Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69
Offentligt
1707248_0001.png
Ministeren
Kristian Hansen
Sendt til:
[email protected]
Kære Kristian Hansen
Tak for din henvendelse på vegne af de studerende på bygningskonstruktøruddan-
nelsen, hvor du giver udtryk for bekymring for de fremtidige uddannelsesmulighe-
der for bygningskonstruktører i lyset af lovforslaget om begrænsning af dobbeltud-
dannelse.
Bygningskonstruktører kan i dag videreuddanne sig i både det ordinære uddannel-
sessystem og i efter- og videreuddannelsessystemet. I det ordinære uddannelsessy-
stem er der muligheder for at læse videre på flere kandidatuddannelser fortrinsvist
på Aalborg Universitet. I efter- og videreuddannelsessystemet er der muligheder
for både diplom- og masteruddannelser, f.eks. Master i arkitekturens teknik, æste-
tik og metode og Master i ledelse af byggeri.
Jeg er imidlertid enig i, at der kan være behov for fremadrettet at se nærmere på
uddannelsesmulighederne for bygningskonstruktører.
Jeg kan oplyse, at det indgår i den politiske aftale af 10. november 2016 om be-
grænsning af dobbeltuddannelse, at der afsættes midler til at understøtte udviklin-
gen af uddannelsesveje i særlige tilfælde, hvor der viser sig at være uhensigtsmæs-
sige blindgyder for studerende.
Samtidigt vil Uddannelses- og Forskningsministeriet kortlægge videreuddannel-
sesmulighederne for professionsbachelorer på det tekniske område og igangsætte
en møderække med professionshøjskoler, universiteter og kunstneriske institutio-
ner om videreuddannelsesmuligheder og smidige overgange på det tekniske områ-
de, herunder for bygningskonstruktører.
Dette arbejde vil blive igangsat snarest muligt i 2017.
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan, hvis det viser sig relevant, også under-
støtte eventuelle ansøgninger om etablering af nye uddannelser og udbud, f.eks.
gennem en særlig ansøgningsrunde for prækvalifikation og godkendelse af udbud
og uddannelser målrettet de områder, der er udfordret.
23. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/056401
Side
1/2
L 69 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/12-16 fra Kristian Hansen, Valby, til uddannelses- og forskningsministeren.
1707248_0002.png
./.
Med hensyn til dine bemærkninger om de uddannelser, der er undtaget fra be-
grænsningen af dobbeltuddannelse på baggrund af en arbejdsmarkedsvurdering,
kan jeg henvises til mit svar på Uddannelses- og Forskningsministeriets spørgsmål
57 til L 69, som jeg vedlægger til din orientering.
Du har sendt en enslydende henvendelse til Uddannelses- og Forskningsudvalget,
som på udvalgets vegne har bedt mig kommentere henvendelsen. Jeg sender derfor
en kopi af dette brev til udvalget.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2