Spørgsmål til finansiering og tallene bag
Uddannelsesudvalget og -ministeren bedes redegøre for økonomien bag forslaget, med særlig
hensynstagen til de negative økonomiske konsekvenser af forslaget, heriblandt:
–
Øget frafald på uddannelser, fra de folk der er tæt på at færdiggøre deres uddannelser som må
stoppe før de får papir på det, da uddannelsen fungerede som skridt på vejen mod endnu højere
uddannelse (tandlæge, psykolog, læge osv,) og det sænkede udbud af højt kvalificeret
arbejdskraft det vil give.
Øgede udgifter til kontanthjælp og dagpenge i kraft af højere frafald fra uddannelser.
Øget tid mellem gymnasie og videregående uddannelse, som følge af en langt større fastlåsning
efter endt uddannelse, og dermed længere tid før individet kommer i arbejde, resulterende i
lavere skatteindtægter.
En langt mindre fleksibel arbejdsstyrke, i og med det ikke længere er muligt at omskole sig til
der hvor individet finder at det kan udnytte sine egne resourcer bedst muligt.
En langt mindre fleksibelt arbejdsstyrke som funktion af positivlistens (nødvendige) efterslæben
i forhold til hvad arbejdsmarkedet mangler her og nu.
Mindre kvalificeret arbejdskraft i kraft af at det ikke længere er muligt at udnytte kompetencer
fra ét fag i et andet.
Mindre kvalificeret arbejdskraft i kraft af, at man, specielt på kvote 2, nu udelukker dem med de
højeste kvalifikationer.
”Hjerneflugt” som følge af at de borgere som ønsker at dygtiggøre sig må flygte til et andet land
og tager deres familie med.
Øgede udgifter til administration af positiv-liste og dispensationsordning. Specielt set i
konteksten af den faldende finansiering af universiteternes administrationsomkostninger.
Øgede udgifter til helbredssystemet og sygedagpenge som følge af krav om sygemelding som
dispensationgrundlag – frem for at individet selv kan sige fra i tide.
Reducerede skatteindtægter og højere understøttelse til de folk, som ikke bliver syge men som
vælger at stille sig uden for arbejdsmarkedet for at kvalificere sig til uddannelse.
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Derudover bedes udvalget i deres beregninger klart differenciere mellem udgifter til SU og direkte
uddannelsesudgifter og klart præcisere hvilken andel af de borgere som søger dobbeltuddannelse man
regner med
ikke
kvalificerer sig til SU igennem hele perioden, som følge af 6-års loftet på SU.
Udvalget bedes desuden redegøre for hvad den gennemsnitlige udgift er til en studerende på en
videregående uddannelse, opdelt i SU og direkte uddannelsesudgifter, på månedsbasis og henover
uddannelsens forløb. Disse bedes sammenlignes med de månedtlige udgifter til dagpenge eller
kontanthjælp.
Dernæst bedes udvalget redegøre for hvilket mer-provenu videregående uddannelse giver for
samfundet og hvordan disse sammenholdes med de planlagte besparelser hvis man går ud fra at en
person som søger dobbeltuddannelse ikke længere ønsker at arbejde indenfor sit felt og derfor enten vil
arbejde ufaglært eller modtage understøttelse.