Fra:
Soeren Aagesen [mailto:[email protected]]
Sendt:
25. november 2016 07:48
Til:
Katinka Villemoes <[email protected]>
Cc:
Lene Gregersen Kaasgaard <[email protected]>; Pernille Bendixen <[email protected]>
Emne:
Re: VS: L7 - om informationsudveksling mellem lande og eksempler fra USA.
Kære Katinka
Social- og indenrigsministerens svar på udvalgets spørgsmål forholder sig desværre ikke til de
væsentlige problemer, som lovforslaget vil give anledning til for danske borgere.
Svarene er på
nogle punkter ufuldstændige og/eller misvisende.
Det skal jeg forsøge at redegøre for nedenfor
med konkrete bemærkninger til de afgivne svar. Denne henvendelse må gerne optages som bilag på
Folketingets hjemmeside.
Jeg vil samtidig gerne søge om foretræde for udvalget ved snarest givne lejlighed for mundtligt at
uddybe mine synspunkter og eksemplificere konsekvenserne af konventionen. I den forbindelse vil
jeg give konkrete eksempler på mit møde med det brasilianske retssystem.
Ad svar på spm. 7
Det anføres, at danske borgere må søge at få omgjort en urigtig afgørelse i udlandet, og at det også
er den udenlandske domstol, som skal forholde sig til om dokumenterne er urigtige.
Men netop dette er en del af problemets kerne. Det kan nemlig ikke forudsættes, at det vil ske. Det
er et af de forhold, som jeg gerne vil redegøre nærmere for ved foretræde for udvalget.
Svaret og det øvrige materiale fra ministeriet ang L7 forholder sig ikke til, hvilke enorme beløb det
vil koste den danske borger i advokatomkostninger og oversættelser . Og ved et familieretssystem
som det brasilianske er prognosen for at få dem til at forholde sig objektivt til fakta desværre
begrænset. Når den danske borger siden skal forsøge at bestride en fejlagtig dom overfor danske
myndigheder, så vil den danske borger potentielt også kunne have omkostninger til advokat,
oversættelser m.v.
Ministeriet angiver, at de ikke er i besiddelse af oplysninger om børnebidragssatserne i Brasilien.
Hertil kan bemærkes, at ministeriet ganske let kunne have indhentet disse oplysninger ved f.eks.
kontakt til den danske ambassade i Brasilien. Det arbejde har jeg gjort for ministeriet og den danske
ambassade svarede, at det er meget normalt at betale 20-30 pct. af indkomsten i børnebidrag til ét
barn. Ambassadens svar eftersendes til udvalgets orientering
Derudover skal jeg nævne, at ministeriet er bekendt med, at jeg af brasiliansk domstol blev pålagt at
betale 1/3 af indkomsten efter skat til min bortførte søn. Skriftlig dokumentation herfor forefindes.
Det er yderligere kritisabelt, at ministeriet ikke har gjort sig det besvær at undersøge status for
Brasiliens tiltræden til konventionen. Ved få minutters indsats kunne de have fundet frem til, at den
17. november stemte det brasilianske "repræsentanternes hus" for at tiltræde konventionen, og
sagen er dermed gået videre til det brasilianske senat mhp afstemning. Det kan således antages, at
Brasilien tilslutter sig indenfor den nærmeste fremtid.
Ad svar på spm. 9
Svaret må forstås således, at danske borgere vil blive tvunget til at betale børnebidrag til deres
bortførte børn, hvis det land, som barnet er bortført til nægter at returnere barnet til Danmark.