Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 7:

Forslag til lov om Haagerkonventionen af 2007.

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet. Værsgo.

Der sker jo det med globaliseringen, at flere og flere bliver gift på tværs af landegrænser. Der sker jo så også det, og det er måske knap så glædeligt, at flere og flere bliver skilt på tværs af landegrænser. Det ene følger på en eller anden måde det andet. Derfor synes vi i Socialdemokratiet, at det er helt relevant, at man selvfølgelig får bedre og bedre lovgivning og samarbejde og regler, hvad f.eks. angår inddrivelse af børnebidrag på tværs af landegrænser, men selvfølgelig også andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer.

Det, vi behandler her i dag, er faktisk præcis, at vi går ind i den del af Haagerkonventionen, som i øvrigt ligner andre internationale aftaler, som Danmark er en del af, på det område. Formålet med konventionen er, at man effektivt skal kunne inddrive børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer på tværs af deltagende lande. Der bliver skabt samarbejdsordninger mellem landenes myndigheder, og som jeg sagde, er Danmark med i en stribe andre konventioner på det her område.

Men der er noget, vi ikke er en del af. Det kan jeg ikke lade være med at nævne fra den her talerstol i forbindelse med det her forslag. Det er de ting, der lå i forbindelse med Europolafstemningen, og som betyder, at vi har sværere ved at håndtere skilsmisser på tværs af landegrænser, end vi ville have haft, hvis vi havde fået den del af konventionen med. Det ærgrer jeg mig rigtig meget over, for jeg mener, det sætter særlig børn i nogle situationer, som vi kunne have undgået med den anden model. Men det behøver vi ikke at være kede af lige nu. Nu skal vi glæde os over, at vi dog tilslutter os det her, så det bliver lettere for de familier, der er på tværs af landegrænser.

Vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det, formand. I Dansk Folkeparti støtter vi et udvidet og supplerende internationalt samarbejde om at inddrive børnebidrag og om forældrenes pligt til at forsørge deres børn. Forældreansvar er noget, der vejer tungt hos os i Dansk Folkeparti. Vi finder det positivt, at der nu kan laves et bedre samarbejde med det her forslag. Når man sætter et barn i verden, når man er en del af det, er man også en del af det efterfølgende ansvar, herunder også et økonomisk ansvar. Den del må man også tage på sig. Naturligvis skal man overveje det, når der er tale om at udveksle personlige oplysninger som den betalingsskyldiges adresse og økonomiske forhold, men i det her tilfælde må barnets tarv veje tungest.

Vi er dog mindre begejstrede over, at man i Danmark kan blive tvunget til at tage en sag, og som det ser ud nu, har man ikke rigtig mulighed for at afvise det. Der er godt nok nævnt nogle undtagelser som grundlæggende retsprincipper, altså at det ikke må stride mod gældende retsprincipper i Danmark. Men der står nævnt, at det er et snævert område. Man kan godt læse det sådan, at der ikke er mulighed for at afvise nogen sager. Derfor vil vi gerne bede ministeren om at bekræfte eller afkræfte, om det er en mulighed at afvise en sag.

At bidraget kan blive højere, end det er i Danmark, er ikke noget, vi klapper så meget i hænderne over. Spørgsmålet er så, om det er en tænkt situation, eller om der reelt er lande, der har højere bidrag, end vi har i Danmark. Derfor synes vi, det kunne være rart at vide, om det faktisk er en reel risiko. Domstolsstyrelsen påpeger i deres høringssvar, at der må antages at komme en øget tilgang af sager ved retterne, men på baggrund af antallet af sager må det være et begrænset antal. Vi foreslår, at man muligvis evaluerer det her og giver en opfølgning på, om der har været en markant stigning i antallet af sager efter et stykke tid, og så kan vi jo overveje, hvad der eventuelt skal gøres, hvis det er tilfældet.

Med de ord kan vi tiltræde indstillingen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Carl Holst, Venstre.

Som de to foregående ordførere støtter Venstre også lovforslaget. Vi støtter formålet med lovforslaget om at styrke inddrivelsen af underholdsbidrag på tværs af landegrænser. Og vi støtter, at det gøres lettere at inddrive bidragsgæld i udlandet.

Tak. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Jeg vil ikke trække forhandlingerne længere end højst nødvendigt, selv om man godt kan blive lidt bekymret over, at det går så hurtigt. Enhedslisten kan selvfølgelig også støtte forslaget. Som de foregående har forklaret, er det en mellemstatslig aftale, en konvention, som det er fornuftigt at tilslutte sig. Den ligner mange andre på området, og det betyder, at vi har et koordineret samarbejde med andre lande om, hvad man gør, når mennesker gifter sig på tværs af grænser og også bliver skilt igen og der kommer nogle økonomiske forhold, som skal afklares. Så det er kun klogt og smart og godt.

Tak for det. Så er det hr. Danny K. Malkowski, Liberal Alliance. Værsgo.

I Liberal Alliance synes vi selvfølgelig også, at en forælder har en forpligtelse for sit barns forsørgelse, uagtet om man bor i samme land som barnet. Det virker derfor helt fornuftigt at have et internationalt forpligtende samarbejde om at sikre, at børnebidrag betales på tværs af grænser.

Når vi til gengæld kigger på høringssvarene, bliver vi en lille smule betænkelige, når vi ser høringssvaret fra Foreningen Far, hvor der beskrives en retstilstand, hvor der ikke er nogen restriktioner på, hvad en udenlandsk myndighed kan pålægge en dansker til håndhævelse i Danmark. Det ville måske mest være en teoretisk problemstilling, hvis det var et samarbejde med lande, som ligner Danmark. Foregik det f.eks. i EU-regi, var der måske ikke den store grund til at være bekymret. Men når man af lovforslaget kan læse, at det også drejer sig om lande uden for EU-regi, virker det en lille smule skævt. Man kan af høringsnotatet læse, at det ikke kan nægtes at fuldbyrde afgørelser, som indeholder bidrag, som er væsentlig højere end efter dansk ret. Det virker en smule problematisk, at man overlader det til myndigheder i lande, der overhovedet ikke ligner Danmark, at afgøre, hvor store beløb der skal opkræves fra danskere uden nogen klagemuligheder i Danmark.

Vi vil derfor i udvalgsbehandlingen meget gerne dykke dybere ned i, hvordan danskeres retsstilling er, i tilfælde af at man tiltræder det her samarbejde, og vores indstilling til forslaget afhænger derfor af, at der er nogle tilfredsstillende svar på de rejste problemstillinger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Som det er blevet påpeget, gifter man sig på kryds og tværs i Europa og verden, og derfor vil vi også gerne bakke op om lovgivningen, der sikrer, at man ved, hvad man skal gøre, når man bliver skilt på kryds og tværs, så derfor bakker Alternativet op om den her lov.

Tak for det. Fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Radikale Venstre vil også meget gerne tilslutte sig lovforslaget og benytte lejligheden til at understrege, at det er et godt eksempel på nytten, jeg vil næsten sige nødvendigheden, af internationalt samarbejde. Her handler det om økonomiske mellemværender mellem fraskilte. Det kan iværksættes om nødvendigt ved hjælp af andre medlemslande af Haagerkonventionen. Det er jo herligt, at hele Folketinget kan slutte op om det, også Enhedslisten, selv om det er internationalt samarbejde.

Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I SF bakker vi også fuldt ud op om, at Haagerkonventionen skal træde i kraft for Danmark. Som det er nævnt tidligere, omhandler konventionen et samarbejde om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer. Det er altid vigtigt, at Danmark er med i konventioner og internationale aftaler, som kan styrke retssikkerheden for den enkelte borger og ikke mindst som i det her tilfælde de implicerede familier.

Da vi i december sidste år anbefalede danskerne at stemme ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, var det bl.a. ud fra den betragtning, at et ja ville betyde, at Danmark er omfattet af underholdspligtsforordningen i EU, hvis formål er at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende sager om underholdspligt. I dag har Danmark udelukkende en parallelaftale om dele af forordningen. Som det også bemærkes i lovforslaget, har EU allerede tilsluttet sig Haagerkonventionen, men på grund af det danske retsforbehold er Danmark heller ikke her tilsluttet direkte, og derfor må vi nu i Folketinget behandle sagen, så Danmark på et almindeligt mellemfolkeligt grundlag kan tilsluttes konventionen.

I SF mener vi selvfølgelig, at det giver mening at sidestille de danske borgeres rettigheder med borgernes rettigheder i de øvrige EU-lande. Konventionen har til formål at sikre, at børnebidrag kan inddrives effektivt, retssikkerhedsmæssigt og i samarbejde med centrale myndigheder i de stater, der har tiltrådt konventionen. Det er godt og positivt for danske borgere og familier, at eventuelle grænseoverskridende konflikter om børnebidrag eller andre former for underholdsbidrag kan ske effektivt og i et tillidsfuldt og legitimt samarbejde mellem myndighederne i de stater, der har tiltrådt konventionen.

Vi er med andre ord positivt stemt over for forslaget og ser frem til den videre behandling.

Tak for det. Så er det hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi kan også støtte lovforslaget. Det vil betyde, at Danmark tilslutter sig Haagerkonventionen af 2007. Konventionens formål er, som det er blevet nævnt, at sikre effektiv inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer gennem samarbejde mellem myndigheder i de lande, som har tiltrådt konventionen. Haagerkonventionen vil særlig styrke mulighederne for international fuldbyrdelse, skabe klare regler for fri proces samt udveksling af oplysninger til brug for fuldbyrdelse.

I situationer, hvor forældre flytter fra hinanden og endda bosætter sig i forskellige lande, er det vigtigste hensyn selvfølgelig varetagelsen af børnenes tarv. En strid om børnebidrag eller underholdsbidrag kan, særlig hvis forældrene bor i forskellige lande, skabe uro eller utryghed og usikkerhed. Samtidig ved vi, at det netop er stridigheder om bidrag, som skaber allerflest konflikter i forbindelse med f.eks. skilsmisse. Derfor synes jeg og vi, at det er vigtigt at sikre effektive regler først og fremmest af hensyn til børnenes situation, så usikkerhed ikke får lov til at vokse til frustration, som kan udvikle sig til stridigheder mellem forældrene.

Så bredt set må det være i alles interesse at få afgjort sagerne hurtigt hos myndighederne af hensyn til bidragsyderne og bidragsmodtagerne, og derfor støtter vi L 7.

Tak for det. Så er det social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak til hele rækken af ordførere, først og fremmest for den gennemgående ret positive modtagelse af lovforslaget og de startdrøftelser, vi nu har haft her i Folketingssalen i dag.

Jeg er med på, at der vil være spørgsmål, som vi nu kan få uddybet i udvalgsbehandlingen, men jeg vil da i hvert fald allerede her bekræfte, at det er rigtigt – det var Liberal Alliances ordfører også inde på – at en afgørelse om bidrag som udgangspunkt vil skulle fuldbyrdes, selv om det er væsentlig højere, end hvad der ville være blevet fastsat efter de danske regler om bidrag. I den diskussion må man jo også se på, hvad det er, bidraget går til – ikke underholdningsbidraget, men underholdsbidraget, om end det formentlig kan være meget underholdende – i forhold til børnene, men det er det klart at vi også må komme nærmere ind på i udvalgsbehandlingen. For lovforslagets overordnede formål – som flere også har været inde på – er jo netop at styrke inddrivelsen af underholdsbidrag på tværs af landegrænserne, og med det her forslag underbygger og supplerer vi det allerede eksisterende samarbejde på området.

Så jeg forventer, at vi lige præcis med det her lovforslag vil gøre det lettere at inddrive bidragsgæld i udlandet. Men det er klart, at vi må få besvaret de spørgsmål, der måtte være, og det vil vi gøre under udvalgsbehandlingen.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.