Kære Uddannelses- og Forskningsudvalget
Dette er mit synspunkt og min situation samt og en enkelt opfordring til
”Forslag til lov om
ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af
dobbeltuddannelse)” (Lovforslag nr. L 69)
Mit synspunkt og min situation:
Jeg er en blandt de flere tusinde danskere som står i den situation, der skal søge ind på en anden
uddannelse (på kvote 2) til sommer.
Jeg er en 22-årig kvinde der netop lige har færdiggjort min bachelor i farmaci på Københavns
Universitet (KU). Dette har jeg formået at gøre på normeret tid - direkte fra gymnasiet.
I løbet af min studietid er jeg blevet bevidst om, at min trang til at hjælpe mennesker og gøre en helt
unik forskel for mine medmennesker er enorm stor - samtidig med at min interesse for medicin
faget (med et lægeligt perspektiv) kun er eksponentielt vokset. Jeg har derfor været sikker på, at jeg
ville læse til læge i en stor del af min studietid og har ligeledes været til flere samtaler med diverse
studievejledere. Samtlige studievejledere har vejledt mig til at færdiggøre min bachelor i farmaci.
Denne vejledning har de givet af flere årsager:
-
Med en bachelor i farmaci har du haft nogle af de fag, som man vil lære endnu mere om på
medicin studiet – og derfor er en god ”investering” at tage ift. kvote 2 ansøgningen og god
viden man ville kunne bygge videre på medicin studiet
-
Udvalget, der læser ansøgningerne igennem og udvælger kandidaterne, lægger stor vægt på,
at man har gennemført en relevant bachelor på normeret tid med et godt resultat (kilde: fra
vejledning på studiekontoret på KU – medicin). Dette viser en stor ”studieegnethed”.
-
På daværende tidspunkt var det ikke dårligt men tværtimod rigtig godt (jf. Ovenstående
punkt) at have en relevant uddannelse, før man søger ind på netop medicin på KU (kvote 2).
Jeg har tillige valgt at bruge yderligere et år (som jeg er i gang med nu) – fra sommeren 2016 til
sommeren 2017 – på at forbedre mine kompetencer for netop optagelsen på medicin på KU. Dette
indebærer:
-
Frivilligt arbejde som patientstøtte for kræftramte patienter og pårørende på Herlev Hospital
hæmatologisk afdeling