L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 7 Bilag 15
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 7

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. februar 2017

5. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om Haagerkonventionen af 2007

[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]

1. Ændringsforslag

Børne- og socialministeren har stillet 19 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til

1. behandling den 14. oktober 2016. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs-

udvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn til

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Den 5. oktober 2016 sendte social- og inden-

rigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

4 skriftlige henvendelser fra S. Aagesen. Social- og inden-

rigsministeren har over for udvalget kommenteret de skrift-

lige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til social- og indenrigs-

ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret

(fra den 28. november 2016 til børne- og socialministeren).

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade for

ændringsforslag nr. 1-3, der gør, at DF nu kan tilslutte sig

lovforslaget til trods for de mange bekymringer, DF har haft

over lovforslagets mulige konsekvenser.

For DF har det været afgørende at stille danske borgere

bedst muligt og også stille dem bedre, end det oprindelige

lovforslag gjorde.

At vi har fået indført, at krav om høje børnebidrag kan

afvises under »ordre public« er yderst positivt og er med til

at stille danske borgere væsentlig bedre, end de var før. Des-

uden er DF glad for, at det nu er slået helt fast, at børnebi-

drag i bortførelsessager ikke udløser bidrag, før sagen er af-

gjort.

DF er derimod fortsat meget skeptisk over, at en børne-

bortførelsessag faktisk kan ende med, at den efterladte for-

ælder kan komme til at skulle yde børnebidrag, og partiet

agter at gå videre med den del via anden lovgivning. DF kan

alligevel støtte lovforslaget med de stillede ændringsforslag,

da DF generelt er positiv over for, at man er sikret fri proces

i disse sager, samt at de danske myndigheder nu får lettere

ved at opspore folk i udlandet og dermed lettere kan sikre

sig adgang til »forsvundne« personer.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

børne- og socialministeren,

tiltrådt af <>:

DokumentId

Journalnummer

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

Til § 2

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

Børne- og socialministeren kan træffe beslutning

om at fremsætte indsigelser mod andre staters tiltrædelse af

konventionen efter konventionens artikel 58, stk. 5. Ministe-

ren orienterer Folketinget om beslutning om ikke at frem-

sætte indsigelser efter konventionens artikel 58, stk. 5, mod

en stats tiltrædelse af konventionen.«

[Accept af andre staters tiltrædelse af konventionen]

Stk. 4,

udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Nye paragraffer

Efter § 2 indsættes som nye paragraffer:

»§ 01.

Anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en

retsafgørelse efter konventionen indgives til centralmyndig-

heden, jf. § 2, stk. 3, som straks videresender anmodningen

til statsforvaltningen.

Stk. 2.

Statsforvaltningen erklærer uden ophør afgørelsen

for eksigibel, medmindre anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelsen er åbenbart uforenelig med grundlæggende dan-

ske retsprincipper, jf. konventionens artikel 22, litra a. Stats-

forvaltningen underretter straks parterne om afgørelsen.

Stk. 3.

Parterne kan fremsætte indsigelse mod en afgørelse

efter stk. 2, 1. pkt. Indsigelsen skal inden 30 dage efter un-

derretningen efter stk. 2, 2. pkt., meddeles statsforvaltnin-

gen. For en part, der ikke har bopæl i Danmark, er fristen 60

dage.

Stk. 4.

Statsforvaltningen træffer afgørelse om indsigelser

efter stk. 3, jf. konventionens artikel 23, stk. 7 og 8. Stats-

forvaltningen underretter straks parterne om afgørelsen.

Stk. 5.

Parterne kan påklage en afgørelse efter stk. 4 til

Ankestyrelsen. En klage skal inden 30 dage efter underret-

ningen efter stk. 4, 2. pkt., indgives til statsforvaltningen.

For en part, der ikke har bopæl i Danmark, er fristen 60

dage.

Stk. 6.

Statsforvaltningen videresender klage efter stk. 5

og sagens akter til Ankestyrelsen, der træffer afgørelse om

klagen, jf. konventionens artikel 23, stk. 7 og 8.

§ 02.

Børne- og socialministeren fastsætter regler om den

øvrige behandling her i landet af sager, der er omfattet af

konventionen. Regler om behandlingen af sager om rets-

hjælp og fri proces fastsættes efter forhandling med justits-

ministeren.«

[Behandlingen af anmodninger om anerkendelse og fuldbyr-

delse af afgørelser]

Til bilag 1

artikel 2, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »herunder«:

»navnlig«.

[Skrivefejl]

artikel 3, litra e, nr. ii,

ændres »behandling eller« til:

»behandling og«.

[Oversættelsesfejl]

Artikel 4, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»De kontraherende stater underretter Det Permanente Bu-

reau for Haagerkonferencen om International Privatret om

udpegelsen af centralmyndigheden eller centralmyndighe-

derne, deres kontaktoplysninger og eventuelt omfanget af

deres opgaver som omhandlet i stk. 2 på det tidspunkt, hvor

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet deponeres, eller

på det tidspunkt, hvor en erklæring afgives i overensstem-

melse med artikel 61.«

[Oversættelsesfejl]

artikel 10, stk. 1, litra d,

ændres »afvises« til: »næg-

tes«.

[Oversættelsesfejl]

overskriften

til artikel 14 ændres »Faktisk« til: »Re-

el«.

[Oversættelsesfejl]

artikel 14, stk. 1,

ændres »anmodninger faktisk« til:

»anmodninger, reel«.

[Oversættelsesfejl]

10)

artikel 14, stk. 2,

ændres »faktisk« til: »reel«.

[Oversættelsesfejl]

11)

overskriften

til artikel 20 ændres »anerkendelses-«

til: »anerkendelse«.

[Skrivefejl]

12)

artikel 23, stk. 2, litra b,

ændres »træffer« til: »træf-

fe«.

[Skrivefejl]

13)

artikel 23, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »afvises« til: »næg-

tes«.

[Oversættelsesfejl]

14)

artikel 23, stk. 10,

ændres »særlige« til: »ekstraordi-

nære«.

[Oversættelsesfejl]

15)

artikel 24, stk. 6,

ændres »særlige« til: »ekstraordi-

nære«.

[Oversættelsesfejl]

16)

artikel 30, stk. 5, litra a,

ændres »afvises« til: »næg-

tes«.

[Oversættelsesfejl]

17)

artikel 34, stk. 2, litra b,

ændres »kilder« til: »akti-

ver«.

[Oversættelsesfejl]

18)

artikel 34, stk. 2, litra d,

ændres »fast ejendom« til:

»formuegoder«.

[Oversættelsesfejl]

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

19)

artikel 57, stk. 1, litra c,

ændres »anmodning fak-

tisk« til: »anmodning, reel«.

[Oversættelsesfejl]

Bemærkninger

Til nr. 1

Konventionen indeholder i artikel 58-60 bl.a. bestemmel-

ser om, hvilke stater der kan tilslutte sig konventionen.

Efter artikel 58, stk. 1 og 2, kan de stater, der var med-

lemmer af Haagerkonferencen om International Privatret på

tidspunktet for dens 21. samling, samt de ikkemedlemssta-

ter, som deltog i denne samling, tilslutte sig konventionen.

Det drejer sig om de stater, der deltog i udarbejdelsen af

konventionen.

Haagerkonferencen har oplyst, at artikel 58, stk. 1 og 2,

omfatter følgende stater: Albanien, Algeriet, Argentina, Au-

stralien, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Bulgari-

en, Burkina Faso, Canada, Chile, Columbia, Costa Rico, Cy-

pern, Den Dominikanske Republik, Den Tjekkiske Repu-

blik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

Ecuador, Egypten, El Salvador, Estland, Filippinerne, Fin-

land, Frankrig, Georgien, Grækenland, Guatemala, Haiti,

Holland, Hviderusland, Indien, Indonesien, Iran, Irland, Is-

land, Israel, Italien, Japan, Jordan, Kina, Kroatien, Letland,

Litauen, Luxembourg, Makedonien, Malaysia, Malta, Ma-

rokko, Mexico, Monaco, Montenegro, New Zealand, Norge,

Panama, Paraguay, Peru, Polen, Portugal, Rumænien, Rus-

land, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sri

Lanka, Surinam, Sydafrika, Sverige, Sydkorea, Tjekkiet,

Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanet, Venezuela, Vietnam,

Ukraine, Uruguay, USA og Østrig. (Listen er opdateret i for-

hold til listen i punkt 2.2.9. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger).

Efter artikel 58, stk. 3-5, kan enhver anden ikkemedlems-

stat tiltræde konventionen.

En tiltrædelse fra en ikkemedlemsstat efter disse bestem-

melser får imidlertid kun virkning mellem den tiltrædende

stat og en stat, der allerede har tilsluttet sig konventionen,

hvis denne stat ikke har gjort indsigelse mod tiltrædelsen af

konventionen inden for 12 måneder.

En indsigelse efter artikel 58, stk. 5, kan senere tilbage-

kaldes.

Konventionen vil således give Danmark mulighed for at

undlade at samarbejde med de stater, der ikke deltog i udar-

bejdelsen af konventionen, og som derfor er omfattet af arti-

kel 58, stk. 3-5.

Ud over EU-medlemsstaterne har følgende stater på nu-

værende tidspunkt tilsluttet sig og tiltrådt konventionen: Al-

banien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Norge, Tyrkiet,

Ukraine og USA.

Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at det nøje

skal ovevejes, om det er i Danmarks interesser at samarbej-

de med stater, der er omfattet af artikel 58, stk. 3-5, når så-

danne stater tiltræder konventionen. Det foreslås derfor, at

der i loven indsættes en bestemmelse § 2, stk. 2, der udtryk-

keligt giver børne- og socialministeren mulighed for at

fremsætte indsigelser mod andre staters tiltrædelse af kon-

ventionen efter konventionens artikel 58, stk. 5.

Det foreslås videre, at ministeren skal orientere Folketin-

get om en eventuel beslutning om ikke at fremsætte indsi-

gelser efter konventionens artikel 58, stk. 5, mod en stats til-

trædelse af konventionen. Konventionen vil træde i kraft

mellem den pågældende stat og Danmark, hvis Danmark ik-

ke inden 12-måneder fremsætter indsigelser mod tiltrædel-

sen. Orienteringen skal derfor fremsendes til Folketinget i så

god tid inden udløbet af 12-månedersfristen, at ministeren

efter drøftelse med Folketinget kan nå at fremsætte indsigel-

se efter artikel 58, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-

mærkninger, punkt 2.2.9.

Til nr. 2

Lovforslagets § 2, stk. 4, udgår som konsekvens af æn-

dringsforslag nr. 3 om indsættelse af nye bestemmelser om

behandlingen af anmodninger om anerkendelse og fuldbyr-

delse af afgørelser efter konventionen.

Til nr. 3

Det foreslås, at behandlingen af anmodninger om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser efter konventionen

lovfæstes i den foreslåede nye bestemmelse i § 01. Denne

bestemmelse suppleres af den foreslåede bestemmelse i § 02

om bemyndigelse til børne- og socialministeren til at fast-

sætte regler om den øvrige behandling her i landet af sager,

der er omfattet af konventionen.

De to nye bestemmelser afløser lovforslagets § 2, stk. 4.

Efter 1. pkt. i denne bestemmelse fastsætter børne- og so-

cialministeren regler om behandlingen her i landet af sager,

der er omfattet af konventionen. Efter 2. pkt. fastsættes reg-

ler om behandlingen af sager om retshjælp og fri proces ef-

ter forhandling med justitsministeren.

Ad § 01

Proceduren for behandlingen af anmodninger om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser

Lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.2.5, in-

deholder en beskrivelse af konventionens artikel 23, der

fastlægger proceduren for behandlingen af anmodninger om

anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser efter konventio-

nen.

Det er i lovforslagets § 2, stk. 4, 1. pkt., foreslået, at bør-

ne- og socialministeren fastsætter regler om behandlingen

her i landet af sager, der er omfattet af konventionen. Som

det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er det in-

tentionen at anvende samme ordning for behandlingen af

sager efter 2007-konventionen, som gælder for bl.a. behand-

lingen af sager efter Haagerkonventionen af 1973. Dette in-

debærer, at behandlingen her i landet af sager, der er omfat-

tet af konventionen, skal reguleres af bestemmelser, der er

fastsat af børne- og socialministeren, og at sagerne behand-

les af statsforvaltningen, Ankestyrelsen og restanceinddri-

velsesmyndigheden.

Med henblik på at styrke parternes retsstilling ved be-

handlingen af anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdel-

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

se af afgørelser efter konventionen, foreslås det, at reglerne

herom fastlægges direkte i loven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 01, stk. 1, skal an-

modninger om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser

efter konventionen indgives til Ankestyrelsen, der foreslås

udpeget som centralmyndighed for konventionen, jf. be-

mærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3. Ankestyrelsen

skal straks videresende anmodningen til statsforvaltningen.

I medfør af konventionens artikel 12, stk. 8, kan Anke-

styrelsen dog afslå at behandle en anmodning, hvis det er

åbenbart, at den ikke opfylder kravene i konventionen. Dette

vil f.eks. være tilfældet, hvis det fremgår af anmodningen, at

den udenlandske afgørelse ikke vedrører underholdsbidrag,

der er omfattet af konventionen, eksempelvis til børn, som

bidragsbetaleren ikke er far til, eller til bidragsbetalerens tid-

ligere samlever, som han ikke har været gift med.

Efter det foreslåede stk. 2 erklærer statsforvaltningen

uden ophør afgørelsen for eksigibel, medmindre anerkendel-

se og fuldbyrdelse af afgørelsen er åbenbart uforenelig med

grundlæggende danske retsprincipper (ordre public). Der

henvises til konventionens artikel 22, litra a, der er beskre-

vet nedenfor.

Statsforvaltningen påser ligeledes, om den udenlandske

afgørelse er omfattet af konventionens anvendelsesområde,

jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2. og

3.2.6.

Efter konventionens artikel 23, stk. 4, kan hverken den,

der har indgivet anmodningen om anerkendelse og fuldbyr-

delse, eller sagsøgte gøre indsigelser på dette stadie af sag-

en. Statsforvaltningens afgørelse træffes derfor alene på

grundlag af de oplysninger, der fremgår af anmodningen om

anerkendelse og fuldbyrdelse.

Statsforvaltningen skal straks underrette parterne om af-

gørelsen, om muligheden for at fremsætte indsigelser og om

fristen herfor (se det foreslåede stk. 3), og om hvilke indsi-

gelser mod afgørelsen de kan fremsætte (se det foreslåede

stk. 4).

Efter det foreslåede stk. 3 kan parterne fremsætte indsi-

gelse mod en afgørelse efter stk. 2. Indsigelsen skal medde-

les statsforvaltningen inden 30 dage efter underretningen ef-

ter stk. 2. For en part, der ikke har bopæl i Danmark, er fri-

sten dog 60 dage.

Efter konventionens artikel 23, stk. 6, er fristerne i stk. 3

absolutte. Statsforvaltningen skal således ved en afgørelse

afvise at tage stilling til en indsigelse, der er modtaget efter

fristernes udløb. Afgørelse om at afvise at tage stilling til

indsigelserne skal meddeles parterne, der kan påklage afgø-

relsen til Ankestyrelsen. Der er ikke fastsat en frist for at på-

klage afgørelsen herom.

Konventionen fastlægger i artikel 23, stk. 7 og 8, hvilke

indsigelser parterne kan fremsætte. Dette er beskrevet ne-

denfor. Efter det foreslåede stk. 4 træffer statsforvaltningen

afgørelse om de indsigelser, som parterne har fremsat efter

stk. 3.

Statsforvaltningen underretter straks parterne om denne

afgørelse, om muligheden for at påklage afgørelsen til An-

kestyrelsen og om fristen herfor (se det foreslåede stk. 5)

samt om hvilke indsigelser mod afgørelsen de kan fremsætte

(se det foreslåede stk. 6).

Efter det foreslåede stk. 5 kan parterne påklage en afgø-

relse efter stk. 4 til Ankestyrelsen. En klage skal inden 30

dage efter underretningen efter stk. 4 indgives til statsfor-

valtningen. For en part, der ikke har bopæl i Danmark, er

fristen dog 60 dage. Det fremgår af det foreslåede stk. 6, at

statsforvaltningen videresender klagen og sagens akter til

Ankestyrelsen, der træffer afgørelse om klagen, jf. konven-

tionens artikel 23, stk. 7 og 8.

Efter det foreslåede stk. 6 kan statsforvaltningen ikke

genoptage sagen, og Ankestyrelsen kan ikke hjemvise sagen

til statsforvaltningen. Denne løsning findes bedst stemme-

nde med proceduren i artikel 23.

Efter konventionens artikel 23, stk. 6, er fristerne i stk. 5

absolutte. Ankestyrelsen skal således afvise at tage stilling

til en klage, som statsforvaltningen har modtaget efter fri-

sternes udløb.

Når Statsforvaltningen og Ankestyrelsen efter proceduren

i den foreslåede bestemmelse i § 01 har truffet afgørelse om,

at den udenlandske afgørelse opfylder betingelserne i kon-

ventionen for anerkendelse og fuldbyrdelse i Danmark,

overdrages sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden til

inddrivelse efter lov om inddrivelse af bidrag til det offentli-

ge. Regler herom fastsættes af børne- og socialministeren

efter den foreslåede bestemmelse i § 02.

Ankestyrelsens afgørelse efter den foreslåede bestemmel-

se i § 01, stk. 6, kan indbringes for domstolene efter grund-

lovens § 63, stk. 1. Efter denne bestemmelse er domstolene

berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrigheds-

myndighedens grænser.

Efter konventionens artikel 23, stk. 10, må indbringelse

af sagen for domstolene ikke medføre, at inddrivelsen ud-

sættes, medmindre der foreligger ekstraordinære omstæn-

digheder. Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der træf-

fer afgørelse herom. Denne afgørelse kan påklages til Skat-

teankenævnet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,

punkt 2.2.5. og 3.2.7.

Indsigelser

De foreslåede bestemmelser i § 01, stk. 4 og 6, giver en

part – typisk bidragsbetaleren – mulighed for at fremsætte

indsigelser mod anerkendelsen og fuldbyrdelsen af en uden-

landsk afgørelse.

En udenlandsk bidragsafgørelse kan således ikke danne

grundlag for inddrivelse af bidrag i Danmark, før bidragsbe-

taleren har haft mulighed for at fremsætte indsigelser mod

inddrivelsen, og danske myndigheder har taget stilling til

indsigelserne.

Efter konventionens artikel 23, stk. 7 og 8, kan indsigel-

ser baseres på følgende:

- De grunde til at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse,

der fremgår af artikel 22.

- Grundlaget for anerkendelse og fuldbyrdelse efter arti-

kel 20.

- Ægtheden af de fremlagte dokumenter.

- Bidragsgælden er indfriet, i det omfang anerkendelse og

fuldbyrdelse vedrører allerede forfaldne betalinger. Indfriel-

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

se af gælden omfatter også bortfald af gælden ved forældel-

se og modregning samt ved aftale mellem parterne om ned-

sættelse eller bortfald af gælden.

Artikel 22 indeholder følgende grunde til at nægte at an-

erkende og fuldbyrde en udenlandsk afgørelse:

a) Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen strider

imod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den an-

modede stat.

b) Afgørelsen er opnået ved processuelt svig.

c) En myndighed i den anmodede stat har en sag mellem

samme parter og med samme genstand under behandling, og

den sag blev anlagt først (litispendens).

d) Afgørelsen strider mod en afgørelse med samme parter

og med samme sagsgenstand, som opfylder betingelserne

for anerkendelse og fuldbyrdelse i den anmodede stat.

e) Afgørelsen blev truffet, uden at bidragsbetaleren var til

stede (udeblivelsesdom), og bidragsbetaleren var ikke blevet

underrettet om sagen og havde ikke haft mulighed for at va-

retage sine interesser, gøre indsigelse eller appellere afgørel-

sen.

f) Der er tale om en afgørelse om ændring af en tidligere

bidragsafgørelse, og sagen er behandlet i strid med kompe-

tencereglerne i artikel 18, der er beskrevet i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, punkt. 2.2.4.4.

Efter artikel 20 skal en afgørelse truffet i en konventions-

stat kun anerkendes og fuldbyrdes i en anden konventions-

stat, hvis sagen havde en nærmere bestemt tilknytning til

den stat, hvor afgørelsen er blevet truffet. Dette tilknytnings-

krav er eksempelvist opfyldt, hvis sagsøgte, bidragsmodta-

geren eller det pågældende barn boede i afgørelsesstaten, da

sagen blev anlagt. Dette er nærmere beskrevet i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, punkt 2.2.5.

Særligt om situationer, hvor anerkendelse og fuldbyrdel-

se af en udenlandsk afgørelse strider imod grundlæggende

danske retsprincipper (ordre public)

Efter konventionens artikel 22, litra a, vil danske myn-

digheder kunne nægte at anerkende og fuldbyrde en uden-

landsk afgørelse, hvis det vil stride mod grundlæggende

retsprincipper (ordre public) i Danmark. Dette vil navnlig

kunne komme på tale i følgende situationer:

Afgørelsen indeholder meget høje bidrag

Danske myndigheder vil kunne nægte at anerkende og

fuldbyrde en udenlandsk bidragsafgørelse under henvisning

til ordre public, hvis der er fastsat et meget højt bidrag, uden

at der ved afgørelsen er foretaget en vurdering af bidragsbe-

talerens økonomiske forhold.

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis bidragsbetaleren ikke

har haft mulighed for at fremlægge oplysninger om sine

økonomiske forhold under behandlingen af bidragssagen i

udlandet, hvis oplysninger om bidragsbetalerens økonomi-

ske forhold ikke er blevet inddraget i afgørelsen, eller hvis

der ved afgørelsen ikke er taget hensyn til oplysningerne om

bidragsbetalerens økonomiske forhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at efter dansk ret forud-

sætter fastsættelse af ægtefællebidrag og fastsættelse af bør-

nebidrag ud over normalbidraget, at der er foretaget en kon-

kret vurdering af bidragsbetalerens økonomiske forhold. Det

vil således stride mod grundlæggende danske retsprincipper

at anerkende og fuldbyrde en udenlandsk afgørelse, hvorved

et bidrag er fastsat meget højt, uden at der er foretaget en

vurdering af bidragsbetalerens økonomiske forhold.

Efter konventionens artikel 2 finder den kun anvendelse

på børnebidrag og ægtefællebidrag. Hvis et børnebidrag er

fastsat så højt, at der reelt er tale om forsørgelse af personer,

som ikke er omfattet af konventionen, vil danske myndighe-

der ligeledes kunne nægte at anerkende den udenlandske af-

gørelse under henvisning til ordre public. Det kunne f.eks.

være forsørgelse af barnets anden forælder, som bidragsbe-

taleren ikke er eller har været gift med.

Det bemærkes, at konventionen også kan finde anvendel-

se på forsørgelse af andre end børn og ægtefælle, men som

det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,

punkt 3.2.6., foreslås anvendelsesområdet i forhold til Dan-

mark ikke udvidet til at omfatte bidrag til andre end børn op

til 21 år samt nuværende eller tidligere ægtefælle.

Afgørelsen indeholder bidrag til bortførte børn

Det følger af § 13 i børnebidragsloven, at forældre har

pligt til at forsørge deres børn. Hvis en forælder ikke opfyl-

der sin forsørgelsespligt, kan statsforvaltningen efter ansøg-

ning pålægge denne forælder at betale børnebidrag til bar-

net.

Det fremgår af lovens § 18, stk. 2, at den, der afholder

udgifterne ved barnets forsørgelse, har ret til at kræve bidrag

fastsat og til at indkræve bidraget. Det er en betingelse her-

for, at den pågældende enten har forældremyndigheden over

barnet eller lovligt har barnet i pleje. Ved uddannelsesbidrag

forstås dette som et krav om, at den pågældende havde del i

forældremyndigheden, da den ophørte, da barnet fyldte 18

år.

Er der fælles forældremyndighed, følger det af foræl-

dreansvarslovens § 3, at væsentlige beslutninger vedrørende

barnets forhold kræver enighed mellem forældrene.

Samtidig følger det af bestemmelsen, at bopælsforælderen

kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets dag-

lige liv. Bopælsforælderen kan derfor efter § 18, stk. 2, i

børnebidragsloven anmode statsforvaltningen om at pålæg-

ge den anden forælder at betale bidrag til barnets forsørgel-

se.

Bestemmelsen i børnebidragslovens § 18 sammenholdt

med forældreansvarslovens bestemmelser om forældremyn-

dighed og om barnets bopæl indebærer på den ene side, at

den, der har taget barnet til sig uden forældremyndigheds-

indehaverens samtykke, som udgangspunkt ikke har ret til at

få fastsat børnebidrag. På den anden side indebærer børnebi-

dragslovens § 18 også, at en forælder, der ikke har forældre-

myndigheden over barnet, kan få fastsat børnebidrag fra den

anden forælder, der har forældremyndigheden, når den for-

ælder (bidragsmodtageren), der ønsker at få fastsat børnebi-

drag, har barnet »i lovlig pleje«.

Hvis forældremyndighedsindehaveren – eller bopælsfor-

ælderen hvis der er fælles forældremyndighed – udtrykkeligt

eller stiltiende har accepteret, at barnet opholder sig hos den

anden forælder, er betingelserne i børnebidragslovens § 18

opfyldt, således at den forælder, som barnet opholder sig

hos, er berettiget til at søge om fastsættelse af bidrag.

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

I nogle situationer anses forældremyndighedsindehaveren

og bopælsforælderen for at have accepteret, at barnet ophol-

der sig hos den anden forælder. Det drejer sig bl.a. følgende

situationer:

- Hvis fogedretten nægter at efterkomme en anmodning

fra forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen

om at få barnet tilbage.

- Hvis forældremyndighedsindehaveren eller bopælsfor-

ælderen ikke tager skridt til at få barnet tilbage ved at anmo-

de fogedretten om bistand til at få barnet tilbage.

- Hvis ældre børn (som regel over 14 år) trodser foræl-

dremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen og flyt-

ter ind hos den anden forælder. I sådanne situationer har for-

ældremyndighedsindehaveren og bopælsforælderen i prak-

tisk ikke mulighed for at bestemme, hvor barnet skal ophol-

de sig, hvorfor der ved vurderingen af barnets »lovlige« op-

holdssted tages særligt hensyn til barnets ønske.

Der er således efter dansk ret ikke noget til hinder for at

pålægge en forælder, der har eneforældremyndighed eller

del i forældremyndigheden over et barn, at betale bidrag til

barnets forsørgelse.

Danmark deltager i det internationale samarbejde om for-

ældremyndighed, herunder om tilbagegivelse af bortførte

børn, gennem navnlig følgende to konventioner:

- Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virknin-

ger af internationale børnebortførelser (Haagerbørnebortfø-

relseskonventionen).

- Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompeten-

ce, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde ved-

rørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af

børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).

Når et barn er blevet bortført fra en forældremyndigheds-

indehaver i Danmark til en stat, der har tilsluttet sig Haager-

børnebortførelseskonventionen, skal myndighederne i den

anden konventionsstat som udgangspunkt tilbagegive barnet

til Danmark.

Efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen skal myn-

dighederne i andre konventionsstater som udgangspunkt an-

erkende og fuldbyrde en dansk afgørelse om forældremyn-

dighed og dermed tilbagegive barnet til Danmark.

Efter begge konventioner kan myndighederne i det land,

som barnet er bortført til, nægte at tilbagegive et barn til

Danmark, hvis det vil stride mod barnets bedste at tilbagegi-

ve det.

Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder endvi-

dere regler om international kompetence i forældremyndig-

hedssager, dvs. regler om i hvilken stat en sag om forældre-

myndighed skal behandles, når sagen har tilknytning til flere

stater. Det er konventionens udgangspunkt, at forældremyn-

dighedssager skal behandles i den stat, hvor barnet bor (arti-

kel 5).

Konventionen indeholder i artikel 13 en bestemmelse,

som har til formål at løse situationer, hvor en sag om foræl-

dremyndigheden over et barn samtidigt søges behandlet i to

eller flere konventionsstater (litis pendens). Efter bestem-

melsen skal myndighederne i en konventionsstat, hvor der er

anlagt en forældremyndighedssag, undlade at behandle sag-

en, hvis der på det tidspunkt, hvor sagen blev anlagt, allere-

de verserede en forældremyndighedssag vedrørende barnet i

en anden konventionsstat, medmindre myndighederne i den-

ne stat afviser at behandle den sag.

Efter konventionens artikel 7 forbliver kompetencen til at

træffe afgørelse om forældremyndighed over et barn, der er

blevet bortført fra en konventionsstat til en anden konventi-

onsstat, som udgangspunkt hos myndighederne i den stat,

hvor barnet boede inden bortførelsen. Beslutter myndighe-

derne i en stat, som barnet er bortført til, at barnet ikke skal

tilbagegives, får barnet bopæl i den stat. Herefter kan myn-

dighederne i denne stat træffe afgørelse om forældremyn-

digheden over barnet.

En tilsvarende bestemmelse findes i artikel 16 Haager-

børnebortførelseskonventionen. Efter denne bestemmelse

kan myndigheder i en konventionsstat, hvortil et barn er ble-

vet bortført, ikke træffe afgørelse om forældremyndigheden,

før det er bestemt, at barnet ikke skal gives tilbage, eller det

viser sig, at en anmodning om tilbagegivelse af barnet ikke

indgives inden for en rimelig tid.

I relation til den familieretlige lovgivning (forældremyn-

dighed, børnebidrag m.v.) anses et barn, der er bortført til en

anden stat, således ikke at have bopæl i den stat, som barnet

er bortført til, så længe en anmodning om tilbagegivelse af

barnet er under behandling.

Danske myndigheder vil derfor kunne nægte at anerken-

de og fuldbyrde en udenlandsk afgørelse under henvisning

til ordre public, hvis børnebidrag er fastsat i den stat, som

barnet er bortført til, selvom der er indledt sag om tilbagegi-

velse af barnet, og denne sag fortsat er under behandling, så-

dan at der endnu ikke er taget stilling til, om barnet skal til-

bage til Danmark.

Når det er afgjort, at barnet ikke skal tilbagegives til Dan-

mark, har barnet fået bopæl i den stat, som barnet var blevet

bortført til. Dette omfatter også situationer, hvor forælderen

i Danmark accepterer, at barnet ikke tilbagegives, herunder

ikke søger behandlingen af en sag om tilbagegivelse af bar-

net fremmet. Når barnet således har fået bopæl i den pågæl-

dende stat, betragtes barnet ikke længere som bortført. Det

er herefter myndighederne i den stat, hvor barnet nu har bo-

pæl, der af hensyn til barnets bedste skal tage stilling til

spørgsmål om forældremyndigheden over barnet, og som

også skal sikre forsørgelsen af barnet, bl.a. ved fastsættelse

af børnebidrag. Er et børnebidrag fastsat i en sådan situa-

tion, vil bidraget kunne inddrives i Danmark, forudsat at

konventionens øvrige betingelser herfor er opfyldt. Dette

gælder også, selvom bidragsbetaleren fortsat har forældre-

myndigheden over barnet.

Bidragsbetaleren har ikke haft mulighed for at varetage

sine interesser, inden bidragsafgørelsen blev truffet (udebli-

velsesdom)

Efter artikel 22, litra e, kan danske myndigheder nægte at

anerkende og fuldbyrde en afgørelse, der er blevet truffet,

uden at bidragsbetaleren var til stede (udeblivelsesdom), når

bidragsbetaleren ikke var blevet underrettet om sagen og ik-

ke havde haft mulighed for at varetage sine interesser, gøre

indsigelse eller appellere afgørelsen.

Hvis en sag om fastsættelse eller forhøjelse af bidrag er

behandlet, uden at bidragsbetaleren i øvrigt har haft tilstræk-

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

kelig mulighed for at varetage sine interesser under sagen,

vil danske myndigheder kunne nægte at anerkende og fuld-

byrde den udenlandske afgørelse under henvisning til ordre

public.

Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis bidragsbetale-

ren ikke inden afgørelsen er blevet gjort bekendt med oplys-

ninger fra bidragsmodtageren og derfor ikke har haft mulig-

hed for at kommentere disse oplysninger. Dette gælder dog

kun, hvis der er tale om oplysninger af væsentlig betydning

for afgørelsen.

Bidragsbetalerens familieretlige relation til bidragsmod-

tageren anerkendes ikke efter dansk ret

Efter børnebidragsloven har man kun pligt til at forsørge

sine egne børn. Man har således ikke pligt til at forsørge sin

ægtefælles eller samlevers børn (stedbørn).

Efter retsvirkningsloven har man pligt til at forsørge sin

ægtefælle, og efter ægteskabsloven kan man efter separation

og skilsmisse have pligt til at forsørge sin tidligere ægtefæl-

le. Man har således ikke pligt til at forsørge sin forlovede el-

ler samlever.

Det er i dansk ret en grundlægende betingelse for at fast-

sætte børnebidrag og ægtefællebidrag, at den retlige forbin-

delse mellem bidragsmodtager og bidragsbetaler er fastlagt:

forældreskab (faderskab og moderskab) ved børnebidrag og

ægteskab eller registreret partnerskab ved ægtefællebidrag.

Når forældre- eller ægteskab ikke er fastslået efter dansk

ret, kan der kun fastsættes børne- og ægtefællebidrag, hvis

forældre- eller ægteskabet er fastslået på en måde, der kan

anerkendes efter dansk ret. Retningslinjerne herfor beskrives

i det følgende.

Hvis et forældre- eller ægteskab ikke anerkendes efter

dansk ret, vil det stride mod ordre public at anerkende og

fuldbyrde et børne- eller ægtefællebidrag, som er fastsat i

udlandet på grundlag af forældre- eller ægteskabet. I sådan-

ne situationer vil danske myndigheder således kunne nægte

at anerkende og fuldbyrde en udenlandsk bidragsafgørelse.

Forældreskab

Efter dansk international privatret anerkendes det, at æg-

temanden er retlig far til et barn, der er født i ægteskabet,

selvom barnet er født i udlandet, og ægteskabet er indgået i

udlandet, dog forudsat at ægteskabet anerkendes efter dansk

ret, jf. nedenfor.

Efter praksis anerkendes et udenlandsk faderskab til et

barn født uden for ægteskab, hvis den udenlandske myndig-

hed, der har fastslået faderskabet, havde international kom-

petence svarende til danske myndigheders internationale

kompetence i faderskabssager efter retsplejelovens § 456 b.

Dette indebærer, at en faderskabsafgørelse kun anerkendes,

hvis moren, barnet eller en anden part i sagen (en mulig far)

havde bopæl i afgørelsesstaten.

Når faderskab ikke følger af ægteskab eller anerkendelse,

er det endvidere en betingelse for at anerkende et uden-

landsk faderskab, at der i den anvendte lov stilles lignende

strenge krav til beviset for faderskabet som i dansk ret. Det

bemærkes dog, at bevisbedømmelsen i faderskabssager efter

dansk ret er fri, og der stilles således i dansk ret ikke krav

om, at en mands faderskab skal være dokumenteret ved en

retsgenetisk undersøgelse.

Endelig er det en betingelse, at det udenlandske fader-

skab medfører tilsvarende retsvirkninger som et faderskab

efter dansk ret, navnlig at faren har forsørgelsespligt over

for barnet, at barnet har ret til farens efternavn, og at der er

gensidig arveret mellem barnet og faren.

I sager, hvor faren ikke har anerkendt faderskabet, er det

tillige en betingelse, at faren har haft mulighed for at vareta-

ge sine interesser, inden faderskabsafgørelsen blev truffet,

jf. ovenfor.

Efter dansk ret anses den kvinde, som føder et barn, for

mor til barnet. Dette gælder også ved assisteret reproduktion

(børnelovens § 30). Disse principper gælder også for børn,

der er født i udlandet.

Ægtefællebidrag

Efter dansk international privatret anerkendes et ægte-

skab, der er indgået i udlandet, hvis vielsen er gyldig i den

stat, hvor vielsen blev foretaget. Dette indebærer navnlig, at

vielsen er foretaget af en myndighed eller person, der i den

stat, hvor vielsen blev foretaget, var bemyndiget til at foreta-

ge vielsen.

Selvom ægteskabet opfylder disse betingelser, anerken-

des ægteskabet ikke, hvis anerkendelse af det vil stride mod

grundlæggende danske retsprincipper. Spørgsmål om ikke at

anerkende et udenlandsk ægteskab, fordi det strider mod

grundlæggende danske retsprincipper, opstår i praksis navn-

lig i følgende situationer:

- Fremgangsmåden ved vielsen i udlandet afviger funda-

mentalt fra fremgangsmåden ved vielser i Danmark, f.eks.

fordi parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen.

- Ægteskabet strider fundamentalt mod den danske ægte-

skabslovgivning, dvs. at parterne ikke kunne indgå ægte-

skab, f.eks. fordi en af parterne var under 15 år på vielses-

tidspunktet.

Et registreret partnerskab, der er indgået i udlandet, aner-

kendes, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, og retsvirk-

ningerne af partnerskabet svarer til retsvirkningerne af regi-

streret partnerskab efter dansk ret.

Ved forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs ind-

gåelse og opløsning, udlændingeloven og værgemålsloven

(Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav

ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske æg-

teskaber og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabs-

betingelserne) (L 94), fremsat den 30. november 2016, fore-

slås retningslinjerne for anerkendelse af udenlandske ægte-

skaber lovfæstet. Efter forslaget anerkendes et udenlandsk

ægteskab ikke, hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år.

Ad § 02

Med den foreslåede bestemmelse i § 02 fastsætter børne-

og socialministeren regler om den øvrige behandling her i

landet af sager, der er omfattet af konventionen (1. pkt.).

Regler om behandlingen af sager om retshjælp og fri proces

fastsættes efter forhandling med justitsministeren (2. pkt.).

Bestemmelsens 1. pkt. svarer til lovforslagets § 2, stk. 4,

1. pkt., bortset fra proceduren for behandlingen af anmod-

ninger om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske af-

gørelser, der foreslås lovfæstet, jf. den foreslåede bestem-

melse i § 01.

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

Bemyndigelsen i 1. pkt. vil således blive anvendt til i en

bekendtgørelse at fastsætte regler om behandlingen af sager

omfattet af konventionen, når statsforvaltningen og Anke-

styrelsen efter proceduren i den foreslåede bestemmelse i §

01 har truffet afgørelse om, at den udenlandske afgørelse

opfylder betingelserne i konventionen for anerkendelse og

fuldbyrdelse i Danmark.

Det vil navnlig dreje sig om overdragelse af sagen til re-

stanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse efter reglerne

i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Efter bekendt-

gørelsen vil restanceinddrivelsesmyndigheden skulle fore-

lægge eventuelle indsigelser mod inddrivelsen for statsfor-

valtningen, der træffer afgørelse herom, herunder om afslag

på eller suspension af inddrivelsen. Statsforvaltningens af-

gørelse skal kunne påklages til Ankestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 02, 2. pkt., svarer til lov-

forslagets § 2, stk. 4, 1. pkt. Der henvises til bemærkninger-

ne i lovforslaget til denne bestemmelse.

Til nr. 4

Ordet »navnlig« indsættes, da det mangler i den danske

oversættelse.

Til nr. 5

Det engelske ord »and« er fejlagtigt oversat til »eller« i

stedet for »og«.

Til nr. 6

Rettelse af flere oversættelsesfejl.

Til nr. 7, 13 og 16

Ordet »afvises« ændres til »nægtes«, da der refereres til

artikel 20 og 21, som indeholder grundene til at nægte at an-

erkende og fuldbyrde en afgørelse.

Til nr. 8, 9, 10 og 19

Ordet »faktisk« ændres til »reel«, der i denne sammen-

hæng er en mere korrekt oversættelse af det engelske ord

»effective«.

Til nr. 11 og 12

Der er tale om rettelse af skrivefejl.

Til nr. 14 og 15

Ordet »særlige« ændres til »ekstraordinære«, så oversæt-

telsen kommer i overensstemmelse med oversættelse af

samme ord i artikel 30 i underholdspligtforordningen (Rå-

dets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om

kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt).

Til nr. 17

Ordet »kilder« ændres til »aktiver«, hvilket i denne sam-

menhæng er en mere korrekt oversættelse af det engelske

ord »sources«.

Til nr. 18

Ordet »fast ejendom« ændres til »formuegoder,« hvilket i

denne sammenhæng er en mere korrekt oversættelse af det

engelske ord »property«.

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)

Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF)

Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)

Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 7

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

1. udkast til betænkning

Lovudkast modtaget den 17/11-16, fra social- og indenrigsministeriet

Henvendelse af 21/10-16 fra S. Aagesen

Henvendelse af 19/11-16 og 20/11-16 fra S. Aagesen

2. udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Henvendelse af 25/11-16 fra S. Aagesen

3. udkast til betænkning

Præsentationer og eksempler fra S. Aagesen til brug ved foretræde for

udvalget den 29/11-16

Ændringsforslag fra børne- og socialministeren

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 7

Spm.nr.

Titel

Spm. om forældres retsstilling, til social- og indenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, afgørelser om underholdsbidrag er blevet afvist med henvis-

ning til »ordre public«-princippet, til social- og indenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke andre lande der har højere børnebidragssatser end

Danmark, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad børnebidragssatserne er i Brasilien, til social- og in-

denrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt Danmark kan undlade at samarbejde med andre

lande, som har tiltrådt konventionen, til social- og indenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om Danmark ikke kan undlade at samarbejde med Brasilien om

inddrivelse af børnebidrag, såfremt Brasilien tilslutter sig Haagerkon-

ventionen af 2007, til social- og indenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om at kommentere henvendelsen af 21/1-0-16 fra S. Aagesen, til

social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad danske forældres retsstilling efter lovforslagets vedta-

gelse vil være i sager, hvor det udenlandske krav om børnebidrag er

baseret på ukorrekte oplysninger, til social- og indenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

L 7 - 2016-17 - Bilag 15: 5. udkast til betænkning

Spm. om, hvordan Haagerkonventionen af 2007 forholder sig til uden-

landske krav om bidrag til børn, der er bortført til det pågældende

land, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke konsekvenser vedtagelsen af lovforslaget vil få for

danske borgere, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at indhente oplysninger om børnebidragssatserne i Brasilien

fra de brasilianske myndigheder, til social- og indenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelserne fra S. Aagesen

den 19. og 20/11-16 og de opstillede regneeksempler, til social- og in-

denrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/11-16 fra S.

Aagesen, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om at kommentere materialet af 28/11-16 fra S. Aagensen, til

børne- og socialministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, ministeren vil redegøre detaljeret for, hvilke positive og ne-

gative konsekvenser ændringsforslagene (oversendt af børne- og so-

cialministeren den 27. januar 2017) kan forventes at få, til børne- og

socialministeren, og ministerens svar herpå