Kære udvalg,
Jeg skriver med mine synspunkter i forhold til lovforslaget om begrænsning af
dobbeltuddannelse L 69. Baggrunden for det er, at jeg er en af de uheldige ”unge” mennesker,
der vil blive ramt af lovforslaget.
Jeg er 27 år gammel og uddannet sygeplejerske. Både gennem min uddannelse og i mit virke
som sygeplejerske, har jeg haft en stor drøm om at læse medicin og blive læge. Baggrunden
herfor er, at jeg har sandet at jeg er dygtig og ikke mindst interesseret i naturvidenskaben og
lægevidenskaben. Derfor valgte jeg i april måned i år, at opsige mit job på Skadestuen, for at
supplere min gymnasiale uddannelse, med Matematik B-A, Kemi 0-B og Fysik 0-B. Denne
supplering med henblik på, at søge ind på medicinstudiet sommeren 2017. Før min opsigelse
fandt jeg ud af, at vi var gravide, men jeg var fortsat fuldt indstillet på at gennemføre
suppleringen, med fuld opbakning fra min kæreste. Denne beslutning betød også en
økonomisk omlægning af vores liv. Jeg står nu med et flot eksamensbevis fra
sygeplejerskeuddannelsen, relevant erhvervserfaring fra Skadestue og akutmodtagelsen og
med flotte karakterer i de adgangsgivende fag til medicin. Jeg spørger nu mig selv, om dette
hårde slid gennem min graviditet blot har været spildt? Og ja, hvis dette lovforslag bliver en
realitet, så er det spildt - det er lige til at tude over!
Jeg brænder for at dygtiggøre mig, for at blive læge - der er LÆGEMANGEL! Det er
frustrerende for mig, at denne lovning kan betyde, at der er nogle andre der skal bestemme,
hvad jeg skal gøre med mit liv, fordi jeg tog den forkerte beslutning om uddannelse som 20-
årig. I Danmark har vi en egenbestemmelsesret, og ved at indføre denne lov, vil jeg mene, at
man fraskriver unge som gamle denne ret. Eftersom man kun har ét forsøg til at ramme den
rigtige uddannelse. Hvis man vælger FORKERT bliver man LÅST i sit valg! Det betyder at man
resten af sit liv (til man er 70+) er tvunget til bruge denne uddannelse eller arbejde ufaglært.
Det taler på alle måder imod at vi i Danmark satser på en vel-/højtuddannet befolkning.
1. Jeg må derfor appellere til at implementeringen først sker 2018-2019!
På den måde har vi, der står i denne uheldige situation, en mulighed for at søge ind på
vores drømmestudie, inden fælden klapper. Jeg er personligt blevet vejledt af en
studievejler til ovenstående, og jeg har derfor handlet efter hidtil gældende regler. Af
den grund har jeg ikke haft muligheden for at planlægge/ handle anderledes. For mit
vedkommende, får lovforslaget derfor bagudrettede konsekvenser.
2. Lovforslaget rammer ikke kun fremtidige studerende, det forringer også vores
sundhedsvæsen!
Alle må have interesse i et sundhedsvæsen med dygtigt og velkvalificeret personale.
Personligt vil jeg mene, at jeg som sygeplejerske har opnået nogle kompetencer og
livserfaringer, der vil styrke mig gennem medicinstudiet, for ikke at tale om som
færdiguddannet læge. Blandt andet i form af nogle medmenneskelige og
kommunikative aspekter, der i allerhøjeste grad også vil komme patienterne til gode.
Min erfaring gør også at jeg ikke blot bliver læge fordi jeg har gennemsnittet til det fra
gymnasiet, men fordi jeg har interessen og lysten til lægegerningen.
Jeg mener at dette lovforslag får betydning for sundhedsvæsnet, da det vil gå glip af de
kompetencer/kvalifikationer der kombineres ved at en sygeplejerske bliver læge.