Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69
Offentligt
1700490_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. november 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene Maier
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 8 (L.nr. 69)
Aarhus Universitet angiver i sit høringssvar, at ”der allerede nu vejledes frem mod
optagelse i 2017 og senere. Den korte tidsfrist vil derfor ramme grupper af stude-
rende, der er blevet vejledt efter de hidtil gældende regler og som ikke har mulig-
hed for at planlægge anderledes”. Mener ministeren, at studerende skal kunne
planlægge ud fra - og i det hele taget stole på - den vejledning, de modtager fra ud-
dannelsesinstitutionerne, og som uddannelsesinstitutionerne baserer på de love,
regler og retningslinjer, som kommer fra Uddannelses- og Forskningsministeriet,
eller er det ministerens holdning, at dette er underordnet en bagvedliggende poli-
tisk aftales økonomiske målsætninger, hvoraf en hoveddel på 72 % går til finansie-
ring af en dagpengeaftale mellem S, DF og V?
Svar
Det er naturligvis væsentligt, at vejledningen er troværdig, sådan at studerende og
uddannelsessøgende kan træffe de rigtige valg om planlægning af deres uddannel-
sesforløb. Denne vejledning må nødvendigvis tage udgangspunkt i gældende ret.
Jeg kan dog henvise til, at den politiske aftale om begrænsning af dobbeltuddan-
nelse bl.a. blev omtalt på ministeriets hjemmeside og i medierne allerede i begyn-
delsen af juni 2016. Det har således ikke været helt ukendt for institutionerne, at
der var regelændringer på vej.
Jeg har forståelse for, at mange studerende og uddannelsessøgende har konkrete
ønsker til deres uddannelsesforløb. Det skal dog ses i lyset af, at der ikke er sikker-
hed for, at man kan blive optaget på en specifik uddannelse. Dette vil som altid
bero på antallet af studiepladser, den enkelte ansøgers kvalifikationer m.v.
12. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/056401
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
1/1