Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 67:

Forslag til lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport. (Indførelse af krav om anvendelse af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport, ændret definition af, hvilke virksomheder der er omfattet af loven, bemyndigelse til fastsættelse af regler til efterlevelse af MRV-forordning om fremme af reduktion af CO 2 -emissioner fra søtransport og regler om adgang til skibe).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel.

Tak til formanden, og tak for sidst til ministeren, kan man sige. Vi er lige kommet hjem fra klimatopmøde i Marrakech, og det er jo også en oplagt anledning til at diskutere, hvordan nogle af de udfordringer, vi står over for på klimaområdet, bliver omsat i praksis herhjemme.

Et af de steder, hvor vi i de kommende år skal tage mere fat, er transportområdet, fordi det er et af de områder, hvor vi stadig væk mangler at knække nogle af de svære nødder, og fordi det er et område, som tegner sig for en stor del af vores udledninger. Så det er vigtigt at få taget fat på at få gjort transporten grønnere.

Det forslag, vi behandler i dag, er et skridt i den retning. Det handler kort og godt om, at regeringen – i øvrigt som led i en planlovsaftale med bl.a. mit parti, Socialdemokratiet – har valgt at sige, at man ønsker at indføre et krav om 0,9 pct. avanceret biobrændstof i brændslet. Det er en rigtig god idé. Det medvirker til at opfylde vores EU-forpligtelser; det medvirker til at gøre transporten grønnere; og så er det selvfølgelig også vores håb, at det kan være med til at skabe nogle nye arbejdspladser, en ny teknologi, i og med at man skal fremstille det her. Så vi støtter op om det krav.

Vi har også sagt, at første led, kan man sige, i forhold til at skabe den her grønnere transport og nye arbejdspladser er, at man laver et iblandingskrav. Men da regeringen for et stykke tid siden smed håndklædet i ringen og sagde, at man ikke regnede med, at man kunne realisere det værk, der ligger ovre ved Holstebro, altså Maabjerg Energy Center, så blev vi heldigvis også enige om i en bred kreds af partier at sige: Lad os prøve igen; lad os se, om vi ikke kan få det realiseret, fordi det jo er et eksempel på 1.000 arbejdspladser i et område af Danmark, som godt kunne bruge dem, og på noget, som er grønt, og som er fremadrettet.

Derfor er vi rigtig glade for det tilsagn, regeringen har givet, om at prøve en gang mere, altså gå tilbage og snakke lidt mere for at se, om vi ikke kan få realiseret de mange arbejdspladser. Det er en udvikling, som det vestjyske har rigtig brug for, og som de er nået langt med, og som jo i øvrigt også er støttet af EU. Så vi støtter varmt op om det, og vi håber selvfølgelig også, at man kommer det sidste stykke ad vejen og sikrer, at der kommer danske arbejdspladser ud af det her, som i øvrigt er godt for klimaet.

Så er der også et element om kontrol af CO 2 -udledningen fra skibe, som vi støtter op om, fordi det i al sin enkelhed giver ministeren mulighed for at kontrollere, at de krav, der er, også bliver håndhævet.

Så har jeg sidst, men ikke mindst lovet at hilse fra SF, som desværre er forhindret i at være her, og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget her udmønter elementet om iblandingskrav for biobrændstoffer, som blev aftalt i sommer som led i en større aftale om modernisering af planloven. Den aftale blev indgået mellem regeringen, og som den forrige ordfører sagde, Socialdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti. Så jeg tror ikke, at jeg kan afsløre den store hemmelighed, når jeg fortæller, at vi i Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget.

Helt konkret går lovforslaget ud på at indføre et lovkrav om iblanding af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i al brændstof til landtransportsektoren. Dermed bidrager kravet til den samlede indfrielse af det såkaldte VE-direktivs krav om, at i 2020 skal 10 pct. af alle brændstoffer i transportsektoren være vedvarende energi. I den forbindelse er de avancerede biobrændstoffer ekstra attraktive, fordi de tæller dobbelt, når indfrielsen af kravet om 10 pct. skal opgøres. I Dansk Folkeparti bidrager vi gerne til at finde konstruktive løsninger på VE-direktivets krav, og vi er dermed også tilfredse med, at vi er med i aftalen, som når et godt stykke af den vej.

Lovforslaget indeholder yderligere et element, nemlig at give ministeren hjemmel til at indføre regler om sanktioner for overtrædelse af den såkaldte i MRV-forordning. Den handler om overvågning, rapportering og verifikation af CO 2 -emissioner fra skibe, og det bakker vi i Dansk Folkeparti også op om.

Så på den baggrund kan jeg sige, at vi bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten synes vi også, det er vigtigt at arbejde for 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren. Nu nævnte ordføreren jo, at Dansk Folkeparti er åbne over for en konstruktiv dialog om det, og i Enhedslisten så vi meget gerne, at vi udnyttede den vedvarende energi, som vindmøllerne i Danmark producerer. Den eksporteres indimellem temmelig billigt til udlandet, og der kunne det give mere mening, hvis man kunne få noget af den vindmøllestrøm ind i transportsektoren. Det ville jo tælle med i de 10 pct.

Så jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det var en mere oplagt mulighed at se på, hvordan vi kunne få en større samfundsgevinst ud af den vedvarende energi, der bliver produceret i Danmark, og som på nogle tidspunkter af døgnet bliver eksporteret til for billig en penge. Altså, det er lidt grotesk, at forbrugerne betaler et PSO-tilskud, hvorefter det ender med, at noget af strømmen bliver eksporteret billigt til Norge. Så ville det da være bedre at få mere ud af det i transportsektoren i Danmark. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, for en sjælden gangs skyld er jeg enig med hr. Søren Egge Rasmussen om klimapolitik, nemlig at vi selvfølgelig skal udnytte den strøm, som bliver produceret med støtte til vindmøller, bedst muligt, i stedet for at den nærmest bliver foræret væk. Det kan jo sagtens bruges til opfyldelse af VE-direktivet om de 10 pct., f.eks. ved at man bruger strømmen i transportsektoren. Det er også derfor, at både Dansk Folkeparti og, så vidt jeg husker, også hr. Søren Egge Rasmussens eget parti arbejder i retning af elektrificering af jernbanenettet, hvor man netop kan udnytte noget strøm.

Så vil jeg sige, at med den her PSO-aftale, som et flertal her i Folketinget indgik i sidste uge, bliver strømmen jo 10 pct. billigere. Det er også med til at fremme, at bilister vælger at købe en elbil frem for en fossilt drevet bil, altså med en forbrændingsmotor, når det brændstof, man bruger, nemlig elektricitet, bliver 10 pct. billigere.

Spørgeren.

Jeg tror nu ikke, det går så automatisk, når man nu nedsætter afgifterne på almindelige benzinbiler. Man kunne gøre noget meget mere målrettet, og der synes jeg det er ærgerligt, at der ikke er et flertal, som vil arbejde mere aktivt for, at vi får flere elbiler i Danmark. For det kunne være en væsentlig del af løsningen, ligesom det også kunne være en løsning, hvis vi fik gennemført de tanker og planer, der er om at elektrificere mere af jernbanenettet. Så kunne det også være elbusser, som man kunne fremme på forskellig vis. Så jeg håber, ordføreren vil arbejde videre for, at vi får elektrificeret mere af vores transportsektor.

Ordføreren.

Det indgår som en del af Dansk Folkepartis politik på området. Men nu er jeg jo ikke transportordfører, så jeg vil give synspunktet videre til vores transportordfører, hr. Kim Christiansen.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Det var en historisk stor dag, da vi i slutningen af sidste uge indgik en bred politisk aftale om at afskaffe PSO-afgiften. Aftalen giver nemlig en stor lettelse for det danske husstande, og det er en af de største lettelser, der nogen sinde er kommet, for det konkurrenceudsatte erhvervsliv. Vi får nu de laveste elpriser i EU – på niveau med Sverige, Norge og Finland – og PSO-løsningen forener vort ønske om at fremme den grønne omstilling med en styrkelse af konkurrenceevnen og en øget vækst.

Det er selve hjørnestenen i grøn realisme. Ligesom med PSO-afskaffelsen viser nu med dette lovforslag, at vi er højtstræbende i forhold til at fremme den grønne omstilling. Og vi nøjes ikke med at stræbe højt; vi gør noget ved det.

Regeringen ønsker at implementere et iblandingskrav, så vi går fra 0,5 procentpoint til 0,9 pct. af avancerede biobrændstoffer til transportsektoren. Det er ambitiøs klima- og energipolitik. De avancerede biobrændstoffer er nemlig blandt de mest bæredygtige biobrændstoffer, vi har, da de er baseret på restprodukter og affald.

Dette lovforslag imødekommer bl.a. bioætanolprojektet i Maabjerg Energy Center, der efterspørger et højere iblandingskrav. Vi leverer derved en afsætningsgaranti på alt, hvad de vil kunne producere. Projektet stod ellers politisk stille, indtil vi fik regeringsmagten. Det er endnu et eksempel på, at vi er leveringsdygtige, når det gælder den grønne omstilling, og endnu et eksempel på, at vi går videre end den tidligere regering på det grønne område. Det fremgår af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energi, at medlemsstaterne er forpligtet til i 2020 at lade mindst 10 pct. af energianvendelsen til landtransport udgøres af vedvarende energi.

Implementeringen af iblandingskravet vil derfor understrege Danmarks rolle som foregangsland for grøn omstilling, og jeg er stolt af at repræsentere et parti, der sætter handling bag ordene og leverer på grøn omstilling i stedet for bare at snakke om det. Sådan gjorde vi med PSO-løsningen, og sådan gør vi nu.

Venstre stemmer på den baggrund naturligvis for forslaget.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren lægger vægt på, at der ligger handling bag det. Jeg synes, at jeg inden for det sidste halvandet år har modtaget flere skrivelser, der ligesom appellerer til, at der skulle have været skredet til handling noget tidligere fra regeringens side for at imødekomme Maabjerg Energy Center, og der har man så været meget langsommelig, før man kom frem til at stille krav om iblanding med vedtagelsen af det her lovforslag.

Jeg undrer mig meget over, at man kalder det at være handlingsorienteret, for hvis man virkelig ville imødekomme Maabjerg Energy Center og komme med et iblandingskrav, jamen så skulle man have vedtaget det for et år siden. Så havde man jo været inde i en realistisk fase, idet man så havde imødekommet et projekt, som har opnået noget EU-tilskud, men hvorom det på det seneste er kommet frem, at det er meget svært at se en sund økonomi i.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er korrekt, at det projekt er på et stade, hvor det er meget svært at se, hvem de finansielle kræfter skal være, der vil gå ind og investere i så usikker en forretning.

Ordføreren.

Jeg glæder mig over Enhedslistens omsorg for Maabjerg Energy Center, og jeg deler ordførerens begejstring for projektet, hvis det er det, ordføreren giver udtryk for.

Hvis jeg skal ridse historikken op, så er det jo sådan, at den tidligere regering afleverede et blankt stykke papir. Der er jo intet fra den tidligere regering om Maabjerg Energy Center, til trods for at man har travlt med at italesætte det. Derfor skyndte regeringen sig at få lavet nogle forudsætningsanalyser for Maabjerg Energy Center, nogle beslutningsanalyser, således at vi kunne få behandlet den her sag. Ønsket for Maabjerg Energy Center var, at de skulle kunne opfylde et iblandingskrav på 2,5 pct., hvilket først er blevet opfyldt under den nuværende regering, og det var i øvrigt det, vi gik til valg på. Derfor har vi under ét sikret, at vi fremmer muligheden for at få nedbragt vores CO 2 -udledning via brug af avancerede biobrændstoffer, og at der kan etableres mange tusinde arbejdspladser i Vestjylland.

Så er det korrekt, at der er nogle økonomiske udfordringer, og det vil jeg gerne give svar på i min anden runde, kan jeg se, når jeg nu ser på formanden.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, vi får en tredje runde, så vi kan få svar på alt det her. Jeg kan sige, at Enhedslisten altså ikke er begejstret for Maabjerg Energy Center, men vi har været ude at kigge på det, så meget omsorg har vi haft for det, og vi har givet klar besked om, at vi ikke støtter det.

Til det her med de tusindvis af arbejdspladser i anlægsfasen kan jeg sige, at det kan være mellem 700 og 1.000 arbejdspladser. Det er altså ikke et anlæg, der genererer tusindvis af arbejdspladser fremover.

Med hensyn til CO 2 kan man læse i lovforslaget under miljøbemærkninger, at der ikke er nogen CO 2 -reduktion ved det her. Er ordføreren ikke enig i, at man kommer frem til det?

Ordføreren.

Jeg kan høre, der er forskel på, hvordan man omtaler arbejdspladser, afhængigt af om de er udledt af kystnære vindmøller eller af Maabjerg Energy Center. Det er jo sådan, at det i etableringsfasen vil være ca. 1.000 arbejdspladser, og derudover er det ca. 1.000 varige arbejdspladser. Hvis man så omregner dem til årsværk, hvilket ordføreren ellers ynder at gøre, så er der i hvert fald tale om mange tusinde årsværk.

Med hensyn til at kunne få økonomi i projektet er det et ansvar, der ligger i konsortiet. Vi har så bare på grund af vores begejstring for projektet sagt, at nu, hvor det har været vanskeligt at finde finansieringen, ønsker vi at gå ind og understøtte mulighederne for at skaffe denne finansiering, og vi har to ministre – klima- og energiministeren og erhvervs- og vækstministeren – som har stillet sig i spidsen for et forsøg på at fremme finansieringsmulighederne for Maabjerg Energy Center. Det sker, fordi det ligger os meget på sinde, og fordi vi ønsker at udvide vores forspring på det grønne område.

Den næste spørger er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at ordføreren også har snakket om Maabjerg Energy Center og kæmper for det, og jeg er også glad for, at ordføreren opfatter sig som en del af et parti, der sætter handling bag ordene, så jeg skal bare høre, om det er rigtigt, når iblandingskravet er den ene halvdel af forudsætningen, hvis man skal skabe de 1.000 arbejdspladser eller tusindvis, alt efter hvordan man gør det op, i Vestjylland, at det så er en forudsætning, at man også finder en finansieringsmodel.

Ordføreren.

Konsortiet bag Maabjerg Energy Center har jo fremlagt en finansieringsmodel, som har vist sig at være økonomisk skrøbelig. Det har den, fordi hvis ætanolprisen laver et forholdsvis lille udsving i negativ retning på 10 pct., vurderer man i forhold til deres egne tal, at projektet ikke er økonomisk rentabelt. Så det er korrekt, at det er en forudsætning at lave et iblandingskrav på 2½ pct., som den tidligere regering ikke fik gjort noget ved, men som vi gør nu, og dernæst er det klart, at den anden del af det jo er selve finansieringsdelen, hvor konsortiet skal have styr på finansieringen, det vil sige, hvem ønsker at lægge hånden på kogepladen, når det her bliver alvorligt. Der har man så fra regeringens side sagt, at det stiller vi os gerne i spidsen for at afsøge, når nu man føler, man er kørt ind i en mur fra Maabjerg Energy Centers side. Når man ikke mener, at man kan komme videre på finansieringsdelen selv, så har regeringen vist en gestus og sagt: Vi vil meget gerne det her projekt, så derfor gør vi, hvad vi kan, for at fremme en bedre finansiering.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om jeg synes, at det der med at pege fingre bidrager til noget særligt. Nu har hr. Thomas Danielsen meget travlt med, hvad den sidste regering ikke gjorde, og hvad den nuværende regering gør. Jeg vil bare gerne have, at vi er enige om, at et iblandingskrav jo kan være godt for klimaet, men jo ikke kan bruges til ret meget i Holstebro i forhold til arbejdspladser, hvis ikke man også får finansieringen på plads, fordi så ender man jo bare med at skabe arbejdspladser i Tyskland eller i Brasilien eller et af de andre steder, hvor de laver det her biobrændstof. Derfor sagde vi, dengang den nuværende regering sagde, at de droppede det med Maabjerg Energy Center, for det var ikke rentabelt: Nej, lad os lige prøve igen, og det er det, regeringen har fået en bred politisk opbakning til at afsøge. Men jeg vil bare gerne høre, om ordføreren ikke er enig i, at iblandingskravet jo ikke hjælper på arbejdspladserne, hvis ikke også man får finansieringen på plads.

Ordføreren.

Regeringen har ikke på noget som helst tidspunkt sagt, at vi dropper Maabjerg Energy Center. Det er korrekt, at Danmarks Grønne Investeringsfond m.fl. har sagt, at man ikke vurderer projektet til at være økonomisk rentabelt. Det er så dér, at vi har sagt: Godt, så indkalder vi alle Folketingets partier, de, som har en interesse i at fremme det her projekt, til drøftelser omkring, hvor langt man er villig til at gå. Der er det glædeligt, at regeringen har fået en stor opbakning bredt i Folketinget i forhold til at afsøge de finansielle muligheder, altså at fremme de finansielle muligheder for konsortiet.

Tak til Venstres ordfører. Og den næste i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi store tilhængere af, at vi når frem til at have mere vedvarende energi i transportsektoren. Vi står jo over for et EU-krav om, at vi gerne skulle nå frem til 10 pct. vedvarende energi i 2020, og så vil der sandsynligvis komme nogle øgede krav derefter.

Vi har jo oplevet i energiforligskredsen i år at få meddelelse om, at ministeren ikke ville gøre noget særligt, før man ligesom havde konturerne af, hvad der skulle ske efter 2020. Og nu får vi så et lovforslag, som forholder sig til en lille del af området. Jeg synes, det er en skam, at vi ikke på mere aktiv vis har forholdt os til, hvordan vi får mere el ind i transportsektoren.

Der er nogle uudnyttede muligheder. Der er nogle pæne visioner om at få elektrificeret vores jernbanenet. Der er lidt problemer med finansieringen, men det bør jo løses. Der er utrolig få elbusser i Danmark, og det ville sådan set være væsentligt at se på de afgifter, der er på at bruge el i den kollektive trafik, altså på at bruge el til elbusser, altså at se på, om det område ikke kunne fremmes ved bare at justere lidt på nogle af afgifterne – så vi ville komme mere i gang med at få mere af vores kollektive transport elektrificeret.

Så er der hele privatbilsområdet; her er vi på et stade, hvor elbilsalget er gået i stå. Jeg kan forstå, at blå blok nu har prioriteret, at der skal være en afgiftslempelse for benzinbiler og dieselbiler. Der er altså noget dér, der trækker i den forkerte retning.

Det her lovforslag er jo lavet for at forsøge at imødekomme ønsket i forbindelse med Maabjerg Energy Center bliver værket. Der er nogle, der taler det op til, at der skulle være rigtig mange arbejdspladser i det. Altså, jeg har i et officielt svar fra ministeren fået at vide, at der er mellem 700 og 1.000 arbejdspladser i anlægsfasen, og det er sådan et projekt til 2,2 mia. kr. Så det er sådan set naturligt nok, at der er nogle arbejdspladser i det.

Jeg har også spurgt ind til samfundsøkonomien ved at lave det værk, og der viser usikkerheden sig jo meget tydeligt. De samfundsøkonomiske omkostninger er skitseret til mellem 200 mio. og 20 mio. kr. om året. Og hvis det vitterlig er sådan, at de samfundsøkonomiske omkostninger er 200 mio. kr., hvis det er sådan, at salgsprisen på biobrændstoffer er høj, jamen så er det egentlig ikke noget, som er særlig gavnligt, altså det, at man går efter at støvsuge hele området omkring Holstebro for halm for at lave et moderne andengenerationsbioætanolværk.

I Enhedslisten er vi positive over for, at der kan være nogle affaldsstoffer, som man bør lave brændstof af. Det kan være for at håndtere noget affald, som egentlig bliver nedbrudt på en god måde, men når vi ser, at det er halm, der skal fodres ind i det her anlæg, så er vi imod. For vi vil sådan set have, at kulstofbindingen i jorden bliver øget, ved at mere halm bliver nedmuldet. Vi går ind for, at vi skal omlægge til et økologisk landbrug, hvor man har brug for den halm til dyrevelfærd. Så det der med at blive ved med at opbygge systemer i Danmark med flest mulige grise, så vi kan få noget tynd gylle, som kan komme i nogle store biogasanlæg med offentlig støtte, samtidig med at man går i retning af at støvsuge større områder i Jylland for halm, fordi det skal bruges i et bioætanolværk, er vi sådan set ikke tilhængere af.

Så vi er imod det her lovforslag. Det er jo lidt spændende at kigge på dokumenterne til det, for når lovforslaget skal forholde sig til de miljømæssige konsekvenser, havde man vel egentlig en forventning om, at der ville være nogle positive konsekvenser af det. Men det er der jo ikke. Og det er jo dér, det kunne være interessant at få en oplistning af, hvordan det ville være, hvis man nu i stedet for satsede på el til transport. Hvad ville de miljømæssige konsekvenser så være? Og hvordan ville det være, hvis man så på samfundsøkonomien omkring en investering, som fremmede mere elektrificering af vores jernbanenet; som fremmede, at vi fik flere elbusser? Ja, så kunne det være interessant at se, om der var en positiv samfundsøkonomi. For jeg vil da håbe, at det gør lidt indtryk, når der laves sådan nogle officielle svar fra ministeriets side om, at de samfundsøkonomiske konsekvenser sådan set er en omkostning, hvis man når frem til at gennemføre det her iblandingskrav.

Essensen af det her er jo, at det med lovforslaget her godt kan vedtages, at der skal være en iblandingskrav i Danmark, og at der derefter vil være nogle markedsmekanismer, som afgør, om det kan blive dansk bioætanol, altså andengenerationsbioætanol, der bliver puttet i tanken, eller om det bliver et eller andet importeret. Og det er jo der, det bliver helt absurd at snakke om de her arbejdspladser, altså fordi der for meget er tale om fugle på taget. For vi kan ikke lave en lovgivning, som kolliderer med EU og ligesom definerer, at det skal være dansk andengenerationsbioætanol. Hvis vi kunne det, kunne man jo lave en løsning, som blev skræddersyet til, at Maabjerg Energy Center kunne opstå. Men det er jo ikke det, det ender med, hvis der er et flertal, der vedtager det her lovforslag om iblandingskravet.

Så jeg synes, det er en forkert vej at gå, og jeg synes, at man i stedet for skulle gå efter, at der var mest mulig elektrificering af den kollektive trafik, og gå efter hele transportsektoren. Det er Enhedslistens holdning.

Tak til Enhedslistens ordfører. Vi går videre i rækken, og den næste er hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Lovforslaget, vi behandler her, har til formål at øge anvendelsen af det, som er blevet benævnt avancerede biobrændstoffer i benzin og dieselolie. Baggrunden skulle angiveligt være at mindske den såkaldte ILUC-effekt, hvorefter produktionen af energiafgrøder, som fortrænger dyrkning af fødevarer, skulle blive mindre.

Generelt har vi altid været kritiske over for, at man i den grønne omstillings hellige navn medvirker til at forøge sultproblemerne i den tredje verden, ikke mindst på grund af fødevarepriserne, som selvsagt stiger, når der er et mindre areal at dyrke på. Man kan også populært sige, at vi herved kommer til at understøtte en udvikling, hvor vi kommer fødevarer i benzintanken.

Det lovforslag, som ligger her, lægger op til, at vi forøger kravet om avancerede biobrændstoffer fra 0,5 til 0,9 pct. – i øvrigt i et sindrigt system, hvor nogle biobrændstoffer baseret på eksempelvis komøg og brugt stegeolie lige pludselig tæller dobbelt, fordi det er en form for affald, altså netop et såkaldt andengenerationsprodukt, som er noget godt og noget, der skal fremmes. Andre stoffer tæller med andre faktorer ifølge ILUC-direktivet.

EU har tilsyneladende lavet en lang liste over sådanne produkter, og alt afhængig af den administrative definition er brændstoffet godt eller skidt eller mindre skidt, kan man forstå. Vi er generelt noget bekymrede for disse akademiske øvelser, som man kan kalde det, og forstår også, at der reelt overimplementeres på området, hvorved drivmidlerne fordyres.

Man kunne spørge, hvordan denne tankegang passer med synspunktet om, at der ikke længere er noget, der hedder affald i den cirkulære økonomi, men alt sammen er ressourcer, som teknologien på et tidspunkt vil kunne udnytte igen og igen. Teknologierne fortsætter jo helt sikkert med at give menneskeheden nye muligheder, det stopper nok ikke i morgen, så derfor vil jeg gerne tænde et advarselssignal.

Hvis den bærende idé bag dette lovforslag skulle knytte sig til et spørgsmål om bedre økonomi i nogle bestemte projekter, som vi har hørt om, så tror jeg, man skal passe på, for priserne kan naturligvis meget hurtigt blive lavere, inden de her projekter er køreklar. Bare en reduktion på 10 pct. – det har vist allerede været nævnt – kan fuldstændig ændre det kommercielle grundlag for mange af de her projekter, og de fleste energiordførere, ved jeg, kender jo udmærket diskussionen fra solcelleloven, som vi ændrede tre gange, også fordi vi ikke kunne forudsige teknologi- og prisudvikling.

Når det er sagt, kan vi ikke være uenige i retningen, nemlig at vi bestemt ikke skal putte fødevarer i benzintanken mere end nødvendigt, og vi bør helt sikkert indregne de her indirekte effekter, som det såkaldte ILUC-direktiv arbejder med.

Som kuriosum kunne man til slut nævne – det tror jeg jeg vil gøre – at kloden jo er blevet noget, der ligner 14 pct. grønnere de seneste 10-15 år, måske fordi der er kommet mere CO 2 i luften, hvilket fremmer fotosyntesen, akkurat som når gartnere blæser CO 2 ind i tomatdrivhuse for at få større udbytte. Så vi har masser af skov og grønne områder, og det er jo rigtig godt for miljø og biodiversitet.

Tak til ordføreren. Den næste, der får ordet, er hr. Christian Poll som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Det er jo en kompliceret sag med de her biobrændstoffer. Vi har diskuteret det her forslag og er i Alternativet nået frem til, at vi sådan set kan støtte det. For den snævre tilgang, der handler om at sætte et krav på 0,9 pct. på de mest bæredygtige biobrændstoffer, vil fortrænge de biobrændstoffer, som vi synes er mest problematiske, altså førstegenerationsbiobrændstoffer. Det er sådan set grundlæggende derfor, at vi kan støtte forslaget.

Men vi synes også, at der er nogle problemstillinger, som mangler og altså ikke er adresseret her, hvad andre ordførere også har fremhævet, nemlig at man kan opnå nogle af de samme ting ved at regne el med i systemet på en langt mere udvidet måde, end vi gør i dag, altså el i biler og i tog, som flere af høringsparterne fremhæver.

Så vi kan altså støtte forslaget, men mener, at der fremadrettet er behov for også at kigge bredere på, hvordan vi får mere el ind i systemet til også at opfylde de her krav fra EU.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Andreas Steenberg som ordfører for Det Radikale Venstre.

Transporten er en af de store udfordringer, når vi taler om den grønne omstilling i Danmark. Det er stort set det hele, der stadig er på fossile drivmidler, og derfor er der behov for, at vi får omlagt transporten, sådan at vi kommer over på nogle andre drivmidler, enten strøm eller nogle forskellige former for biobaserede drivmidler.

Det her lovforslag er et lovforslag, vi har ønsket os meget længe fra Radikale Venstres side, altså at man fik besluttet at lave iblanding af biobrændstoffer i benzinen, sådan at vi kan skabe et marked for at lave det i Danmark, men også at vi kan komme i gang med at omstille de biler – og måske også de fly og skibe, vi allerede har – til at udlede mindre CO 2 .

Derfor vil vi gerne takke regeringen for at komme med det her lovforslag, selv om man ellers i første omgang havde sagt, at man først ville komme med noget om halvandet til to års tid. Det er altid noget, selv om vi jo ikke er kommet lige så langt, som Radikale Venstre gerne havde set. Men det er altid en begyndelse, og med den aftale, en række partier lavede i sidste uge, er der også en såkaldt grøn pulje og nogle andre midler til, at vi måske også kan blive enige om flere initiativer i de kommende måneder og år.

Så Radikale Venstre er glade for lovforslaget og kommer til at stemme for det, når det skal tredjebehandles.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet til fru Mette Abildgaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det er desværre et rigtig godt lovforslag, der ligger på bordet her fra regeringen. Og jeg siger »desværre« med et lille smil på læben, for man kunne måske godt have håbet på et sidste lovforslag til lige at give den gas med at være uenig med regeringen. Men det må vi se om der går lidt tid før man får mulighed for at være igen. Det vil den næste uge jo vise, men det er fornuftigt lovforslag, der ligger her, og derfor planlægger vi også fra konservativ side at bakke op om det.

Som de tidligere ordførere har været inde på, får vi jo indført det her iblandingskrav for de avancerede biobrændstoffer, hvilket på sin vis er en overimplementering i forhold til de EU-krav, der stilles, men vi mener, at det i dette tilfælde er en fornuftig overimplementering.

Man må bare sige, og det var den forrige ordfører også inde på, at vi har store udfordringer i Danmark på klima- og energiområdet, men særlig i forhold til transportsektoren. Vi kommer til at få forpligtelser fra EU-systemet i de ikkekvotebelagte sektorer – lidt populært kaldet de tre b'er: bønder, boliger og biler – og særlig bilerne har vi en udfordring med. I spørgsmålet om, om det så er el eller biobrændstoffer, der skal ind i dem, er vi sådan set åbne over for flere løsninger, der kan supplere hinanden. Vi har også tidligere været meget varme fortalere for at fremme brugen af el i transportsektoren.

Men vi synes, at det, der ligger her, er fornuftigt. Man må jo nok sige, at det også er med reference til hele Maabjergdiskussionen, men der vil jeg gerne kvittere for, at der er taget initiativer i regi af Erhvervs- og Vækstministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet for at se, hvilke initiativer vi kan tage for at forsøge at hjælpe Maabjerg Energy Center på vej.

Så jeg vil bare takke for fremsættelsen og sige, at Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak, formand. Jeg vil også gerne takke for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Jeg er meget glad for den interesse, der har været, for regeringens forslag om særlig anvendelse af avancerede biobrændstoffer i transportsektoren.

De avancerede biobrændstoffer er blandt de mest bæredygtige biobrændstoffer, vi har, da de er baseret på affald og restprodukter. Jeg ser derfor frem til, at vi i 2020 vil komme til at anvende dem i vores biler. Samtidig håber jeg, at regeringens høje ambitioner på området også vil få en afsmittende effekt i form af flere grønne arbejdspladser i landdistrikterne og blive et udstillingsvindue for, hvad danske virksomheder kan inden for området. Jeg er derfor glad for og stolt over, at Danmark er med til at bane vejen for de avancerede biobrændstoffer.

Der har været en vis usikkerhed om, hvad der skal ske, hvis det viser sig, at regeringens ambitiøse mål ikke kan opfyldes på grund af mangel på avancerede biobrændstoffer. Jeg forstår godt nervøsiteten. Jeg har derfor i lovforslaget foreslået, at det skal være muligt at nedsætte iblandingskravet for de avancerede biobrændstoffer, i tilfælde af at prisen bliver uforholdsmæssigt høj.

Lovforslaget omhandler også fastsættelse af et sanktionssystem for ikke at overholde regler om reduktion af CO 2 -emissioner fra søtransport. Det er vigtigt og på tide, at søtransporten også kommer til at bidrage til reduktion af de globale CO 2 -udledninger. Fastsættelsen af et sanktionssystem er et af de første skridt på vejen mod reduktion af CO 2 -udledninger inden for søtransporten.

Jeg glad for den interesse, Folketinget i dag har udtrykt, for lovforslaget, og jeg ser frem til den fortsatte behandling af lovforslaget, så vi kan fortsætte den grønne omstilling af transportsektoren. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en fortsat velvillig behandling af lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg synes da, det ville være godt, hvis vi i energiforligskredsen kunne have en god dialog om, hvordan vi bedst fremmer at få mest mulig vedvarende energi ind i transportsektoren.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren, om man ikke, hvis vi nu satsede på mere el i transportsektoren, kunne opstille noget og komme frem til nogle vedtagelser, hvor samfundsøkonomien var bedre end i det, som ministeren har fremlagt i dag.

Jeg har tidligere fået svar på et spørgsmål, hvoraf det fremgår, at de samfundsøkonomiske omkostninger, hvis man laver det her iblandingskrav på 0,9 pct., vil være på 200 mio. kr., hvis vi ender med et biobrændstof til 10,40 kr. pr. liter. Det bliver så en noget mindre omkostning, hvis prisen ender med at blive lavere.

Jeg synes, der her mangler en vurdering af, hvad man ellers kunne have lavet af tiltag for at imødekomme EU's krav. Kunne vi ikke få en billigere løsning, hvis der var el i transportsektoren?

Ministeren.

Det her betyder jo ikke, at det er den eneste løsning på transportsektorens udfordringer. Jeg ser det sådan, at vi fremadrettet kommer til at se et blandet billede, hvor nogle køretøjer kommer til at køre på el og andre på biobrændstoffer og måske endda på energikilder, vi slet ikke kender i dag. Så derfor ser jeg det her som et element ud af flere. Men det forhindrer jo ikke, at vi også kan tage tiltag i forhold til at bringe mere el ind i transportsektoren.

Spørgeren.

Jamen det lyder da spændende med den åbning over for mere el i transportsektoren. Jeg synes, en af de første ting, vi så bør kigge på, er de afgifter, der er på elektricitet til elbusser. De er med til at forhindre, at elbusserne bliver mere udbredte, fordi driftsøkonomien hænger dårligt sammen, når man skal betale en højere pris for en bus og bagefter bliver urimelig beskattet af den el, man bruger, i forhold til hvad andre har af afgifter på el til transport. Er det noget, ministeren vil være med til at kigge på?

Ministeren.

Vi er sådan set villige til at kigge på alting. Men jeg må bare sige, at alting også kræver en finansiering. Nu har vi senest afskaffet PSO-afgiften, og det er jo også med til at bidrage til, at det bliver lettere og billigere at kunne anvende el i transportsektoren.

Næste spørger er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare høre, om ministeren og regeringen stadig væk – som vi også har snakket om i energiforligskredsen – påtænker, at der senest i år 2017, som starter nu her om ikke så længe, skal træffes en beslutning om, hvordan vi vil leve op til de 10 pct., som hr. Søren Egge Rasmussen også henviser til er EU's krav til andelen af vedvarende energi i transportsektoren. Altså sådan at der kan komme lidt større klarhed for nogle af aktørerne derude om, hvor meget der bliver biobrændstoffer, og hvor meget der bliver el og sådan noget. Agter ministeren at indkalde energiforligskredspartierne til det inden så længe?

Ministeren.

Jeg synes, det vil være helt oplagt, at vi i energiforligskredsen drøfter, hvordan målet skal håndteres i 2020.

Spørgeren.

Jamen det er jeg meget enig med ministeren i, og så håber jeg, at vi får en indkaldelse til et møde i energiforligskredsen. Så vil jeg bare også bede ministeren om at bekræfte – det spurgte jeg også hr. Thomas Danielsen fra Venstre om – at iblandingskravet nu her, kan man sige, er halvdelen af løsningen i forhold til Maabjerg Energy Center. Og hvis vi skal realisere de arbejdspladser, der kan komme i Vestjylland, så kræver det også, at vi får en finansiering på plads. Så kan jeg få ministeren til at bekræfte, at det er det, man arbejder efter?

Ministeren.

Med forslaget her skaber vi jo et marked for afsætning af avancerede biobrændstoffer, herunder også en markedsmulighed for et eventuelt værk i Maabjerg. Selve det at finansiere et sådant indlæg mener jeg ikke er en offentlig opgave. Men det betyder ikke, at vi ikke kan kigge på, hvilke muligheder der skulle være for at finde andre former for finansiering til anlægget. Det er jo også den drøftelse, som hr. Jens Joel er indgået i med både undertegnede og erhvervs- og vækstministeren.

Den næste spørger er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er lidt i forlængelse af spørgsmålet fra hr. Søren Egge Rasmussen. Har ministeren planer om, at man i forbindelse med de her iblandingskrav også kunne kigge lidt nærmere på transportsektoren og stille nogle krav op dér? Jeg vil tro, at det rent samfundsøkonomisk kunne være ret effektivt.

Ministeren.

Vi kommer jo i god tid forud for 2020 og de krav, der vil være til vedvarende energi i transportsektoren, til både i regi af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, men også i forhold til Transportministeriet at få en drøftelse af, hvordan vi vil håndtere den udfordring.

Ønsker spørgeren endnu en kort bemærkning? Nej. Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.