Notat
Deltidsuddannelse og åben uddannelse
Baggrund
Ordinær videregående uddannelse tilrettelagt på
heltid
kan i dag ikke omfattes
af brugerbetaling (undtagen for tredjelandsborgere).
Alle videregående heltidsuddannelser kan udbydes på
deltid.
Det gælder både
uddannelser med og uden praktik. Deltidsuddannelse finansieres ved delvis
deltagerbetaling og delvist statsligt taxametertilskud.
Gældende regler for udbud af deltidsuddannelse
Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om institutionen vil
udbyde hele eller dele af en heltidsuddannelse på deltid.
Udbud af eksisterende heltidsuddannelser, der er prækvalificeret og godkendt,
skal ikke prækvalificeres eller godkendes igen, når de udbydes på deltid. Ud-
dannelses- og forskningsministeren skal således ikke særskilt godkende udbud
af en heltidsuddannelse udbudt på deltid.
Ud over udbud af heltidsuddannelser på deltid kan universiteterne som deltids-
uddannelse udbyde 1) masteruddannelser, 2) anden efter- og videreuddannelse,
3) supplering med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse og
4) fagspecifikke kurser. Universiteternes udbud af heltidsuddannelse tilrettelagt
på deltid sker i henhold til universitetsloven.
Erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner
kan som åben uddannelse udbyde 1) diplom- og akademiuddannelser, 2
)
fag-
specifikke kurser, 3
)
korte kurser, 4
)
særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og
5) supplering med henblik på at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der
er fastsat adgangskrav. Erhvervsakademiers og professionshøjskolers udbud af
heltidsuddannelse tilrettelagt på deltid sker i henhold til lov om åben uddannel-
se.
Udover disse uddannelser og uddannelsesforløb kan de videregående kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner udbyde masteruddannelser.
Personer, der har gennemført den første videregående uddannelse på deltid, er
ikke er omfattet af begrænsningen af dobbeltuddannelse, uanset niveauet for en
ny videregående uddannelse, som de efterfølgende søger optagelse på.
Aktuelle udbud af heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid
Der kan være nogle videregående uddannelser, der egner sig bedre til tilrette-
læggelse som deltidsuddannelser end andre. Det er den enkelte uddannelsesin-
stitution, der vurderer, om de heltidsuddannelser, som institutionen udbyder, er
egnet til at blive udbudt tilrettelagt som en deltidsuddannelse.
Et udbud af en heltidsuddannelse på deltid forudsætter som udgangspunkt, at
der er en efterspørgsel, og at institutionerne dermed kan forvente en vis søgning
til uddannelserne.
Der foreligger ikke en central oversigt over heltidsuddannelser udbudt på deltid.
12. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
1/2