Svar på spørgsmål stillet ved 1. behandlingen af L66 den 29. november 2016
Ministeren
Dato
8. december 2016
J nr. 2016 - 1438
Ved 1. behandlingen af L65 (forslag til lov om ændring af lov om udstykning og
anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og
forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og –forvaltning, m.v.))
og L66 (forslag til adresseloven) den 29. november 2016 stillede Dansk Folkepartis
ordfører Jan Rytkjær Callesen i ordførertalen tre mundtlige spørgsmål til L66, som
hermed besvares.
Spørgsmål 1:
Hvad med hemmelige adresser?
Svar:
De adresser, der vil blive registret i Danmarks Adresseregister, er alle fastsat
af kommunerne rundt om i hele landet. Det forhold, at en adresse eksisterer,
er ikke hemmeligt, og i Danmarks Adresseregister vil man således kunne slå
alle adresser op.
Folkeregistrering (bopælsregistrering) vil fortsat ske i Det Centrale
Personregister (CPR), jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 af lov om
Det Centrale Personregister. L 66, herunder oprettelsen af Danmarks
Adresseregister, ændrer således ikke på, at borgere kan henvende sig til
deres bopælskommune og få registreret navne- og adressebeskyttelse i
CPR. Reglerne om registrering af navne- og adressebeskyttelse og
om udlevering af oplysninger herom fra CPR findes fortsat i CPR-loven.
Spørgsmål 2:
Hvad koster det?
Svar:
Efter indfasning af adresseprogrammet vil der være løbende driftsudgifter til:
1) Danmarks Adresseregister, der omfatter teknologisk udvikling i forbindelse
med it-drift af registeret inklusiv udvidet funktionalitet og understøttelse af ny
datamodel, herunder vejnavne og geografi samt snitflader.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk