Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 67 Bilag 1
Offentligt
1685064_0001.png
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af biobrændstofloven
Kontor/afdeling
Klima- og energiøkonomi
Dato
19. september 2016
J nr.2016-7115
/pwi
Indledning
Udkast til lovforslaget til ændring af biobrændstofloven blev den 12. august 2016
sendt i høring til 114 organisationer m.v. med høringsfrist den 9. september 2016.
Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra 18 af disse organisationer. Fire af
organisationerne havde ingen bemærkninger.
Nederst i notatet er det beskrevet, hvem lovforslaget har været i høring hos, og
hvilke organisationer, der har svaret. Alle modtagne kommentarer er endvidere
vedlagt.
Lovforslaget er generelt blevet meget positivt modtaget af næsten alle
høringsparter. Særligt kravet om iblanding af avancerede biobrændstoffer og
kravets teknologineutralitet har mødt stor opbakning. Dog har DAKA udtrykt
bekymring i forbindelse hermed og GO´ON har udtrykt bekymring i forhold til
ændring af den bestemmelse der fastlægger, hvilke selskaber der omfattes af
loven.
Endvidere har flere høringsparter efterlyst klarhed over, hvordan kravet om mindst
10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020 nås, ligesom der ønskes
klarhed over eventuelle krav til transportsektoren efter 2020.
Der har ikke været kommentarer i forhold til MRV-forordningen (nr. 2015/757 af 29.
april 2015 om fremme af CO
2
-reduktioner fra transport).
Lovforslagets indhold
Lovforslaget skal blandt andet implementere EU's krav om iblanding af avancerede
biobrændstoffer i alt brændstof til landtransportsektoren, som fastsat i artikel 2, nr.
2, litra b, iv, i ILUC-direktivet (nr. 2015/1513 af 9. september 2015).
Iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer i direktivet er på minimum 0,5 pct.
i alt brændstof til landtransport. Regeringen ønsker at øge EU's iblandingskrav fra
0,5 pct. til 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i alt brændstof til
landtransportsektoren, hvilket lovforslaget udmønter. Lovforslaget giver ministeren
mulighed for at nedsætte kravet om iblanding af 0,9 pct. avancerede
biobrændstoffer, såfremt disse bliver uforholdsmæssigt dyre.
Formålet er endvidere at gennemføre dele af den aftale om modernisering af
planloven som regeringen indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/10
 L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685064_0002.png
Det Konservative Folkeparti: ”Et Danmark i bedre balance – Bedre rammer for
kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”. Af aftalens punkt 6.2 fremgår
det, at regeringen vil fremsætte lovforslag om anvendelse af 0,9 pct. avancerede
biobrændstoffer i brændstof til landtransport.
Endvidere skal lovforslaget sikre justeringen af reglerne om, hvilke virksomheder
der er omfattet af biobrændstofloven.
Lovforslaget skal endelig sikre opfyldelse af MRV-forordningen ved at fastsætte
supplerende national lovgivning med henblik på fastsættelse af sanktioner for
manglende opfyldelse af MRV-forordningen.
I det følgende gennemgås høringssvarene. Energistyrelsens kommentarer til de
modtagne høringssvar ses i
kursiv,
herunder om kommentaren vil føre til ændringer
i lovforslaget.
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes
detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de
fremsendte høringssvar.
Bemærkninger til lovforslaget:
Iblandingskravet generelt
Energi- og Olieforum, DAKA, Maabjerg Energy Concept (MEC), Nature Energy, 3F,
EON, FREMSYN, BIOREFINING ALLIANCE, 92-gruppen, Dansk Industri, Dansk
Affaldsforening, Landbrug og Fødevarer og Brancheforeningen for Biogas er
generelt meget positive over for iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer
på 0,9 pct. 92-gruppen mener dog, at også el fra biler og tog bør kunne bidrage til
målet. Flertallet er også tilfreds med, at iblandingskravet er teknologineutralt.
MEC og Biorefining Alliance mener, at lovforslaget sender et stærkt og vigtigt signal
til potentielle investorer på markedet.
Da avancerede biobrændstoffer er dyrere end konventionelle biobrændstoffer, har
investorerne efterlyst et sikkert marked, før de kan investere i området. Med
lovforslaget skabes der med kravet om obligatorisk anvendelse af avancerede
biobrændstoffer det markedstræk som investorerne har efterlyst.
Mulighed for justering af iblandingskravet pga. høje priser
MEC finder muligheden for at kunne justere iblandingskravet for avancerede
biobrændstoffer i tilfælde af høje priser for hensigtsmæssig, da markedet for
avancerede biobrændstoffer ikke er fuldt udviklet i 2020, og der derfor er risiko for
at målet på 0,9 pct. ikke kan nås i 2020.
Side 2/10
 L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685064_0003.png
MEC og Biorefining Alliance spørger til om en eventuel nedsættelse af
iblandingskravet vil være permanent, og foreslår at det begrænses.
Biorefining Alliance og MEC spørger yderligere om, hvorvidt der også kan finde en
nedsættelse af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer sted i forbindelse
med en nedsættelse af det generelle iblandingskrav på 5,75 pct.
Det er ikke med lovforslaget tilsigtet, at en eventuel nedsættelse af iblandingskravet
vil være permanent. Nedsættelsen vil ske for en periode. Da området er helt nyt og
de avancerede biobrændstoffer stort set ikke findes for indeværende mener
Energistyrelsen, at det vil være tidligt allerede nu at lægge sig fast på en bestemt
længde af den periode som nedsættelsen vil løbe over.
MEC foreslår at en periode for nedsættelse af iblandingskravet for avancerede
biobrændstoffer kunne være for 6 måneder, hvorefter det skal revurderes om
udbudssituationen er forbedret. Energistyrelsen skal bemærke, at man som nævnt
oven for ikke på forhånd vil lægge sig fast på en eksakt periode pga. den store
usikkerhed, der er på et ukendt marked.
Energistyrelsen kan endvidere oplyse, at der ikke er nogen direkte sammenhæng
mellem det generelle iblandingskrav på 5, 75 pct. og iblandingskravet på 0,9 pct.
for avancerede biobrændstoffer.
Dette indebærer, at en eventuel nedsættelse af det generelle iblandingskrav (det
bemærkes i øvrigt, at der endnu ikke har været en sådan nedsættelse) ikke
automatisk også vil føre til en nedsættelse af iblandingskravet for avancerede
biobrændstoffer.
Noget andet er dog, at man kan forestille sig at en sådan mangel på konventionelle
biobrændstoffer, der kan medføre en nedsættelse af iblandingskravet for
konventionelle biobrændstoffer, også vil kunne have afsmittende effekt på manglen
på avancerede biobrændstoffer, og derved også kunne føre til en nedsættelse af
iblandingskravet for de avancerede biobrændstoffer. Dette vil dog forudsætte, at
prisen for de avancerede biobrændstoffer hermed bliver uforholdsmæssig høje.
Iblandingskrav frem mod 2020 og derefter
Energi- og Olieforum og Biorefining Alliance efterlyser begge, at der snarest skabes
klarhed over hvorledes EU’s krav om mindst 10 pct. vedvarende energi i
landstransportsektoren i 2020 bliver udmøntet i Danmark. Landbrug og Fødevarer
opfordrer regeringen til at arbejde for at iblandingskravet for biobrændstoffer øges
til 8 pct. i 2020.
Energi- og Olieforum anfører særligt, at det er vigtigt for deres medlemmer at
kende de fremtidige krav, således at medlemmerne (olieselskaberne) kan
tilrettelægge deres fremtidige forretning i overensstemmelse med de kommende
Side 3/10
 L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685064_0004.png
krav – herunder tilpasning af deres distribution og lagre – og tage højde for de
investeringer som dette vil medføre.
Energi- og Olieforum anfører endvidere, at det af de samme grunde som anført
oven for er vigtigt for dem at have kendskab til iblandingskrav m.v. for tiden efter
2020, ligesom at Landbrug og Fødevarer ønsker, at regeringen arbejder for et
fortsat ambitiøst mål for konventionelle biobrændstoffer efter 2020.
Parterne bag energiforliget fra 2012 har besluttet, at de i 2017 vil tage stilling til,
hvorledes EU’s iblandingskrav for 2020 skal opfyldes. For så vidt angår tiden efter
2020 (hvor der p.t. ikke er nogen krav for iblanding af biobrændstoffer eller
lignende), har Kommissionen oplyst, at de ultimo 2016 vil offentliggøre udkast til
hvorledes området kan se ud efter 2020. Et sådant udkast vil efterfølgende skulle
undergå en politisk behandling i EU og dermed også i samtlige medlemsstater,
forinden det kan blive endeligt vedtaget.
Da regeringen ønsker at følge en fælles EU-position området, kan der derfor ikke
forventes en snarlig afklaring af området efter 2020, om end det med nogen
rimelighed kan antages, at det oven for nævnte udkast vil give skitsere den retning
som Kommissionen forventer, at der vil komme på området.
Er der plads til 2. generations biodiesel, når der kommer et iblandingskrav for
avancerede biobrændstoffer?
DAKA, Landbrug og Fødevarer og Dansk Affaldsforening udtrykker bekymring for,
om de avancerede biobrændstoffer vil fortrænge 2. generations biodiesel. Dette
gælder særligt for den 2. generations biodiesel, der er lavet på animalske
restprodukter. Denne type 2. generations biodiesel er karakteriseret ved at have en
meget høj fortrængning af drivhusgasser, og har ikke nogen synderlig ILUC-effekt
(indirekte arealanvendelsesforskydningseffekt).
DAKA påpeger, at med det eksisterende iblandingskrav på 5,75 pct. vil de
avancerede biobrændstoffer tage en del af DAKAs marked for 2. generations
biodiesel.
DAKA anfører endvidere, at de vurderer, at såfremt der kommer et iblandingskrav
på 8 pct. biobrændstoffer vil der være plads til både DAKAs 2. generations
biodiesel og avancerede biobrændstoffer. Også Landbrug og Fødevarer foreslår et
iblandingskrav for biobrændstoffer på 8 pct. i 2020.
Både DAKA og Landbrug og Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at det er
vigtigt, at dobbelttælling af 2. generations biodiesel også fortsætter efter 2020.
Med en generel iblandingsprocent på de nuværende 5,75 og et iblandingskrav for
avancerede biobrændstoffer på 0,9 pct. vil der antageligt ikke være det samme
behov for at anvende den samme mængde 2. generations biodiesel som der er for
Side 4/10
 L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685064_0005.png
indeværende. Det vurderes dog, at der fortsat være behov for anvendelse af 2.
generations biodiesel ved det nuværende iblandingskrav på 5,75 pct.
Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at kravet om iblanding af
avancerede biobrændstoffer først træder i kraft i 2020, der også er det år, hvor
Danmark – og andre medlemsstater – skal have iblandet 10 pct. vedvarende energi
i det brændstof der anvendes til landtransport.
Som nævnt oven for har parterne bag energiforliget fra 2012 besluttet, at de i 2017
vil tage stilling til, hvorledes EU’s iblandingskrav om 10 pct. vedvarende energi i
transportsektoren i 2020 skal opfyldes.
I den forbindelse vil der blandt andet skulle tages stilling til, hvorvidt
iblandingskravet for biobrændstoffer skal forhøjes fra de nuværende 5,75 pct.
Til brug for parternes overvejelser har Energistyrelsen blandt andet udarbejdet
”Analyse af alternative muligheder til opfyldelse af 2020 målet for VE til transport”
fra december 2015, hvor det i eksempel 2 er anført, at 10 pct.-målet eksempelvis
kan opfyldes ved blandt andet anvendelse af 8,15 pct. biobrændstoffer.
I forbindelse med parternes stillingtagen til en eventuel forøgelse af
iblandingskravet, vil parterne også skulle tage stilling til en eventuel fortsættelse af
dobbelttælling for visse biobrændstoffer.
Energistyrelsen skal yderligere bemærke, at 2. generations biodiesel er et produkt,
der ligesom mange andre biobrændstoffer eksporteres og importeres i hele verden,
og at salget ikke kun er begrænset til det land hvori det produceres. I den
forbindelse er det relevant at bemærke, at der ikke ses tendenser til, at markedet
for 2. generations biodiesel bliver mindre.
Iblandingskrav og el til biler og tog
92-gruppen har efterfølgende uddybet deres høringssvar og anfører blandt andet,
at de bestemt finder iblandingskravet positivt, og at 92-gruppen ser avanceret
biobrændstof som klart et fremskridt både i forhold til fossilt brændstof og
fødevarebaseret biobrændstof.
92-gruppen har endvidere supplerende oplyst, at de mener, at Danmark generelt
bør etablere mulighed for, at den vedvarende energi i transportsektoren, som
leveres af elbiler og elektriske tog kan sælges til de virksomheder, som er underlagt
forpligtelserne om 5,75 pct. biobrændstof, da dette vil øge incitamentet for el-drift
og vil gennemføre, hvad EU havde til hensigt via indførsel af en såkaldt multiplier
(at bidrag fra elektriske biler og tog kan tælle henholdsvis 5 og 2�½ gange mod 10
pct.-målet) og gøre opfyldelsen af 10 pct. vedvarende energi i transport
teknologineutralt.
Side 5/10
 L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685064_0006.png
Danmark foreslog under forhandlingerne af ILUC-direktivet at øge
effektivitetsfaktoren for elbiler fra de da gældende 2�½ til 5 (parallelt med at 2.g.
biobrændstoffer tæller dobbelt). Danmarks forslag mødte bred opbakning og blev
vedtaget.
Ved opfyldelse af det nationale mål indgår VE-el med de nævnte faktorer. Der er
endnu ikke taget stilling til, om VE-el skal eller kan indgå i olieselskabernes
opfyldelse af iblandingskravet, hvilket der ikke stilles krav om fra EU’s side. Der er
således heller ikke taget stilling til om effektivitetsfaktoren skal indgå i opfyldelsen
af iblandingskravet.
Afgiftsfritagelse kun for avancerede biobrændstoffer
92-gruppen foreslår, at der fremover kun gives afgiftslettelser til de avancerede
biobrændstoffer.
Energistyrelsen bemærker, at det er korrekt, at alle biobrændstoffer til transport
ikke betaler CO
2
-afgift. Der sondres således ikke mellem om der er en høj eller lav
fortrængningsprocent for biobrændstoffet så længe det er bæredygtigt og
fortrænger mindst 35 pct. drivhusgasser i forhold til fossile brændstoffer.
Det bemærkes også, at spørgsmålet om afgiftslettelser henhører under
Skatteministeren.
Hvilke virksomheder er omfattet lovforslaget
Energi- og Olieforum og GO´ON udtrykker bekymring for, om den nye definition af
hvilke virksomheder der er omfattet af loven, vil medføre yderligere og vanskelige
administrative byrder for de virksomheder, der omfattes af loven.
Energi- og olieforum er generelt positive overfor den nye definition, da den flytter
iblandingsforpligtelsen tættere på de virksomheder, der forestår det endelige salg
af brændstoffer, og som derved har den bedste indsigt i, hvortil brændstofferne
anvendes.
Energi- og Olieforum frygter dog, at det kan føre til øgede administrative og
økonomiske byrder for virksomheder, såfremt de omfattede virksomheder ikke har
mulighed for at aftale, at en virksomhed kan hjælpe en anden virksomhed med de
forpligtelser, de har efter loven.
GO´ON er bekymret for, om en mindre virksomhed som deres vil kunne løfte de
forpligtelser, der påhviler dem efter loven i forhold til anvendelse af bæredygtige
biobrændstoffer, indsamling af nødvendige oplysninger, udføre nødvendige
beregninger og indrapportere til Energistyrelsen.
Side 6/10
 L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685064_0007.png
GO´ON er endvidere bekymret over den konkurrencemæssige situation, såfremt de
indgår aftaler om, at andre virksomheder hjælper dem med at opfylde kravene i
biobrændstofloven.
Energistyrelsen noterer, at oliebranchen generelt finder definitionen af hvilke
virksomheder, der er omfattet af biobrændstofloven positiv, og er enig i, at
virksomheder, der ikke tidligere var omfattet af loven, kan få nye administrative og
økonomisk byrder af et mindre omfang.
Energistyrelsen er også enig i, at disse byrder i høj grad vil kunne afhjælpes ved, at
de omfattede virksomheder indgår aftaler med andre virksomheder om, at disse
kan hjælpe med opfyldelsen af disse byrder.
Efter den gældende lovs § 3, stk. 7, kan en virksomhed aftale med en anden
virksomhed, at denne helt eller delvist opfylder den iblandingsforpligtelse. Denne
bestemmelse opretholdes i lovforslaget.
Det er utvivlsomt, at man som en virksomhed der er omfattet af biobrændstofloven
vil have administrative forpligtelser i forhold til eksempelvis sikring af iblanding af
biobrændstoffer, og sikring af at disse er bæredygtige. Endvidere vil der skulle
udarbejdes årlige rapporter om iblandingen som skal indsendes til Energistyrelsen.
Disse administrative forpligtelser kan, måske særligt for et mindre selskab, med
fordel overlades til andre.
Energistyrelsen er bekendt med, at nogle mindre olieselskaber har valgt at købe
deres brændstof inklusive betalt energiafgift, og det vil så være det selskab, der
leverer til det mindre olieselskab, der bliver ansvarlig efter lovforslaget.
Mindre olieselskaber, der selv betaler energiafgift og derved omfattes af loven og
dens forpligtelser, vil således kunne undgå at blive omfattet af loven ved at indgå
aftale med det olieselskab, der leverer brændstof til virksomheden, om at det
mindre olieselskab kun aftager brændstof der er betalt energiafgift af.
Et olieselskab vil også have mulighed for på privatretligt grundlag at indgå aftale
med andre virksomheder om, at disse varetager forpligtelserne på olieselskabets
vegne. Der vil eksempelvis kunne indgås aftale om, at den ene virksomhed
udarbejder rapporter om iblanding på den anden virksomheds vegne, og indsender
den til Energistyrelsen på den anden virksomheds vegne.
Det vil også kunne overlades til den første virksomhed, at denne på den anden
virksomheds vegne står for indkøb af bæredygtige biobrændstoffer og sørge for
den rigtige iblandingsprocent for de brændstoffer der sælges.
Side 7/10
 L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685064_0008.png
Eksemplerne er ikke udtømmende, og der er en stor grad af fleksibilitet for de
forpligtelser som en virksomhed på privatretligt grundlag kan overdrage til en anden
virksomhed.
Endelig skal virksomhederne være opmærksomme på den mulighed, der ligger i, at
et selskab, der ikke i sig selv er omfattet af loven, også vil kunne understøtte
branchen.
Der kunne eksempelvis være tale om, at et selskab der i forvejen har opbygget
administrative systemer til varetagelse af forpligtede virksomheder, fortsat vil kunne
understøtte de forpligtede virksomheder i forhold til indkøb af bæredygtige
biobrændstoffer, indrapportering m.v.
Man vil også kunne forestille sig, at et sådant selskab kunne fungere som
mellemmand for handel med de ”biotickets”, som virksomhederne også tidligere har
kunnet handlet mellem hinanden. I sådanne handler vil der også kunne indgå
”biotickets” fra gasselskaber.
Det er dog vigtigt for virksomhederne at være opmærksomme på, at ansvaret for
overholdelse af loven fortsat ligger hos den virksomhed, der er omfattet af loven.
Dette indebærer, at selv om et olieselskab, der er omfattet af loven, på privatretligt
grundlag har indgået en aftale med en anden virksomhed eller selskab, om at
denne varetager visse forpligtelser for det af loven omfattede selskab, f.eks. et
olieselskab, eksempelvis sikring af iblanding bæredygtige biobrændstoffer og
indrapportering til Energistyrelsen, så vil det fortsat være olieselskabet, der er
ansvarlig efter loven for, at biobrændstoffer er bæredygtige, og at der er iblandet en
tilstrækkelig mængde biobrændstoffer.
Ansvaret for overholdelse af loven ligger altså altid hos den virksomhed, der er
ansvarlig efter loven uanset om den ansvarlige virksomhed har indgået aftaler med
andre om, at disse varetager nogle af virksomhedens forpligtelser.
For så vidt angår GO´ONs bekymring for den konkurrencemæssige situation kan
det ikke udelukkes, at enkelte virksomheder vil tage en højere pris end andre
virksomheder eller selskaber for at yde den ønskede service. Det skal dog
bemærkes, at de skitserede muligheder har eksisteret siden biobrændstoflovens
tilblivelse, og at der ikke tidligere er tilgået Energistyrelsen oplysninger om
bekymringer for den konkurrencemæssige situation i denne forbindelse.
Endvidere bemærkes det, at branchen er underlagt de almindelige
markedsmekanismer, og at der opfordres til at indhente tilbud fra flere forskellige
parter inden en aftale indgås for at sikre en konkurrencedygtig pris.
Side 8/10
 L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685064_0009.png
Altid mindst 1 pct. flydende biobrændstoffer i alt benzin og diesel
EON, FREMSYN og Brancheforeningen for Biogas har i deres høringssvar anført,
at kravet i den gældende biobrændstoflovs § om, at der altid skal være iblandet
mindst 1 pct. bioethanol eller biodiesel i alt benzin eller diesel, der sælges til
landtransport, bør ophæves.
Energistyrelsen skal bemærke, at kravet kun er gældende for benzin og diesel og
ikke for gasformige brændstoffer. Kravet blev indført ved lovændring i 2012 og det
fremgår af det daværende lovforslags bemærkninger, at lovændringen sikrer, at der
ikke kan anvendes såkaldt ”nonroad-diesel” til landtransport. Det skal endvidere
bemærkes, at en sådan ændring ikke er et tema for nærværende lovændring.
Fortsat brug af konventionelle biobrændstoffer
Landbrug og Fødevarer finder det afgørende, at den eksisterende produktion af
konventionelle biobrændstoffer baseret på landbrugsafgrøder fastholdes, da denne
type biobrændstoffer fortsat er vigtige i forhold til den grønne omstilling.
Energistyrelsen skal oplyse, at der med vedtagelsen af det såkaldte ILUC-direktiv i
2015 blev indført en begrænsning for anvendelsen af fødevarebaserede
biobrændstoffer på 7 procentpoint ud af 10 pct.-målet i 2020. Kravet træder altså
først i kraft i 2020.
Det er muligt for de enkelte medlemsstater at fastsætte en lavere begrænsning end
de nævnte 7 procentpoint.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget, men dele af
lovforslagets bemærkninger vil blive udbygget på baggrund af høringssvarene.
Dette gælder særligt afsnittet om, hvilke virksomheder der er omfattet af lovens
forpligtelser, og hvilke muligheder virksomhederne har for at indgå aftaler med
hinanden om hjælp til at opfylde lovens iblandingskrav.
Hørte virksomheder og organisationer m.v.
Liste over de hørte virksomheder og organisationer m.v. som lovforslaget den 12.
august 2016 blev sendt i høring til:
De med
fed
markerede høringsparter har afgivet høringssvar.
3F, 92-gruppen,
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv
Akkrediteringsrådet, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Altinex Oil Denmark A/S, Ankenævnet på Energiområdet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Benzinforhandlernes Fælles
Repræsentation, BFI-indkøb, Bilfærgernes Rederiforening, Bio-Energipark Tønder,
Side 9/10
 L 67 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685064_0010.png
Biorefining Alliance, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for
Biogas (Bruno Sander Nielsen), Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Cepos, Cevea, Circle K, CO-industri, Concito, Dajolka,
Daka,
Dakofo, DANAK (Den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danisco – Genencor, Hveiti, Danish
Offshore Industry (Esben Mortensen), Danish Operators, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk
Affaldsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk
Geotermi Aps,
Dansk Industri,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening,
Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Regioner,
De
Danske Bilimportører,
Det Økologiske Råd, DONG Energy A/S, DS Håndværk &
Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, Emmelev Mølle,
Energi- og
Olieforum,
Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energitilsynet, Energitjenesten,
EON,
Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen
for Slutbrugere af Energi,
Fremsyn,
Frie Elforbrugere,
GO´ON,
Greenpeace, GTS
(Godkendt Teknologisk service), Haahr benzin, HMN Naturgas I/S, Hornsyld
Købmandsgaard A/S, Håndværksrådet, Inbicon, Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen,
Landbrug &
Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark (LO),
Maabjerg Energy Concept,
Maskinmestrenes Forening, Materialeplatformen, Mollerup Mølle, Mærsk Olie og
Gas AS,
Nature Energy,
Nephentes, Noah, Nordic Green, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Nordsøenheden, Novozymes, Offentlig Ansattes
Organisationer (OAO), OK, Oles Olie, Organisationen for Vedvarende Energi, Q8,
Rederiforeningen af 2010, RenoSam, Rigsrevisionen, Samvirkende Energi- og
Miljøkontorer, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Skibs- og
Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening Danske Maritime, Statoil, Søfartens Ledere
og Radiotelegrafistforeningen af 1917, Sønderjysk Landboforening, Tekniq,
Teknologisk Institut, UNO X, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF, Østkraft.
Side 10/10