f) ved en anmodning fra en bidragsberettiget oplysninger om,
hvortil underholdsbidraget skal sendes eller overføres elek­
tronisk
g) bortset fra anmodninger efter artikel 10, stk. 1, litra a), og
stk. 2, litra a), alle oplysninger eller dokumenter, som den
anmodede stat har angivet i overensstemmelse med
artikel 63
h) navn og kontaktoplysninger på den person eller enhed under
den centralmyndighed i den anmodende stat, der er ansvarlig
for behandlingen af anmodningen.
2.
Hvor det er relevant, og i det omfang der er kendskab
hertil, skal anmodningen desuden navnlig omfatte:
a) den bidragsberettigedes økonomiske situation
b) den bidragspligtiges økonomiske situation, herunder navn og
adresse på den bidragspligtiges arbejdsgiver samt arten af den
bidragspligtiges aktiver og det sted, hvor de befinder sig
c) eventuelle andre oplysninger, der kan bidrage til at lokalisere
sagsøgte.
3.
Anmodningen ledsages af eventuelle nødvendige supple­
rende oplysninger eller dokumentation, herunder dokumenta­
tion vedrørende ret til retshjælp for den, der indgiver anmod­
ningen. Anmodninger efter artikel 10, stk. 1, litra a), og stk. 2,
litra a), skal kun ledsages af de dokumenter, der er nævnt i
artikel 25.
4.
En anmodning efter artikel 10 kan indgives i den udform­
ning, som Haagerkonferencen om International Privatret har
anbefalet og offentliggjort.
Artikel 12
Fremsendelse, modtagelse og behandling af anmodninger
og sager via centralmyndighederne
1.
Centralmyndigheden i den anmodende stat bistår den, der
indgiver anmodningen, med at sikre, at anmodningen ledsages
af alle de oplysninger og dokumenter, der vides at være nødven­
dige for behandlingen af anmodningen.
2.
Når centralmyndigheden i den anmodende stat har fast­
slået, at anmodningen opfylder kravene i denne konvention,
fremsender den anmodningen til centralmyndigheden i den
anmodede stat på vegne af den, der indgiver anmodningen,
og med dennes samtykke. Anmodningen skal ledsages af frem­
sendelsesformularen i bilag 1. Centralmyndigheden i den anmo­
dende stat fremlægger efter anmodning fra centralmyndigheden
i den anmodede stat en fuldstændig kopi bekræftet af den
kompetente myndighed i afgørelsesstaten af de dokumenter,
der er nævnt i artikel 16, stk. 3, artikel 25, stk. 1, litra a), b)
og d), og stk. 3, litra b), samt artikel 30, stk. 3.
3.
Senest seks uger efter datoen for modtagelsen af anmod­
ningen bekræfter den anmodede centralmyndighed modtagelsen
under anvendelse af formularen i bilag 2, den underretter
centralmyndigheden i den anmodende stat om, hvilke indle­
dende skridt der er eller vil blive taget for at behandle anmod­
ningen, og den kan anmode om eventuelle yderligere nødven­
dige dokumenter og oplysninger. Inden for samme periode på
seks uger meddeler den anmodede centralmyndighed den
anmodende centralmyndighed navn og kontaktoplysninger på
den person eller enhed, der er ansvarlig for at besvare fore­
spørgsler om forløbet af behandlingen af anmodningen.
4.
Senest tre måneder efter datoen for bekræftelsen af modta­
gelsen underretter den anmodede centralmyndighed den anmo­
dende centralmyndighed om status for behandlingen af anmod­
ningen.
5.
Den anmodende og den anmodede centralmyndighed
holder hinanden underrettet om:
a) den person eller enhed, der er ansvarlig for behandlingen af
en bestemt sag
b) sagens forløb
og svarer rettidigt på forespørgsler.
6.
Centralmyndighederne behandler sagerne så hurtigt, som
en korrekt sagsbehandling tillader.
7.
Centralmyndighederne anvender indbyrdes de hurtigste og
mest effektive kommunikationsmidler, de har til rådighed.
8.
En anmodet centralmyndighed kan kun afslå at behandle
en anmodning, hvis det er åbenbart, at kravene i denne konven­
tion ikke er opfyldt. I så fald underretter denne centralmyn­
dighed straks den anmodende centralmyndighed om grundene
til afslaget.
9.
Den anmodede centralmyndighed kan ikke afvise en
anmodning alene med den begrundelse, at der er behov for
supplerende dokumenter eller oplysninger. Den anmodede
centralmyndighed kan dog bede den anmodende centralmyn­
dighed om at fremsende disse supplerende dokumenter eller
oplysninger. Hvis den anmodende centralmyndighed ikke efter­
kommer dette inden for tre måneder eller en længere periode
som angivet af den anmodede centralmyndighed, kan den
anmodede centralmyndighed beslutte, at den ikke længere vil
behandle anmodningen. I det tilfælde underrettes den anmo­
dende centralmyndighed om denne beslutning.
Artikel 13
Kommunikationsmidler
Anmodninger, der indgives via de kontraherende staters central­
myndigheder i overensstemmelse med dette kapitel, og doku­
menter eller oplysninger, der er knyttet dertil, eller som er
fremlagt af en centralmyndighed, kan ikke anfægtes af sagsøgte
alene med henvisning til det kommunikationsmiddel, der er
anvendt mellem de pågældende centralmyndigheder.
Artikel 14
Faktisk adgang til procedurer
1.
Den anmodede stat giver de, der indgiver anmodninger
faktisk adgang til procedurer, herunder fuldbyrdelses- og appel­
procedurer, der følger af anmodninger i henhold til dette
kapitel.
2.
For at sikre en sådan faktisk adgang yder den anmodede
stat gratis retshjælp i overensstemmelse med artikel 14-17,
medmindre stk. 3 finder anvendelse.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0005.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/55
3.
Den anmodede stat er ikke forpligtet til at yde gratis rets­
hjælp, hvis og i det omfang procedurerne i den pågældende stat
gør det muligt for den, der har fremsat anmodningen at føre
sagen, uden at der er behov for en sådan bistand, og central­
myndigheden gratis stiller de tjenester, der er nødvendige hertil,
til rådighed.
4.
Retten til gratis retshjælp må ikke være mindre omfat­
tende end den ret, der gælder i tilsvarende nationale sager.
5.
Der kræves ikke sikkerhedsstillelse eller depositum af
nogen art for betaling af sagsomkostninger i procedurer i
henhold til denne konvention.
Artikel 15
Gratis retshjælp til anmodninger om underholdsbidrag til
børn
1.
Den anmodede stat yder gratis retshjælp i forbindelse med
alle anmodninger, der indgives af en bidragsberettiget i medfør
af dette kapitel vedrørende forældres underholdspligt over for
en person under 21 år.
2.
Uanset stk. 1 kan den anmodede stat i forbindelse med
andre anmodninger end dem, der er omhandlet i artikel 10, stk.
1, litra a) og b), og sager, der er omfattet af artikel 20, stk. 4,
afslå gratis retshjælp, hvis den finder, at anmodningen eller en
eventuel appel på baggrund af sagens realiteter er åbenlyst
ubegrundet.
Artikel 16
Erklæring om tilladelse til at anvende en behovsvurdering
på grundlag af barnets midler
1.
Uanset artikel 15, stk. 1, kan en stat i medfør af artikel 63
erklære, at den vil yde gratis retshjælp til anmodninger, der ikke
henhører under artikel 10, stk. 1, litra a) og b), og de tilfælde,
der er omfattet af artikel 20, stk. 4, forudsat at der foretages en
vurdering af barnets midler.
2.
Når der afgives en sådan erklæring, underretter den pågæl­
dende stat Det Permanente Bureau for Haagerkonferencen om
International Privatret om, hvordan vurderingen af barnets
midler vil blive foretaget, herunder hvilke økonomiske kriterier
der skal opfyldes.
3.
En anmodning efter stk. 1, der rettes til en stat, der har
afgivet en erklæring som nævnt i samme stykke, skal indeholde
en formel attest fra den, der indgiver anmodningen, om, at
barnets midler opfylder kriterierne i stk. 2. Den anmodede
stat kan kun kræve yderligere beviser for barnets midler, hvis
den har begrundet mistanke om, at de fremlagte oplysninger er
ukorrekte.
4.
Hvis den mest favorable lovhjemlede retshjælp i den
anmodede stat med hensyn til anmodninger ifølge dette
kapitel vedrørende en forælders underholdspligt over for et
barn er mere favorabel end den retshjælp, der er nævnt i stk.
1-3, ydes den mest favorable retshjælp.
Artikel 17
Anmodninger, der ikke er omfattet af artikel 15 og 16
For alle anmodninger i henhold til denne konvention, bortset
fra anmodninger efter artikel 15 og 16, gælder følgende:
a) retten til gratis retshjælp kan underkastes en vurdering af de
økonomiske midler og en vurdering af sagens realitet
b) en part, som i afgørelsesstaten er indrømmet gratis retshjælp,
skal i forbindelse med en eventuel anerkendelses- eller fuld­
byrdelsesprocedure mindst have ret til gratis retshjælp i
samme omfang som lovhjemlet i den anmodede stat under
de samme omstændigheder.
KAPITEL IV
RESTRIKTIONER FOR INDBRINGELSE AF SAGER
Artikel 18
Begrænsning af sagsanlæg
1.
Når en afgørelse er truffet i en kontraherende stat, hvor
den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, kan den
bidragspligtige ikke anlægge sag med henblik på en ny eller
ændret afgørelse i en anden kontraherende stat, så længe den
bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted i den stat,
hvor afgørelsen er truffet.
2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse:
a) hvis parterne skriftligt har aftalt, at anden kontraherende stat
har kompetence, dog ikke i tvister vedrørende underholds­
pligt for børn
b) hvis den bidragsberettigede anerkender denne anden stats
kompetence enten udtrykkeligt eller ved, ved først givne
lejlighed, at tage stilling til sagens realiteter uden at bestride
kompetencen
c) hvis den kompetente myndighed i afgørelsesstaten ikke kan
eller nægter at erklære sig kompetent til at ændre afgørelsen
eller træffe en ny afgørelse, eller
d) hvis den afgørelse, der er truffet i afgørelsesstaten, ikke kan
anerkendes eller erklæres for eksigibel i den kontraherende
stat, hvor der påtænkes anlagt sag med henblik på at få
truffet en ny eller ændret afgørelse.
KAPITEL V
ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE
Artikel 19
Kapitlets anvendelsesområde
1.
Dette kapitel finder anvendelse på afgørelser truffet af en
judiciel eller en administrativ myndighed vedrørende under­
holdspligt. Begrebet »afgørelse« omfatter også et forlig eller en
aftale indgået for eller godkendt af en sådan myndighed. En
afgørelse kan omfatte automatisk tilpasning ved indeksering,
krav om betaling af restancer og om betaling af underholds­
bidrag eller renter med tilbagevirkende kraft, samt fastsættelse af
sagsomkostninger og udgifter.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0006.png
L 192/56
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
2.
Hvis en afgørelse ikke udelukkende vedrører underholds­
pligt, begrænses virkningen af dette kapitel til de dele af afgø­
relsen, der vedrører underholdspligt.
3.
Med henblik på stk. 1 forstås ved »administrativ
myndighed« et offentligt organ, hvis afgørelser ifølge den pågæl­
dende stats lovgivning:
a) kan gøres til genstand for appel eller fornyet prøvelse ved en
judiciel myndighed, og
b) har samme retskraft og -virkning som en afgørelse truffet af
en judiciel myndighed i samme sag.
4.
Dette kapitel finder også anvendelse på aftaler om under­
holdsbidrag i medfør af artikel 30.
5.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på en
anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse, der indgives
direkte til en kompetent myndighed i den anmodede stat, jf.
artikel 37.
Artikel 20
Grundlag for anerkendelses- og fuldbyrdelse
1.
En afgørelse, som træffes i en kontraherende stat (»afgø­
relsesstaten«), skal anerkendes og fuldbyrdes i andre kontra­
herende stater, hvis:
a) sagsøgte havde sit sædvanlige opholdssted i afgørelsesstaten,
da sagen blev anlagt
b) sagsøgte har anerkendt kompetence enten udtrykkeligt eller
ved at tage stilling til sagens realiteter uden at bestride
kompetencen ved først givne lejlighed
c) den bidragsberettigede havde sit sædvanlige opholdssted i
afgørelsesstaten, da sagen blev anlagt
d) det barn, der er tilkendt underholdsbidrag, havde sit sædvan­
lige opholdssted i afgørelsesstaten, da sagen blev anlagt,
forudsat at sagsøgte har boet sammen med barnet i denne
stat eller har haft bopæl i denne stat og sørget for barnets
underhold der
e) parterne har indgået en skriftlig aftale om kompetence, dog
ikke i tvister vedrørende underholdspligt over for børn, eller
f) afgørelsen er truffet af en myndighed, der udøver kompe­
tence i en sag om retlig status eller forældreansvar,
medmindre denne kompetence alene støttes på en af
parternes nationalitet.
2.
En kontraherende stat kan tage forbehold vedrørende stk.
1, litra c), e) eller f), jf. artikel 62.
3.
En kontraherende stat, der tager forbehold ifølge stk. 2,
skal anerkende og fuldbyrde en afgørelse, hvis statens lovgiv­
ning under lignende forhold giver eller ville have givet dens
myndigheder kompetence til at træffe en sådan afgørelse.
4.
En kontraherende stat skal, hvis anerkendelse af en afgø­
relse ikke er mulig på grund af et forbehold ifølge stk. 2, og
hvis den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted i denne
stat, træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at
træffe en afgørelse til gavn for den bidragsberettigede. Oven­
stående sætning finder ikke anvendelse på direkte anmodninger
om anerkendelse og fuldbyrdelse ifølge artikel 19, stk. 5, eller
krav om underhold som nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b).
5.
En afgørelse til fordel for et barn under 18 år, der ikke
kan anerkendes udelukkende på grund af et forbehold vedrø­
rende stk. 1, litra c), e) eller f), skal give barnet ret til underhold
i den anmodede stat.
6.
En afgørelse anerkendes kun, hvis den har retskraft i afgø­
relsesstaten, og den fuldbyrdes kun, hvis den er eksigibel i
afgørelsesstaten.
Artikel 21
Udskillelse og delvis anerkendelse og fuldbyrdelse
1.
Hvis den anmodede stat ikke kan anerkende eller fuld­
byrde hele afgørelsen, skal den anerkende eller fuldbyrde de
dele af afgørelsen, der kan anerkendes eller fuldbyrdes.
2.
Der kan altid anmodes om delvis anerkendelse eller fuld­
byrdelse af en afgørelse.
Artikel 22
Grunde til nægtelse af anerkendelse og fuldbyrdelse
Anerkendelse og fuldbyrdelse kan nægtes, hvis:
a) anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen ville være åben­
bart uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (»ordre
public«) i den anmodede stat
b) afgørelsen er opnået ved processuelt bedrageri
c) der verserer en sag mellem de samme parter i en tvist om
samme genstand og på samme grundlag ved en myndighed i
den anmodede stat, og denne sag blev indledt først
d) afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der er truffet enten
i den anmodede stat eller i en anden stat mellem de samme
parter i en tvist om samme genstand og på samme grundlag,
og sidstnævnte afgørelse opfylder betingelserne anerkendelse
og fuldbyrdelse i den anmodede stat
e) i en sag, hvor sagsøgte hverken har givet møde eller været
repræsenteret under sagen i afgørelsesstaten:
i) når lovgivningen i afgørelsesstaten foreskriver, at sagsøgte
skal underrettes om sagen, og denne ikke er blevet behø­
rigt underrettet og ikke har haft mulighed for at udtale
sig, eller
ii) når loven i afgørelsesstaten ikke foreskriver, at sagsøgte
skal underrettes om sagen, og denne ikke er blevet behø­
rigt underrettet om afgørelsen og ikke har haft mulighed
for at gøre indsigelse mod eller appellere afgørelsen
under henvisning til faktiske eller retlige forhold, eller
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0007.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/57
f) afgørelsen er truffet i modstrid med artikel 18.
Artikel 23
Procedure for en anmodning om anerkendelse og
fuldbyrdelse
1.
Med forbehold af bestemmelserne i denne konvention
reguleres procedurerne for anerkendelse og fuldbyrdelse af
loven i den anmodede stat.
2.
Når en anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en
afgørelse indgives via centralmyndighederne i overensstemmelse
med kapitel III, skal centralmyndigheden straks:
a) videresende anmodningen til den kompetente myndighed,
som uden ophør erklærer afgørelsen for eksigibel eller regi­
strerer afgørelsen til fuldbyrdelse, eller
b) selv træffer sådanne foranstaltninger, hvis myndigheden har
kompetence hertil.
3.
Hvis anmodningen indgives direkte til en kompetent
myndighed i den anmodede stat i overensstemmelse med
artikel 19, stk. 5, erklærer denne myndighed uden ophør afgø­
relsen for eksigibel eller registrerer afgørelsen til fuldbyrdelse.
4.
En erklæring eller registrering kan kun afvises af de
grunde, der er nævnt i artikel 22, litra a). På dette tidspunkt
kan hverken den, der indgiver anmodningen, eller sagsøgte gøre
indsigelser.
5.
Den, der indgiver anmodningen, og sagsøgte skal straks
underrettes om en erklæring eller registrering i medfør af stk. 2
og 3, eller en nægtelse i medfør af stk. 4, og har mulighed for
fremsætte indsigelser mod eller appellere afgørelsen under
henvisning til faktiske eller retlige forhold.
6.
En indsigelse eller appel skal fremsættes inden 30 dage
efter underretning ifølge stk. 5. Hvis den anfægtende part ikke
har bopæl i den kontraherende stat, hvor erklæringen eller regi­
streringen er foretaget eller nægtet, skal indsigelse eller appel
fremsættes inden 60 dage efter underretning.
7.
En indsigelse eller appel kan udelukkende baseres på
følgende:
a) de grunde til at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse, der er
nævnt i artikel 22
b) grundlaget for anerkendelse og fuldbyrdelse ifølge artikel 20
c) ægtheden eller integriteten af dokumenter, der er fremsendt i
medfør af artikel 25, stk. 1, litra a), b) eller d), eller stk. 3,
litra b).
8.
Sagsøgtes indsigelse eller appel kan også baseres på indfri­
else af gælden, i det omfang anerkendelse og fuldbyrdelse
vedrører allerede forfaldne betalinger.
9.
Den, der indgiver anmodningen, og sagsøgte underrettes
straks om den afgørelse, der træffes som følge af indsigelsen
eller appellen.
10.
Hvis lovgivningen i den anmodede stat giver yderligere
mulighed for appel, må det ikke føre til, at fuldbyrdelsen af
afgørelsen udsættes, medmindre der foreligger særlige omstæn­
digheder.
11.
Når der skal træffes afgørelser om anerkendelse og fuld­
byrdelse, herunder afgørelser vedrørende en appel, skal den
kompetente myndighed handle hurtigt.
Artikel 24
Alternativ procedure for en anmodning om anerkendelse
og fuldbyrdelse
1.
Uanset artikel 23, stk. 2-11, kan en stat i overensstem­
melse med artikel 63 erklære, at den vil anvende proceduren for
anerkendelse og håndhævelse som fastsat i denne artikel.
2.
Når en anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en
afgørelse indgives via centralmyndighederne i overensstemmelse
med kapitel III, skal den anmodede centralmyndighed straks:
a) videresende anmodningen til den kompetente myndighed,
som træffer afgørelse om anmodningen om anerkendelse
og fuldbyrdelse, eller
b) selv træffe en sådan afgørelse, hvis myndigheden har kompe­
tence hertil.
3.
Den kompetente myndighed træffer afgørelse om anerken­
delse og fuldbyrdelse, når sagsøgte uden ophør er blevet behø­
rigt underrettet om sagen, og begge parter har haft en rimelig
mulighed for at udtale sig.
4.
Den kompetente myndighed kan på eget initiativ tage de
grunde til nægtelse af anerkendelse og fuldbyrdelse, der er
nævnt i artikel 22, litra a), c) og d), op til fornyet vurdering.
Den kan revurdere de grunde, der er nævnt i artikel 20, 22 og
23, stk. 7, litra c), hvis sagsøgte har gjort disse gældende, eller
hvis der opstår tvivl om disse grunde som følge af dokumenter
fremlagt i overensstemmelse med artikel 25.
5.
Nægtelse af anerkendelse og fuldbyrdelse kan også
begrundes med indfrielse af gælden, i det omfang anerkendelse
og fuldbyrdelse vedrører allerede forfaldne betalinger.
6.
Hvis lovgivningen i den anmodede stat giver mulighed for
appel, må det ikke føre til, at fuldbyrdelsen af afgørelsen
udsættes, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
7.
Når der skal træffes afgørelser om anerkendelse og fuld­
byrdelse, herunder afgørelser vedrørende en appel, skal den
kompetente myndighed handle hurtigt.
Artikel 25
Dokumenter
1.
En anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse efter
artikel 23 eller artikel 24 skal ledsages af følgende:
a) afgørelsens fulde tekst
b) et dokument, der angiver, at afgørelsen er eksigibel i afgø­
relsesstaten, og hvis der er tale om en afgørelse truffet af en
administrativ myndighed, et dokument, der angiver, at
kravene i artikel 19, stk. 3, er opfyldt, medmindre den
pågældende stat i overensstemmelse med artikel 57 har
præciseret, at afgørelser fra statens administrative myndig­
heder altid opfylder disse krav
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0008.png
L 192/58
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
c) hvis sagsøgte hverken har givet møde eller været repræsen­
teret under retssagen i afgørelsesstaten, et dokument eller
flere dokumenter, der alt efter omstændighederne dokumen­
terer, at sagsøgte er blevet behørigt underrettet om retssagen
og har haft mulighed for at udtale sig, eller at sagsøgte er
blevet behørigt underrettet om afgørelsen og har haft
mulighed for at gøre indsigelse eller påklage afgørelsen
under henvisning til faktiske eller retlige forhold
d) hvor nødvendigt et dokument med angivelse af restancer og
datoen for opgørelsen heraf
e) hvor nødvendigt et dokument med oplysninger, der skal
bruges til at foretage de nødvendige beregninger, hvis afgø­
relsen foreskriver automatisk indeksering
f) hvor nødvendigt et dokument, der angiver, i hvilket omfang
den, der indgiver anmodningen, har fået gratis retshjælp i
afgørelsesstaten.
2.
Efter en indsigelse eller appel i medfør af artikel 23, stk. 7,
litra c), eller efter anmodning fra den kompetente myndighed i
den anmodede stat fremlægges der straks en fuldstændig kopi af
det omhandlede dokument bekræftet af den kompetente
myndighed i afgørelsesstaten:
a) af centralmyndigheden i den anmodende stat, hvis anmod­
ningen er indgivet i overensstemmelse med kapitel III
b) af den, der indgiver anmodningen, hvis anmodningen er
indgivet direkte til en kompetent myndighed i den anmo­
dede stat.
3.
En kontraherende stat kan i overensstemmelse med
artikel 57 præcisere:
a) at anmodningen skal ledsages af en fuldstændig kopi af
afgørelsen bekræftet af den kompetente myndighed i afgø­
relsesstaten
b) omstændigheder, under hvilke den i stedet for afgørelsens
fulde tekst vil acceptere en sammenfatning eller et uddrag
af afgørelsen udarbejdet af den kompetente myndighed i
afgørelsesstaten i den udformning, som Haagerkonferencen
om International Privatret har anbefalet og offentliggjort,
eller
c) at den ikke kræver et dokument, der erklærer, at kravene i
artikel 19, stk. 3, er opfyldt.
Artikel 26
Procedure for en anmodning om anerkendelse
Dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på en anmodning om
anerkendelse af en afgørelse, bortset fra at kravet om eksigi­
bilitet erstattes af kravet om, at afgørelsen har retskraft i afgø­
relsesstaten.
Artikel 27
Fastlæggelse af de faktiske omstændigheder
De kompetente myndigheder i den anmodede stat er bundet af
de faktiske omstændigheder, hvorpå myndigheden i afgørelses­
staten støttede sin kompetence.
Artikel 28
Ingen prøvelse med hensyn til sagens realitet
De kompetente myndigheder i den anmodede stat må ikke
foretage prøvelse af sagens realitet.
Artikel 29
Intet krav om fysisk tilstedeværelse for barnet eller den,
der indgiver anmodningen
Fysisk tilstedeværelse for barnet eller den, der indgiver anmod­
ningen, er ikke påkrævet i sager, der indledes i den anmodede
stat i henhold til dette kapitel.
Artikel 30
Aftaler om underholdsbidrag
1.
En aftale om underholdsbidrag indgået i en kontraherende
stat skal kunne anerkendes og fuldbyrdes som en afgørelse i
henhold til dette kapitel, forudsat at den er eksigibel som en
afgørelse i afgørelsesstaten.
2.
Med henblik på artikel 10, stk. 1, litra a) og b), og stk. 2,
litra a), omfatter begrebet »afgørelse« en aftale om underholds­
bidrag.
3.
En anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse skal
ledsages af følgende:
a) den fulde tekst af aftalen om underholdsbidrag, og
b) et dokument, der fastslår, at den pågældende aftale om
underholdsbidrag er eksigibel som en afgørelse i afgørelses­
staten.
4.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af en aftale om underholds­
bidrag kan nægtes, hvis:
a) anerkendelse og fuldbyrdelse er åbenbart uforenelig med de
grundlæggende retsprincipper i den anmodede stat
b) aftalen om underholdsbidrag er opnået ved svig eller
forfalskning
c) aftalen om underholdsbidrag er uforenelig med en afgørelse,
der er truffet enten i den anmodede stat eller i en anden stat
mellem de samme parter i en tvist om samme genstand og
på samme grundlag, og sidstnævnte afgørelse opfylder betin­
gelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse i den anmodede
stat.
5.
Bestemmelserne i dette kapitel finder med undtagelse af
artikel 20, 22, 23, stk. 7, og artikel 25, stk. 1 og 3, alt andet
lige anvendelse på anerkendelse og fuldbyrdelse af en aftale om
underholdsbidrag, dog således at:
a) en erklæring eller registrering i overensstemmelse med
artikel 23, stk. 2 og 3, kun kan afvises af de grunde, der
er nævnt i stk. 4, litra a)
b) en indsigelse eller appel som nævnt i artikel 23, stk. 6,
udelukkende kan baseres på følgende:
i) de grunde til nægtelse af anerkendelse og fuldbyrdelse,
der er nævnt i stk. 4
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0009.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/59
ii) ægtheden eller integriteten af dokumenter, der frem­
lægges i medfør af stk. 3
c) hvad angår proceduren efter artikel 24, stk. 4, kan den
kompetente myndighed på eget initiativ tage den grund til
nægtelse af anerkendelse og fuldbyrdelse, der er nævnt i stk.
4, litra a), i denne artikel, op til fornyet behandling. Den kan
revurdere de grunde, der er nævnt i stk. 4 i denne artikel,
samt ægtheden eller integriteten af dokumenter fremlagt i
overensstemmelse med stk. 3, hvis sagsøgte har gjort disse
gældende, eller hvis der opstår tvivl om de påberåbte grunde
som følge af disse dokumenter.
6.
En sag om anerkendelse og fuldbyrdelse af en aftale om
underholdsbidrag udsættes, hvis en indsigelse vedrørende aftalen
behandles af en kompetent myndighed i en kontraherende stat.
7.
En stat kan i overensstemmelse med artikel 63 erklære, at
anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdelse af en aftale om
underholdsbidrag udelukkende kan indgives via centralmyndig­
hederne.
8.
En kontraherende stat kan i overensstemmelse med
artikel 62 forbeholde sig ret til ikke at anerkende og fuldbyrde
en aftale om underholdsbidrag.
Artikel 31
Afgørelser, der kommer i stand som en kombination af
foreløbige og stadfæstende foranstaltninger
Når en afgørelse kommer i stand som en kombination af en
foreløbig foranstaltning truffet i en stat og en foranstaltning
truffet af en myndighed i en anden stat, der stadfæster den
foreløbige foranstaltning (»den stadfæstende stat«):
a) vil begge stater med henblik på dette kapitel blive anset for
at være afgørelsesstat
b) vil kravene i artikel 22, litra e), blive anset for opfyldt, hvis
sagsøgte har fået behørigt kendskab til procedurerne i den
stadfæstende stat og mulighed for at gøre indsigelse mod
stadfæstelse af den foreløbige foranstaltning
c) vil kravet i artikel 20, stk. 6, om at en afgørelse skal være
eksigibel i afgørelsesstaten, blive anset for at være opfyldt,
hvis afgørelsen er eksigibel i den stadfæstende stat, og
d) vil artikel 18 ikke være til hinder for, at der indledes sager
om ændring af afgørelsen i de pågældende stater.
KAPITEL VI
FULDBYRDELSE I DEN ANMODEDE STAT
4.
Hvad angår varigheden af underholdspligten, finder de
regler, der gælder i afgørelsesstaten, anvendelse.
5.
En eventuel forældelsesfrist for fuldbyrdelse af restancer
fastsættes enten efter loven i afgørelsesstaten eller loven i den
anmodede stat, afhængig af hvilken lov der foreskriver den
længste forældelsesfrist.
Artikel 33
Ikke-diskrimination
For sager, der er omfattet af denne konvention, tilbyder den
anmodede stat fuldbyrdelsesmetoder, der mindst svarer til de
metoder, der gælder for nationale sager.
Artikel 34
Fuldbyrdelsesforanstaltninger
1.
De kontraherende stater sørger for, at deres nationale ret
indeholder effektive foranstaltninger til at fuldbyrde afgørelser,
der er omfattet af denne konvention.
2.
Sådanne foranstaltninger kan omfatte:
a) lønindeholdelse
b) udlæg i bankindeståender og andre kilder
c) fradrag i sociale ydelser
d) pantsætning eller tvangssalg af fast ejendom
e) tilbageholdelse af overskydende skat
f) indeholdelse af eller udlæg i pensionsydelser
g) indberetning til kreditbureauer
h) nægtelse, suspension eller inddragelse af forskellige tilladelser
(f.eks. kørekort)
i) brug af mægling, forlig eller lignende fremgangsmåder for at
nå frem til frivillig efterlevelse.
Artikel 35
Overførsel af pengemidler
1.
De kontraherende stater opfordres til, bl.a. gennem inter­
nationale aftaler, at fremme brugen af de mest omkostnings­
effektive og praktiske metoder til overførsel af pengemidler i
form af underholdsbidrag.
2.
En kontraherende stat, ifølge hvis lov overførslen af
pengemidler er begrænset, skal give højeste prioritet til over­
førsel af pengemidler i medfør af denne konvention.
KAPITEL VII
OFFENTLIGE ORGANER
Artikel 32
Fuldbyrdelse i henhold til national ret
1.
Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel sker fuld­
byrdelse i overensstemmelse med loven i den anmodede stat.
2.
Fuldbyrdelse skal ske omgående.
Artikel 36
Offentlige organer i rollen som den, der indgiver
anmodningen
1.
I forbindelse med anmodninger om anerkendelse og fuld­
byrdelse efter artikel 10, stk. 1, litra a) og b), og sager, der
henhører under artikel 20, stk. 4, omfatter »den bidragsberetti­
gede« offentlige organer, som handler på vegne af en person,
3.
Hvis anmodningen indgives via centralmyndighederne, og
afgørelsen er erklæret eksigibel eller er registreret med henblik
på fuldbyrdelse ifølge kapitel V, gennemføres fuldbyrdelsen,
uden at den, der indgiver anmodningen, skal foretage sig yder­
ligere.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0010.png
L 192/60
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
der er berettiget til underholdsbidrag, eller et organ, der er
berettiget til godtgørelse af ydelser, der er udbetalt i stedet for
underholdsbidrag.
2.
Et offentligt organs ret til at handle på vegne af en person,
der er berettiget til underholdsbidrag, eller til at anmode om
godtgørelse af ydelser, der er udbetalt til den bidragsberettigede i
stedet for underholdsbidrag, er undergivet den lov, der gælder
for det pågældende organ.
3.
Et offentligt organ kan anmode om anerkendelse eller
kræve fuldbyrdelse af:
a) en afgørelse, der er truffet over for en bidragspligtig efter
anmodning fra et offentligt organ, som kræver godtgørelse af
ydelser, der er udbetalt i stedet for underholdsbidrag
b) en afgørelse, der er truffet mellem en bidragsberettiget og en
bidragspligtig, i det omfang der er udbetalt ydelser til den
bidragsberettigede i stedet for underholdsbidrag.
4.
Det offentlige organ, der anmoder om anerkendelse eller
kræver fuldbyrdelse af en afgørelse, skal på anmodning fore­
lægge alle de dokumenter, der er nødvendige for at fastslå
dets rettigheder i henhold til stk. 2 og for at godtgøre, at ydel­
serne er blevet udbetalt til den bidragsberettigede.
KAPITEL VIII
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 39
Fortrolighed
Myndigheder, der behandler oplysninger, skal sikre, at de holdes
fortrolige i henhold til loven i den pågældende myndigheds stat.
Artikel 40
Ikke-offentliggørelse af oplysninger
1.
En myndighed må ikke offentliggøre eller bekræfte oplys­
ninger, der er indsamlet eller videregivet i medfør af denne
konvention, hvis den vurderer, at det kan skade en persons
helbred, sikkerhed eller frihed.
2.
En vurdering herom foretaget af en centralmyndighed skal
andre centralmyndigheder tage hensyn til, navnlig i sager om
vold i familieforhold.
3.
Denne artikel hindrer på ingen måde, at der indsamles og
videregives oplysninger af og mellem myndigheder, i det
omfang det er nødvendigt for at opfylde forpligtelserne ifølge
konventionen.
Artikel 41
Ingen legalisering
Der kræves ingen legalisering eller opfyldelse af en tilsvarende
formalitet i forbindelse med denne konvention.
Artikel 42
Fuldmagt
Centralmyndigheden i den anmodede stat kan kun kræve fuld­
magt fra den, der indgiver anmodningen, hvis den handler på
vedkommendes vegne i retssager eller i sager indbragt for andre
myndigheder eller med henblik på at udpege en repræsentant i
den henseende.
Artikel 43
Inddrivelse af omkostninger
1.
Inddrivelse af omkostninger, der opstår ved anvendelsen af
denne konvention, har ikke forrang for inddrivelse af under­
holdsbidrag.
2.
En stat kan inddrive omkostningerne fra en tabende part.
Artikel 37
Anmodninger fremsat direkte til de kompetente
myndigheder
1.
Konventionen udelukker ikke anvendelse af procedurer,
der ifølge national ret i en kontraherende stat giver en person
(den, der indgiver anmodningen) mulighed for direkte at
henvende sig til en kompetent myndighed i den pågældende
stat i et anliggende, der er omfattet af denne konvention, for
at få truffet eller ændret en afgørelse om underholdsbidrag, jf.
dog artikel 18.
2.
Artikel 14, stk. 5, og artikel 17, litra b), og bestemmel­
serne i kapitel V, VI, VII og dette kapitel, bortset fra artikel 40,
stk. 2, artikel 42, artikel 43, stk. 3, artikel 44, stk. 3, artikel 45
og 55, finder anvendelse på en anmodning om anerkendelse og
fuldbyrdelse, der fremsættes direkte til en kompetent myndighed
i en kontraherende stat.
3.
Med henblik på stk. 2 finder artikel 2, stk. 1, litra a),
anvendelse på en afgørelse om underholdsbidrag til en sårbar
person over den alder, der er anført i nævnte litra, når en sådan
afgørelse er truffet, før personen nåede denne alder og tilkendte
personen underholdsbidrag ud over denne alder på grund af
svækkelsen.
Artikel 38
Beskyttelse af personoplysninger
Personoplysninger, der indsamles eller videregives i medfør af
denne konvention, må udelukkende bruges til de formål, til
hvilke de er indsamlet eller videregivet.
3.
Med henblik på en anmodning efter artikel 10, stk. 1, litra
b), om inddrivelse af omkostninger fra en tabende part, jf. stk.
2, omfatter begrebet »bidragsberettiget« i artikel 10, stk. 1, en
stat.
4.
Denne artikel anvendes med forbehold af artikel 8.
Artikel 44
Sprogkrav
1.
Anmodninger og tilknyttede dokumenter skal indgives på
originalsproget og skal ledsages af en oversættelse til et officielt
sprog i den anmodede stat eller et andet sprog, som den anmo­
dede stat har erklæret at ville acceptere, jf. artikel 63,
medmindre den kompetente myndighed i den pågældende stat
giver dispensation for oversættelse.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0011.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/61
2.
En kontraherende stat, der har mere end et officielt sprog,
og som på grund af national ret ikke på hele sit territorium kan
acceptere dokumenter på et af disse sprog, angiver i en erklæ­
ring ifølge artikel 63, på hvilket sprog sådanne dokumenter eller
oversættelser deraf skal affattes med henblik på indgivelse i de
nævnte geografiske områder.
3.
Medmindre centralmyndighederne har indgået anden
aftale, skal alle meddelelser mellem disse myndigheder ske på
et officielt sprog i den anmodede stat eller på engelsk eller
fransk. En kontraherende stat kan imidlertid i overensstemmelse
med artikel 62 tage forbehold, hvad angår brug af engelsk eller
fransk.
Artikel 45
Oversættelsesressourcer og -omkostninger
1.
I forbindelse med anmodninger efter kapitel III kan
centralmyndighederne i en individuel sag eller generelt aftale,
at oversættelse til et af den anmodede stats officielle sprog
kan foretages i den anmodede stat fra originalsproget eller fra
et andet aftalt sprog. Hvis der ikke er indgået en aftale, og det
ikke er muligt for den anmodende centralmyndighed at opfylde
kravene i artikel 44, stk. 1 og 2, kan anmodningen og tilknyt­
tede dokumenter fremsendes med oversættelse til engelsk eller
fransk med henblik på yderligere oversættelse til et af den
anmodede stats officielle sprog.
2.
Omkostningerne ved oversættelse af anmodningen som
nævnt i stk. 1 bæres af den anmodende stat, medmindre
andet er aftalt med centralmyndighederne i de berørte stater.
3.
Uanset artikel 8 kan den anmodende centralmyndighed
pålægge den, der indgiver anmodningen, at betale for oversæt­
telse af en anmodning og tilknyttede dokumenter, medmindre
disse omkostninger kan dækkes af statens retshjælpssystem.
Artikel 46
Stater med flere retssystemer — fortolkning
1.
For så vidt angår en stat, hvor to eller flere retssystemer
eller regelsæt vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne
konvention, finder anvendelse i forskellige territoriale enheder:
a) skal enhver henvisning til en stats lovgivning eller proce­
durer forstås som en henvisning til den lovgivning eller de
procedurer, der gælder for den pågældende territoriale enhed
b) skal enhver henvisning til en afgørelse, der er truffet, aner­
kendt, anerkendt og fuldbyrdet, fuldbyrdet eller ændret i en
stat, hvor det er relevant, forstås som en henvisning til en
afgørelse, der er truffet, anerkendt, anerkendt og fuldbyrdet,
fuldbyrdet eller ændret i den pågældende territoriale enhed
c) skal enhver henvisning til en retslig eller administrativ
myndighed i en stat, hvor det er relevant, forstås som en
henvisning til en retslig eller administrativ myndighed i den
pågældende territoriale enhed
d) skal enhver henvisning til de kompetente myndigheder,
offentlige organer eller andre organer i en stat, bortset fra
centralmyndighederne, hvor det er relevant, forstås som en
henvisning til de myndigheder eller organer, der er bemyn­
diget til at handle i den pågældende territoriale enhed
e) skal enhver henvisning til bopæl eller sædvanligt opholdssted
i en stat, hvor det er relevant, forstås som en henvisning til
bopæl eller sædvanligt opholdssted i den pågældende terri­
toriale enhed
f) skal enhver henvisning til det sted, hvor aktiver befinder sig,
hvor det er relevant, forstås som en henvisning til det sted,
hvor aktiver befinder sig i den pågældende territoriale enhed
g) skal enhver henvisning til en gældende gensidig aftale i en
stat, hvor det er relevant, forstås som en henvisning til en
gældende gensidig aftale i den pågældende territoriale enhed
h) skal enhver henvisning til gratis retshjælp i en stat, hvor det
er relevant, forstås som en henvisning til gratis retshjælp i
den pågældende territoriale enhed
i) skal enhver henvisning til en aftale om underholdsbidrag i en
stat, hvor det er relevant, forstås som en henvisning til en
aftale om underholdsbidrag i den pågældende territoriale
enhed
j) skal enhver henvisning til inddrivelse af omkostninger fore­
taget af en stat, hvor det er relevant, forstås som en henvis­
ning til inddrivelse af omkostninger foretaget af den pågæl­
dende territoriale enhed.
2.
Denne artikel finder ikke anvendelse på en organisation
for regional økonomisk integration.
Artikel 47
Stater med flere retssystemer — materielle regler
1.
En kontraherende stat med to eller flere territoriale
enheder, hvor der gælder forskellige retssystemer, er ikke
forpligtet til at anvende denne konvention i tilfælde, der udeluk­
kende vedrører disse forskellige territoriale enheder.
2.
En kompetent myndighed i en territorial enhed i en
kontraherende stat med to eller flere territoriale enheder, hvor
der gælder forskellige retssystemer, er ikke forpligtet til at aner­
kende eller fuldbyrde en afgørelse fra en anden kontraherende
stat, blot fordi afgørelsen i henhold til denne konvention er
blevet anerkendt eller fuldbyrdet i en anden territorial enhed i
samme kontraherende stat.
3.
Denne artikel finder ikke anvendelse på en organisation
for regional økonomisk integration.
Artikel 48
Koordinering med tidligere Haagerkonventioner om
underholdsbidrag
Mellem de kontraherende stater erstatter denne konvention i
henhold til artikel 56, stk. 2, Haagerkonventionen af
2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder anvendelse på
underholdspligt, og Haagerkonventionen af 15. april 1958 om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende under­
holdspligt over for børn, i det omfang anvendelsesområdet for
disse konventioner mellem disse stater er sammenfaldende med
denne konventions anvendelsesområde.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0012.png
L 192/62
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
Artikel 49
Koordinering med New York-konventionen af 1956
Mellem de kontraherende stater erstatter denne konvention De
Forenede Nationers konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse
af underholdsbidrag i udlandet, i det omfang anvendelsesom­
rådet for konventionen mellem disse stater er sammenfaldende
med denne konventions anvendelsesområde.
Artikel 52
Mest effektive regel
1.
Denne konvention hindrer ikke anvendelse af en aftale, en
ordning eller et internationalt instrument, der er i kraft mellem
den anmodende stat og den anmodede stat, eller en gensidig
aftale i kraft i den anmodede stat, der indeholder:
a) bredere grundlag for anerkendelse af bidragsafgørelser, dog
med forbehold af konventionens artikel 22, litra f)
Artikel 50
Forholdet til tidligere Haagerkonventioner om forkyndelse
af dokumenter og bevisoptagelse
Denne konvention berører ikke Haagerkonventionen af 1. marts
1954 om civilprocessen, Haagerkonventionen af 15. november
1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige
dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål og
Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i
udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål.
b) forenklede og hurtigere procedurer for behandlingen af en
anmodning om anerkendelse eller anerkendelse og fuldbyr­
delse af bidragsafgørelser
c) gunstigere retshjælp end foreskrevet i artikel 14-17, eller
d) procedurer, der giver den, der indgiver anmodningen, fra en
anmodende stat mulighed for at indgive en anmodning
direkte til centralmyndigheden i den anmodede stat.
2.
Denne konvention hindrer ikke anvendelse af en gældende
lov i den anmodede stat, der indeholder mere effektive regler
end de regler, der er nævnt i stk. 1, litra a) til c). Hvad angår
forenklede og hurtigere procedurer som nævnt i stk. 1, litra b),
skal disse være forenelige med den beskyttelse, der ydes parterne
ifølge artikel 23 og 24, navnlig hvad angår parternes ret til at
blive behørigt underrettet om sager og få en rimelig mulighed
for at udtale sig, og hvad angår virkningen af en eventuel indsi­
gelse eller appel.
Artikel 53
Ensartet fortolkning
Ved fortolkningen af denne konvention skal der tages hensyn til
dens internationale karakter og behovet for at fremme en
ensartet anvendelse af den.
Artikel 54
Undersøgelse af konventionens anvendelse i praksis
1.
Generalsekretæren for Haagerkonferencen om inter­
national privatret indkalder jævnligt et særligt udvalg, der skal
undersøge konventionens anvendelse i praksis og fremme
udviklingen af god praksis i henhold til konventionen.
2.
Med henblik på en sådan undersøgelse samarbejder de
kontraherende stater med Det Permanente Bureau for Haager­
konferencen om International Privatret om indsamling af oplys­
ninger herunder statistik og retspraksis om, hvordan konven­
tionen virker i praksis.
Artikel 55
Ændring af formularer
1.
De formularer, der er vedlagt som bilag til denne konven­
tion, kan ændres ved afgørelse truffet af et særligt udvalg
indkaldt af generalsekretæren for Haagerkonferencen om Inter­
national Privatret, som alle kontraherende stater og alle
medlemmer inviteres til. Meddelelse om forslaget til ændring
af formularerne skal fremgå af mødets dagsorden.
Artikel 51
Koordination af instrumenter og supplerende aftaler
1.
Denne konvention berører ikke andre internationale
instrumenter, som de kontraherende stater er parter i, og som
omfatter bestemmelser vedrørende anliggender, der er reguleret
af denne konvention.
2.
Enhver kontraherende stat kan med en eller flere kontra­
herende stater indgå aftaler, der indeholder bestemmelser om
anliggender, der er reguleret af denne konvention, med henblik
på at forbedre anvendelsen af konventionen mellem dem,
forudsat at sådanne aftaler er i overensstemmelse med konven­
tionens formål og hensigt og ikke påvirker anvendelsen af
konventionen i forholdet mellem disse stater og andre kontra­
herende stater. De stater, der har indgået en sådan aftale, skal
fremsende en kopi til depositaren for denne konvention.
3.
Stk. 1 og 2 finder også anvendelse på gensidige aftaler og
på ensartede lovgivninger baseret på særlig tilknytning mellem
de berørte stater.
4.
Denne konvention indskrænker ikke anvendelsen af
instrumenter i en regional organisation for økonomisk integra­
tion, der er part i denne konvention, som er vedtaget efter
indgåelsen af denne konvention, og som vedrører anliggender,
der er reguleret af denne konvention, forudsat at sådanne instru­
menter i forholdet mellem medlemsstaterne af den regionale
organisation for økonomisk integration og andre kontraherende
stater ikke berører anvendelsen af konventionen. Hvad angår
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser mellem medlems­
stater af en regional organisation for økonomisk integration,
påvirker konventionen ikke anvendelsen af de gældende regler
i en regional organisation for økonomisk integration, uanset om
de er vedtaget før eller efter indgåelsen af konventionen.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0013.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/63
2.
Ændringer, der vedtages af de kontraherende stater, der
deltager i det særlige udvalg, træder i kraft for alle kontra­
herende stater den første dag i den syvende kalendermåned
efter den dato, hvor depositaren har fremsendt disse til alle
kontraherende stater.
3.
I det tidsrum, der er nævnt i stk. 2, kan enhver kontra­
herende stat ved skriftlig underretning til depositaren tage forbe­
hold over for ændringen, jf. artikel 62. En stat, der tager et
sådant forbehold, skal, indtil forbeholdet trækkes tilbage,
behandles som en stat, der ikke er part i denne konvention,
hvad angår den omhandlede ændring.
Artikel 56
Overgangsforanstaltninger
1.
Denne konvention finder anvendelse på:
c) en beskrivelse af, hvordan den vil sikre en person, der
indgiver en anmodning faktisk adgang til procedurer, jf.
artikel 14
d) en beskrivelse af de nationale fuldbyrdelsesregler og -proce­
durer, herunder oplysninger om eventuelle begrænsninger af
fuldbyrdelsen, navnlig bestemmelser om beskyttelse af den
bidragspligtige og forældelsesfrister
e) eventuelle præciseringer som omhandlet i artikel 25, stk. 1,
litra b), og artikel 25, stk. 3.
2.
De kontraherende stater kan ved opfyldelsen af deres
forpligtelser efter stk. 1 bruge en landeprofilformular, som
Haagerkonferencen om International Privatret har anbefalet og
offentliggjort.
3.
De kontraherende stater skal holde oplysningerne ajour.
KAPITEL IX
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
a) en anmodning i medfør af artikel 7 eller en anmodning i
medfør af kapitel III, der modtages af centralmyndigheden i
den anmodede stat, efter at konventionen er trådt i kraft
mellem den anmodende stat og den anmodede stat
b) en direkte anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse, der
modtages af den kompetente myndighed i den anmodede
stat, efter at konventionen er trådt i kraft mellem afgørelses­
staten og den anmodede stat.
2.
Hvad angår anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser
mellem kontraherende stater i denne konvention, som også er
parter i en af de Haagerkonventioner om underholdsbidrag, der
er nævnt i artikel 48, gælder det, at hvis betingelserne for
anerkendelse og fuldbyrdelse ifølge denne konvention forhin­
drer anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse truffet i afgø­
relsesstaten, før denne konvention trådte i kraft i den pågæl­
dende stat, og afgørelsen ellers ville blive anerkendt og fuld­
byrdet i medfør af den konvention, der var i kraft, da afgørelsen
blev truffet, finder betingelserne i sidstnævnte konvention
anvendelse.
3.
Den anmodede stat er ifølge denne konvention ikke
forpligtet til at fuldbyrde en afgørelse eller en aftale om under­
holdsbidrag, i det omfang der er tale om betalinger, der
forfalder, før konventionen trådte i kraft mellem afgørelses­
staten og den anmodede stat, bortset fra underholdspligt, der
følger af et forældre-barn forhold over for en person under 21
år.
Artikel 57
Oplysninger om love, procedurer og tjenester
1.
En kontraherende stat skal i forbindelse med depone­
ringen af dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller
ved fremsættelse af en erklæring, jf. artikel 61 i konventionen,
fremlægge følgende for Det Permanente Bureau for Haagerkon­
ferencen om International Privatret:
a) en beskrivelse af de nationale love og procedurer vedrørende
underholdspligt
b) en beskrivelse af de foranstaltninger, den vil iværksætte for at
opfylde forpligtelserne i artikel 6
Artikel 58
Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse
1.
Konventionen er åben for undertegnelse for de stater, der
var medlemmer af Haagerkonferencen om International Priva­
tret på tidspunktet for dens 21. samling, samt for hver af de
øvrige stater, som deltog i denne samling.
2.
Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes, og ratifi­
kations-, accept- og godkendelsesinstrumenterne skal deponeres
i Kongeriget Nederlandenes Udenrigsministerium, der er
konventionens depositar.
3.
Enhver anden stat eller organisation for regional økono­
misk integration kan tiltræde konventionen efter dens ikraft­
træden i henhold til artikel 60, stk. 1.
4.
Tiltrædelsesinstrumentet deponeres hos depositaren.
5.
Tiltrædelse får alene virkning for forholdet mellem den
tiltrædende stat og de kontraherende stater, der ikke har gjort
indsigelse mod denne stats tiltrædelse inden for 12 måneder
efter datoen for den i artikel 65 omhandlede meddelelse. En
sådan indsigelse kan ligeledes fremsættes af enhver stat i forbin­
delse med ratifikation, accept eller godkendelse af konventionen
efter tiltrædelse. Sådanne indsigelser skal meddeles til deposi­
taren.
Artikel 59
Organisationer for regional økonomisk integration
1.
En organisation for regional økonomisk integration, der
udelukkende består af suveræne stater, og som har kompetence
på alle eller nogle af de områder, som konventionen regulerer,
kan ligeledes undertegne, acceptere, godkende eller tiltræde
konventionen. Organisationen for regional økonomisk integra­
tion har i så fald de samme rettigheder og forpligtelser som en
kontraherende stat, i det omfang den pågældende organisation
har kompetence på de områder, der reguleres af konventionen.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0014.png
L 192/64
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
2.
Organisationen for regional økonomisk integration giver
på tidspunktet for undertegnelsen, accepten, godkendelsen eller
tiltrædelsen depositaren skriftlig meddelelse om de sagsområder,
der er omfattet af konventionen, og for hvilke organisationen
har fået overdraget kompetence fra dens medlemsstater. Orga­
nisationen skal straks give depositaren skriftlig meddelelse om
eventuelle ændringer af dens kompetence i forhold til dens
seneste meddelelse i henhold til dette stykke.
3.
På tidspunktet for undertegnelsen, accepten, godkendelsen
eller tiltrædelsen kan en organisation for regional økonomisk
integration i overensstemmelse med artikel 63 erklære, at den
har kompetence på alle de sagsområder, som denne konvention
regulerer, og at de medlemsstater, der har overført kompetence
til den pågældende organisation for regional økonomisk inte­
gration, hvad angår de omhandlede sagsområder, vil være
bundet af konventionen i kraft af organisationens undertegnelse,
accept, godkendelse eller tiltrædelse.
4.
For så vidt angår ikrafttrædelsen af denne konvention vil
instrumenter, der er deponeret af en organisation for regional
økonomisk integration, ikke tælle med, medmindre organisa­
tionen for regional økonomisk integration afgiver en erklæring
i overensstemmelse med stk. 3.
5.
Enhver henvisning i denne konvention til en »kontra­
herende stat« eller »stat« betragtes ligeledes, hvor det er relevant,
som en henvisning til en organisation for regional økonomisk
integration, der er part i konventionen. Hvis en organisation for
regional økonomisk integration afgiver en erklæring i overens­
stemmelse med stk. 3, betragtes enhver henvisning i denne
konvention til en »kontraherende stat« eller »stat« ligeledes,
hvor det er relevant, som en henvisning til de relevante
medlemsstater af organisationen.
Artikel 60
Ikrafttræden
1.
Konventionen træder i kraft den første dag i den måned,
der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter
deponeringen af det andet ratifikations-, accept- og godkendel­
sesinstrument som omhandlet i artikel 58.
2.
Derefter træder konventionen i kraft:
Artikel 61
Erklæringer vedrørende forskellige retssystemer
1.
En stat, der består af to eller flere territoriale enheder, hvor
forskellige retssystemer finder anvendelse vedrørende anlig­
gender, der er omfattet af denne konvention, kan ved underteg­
nelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen i
overensstemmelse med artikel 63 erklære, at konventionen skal
finde anvendelse i samtlige dens territoriale enheder eller kun i
en eller flere af disse, og den kan til enhver tid ændre denne
erklæring ved at afgive en ny.
2.
En sådan erklæring meddeles depositaren og de skal
udtrykkeligt angive i hvilke territoriale enheder, konventionen
finder anvendelse.
3.
Hvis en stat ikke afgiver nogen erklæring i henhold til
denne artikel, finder konventionen anvendelse i alle den pågæl­
dende stats territoriale enheder.
4.
Denne artikel finder ikke anvendelse på en organisation
for regional økonomisk integration.
Artikel 62
Forbehold
1.
Enhver kontraherende stat kan senest på tidspunktet for
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse, eller når der
afgives en erklæring i medfør af artikel 61, tage et eller flere
forbehold som nævnt i artikel 2, stk. 2, artikel 20, stk. 2,
artikel 30, stk. 8, artikel 44, stk. 3, og artikel 55, stk. 3. Der
kan ikke tages andre forbehold.
2.
Enhver stat kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbage­
kalde et forbehold, den har taget. Tilbagekaldelsen meddeles
depositaren.
3.
Forbeholdet ophører med at have virkning den første dag
i den tredje kalendermåned efter meddelelsen som nævnt i stk.
2.
4.
Bortset fra forbehold efter artikel 2, stk. 2, har forbehold
efter denne artikel ingen gensidig virkning.
Artikel 63
Erklæringer
1.
Erklæringer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, artikel 11,
stk. 1, litra g), artikel 16, stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 30, stk.
7, artikel 44, stk. 1 og 2, artikel 59, stk. 3, og artikel 61, stk. 1,
kan afgives i forbindelse med undertegnelse, ratifikation, accept,
godkendelse eller tiltrædelse eller på et hvilket som helst tids­
punkt herefter, og kan når som helst ændres eller tilbagekaldes.
2.
Erklæringer, ændringer og tilbagekaldelser skal meddeles
depositaren.
3.
En erklæring, der afgives i forbindelse med undertegnelse,
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse, får virkning
samtidig med, at konventionen træder i kraft for den pågæl­
dende stat.
4.
En erklæring, der afgives på et senere tidspunkt, og en
eventuel ændring eller tilbagekaldelse af en erklæring får virk­
ning den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en
periode på tre måneder fra dagen for depositarens modtagelse af
meddelelsen.
a) for hver stat eller organisation for regional økonomisk inte­
gration, som omhandlet i artikel 59, stk. 1, der ratificerer,
accepterer eller godkender den på et senere tidspunkt, den
første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode
på tre måneder efter deponeringen af dens ratifikations-,
accept- og godkendelsesinstrument
b) for hver stat eller organisation for regional økonomisk inte­
gration, som omhandlet i artikel 58, stk. 3, dagen efter
udløbet af den periode, i hvilken der kan gøres indsigelser
i overensstemmelse med artikel 58, stk. 5
c) for en territorial enhed, for hvilken konventionen finder
anvendelse i overensstemmelse med artikel 61, den første
dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på
tre måneder efter den i nævnte artikel omhandlede medde­
lelse.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0015.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/65
Artikel 64
Opsigelse
1.
En kontraherende part i konventionen, kan opsige denne
ved en skriftlig meddelelse til depositaren. Opsigelsen kan
begrænses til visse territoriale enheder i en stat med forskellige
retssystemer, som konventionen finder anvendelse i.
2.
Opsigelsen får virkning den første dag i den måned, der
følger efter udløbet af en periode på tolv måneder efter den
dato, hvor depositaren modtog meddelelse herom. Hvis der i
meddelelsen er angivet en længere opsigelsesperiode, får opsi­
gelsen virkning ved udløbet af denne pågældende længere
periode fra den dag, hvor depositaren modtog meddelelse
herom.
Artikel 65
Underretning
Depositaren underretter de stater, der er medlem af Haagerkon­
ferencen om International Privatret, de øvrige stater og organi­
sationer for regional økonomisk integration, som har under­
tegnet, ratificeret, accepteret, godkendt eller tiltrådt konven­
tionen i overensstemmelse med artikel 58 og 59, om følgende:
a) undertegnelser, ratifikationer, accepter og godkendelser som
omhandlet i artikel 58 og 59
b) tiltrædelser og indsigelser mod tiltrædelser som omhandlet i
artikel 58, stk. 3 og 5, og artikel 59
c) tidspunktet for konventionens ikrafttræden i overensstem­
melse med artikel 60
d) de i artikel 2, stk. 3, artikel 11, stk. 1, litra g), artikel 16, stk.
1, artikel 24, stk. 1, artikel 30, stk. 7, artikel 44, stk. 1 og 2,
artikel 59, stk. 3, og artikel 61, stk. 1, omhandlede erklæ­
ringer
e) de i artikel 51, stk. 2, omhandlede aftaler
f) de i artikel 2, stk. 2, artikel 20, stk. 2, artikel 30, stk. 8,
artikel 44, stk. 3, og artikel 55, stk. 3, om handlede forbe­
hold og tilbagekaldelser som omhandlet i artikel 62, stk. 2
g) opsigelser som omhandlet i artikel 64.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt
bemyndigede hertil, undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Haag, den 23. november 2007, på engelsk og
fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i et eksemplar,
som skal deponeres i Kongeriget Nederlandenes regerings arkiv,
og hvoraf en bekræftet genpart vil blive fremsendt ad diploma­
tisk vej til hver af de stater, som var medlemmer af Haagerkon­
ferencen om International Privatret på tidspunktet for dens 21.
samling, samt til hver af de øvrige stater, som deltog i denne
samling.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0016.png
L 192/66
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
BILAG 1
Fremsendelsesformular ifølge artikel 12, stk. 2
MEDDELELSE OM FORTROLIGHED OG BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER
Personoplysninger, der indsamles eller videregives i medfør af denne konvention, må udelukkende bruges til de formål, til
hvilke de er indsamlet eller videregivet. Myndigheder, der behandler sådanne oplysninger, skal sikre, at de holdes fortrolige
i henhold til lovgivningen i den pågældende stat.
En myndighed må ikke offentliggøre eller bekræfte oplysninger, der er indsamlet eller videregivet i medfør af denne
konvention, hvis den vurderer, at det kan skade en persons helbred, sikkerhed eller frihed, jf. artikel 40.
En beslutning om ikke-offentliggørelse er truffet af en centralmyndighed i overensstemmelse med artikel 40
1. Anmodende centralmyndighed
a. Adresse ................................................................................................
................................................................................................
..........
b. Telefonnummer ................................................................................................
................................................................
..........................
c. Faxnummer ...................................................................
................................................................................................
...............................
d. E-mail ................................................................................................
................................................................
............................................
e. Referencenummer ................................................................
................................................................................................
......................
2. Kontaktperson i den anmodende stat
a. Adresse (hvis forskellig fra ovennævnte) ................................................................................................
............................................
b. Telefonnummer (hvis forskellig fra ovennævnte) ................................................................................................
............................
c. Faxnummer (hvis forskellig fra ovennævnte) .....................................................................................
...............................................
d. E-mail (hvis forskellig fra ovennævnte) ................................................................
..............................................................................
e. Sprog ................................................................................................
................................................................................................
.............
3. Anmodet centralmyndighed: ................................................................................................
........................................................................
Adresse: ...............................................................................
................................................................................................
...............................
4. Oplysninger om den, der indgiver anmodningen:
a. Efternavn(e): ................................................................................................
................................................................................................
.
b. Fornavn(e): ................................................................................................
................................................................................................
....
c. Fødselsdato: ...................................................................
................................................................................................ (dd/mm/åååå)
....
eller
a. Navn på det offentlige organ: ................................................................................................
...............................................................
5. Oplysninger om den person (de personer), for hvem der anmodes om eller skal betales underholdsbidrag
a.
Samme person som den, der indgiver anmodningen, jf. punkt 4
Fornavn(e): ................................................................................................
................................................................
.............................
Fødselsdato: ................................................................................................
................................................................(dd/mm/åååå)
ii. Efternavn(e): ................................................................................................
................................................................
..........................
Fornavn(e): ................................................................................................
................................................................
.............................
Fødselsdato: ................................................................................................
................................................................(dd/mm/åååå)
iii. Efternavn(e): ................................................................................................
................................................................
..........................
Fornavn(e): ................................................................................................
................................................................
.............................
Fødselsdato: ................................................................................................
................................................................(dd/mm/åååå)
b. i. Efternavn(e): ................................................................................................
................................................................
..........................
6. Oplysninger om den bidragspligtige (
1
)
a.
Samme person som den, der indgiver anmodningen, jf. punkt 4
(
1
) Ifølge konventionens artikel 3, forstås ved »bidragspligtig« enhver person, der er eller påstås at være pligtig til at betale underholds­
bidrag.
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0017.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/67
b. Efternavn(e): ................................................................................................
................................................................................................
.
c. Fornavn(e): ................................................................................................
................................................................................................
....
d. Fødselsdato: ...................................................................
................................................................................................ (dd/mm/åååå)
....
7. Denne fremsendelsesformular vedrører og ledsages af en anmodning i medfør af:
Artikel 10, stk. 1, litra a)
Artikel 10, stk. 1, litra b)
Artikel 10, stk. 1, litra c)
Artikel 10, stk. 1, litra d)
Artikel 10, stk. 1, litra e)
Artikel 10, stk. 1, litra f)
Artikel 10, stk. 2, litra a)
Artikel 10, stk. 2, litra b)
Artikel 10, stk. 2, litra c)
8. Følgende dokumenter vedlægges anmodningen:
a. Med henblik på en anmodning efter artikel 10, stk. 1, litra a), og:
I overensstemmelse med artikel 25:
Afgørelsens fulde tekst (artikel 25, stk. 1, litra a))
Sammendrag eller uddrag af afgørelsen, der er
(artikel 25, stk. 3, litra b)) (hvis relevant)
udarbejdet af afgørelsesstatens kompetente myndighed
Dokument, der angiver, at afgørelsen er eksigibel i afgørelsesstaten, og hvis der er tale om en afgørelse truffet af
en administrativ myndighed, et dokument, der angiver, at kravene i artikel 19, stk. 3, er opfyldt, medmindre
den pågældende stat i overensstemmelse med artikel 57 har præciseret, at afgørelser fra statens administrative
myndigheder altid opfylder disse krav (artikel 25, stk. 1, litra b)), eller hvis artikel 25, stk. 3, litra c), finder
anvendelse
eller flere dokumenter, der alt efter omstændighederne dokumenterer, at sagsøgte er blevet behørigt underrettet
om retssagen og har haft mulighed for at udtale sig, eller at sagsøgte er blevet behørigt underrettet om
afgørelsen og har haft mulighed for at fremsætte indsigelser mod eller appellere afgørelsen under henvisning
til faktiske eller retlige forhold (artikel 25, stk. 1, litra c))
litra d))
Hvis sagsøgte hverken har givet møde eller været repræsenteret under retssagen i afgørelsesstaten, et dokument
Hvor nødvendigt, et dokument med angivelse af restancer og datoen for opgørelsen heraf (artikel 25, stk. 1,
Hvor nødvendigt, et dokument med oplysninger, der skal bruges til at foretage beregninger i forbindelse med en
afgørelse om automatisk indeksering (artikel 25, stk. 1, litra e))
retshjælp i afgørelsesstaten (artikel 25, stk. 1, litra f))
Hvor nødvendigt, et dokument, der angiver, i hvilket omfang den, der indgiver anmodningen, har fået gratis
I overensstemmelse med artikel 30, stk. 3:
Den fulde tekst af aftalen om underholdsbidrag (artikel 30, stk. 3, litra a))
Et dokument, der fastslår, at den pågældende aftale om underholdsbidrag er eksigibel som
afgørelsesstaten (artikel 30, stk. 3, litra b))
er påkrævet)
en afgørelse i
Andre dokumenter, der er vedlagt anmodningen (f.eks. et dokument med henblik på artikel 36, stk. 4, hvis det
................................................................................................
................................................................................................
...................
................................................................................................
................................................................................................
...................
b. Med henblik på en anmodning efter artikel 10, stk. 1, litra b), c), d), e) og f), og artikel 10, stk. 2, litra a), b) eller c),
følgende supplerende dokumenter (bortset fra fremsendelsesformularen og selve anmodningen) i overensstemmelse
med artikel 11, stk. 3:
Artikel 10, stk. 1, litra b)
...........................
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0018.png
L 192/68
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
Artikel 10, stk. 1, litra c) ...........................
Artikel 10, stk. 1, litra d) ...........................
Artikel 10, stk. 1, litra e) ...........................
Artikel 10, stk. 1, litra f) ...........................
Artikel 10, stk. 2, litra a) ...........................
Artikel 10, stk. 2, litra b) ...........................
Artikel 10, stk. 2, litra c) ...........................
Navn: ................................................................................................
...........................................................................................(blokbogstaver)
Dato: ................................................................................................
..............................................................................................(dd/mm/åååå)
Den for centralmyndigheden bemyndigede repræsentant
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0019.png
22.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 192/69
BILAG 2
Formular til anerkendelse af modtagelse ifølge artikel 12, stk. 3
MEDDELELSE OM FORTROLIGHED OG BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER
Personoplysninger, der indsamles eller videregives i medfør af denne konvention, må udelukkende bruges til de formål, til
hvilke de er indsamlet eller videregivet. Myndigheder, der behandler sådanne oplysninger, skal sikre, at de holdes fortrolige
i henhold til lovgivningen i den pågældende stat.
En myndighed må ikke offentliggøre eller bekræfte oplysninger, der er indsamlet eller videregivet i medfør af denne
konvention, hvis den vurderer, at det kan skade en persons helbred, sikkerhed eller frihed, jf. artikel 40.
En beslutning om ikke-offentliggørelse er truffet af en centralmyndighed i overensstemmelse med artikel 40
1. Anmodet centralmyndighed
a. Adresse .........................................................................
................................................................................................
...............................
b. Telefonnummer ................................................................
................................................................................................
.........................
c. Faxnummer ................................................................................................
................................................................
................................
d. E-mail ............................................................................
................................................................................................
...............................
e. Referencenummer ..............................................................................................
.......................................................................................
2. Kontaktperson i den anmodede stat
a. Adresse (hvis forskellig fra ovennævnte) ...........................................................................................
...............................................
b. Telefonnummer (hvis forskellig fra ovennævnte) ................................................................................................
..........................
c. Faxnummer (hvis forskellig fra ovennævnte) ................................................................
..................................................................
d. E-mail (hvis forskellig fra ovennævnte) ..............................................................................................
...............................................
e. Sprog ................................................................................................
................................................................
............................................
3. Anmodende centralmyndighed ................................................................................................
..................................................................
Kontaktperson ................................................................................................
................................................................................................
.
Adresse ...............................................................................
................................................................................................
...............................
................................................................
................................................................................................
..............................................................
4. Den anmodede centralmyndighed anerkender modtagelse den ........................... (dd/mm/åååå) af fremsendelsesfor­
mularen fra den anmodende centralmyndighed (referencenummer ...................; dateret .................................
(dd/mm/åååå)) vedrørende følgende anmodning i overensstemmelse med:
Artikel 10, stk. 1, litra a)
Artikel 10, stk. 1, litra b)
Artikel 10, stk. 1, litra c)
Artikel 10, stk. 1, litra d)
Artikel 10, stk. 1, litra e)
Artikel 10, stk. 1, litra f)
Artikel 10, stk. 2, litra a)
Artikel 10, stk. 2, litra b)
Artikel 10, stk. 2, litra c)
 L 7 - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet
1689216_0020.png
L 192/70
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.7.2011
Efternavn på den eller de, der indgiver anmodningen: ......................................................................
...............................................
Efternavn(e) for den person (de personer), for hvem der anmodes om eller skal betales underholdsbidrag: .................
................................................................
................................................................................................
..............................................................
................................................................
................................................................................................
..............................................................
Den bidragspligtiges efternavn(e): ......................................................................
.......................................................................................
5. Indledende skridt foretaget af den anmodede centralmyndighed:
Anmodningen er fuldstændig og behandles
Se vedlagte statusrapport for anmodningen
Statusrapport for anmodningen følger
Fremsend venligst følgende supplerende oplysninger og/eller dokumentation:
........................................................................................
................................................................................................
...............................
........................................................................................
................................................................................................
...............................
Den anmodede centralmyndighed afslår at behandle denne anmodning, da det er åbenbart, at kravene i denne
konvention ikke er opfyldt (artikel 12, stk. 8). Begrundelsen herfor:
fremgår af et vedlagt dokument
vil fremgå af et efterfølgende dokument
Den anmodede centralmyndighed beder den anmodende centralmyndighed om at oplyse om enhver ændring af status
for anmodningen.
Navn: ................................................................................................
...........................................................................................(blokbogstaver)
Dato: ................................................................................................
..............................................................................................(dd/mm/åååå)
Den for centralmyndigheden bemyndigede repræsentant