Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69 Bilag 48
Offentligt
Ændringsforslag:
Giv mulighed for selv at have indvirkning på, om man kan kvalificere sig til videre uddannelse på
samme niveau, ved lovforslag L69.
Grundlæggende synes jeg forslaget er det største opgør med fri og lige uddannelse der
nogensinde har været i Danmark, men hvis vi ikke kan komme uden om det, vil jeg forsøge med et
foreslag der kan gøres situationen meget mere tålelig.
Dispensationerne er ikke i nærheden af at være gode nok, da man som almindelig borger ikke har
mulighed for at kvalificere sig til uddannelse. Dem som stadig ønsker uddannelse, fordi de er kørt
sure i deres jobs, fordi de mangler udfordringer eller fordi deres første uddannelse var en del af et
længere uddannelsesforløb må altså enten stille sig uden for arbejdsmarkedet i 5 år eller arbejde
målrettet mod en sygemelding. Ingen af disse muligheder er til gavn for samfundet.
Tilføj en dispensation, hvor man kvalificeres til at tage en ny videregående uddannelse på samme
niveau, hvis man har arbejdet i 2 år, efter endt uddannelse. Man tvinges på den måde til at komme
ud og bruge sin uddannelse i praksis og tjene en fuldtidsløn. Hvis man stadig, efter at have været
ude og arbejde i sit fag, fået kolleger og fuldtidsløn, ønsker at forlade det for at gå tilbage på SU
eller leve af opsparing / lån, har man bevist at man vil det nok, til at have fortjent det.
Jeg forventer at en sådan ordning vil gøre at flere bliver i deres først valgte fag i flere år og på den
måde betaler tilbage til samfundet. Samtidigt fjernes den allermest smertende del ved forslaget,
nemlig at man aldrig igen i Danmark får mulighed for at videreuddanne sig, hvilket vil stoppe det
frafald fra uddannelserne vi allerede begynder at se.
Derudover vil vi sansynligvis se en tendens til at den 6. del af folkeskole-lærere som stopper efter
deres første år vil blive hængende i minimum 2 år.