København 28/2-2017
Til Folketinget Social- Indenrigs- og Børneudvalg
Vedr.: Forslag til lov om Haagerkonventionen af 2007
Jeg henvender mig som borger til udvalget, da jeg med interesse har fulgt forslaget. Jeg har en datter i
Østrig, som jeg betaler børnebidrag til ud fra østrigsk dom, idet moderen sagsøgte mig for øget
børnebidrag, svarende til 20% af min indtægt, da hun ikke fandt et beløb svarende til det danske
børnebidrag, som jeg på eget initiativ overførte, for tilfredsstillende. Da domstolen i Østrig fandt ud af, at
min reelle indkomst som studerende betød, at jeg skulle betale mindre, satte de mit SU-lån og de to
tredjedele af en fælles husleje som to samboer betalte, som del af min indkomst. Herved fordoblede de, i
strid med deres egen lovgivning, min bruttoindkomst og beregningsgrundlaget for de 20%.
Min datter er resultatet af én nat i Danmark, hvor moderen var på turistbesøg, og vi mødte hinanden på en
natklub. Hun rejste hjem dagen efter.
Der er ikke en fungerende relation mellem os i dag, idet moderen ikke er interesseret i, at jeg får kontakt til
min datter. Efterfølgende har jeg været i kontakt med mange andre mænd i samme situation, og jeg
konstaterer, at der kan være et mønster afledt af den internationale lovgivnings nuværende udformning,
der er foranlediget af, at kvinder fra lande med høje børnebidragssatser kan tage til udenlandske lande og
finde betalende donorer til deres børn. Jeg kan nævne et eksempel, hvor en dansk mand i Danmark fik barn
med en tysk kvinde, hvorefter kvinden flyttede til Tyskland med barnet. Senere flyttede hun til Østrig,
netop fordi Østrig har meget høje børnebidragssatser. Hun er heller ikke interesseret i kontakt mellem den
danske mand og hans barn.
1) Jeg bemærker, at Social- og Indenrigsministeriet skriver i svar på spm. 15, dokumentdato 09-02-
2017, sags- og dokumentnr. 2016-2480/448031, at
”Forslaget slår fast, at bidragsbetaleren har
mulighed for at fremsætte indsigelser mod, at et udenlandsk bidrag inddrives i Danmark. Forslaget
slår også fast, at der ikke kan ske inddrivelse af et udenlandsk bidrag, før de danske myndigheder
har taget stilling til sådanne eventuelle indsigelser.”
- Jeg vil gerne spørge, hvordan sådanne indsigelser udføres? Jeg har tidligere været i kontakt
med Ministeriet, da retssagen om forhøjet børnebidrag i Østrig kørte, og jeg fik at vide, at der
intet fra Ministeriets side var at gøre, på trods af, at jeg stod over for et højt børnebidrag på
20% af min indkomst. Dette bidrag skal ud fra østrigske regler vel at mærke betales, ind til min
datter er fyldt 28 eller har færdiggjort uddannelse og fundet egen beskæftigelse.
2) Jeg bemærker, at Social- og Indenrigsministeriet skriver i svar på spm. 12, dokumentdato 24-11-
2016, sags- og dokumentnr. 2016-2480/424728, at
”Der henvises til beskrivelsen af det
internationale samarbejde om underholdsbidrag i besvarelserne af spørgsmål nr. 7 og 10 til
lovforslaget og i den forbindelse navnlig beskrivelsen af den gensidige anerkendelse og fuldbyrdelse
af afgørelser, der udgør grundstammen i samarbejdet. Denne gensidige forpligtelse til at anerkende
og fuldbyrde afgørelser indebærer samtidig en grundlæggende accept af landendes forskellighed,
herunder en forskellig tilgang til spørgsmålet om kriterier for bidragsstørrelse m.v.”
- Jeg vil gerne spørge, om denne grundlæggende accept betyder, at Social- og
Indenrigsministeriet, Statsforvaltningen og Ankestyrelsen har den opfattelse, at der også
påhviler bidragsmodtagers land at respektere niveauet for bidragssatser i bidragsbetalers land?
For min egen erfaring og mit indtryk fra de oven for nævnte mænd er, at mænd i min situation