Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 68 Bilag 1
Offentligt
1685119_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. november 2016
J.nr.: 2016 - 2100
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes Energistyrelsens høringsnotat, der
sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag
til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (It- beredskab
i el- og naturgassektorerne, gebyr for myndighedsbehandling og forhøjelse af
indtægtsrammer for netvirksomheder).
Lovforslag om it-beredskab i el- og naturgassektorerne har været udsendt i høring i
tre perioder:
Fra 22. august til 19. september 2016
har lovforslaget været sendt i høring. Denne
høring gav anledning til to tillægshøringer. Høringen har givet anledning til 12
høringssvar, hvoraf 7 indeholder bemærkninger, der behandles i det vedlagte
høringsnotat.
Fra 16. til 28. september 2016
har tillæg til lovforslaget vedr. gebyrer for
Energistyrelsens myndighedsbehandling af tilladelser til, at Energinet.dk kan
etablere eller ændre elforsyningsnet på søterritoriet været i høring. Høringen har
ikke givet anledning bemærkninger.
Fra 7. til 14. oktober 2016
har tillæg til lovforslaget vedr. mulighederne for forøgelse
af netvirksomheders indtægtsrammer været i høring. Høringen har givet anledning
til 8 høringssvar, hvoraf 3 indeholder bemærkninger, der behandles i det vedlagte
høringsnotat.
Formålet med lovforslaget er at stille krav om, at virksomhederne skal opretholde et
it-beredskab for forsyningskritiske it-systemer i el- og naturgassektorerne. It-
beredskabet skal sikre, at virksomhederne i el- og naturgassektorerne har overblik
over egne it-systemer, vurderer risikoen for angreb på eller nedbrud i it-systemer
samt modtager relevante trusselsmeldinger.
Lovforslaget fremsættes den 9. november 2016.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk