Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69
Offentligt
1701737_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 1. december 2016 har udvalget efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 36 (L.nr. 69)
Hvad er lovgrundlaget i forhold til at lave ændringer, der med tilbagevirkende kraft
vil ramme studerende, som har planlagt deres uddannelsesforløb efter at kunne
starte på en uddannelse sommer 2017?
Svar
Indledningsvist vil jeg gerne fastslå, at lovforslaget ikke har tilbagevirkende kraft,
idet det – hvis det vedtages – træder i kraft den 1. januar 2017, og at den foreslåede
begrænsning af dobbeltuddannelse dermed vil gælde fra og med sommeroptagelsen
2017. Studerende, der i dag er optaget på en videregående uddannelse på Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets område, kan naturligvis gennemføre uddannel-
sen inden for de rammer, der gælder for uddannelsen.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil ansøgere fra sommeropta-
gelsen 2016, der er tildelt en ventelisteplads (standby-plads) gældende for som-
meroptagelsen 2017, bevare denne plads, uanset om ansøgeren allerede har gen-
nemført en videregående uddannelse på samme eller højere niveau.
Jeg er godt klar over, at der vil være en del personer, der bliver påvirket af be-
grænsningen af dobbeltuddannelser, og som derfor formentlig må ændre deres
planer for et fremtidigt uddannelsesforløb. Der er dog fortsat en lang række mulig-
heder i det videregående uddannelsessystem, idet man kan uddanne sig på højere
niveau i samme omfang som tidligere. Lovforslaget ændrer heller ikke muligheder-
ne for deltidsuddannelse eller efter- og videreuddannelse.
12. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/059057
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
1/1