L 7 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 7 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Familier

Sagsbehandler

Lars Thøgersen

Sagsnr.

2016 - 2480

Doknr.

378222

Dato

22-09-2016

Oversigt over høringssvar

til

Forslag til Lov om Haagerkonventionen af 2007

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2016 til den 2. august 2016 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Byretterne, Børnerådet, Børnesagens

Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjene-

stemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Foreningen af Advokater

og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningen, For-

eningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet,

Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

(LOKK), Mandekrisecentret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Statsforvaltningen, Vestre

Landsret og Østre Landsret.

2. Modtagne høringssvar

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Institut for Menneskerettigheder, Retten i Grønland, Ankestyrelsen, præsidenten for

Københavns Byret på byretspræsidenternes vegne, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, Statsforvaltningen, Vestre landsret, Østre Landsret, Datatilsynet, Domstols-

styrelsen, Mandekrisecentret og Foreningen Far.

3. Bemærkninger fra myndigheder og organisationer m.v.

Institut for Menneskerettigheder, Retten i Grønland, Ankestyrelsen, præsidenten for

Københavns Byret på byretspræsidenternes vegne, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Datatilsynet har i relation til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.,

bemærket, at tilsynet i sin praksis normalt ikke anser oplysninger om slægtsforhold og

civilstand for at være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 1, om ”rent private for-

hold”. Oplysninger om slægtsforhold og civilstatus er således ikke ”generelt” at betrag-

te som oplysninger om ”rent private forhold”. At anse sådanne oplysninger for omfattet

L 7 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

af persondatalovens § 8, stk. 1, forudsætter, at man efter en konkret vurdering kom-

mer frem til, at særlige forhold gør sig gældende i en given sag.

I relation til samme afsnit har Datatilsynet videre bemærket, at det følger af personda-

talovens § 27, stk. 3, nr. 2, at der kan overføres oplysninger til et tredjeland, såfremt

overførsel er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale mellem den registrerede

og den dataansvarlige eller af hensyn til gennemførsel af foranstaltninger, der træffes

på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en sådan aftale. Det følger

derimod af lovens § 27, stk. 3, nr. 4, at der kan overføres oplysninger til et tredjeland,

såfremt overførsel er nødvendig eller følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold

til lov for at beskytte en vigtig samfundsmæssig interesse eller for, at et retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Datatilsynet har i øvrigt noteret sig, at det

følger af afsnittet, at det er forudsat, at den danske myndighed sikrer sig, at videregi-

velsen sker i overensstemmelse med persondataloven.

Domstolsstyrelsen har tilkendegivet, at den påtænkte udvidelse af konventionssamar-

bejdet må antages at medføre en øget sagstilgang ved retterne. På baggrund af antal-

let af sager, der i dag er omfattet af de pågældende konventioner, forventer Domstols-

styrelsen imidlertid et meget begrænset antal nye sager, som vil kunne håndteres

inden for retternes eksisterende økonomiske rammer. Domstolsstyrelsen vil følge

udviklingen på området og forbeholder sig ret til at vende tilbage, hvis sagsudviklingen

viser sig at afvige markant fra ovenstående forudsætninger.

Mandekrisecentret har forespurgt, om konventionens artikel 8, hvorefter centralmyn-

dighederne afholder sine egne omkostninger i forbindelse med anvendelsen af kon-

ventionen, strider mod § 17 a i lov om børns forsørgelse, hvorefter der ved ansøgning

om ændring af et børnebidrag som udgangspunkt skal betales et gebyr.

Efter konventionens artikel 20, stk. 1, litra b, er det en betingelse for at anerkende en

afgørelse fra en anden konventionsstat, at sagsøgte har anerkendt domsstatens kom-

petence enten udtrykkeligt eller ved at tage stilling til sagens realiteter uden at bestride

kompetencen ved først givne lejlighed. Mandekrisecentret ser et problem i, at en po-

tentiel bidragsbetaler ved at indlede en argumentation for sin sag uvidende kan kom-

me til at acceptere afgørelseskompetencen hos en given myndighed og derved af-

skære sig fra at kunne bestride afgørelseskompetencen på et senere tidspunkt. Med-

mindre den pågældende myndighed informerer parterne herom, bør myndigheden

efter Mandekrisecentrets opfattelse ex officio sikre, at myndigheden har afgørelses-

kompetencen, samt at en eventuel konkurrerende afgørelseskompetence hos en an-

den myndighed bliver tydeliggjort.

Efter konventionens artikel 22, litra d, kan en afgørelse nægtes anerkendt og fuldbyr-

det, hvis den er uforenelig med en afgørelse, der er truffet enten i den anmodede stat

eller i en anden stat mellem de samme parter i en tvist om samme genstand og på

samme grundlag, og sidstnævnte afgørelse opfylder betingelserne for anerkendelse

og fuldbyrdelse i den anmodede stat. Mandecentret mener, at det er uklart, hvilken

afgørelse der skal anerkendes og fuldbyrdes, hvis flere afgørelser opfylder betingel-

serne for anerkendelse og fuldbyrdelse i den anmodede stat.

Endelig efterlyser Mandecentret klare regler for samspillet mellem staterne i de tilfæl-

de, hvor bidragsmodtageren selv kan bestemme, i hvilken stat en ansøgning om fast-

sættelse eller forhøjelse af bidrag indgives, herunder i stater hvor børnebidrag er mar-

kant højere end i Danmark.

Foreningen Far rejser meget skarp kritik af lovforslaget og henviser til, at en dansk

myndighed efter konventionen ikke kan nægte at anerkende og fuldbyrde udenland-

ske afgørelser, der indeholder urimeligt høje bidrag. Anerkendelse og fuldbyrdelse kan

heller ikke nægtes, selvom bidragsbetaleren ikke har kontakt med barnet. Foreningen

L 7 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

finder således ikke, at lovforslaget indeholder tilstrækkelig beskyttelse af bidragsbeta-

lerne og de involverede børn.

4. Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3., er tilrettet efter bemærkninger-

ne fra Datatilsynet.

Efter bemærkningerne til § 17 a i lov om børns forsørgelse om gebyr ved for ansøg-

ning om ændring af et børnebidrag skal der ikke betales gebyr, i det omfang dette

følger af Danmarks internationale forpligtelser. Konventionens artikel 14 og 15 inde-

holder bestemmelser om "gratis retshjælp", herunder fritagelse for gebyrer. Når kon-

ventionens betingelser for gebyrfritagelse er opfyldt, kan Statsforvaltningen ikke op-

kræve det gebyr, der følger af § 17 a i lov om børns forsørgelse. Dette præciseres i

lovforslaget (de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.).

Når Statsforvaltningen modtager en ansøgning om fastsættelse eller ændring af bør-

ne- eller ægtefællebidrag, og en eller begge parter har bopæl i udlandet, fremgår det

af vejledning om børne- og ægtefællebidrag, at Statsforvaltningen altid skal undersø-

ge, om der er international kompetence til at behandle sagen i Danmark. Har Statsfor-

valtningen ikke kompetence til at behandle sagen, skal ansøgningen afvises.

Efter bemærkningerne til artikel 22, litra d, skal det afgøres konkret, i hvilket omfang

afgørelser, der helt eller delvist er uforenelige, skal anerkendes og fuldbyrdes. Dette

præciseres i lovforslaget (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.5.).

Konventionen indeholder ikke regler om, i hvilken konventionsstat en sag om under-

holdspligt kan behandles. Dette afgøres efter lovgivningen i hver enkelt stat, idet dog

konventionens artikel 18 indeholder visse begrænsninger i konventionsstaternes kom-

petence. Efter artikel 20 kan en afgørelse fra en anden konventionsstat kun anerken-

des og fuldbyrdes, hvis sagen havde en vis tilknytning til domsstaten, typisk fordi bi-

dragsmodtageren eller sagsøgte boede i domsstaten ved anlæggelsen af sagen. Bi-

dragsmodtageren har således ikke fuldstændig valgfrihed med hensyn til, i hvilken stat

en sag om fastsættelse eller forhøjelse af bidrag skal behandles, hvis afgørelsen efter-

følgende skal kunne anerkendes og fuldbyrdes i en anden konventionsstat. Når par-

terne flytter fra en konventionsstat til en anden stat, kan der i denne stat træffes en ny

afgørelse om underholdspligten, hvis lovgivningen i den pågældende stat giver mulig-

hed herfor. Denne afgørelse skal respektere tidligere afgørelser fra andre konventi-

onsstater, hvis afgørelserne opfylder konventionens betingelser for anerkendelse,

hvorfor den nye afgørelse typisk vil vedrøre den fremtidige underholdspligt. Hvis flere

afgørelser er helt eller delvist uforenelige, skal det som nævnt ovenfor afgøres kon-

kret, i hvilket omfang afgørelserne skal anerkendes og fuldbyrdes.

Konventionen indeholder efter artikel 22 visse muligheder for at nægte at anerkende

og fuldbyrde en udenlandsk afgørelse om underholdspligt. Anerkendelse og fuldbyr-

delse kan navnlig nægtes, hvis anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen strider

imod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den anmodede stat, eller hvis af-

gørelsen blev truffet, uden at bidragsbetaleren var til stede (udeblivelsesdom), og

bidragsbetaleren ikke var blevet underrettet om sagen og ikke har haft mulighed for at

varetage sine interesser, gøre indsigelse eller appellere afgørelsen. Dette giver efter

ministeriets opfattelse en bidragsbetaler mulighed for at varetage sine interesser i

sager om inddrivelse af underholdsbidrag fra andre konventionsstater. Denne mulig-

hed svarer til de muligheder, der findes i de andre konventioner om underholdspligt,

som Danmark har tiltrådt.

Det bemærkes, at ordre public-forbeholdet har et meget snævert anvendelsesområde

og derfor i udgangspunktet ikke giver mulighed for at helt eller delvist at nægte at fuld-

byrde afgørelser, der indeholder bidrag, der er væsentligt højere end efter dansk ret.

L 7 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

En afgørelse herom træffes efter en konkret vurdering. Dette præciseres i lovforslaget

(de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5).

Det bemærkes videre, at fastsættelse eller inddrivelse af børnebidrag efter dansk ret

ikke er betinget af, at bidragsbetaleren har mulighed for at have kontakt med barnet.

Ordre public-forbeholdet giver derfor ikke en dansk myndighed mulighed for at nægte

at inddrive et udenlandsk bidrag under henvisning til, at bidragsbetaleren er afskåret

fra at have kontakt med barnet.