L 69 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e):

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning

af dobbeltuddannelse)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 31. august 2016 sendt ovennævnte

udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer. Hø-

ringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Ved høringsfristens udløb den 23. september 2016 var der indkommet 30 hørings-

svar.

I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget.

1, Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen,

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Danske Erhvervsakademier, KL, Dansk Byggeri og Tekniq

overvejende positive over for lovforslagets formål. Disse høringsparter har dog også

i vidt omfang fremsat forskellige indholdsmæssige bemærkninger, jf. nedenfor.

Danske Studerendes Fællesråd, FTF, LO, Foreningen af Danske Lægestuderende

og MVU-netværket

er overvejende negative over for lovforslagets formål og be-

mærker bl.a., at lovforslaget vil medføre, at det bliver sværere at skifte erhvervs-

mæssigt spor, og at lovforslaget forhindrer realisering af uddannelsesønsker, samt

at relevante videreuddannelsesmuligheder lukkes.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Begrænsning af dobbeltuddannelse

Danske Professionshøjskoler

finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget blokerer

for borgernes ønske om at tilpasse sig efterspørgslen på arbejdskraft.

Danske Studerendes Fællesråd

finder, at lovforslaget trækker i en negativ retning,

idet mulighederne for studerendes sammensætning af løbende uddannelsesvalg

begrænses.

Danske Studerendes Fællesråd

bemærker endvidere, at de 2.200 stu-

derende, der påbegyndte dobbeltuddannelse i 2014, er udtryk for 1.500 forskellige

kombinationer og dermed unikke sager.

LO, Ingeniørforeningen IDA og Socialpædagogerne

er kritiske over for, at bespa-

relser på uddannelsesområdet finansierer andre formål end uddannelse.

Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business

School - Handelshøjskolen og Danske Professionshøjskoler

bemærker, at dobbelt-

uddannelse i visse tilfælde kan være hensigtsmæssigt eller godt begrundet.

25. oktober 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

16/038995

Side

1/5

L 69 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren

bemærker, at flere end 2.200 personer i 2014 påbegyndte en ny ordi-

nær videregående heltidsuddannelse, efter at de havde gennemført en videregåen-

de uddannelse på samme eller højere niveau. Mange af de studerende, der påbe-

gynder en ny videregående uddannelse, gør det få år efter, at de har gennemført

den første uddannelse. Denne form for dobbeltuddannelse er som udgangspunkt

en stor omkostning for samfundet. Uanset at der er tale om mange forskellige

kombinationer af dobbeltuddannelse, er der tale om et ganske stort antal, som er

udtryk for en uhensigtsmæssig anvendelse af statens økonomiske midler.

Ministeren

bemærker endvidere, at der lægges vægt på, at der er fri og lige ad-

gang til uddannelse i Danmark. Alle har således mulighed for at blive optaget på en

fuldt statsfinansieret videregående uddannelse, og alle med lyst og kvalifikationer

til det kan uddanne sig indtil højeste niveau. Herudover er der et bredt udbud af

videregående uddannelse i efter- og videreuddannelsessystemet og nogle hele vide-

regående uddannelser udbydes på deltid med delvis deltagerbetaling. Lovforslaget

ændrer ikke på disse muligheder.

Ministeren

bemærker endvidere, at der kan være god grund til at foretaget et

uddannelsesmæssigt sporskifte, hvis en person med videregående uddannelse ikke

har anvendt uddannelsen på arbejdsmarkedet i en årrække, jf. nedenfor.

Ministeren

bemærker endvidere, at der i dag i vid udtrækning er gode mulighe-

der for den enkelte til at uddanne sig til højere niveau, også på uddannelsesområ-

der, hvor dobbeltuddannelse er hyppig. Ikke desto mindre vurderes det hensigts-

mæssigt, at der overvejes muligheder for at forbedre fagligt relevante overgange fra

bachelor- og professionsbachelor til kandidatuddannelser, og en afsøgning af po-

tentialet for at udbyde flere hele uddannelser tilrettelagt på deltid, hvor der er ef-

terspørgsel herefter. Udviklingen af uddannelsesveje i særlige tilfælde, hvor der

viser sig at være uhensigtsmæssige blindgyder for studerende, kan med fordel un-

derstøttes.

Danske Professionshøjskoler, Danske Erhvervsakademier, Erhvervsakademi Da-

nia, Danske Studerendes Fællesråd, LO, FTF og MVU-netværket

er bekymrede

over, at lovforslaget kan få den konsekvens, at flere studerende afbryder en uddan-

nelse for ikke at blive omfattet af begrænsningen af dobbeltuddannelse.

Ministeren

bemærker, at lovforslaget ikke forhindrer studerende i at færdiggøre

deres nuværende uddannelse, og at lovforslaget heller ikke begrænser muligheder-

ne for at uddanne sig på et højere niveau. Man må som udgangspunkt kunne gå ud

fra, at studerende vælger en uddannelse med henblik på, at kvalifikationerne fra

uddannelsen anvendes på arbejdsmarkedet.

Ministeren

bemærker endvidere, at det er i alles interesse, at studerende vælger

den rigtige uddannelse – første gang. I denne forbindelse har både den studerende

selv og institutionernes vejledning et ansvar.

Danske Studerendes Fællesråd og MVU-netværket

kritiserer, at forslaget er vedta-

get med meget kort behandlingstid som en del af en anden aftale og uden ordentlig

mulighed for inddragelse af involverede aktører eller en demokratisk proces.

Ministeren

bemærker, at det har været nødvendigt at arbejde målrettet mod en

ikrafttræden af lovforslagets initiativer før sommeroptaget 2017 for at nå den bag-

Side

2/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 69 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

vedliggende politiske aftales økonomiske målsætninger. Herudover vil de bekendt-

gørelser, der udmønter lovforslagets bemyndigelser, blive udsendt i ekstern høring.

Danske Studerendes Fællesråd

er stærkt kritiske over, at lovforslaget lægger op til

øget brugerbetaling, og at omvalg i forhold til karriere ikke bør betinges af økono-

miske vilkår.

Syddansk Universitet

foreslår, at der fortsat bør være mulighed for dobbeltuddan-

nelse, hvis der er ledige pladser på uddannelsen, og den kan gennemføres med

deltagerbetaling.

Ministeren

bemærker, at der med de foreslåede initiativer ikke lægges op til, at

man som studerende skal kunne betale for ordinær videregående uddannelse for at

undgå begrænsning af dobbeltuddannelse. Lovforslaget lægger derfor ikke op til

øget brugerbetaling, ligesom lovforslaget ikke ændrer det grundlæggende princip

om, at danske og ligestillede studerende ikke kan opkræves deltagerbetaling for

deltagelse i ordinær heltidsuddannelse. Der ændres heller ikke på de eksisterende

regler for deltagerbetaling for deltidsuddannelse.

2.2. Dispensation fra begrænsning af dobbeltuddannelse

Danske Professionshøjskoler, Danske Erhvervsakademier, DSF, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, LO, FTF, KL, Dansk Byggeri, Tekniq, Rederiforeningerne og

MVU-netværket

er overvejende positive over for, at der vil blive mulighed for at

meddele dispensation og undtagelse fra begrænsning af dobbeltuddannelse. En del

af disse høringsparter –

Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danske Pro-

fessionshøjskoler, Dansk Industri, FTF og MVU-netværket

– ønsker dog en ud-

dybning eller præcisering af de foreslåede bestemmelser.

FTF

ser gerne, at dispensationsordningen bliver så omfattende som muligt inden

for det samlede provenu af lovforslaget.

Ministeren

bemærker, der kan være gode grunde til at foretage et sporskifte selv-

om man allerede har gennemført en videregående uddannelse. Der lægges på den

baggrund op til, at der meddeles dispensation til personer, der af helbredsmæssige

årsager ikke længere kan anvende en tidligere gennemført uddannelse på arbejds-

markedet. Ministeren forventer, at undtagelse sker på baggrund af lægeerklæring,

både ift. fysisk og psykisk sygdom, nedslidning mv., eller som led i revalideringsfor-

løb mv. Der lægges endvidere op til, at der meddeles dispensation til personer med

en forældet videregående uddannelse. Afgørelse om dispensation træffes af den

enkelte institution. Ministeren forventer, at der vil blive dispenseret, hvis uddan-

nelsen ikke har været anvendt på arbejdsmarkedet i mindst 5 år, eller hvor den

oprindelige uddannelse er ændret væsentligt eller helt borfaldet.

Ministeren

bemærker endvidere, at der i forbindelse med udmøntningen af lov-

forslagets bemyndigelser i bekendtgørelsesform vil blive fastlagt nærmere grænser

for dispensationsreglerne, og at udkast til disse bekendtgørelser også vil blive ud-

sendt i ekstern høring. Det bemærkes dog også, at der uanset den nærmere ud-

formning af reglerne vil være overgivet et vist skøn til den enkelte uddannelsesin-

stitution med henblik på, at reglerne har den fornødne indbyggede fleksibilitet til at

kunne imødekomme konkrete omstændigheder.

Side

3/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 69 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.3. Undtagelse af uddannelser

Nordisk Konservator Forbund, Konservatorskolens Aftagerpanel og Rektorkolle-

giet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

ønsker konservatoruddannel-

sen undtaget, idet uddannelsen kun optager nye studerende hvert tredje år, og idet

en stor del af de studerende har en tidligere uddannelsesbaggrund.

Nordisk Kon-

servatorforbund

har udarbejdet en medlemsundersøgelse med titlen "Konservato-

rernes dobbeltuddannelse og tværfaglighed".

Ingeniørforeningen IDA

finder, at begrænsning af dobbeltuddannelse er uheldig på

de tekniske og naturvidenskabelige områder, idet der i 2025 vil mangle 9.300 inge-

niører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater. Ingeniørforeningen IDA foreslår

derfor, at disse uddannelser undtages.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

ønsker bygnings-

konstruktøruddannelsen undtaget, idet de to danske arkitektskoler lægger stor

vægt på fortsat at kunne optage studerende med denne uddannelsesbaggrund, der

bidrager med relevante kompetencer til studiemiljøet.

Ingeniørforeningen IDA

anfører, at det fortsat bør være muligt at blive uddannet

folkeskolelærer trods tidligere uddannelse, idet denne anden faglige baggrund kan

styrke undervisningen.

Danmarks Tekniske Universitet

foreslår, at hele ingeniørområdet undtages på

grund af generel mangel på ingeniører på det danske arbejdsmarked.

Foreningen af Danske Lægestuderende

ønsker medicinuddannelsen undtaget.

Socialpædagogerne

anbefaler, at der tages højde for, at der i tilfælde med for man-

ge uddannede inden for en faggruppe, gives mulighed for ny uddannelse på samme

niveau.

Ministeren

bemærker, at der forventes at kunne ske undtagelse af enkelte, hele

videregående uddannelser, hvor det vurderes, at dimittender fra disse uddannelser

har en høj sandsynlighed for efterfølgende beskæftigelse. Det vurderes endvidere

hensigtsmæssigt, at undtagelse af disse uddannelser sker på baggrund af fastsatte

kriterier med en meget høj grad af gennemsigtighed, ensartethed og konsoliderede

data. I denne forbindelse forventes der at blive lagt vægt på, at nyuddannede fra

uddannelserne har systematisk lav ledighed, at optaget på uddannelserne er ikke

steget nævneværdigt i en årrække, og at uddannelserne ikke er dimensionerede.

Ministeren

bemærker endvidere, at der ikke er lagt op til, at den konkrete undta-

gelse af bestemte uddannelser vil ske i forbindelse med Folketingets behandling af

dette lovforslag. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i forbindelse med udar-

bejdelse af de bekendtgørelsesregler, der udmønter lovforslagets bemyndigelser,

fastlægge kriterier for undtagelse af bestemte uddannelser, og det forventes, at der i

forbindelse med den eksterne høring over udkast til disse bekendtgørelser ligeledes

kan orienteres om kriterierne. Vurderingen af de enkelte videregående uddannelser

i forhold til de fastsatte kriterier kan ændre sig over tid, og undtagelsen af bestemte

uddannelser fra begrænsningen af dobbeltuddannelse kan derfor ligeledes ændre

sig fra år til år.

Side

4/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 69 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.4. Øvrige bemærkninger om lovforslaget

2.4.1. Øgede administrative omkostninger

Danske Universiteter, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tek-

niske Universitet, Danske Professionshøjskoler og Danske Studerendes Fællesråd

anfører, at lovforslaget medfører øget sagsbehandling og dermed øgede administra-

tive omkostninger.

Ministeren

bemærker, at det er en forudsætning for aftalen bag det foreliggende

lovforslag, at initiativet gennemføres inden for institutionernes nuværende økono-

miske ramme.

2.4.2. Ikrafttrædelse

Aarhus Universitet

anfører, at lovforslagets forventede ikrafttrædelsestidspunkt er

en udfordring for den igangværende studievejledning, idet der allerede nu vejledes

frem mod optagelsen 2017. Lovforslaget vil derfor ramme studerende, der er blevet

vejledt efter de hidtil gældende regler. Der er endvidere brug for tid til at udvikle

IT-understøttelse.

Aarhus Universitet

foreslår derfor en udsættelse af ikrafttrædel-

sesdatoen.

Ministeren

bemærker, at ikrafttrædelse med virkning for sommeroptaget 2017 er

en forudsætning for at nå den bagvedliggende politiske aftales økonomiske mål-

sætninger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5