L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69 Bilag 57
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 69

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 14. december 2016

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående

uddannelser

(Begrænsning af dobbeltuddannelse)

[af uddannelses- og forskningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1 Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Alternati-

vets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlem-

mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, En-

hedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-

slag nr. 3.

2. Udtalelse fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og forskningsministeren har over for ud-

valget oplyst følgende:

»Bemyndigelsen i lovforslaget påtænkes desuden an-

vendt til en midlertidig dispensationsmulighed for personer,

der tidligere har gennemført en bachelor- og kandidatuddan-

nelse, og herefter er blevet optaget på en ny bacheloruddan-

nelse.

Denne persongruppe gives dispensation fra begrænsnin-

gen af dobbeltuddannelse med henblik på at kunne fortsætte

på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbyg-

ning på den bacheloruddannelse, de allerede er optaget på.

Dispensationsmuligheden vil blive tidsbegrænset, således

at den gælder til og med sommeroptaget til kandidatuddan-

nelserne i 2019.

Lovforslaget skønnes at bidrage med et provenu på ca:

– 91 mio. kr. i 2017

– 239 mio. kr. i 2018

– 371 mio. kr. i 2019

– 422 mio. kr. årligt, når initiativet er fuldt indfaset fra

2020 og frem.

Flere har efterspurgt muligheden for at kunne tage en

ekstra videregående uddannelse for egen regning. Aftalepar-

tierne er positivt indstillet over for at se på fordele og ulem-

per ved at give personer, der allerede har en videregående

uddannelse, mulighed for at tage en ekstra heltidsuddannelse

(på samme eller lavere niveau) med egenbetaling, hvis der

er ledige pladser.

Til udvalgets orientering vedlægges endvidere notater

om:

A) Baggrund om begrænsning af dobbeltuddannelse og

undtagelser

B) Videreuddannelsesmuligheder på videregående niveau

C) Deltidsuddannelse og åben uddannelse.«

Notat B om Videreuddannelsesmuligheder på videregå-

ende niveau er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var

til 1. behandling den 24. november 2016. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og

Forskningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren

sendte den 1. september 2016 dette udkast til udvalget, jf.

UFU alm. del – bilag 199 (folketingsåret 2015-16). Den 9.

november 2016 sendte uddannelses- og forskningsministe-

ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Poul Bayer, Snekkersten,

Tine Elbek Bregninge, København N,

Ole Brinth,

Julie Lønsmann Christensen,

AX019468

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Nicolai Christensen, Odense S,

Sidse Christensen,

Taus Christiansen, København Ø,

Crowdinvest ApS v/ Søren Stenderup,

Karen Elverskov, København N,

Rebecca Eriksen, Gadstrup,

Elisabeth Hartman Evald, København NV,

Poul Fanøe, Herlev,

Jacob Fogemann,

Otto Fogemann, København S,

Cecilie Foo, København V,

Caroline Bayer Frøhling, Frederiksberg

Julie Aasland Hansen, Aarhus C,

Mads Hansen, København N,

Marie Louise Lund Jensen, København V,

Christina Munch Jensen, Aarhus N,

Pernille Juul Jørgensen,

Frederik Juul, København Ø,

Sofie Korsgaard, København K,

Signe Larsen og Katrine Petersen, København S,

Stine Holm Lassen, Aalborg,

Amanda Koch-Nielsen, Frederiksberg,

Danny Kreutzfeldt, Aarhus C,

Sofie Korsgaard, København K,

Anders Elkjær Lund, København SV,

Jesper Albrecht Madsen, Odense C,

Mathias, Kastrup,

Katrine Lerche Daa Natorp, København N,

Julie Amalie Nielsen,

Simone Panton, Frederiksberg,

Julie Højris Petersen, København S,

Marko Pogacar, Hvidovre,

Amalie Noer Rasmussen, København K,

Anne Kristine Rasmussen, København,

Martin Bo Rasmussen, København K,

Benedicte Smith-Sivertsen, København S,

Melodi Soltani, København NV,

Joanna Bjerg Stenderup,

Ekatarina Stryhn, Korsør,

Malika Dam Temiz, København N,

Seline Dam Temiz,

Emilie Østbjerg, København S,

Helle Østergaard, Aarhus V og

Susanne Øyås, København N.

Uddannelses- og forskningsministeren har over for ud-

valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 75 spørgsmål til uddannelses- og

forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret bortset fra spørgsmål 73 og 75, som udvalget for-

venter besvaret inden 3. behandling. Spørgsmål 34-36 og

uddannelses- og forskningsministerens svar herpå er optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Venstres med-

lemmer af udvalget bemærker, at der i Danmark er fri og li-

ge adgang til uddannelse. Sådan skal det fortsat være. Alle,

der har evnerne og lysten, skal kunne få en skattebetalt vide-

regående uddannelse. Der ændres ikke på mulighederne for

at kunne videreuddanne sig til et højere niveau. Det gælder

også de mange muligheder i efter- og videreuddannelsessy-

stemet, herunder adgang til åben uddannelse og merituddan-

nelser, der ikke ændres ved. Samtidig vil Uddannelses- og

Forskningsministeriet tage initiativ til at drøfte med uddan-

nelsesinstitutionerne, om der kan skabes endnu flere fagligt

relevante overgange fra bachelor- og professionsbachelorud-

dannelser til kandidatuddannelser.

Flere end 2.200 personer begyndte i 2014 en ekstra ny or-

dinær skattebetalt videregående uddannelse på samme eller

lavere niveau. Det er aftalepartiernes opfattelse, at det ikke

er den bedste måde at bruge skatteydernes penge på. Lovfor-

slaget om begrænsning af dobbeltuddannelse er en politisk

prioritering, der gør det muligt at finansiere et tryggere dag-

pengesystem med mulighed for fleksibel genoptjening af

ekstra dagpengeret, som DF, S og V vedtog i maj 2016. Det

betyder, at ca. 2.000 mennesker om året ikke falder ud af

dagpengesystemet. Derudover bidrager lovforslaget med va-

rig økonomi til mere kvalitet i uddannelserne med bl.a en

kvalitetspulje og en styrket sprogindsats. Endelig er der af-

sat midler til at forbedre uddannelsesvejene, hvis der er

blindgyder.

Det er vigtigt at understrege, at der fortsat vil være mu-

lighed for at tage en ekstra videregående uddannelse med

fuld statsfinansiering i tilfælde, hvor man af helbredsmæssi-

ge årsager ikke længere kan bruge den uddannelse, man har.

Det samme gælder, hvis man ikke har kunnet bruge sin ud-

dannelse på arbejdsmarkedet de seneste 5 år, eller hvis man

ønsker at tage en uddannelse inden for et område, hvor der

er meget lav ledighed for nyuddannede og et særligt behov

på arbejdsmarkedet. Her er listen over uddannelser nu udvi-

det, så den også omfatter datalogimatematik og astronomi.

Derudover er det aftalt, at personer, der allerede har en kan-

didatuddannelse, men som er i gang med en ny bachelorud-

dannelse, kan fortsætte på den tilhørende kandidatuddannel-

se, selv om der også her vil være tale om dobbeltuddannelse.

Aftalepartierne har stor forståelse for, at lovforslaget alli-

gevel vil berøre mange, som har haft et ønske om at tage en

ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau. Nogen vil

fremover blive nødt til at ændre planer. De skal have god

vejledning fra uddannelsesinstitutionerne, og de skal grun-

digt oplyses om de mange uddannelsesmuligheder, der fort-

sat er.

Flere har også efterspurgt muligheden for at kunne tage

en ekstra videregående uddannelse for egen regning. Aftale-

partierne er positivt indstillet over for at se på fordele og

ulemper ved at give personer, der allerede har en videregå-

ende uddannelse, mulighed for at tage en ekstra heltidsud-

dannelse (på samme eller lavere niveau) med egenbetaling,

hvis der er ledige pladser. Det må derfor ikke kunne bruges

til at skubbe en ordinær studerende ud, hvis man kan betale

for en ekstra hel ordinær uddannelse.

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

En eventuel mulighed for egenbetaling i forbindelse med

dobbeltuddannelse forudsætter grundige overvejelser, som

derfor ikke hensigtsmæssigt kan indarbejdes i det aktuelle

lovforslag. Det bemærkes i øvrigt, at overvejelserne alene

går på betaling for videregående heltidsuddannelser i forbin-

delse med dobbeltuddannelse – ikke almindelige uddannel-

sesforløb.

Liberal Alliance og Det Konservative Folkepartis med-

lemmer af udvalget kan tilslutte sig ovenstående bemærk-

ninger.

mindretal

i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at der er

brug for fleksibilitet i uddannelsessystemet. Det har vi brug

for som mennesker på et arbejdsmarked, som er i konstant

forandring. Det kræver, at man kan skifte uddannelse eller

supplere med mere uddannelse – og derfor skal vi ikke be-

grænse mulighederne, som hensigten er med lovforslaget.

Vi tror, at mennesker bliver klogere, når de får flere erfa-

ringer, og at menneskers liv forandrer sig. Derfor er det ikke

klogt at fastholde alle studerende i det spor, de har lagt som

17-årige. Der skal være plads til at ændre retning, når det er

nødvendigt. Man skal ikke bindes til en uddannelse og et er-

hverv, man ikke er glad for – og måske heller ikke god til –

og man skal have mulighed for at udvikle sin faglighed, som

når pædagogen, der har arbejdet med udsatte unge i nogle

år, får lyst til også at uddanne sig til socialrådgiver, eller når

en bachelor i HA Erhvervsret får blod på tanden til at læse

jura. Begge eksempler er almindelige kombinationer.

Ingen vinder på at forhindre dem i det. For samfundet har

langt mere gavn af mennesker, der brænder for og er dygtige

til deres arbejde.

Enhedslisten bemærker desuden, at vi ikke er tilhængere

af en karensperiode, men støtter ændringsforslaget, da det

vil stille studerende bedre end med den længere og mere ri-

gide karensperiode, der er i lovforslaget.

Enhedslisten bemærker yderligere, at vi ikke mener, at en

åbning for brugerbetaling på heltidsuddannelse er en accep-

tabel løsning på de problemer, lovforslaget medfører. Det vil

tværtimod bare forværre uligheden i vores uddannelsessy-

stem.

Alternativets medlemmer af udvalget bemærker indled-

ningsvis, at man over de seneste år i forvejen har vi skabt et

uddannelsessystem, der i højere hastighed end nogensinde

før tvinger de unge til at vælge en uddannelse tidligt. Ellers

går de glip af karakterbonus og et ekstra, men nødvendigt

SU-år. De vælger dermed retningen for deres fremtid, før de

overhovedet ved, hvem de er, og hvad for et (arbejds)liv de

ønsker at leve. Alternativet er stærkt imod denne udvikling.

Alternativet mener desuden, at det er uacceptabelt, at lov-

forslaget indfases med så kort varsel. Det underminerer tilli-

den til uddannelsesstedernes studievejledning, det sætter en

lang række mennesker i en urimelig og uforudset klemme,

og det udgør en lovændring med de facto tilbagevirkende

kraft for alle dem, der ønsker at tage en ny uddannelse, men

som enten allerede har afsluttet eller er på vej til at afslutte

en uddannelse. De sidstnævnte mennesker sættes i en situa-

tion, hvor de med meget få måneders betænkningstid skal

vælge mellem enten at droppe ud så tæt på målet og dermed

se de sidste års studier »gå til spilde« eller afslutte deres ud-

dannelse for at undgå dette, hvormed de fastlåser sig på en

uddannelses- og karrierevej, de ikke længere ønsker.

Alternativet bemærker endvidere, at ministeren til

spørgsmål nr. 19 på lovforslaget om, hvor mange studerende

man skønner vil droppe ud af studiet som følge af lovforsla-

get, svarer, at »det skønnes, at ca. 25 pct. af de studerende,

der ellers, i fraværet af lovforslaget, ville have læst videre på

en ny uddannelse, fremover vil vælge ikke at færdiggøre de-

res nuværende uddannelse, fordi de ønsker en anden uddan-

nelse«. Foruden det faktum, at man ved en lidt længere ind-

fasning af lovforslaget formentlig ville kunne undgå en stor

del af dette studiefrafald – hvilket økonomisk set må have

en ikkeuvæsentlig betydning – gør Alternativet opmærksom

på alle de studerende, der ikke har aktuelle, konkrete planer

om at starte på et nyt studie, men som ikke har lyst til her og

nu at låse sig fast uddannelses- og karrieremæssigt resten af

deres liv.

Alternativet finder det i den forbindelse sandsynligt, at en

mindre del af disse studerende vil foretage et foregribende

valg og droppe ud for at kunne holde sine fremtidige mulig-

heder åbne, og at et betydeligt antal studerende vil købe sig

tid på anden vis, således at de udskyder denne definitive og

fastlåsende beslutning, som det fremover vil være at afslutte

sin uddannelse. Dette forventer Alternativet bl.a vil indebæ-

re, at mange studerende vil benytte deres mulighed for orlov

fra uddannelsen. Ligeledes forventer Alternativet, at mange

studerende vil forlænge studierne ved allerede tidligt i ud-

dannelsesforløbet at tage færre ECTS-point pr. semester end

det normerede for derved at udskyde afslutningen og for at

skaffe sig yderligere tid til at overveje, om valget af uddan-

nelse nu er det endeligt korrekte.

Alternativet bemærker på den baggrund, at der ikke kun

er menneskelige, men også økonomiske problemer ved lov-

forslaget. Man risikerer således, at lovforslaget bliver øko-

nomisk dyrere for samfundet, fordi færre tør færdiggøre de-

res uddannelse i fremtiden, samtidig med at flere vil forlæn-

ge studietiden for at udskyde den fastlåsende beslutning,

som det fremover vil være at afslutte sin uddannelse. Det

forventer Alternativet vil ske blandt en betydelig andel af de

mange studerende, der måtte være bare lidt i tvivl om deres

ønsker for fremtiden.

Alternativet bemærker afslutningsvis, at man med dette

lovforslag kort sagt gør uddannelsesvalg og afslutning af ud-

dannelse til en hidtil uset definitiv og endegyldig beslutning,

og at det vil have mange uhensigtsmæssige konsekvenser –

både menneskeligt og økonomisk.

Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at det-

te lovforslag medfører en helt forkert retning for Danmark.

Indførelse af et loft over uddannelse og opkvalificering er

det modsatte af, hvad Danmark har brug for. Vi har brug for

flere, der vil flytte sig og videreuddanne sig i forhold til

fremtidens arbejdsmarked, ikke færre. Radikale Venstre be-

klager ligeledes, at lovforslaget indføres med meget kort

varsel og derfor rammer mange mennesker, der både er ble-

vet vejledt og har planlagt længe at påbegynde endnu en vi-

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

deregående uddannelse og nu bliver stoppet. Det finder Ra-

dikale Venstre grundlæggende urimeligt.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-

ker, at dette lovforslag er et opgør med den frie og lige ad-

gang til uddannelse. Lovforslaget er ikke en gevinst for sam-

fundet, tværtimod fratager det mennesker muligheden for at

skifte uddannelsesspor eller kombinere forskellige faglighe-

der på samme niveau. SF mener ikke, at dobbeltuddannelse

er en omkostning for samfundet, som vi ikke har råd til. For

SF er muligheden for to uddannelser på samme niveau deri-

mod en måde at investere i mennesker og tilbyde dem en

mulighed for at blive klogere – både imens de uddanner sig,

så der er mulighed for at vælge en anden uddannelse, der

måske ikke umiddelbart ligger op af den, man allerede er i

gang med, og samtidig også senere i livet, når man ønsker et

andet arbejdsliv, der kræver en ny uddannelse.

For uddannelse giver mere indsigt og gavner på den må-

de både mennesker og samfundet. Lovforslaget lægger op

til, at der løbende udarbejdes en dispensationsliste med ud-

dannelser, som det vurderes at arbejdsmarkedet har brug for,

og netop det er et meget præcist udtryk for, hvad dette lov-

forslag er. Det er et forslag, der lader hensynet til arbejds-

markedet og arbejdsudbuddet veje tungere end hensynet til

det enkelte menneske, og det kan SF ikke bakke op om.

SF er ligeledes imod øget brugerbetaling i uddannelses-

systemet og ser med bekymring på, hvis flere unge skal be-

tale for at få en anden uddannelse.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(ALT, RV og SF) tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved vi-

deregående uddannelser

(Begrænsning af dobbeltuddannelse og indførelse af ka-

rensperiode).«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede ændring af

§ 1, stk. 1,

ind-

sættes efter », herunder om regulering af adgang til ny vide-

regående uddannelse for personer, der har gennemført en vi-

deregående uddannelse«: »inden for de forudgående 3 år«.

[Indførelsel af en 3-årig karensperiode for at påbegynde en

ny tilskudsfinansieret videregående uddannelse]

Af et

mindretal

(EL, ALT, RV og SF):

Til § 2

Datoen »1. januar 2017« ændres til: »1. august 2017«.

[Udsættelse af lovens ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets titel foreslås ændret som konsekvens af

ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

Lovforslaget giver uddannelses- og forskningsministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler om regulering af adgang

til ny videregående uddannelse for personer, der har gen-

nemført en videregående uddannelse.

Det er hensigten med ændringsforslaget, at ministeren

skal fastsætte regler, der indebærer, at det fortsat skal være

muligt at tage en ny videregående uddannelse på samme el-

ler lavere niveau.

Forslagsstillerne er ikke tilhængere af karensperioder,

men mener, at det i dette tilfælde kan være en måde, hvorpå

forslagsstillerne kan være med til at sikre, at personer kan få

en ny videregående uddannelse efter at have afprøvet deres

første uddannelse i en periode.

Forslagsstillerne foreslår derfor med ændringsforslaget at

indføre en 3-årig karensperiode, hvorefter det skal være mu-

ligt at påbegynde en ny tilskudsfinansieret videregående ud-

dannelse.

Hvis man efter karensperioden på 3 år fortsat ønsker at

videreuddanne sig i en anden retning, skal det være muligt

på samme vilkår som for personer uden en videregående ud-

dannelse eller som for personer, der uddanner sig opad.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås, at loven først skal træde

i kraft den 1. august 2017.

Forslagsstillerne foreslår med ændringsforslaget at ud-

skyde ikrafttrædelsen af lovforslaget, så loven ikke får virk-

ning allerede for optaget til sommer 2017.

Forslagsstillerne mener, at personer, der har indrettet sig

efter de gældende regler, og som ønsker at foretage nye

valg, for så vidt angår deres uddannelsesvalg, skal have mu-

lighed for at søge om optagelse på en ny uddannelse til som-

meroptaget 2017 efter gældende regler.

Det er urimeligt, at studerende og andre, der er blevet

vejledt til at færdiggøre uddannelsesforløb m.m. for så at

kunne påbegynde en ny uddannelse, nu bliver afskåret fra

den mulighed.

Ved at lovens ikrafttræden udskydes, vil det først blive

muligt at fastsætte administrative regler om optag og adgang

til uddannelser til sommeroptaget 2018.

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Carsten Kudsk (DF) Christian Langballe (DF) Tilde Bork (DF)

Merete Dea Larsen (DF) Anni Matthiesen (V) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)

Thomas Danielsen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Villum Christensen (LA) Henrik Dahl (LA)

nfmd.

Naser Khader (KF)

Christian Rabjerg Madsen (S) Christine Antorini (S)

fmd.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Rasmus Prehn (S) Julie Skovsby (S)

Mette Reissmann (S) Lotte Rod (RV) Eva Flyvholm (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)

Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 69

Bilagsnr.

Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Henvendelse af 16/11-16 fra Caroline Bayer Frøhling, Frederiksberg

Henvendelse af 13/11-16 fra Poul Bayer, Snekkersten

Henvendelse af 18/11-16 fra Sofie Korsgaard, København K

Henvendelse af 23/11-16 fra Jesper Albrecht Madsen, Odense C

Henvendelse af 24/11-16 fra Mads Hansen, København N

Henvendelse af 25/11-16 fra Anders Elkjær Lund, København SV

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 29/11-16 fra Julie Amalie Nielsen

Henvendelse af 29/11-16 fra Simone Panton, Frederiksberg

Henvendelse af 29/11-16 fra Benedicte Smith-Sivertsen, København S

Henvendelse af 29/11-16 fra Julie Højris Petersen, København S

Henvendelse af 29/11-16 fra Marie Louise Lund Jensen, København V

Henvendelse af 30/11-16 fra Anders Elkjær Lund, København SV

Henvendelse af 30/11-16 fra Christina Munch Jensen, Aarhus N

Henvendelse af 27/11-16 fra Seline Dam Temiz

Henvendelse af 30/11-16 fra Tine Elbek Bregninge, København N

Henvendelse af 30/11-16 fra Rebecca Eriksen, Gadstrup

Henvendelse af 30/11-16 fra Stine Holm Lassen, Aalborg

Henvendelse af 30/11-16 fra Emilie Østbjerg, København S

Henvendelse af 1/12-16 fra Joanna Bjerg Stenderup

Henvendelse af 1/12-16 fra Cecilie Foo, København V

Henvendelse af 1/12-16 fra Mathias, Kastrup

Henvendelse af 1/12-16 fra Frederik Juul, København Ø

Henvendelse af 1/12-16 fra Nicolai Christensen, Odense S

Henvendelse af 1/12-16 fra Sidse Christensen

Henvendelse af 1/12-16 fra Otto Fogemann, København S

Henvendelse af 2/12-16 fra Karen Elverskov, København N

Henvendelse af 2/12-16 fra Jacob Fogemann

Henvendelse af 2/12-16 fra Melodi Soltani, København NV

Henvendelse af 2/12-2016 fra Julie Lønsmann Christensen

Henvendelse af 2/12-16 fra Crowdinvest ApS v/ Søren Stenderup

Henvendelse af 2/12-16 fra Katrine Lerche Daa Natorp, København N

Henvendelse af 2/12-16 fra Julie Aasland Hansen, Aarhus C

Henvendelse af 2/12-16 fra Danny Kreutzfeldt, Aarhus C

Henvendelse af 2/12-16 fra Malika Dam Temiz, København N

Henvendelse af 3/12-16 fra Signe Larsen og Katrine Petersen, Køben-

havn S

Henvendelse af 3/12-16 fra Amanda Koch-Nielsen, Frederiksberg

Henvendelse af 4/12-16 fra Amalie Noer Rasmussen, København K

Henvendelse af 5/12-16 fra Taus Christiansen, København Ø

Henvendelse af 6/12-16 fra Anne Kristine Rasmussen, København

Henvendelse af 6/12-16 fra Marko Pogacar, Hvidovre

Henvendelse af 6/12-16 fra Susanne Øyås, København N

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Henvendelse af 6/12-16 fra Elisabeth Hartman Evald, København NV

Henvendelse af 6/12-16 fra Ole Brinth

Henvendelse af 6/12-16 fra Pernille Juul Jørgensen

Henvendelse af 8/12-16 fra Helle Østergaard, Aarhus V

Henvendelse af 8/12-16 fra Frederik Juul

Henvendelse af 10/12-16 fra Martin Bo Rasmussen, København K

Udkast til betænkning

Tilkendegivelse fra uddannelses- og forskningsministeren

2. udkast til betænkning

Henvendelse af 13/12-16 fra Ekatarina Stryhn, Korsør

Henvendelse af 13/12-16 fra Poul Fanøe, Herlev

Henvendelse af 14/12-16 fra Mads Hansen, København N

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 69

Spm.nr.

Titel

Spm. om, kommentar til henvendelse af 16/11-16 fra Caroline Bayer

Frøhling, Frederiksberg, til uddannelses- og forskningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/11-16 fra Poul Bayer,

Snekkersten, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra Sofie Kors-

gaard, København K, til uddannelses- og forskningsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-16 fra Jesper Albrecht

Madsen, Odense C, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-16 fra Mads Hansen,

København N, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/11-16 fra Anders Elkjær

Lund, København SV, til uddannelses- og forskningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ministeren anerkender høringsparternes forventnin-

ger om øgede administrative omkostninger, til uddannelses- og forsk-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at studerende skal kunne planlægge ud fra – og i det hele

taget stole på – den vejledning, de modtager fra uddannelsesinstitutio-

nerne, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om de studerendes og studiesøgendes retssikkerhed, til uddan-

nelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren finder målet om at begrænse dobbeltud-

dannelse, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-16 fra Julie Amalie

Nielsen, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om ministeren anerkender høringsparternes forventninger om

øgede administrative omkostninger, til uddannelses- og forskningsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren mener, at studerende skal kunne planlægge ud

fra – og i det hele taget stole på – den vejledning, de modtager fra ud-

dannelsesinstitutionerne, til uddannelses- og forskningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om der er tale om et brud på de studerendes og studiesøgendes

retssikkerhed og/eller brud på almen dansk forvaltnings- og retsprak-

sis, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvordan ministeren finder målet om at begrænse dobbeltud-

dannelse allerede med det kommende sommeroptag for at nå en bag-

vedliggende politisk aftales økonomiske målsætninger proportionelt

med et brud på denne retssikkerhed og praksis om forudsigelighed, til

uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om overskydende penge går til uddannelser, hvis færre end 30

pct. af de studerende får dispensation fra begrænsningen af dobbeltud-

dannelsen, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvor mange år der skal gå, før personer med en videregåen-

de uddannelse kan tage en ny videregående uddannelse, til uddannel-

ses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om oversendelse af grundlaget for beregningerne bag lovforsla-

get, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvor mange studerende det forventes vil droppe ud af deres

nuværende uddannelse på baggrund af det fremsatte lovforslag, til ud-

dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om studerende i fremtiden kan få mulighed for selv at betale for

en ordinær heltidsuddannelse, til uddannelses- og forskningsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet, til uddannelses- og

forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om mulighederne for, at personer, der allerede har en videregåe-

de uddannelse, kan opnå dispensation til at blive optaget på en uddan-

nelse, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-16 fra Simone Panton,

Frederiksberg, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-16 fra Benedicte Smith-

Sivertsen, København S, til uddannelses- og forskningsministeren, og

ministerens svar herpå

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-16 fra Julie Højris Pe-

tersen, København S, til uddannelses- og forskningsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-16 fra Marie Louise

Lund Jensen, København V, til uddannelses- og forskningsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Anders Elkjær

Lund, København SV, til uddannelses- og forskningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Christina Munch

Jensen, Aarhus N, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/11-16 fra Seline Dam Te-

miz, København N, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Tina Elbek Breg-

ninge, til uddannelses - og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Rebecca Eriksen,

Gadstrup, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Stine Holm Las-

sen, Aalborg, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Emilie Østbjerg,

København S, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om beregninger på det velfærdstab eller værditab, der kan frem-

komme, ved at færre får mulighed for at udvide deres faglige profil el-

ler skifte retning, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvor mange af de eksisterende uddannelser der fremover

kan gennemføres som en merituddannelse mod betaling, og hvilke ud-

dannelseskombinationer, der ikke vil være mulige, til uddannelses- og

forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om lovgrundlaget i forhold til at lave ændringer, der med tilba-

gevirkende kraft vil ramme studerende, som har planlagt deres uddan-

nelsesforløb, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om at oversende de konkrete beregninger for, hvordan provenuet

fremkommer, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvilke konkrete initiativer uddannelsesinstitutionerne kan

forventes at tage for at forbedre fagligt relevante overgange fra bache-

lor- og professionsbacheloruddannelser til kandidatuddannelser, til ud-

dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der i forbindelse med de lovede drøftelser med uddannelses-

institutionerne om at forbedre fagligt relevante overgange vil blive

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

stillet konkrete krav til institutionerne, til uddannelses- og forsknings-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke konkrete forventninger der er til, at der oprettes flere

hele uddannelser på deltid, til uddannelses- og forskningsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om man har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen, hvis

man gennemfører en universitetsbacheloruddannelse på deltid, til ud-

dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om de afsatte midler til at understøtte uddannelsesveje gælder

alle faglige områder, til uddannelses- og forskningsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse blev

indgået uden forudgående konsultation med det relevante fagministe-

rium eller kompetente folk på området, til uddannelses- og forsknings-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Joanna Bjerg Sten-

derup, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Cecilie Foo, Kø-

benhavn V, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Mathias, Kastrup,

til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Frederik Juul, Kø-

benhavn Ø, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Nicolai Christen-

sen, Odense S, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Sidse Christensen,

Jerup, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Otto Fogemann,

KBH S, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Karen Elverskov,

KBH N, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Jacob Fogemann,

KBH S, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Melodi Soltani,

KBH NV, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Julie Lønsmann

Christensen, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Crowdinvest ApS

v/ Søren Stenderup, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Katrine Lerche

Daa Natorp, København N, til uddannelses- og forskningsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Julie Aasland

Hansen, Aarhus C, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Danny Kreutz-

feldt, Aarhus C, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Malika Dam Te-

miz, København N, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/12-16 fra Signe Larsen og

Katrine Petersen, til uddannelse- og forskningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/12-16 fra Amanda Koch-

Nielsen, Frederiksberg, til uddannelses- og forskningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/12-16 fra Amalie Noer Ras-

mussen, København K, til uddannelses- og forskningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-16 fra Taus Christansen,

København Ø, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Anne Kristine

Rasmussen, København, til uddannelses- og forskningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Marko Pogacar,

Hvidovre, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommenter til henvendelse af 6/12-16 fra Susanne Øyås,

København N, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Elisabeth Hart-

mann Evald, København NV, til uddannelses- og forskningsudvalget,

og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Ole Brinth, til ud-

dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Pernille Juul Jør-

gensen, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-16 fra Helle Østergaard,

Aarhus V, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens

svar herpå

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Spm. om kommentar til henvendelse fra Frederik Juul, til uddannel-

ses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse ad 10/12-16 fra Martin Bo Ras-

mussen, København K, til uddannelses- og forskningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-16 fra Ekatarina Stryhn,

Korsør, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-16 fra Poul Fanøe, Her-

lev, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/12-16 fra Mads Hansen,

København N, til uddannelses- og forskningsministeren.

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Bilag 2

Nogen af udvalget spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren og dennes svar herpå.

Spørgsmålene og uddannelses- og forskningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, DF og V.

Spørgsmål 34:

Er der blevet foretaget nogle overvejelser eller beregninger på det velfærdstab eller værditab, der kan

fremkomme ved, at færre får mulighed for at udvide deres faglige profil eller skifte retning, hvis man ikke

trives indenfor det fag, man er uddannet inden for?

Svar:

Det følger af Finansministeriets regneprincipper, at et højere uddannelsesniveau er forbundet med positi-

ve dynamiske effekter i form af et forventet højere arbejdsudbud og produktivitetsmæssige gevinster. Det

skyldes, at der er empirisk belæg for, at et højere uddannelsesniveau alt andet lige er forbundet med høje-

re produktivitet og arbejdsudbud på længere sigt.

Afledte effekter af et konkret forslag indgår således i det omfang, at det påvirker, hvor mange i befolknin-

gen der på et givet tidspunkt har færdiggjort en uddannelse på et givet niveau. (For en nærmere beskrivel-

se af hvordan positive dynamiske effekter af investeringer i en højere uddannelsestilbøjelighed indgår i

Finansministeriets beregninger henvises til

Finansredegørelse 2014.)

Da der som følge af forslaget om at begrænse mængden af statslig finansieret dobbeltuddannelse ikke for-

ventes at ske et fald i uddannelsesniveauet, kan det ikke på forhånd antages, at der gennemsnitligt vil væ-

re ændringer målgruppens indkomst, bidrag til velstand m.v.

Spørgsmål 35:

Hvor mange af de eksisterende uddannelser kan fremover gennemføres som en merituddannelse mod be-

taling (hvis man allerede har en videregående uddannelse), og hvilke uddannelseskombinationer vil ikke

være mulige, hvis det eksisterende udbud lægges til grund, når lovændringen træder i kraft?

Svar:

Jeg lægger til grund, at der spørges til de gældende muligheder for at gennemføre videregående uddannel-

se med deltagebetaling, uanset om der er tale om merituddannelser.

Ordinær videregående uddannelse tilrettelagt på

heltid

kan i dag ikke omfattes af brugerbetaling (undta-

gen for tredjelandsborgere).

Alle videregående heltidsuddannelser kan udbydes på

deltid.

Deltidsuddannelse finansieres ved delvis

deltagerbetaling og delvist statsligt taxametertilskud.

Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om institutionen vil udbyde hele eller dele af en

heltidsuddannelse på deltid. Det kan derfor ikke oplyses, hvor mange af de eksisterende uddannelser, der

fremover vil blive udbudt som deltidsuddannelse.

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Der findes i dag ca. 1.500 videregående uddannelsesudbud. På hjemmesiden www.uddannelsesguiden.dk

findes information om det aktuelle uddannelsesudbud, herunder information om udbud af uddannelser på

deltid. Jeg henviser til at søge information om specifikke uddannelser her.

I forhold til hyppige dobbeltuddannelser (uddannelse nr. 2) så kan f.eks. professionsbacheloruddannelser-

ne til lærer, pædagog og socialrådgiver i dag tages på deltid.

Spørgsmål 36:

Hvad er lovgrundlaget i forhold til at lave ændringer, der med tilbagevirkende kraft vil ramme studerende,

som har planlagt deres uddannelsesforløb efter at kunne starte på en uddannelse sommer 2017?

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne fastslå, at lovforslaget ikke har tilbagevirkende kraft, idet det – hvis det ved-

tages – træder i kraft den 1. januar 2017, og at den foreslåede begrænsning af dobbeltuddannelse dermed

vil gælde fra og med sommeroptagelsen 2017. Studerende, der i dag er optaget på en videregående uddan-

nelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, kan naturligvis gennemføre uddannelsen inden

for de rammer, der gælder for uddannelsen.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil ansøgere fra sommeroptagelsen 2016, der er til-

delt en ventelisteplads (standby-plads) gældende for sommeroptagelsen 2017, bevare denne plads, uanset

om ansøgeren allerede har gennemført en videregående uddannelse på samme eller højere niveau.

Jeg er godt klar over, at der vil være en del personer, der bliver påvirket af begrænsningen af dobbeltud-

dannelser, og som derfor formentlig må ændre deres planer for et fremtidigt uddannelsesforløb. Der er

dog fortsat en lang række muligheder i det videregående uddannelsessystem, idet man kan uddanne sig på

højere niveau i samme omfang som tidligere. Lovforslaget ændrer heller ikke mulighederne for deltidsud-

dannelse eller efter- og videreuddannelse.

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Bilag 3

Notat fra uddannelses- og forskningsministeren om videreuddannelsesmuligheder på videregående

niveau

Notatet er optrykt efter ønske fra S, DF, og V.

»Videreuddannelsesmuligheder

på videregående niveau

Baggrund

Dimittender fra alle uddannelser har mulighed for videreuddannelse i efter- og videreuddannelsessyste-

met, f.eks. gennem merituddannelserne, som bygger ovenpå en studerendes tidligere gennemførte profes-

sionsbachelor-, bachelor- eller kandidatuddannelse, hvilket kan give stærke kompetencer til et jobområde.

Det gælder f.eks. meritlærer, meritpædagog eller meritsocialrådgiveruddannelsen mv. Derudover findes

der mange specialiseringer inden for f.eks. de sundhedsfaglige professionsbachelorer, der bygger ovenpå,

og som ikke vil være påvirkede af begrænsningen af dobbeltuddannelse. Endelig er der et bredt udvalg af

diplom- og masteruddannelser.

Alle erhvervsakademiuddannede har endvidere mulighed for at bygge ovenpå deres uddannelse i det ordi-

nære system via de såkaldte top-up uddannelser, der på baggrund af deres toårige erhvervsakademiuddan-

nelser gør dem til professionsbachelorer på kun 1�½ år. Endelig kan erhvervsakademiuddannede starte helt

forfra på en både en professionsbacheloruddannelse og en akademisk bacheloruddannelse og efterfølgen-

de søge optagelse på en kandidatuddannelse.

Professionsbachelorer har ligeledes i det ordinære system mulighed for at tage en kandidatuddannelse, der

er målrettet deres områder. Der er en forventning om, at der fremover kommer flere af disse uddannelser.

– Professionshøjskoler og universiteter er allerede i dag forpligtede til at samarbejde om at skabe over-

gangsmuligheder for deres studerende. Der kan f.eks. være tale om konkrete samarbejdsaftaler om

fleksible uddannelsesveje mellem bestemte uddannelser, hvor der stilles krav om bestemte valgfag el-

ler indgås meritaftaler.

– Med justeringen af fremdriftsreformen (november 2015)er det ligeledes blevet muligt at supplere med

op til 30 ECTS for at kvalificere sig til optag på kandidatuddannelser. Som opfølgning på justeringen

vil Uddannelses- og Forskningsministeriet tage initiativ til drøftelser mellem universiteterne, professi-

onshøjskolerne og erhvervsakademierne om at skabe bedre faglige overgange fra bachelor- og profes-

sionsbachelor til kandidatuddannelser.

I nedenstående Anneks 1 er der udarbejdet en oversigt over de nuværende videreuddannelsesmuligheder i

det ordinære system og efter- og videreuddannelsessystemet for de uddannelseskombinationer, hvor flere

end fem studerende påbegyndte en dobbeltuddannelse i 2014. Der er tale om i alt 29 kombinationer og 16

uddannelser.

Nye heltids- og deltidsudbud

Det er som udgangspunkt uddannelsesinstitutionerne, der bestemmer, hvilke uddannelser de ønsker at ud-

byde inden for deres fagområder.

Hvis der er tale om

eksisterende uddannelser,

så kan institutionerne selv beslutte at udbyde heltidsuddan-

nelser tilrettelagt som deltidsuddannelse – herunder også dele af uddannelser som enkeltfag.

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Som et eksempel kan nævnes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet gik i dialog med relevante uni-

versiteter mhp. at afklare, hvorvidt der var mulighed for at udbyde kandidatuddannelsen i revision

(cand.merc.aud.) på deltid. På baggrund af volumen og efterspørgsel besluttede tre ud af fire universiteter

at udbyde denne kandidatuddannelse på deltid.

Nye uddannelser og udbud

Hvis der er tale om

udbud af nye uddannelser,

skal de fortsat prækvalificeres og godkendes. Endelig god-

kendelse forudsætter endvidere en positiv akkreditering.

Udbud af heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid skal – når heltidsuddannelsen er prækvalificeret og god-

kendt – ikke prækvalificeres eller godkendes igen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet forventer at indgå i en dialog med uddannelsesinstitutionerne med

henblik på at understøtte etableringen af flere relevante uddannelsesudbud, herunder bl.a. nye udbud af

heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid, såfremt der er områder, hvor der i dag ikke er tilstrækkelige mu-

ligheder. Første skridt vil være at afdække om og i givet fald hvor, der måtte være et udækket behov og

tilstrækkelig efterspørgsel. Dernæst kan Uddannelses- og Forskningsministeriet understøtte eventuelle an-

søgninger om etablering af nye uddannelser og udbud, f.eks. gennem en særlig ansøgningsrunde for præ-

kvalifikation og godkendelse af udbud og uddannelser målrettet de områder, der er udfordret.

Anneks 1. Fakta om videreuddannelsesmuligheder

Af nedenstående fremgår de nuværende videreuddannelsesmuligheder for de hyppigste kombinationer af

dobbeltuddannelse.

Der er taget udgangspunkt i uddannelseskombinationer, hvor der er flere end fem studerende, der har ta-

get en ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau, jf. tabel 1. Der er i alt 29 kombinationer og 16

uddannelser, da nogle uddannelser optræder flere gange (f.eks. pædagog),

jf. tabel 1.

Tabel 1: Kombinationer, hvor der er over fem personer, der har påbegyndt en dobbeltuddannelse

Forudgående uddannelse i dob- Påbegyndt dobbeltuddannelse i

beltuddannelseskombinationen

2014

HA erhvervsret, bach.

Pædagog, prof.bach.

Bygningskonstruktør, prof.bach.

Pædagog, prof.bach.

Erhvervsret, cand.merc. 2år

Bygningskonstruktør, prof.bach.

Markedsføringsøkonom

Folkeskolelærer, prof.bach.

Ernæring og sundhed, prof.bach.

Designteknolog

Jura, bach.

Socialrådgiver, prof.bach

Bygning, ingeniør prof.bach.

Folkeskolelærer, prof.bach.

Sygeplejerske, prof.bach.

Jura, cand.jur. 2år

Arkitekt, bach.

Multimediedesigner

Pædagog, prof.bach.

Sygeplejerske, prof.bach.

Multimediedesigner

Antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Eksportingeniør, ingeniør

prof.bach.

Ernæring og sundhed, prof.bach.

International handel og markeds-

føring (overbygning), prof.bach.

Tekstildesign, -håndværk og for-

midling, prof.bach.

Pædagog, prof.bach.

Sygeplejerske, prof.bach.

Pædagog, prof.bach.

Socialrådgiver, prof.bach

Fysioterapi, prof.bach.

Pædagog, prof.bach.

Markedsføringsøkonom

Sygeplejerske, prof.bach.

Serviceøkonom

Sygeplejerske, prof.bach.

Folkeskolelærer, prof.bach.

Pædagog, prof.bach.

Idræt/Idræt og sundhed, bach.

1. HA erhvervsret, bach.

Maskin, ingeniør prof.bach.

Pædagog, prof.bach.

HA erhvervsøkonomi, bach.

Pædagog, prof.bach.

Ergoterapi, prof.bach.

Medicin, bach.

Multimediedesigner

Offentlig administration, prof.bach.

Pædagog, prof.bach.

Medicin, bach.

Fysioterapi, prof.bach.

Finansøkonom

Pædagog, prof.bach.

Multimediedesigner

Teologi, bach.

Multimediedesigner

Psykologi, bach.

Fysioterapi, prof.bach.

Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura er en treårig akademisk bacheloruddannelse.

Bachelorer i erhvervsret (HA) har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og

videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:

– Kandidatuddannelser inden for erhvervsøkonomi

– Revisorkandidatuddannelsen (cand.merc.aud.)

efter- og videreuddannelsessystemet

er der visse muligheder. Indenfor masteruddannelse f.eks. følgende:

– Master i skat

– Master of public governance

Endvidere udbydes f.eks. bacheloruddannelsen i jura på deltid på SDU og AU.

Hyppigste dobbeltuddannelser for HA erhvervsret

Jura, bach.

2. Pædagog

Uddannelsen til pædagog er en 3�½-årig professionsbacheloruddannelse. Pædagoger har mulighed for at

videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

det ordinære uddannelsessystem

er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:

– Kandidatuddannelsen i anvendt filosofi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

– Kandidatuddannelsen i pædagogik

– Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser

– Kandidatuddannelsen i anthropology of education and globalization

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

Pædagogisk diplomuddannelse (PD) indenfor en lang række områder bl.a.:

– PD i Almen pædagogik

– PD i idræt

– PD i kost, ernæring og sundhed

– PD i psykologi

– PD i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde

– PD i projektledelse og organisationsudvikling

Social diplomuddannelse (SD) indenfor bl.a. flg. områder:

– SD – den sociale diplomuddannelse

– SD i beskæftigelse

– SD i socialformidling

– SD – børn og unge.

Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:

Humaniora:

– Master i børne- og ungdomskultur, medier og æstetiske læreprocesser

– Master i dagtilbuds- og indskolingspædagogik

– Master i læreprocesser

– Master i læreprocesser, specialisering i innovation og kreativt læringsdesign

– Master i socialpædagogik

– Master i sundhedspædagogik

– Master i vejledning

Samfundsvidenskab:

– Master i konfliktmægling

– Master i myndighed og medborgerskab

– Master i offentlig ledelse

– MPA Master of public administration

– MPG Master of public governance

Sundhedsvidenskab:

– Master i sundhedsfremme

– Master i sundhedspædagogik

– MPH Master of public health

Tværfaglige uddannelser:

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

– Master i projektledelse

Det er desuden muligt for pædagoger at søge uddannelse som meritlærer, der tilbydes under lov om åben

uddannelse, og som giver tilsvarende muligheder som uddannelsen til folkeskolelærer. Det er ligeledes

muligt at uddanne sig til socialrådgiver på deltid, da uddannelsen udbydes på deltid af University College

Syddanmark i Esbjerg.

Hyppigste dobbeltuddannelser for pædago-

ger

Socialrådgiver, prof.bach

Folkeskolelærer, prof.bach.

Sygeplejerske, prof.bach.

Ergoterapi, prof.bach.

3. Bygningskonstruktør

Uddannelsen til bygningskonstruktør er en 3�½-årig professionsbacheloruddannelse. Bygningskonstruktø-

rer har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:

– Kandidatuddannelsen i byggeledelse (AAU)

– Kandidatuddannelsen i bygningsinformatik (AAU)

– Kandidatuddannelsen i building energy design (AAU)

– Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik (AAU og AAU i KBH)

– Kandidatuddannelsen i produktion (AAU)

– Kandidatuddannelsen i Risk and safety management (AAU og AAU i Esbjerg)

– Kandidatuddannelsen i techno-anthroplogy (AAU og AAU i KBH)

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

Diplomuddannelse indenfor følgende områder:

– Diplomuddannelse i ledelse

– Diplomuddannelse i vurdering

Masteruddannelse inden for følgende områder:

– Master i arkitekturens teknik, æstetik og metode

– Master i ledelse af byggeri

– Master i brandsikkerhed

– Master i bygningsfysik

– Master i universelt design og tilgængelighed

– Master i bæredygtig omstilling

Hyppigste dobbeltuddannelser for bygningskonstruktø- antal

rer

Bygning, ingeniør prof.bach.

Arkitekt, bach.

Multimediedesigner

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Finansøkonom

4. Erhvervsret, cand.merc. (jur) 2år.

Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en toårig universitetsuddannelse, der forener juridisk og erhvervs-

økonomisk viden og metode og går i dybden med specifikke erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske

emner. Det er som udgangspunkt kun muligt at tage én kandidatuddannelse.

Udover videreuddannelse til ph.d.-niveau er der en række tilbud i efter- og videreuddannelsessystemet,

f.eks. diplom- og masteruddannelser inden for ledelse, der kunne være relevante.

Endvidere udbydes f.eks. bacheloruddannelsen i jura på deltid på SDU og AU.

Hyppigste dobbeltuddannelse for cand.merc. (jur)

Jura, cand.jur. 2år

5. Markedsføringsøkonom

Markedsføringsøkonom er en toårig erhvervsakademiuddannelse. Med en markedsføringsøkonomuddan-

nelse er det muligt at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

er der f.eks. følgende muligheder:

Professionsbacheloruddannelse (PB):

– PB i international handel og markedsføring

– PB i sportsmanagement

– PB i international hospitality management

– PB i digital konceptudvikling eller i innovation og entrepreneurship.

Derudover er der yderligere muligheder inden for akademiske bacheloruddannelser og videre til kandida-

tuddannelser. Typisk indgår uddannelsesinstitutioner aftaler om merit, f.eks. for erhvervsakademiuddan-

nelser mhp. optag på visse videregående uddannelser.

Eksempler på meritmuligheder:

– Erhvervsøkonomisk bachelor (HA), (AAU, SDU, AU og RUC)

– Særligt tilrettelagte HA-forløb i Almen Erhvervsøkonomi, (CBS)

– Cand.negot (bacheloruddannelsen), (SDU)

– Bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (retningen engelsk og

international marketing) (SDU, Slagelse)

– Bacheloruddannelsen i humanistisk informatik, (AAU)

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

– Diplomuddannelse i ledelse

– Diplomuddannelse i design og business

– Diplomuddannelse i vurdering

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Hyppigste dobbeltuddannelser for markedsføringsøko-

nomer

Multimediedesigner

Finansøkonom

Laborant

Administrationsøkonom

Designteknolog

6. Folkeskolelærer

antal

Uddannelsen til folkeskolelærer er en fireårig professionsbacheloruddannelse. Folkeskolelærere har mu-

lighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:

– Kandidatuddannelsen i anvendt filosofi

– Kandidatuddannelsen information architecture (cand.it.)

– Kandidatuddannelsen i it, læring og organisatorisk omstilling (cand.it.)

– Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

– Kandidatuddannelsen i pædagogik

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

Pædagogisk diplomuddannelse (PD) indenfor en lang række områder bl.a.:

– PD i Almen pædagogik

– PD – bevægelsesvejleder

– PD – billedkunst og æstetik

– PD – drama

– PD i idræt

– PD i kost, ernæring og sundhed

– PD i psykologi

– PD i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde

– PD i projektledelse og organisationsudvikling

Yderligere diplomuddannelser – bl.a. følgende:

– Den sociale diplomuddannelse (SD)

– Diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge

– Diplomuddannelse i leisure management.

Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:

Humaniora:

– Master i børne- og ungdomskultur, medier og æstetiske læreprocesser

– Master i dagtilbuds- og indskolingspædagogik

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

–

Master i læreprocesser

Master i læreprocesser, specialisering i innovation og kreativt læringsdesign

Master i rytmisk korledelse

Master i socialpædagogik

Samfundsvidenskab:

– Master i myndighed og medborgerskab

– Master i offentlig ledelse

– MPA Master of public administration

– MPG Master of public governance

Sundhedsvidenskab:

– Master i sundhedsfremme

– Master i sundhedspædagogik

Tværfaglige uddannelser:

– Master i projektledelse

– Master i it

Det er desuden muligt for lærere at søge uddannelse som meritpædagog, der tilbydes under lov om åben

uddannelse, og som giver tilsvarende muligheder som uddannelsen til pædagog.

Hyppigste dobbeltuddannelser for læ-

rere

Pædagog, prof.bach.

Multimediedesigner

Finansøkonom

Teologi, bach.

7. Ernæring og sundhed

Uddannelsen i ernæring og sundhed er en 3�½-årig professionsbacheloruddannelse. Professionsbachelorer

i ernæring og sundhed har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære system og i efter- og

videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:

– Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab (KU)

– Kandidatuddannelsen i human ernæring (KU)

– Kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier (AAU)

– Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring (KU)

– Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser (AAU)

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi (AU og AU i Kbh)

– Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (KU, SDU, AU)

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

Diplomuddannelse indenfor en række områder bl.a.:

– Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i almen pædagogik

– Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD)

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

–

SD – kultur og sundhed

SD – sundhedsformidling og klinisk uddannelse

SD – sundhedsfremme og forebyggelse

Diplomuddannelsen i ældrearbejde

Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:

– Master i humanistisk palliation

– Master i sundhedspædagogik

– Master i sundhedsfremme

– Master i læreprocesser, specialisering i innovation og kreativt læringsdesign

Hyppigste dobbeltuddannelser for ernæring og sundhed antal

Sygeplejerske, prof.bach.

Pædagog, prof.bach.

Laborant

8. Designteknolog

Uddannelsen til designteknolog er en toårig erhvervsakademiuddannelse. Designteknologer har mulighed

for at videreuddanne sig i både det ordinære system og i efter- og videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

kan designteknologer bl.a. videreuddanne sig til professionsbachelorer

via 1�½-årige overbygningsuddannelser (top-up) i design og business eller i digital konceptudvikling. Der

er yderligere muligheder for at få merit ind i bacheloruddannelsen i kommunikation og digitale medier

(tidligere humanistisk informatik) på Aalborg Universitet.

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. mulighed for at få merit til en HD-uddannelse.

Hyppigste dobbeltuddannelser for designteknologer

Multimediedesigner

Finansøkonom

Financial controller

Serviceøkonom

9. Eksportingeniør, prof.bach.

Diplomingeniøruddannelsen i eksport og teknologi er en 4�½-årig professionsbacheloruddannelse. Eks-

portingeniører har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannel-

sessystemet.

Diplomingeniøruddannelsen kan bl.a. være adgangsgivende til tekniske kandidatuddannelser på Aalborg

Universitet ligesom der er mulighed for at læse videre til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet

på den eller de kandidatretninger, der ligger i naturlig forlængelse af diplomretningen.

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. diplom- og masteruddannelser inden for ledelse og øvri-

ge tekniske områder:

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Hyppigste dobbeltuddannelser for Eksportingeniør,

prof.bach.

Maskin, ingeniør prof.bach.

10. International handel og markedsføring (overbygning)

antal

Uddannelsen i international handel og markedsføring er en professionsbacheloruddannelse, der består af

en 1�½-årig overbygningsuddannelse (top-up), der bygger ovenpå en erhvervsakademiuddannelse.

Der er mange muligheder for at videreuddanne sig inden for det erhvervsøkonomiske område - både i det

ordinære og efter- og videreuddannelsessystemet. Det kan f.eks. være en erhvervsøkonomisk kandidatud-

dannelse (cand.merc.) eller diplom- og masteruddannelser.

Hyppigste dobbeltuddannelser for International handel

og markedsføring (overbygning), prof.bach

HA erhvervsøkonomi, bach.

11. Tekstildesign, -håndværk og formidling, prof.bach.

Uddannelsen til tekstildesigner er en 3�½-årig professionsbacheloruddannelse. Professionsbachelorer i

tekstildesign, -håndværk og formidling har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i

efter- og videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

kan der være relevante videreuddannelsesmuligheder på kandidatni-

veau, f.eks.:

– Kandidatuddannelsen i digital design og kommunikation

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

Diplomuddannelse indenfor en række områder bl.a.:

– Pædagogisk diplomuddannelse (PD)

– Diplomuddannelsen i billedkunst og æstetik (PD)

Der er yderligere pædagogiske diplomuddannelser, der kunne være relevante afhængig af jobområde.

Masteruddannelse indenfor flere relevante områder bl.a.:

– Master i design

– Master i kuratering

Der er yderligere masteruddannelser, der kunne være relevante afhængig af jobområde.

Det er desuden muligt for professionsbachelorer i tekstildesign, -håndværk og formidling at søge uddan-

nelse som meritpædagog eller meritlærer, der tilbydes under lov om åben uddannelse, og som giver tilsva-

rende muligheder som uddannelserne til henholdsvis pædagog og lærer.

Hyppigste dobbeltuddannelser for teskstildesign

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Pædagog, prof.bach.

Design og business (overbygning), prof.bach.

Sygeplejerske, prof.bach.

12. Sygeplejerske

Uddannelsen til sygeplejerske er en 3�½-årig professionsbacheloruddannelse. Sygeplejersker har mulighed

for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:

– Kandidatuddannelsen i sygepleje

– Kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje

– Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

– Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

Diplomuddannelse indenfor en lang række områder bl.a.:

– Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i almen pædagogik

– PD i psykologi

– PD i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde

– Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD)

– SD – kultur og sundhed

– SD – sundhedsformidling og klinisk uddannelse

– SD – sundhedsfremme og forebyggelse

– Diplomuddannelsen i ældrearbejde

Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:

– Master i socialpædagogik

– Master i sundhedspædagogik

– Master i sundhedsfremme

– Master i sundhedsantropologi

– Master i sexologi

– Master i offentlig ledelse

– MPA Master of public administration

– MPG Master of public governance

– Masteruddannelse ved det teologiske fakultet

Der findes desuden en række specialistuddannelser til sygeplejersker i regi af Sundhedsstyrelsen indenfor

områderne: psykiatri, anæstesi, intensiv sygepleje, infektionshygiejne, kræftsygepleje og sundhedssyge-

pleje.

Hyppigste dobbeltuddannelser for sygeplejersker

Medicin, bach.

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Pædagog, prof.bach.

Teologi, bach.

Finansøkonom

13. Socialrådgiver

Uddannelsen til socialrådgiver er en 3�½-årig professionsbacheloruddannelse. Professionsbachelorer i so-

cialrådgivning har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære system og i efter- og videreud-

dannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:

– Kandidatuddannelsen i socialt arbejde (AAU + AAU i Kbh.)

– Kandidatuddannelsen i samfundsvidenskabelig jura (KU)

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi (AU og AU i Kbh.)

– Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi (AU og AU i Kbh.)

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

Diplomuddannelse indenfor en lang række områder bl.a.:

– Social diplomuddannelse (SD)

– Pædagogisk diplomuddannelse (PD)

– Diplomuddannelsen i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde (PD)

– Diplomuddannelsen i kriminologi

– Diplomuddannelsen i ældrearbejde

– Diplomuddannelsen i psykologi (PD)

Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:

– Master i humanistisk palliation

– Master i læreprocesser, specialisering i socialpsykologi og læring

– Master i offentlig kvalitet og ledelse

– Master i socialpædagogik

– Master i specialpædagogik

– Master i vidensbaseret socialt arbejde

Endvidere udbydes f.eks. meritpædagog på deltid ligesom f.eks. bacheloruddannelsen i jura udbydes på

deltid på SDU og AU.

Hyppigste dobbeltuddannelser for socialrådgivere

Pædagog, prof.bach.

Jura, bach.

Fysioterapi, prof.bach.

Historie, bach.

14. Fysioterapeut

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Uddannelsen til fysioterapeut er en 3�½-årig professionsbacheloruddannelse. Professionsbachelorer i fysi-

oterapi har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære system og i efter- og videreuddannel-

sessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:

–

Kandidatuddannelsen i fysioterapi (SDU)

Kandidatuddannelsen i idræt og sundhed (bl.a. SDU)

Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi (AAU)

Kandidatuddannelsen i techno-anthropology (AAU + AAU i Kbh.)

Kandidatuddannelsen i anvendt filosofi (AAU)

Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi (AU og AU i Kbh.)

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

Diplomuddannelse indenfor en lang række områder bl.a.:

– Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i almen pædagogik

– Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD)

– SD – sundhedsformidling og klinisk uddannelse

– SD – sundhedsfremme og forebyggelse

– Diplomuddannelsen i ældrearbejde

Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:

– Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

– Master i idræt og velfærd

– Master i læreprocesser, specialisering i innovation og kreativt læringsdesign

– Master of public health – MPH

– Master i rehabilitering

– Master i sexologi

– Master i sundhedspædagogik

– Master i sundhedsfremme

Hyppigste dobbeltuddannelser for fysioterapeuter

Medicin, bach.

Maskin, ingeniør prof.bach.

Pædagog, prof.bach.

Biologi, bach.

15. Serviceøkonom

Serviceøkonom er en toårig erhvervsakademiuddannelse. Serviceøkonomer har mulighed for at videreud-

danne sig i både det ordinære system og i efter- og videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

kan serviceøkonomer bl.a. videreuddanne sig til professionsbachelorer

inden for innovation og entrepreneurship, international hospitality management eller sportsmanagement.

For serviceøkonomer kan der desuden være merit til dele af den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse

HA (almen) eller til cand. negot i international turisme og fritidsmanagement.

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. muligheder for diplomuddannelser.

Hyppigste dobbeltuddannelser for serviceøkonomer

Multimediedesigner

Laborant

Byggekoordinator

Markedsføringsøkonom

Farmakonom

16. Idræt/Idræt og sundhed, bach.

Bacheloruddannelsen i idræt er en treårig akademisk bacheloruddannelse med mulighed for at videreud-

danne sig i både det ordinære system og i efter- og videreuddannelsessystemet.

det ordinære uddannelsessystem

kan der være relevante videreuddannelsesmuligheder på kandidatni-

veau. Følgende kan f.eks. være muligt – evt. med særlige fagkombinationer:

– Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

– Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab

– Kandidatuddannelsen i human ernæring (KU)

– Kandidatuddannelsen i humanfysiologi (KU)

– Kandidatuddannelsen i idræt

efter- og videreuddannelsessystemet

er der bl.a. følgende muligheder:

Diplomuddannelse indenfor en række områder bl.a.:

– Pædagogisk diplomuddannelse (PD)

– Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD)

– PD i psykologi

Der er yderligere diplomuddannelser, der kunne være relevante afhængig af jobområde.

Masteruddannelse indenfor flere relevante områder bl.a.:

– Master of public health – MPH

– Master i sundhedsfremme

– Master i sundhedspædagogik

Der er yderligere masteruddannelser, der kunne være relevante afhængig af jobområde.

Det er desuden muligt for bachelorer i idræt at søge uddannelse som f.eks. meritlærer, der tilbydes under

lov om åben uddannelse, og som giver tilsvarende muligheder som uddannelsen til folkeskolelærer.

Hyppigste dobbeltuddannelser for tekstildesign

Fysioterapi, prof.bach.

Medicin, bach.

Psykologi, bach.

Ergoterapi, prof.bach.

Antal

antal

L 69 - 2016-17 - Bilag 57: Betænkning afgivet den 14. december 2016

Folkeskolelærer, prof.bach.