L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 65 Bilag 1
Offentligt

Aalborg Universitet, Institut for Planlægning,

Landinspektøruddannelsen

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Rentemestervej 8

2400 København NV

[email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af

ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.) og forslag til adresseloven

På vegne af Aalborg Universitet, Institut for Planlægning, Landinspektøruddannelsen fremsender

undertegnede hermed følgende bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

De specifikke bemærkninger til lovforslagene fremgår af

bilag 1 og 2 (se særskilte vedhæftede bilag),

som er

tilvejebragt via en workshop afholdt mellem Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), Den danske

Landinspektørforening (DDL) og Aalborg Universitet (AAU), Institut for Planlægning, Landinspektøruddan-

nelsen. De to bilag dækker over konkrete bemærkninger til de enkelte lovforslag – disses indhold og

formulering. Bemærkninger som det pga af den korte høringsfrist henover sommerferien ikke har været

muligt yderligere at bearbejde.

Overordnet er AAU positiv i forhold til den udvikling, der via Grunddataprogrammet er iværksat i forhold til

modernisering af det danske ejendomsdannelse og -registreringssystem. Såfremt intentioner bag

Grunddataprogrammet skal realiseres, er det vigtigt, at de fremsendte lovforslag understøtter

Grunddataprogrammet. I relation hertil er AAU af den opfattelse, at der er behov for at fokus specielt

rettes mod følgende hovedpunkter:

Den anvendte terminologi i lovforslagene set i relation til intentionerne med Grunddata-

programmet og modernisering af ejendomsdataområdet,

Vurdering af de nye ejendomsdatasamlinger der oprettes - set i forhold til rationalisering og

effektivisering af ejendomsdannelsesprocessen,

Sikring af en effektiv ejendomsdannelsesproces – ønsket om entydighed i forståelse af en bestemt

fast ejendom samt de processer der danner baggrund for dannelsen af nye ejendomme,

Sikring af at lovforslagene understøtter udviklingen af digital sagsbehandling med mulighed for

anvendelse af alle ejendomsrelaterede data i digitale sagsbehandlingssystemer,

Øget fokus på internationale standarder i forhold udvikling af digitale ejendomsdannelses- og

registreringssystemer.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

I forhold til sidstnævnte kan det nævnes, at den internationale standardisering, der anvendes i

Kortforsyningen, for øjeblikket er under udvidelse til også at omfatte matrikulært arbejde. Det må

forventes, at der sidst i 2017 foreligger en InfraGML standard, der bl.a. omfatter GML-kodning af skel,

grundstykker, bestemte faste ejendomme, ejerlejligheder med de rum eller flader, ejerlejligheden består

af, samt et såkaldt superficieObjekt, der svarer til bygning på fremmed grund. Dette indebærer, at alt

matrikulært arbejde kan udføres med den type kodning, som blev introduceret til stedfæstelse af

servitutter.

Fremdriften i det internationale standardiseringsarbejde fremgår offentligt af følgende link:

http://www.opengeospatial.org/standards/requests/148.

AAU bidrager gerne i forhold til det kommende arbejde med kvalificering og implementering af

lovarbejdet og står selvfølgelig til rådighed i forhold til en uddybning af de fremsendte bemærkninger.

På vegne af Aalborg Universitet, Institut for Planlægning, Landinspektøruddannelsen

Lektor og landinspektør

Bent Hulegaard Jensen

[email protected]

tlf. 9940 8359/2010 9830

Aalborg Universitet

Institut for Planlægning

Skibbrogade 3, 9000 Aalborg

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF)

Kalvebod Brygge 31-33

1780 København V

Tlf:

3886 1070

E-mail: [email protected]

Web:

www.plf.dk

Til

Styrelsen for dataforsyning og Effektivisering

Rentemestervej 8

2400 København NV

[email protected]

12. august 2016

Bemærkninger til høring vedrørende ”Forslag til Lov om ændring af lov om

udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om

tinglysning og forskellige andre love” samt ”Forslag til adresseloven”

På vegne af Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) skal jeg fremkomme med følgende

bemærkninger til de 2 ovennævnte forslag til ny lovgivning.

Aalborg Universitet Institut for Planlægning (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og

Den danske Landinspektørforening (DdL) mobiliseret fællesressourcer til en workshop for en

systematisk gennemgang af lovforslaget. Resultatet heraf er et fællesdokument med særskilte

bemærkninger til de enkelte forslag – vedhæftet som Bilag 1. og Bilag 2.

PLF indestår for dokumenterne og henviser der til for konkrete bemærkninger til lovforslagene.

Derudover har PLF som interesseorganisation for Praktiserende Landinspektører i Danmark følgende

bemærkninger til lovforslagene som vi særskilt vil fremhæve:

Bemærkninger til høring vedrørende ”Forslag til adresseloven”:

Danmarks Adresseregister (DAR) indeholder geografiske beliggenhedsoplysninger og oplysninger

om, hvilke ejendomme og bygninger adressen hører til (via BFE-nr.).

Hvorledes skal denne oplysning om beliggenhedsoplysninger i DAR, forstås i forhold at det pålægges

Geodatastyrelsen at lave et særskilt (unikt) ejendomsbeliggenhedsregister. Hvis disse registre ikke

koordineres forsvinder ideen med datafordeleren, og der vil være en dobbeltregistrering i forhold til

det kommende register over faste ejendommes beliggenhedsadresser.

Bemærkninger til høring vedrørende ”Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og

forskelligeandre love”:

Helt overordnet er der 2 ting som udgør overordnede problemstillinger som skal håndteres.

Forslag uden præcis beskrivelse af hvad der stilles i stedet:

I henhold til implementering af de enkelte lovtekster nævnes i lang række sammenhænge at

”ministeren kan fastsætte nærmere regler herom…”. Dette betyder at det er vanskeligt at foretage en

vurdering af de konsekvenser som vedtagelse af de enkelte lovændringer får. Således som lovteksten

foreligger på nuværende tidspunkt forudsættes et omfattende arbejde i forhold til udarbejdelse af

vejledninger mv. i forbindelse med implementering af ændringerne.

PLF stiller sig naturligt til rådighed for detaildrøftelser af det kommende regelsæt.

Terminologi:

Manglende klarhed over de begreber der benyttes i forhold til ”registrering”, ”notering”, ”påtegning”,

”tinglysning”, ”indberetning” mv. i forhold til de enkelte lovområder. Eksempelvis benyttes ”tinglysning”

om stort set alt der registreres i tinglysningssystemet.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det er nødvendigt med en præcisering af ”landinspektør med beskikkelse”, så der ikke hersker tvivl

om ansvar og kompetence i forhold til ansættelsesforhold. Som udgangspunkt må det knytte sig til

”Lov om landinspektørvirksomhed”, hvor der er tale om en ”praktiserende landinspektør med

beskikkelse” – altså en beskikket landinspektør der er indehaver / ejer eller ansat i et privat

landinspektørfirma.

Konkrete emner med vital betydning som fremdrages særskilt:

Tinglysningssløjfen og heraf afledte problemstillinge:

Hidtil har prioriteten af servitutter fint været styret af tinglysningsdatoen, så en servitut som følger et

overført areal uden problemer glider ind i prioritetsrækkefølgen efter dato.

Dette bør naturligt fortsætte, og teksten bør derfor præciseres at prioritering af rettigheder alene er

relevant for hæftelser og ikke for servitutter.

Hvis forslaget om særskilt prioritering af servitutter efter individuel skøn og ved påtegning

gennemføres vil risikere at fordyre den matrikulære sag. Såfremt det må opstå behov for

påtaleberettigedes tilsagn vil opgaven i visse tilfælde være endog meget omkostningstung om

omfangsrig – og i visse tilfælde umulig at gennemføre

Udstilling af foreløbige data, SUT:

Med forslaget udstilles data foreløbigt fra sager før de er godkendt.

PLF har gennem en særskilt service SUT udstillet disse data gennem længere tid.

Betaling for denne ydelse er betalt af abonnenter på denne ydelse, der har ikke været en økonomisk

belastning af den enkelte rekvirent af sagen.

Med den nye løsning gøres udstillingen af foreløbige data vederlagsfri, således arbejdet med at

frembringe disse data, alene må betales af rekvirenterne af sagerne.

Uskadelighedsattest:

Ved lovændringerne overdrages kontrollen vedr. benyttelse af uskadelighedsattest fra

Geodatastyrelsen til Tinglysningsretten. I relation hertil er der behov for en klar procesbeskrivelse

omkring anvendelsen af uskadelighedsattester for såvel jordstykker som ejerlejligheder.

Såfremt den nuværende 5-årige ”karensregel” for anvendelse af uskadelighedsattest opretholdes, er

det et krav, at Tinglysningsretten opretter en digital tjeneste, som udstiller udstedte

uskadelighedsattester på de respektive ejendomme.

Stedfæstelse:

Enig i at stedfæstelse af nye servitutter fortsat skal stedfæstelse, men mener dog at dette både skal

ske ved tinglysningsrids (pdf-fil) og gml-fil

Udfordring:

Hvis der i forbindelse med ændringer vedr. uskadelighedsattest sker en ændring af reglerne, der

medfører at adgangen til at benytte uskadelighedsattest begrænses og hvis de ovenfornævnte

problemstillinger vedr. servitutter, udstilling af foreløbige data gennemføres, vil det alt andet lige

medføre ikke ubetydelige økonomiske konsekvenser for gennemførelse af enkelte matrikulære sag.

Dette vil latent kunne føre til at mindre sagen, hvor økonomien ikke står mål med udkommet af sagen

droppes af lodsejer. Dette medfører at vi får registeret færre sager, og vores rigistre bliver mere

ufuldstændige.

Dette bør man være bevidst om i forbindelse med udformningen af de konkrete bestemmelser.

Søren Ladegaard Andersen

Formand for PLF

Bilag 1: Bemærkninger til høring vedrørende ”Forslag til adresseloven”

Bilag 2: Bemærkninger til høring vedrørende ”Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love”

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Den danske Landinspektørforening

Kalvebod Brygge 31

DK-1780 København V,

Denmark

3886 1070

www.landinspektøren.dk

[email protected]

12. august 2016

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Rentemestervej 8

2400 København NV

[email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matrik-

len, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering

af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.).

Den danske Landinspektørforening (DdL) har ved mail af 1. juli 2016 modtaget høring over udkast

til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geoda-

tastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og

–forvaltning m.v.) med frist for fremsendelse af bemærkninger til lovforslaget den 12. august 2016.

Lovforslaget udmønter dele af grunddataprogrammets delaftale 1 om ”Ejendomsdataprogrammet”

(GD1).

Den nuværende ejendomsregistrering har en række grundlæggende og iboende uhensigtsmæs-

sigheder, som besværliggør en enkel og sammenhængende anvendelse af ejendomsdata – der

sker en uensartet registrering af fast ejendom, der etableres en række skyggeregistre (dobbeltre-

gistrering), og det er vanskeligt at sammenhold data.

De overordnede formål med delprogrammet er derfor blandt andet at forbedre data, forenkle ejen-

domsregistreringen samt skabe sammenhæng mellem de forskellige registre.

Konkret betyder initiativet om ejendomsdata at:

•

Oplysninger om ejendomme og bygninger samt disses ejerforhold registreres på en ensar-

tet måde i de autoritative registre på ejendomsområdet

De autoritative registre for grunddata på ejendomsområdet er Matriklen, BBR og den nye

Ejerfortegnelse

En tidlig og entydig identifikation af fast ejendom, allerede fra ejendommens projektstadie,

giver en øget sikkerhed i de mange transaktioner, der finder sted, inden ejendommen er

solgt, belånt og bebygget

Grunddata om ejendomme harmoniseres under et fælles ejendomsbegreb: ”Bestemt Fast

Ejendom” og registreres samme sted – i Matriklen

En række skyggeregistre udfases.

DdLs bemærkninger til lovforslaget tager grundlæggende udgangspunkt i denne kort opsumme-

rede baggrund og formål med ejendomsdataprogrammet.

Idet høringsperioden har ligget uhensigtsmæssigt hen over sommerferieperioden, har Aalborg

Universitet Institut for Planlægning (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den

danske Landinspektørforening (DdL) mobiliseret fællesressourcer til en workshop for en systema-

tisk gennemgang af lovforslaget. Resultatet heraf er et fællesdokument med spontane bemærk-

ninger til lovforslaget samt til de ”almindelige bemærkninger” til lovforslaget – vedhæftet som bilag

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Den danske Landinspektørforening

DdL kan stå fuldt inde for bemærkningerne til de ”Konkrete bemærkninger til lovteksten”, som er

mere eller mindre efter konsensus mellem AAU, PLF og DdL. Medens ”Bemærkninger til begrun-

delse for lovforslaget” omfatter mere ubearbejdede særskilte parts-bemærkninger og spørgsmål til

lovforslaget.

DdL vil gerne bidrage til yderligere kvalificering af lovforslaget / lovarbejdet ved et fysisk dialog-

møde med de ansvarlige myndigheder – også i betragtning af høringsperiodens placering.

Derudover har DdL som interesseorganisation for landinspektører i Danmark følgende særskilte

bemærkninger til lovforslaget.

Generelt

Lovforslaget skal skabe rammen for at gennemføre dele af grunddataprogrammets delaftale 1 om

ejendomsdataprogrammet og omfatter således primært overordnede lovændringer. Som lovtek-

sten foreligger, er det derfor vanskeligt at vurdere og give bemærkninger til konsekvenserne af de

enkelte foreslåede lovændringer.

Først når der foreligger forslag til mere konkrete regler i bekendtgørelser og præciseringer i cirku-

lærer samt udkast til nyt fælles it-system (samarbejde myndigheder og landinspektør), vil det være

muligt at vurdere lovforslagets rækkevidde i forhold til egentlig implementering af ændringerne /

GD1.

Ejendomsregistrering

Lovforslaget fraviger ejendomsdataprogrammets erklærede formål om ensartethed omkring ejen-

domsbegrebet og ejendomsregistreringen – specielt omkring bygning på fremmed grund (BPFG).

Registrering af BPFG blot vil ske ved en notering i matriklen, som ikke er en ejendomsdannelse i

lighed med registrering af samlet fast ejendom og ejerlejligheder. Problemet ligger i, at lovforslaget

ikke tager skridtet fuldt ud og flytter kompetencen til vurdering og definition af BPFG fra Tinglys-

ningsretten til Geodatastyrelsen.

DdL anbefaler denne kompetenceoverflytning, så det samlede ansvar for ejendomsdefinition over-

føres til ejedomsregistreringsmyndigheden Geodatastyrelsen.

Lovforslaget berører ikke et grundlæggende problem og forskel på ejendomsdannelse / -ændring

vedrørende BPFG i forhold til andre ejendomstyper. BPFG kan p.t. i princippet kun oprettes eller

nedlægges. Der kan ikke registres / noteres en ændring i tingbogen vedrørende BPFG, hvilket er

uhensigtsmæssigt i forhold til sikker og effektiv ejendomsregistrering.

DdL anbefaler, at det kan registreres en ændring af BPFG (udvidelse, indskrænkning) med re-

spekt af ”tilvækstlæren”, således at rettigheder i BPFG ændres (udvides eller indskrænkes), når

der sker en ændring af BPFG – selvfølgelig under hensyntagen til rettighedshavere i BPFG.

INSPIRE principper

Lovforslaget lever ikke op til grunddataprogrammets INSPIRE-princip, om at grunddata skal regi-

streres og opdateres ét sted, idet der skabes en række nye registre – ejerfortegnelsen, beliggen-

hedsadresseregister og register for bygning på forstrand / søterritoriet. Desuden omfatter de to

førstnævnte registre en dobbeltregistrering af eksisterende data fra henholdsvis Tingbogen og

Danmarks AdresseRegister (DAR).

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Den danske Landinspektørforening

DdL anbefaler, at registrering af ”anden ejer” (administrator eller andre der på ejer vegne kan råde

over ejendommen) implementeres i den digitale tingbog i en særskilt ”rubrik”, hvor parten kan no-

teres, hvis der diskrepans i forhold til tinglyste ejer. Herved undgås dobbeltregistrering og etable-

ring af et nyt register.

DdL anbefaler, at registrering af beliggenhedsadresse implementeres i DAR i en særskilt ”rubrik”,

hvor den kan noteres, hvis den adskiller sig fra ejendommens adresse. Herved undgås dobbeltre-

gistrering og etablering af et nyt register.

DdL anbefaler, at bygning på forstrand / søterritoriet (BPFS) registreres i matriklen på lige fod med

samlet fast ejendom og ejerlejligheder. Herved sikres det tillige, at ejerlejligheder samles i ét og

samme register, hvilket ikke er tilfældet med lovforslaget, idet en ejerlejlighedsopdeling af en

BPFS påtænkes registreret i registeret for bygning på forstrand / søterritoriet.

Lovforslaget lever ikke op til grunddataprogrammets INSPIRE-princip, om at data skal kunne an-

vendes sammen og i mange forskellige sammenhænge.

Forslaget omfatter ikke krav til ensartet digital registrering og udstilling af alle typer bestemt fast

ejendom. Ejerlejligheders geometri registreres ikke digitalt, og BPFG registres kun med en sted-

fæstet geometri i forbindelse med tinglysning af en transaktion vedrørende bygningen. Det fasthol-

der en uændret kompliceret manuel proces omkring anvendelse disse ejendomsdata.

DdL anbefaler, at der stilles krav om digital registrering af alle ejendomstyper i samme reference-

system som det digitale matrikelkort, så alle ejendomsdata kan sammenstilles og bruges i forvalt-

ningsmæssig og forretningsmæssig sammenhæng.

Forslaget foreslår at kravet om geografisk stedfæstelse af nye servitutter ophører og erstattes

med en semidigital løsning – et pdf-rids. Det er et betydeligt tilbageskridt i udvikling af en sam-

menhængende og effektiv digital forvaltning.

DdL anbefaler, at stedfæstelsen af nye servitutter opretholdes, og at der udvikles en løsning, hvor

data kan udstilles og downloades via en webservice.

Ansvarsforhold

De foreslåede ændringer vedrørende udstilling af foreløbige data samt indførelse af ”tinglysnings-

sløjfen” efterlader uklarhed omkring ansvarsforhold, hvilket skaber usikkerhed omkring landin-

spektørens eventuelle ansvarspådragelse og rolle.

Når ejendomsændringer udstilles ”offentligt” på et tidligt tidspunkt i ejendomsdannelses-/ æn-

dringsprocessen, kan det ikke undgås, at der vil opstå situationer, hvor de foreløbige data er skit-

semæssige og / eller, at der vil ske mere radikale ændringer undervejs inden den endelige regi-

strering. Her er der behov for en beskrivelse af landinspektørens ansvarsforhold – pådrager land-

inspektøren sig et ansvar, hvis en anden part / rådgiver har gennemført transaktioner på forelø-

bige data, som ændres af den ene eller anden grund?

Med lovforslaget indføres en ny ”tinglysningssløjfe” i den matrikulære proces – en ny forretnings-

gang, som erstatter det nuværende samarbejde mellem tinglysningsretten og landinspektøren om-

kring forholdet til rettighederne i ejendommen i forbindelse med ejendomsdannelse og -ændring. I

den nuværende matrikulære proces har landinspektøren ansvaret for, at der er taget hensyn til

rettighederne i en ejendom under forandring, inden ændringerne indsendes til godkendelse og re-

gistrering i matriklen. Dette dokumenteres ved afgivelse af dommerattest om, at forholdene er

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Den danske Landinspektørforening

bragt på plads. I den nye proces omkring tinglysningssløjfen er det uklart, hvem der reelt har an-

svaret for varetagelse af rettighedshaveres interesser, specielt i det limbo der foreligger mellem

indsendelse af matrikulære forandringer til Geodatastyrelsen og endelig registrering.

DdL vil derfor opfordre til, at ansvarsforholdene præciseres / beskrives.

Som nævnt indledningsvis står DdL til rådighed for en uddybning af de fremsatte bemærkninger,

ligesom DdL gerne bidrager i fasen omkring udarbejdelse af nødvendige bekendtgørelser og cir-

kulærer.

Med venlig hilsen

Torben Juulsager

Formand

Medfølger:

Bilag 1: Bemærkninger til GD1

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

BILAG 1

Bemærkninger til høring vedrørende ”Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love”

Nedenstående bemærkninger er fremkommet via en workshop afholdt mellem repræsentanter fra Den danske Landinspektørforening, Praktiserende Landinspektørers Forening og

Aalborg Universitet, Institut for Planlægning, den 11. juli 2016 i Vejle. Bemærkninger knytter sig til en systematisk gennemgang af det fremsendte høringsmateriale.

Generelle bemærkninger:

I henhold til implementering af de enkelte lovtekster nævnes i lang række sammenhænge at ”ministeren kan fastsætte nærmere regler herom…”. Dette betyder at det er

vanskeligt at foretage en vurdering af de konsekvenser som vedtagelse af de enkelte lovændringer får. Således som lovteksten foreligger på nuværende tidspunkt

forudsættes et omfattende arbejde i forhold til udarbejdelse af vejledninger mv. i forbindelse med implementering af ændringerne.

I forbindelse med ændring af lovteksterne anbefales det, at der foretages en modernisering af det sprogbrug der benyttes i lovene. Eksempelvis er der ikke længere tale om

en tingbog men et edb-baseret tinglysningssystem. Ligeledes er ordvalget ”ejendomsbladet i tingbogen” måske ikke det bedste.

Manglende klarhed over de begreber der benyttes i forhold til ”registrering”, ”notering”, ”påtegning”, ”tinglysning”, ”indberetning” mv. i forhold til de enkelte lovområder.

Eksempelvis benyttes ”tinglysning” om stort set alt der registreres i tinglysningssystemet.

Det er nødvendigt med en præcisering af ”landinspektør med beskikkelse”, så der ikke hersker tvivl om ansvar og kompetence i forhold til ansættelsesforhold. Som

udgangspunkt må det knytte sig til ”Lov om landinspektørvirksomhed”, hvor der er tale om en ”praktiserende landinspektør med beskikkelse” – altså en beskikket

landinspektør der er indehaver / ejer eller ansat i et privat landinspektørfirma.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Konkrete bemærkninger til lovteksten – udvalgte emner / §§.

Lovområde

Lov om udstykning og anden

registrering i matriklen

Lovforslag

§ 11. Geodatastyrelsen skal føre og vedligeholde matriklen som et

som et kortværk med tilhørende måldokumentation.

Stk. 2. Matriklen skal indeholde:

1) Oplysning om samlede faste ejendommes matrikelbetegnelser,

arealstørrelser, identifikations-numre og noteringer som nævnt i

stk. 3.

2) Oplysning om ejerlejligheders arealer, fordelingstal og

identifikationsnumre.

Stk. 3. Matriklen skal indeholde følgende noteringer:

1) Noteringer som nævnt i § 2.

2) Notering på samlet fast ejendom om opdeling i ejerlejligheder

og om bygninger, der tilhører en anden end ejeren af den samlede

faste ejendom. Noteringen skal omfatte de noterede ejendommes

identifikationsnumre.

3) Andre lovbestemte noteringer i matriklen.

Bemærkning

Der ønskes en samlet og ensartet registrering af alle landets faste

ejendomme, derfor bør

bygning på fremmed grund

også nævnes i §11

stk. 1.

Hvorledes bliver fast ejendom og ejerlejligheder repræsenteret på et

kortværk? Det er vigtigt at ejerlejligheder, og såvel bygninger opdelt i

ejerlejligheder som bygninger på fremmed grund kan identificeres i

kortværket – gerne i form af et bygningsomrids (gerne i form af

geokodede bygningspolygoner fra de kommunale tekniske kort).

Der er i det danske samfund en generel efterspørgsel efter et multi-

matrikelkort, der kan sammenstilles med andre stedbestemte

informationer, eksempelvis fra Miljøportalen.

I forhold til lovforslaget er det uklart hvem der har kompetencen i

relation til definition af en bygning på fremmed grund (TL, GST eller

kommunen) Hvem kan indberette en notering af BFPG til GST? Er det

udelukkende en praktiserende landinspektør med beskikkelse, der kan

indberette en BPFG med koordinater til GST?

Der er behov for en præcisering af begrebet ”landinspektører med

beskikkelse”, så den knytter sig til Lov om landinspektørvirksomhed –

hvori der arbejdes med begrebet en ”praktiserende landinspektør med

beskikkelse”.

§ 11 stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

nærmere regler om noteringer efter stk. 3, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og

digital signatur eller lignende, og om ajourføringen af de noterede

oplysninger. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at landinspektører med beskikkelse skal

attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen.«

§ 25. Matrikulære forandringer kan kun registreres i matriklen,

hvis de kan tinglyses.

Stk. 2. Før registrering af udstykning, matrikulering,

arealoverførsel, sammenlægning, eller fraskillelse af andel i

fælleslod underretter Geodatastyrelsen Tinglysningsretten om de

påtænkte matrikulære forandringer. De matrikulære forandringer

indføres foreløbigt i tingbogen, hvis tinglyste rettigheder ikke vil

hindre tinglysning.

Stk. 3. Når de matrikulære forandringer er indført foreløbigt i

tingbogen, registrerer Geodatastyrelsen forandringerne i

matriklen. Tinglysningsretten indfører herefter forandringerne

endeligt i tingbogen.

Hvad er praktikken og substansen i ”at tinglyse” en matrikulær forandring

– en matrikulær forandring skal vel ikke tinglyses? Det er vores opfattelse

og vores terminologi at efter en matrikulær sag – f.eks. en udstykning –

oprettes den nye ejendom i Tinglysningssystemet.

Beskrivelse af samspillet mellem Matriklen og Tinglysningssystemet (ofte

benævnt ”tinglysningssløjfen”) er upræcis. Det bør vurderes i hvilket

omfang tinglysningssløjfen giver dobbeltarbejde, og hvorledes processen

kan effektiveres.

Tinglysningssløjfen i forslagets substans (som en slags juridisk prøvelse) vil

resultere i et dobbeltarbejde, hvilket er i direkte modstrid med den

offentlige digitaliseringsstrategi. Inden en sag om matrikulære

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

forandringer indsendes til registrering i matriklen, vil landinspektøren

naturligvis have sikret sig, at der ikke er rettigheder, der er til hinder for

den/de påtænkte matrikulære forandringer – hvilket i dag dokumenteres

ved tinglysningsrettens såkaldte ”dommerattest”, som landinspektøren

anmoder om, når der er taget de nødvendige hensyn til rettigheder og

rettighedshavere i de berørte ejendomme. Som den nye tinglysningssløjfe

er beskrevet, skal Tinglysningsretten fremadrettet gennemføre den

samme gennemgang af rettigheder (servitutter, pant etc.) inden de

matrikulære forandringer kan registreres i matriklen.

I forhold til den nævnte nuværende praksis omkring sikring af rettigheder

i forbindelse med matrikulære forandringer, skal tinglysningssløjfen ret

beset imødegå, at nogen rettighedshaver får tinglyst dokumenter i

ejendomme, der er under matrikulær forandring – helt konkret i perioden

fra afgivelse af dommerattest til registrering af de matrikulære

forandringer. Et rigtigt godt formål, som dog kan sikres endnu mere

effektivt (hvorved der undgås dobbeltarbejde) ved en digital ”teknisk”

løsning:

Når Tinglysningsretten i dag udsteder en dommerattest i forbindelse med

en matrikulær forandring, ”hejses” der et elektronisk flag på de

implicerede ejendomme, som signalerer overfor omverdenen, at en

matrikulær forandring er under vejs. Herefter kan rettigheder i

ejendommene kun tinglyses under hensyntagen til de igangværende

ejendomsforandringer. Disse forandringer vil kunne ses udstillet på

datafordeleren, ligesom den aktuelle praktiserende landinspektør vil

kunne kontaktes. Når de matrikulære forandringer er gennemført og

registreret, fjernes det elektroniske flag, og der gives elektronisk besked

til eventuelle rådgivere, rettighedshavere, som har ”parkeret” en

transaktion. For ikke at sande den digitale tinglysning til med hejste

advarselsflag, adviseres landinspektøren efter en nærmere fastsat

tidsperiode (ex. 1 år), hvis et hejst flag ikke er fjernet – enten fjernes

flaget indenfor en varslingsperiode (ex. 14 dage) eller også indsender

landinspektøren en redegørelse for at advarslen fortsat skal være

gældende.

For så vidt angår ejerlejlighedsopdeling, skal der formuleres regler, som

sikrer, at der fortsat kan ske opdeling af ejerlejligheder på projektstadiet,

således at der kan tinglyses rettigheder i ”ejerlejlighederne”.

Hvis Energi-, forsynings- og klimaministeren benytter sig af dette mandat

til at sætte en digital ”dagsorden” for kommunikationen mellem

beskikkede landinspektører og myndigheder, er det væsentligt at holde

§ 47 a. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler

om, at kommunikation mellem beskikkede landinspektører,

kommuner og andre offentlige myndigheder, der sker som led i

behandlingen af sager om matrikulære forandringer, andre

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

registreringer eller noteringer i matriklen, skal foregå digitalt.

Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om anvendelse

af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital

signatur eller lignende.

§ 47 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

regler om, at beskikkede landinspektører gør data, der er

fremkommet i forbindelse med kommunikation omfattet af § 47 a,

tilgængelige for offentligheden.

sig for øje, at den digitale sagsgang og ”systemet” ikke svækker det helt

centrale element i denne kommunikation nemlig udstykningskontrollen.

Forenkling og effektivisering af udstykningskontrollen skabes ikke blot

ved en digital sagsgang gennem et ny it-system – det skabes først og

fremmest ved en modernisering af substansen i udstykningskontrollen i

forhold til både sagsfremstilling, dialog, sammenhæng med interne

journalisering- og sagssikringssystemer etc..

En ”ny kommunikationsform” skal altså ikke blot omfatte en digital

løsning men tillige indeholde en kvalitetssikring af sagsfremstillingen og

dialogen - helt i grunddataprogrammets ”ånd” om forbedring af ”data”.

Et centralt og bærende formål med Grunddataprogrammet er

kvalitetssikring af autoritative grunddata – Matriklen, BBR og

Adresseregister.

For at opnå ajourførte og korrekte data om bestemt fast ejendom i

matriklen, bør udstykningslovens §§ 14-16 om krav til registrering af

ejendomsændringer i tilpasset omfang også gælde for de nye typer af

bestemt faste ejendom (ejerlejligheder og BPFG), som skal registreres i

Matriklen.

Kravet / behovet understøttes eksempelvis af, at der i dag forekommer,

at ejerlejlighedsændringer ikke noteres i tingbogen men alene i ESR –

handler med de pågældende ejerlejligheder refererer så til ”opdaterede

arealer” mv. i ESR – typisk opdateret på grundlag af en

byggesagsbehandling. Denne praksis bliver ikke mulig med ESRs

udfasning.

Øvrige bemærkninger

– relateret til lovens §§ 14-16:

§ 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal,

såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret

ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast

ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter

reglerne om arealoverførsel.

§ 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en

andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som

hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse

fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet

fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i

matriklen.

§ 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere

tidsrum end

1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom,

eller

2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret

ejendom.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke

gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på et

areal af ubetydelig størrelse.

I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre:

3) forestå registrering af ejerlejligheder og notering af bygninger

på fremmed grund i matriklen, samt registrering af bygninger på

forstranden eller på søterritoriet i øvrigt, og

4) føre et register med oplysning om ejerforhold for faste

ejendomme, og

Lov om Geodatastyrelsen

Forslaget er i konflikt med ejendomsdataprogrammets formål om 1)

ensartet registrering af ejedomme og bygninger i autoritative registre, 2)

harmonisering af ejendomme under et fælles ejendomsbegreb 3)

forenkling af de autoritative registre

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

5) føre et register med oplysning om beliggenhedsadressen for

faste ejendomme, og

Hvis BPFG blot noteres i matriklen mislykkes bestræbelserne på at

ensrette ejendomsbegrebet og registreringen af bestemt fast ejendom –

BPFG opfattes ikke som en ”fuld gyldig”. BPFG skal registreres i matriklen.

Såfremt en BPFG indberettes til GST med koordinater er dette vel også en

registrering og ikke blot en notering i matriklen af en BFE.

Der er behov for at beskrive hvordan BPFG i kolonihaver, der ikke

nødvendigvis er omfattet af byggesagsbehandling / byggetilladelse, får

tildelt BFE-nr. – kompetencer, ansvar og myndighed.

Af hensyn til etablering af en entydig relation mellem Matriklen og BBR er

det vigtigt at alle BPFG identificeres med et BFE-nr. i Matriklen – incl. en

geografisk områdeafgrænsning.

Med forslaget etableres tre nye registre – register vedr. bygning på

forstrand / søterritoriet (BPFS), register om ejerforhold og register om

beliggenhedsadresse. Det er ikke en forenkling – især ikke når de to

sidstnævnte registre forekommer at omfatte dobbeltregistrering af data.

Ejerfortegnelsen vil omfatte data fra Tingbogen og Beliggenhedsregisteret

vil omfatte data fra DAR. Data i de nye registre bør kunne implementeres

digitalt i de to nævnte eksistrende ”registre”.

Bygninger på forstranden bør ligeledes registreres i matriklen. Der er

behov for en beskrivelse af de formelle krav til denne registrering –

ansvar, opmåling, indberetning etc.

Der mangler en forståelsesmæssig afklaring af begrebet ”forstrand”.

§ 4 b. Geodatastyrelsen registrerer bygninger på forstranden eller

på søterritoriet i øvrigt. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Energi-,

forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om

registrering efter stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-

systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller

lignende, og om ajourføringen af de registrerede oplysninger.

§ 4 c. Geodatastyrelsen fører et register over faste ejendommes

ejere, eventuelle administratorer eller andre, der på ejers vegne

kan råde over eller modtage oplysninger vedrørende

ejendommen. Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte nærmere bestemmelser om, at offentlige myndigheder

efter forudgående validering skal indberette oplysninger som

nævnt i stk. 1 til Geodatastyrelsen. Ministeren kan endvidere

fastsætte bestemmelser om, at offentlige myndigheder skal holde

de nævnte oplysninger ajourført ved indberetning til

Geodatastyrelsen.

§ 4 d. Geodatastyrelsen fører et register over faste ejendommes

beliggenhedsadresse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter

ansøgning fra ejer tildele en fast ejendom en anden belig-

GST fører et register over fast ejendommes ejere, eventuelle

administratorer eller andre, der på ejers vegne kan råde over

ejendommen. Det er i et betydeligt omfang dobbeltregistrering i forhold

til tinglysningssystemets registrering af informationer om

adkomstforhold, og er i modstrid med den offentlige

digitaliseringsstrategi om at undgå dobbeltregistrering.

Der bør kunne implementeres en ekstra digital ”rubrik” i den digitale

tingbog, hvor oplysninger om anden ”adkomst”, administrator etc. kan

noteres – det vil være en reel forenkling.

Her forekommer der ligeledes at være tale om dobbeltregistrering -

beliggenhedsadresse i GST samt adresser i DAR. Der bør kunne

implementeres en ekstra digital ”rubrik” DAR, hvor oplysninger om

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

genhedsadresse end den, der fremgår af Geodatastyrelsens

Lov om tinglysning

§ 19 stk. 2. Bygninger, som tilhører den samme ejer, registreres på

samme bygningsblad.

beliggenhedsadressen kan noteres, hvis den adskiller sig fra

ejendommens adresse.

Reglen forudsættes at omfatte bygninger på samme ”samlet fast

ejendom” / jordstykke – hvilket bør præciseres.

Det er uhensigtsmæssigt, at bygninger som tilhører samme ejer,

registreres på samme bygningsblad, idet muligheden for særskilt belåning

og anden rettighedsstiftelse vil blive uklar / uhensigtsmæssig. I dag kan

ejendomstypen BPFG kun oprettes eller nedlægges i tingbogen, der kan

ikke ske nogen ændring (tilbygning, sammenlægning, opdeling eller delvis

nedrivning), og det er uhensigtsmæssigt. Tilvækstlæren bør gælde for

BPFG, således at rettigheder i en bygning ændres (udvides eller

indskrænkes) hvis og når der sker en ændring af BPFG – alt under

hensyntagen til rettighedshavere i BPFG. Disse ændringer af BPFG skal

kunne registreres i matriklen på lige fod med ændringer af samlet fast

ejendom og ejerlejligheder.

Ligeledes under hensyntagen til sammenstilling af data fra

tinglysningssystemet med andre ejendomsrelaterede datasamlinger

ønskes enhver BPFG (med eget BFE-nr.) registreret med eget

”bygningsblad”.

Jf. bemærkning til § 2 Lov om Geodatastyrelsen.

I forbindelse med oprettelse af BPFG i matriklen skal der være tilknyttet

et BFE-nr. og foreligge en erklæring (?) om bygningens

geografiske

placering på grunden.

I stk. 5 nævnes at bygninger på forstranden eller på

søterritoriet skal være

stedfæstet.

I henhold til lovteksten bør der være

en ensartethed i forhold til stedfæstelse af bygningernes geografiske

placering.

Der bør ske en stedfæstelse af de nævnte bygningers geometri i

matrikelkortets referencesystem, så data / bygningerne kan ”indlægges”

og visualiseres i matrikelkortet som grundlag for digital forvaltning og

udvikling af digitale løsninger i den private sektor.

I så fald skal der opstilles kravspecifikationer til nøjagtighed, registrering,

dokumentation og indberetning af bygningsgeometri.

Jf. bemærkning til § 25 Lov om udstykning og anden registrering i

matriklen.

Det foreslås, at tinglysningsretten forud for registrering af

ejendomsændringer i matriklen skal fastlægge eventuelle rettigheders

§ 19 stk. 4. Forinden der tinglyses en rettighed på et bygningsblad,

jf. stk. 1, skal bygningen af Geodatastyrelsen være noteret i

matriklen med eget identifikationsnummer og med erklæring om

bygningens geografiske placering på grunden, jf. dog stk. 5.

Erklæringen skal være udarbejdet af en landinspektør med

beskikkelse.

§19 stk. 5. Er bygningen opført på forstranden eller på

søterritoriet i øvrigt, skal bygningen før tinglysning af en rettighed,

være registreret i Geodatastyrelsen med eget

identifikationsnummer, og bygningens placering skal være

stedfæstet.

§ 21. Inden Geodatastyrelsen kan notere udstykning,

matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af

fælleslod, skal retten godkende, at der ikke i tingbogen er

rettigheder, der er til hinder for dette, samt fastlægge eventuelle

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

rettigheders indbyrdes prioritet. Fastlæggelse af prioriteten skal

ske ved tinglyst påtegning.

Stk. 2. Retten kan til brug for godkendelsen efter stk. 1 forlange, at

der fremsendes en erklæring fra en landinspektør med beskikkelse

om de på ejendommen tinglyste servitutter og om hvilke

grundstykker, disse påhviler.

Stk. 3. Retten kan godkende en ændring jf. stk. 1, selvom der i

tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, hvis

ændringen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver

anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om

registrering af den geografiske placering af servitutter, jf. stk. 2.

Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om,

hvilke ændringer rettighedshaverne skal tåle, jf. stk. 3, samt om

afgivelse af erklæringer i forbindelse hermed.

indbyrdes prioriteter ved tinglyst påtegning – ved rettigheder forstås i

forslaget både pantehæftelser og privatretlige servitutter. Til brug herfor

kan tinglysningsretten forlange en erklæring fra en landinspektør med

beskikkelse om de på ejendommen tinglyste servitutter og om hvilke

grundstykker, disse påhviler. Det er en del af den nye ”tinglysningssløjfe”.

Ved en sådan foreslået praksis er der behov for at præcisere de

forskellige implicerede parters rolle, opgaver og ansvar.

Tinglysningsretten:

Det forekommer at Tinglysningsretten foruden en

”kontrollerende” rolle tillige får en ”eksekverende ” rolle i forhold til

sikring af rettighedshaveres interesser i forbindelse med

ejendomsændringer. Tinglysningsretten skal både påse, om der er tinglyst

rettigheder, der er til hinder for ejendomsændringer samt foretage en

prioritering af rettigheder. Sidstnævnte opgave vil kunne kræve en dialog

med rettighedshaverne med mindre rettighederne alene prioriteres efter

tinglysningsdato eller tinglyst prioritetspåtegning/-accept. Desuden er det

uklart hvad den tinglyste påtegning omfatter og indebærer – omfatter det

accept fra påtaleberettigede og indebærer det retsafgifter? Forslaget kan

give anledning til betydelige ekstra arbejder i forbindelse med

ejendomsændringer.

Hidtil har prioriteten af servitutter fint været styret af tinglysningsdatoen,

så en servitut som følger et overført areal uden problemer glider ind i

prioritetsrækkefølgen efter dato.

Dette bør naturligt fortsætte, og teksten bør derfor præciseres at

prioritering af rettigheder alene er relevant for hæftelser og ikke for

servitutter.

Hvis forslaget om særskilt prioritering af servitutter efter individuel skøn

og ved påtegning gennemføres vil risikere at fordyre den matrikulære sag.

Såfremt det må opstå behov for påtaleberettigedes tilsagn vil opgaven i

visse tilfælde være endog meget omkostningstung om omfangsrig – og i

visse tilfælde umulig at gennemføre.

Beskikket landinspektør:

Hvilket ansvar har den beskikkede

landinspektør i forbindelse med varetagelse af rettighedshaveres

interesser i forbindelse med ejendomsændringer, nu hvor

dommerattesten udgår, som en del af ændringssagen? Hvis

Tinglysningsretten konstaterer, at der er rettigheder til hinder for

ejendomsændringerne, hvem har så ansvaret for at få det uafklarede

forhold på plads – Tinglysningsretten, landinspektøren, anden rådgiver

som har gennemført rettighedsopgør eller ejeren? Skal landinspektøren

bidrage til forslag om prioritering af private servitutrettigheder i

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

forbindelse med afgivelse af servituterklæring? – i så fald kan det give

anledning til betydelige merarbejder i forbindelse med gennemførelse af

ejendomsændringer.

Ved lovændringerne overdrages kontrollen vedr. benyttelse af

uskadelighedsattest fra Geodatastyrelsen til Tinglysningsretten. I relation

hertil er der behov for en klar procesbeskrivelse omkring anvendelsen af

uskadelighedsattester for såvel jordstykker som ejerlejligheder.

Såfremt den nuværende 5-årige ”karensregel” for anvendelse af

uskadelighedsattest opretholdes, er det et krav, at Tinglysningsretten

opretter en digital tjeneste, som udstiller udstedte uskadelighedsattester

på de respektive ejendomme.

Vil den praktiserende landinspektør med beskikkelse fortsat have

mulighed udstedelse af en uskadelighedsattest?

Der mangler en afklaring og præcisering af ansvarsforhold og

procesforløb i det tilfælde en rettighed er til hinder for en

ejendomsændring.

Hvornår skal det erkendes i ejendomsændringsprocessen, at en

rettighedshaver nægter at give accept af ændringerne. Er det

landinspektørens ansvar i ændringsprocessen eller Tinglysningsrettens

ansvar ved gennemløb af ”tinglysningssløjfen”?

I forhold til rådgivning af ejendomsejere og rettighedshavere, er der

behov for at fastlægge rammer for ”rettens skøn” i medfør af stk. 2.

I Ejendomsdataprogrammet knyttes opdatering af oplysninger i BBR

sammen med ejendomsændringer – stedfæstelse / fordeling af

geokodede bygninger på af samlet fast ejendom ved ejendomsændring

samt tilknytning af BBR-enheder til ejerlejligheder ved opdeling.

Intentionerne er gode og ejendomsændringen kan være en passende

hændelse der udløser en ajourføring af BBR, men det er i strid med

ejendomsdataprogrammets intention om enkel og effektiv

ejendomsregistrering, at gennemførsel af de nævnte ajourføringer stilles

som et vilkår for godkendelse af ejendomsændring. De nuværende BBR-

oplysningers kvalitet er meget forskellige og ajourføringerne kan i visse

tilfælde være umulige eller meget tidkrævende. Ajourføringen skal ikke

have opsættende virkning på ejendomsdannelsesprocessen – det bør blot

igangsættes i forbindelse med ejendomsændringen. Kommunen kan som

en del af myndigheds- /udstykningskontrollen afgive erklæring om, at BBR

er opdateret eller opdatering er igangsat.

§ 22. Er en rettighed til hinder for udstykning, matrikulering,

arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af fælleslod efter

§ 21, stk. 1, skal rettighedshavers accept foreligge som tinglyst

påtegning på den pågældende rettighed.

Stk. 2. Nægter en rettighedshaver at give påtegning eller er det

umuligt at skaffe en sådan påtegning, kan retten bestemme, at

ændringen kan godkendes mod en betryggende sikkerhed for den

pågældende panterets indfrielse, som fastsættes efter rettens

skøn.

Lov om bygnings- og

boligregistrering

§ 3, stk. 1, indsættes efter »samt tekniske anlæg m.v.«: »,

herunder at føre kontrol med ejeres indberetninger.« og som 2.

pkt. indsættes:

”Såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at data i

Bygnings- og Boligregistret ikke er i overensstemmelse med de

faktiske forhold, skal kommunalbestyrelsen aktivt sørge for at

ajourføre de konkrete data.”

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Lov om ejerlejligheder

§ 4 a. Oprettelse af ejerlejligheder sker ved Geodatastyrelsens

registrering i matriklen, eller i Geodatastyrelsens register over

bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt, af

ejendommens opdeling i ejerlejligheder. Geodatastyrelsen

registrerer endvidere ændringer af ejerlejligheder, herunder

videreopdeling.

Stk. 2. Registrering efter stk. 1 forudsætter, at følgende

betingelser er opfyldt: 1) Der foreligger dokumentation, som

fastsat i medfør af stk. 6, for overholdelse af lovens bestemmelser

om opdeling i eller ændring af ejerlejligheder. 2) Opdelingen eller

ændringen kan tinglyses. 3) Der foreligger oplysninger m.v., som

efter bestemmelser fastsat i medfør af lov om bygnings- og

boligregistrering er nødvendige for registreringen.

Stk. 3. Inden Geodatastyrelsen foretager registrering efter stk. 1,

underretter styrelsen Tinglysningsretten om den påtænkte

oprettelse eller ændring. Fremgangsmåden efter

udstykningslovens § 25, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved

Geodatastyrelsens registrering efter stk. 1.

Stk. 4. Geodatastyrelsen kan kun nægte at foretage registrering

efter stk. 1, hvis 1) betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, eller 2)

Geodatastyrelsen ikke har modtaget gebyr, der er krævet

forudbetalt efter § 5 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om Geodatastyrelsen.

Stk. 5. Geodatastyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 4 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

nærmere bestemmelser om registrering efter stk. 1, herunder om

krav til dokumentation, form, formater m.v. og om, at en

landinspektør med beskikkelse skal afgive eller attestere

oplysninger i forbindelse med dokumentationen. Ministeren kan

endvidere fastsætte bestemmelser om anvendelse af bestemte it-

systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller

lignende

Det kan bidrage til en hurtigere opdatering af BBR, hvis de nævnte

ajourføringer knyttes til en ejendomshandel, som er en betydeligere

hyppig hændelse for en ejendom end en ejendomsændring.

Jf. bemærkninger til § 25 Lov om udstykning og anden registrering i

matriklen.

Det forekommer uhensigtsmæssigt at oprettelsen af ejerlejligheder

registreres i to registre - i matriklen og i GST’s register over bygning på

forstranden eller søterritoriet. Opbygges der hos GST et nyt

bygningsregister – hvad er relationen til bygningsenheden i BBR?

Jf. stk. 2 2) Jf. Skal / kan opdeling eller ændring af ejerlejligheder

tinglyses? Hvad er begrundelsen herfor og er dette ikke

dobbeltregistrering i forhold til registrering af ejerlejligheder i matriklen?

Eller er det ”tinglysningssløjfens” prøvelse lovforslaget taler om? Der er

behov for en præcisering.

Jf. stk. 2 3) Jf. bemærkning til § 3 Lov om bygnings- og boligregistrering.

Tilknytning af enheder i BBR registeret til påtænkte ejerlejligheder må

ikke kunne bremse ejendomsdannelsen/-ændringen. Det skal

dokumenteres, at BBR-myndighed og ejer har igangsat de nødvendige

forbedringer af BBR registeret og tilknytning til ejerlejlighedernes BFE-

nre. Denne dokumentation kan afgives af ved erklæring fra kommunen –

opdelings-/ændringskontrol.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bemærkninger til begrundelse for lovforslaget

Emne

2. Lovforslagets baggrund og

formål

2.1 Gennemførelse af

grunddataprogrammets delaftale

1 om ejendomsdata

Begrundelse for lovforslaget

Bemærkning fra høring

På grund af forældede it-systemer, som er skabt, før det blev

muligt digitalt at udveksle og sammenstille data fra mange

forskellige kilder, vedligeholder offentlige myndigheder i dag de

samme data flere steder og betaler drift og vedligeholdelse for

unødvendige kopiregistre. Endvidere er området i dag unødigt

kompliceret, fordi oplysninger om ejendomme, bygninger og

boliger registres på uensartet måde i de forskellige registre.

Der vil være væsentlige besparelser og effektiviseringer ved

fremover at basere sig på de centrale grunddataregistre på

ejendomsområdet samtidig med, at den kommunale

grundregistrering af ejendomme og ejere ophører i ESR. ESR blev

oprindeligt etableret af kommunerne i 1960’erne og er ikke

lovreguleret. På etableringstidspunktet varetog kommunerne

opgaver i relation til den offentlige vurdering, samt den

kommunale ejendomsbeskatning. ESR indeholder derfor

kopioplysninger fra en række statslige myndigheder. Der er tale

om oplysninger fra primært matriklen og tingbogen, som muliggør

sammenstilling af oplysninger om ejendomme og bygninger samt

disses ejerforhold og beliggenhed. Staten overtager med

etableringen af de statslige registre opbevaring og vedligeholdelse

af data, der i dag findes i ESR.

En realisering af disse besparelser og effektiviseringer

forudsætter, at der sker en samordnet kvalitetsforbedring af

grunddata samt modernisering af de statslige ejendomsregistre,

der kan danne grundlag for digital forvaltning. Den tekniske

modernisering af it-understøttelse, arbejdsgange m.v., der er

igangsat, er sammen med den lovgivningsmæssige tilpasning af

registermyndighedernes opgaver m.v., som lovforslaget har til

formål at gennemføre, forudsætninger for at realisere besparelser

og effektiviseringer.

Grunddata om ejendomme i blandt andet matriklen og BBR er

allerede i dag frit tilgængelige for alle. Fremtidigt vil disse

grunddata sammen med grunddata fra de nye registre,

Ejerfortegnelsen, Ejendomsbeliggenhedsregistret og registret over

bygninger på søterritoriet blive distribueret via den

fællesoffentlige datafordeler, der også etableres som led i

grunddataprogrammet (delaftale 7), og vil frit kunne anvendes af

Hvorledes løses ”kompleksiteten” med det fremsendte lovforslag. Der vil

fortsat være dobbelt registreringer (adkomstoplyser i

Tinglysningssystemet og ejeroplysninger i Ejerfortegnelsen) eller

manglende sammenhæng - f.eks. mellem BBR’s enhedsforståelse og

registrering af ejerlejligheder i matriklen.

I relation til kvalitetsforbedring af grunddata og muligheden for at

sammenstille disse på tværs af registrene virker det ikke fremtidssikret at

stedfæstelsen af nye servitutter blot sker ved et e-rids (i PDF-format).

Denne stedfæstelse skal ske ved koordinater i et digitalt format (ex. som

de nuværende gml-filer), og data skal udstilles og distribueres via web-

tjenester, så data kan sammenstilles med andre digitale data i cad og gis

systemer.

Der oprettes tre nye registre:

1) Ejerfortegnelsen

2) Ejendomsbeliggenhedsregister og

3) Registret over bygning på søterritoriet

Hvorledes er sammenhængen mellem disse og grunddataene i mariklen

og BBR?

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

myndigheder og private til kommercielle og ikke-kommercielle

formål.

Der indføres en fælles nøgle til entydig identifikation af fast

ejendom på tværs af grunddataregistrene, det såkaldte BFE-

nummer, som tildeles af matrikelmyndigheden, Geodatastyrelsen.

Det er en supplerende teknisk nøgle, der tildeles en ejendom

allerede når den forventes dannet, og som fra dette tidspunkt er

en sikker identifikation af ejendommen for myndigheder,

bygherrer, rådgivere, borgere, långivere m.fl. BFE-nummeret

erstatter ikke eksisterende ejendomsidentifikationer som f.eks.

matrikelnummer eller adresse.

Ejerfortegnelsen viderefører ESR’s ejerregistrering.

Ejerfortegnelsen etableres som et selvstændigt register, så det kan

flyttes fra en myndighed til en anden. Ejerfortegnelsen placeres

midlertidigt i Geodatastyrelsen med henblik på senere tilknytning

til tingbogen. Det er aftalt, at kommunerne bistår med

varetagelsen af en række opgaver, indtil der er fundet en

permanent løsning omkring ejerfortegnelsens placering.

Det vil blive pålagt beskikkede landinspektører at gøre data om

igangværende ejendomsændringer tilgængelige, mens sagen er

under forberedelse hos landinspektøren. Oplysningerne bliver

dannet i det it-system, som landinspektørerne anvender til

udarbejdelse af sager og indberetning til matriklen. Offentlige

myndigheder og private vil herved kunne få indsigt i forventede

ejendomsændringer, inden de er registreret eller noteret i

matriklen, og således tidligt kunne tage højde herfor i deres

sagsbehandling.

BFE tildeles af matrikelmyndigheden, GST. Tanken er vel at BFE tildeles af

landinspektøren i forbindelse med dannelsen eller omdannelse af

ejendomme. Hvilket ansvarsforhold har den praktiserende landinspektør i

forhold til udstilling af endnu ikke godkendte grunddata?

Er oprettelsen af ejerfortegnelsen ikke dobbeltregistrering i forhold til

tinglysningssystemets registrering af adkomstforhold? Der mangler en

klar ansvars- og opgavefordeling i forhold til etablering af

ejerfortegnelsen.

Dette forslag udfaser en allerede eksisterende tjeneste Skel Under

Tilblivelse (SUT), som drives af PLF og bekostes af brugerne af data. Der vil

med forslaget ske et paradigmeskifte, således at det bliver rekvirenten af

den matrikulære sag der fremtidig skal bekoste udstillingen af foreløbige

data. Desuden vil PLFs medlemsvirksomheder som p.t. leverer foreløbige

data (skel) til SUT tjenesten miste indtægter.

Omfatter ”data om igangværende ejendomsændringer” andre data end

skel – ex. den nye digitale dialog mellem landinspektør og myndigheder?

Der vil være behov for at præcisere og beskrive data og ansvarsforhold

omkring både kvalitet og anvendelse af foreløbige data. Skal foreløbige

data være præcise data eller kan det være skitsemæssige data.? Hvis data

ændres undervejs skal hændelsen adviseres til parter der har trukket

data. Hvis en rådgiver / ejer får ekstraarbejder og omkostninger som følge

af ændring af foreløbige data der tages stilling til ansvarsforhold og

ansvarspådragelse.

Hvad bliver regelsættet i forhold til fastlæggelse af statslige afgifter i

forhold til dannelse og omdannelse af ejendomme?

2.2 Gebyr

Med lovforslaget gives energi- forsynings- og klimaministeren

hjemmel til at opkræve et gebyr for Geodatastyrelsens registrering

af ejerlejligheder, stedfæstelse af bygninger på fremmed grund og

bygninger på søterritoriet, således at reglerne herfor bliver

ensartet med de eksisterende regler for jordstykker.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

3.1 Udstykningsloven

3.1.1.3 Entydig identifikation af

fast ejendom ved

ejendomsnummer (BFE-nummer)

Ved overførsel til matriklen vil såvel ejerlejligheder som bygninger

på fremmed grund blive tildelt et BFE-nummer. Nye ejendomme

vil blive tildelt et BFE-nummer på et tidligt tidspunkt – ofte før

ejendommen bliver endeligt registreret. For samlede faste

ejendomme og ejerlejligheder bestemmes tidspunktet af den

beskikkede landinspektør, da det sker i forbindelse med, at landin-

spektøren indleder den matrikulære sag hos Geodatastyrelsen. For

bygninger på fremmed grund igangsættes tildelingen af BFE-

nummer i langt de fleste tilfælde af byggesagsbehandleren i kom-

munens BBR-afdeling.

Med registreringen i ESR sikres det, at ejendomsskatter,

forbrugsafgifter m.v. bliver opkrævet hos den, som ejer

bygningen. Hvis en bygning på fremmed grund alene er registreret

i ESR, har Tinglysningsretten ikke vurderet, hvorvidt der er tale om

en bygning på fremmed grund i tinglysningslovens forstand, og om

der kan lyses rettigheder over bygningen.

Det foreslås, at ejerlejligheder fremover skal registreres i

matriklen, og at bygninger på fremmed grund skal noteres i

matriklen. Forslaget indebærer, at den grundlæggende

registrering af alle typer af fast ejendom på landjorden fremover

samles i matriklen.

Er der mulighed for at den praktiserende landinspektør kan oprette en

bygning på fremmed grund ved indberetning af et BFE-nr.?

3.1.2 Matriklens udvidelse

3.1.2.1 Gældende ret

I fremtiden må det være GST som ”ejendomsregistrermyndighed” der

skal kunne afgøre om en bygning kan registreres som bygning på

fremmed grund og Tinglysningsrettens opgave i relation hertil er

udelukkende varetage lysning af rettigheder over bygningen.

3.1.2.3 Den foreslåede ordning

Den grundlæggende registrering af en bygning på fremmed grund

vil ske ved en notering i matriklen. Eksisterende bygninger på

fremmed grund, som i dag er registreret i ESR, vil automatisk blive

overført til notering i matriklen, og i forbindelse med

byggesagsbehandlingen vil kommunerne indberette nye bygninger

til Geodatastyrelsen med henblik på notering i matriklen.

Noteringen af bygningen på fremmed grund i matriklen indebærer

dog ikke nogen ejendomsdannelse, som det er tilfældet ved

registrering af samlet fast ejendom og opdeling i ejerlejligheder.

Det skyldes, at det ikke med lovforslaget er hensigten at flytte

kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation

til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning på fremmed

grund, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen.

3.1.3 Tinglysningssløjfen

3.1.3.3 Den foreslåede ordning

Efter forslaget skal Geodatastyrelsen som det første undersøge,

om der efter udstykningsloven er noget, der hindrer en ønsket

matrikulær forandring. Når Geodatastyrelsen har konstateret, at

Dannelse og omdannelse af jordstykker og ejerlejligheder registreres i

matriklen. Bygninger på fremmed grund noteres i matriklen, men bør

registreres/oprettes i matriklen som en BFE når der tinglyses pant heri.

Alle bygninger på fremmed grund bør registreres i matriklen med eget

BFE!

Hvor registreres bygninger på forstranden – i matriklen eller i registret

over bygning på søterritoriet?

Det bør være GST som ”ejendomsregistermyndighed” – og ikke

Tinglysningsretten - der foretager vurderingen, af hvornår en bygning kan

registreres som BPFG. Lysning af rettigheder over BPFG er derimod

Tinglysningsrettens ansvar.

Det vil være en markant forenkling af ejendomsregistreringen.

Forudsætter denne ordning at der ikke længere er behov for en

dommerattest i forbindelse med matrikulære forandringer?

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

det ikke er tilfældet, underretter den Tinglysningsretten om den

påtænkte matrikulære forandring. Tinglysningsretten undersøger

herefter, om der er tinglyste rettigheder, der er til hinder for, at de

påtænkte matrikulære forandringer tinglyses.

3.1.4 Obligatorisk it-system til

forberedelse af registreringer og

noteringer i matriklen

3.1.4.3 Den foreslåede ordning

Hvad ligger der i Tinglysningsrettens undersøgelse?

Hvorfor skal de matrikulære forandringer tinglyses?

(forståelse/sprogbrug?)

Da de beskikkede landinspektører i dag har pligt til at anvende

Geodatastyrelsens it-system MIA, når de fremsender en

matrikulær sag til registrering i matriklen, og da forslaget i øvrigt

kun omfatter offentlige myndigheder, forventes der ikke at være

behov for overgangsregler, undtagelsesbestemmer eller

dispensationsmuligheder.

Der er enighed mellem GST, KL og PLF om behovet for en digitalisering af

høringsprocessen ved matrikulære forandringer. Der kan være behov for

overgangsordninger i forbindelse med digitalisering af ”grøn- og hvid

erklæring” ved modernisering afhøringsprocessen.

3.1.5 Tidlig offentliggørelse af

matrikulære data eller

registreringer i matriklen

3.1.5.3 Den foreslåede ordning

Der stilles forslag om, at energi-, forsynings- og klimaministeren

bemyndiges til at fastsætte regler, der pålægger beskikkede

landinspektører at tilgængeliggøre data, der udveksles i

forbindelse med forberedelsen af en matrikulær sag og anden

registrering eller notering i matriklen.

Som led i realiseringen af en samlet reform af

ejendomsregistreringen er det hensigtsmæssigt, at den

grundlæggende registrering af alle typer af fast ejendom fremover

sker i ét og samme register. Når den grundlæggende registrering

af fast ejendom sker i ét register, vil det samtidigt blive muligt at

identificere fast ejendom på en ensartet måde.

Geodatastyrelsens notering i matriklen af bygninger på fremmed

grund og Geodatastyrelsens registrering af bygninger på

søterritoriet indebærer derimod ikke nogen ejendomsdannelse, da

det uændret er Tinglysningsrettens opgave at vurdere, hvorvidt

der er tale om en bygning, der kan tinglyses rettigheder over.

Efter forslaget skal Geodatastyrelsen oprette et register med

oplysninger om ejerforhold vedrørende fast ejendom. Den nye

ejerfortegnelse kan rumme oplysninger om ejerforhold

vedrørende ejendomme, der er registreret eller noteret i

matriklen. Med ejerforhold forstås først og fremmest oplysning

om den enkelte ejendoms ejer eller administrator, men udtrykket

omfatter også oplysning om andre, der kan råde over

ejendommen med en ejers beføjelser, som f.eks. en bobestyrer

Jf. bemærkning til pkt. 2.1.

Der mangler en mere klar og præcis beskrivelse af hvilke data der ønskes

stillet til rådighed – indhold og kvalitet. Hvem har ansvaret for foreløbige

indberettede ejendomsoplysninger?

3.2 Lov om Geodatastyrelsen

3.2.1.2 Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriets overvejelser

Fokus må rettes mod en ensartet registrering af alle landets ejendomme i

ét system på en standardiseret form. BPFG bør registreres som en

bestemt fast ejendom og ikke blot som en notering i matrklen.

3.2.1.3 Den foreslåede ordning

Ønskes et samlet enkelt og ensartet register over landets ejendomme bør

BPFG registreres i matriklen. Vurderingen af om BPFG kan registreres som

en BFE bør varetages af GST og ikke Tinglysningsretten. Tinglysning af

rettigheder over en BPFG varetages af Tinglysningsretten!

3.2.2 Ejerfortegnelse

3.2.2.3 Gældende ret

Bør ikke udelukkende være et register med information om

ejeroplysninger, administrator el.lign. Det betragtes ikke som være i

overensstemmelse med den offentlige digitaliseringsstrategi at oprette to

registre med omtrentlig samme indhold (Tinglysningssystemet og

ejerfortegnelsen). Den manglende klarhed i ejerforholdet (registreret i

henholdsvis tinglysningssystemet og ejerfortegnelsen) kan giver bruger af

data fejlagtige informationer.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

eller kurator. Etableringen af en ejerfortegnelse ændrer dog ikke

på, at det altid er tingbogens oplysninger, der viser, hvem der er

legitimeret til at råde over en given ejendom.

3.2.3 Register over

beliggenhedsadresse

3.2.3.3 Den forslåede ordning

3.2.4.2 Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriets overvejelser

3.3 Tinglysningsloven

3.3.1 Stiftelse af rettigheder over

bygninger på fremmed grund

Efter forslaget skal Geodatastyrelsen føre registeret, som

etableres ved indsamling af oplysninger om den eller de adresser,

der i Danmarks Adresseregister (DAR) er knyttet til hver enkelt

ejendom. Energi-, forsynings- og klimaministeren er efter forslaget

bemyndiget til at fastætte regler for, hvad der kan være en fast

ejendoms beliggenhedsadresse.

Det har været nødvendigt at se på gebyr- og afgiftsstrukturen for

registrering af bygninger på fremmed grund og ejerlejligheder, så

reglerne herfor ensartes med reglerne for jordstykker.

Det følger således af tinglysningslovens § 19, stk. 1, at en sådan

bygning får sit eget ejendomsblad med fornøden henvisning til og

fra grundens ejendomsblad. Bygningen behandles i disse

situationer i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig

fast ejendom.

Da det ikke er en traditionel kerneopgave for Tinglysningsretten at

indsamle præcise geografiske data om ejendomme, og da

indsamling af den slags oplysninger mere naturligt forankres i

Geodata-styrelsen, foreslås det at ændre reglerne vedrørende

identificeringen og den geografiske stedfæstelse af bygninger på

fremmed grund i tinglysningslovens § 19, således at geografiske

data om bygninger på fremmed grund fremover skal være noteret

i matriklen af Geodatastyrelsen, før der kan lyses rettigheder i

tingbogen. Det bemærkes, at det efter de gældende regler er

muligt at få tinglyst rettigheder over en bygning på fremmed

grund, selvom denne ligger på et umatrikuleret areal på land.

Ordet ”bygning” i tinglysningslovens § 19, stk. 1, har hidtil af nogle

brugere af tinglysningssystemet været fortolket som en konkret

fysisk bygning, hvilket har medført, at der er blevet oprettet flere

ejendomsblade, hvis samme ejer ejede flere bygninger på en

grund, ligesom der er blevet oprettet nye bygningsblade, hvis

bygningen blev om- eller tilbygget, herunder nedrevet og

genopført. Dette har givet anledning til misforståelser og

uklarheder i praksis.

Som en konsekvens af forslaget om at samle opgaven med

registrering af alle typer af fast ejendom hos Geodatastyrelsen,

foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i tinglysningslovens

Der mangler begrebsafklaring i forhold til definition af

beliggenhedsadresse – hvorledes denne defineres – og sammenhæng til

DAR. Skal GST føre et dobbelt adresseregister?

Der mangler en præcisering af politikken bag en fremtidig gebyr- og

afgiftsstruktur.

Når tinglysningen behandler en BPFG som en selvstændig ejendom (med

eget blad i tingbogen), hvorfor er denne ejendom så ikke registreret i

matriklen som en selvstændig ejendom (med eget BFE-nr.)?

3.3.1.2 Justitsministeriets

overvejelser

Det vurderes at en notering ikke er den rigtige løsning. BPFG bør oprettes

i matriklen som en selvstændig ejendom, således der er

overensstemmelse mellem ejendomsforståelse i forskellige lovgivninger i

mellem.

Tinglysningsrettens fortolkning af ”tilvækstlæren” f.s.v.a. BPFG og praksis

omkring definition af BPFG har bidraget til et uklart billede hos brugerne!

Tilvækstlæren bør gælde på BPFG i lighed med andre bestemte faste

ejendomme og definitionen af BPFG skal ligge hos GST. Det vil være en

forenkling og effektivisering af ejendomsregistreringen og – dannelsen.

3.3.1.3 Den foreslåede ordning

Hvad er dokumentationskravet til ”bygningens geografiske placering på

grunden” og hvorledes skal disse data udstilles?

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

3.3.2.2 Justitsministeriets

overvejelser

3.3.2.3 Den foreslåede ordning

§ 19, stk. 4, hvorefter der først kan tinglyses rettigheder på en

bygning på fremmed grund, efter at bygningen er noteret i

matriklen med erklæring fra en landinspektør om bygningens

geografiske placering på grunden. Ejendomsidentifikation og -

notering vil således fremover blive foretaget af Geodatastyrelsen,

og det vil fremover være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den

enkelte bygning er entydigt identificeret. Dette foreslås at skulle

ske med henvisning til et såkaldt BFE-nummer.

Det bemærkes, at kravet om, at bygninger på fremmed grund skal

noteres i matriklen, ofte vil være opfyldt på det tidspunkt, hvor en

rettighed over bygningen begæres tinglyst. Det skyldes, at byg-

ningsmyndigheden i forbindelse med sin byggesagsbehandling

indberetter bygningen til obligatorisk førstegangsnotering i

matriklen. I den forbindelse tildeles bygningen sit eget

identifikations-nummer med en simpel stedfæstelse i matriklen.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at kravet om

indhentelse af en uskadelighedsattest i forbindelse med

matrikulære ændringer bør ophæves, og at Tinglysningsretten

fremover skal kunne godkende en arealoverførsel, selvom der er

rettigheder, der er til hinder for dette, når ændringen kan ske

uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en

ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi. Det foreslås

samtidig, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om, hvilke ændringer rettighedshaverne skal tåle, samt om

afgivelse af erklæringer i forbindelse med matrikulære ændringer

omfattet af den foreslåede bestemmelses stk. 1.

Justitsministeriet

Kravet om geografisk stedfæstelse af allerede tinglyste servitutter

i forbindelse med matrikulære ændringer, jf. tinglysningslovens §

22, stk. 1, og § 23, stk. 2, foreslås ikke videreført.

Som en konsekvens af afskaffelsen af uskadelighedsattester

videreføres kravet i tinglysningslovens § 23, stk. 3, 3. pkt., om at

der til brug for matrikelmyndighedernes afgørelse skal foreligge en

erklæring fra en landinspektør med beskikkelse, ikke.

Landinspektørerne vil dog stadig skulle bidrage med oplysninger til

brug for Tinglysningsrettens afgørelse efter den foreslåede § 21,

stk. 3. Nærmere regler herom vil skulle fastsættes i tingbogs-

bekendtgørelsen.

Hvad forstås ved en ”førstegangsnotering i matriklen” og ”simpel

stedfæstelse i matriklen”? Efterfølges ”førstegangsnoteringen” af en ny

notering? Forstås der ved ”simpel stedfæstelse” en punktgeoreference til

bygningen, adressen eller matriklen?

Det anbefales at der i forhold til håndtering af uskadelighedsattest tages

udgangspunkt i de eksisterende regler der er aftalt mellem

Geodatastyrelsen og de praktiserende landinspektører.

Enig i at kravet om stedfæstelse af gamle servitutter i forbindelse med

servituterklæringer skal ophører.

Uklart hvad der i denne sammenhæng ønskes fra de praktiserende

landinspektører. PLF ønskes inddraget i den fortsatte dialog herom og

formulering af reglerne i vejledning mv.

3.3.3 Geografisk stedfæstelse af

servitutter

3.3.3.1 Gældende ret

De nærmere krav ved tinglysning af nye servitutter – herunder om

stedfæstelse – fremgår af tinglysningslovens § 10, stk. 5, hvorefter

Hvorledes håndhæves Tinglysningsretten kravet om hvilke ejendomme

der er herskende i forhold til en given servitut?

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

3.3.3.2 Justitsministeriets

overvejelser

et servitutdokument altid skal angive den eller de påtaleberet-

tigede, samt om en servitut er tidsbegrænset og i givet fald den

periode, dokumentet skal være tinglyst. Det følger endvidere af

bestemmelsen, at perioden kan forlænges ved ny tinglysning.

Desuden skal servituttens geografiske udstrækning angives, og det

skal fremgå, hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i

henhold til servitutten.

Det viste sig imidlertid, at stedfæstelsesdatabasen ikke virkede

efter hensigten, bl.a. på grund af kvaliteten af de

stedfæstelsesfiler, der anvendes til den geografiske stedfæstelse.

Stedfæstelsesdatabasen blev på denne baggrund nedlagt ved

udgangen af 2013.

Selvom stedfæstelsesdatabasen er nedlagt, påser

Tinglysningsretten fortsat, om kravet om medsendelse af

stedfæstelsesfil overholdes, når der tinglyses nye servitutter, der

alene vedrører en del af en samlet fast ejendom.

Tinglysningsretten påser imidlertid alene, om stedfæstelsesfilen

overholder de tekniske krav, og har ikke mulighed for at validere

oplysningerne om servituttens placering.

Tinglysningsretten har efter nedlæggelsen af

stedfæstelsesdatabasen udviklet en funktionalitet, der giver

adgang til stedfæstelsesfilerne, således at disse kan visualiseres af

interesserede på et kort. Domstolsstyrelsen har imidlertid oplyst,

at der ikke har været interesse for at udnytte denne funktiona-

litet, som blev etableret i februar 2014.

Enig i at stedfæstelse af nye servitutter fortsat skal stedfæstelse, men

mener dog at dette både skal ske ved tinglysningsrids (pdf-fil) og gml-fil

Det er

ikke

korrekt at stedfæstelsesdatabasen blev nedlagt fordi pga.

kvaliteten af stedfæstelsesfilerne, men fordi at GST og Tinglysningsretten

ikke kunne blive enige om hvem der skulle betale for udstilling af den

geografiske stedfæstelse. Tanken bag stedfæstelsesdatabasen

understøtter digitaliseringsstrategien iht. bl.a. effektivisering af

arbejdsprocesser og adgang til ejendomsdata!

Det er ikke korrekt at Tinglysningsretten ikke kan se den geografiske

placering af en GML-fil, da Tinglysningsretten siden juli 2013 gratis har

haft adgang til LIFA´s kortviser, der kan vise GML-filer. Denne er blevet

anvendt af Tinglysningsretten. Tinglysningsretten har i april 2016 afvist

servitut pga. uoverensstemmelse, når den indlæses i kortviser.

Den gældende stedfæstelsesordning har således været præget af

en række tekniske og praktiske problemer. Det er særligt

geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter i forbindelse

med matrikulære ændringer, der har været forbundet med

praktiske problemer, hvilket har gjort det omkostningstungt og

byrdefuldt at gennemføre matrikulære ændringer.

Det er korrekt at Tinglysningsretten har udviklet en funktionalitet til

udtræk af GML-filer, den funktionalitet er dog ikke anvendt af flere

årsager:

- Kan kun anvendes af ”system2system” brugere, hvilket der er meget få

- Der kan kun udtrækkes en liste med UUiD numre på GML-filer, som

efterfølges skal hentes særskilte. Listen kan hentes inden for et

datointerval, men ikke ud fra geografisk kriterier

- For at finde en bestemt stedfæstelses skal alle (mange 1000) gml-filer

først indlæses i en database og på et kort, hvorefter den pågældende kan

fremfindes.

Argumentationen for at der ikke har været interesse for dette er derfor

ikke korrekt. PLF har lavet prøveudtræk og forsøgt at anvende dette, men

har måtte konstaterer at det ikke kan anvendes, hvilket er meddelt

Tinglysningsretten.

Det er korrekt at der er store udfordringer ved stedfæstelse af gamle

servitutter, da dette er meget tidskrævende og kan være vanskeligt bl.a.

p.g.a kvaliteten af tidligere tinglysningsrids og matrikulære ændringer, så

ejendommene i dag ser helt anderledes ud end på

tinglysningstidspunktet. Ved nye servitutter opleves ikke dette problem,

da GML-filen udarbejdelse i forbindelse med udarbejdelse af

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Endvidere har det vist sig, at der ikke er efterspørgsel efter de

geografiske data, som Tinglysnings-retten indsamler, eller de

stedfæstelsesfiler, retten har stillet til rådighed på sin hjemmeside

efter nedlæggelsen af stedfæstelsesdatabasen. Det betyder, at der

indsamles data i tinglysningssystemet, der ikke bliver benyttet

eller efterspurgt, at tinglysningssystemet indeholder oplysninger,

der ikke har den forventede kvalitet, og at det er

ressourcekrævende og omkostningstungt at gennemføre

matrikulære ændringer.

Drøftelserne har endvidere vist, at en løsning på de praktiske

udfordringer med stedfæstelse af tinglyste servitutter vil kræve

væsentlige ændringer af tingslysningssystemet, som ikke synes at

stå mål med de mulige fordele, en præcis geografisk stedfæstelse

af eksisterende servitutter vil kunne have. Endvidere kan ingen

relevante myndigheder umiddelbart påtage sig opgaven med at

visualisere og udstille de stedfæstede servitutter.

Det bemærkes, at det overordnede formål med

tinglysningssystemet er at give rettighedshavere mulighed for at

sikre deres rettigheder over fast ejendom samt at skabe

offentlighed om sådanne rettigheder, således at potentielle

købere, långivere mv. kan skaffe sig oplysninger om, hvilke ret-

tigheder de i givet fald vil skulle respektere. Tinglysningsrettens

opgave er i den forbindelse at sikre, at registrering af rettigheder

sker korrekt, og uden at andre rettigheder bliver tilsidesat.

Det er således ikke en kerneopgave for Tinglysningsretten at

indsamle præcise geografiske data om, hvordan en fast ejendom

er indrettet.

For at sikre at oplysninger i tinglysningssystemet er præcise og

brugbare, og at der ikke indsamles unødige data, der ikke

benyttes, foreslås det, at kravet om geografisk stedfæstelse af

allerede tinglyste servitutter i forbindelse med matrikulære

ændringer, jf. tinglysningslovens § 22, stk. 1, og § 23, stk. 2,

ophæves.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at ophæve kravet

om geografisk stedfæstelse af nye servitutter, jf.

tinglysningslovens § 10, stk. 5. Baggrunden er, at der generelt ikke

er praktiske udfordringer forbundet med at stedfæste nye

tinglysningsrids og denne del udgør ca. 1/10 af tiden der anvendes på at

udarbejde tinglysningsrids. Der har været enkelte udfordringer omkring

stedfæstelse af nye servitutter, da det ikke er entydigt fastlagt hvad der

skal stedfæstes. Dette er dog forholdsvis nemt at løse ved klare

retningslinjer for stedfæstelse, hvilket PLF meget gerne bidrager til.

Som tidligere nævnt er det ikke korrekt at der ikke er efterspørgsel, men

problemerne skyldes manglende tilgængelighed.

Det er helt klart ønskeligt at der sker en genoprettelse af

stedfæstelsesdatabasen. Selvom denne ikke genoprettes nu vil de enkelte

GML-filer til nye servitutter i fremtiden kunne bidrage til sikker

identifikation af den geografiske udstrækning af rettigheder. Ligeledes vil

det samtidigt på et senere tidspunkt være muligt at etablere en egentlig

stedfæstelsesdatabase.

Det er korrekt at Tinglysningsrettens kerneområde er at sikre rettigheder

over fast ejendom, men det hjælper ikke meget at sikre rettigheder, hvis

man ikke i fremtiden har mulighed for at identificere de pågældende

rettigheder. Det er dette problemer der er med ældre servitutter i dag,

hvor man i bedste fald efter en omkostningstunge undersøgelse kan

fastlægge udstrækningen af de pågældende rettigheder. Ved at bevare

GML-filerne til nye servitutter undgås disse problemer i fremtiden!

3.3.3.3 Lovforslagets udformning

Enig i denne konklusion.

Enig i denne konklusion. Landinspektørbranchen bidrager gerne til

præcisering af regelsættet vedr. stedfæstelse af servitutter.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

servitutter. Justitsministeren vil derfor også fortsat have en

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om registrering af

den geografiske placering af servitutter.

Justitsministeriet finder dog ikke, at der fremover bør stilles krav

om, at der i forbindelse med tinglysning af nye

servitutdokumenter, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5, skal

vedhæftes anmeldelsen en stedfæstelsesfil, der indeholder

oplysninger om servituttens geografiske afgrænsning. Baggrunden

herfor er som ovenfor anført, at kvaliteten af stedfæstelsesfilerne

ikke er tilstrækkelig høj, og at der ikke er efterspørgsel efter disse.

Tingbogsbekendtgørelsens §§ 28-30 vil derfor blive ændret,

således at der fremover alene vil blive stillet krav om geografisk

stedfæstelse i form af et elektronisk rids, og at kravet om

stedfæstelse alene omfatter nye servitutter, der anmeldes til

tinglysning.

3.5 Lov om bygnings- og

boligregistrering

3.5.1 Udbygning af referencen

mellem oplysninger i BBR og

matriklen

3.5.1.1 Gældende ret

Denne konklusion er ikke korrekt. Kravet om stedfæstelse ved GML bør

fastholdes men enkelte modifikationer. Argumentationen for hvorfor at

stedfæstelsen bør ophæves er ikke korrekt, hvilket der er argumenteret

for ovenfor.

3.5.1.2 Skatteministeriets

overvejelser

3.5.1.3 Den foreslåede ændring

Skatteministeren har ved den eksisterende bestemmelse i BBR-

lovens § 7, stk. 2 og 3, hjemmel til efter forhandling med de

berørte ressortministre at fastsætte regler for brug af en fælles

ejendomsreference. Etableringen af den fælles

ejendomsreference sigtede mod at skabe sammenhæng mellem

ejendomsbegreberne.

Den grundlæggende registrering af den del af fast ejendom, der

har karakter af bygninger eller tekniske anlæg (f.eks. vindmøller,

siloer og tankanlæg), sker i BBR. Bygninger og tekniske anlæg ind-

går i den samlede faste ejendom, hvorpå de ligger, med mindre de

i sig selv udgør en fast ejendom, som er registreret eller noteret i

matriklen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til § 11 i udstyknings-

loven). Med grunddataprogrammets indførelse af en fælles

ejendomsidentifikation (BFE-nr.) er der behov for at fokusere

referencen, så den specifikt retter sig mod koblingen mellem BBR

og matriklen.

Ved udstykning, matrikulering og arealoverførsel af en samlet fast

ejendom (jordstykker) vil der med hjemmel i den foreslåede § 7,

stk. 2, i BBR-loven af skatteministeren blive fastsat regler om, at

referencen til den fremtidige ejendom for alle bygninger og

tekniske anlæg på ejendommen skal være korrekt registreret i

BBR, før ændringer kan registreres i matriklen. Der vil her udover

Hvad forstås ved den fælles ejendomsreference? Er det identisk med BFE-

nr.?

Alle bygninger og tekniske anlæg der er tilknyttet et BFE-nr. skal

registreres i matriklen (ikke blot noteret!).

Hvorledes sikres referencen mellem BBR og matriklen? Hvad forstås ved

”at fokusere referencen”?

Det er vigtigt at være opmærksom på at manglende BBR-indberetning

ikke må kunne stoppe en matrikulær ændring. Det bør derfor nøje

overvejes hvilke regler der fastsættes i forhold til vedligeholdelsen af BBR

og integrationen mellem BBR og matriklens vedligeholdelse.

Hvilken identifikation tildeles det koordinatsæt, der tildeles den enkelte

bygning/tekniske anlæg?

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

3.5.3.2 Skatteministeriets

overvejelser

blive fastsat regler om, at enhver bygning og ethvert tekniske

anlæg forsynes med en relation i form af ét koordinatsæt, der

ligger inden for bygningens eller det tekniske anlægs geografiske

udbredelse, og i øvrigt angives med et tilstrækkeligt

kvalitetsniveau.

Når ejendomme bestående af ejerlejligheder etableres, nedlægges

eller forandres i matriklen, vil det være et krav, at enhver enhed,

bygning eller teknisk anlæg, der hører til ejendommen, er optaget

i BBR og forsynes med ejerlejlighedens BFE-nummer. Før

registrering i matriklen skal der for Geodatastyrelsen foreligge

dokumentation for, at de nødvendige referencer er etableret.

Den eksisterende hjemmel til fastsættelse af regler om ejers

oplysningspligt i BBR-lovens § 4, stk. 1, vil i den forbindelse blive

brugt til at udvide oplysningspligten ved en bekendtgørelse, der

pålægger en ejer, der måtte ønske at etablere, nedlægge eller

forandre en ejendom, at oplyse den nødvendige reference mellem

den i matriklen registrerede ejendom og de enheder, bygninger

eller tekniske anlæg, som registreret i BBR, og som indgår i

ejendommen.

Den it-tekniske udvikling hen mod, at BBR-oplysningerne indløber i

struktureret digital form direkte fra ejerne, vil være med til at

fremskynde en transformation af den kommunale

registerførerrolle fra en indtastningsfunktion til i højere grad at

være en kontrolfunktion.

Det vil give et betydeligt merarbejde og forlængelse af gennemførsel af

en ejendomsændring især hvis alle tekniske anlæg skal geokodes – der er

stik i mod ejendomsdataprogrammets formål om enkel og effektiv

ejendomsregistrering.

Opmærksomheden henledes på at der ikke altid kan etableres en entydig

sammenhæng mellem BBR og ejerlejlighedens BFE-nr.

Den oplysningspligt der pålægges ejeren må ikke stoppe den matrikulære

sagsudarbejde. Det bør præciseres hvilke krav der er indeholdt i

oplysningspligten og de nødvendige referencer mellem matriklen og BBR.

Det er vigtigt af systemet åbner mulighed for at en tilknyttet rådgiver kan

indberette på ejerens vegne.

3.6 Ejerlejlighedsloven

3.6.1 Oprettelse af ejerlejligheder

3.6.1.2 Erhvervs- og

Vækstministeriets overvejelser

Som led i realiseringen af en samlet reform af

ejendomsregistreringen er det hensigtsmæssigt, at den

grundlæggende registrering af alle typer af fast ejendom fremover

sker i ét og samme register. Kravet om registrering i matriklen bør

derfor være fælles for ejendomsdannelsen af samlet fast ejendom

og ejerlejligheder. Når den grundlæggende registrering samles i ét

ejendom på en ensartet måde.

Efter forslaget skal det være en betingelse for ejerlejlighedens

registrering i matriklen, at oprettelsen eller ændringen af

ejerlejligheden kan tinglyses.

Der mangler et klart regelsæt for hvilke krav der stilles til

dokumentationen i forbindelse med opdeling af en bygning i

ejerlejligheder – herunder diverse kortdata. Disse data bør foreligge på

digital form og dermed understøtte den overordnede statslige

digitaliseringsstrategi mhp. bl.a. anvendelse af data på tværs i relation til

forskellige opgaveløsninger.

5. Økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Registrering af ejerlejligheder skal vel fremover udelukkende ske i

matriklen incl. eksempelvis en videreopdeling heraf. Tingslysningsretten

tager i denne sammenhæng udelukkende hånd om pant og servitutter i

forhold til ejerlejligheden – der via BFE knyttes til registreringen i

matriklen(?)

I forhold til de økonomiske konsekvenser af lovforslagene vurderes det, at

der på nuværende tidspunkt ikke er muligt at drager konklusioner i

relation hertil, da der endnu ikke foreligger præcise retningslinjer i

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

forhold til bl.a. registrering af ejerlejligheder i matriklen, krav og

dokumentation i forhold til stedfæstelse af BPFG mv.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

12. august 2016

MSB J-nr.: 211808 / 2322930

Til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden

registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige

andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)

Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden vedrørende ovenstående forslag. Dansk Byg-

geri finder, at fremsendte udkast indeholder mange gode justeringer, og vi er generelt positi-

ve overfor det fortsatte arbejde i Grunddataprogrammet med blandt andet effektivisering af

ejendomsregistreringer og – forvaltning.

Dansk Byggeri ser meget positivt på intentionen om at udrydde dobbeltregistreringer samt

arbejdet hen mod en mere klar ansvarsfordeling af institutionerne. Ligeledes ser vi positivt

på, at strukturen skabes med henblik på at opnå kvalitetsforbedringer i datagrundlaget,

blandt andet ved at sikre en mere ensartet registrering på tværs af landet i stedet for at risi-

kere variationer fra kommune til kommune.

Derimod er Dansk Byggeri bekymret for, hvilke konsekvenser det har for kvaliteten i BBR-

registeret, at borgeren selv er ansvarlig for at registrere en øget mængde af oplysninger digi-

talt jf. § 5 nr 4 og 5 (der henfører til § 3, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering). Bor-

geren har som udgangspunkt intet incitament til at registrere, og de borgere, som registrerer,

skal samtidig registrere korrekt. Det gør kontrolfunktionen i kommunen essentiel, men inci-

tamentet til at nedprioritere og skære i ressourcebrugen på dette område er til stede. Dette

vil få uhensigtsmæssige følger for den fremtidige datakvalitet. Med fordel kunne alternative

aktører inddrages som fx ejendomsmæglere, der har berøring med BBR-registreringen ved

salg, eller mulighederne for kommunerne har pligt til løbende eftersyn af data afsøges.

Vedrørende § 2 nr 3 (der henfører til § 5 b i lov om Geodatastyrelsen) gives der hjemmel til

energi- forsynings- og klimaministeren til at opkræve et gebyr for registrering ved fx opdeling

af ejerlejligheder. Det er yderst uhensigtsmæssigt og incitamentsdræbende at opkræve et

gebyr fra borgeren for at påtage sig en opgave med indberetning. Selv ved begrænsede ge-

byrstørrelse, vil Dansk Byggeri fraråde dette, såfremt man vil gøre sig forhåbninger om, at

datakvaliteten skal bedres med borgernes hjælp.

Dansk Byggeri vil gerne tage et møde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

hvor vi kan uddybe ovenstående bemærkninger, såfremt det ønskes.

Venlig hilsen

Dansk Byggeri

Maria Schougaard Berntsen

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon: 72 16 00 00

CVR-nr.:26 91 11 25

www.danskbyggeri.dk

[email protected]

Jyske Bank:

5032 - 0001028719

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise-

ring

Rentemestervej 8j

2400 København NV

Sendt til:

[email protected], [email protected], databe-

[email protected]

10. august 2016

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2016-112-0562

Sagsbehandler

Bjarke Asger Bro

Direkte 3319 3217

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen,

lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendoms-

registrering og -forvaltning m.v.)

Ved e-mail af 1. juli 2016 har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til

lovforslag.

Efter en gennemgang af udkastet finder Datatilsynet anledning til at bemærke,

at tilsynet har noteret sig, at der følger flere steder af udkastet, at behandlin-

gen af personoplysninger forudsættes af ske inden for rammerne af personda-

taloven.

Datatilsynet skal herudover udtale følgende i forhold til lovforslaget:

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 7, at Energi, forsynings- og klimamini-

steren kan fastsætte nærmere regler om noteringer efter stk. 3, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signa-

tur eller lignende, og om ajourføringen af de noterede oplysninger.

Datatilsynet skal hertil bemærke, at tilsynet anser Geodatastyrelsen for at væ-

re dataansvarlig for de personoplysninger, der måtte blive behandlet i oven-

nævnte register.

Datatilsynet skal desuden bemærke, at persondatalovens

regler om datasik-

kerhed – § 41, stk. 3,

som i den offentlige sektor er nærmere uddybet i sik-

kerhedsbekendtgørelsen – indebærer, at personoplysninger skal beskyttes i

fornødent omfang.

Geodatastyrelsen må som dataansvarlig i forbindelse med anvendelsen af be-

stemte it-systemer m.m. sikre sig, at behandlingen af personoplysninger sker

med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Transmission af fortrolige per-

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

Det følger af persondatalovens§ 41, stk. 3, at der skal træffes de fornødne tekniske og orga-

nisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgø-

res, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbru-

ges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

sonoplysninger via hjemmesider skal eksempelvis altid beskyttes ved krypte-

ring.

Det følger af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 6, at per-

sonhenførbare oplysninger om energiforbrug fra BBR også kan videregives til

andre datadistributører, end de datadistributører der er tilknyttet Den Offentli-

ge Informationsserver.

Det bemærkes herved, at det følger af persondatalovens forarbejder, at oplys-

ninger om, hvor stort el-forbrug den enkelte husstand har og på hvilket tids-

punkt af døgnet, normalt ikke vil kunne videregives til private personer, virk-

somheder m.v. fra et offentligt eller privat elværk

Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at en regel om, at der uden sam-

tykke skal kunne ske offentliggørelse eller videregivelse af de enkelte borge-

res energiforbrug, vil være en fravigelse af persondataloven. Hvis det er hen-

sigten at skabe adgang til behandling af personoplysninger i videre omfang,

end hvad der følger af persondataloven, er det Datatilsynets opfattelse, at en

sådan fravigelse af persondataloven skal ske ved lov.

For så vidt angår forholdet mellem persondataloven og anden lovgivning skal

Datatilsynet henlede opmærksomheden på persondatalovens § 2, stk. 1, og

forarbejderne hertil. Konsekvensen af reglen er, at persondataloven går forud

for regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver

den registrerede en dårligere retsstilling end persondataloven. Dette gælder

dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke stri-

der mod databeskyttelsesdirektivet.

Datatilsynet skal henstille til, at der i lovforslaget foretages en vurdering i

forhold til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet

, herunder om Sty-

relsen for Dataforsyning og Effektivisering har vurderet, at fravigelsen af per-

sondataloven er inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.

Datatilsynet skal endvidere for så vidt angår videregivelsen af oplysninger om

energiforbrug til andre datadistributører, end de datadistributører der er til-

knyttet Den Offentlige Informationsserver, gøre opmærksom på, at behand-

lingen af oplysninger hos disse virksomheder og personer er omfattet af per-

sondataloven, herunder også reglerne om oplysningspligt i persondataloven.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens §

57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende gene-

relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindel-

se med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-

tilsynet.

Se evt. svar på spørgsmål nr. 63 fra Retsudvalget i forbindelse med lovforslag nr. L 44 af 8.

oktober 1998 (Forslag til lov om behandling af personoplysninger)

Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der

skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyt-

telse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling og Databeskyt-

telseskontoret til orientering.

Med venlig hilsen

Bjarke Asger Bro

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

1(1

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Rentemestervej 8

2400 København NV

Att. Dorthe Drauschke

dbIsdfe.dk

Høringssvar vedr. Lov om ændring af udstykning og anden regi-

strering i matriklen m. fl. (samleloven) 2016

KL's sekretariat har med interesse læst Styrelsens udkast til ny lovgiv-

ning vedr, diverse love med tilknytning til Grunddataaftalen vedr. ejen-

domsdata. Grundet høring af lovforslaget i sommerferieperioden skal

KL's sekretariat bemærke, at høringssvaret ikke har været politisk be-

handlet, og vi tager derfor forbehold for den senere politiske behandling.

I bilaget til dette brev er en detaljeret gennemgang af de kommunale

synspunkter i relation til lovforslagene og paragraffer. Nedenfor følger

mere overordnede synspunkter.

KL er som bekendt aftalepart i Grunddataaftalen, og KL og kommunerne

har en stor interesse i udformningen af de omtalte love, der nødvendigvis

skal revideres som følge af grunddataaftalen på ejendomsområdet. Den

kommunale interesse skyldes, at kommunerne fremover er afhængig af

indhold i og regelsæt for de nye registre, da oplysningerne i registrene er

centrale data i forbindelse med den kommunale ejendomsbeskatning.

Derfor finder KL det naturligt i videst muligt omfang at blive inddraget i

det lovforberedende arbejde med lovforslaget. Dette er generelt først sket

i forbindelse med den officielle høringsproces, hvorfor KL i dette hørings-

svar har fundet det relevant at nævne en række forhold, der har betyd-

ning for kommunerne i et borger-, forretnings- og helhedsperspektiv.

Samleloven omfatter ændringer i flere forskellige selvstændige love.

Dette stiller store krav til beskrivelsen af sammenhængen og samspillet

mellem de enkelte love, herunder ikke mindst beskrivelser af roller og an-

svar for de enkelte registre og berørte aktører. Det er KL opfattelse, at

disse beskrivelser med fordel kunne styrkes, især fordi ændringerne af-

født af Grunddataaftalen vedr. ejendomsdata, har stor kompleksitet.

I forlængelse af den konstruktive dialog mellem KL og Geodatastyrelsen

(GST) om Grunddataprogrammet og de kommunale aspekter heraf finder

KL visse dele af lovgivningskomplekset bekymrende jf. nedenstående af-

snit.

Derudover finder KL det problematisk, at der i lovforslaget er eksempler

på forslag til regler, som ikke er en del af aftalekomplekset, og som der

ikke er indgået aftaler om med KL, som aftalepart. Dette drejer sig om

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 10

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

anvendelse af en digital løsning til indberetning vedr, bygning på frem-

med grund, samt opgaver i relation til bygninger på forstrand og søterrito-

rier. Sidstnævnte er ikke en del af gru nddataaftalen.

Bygning på fremmed grund

Hele håndteringen og beskrivelserne af Bygning på fremmed grund finder

KL særlig bekymrende. KL finder det for omfattende at kommentere på

samtlige paragraffer, der indeholder Bygning på fremmed grund, og vil

derfor blot nævne de vigtigste elementer. Lovforslaget nævner, at byg-

ning på fremmed grund "noteres" i matriklen. Bygning på fremmed grund

er en del af aftalekomplekset vedr. ejendomsdata på lige fod med samlet

fast ejendom og ejerlejligheder, hvilket bør tydeliggøres i lovforslaget.

Hertil kommer, at ét af hovedformålene i aftalen vedr. ejendomsdata er at

harmonisere og ensrette ejendomsbegrebet. Det er KL's opfattelse at en

ensretning af selve registreringen i Matriklen ligger i naturlig forlængelse

heraf. Med de nuværende formuleringer, skabes der uklarhed og det indi-

kerer, at såvel håndteringen af bygning på fremmed grund og disses sta-

tus principielt er anderledes end øvrige ejendomstyper. KL finder det der-

for vigtigt, at Bygning på fremmed grund "registreres".

KL finder ligeledes at beskrivelserne af roller og ansvar i forbindelse med

dannelse af Bygning på fremmed grund ikke er i overensstemmelse med

de indgåede aftaler. KL finder derfor behov, for at bemærkningerne tyde-

liggør, at der i forbindelse med ejendomsdannelsen af bygning på frem-

med grund er tale om to typer af processer afhængig af, om der er tale

om tinglysning af rettigheder eller ej. Det er i ejendomsdataprogrammet

aftalt, at skal der tinglyses rettigheder på ejendommen, så forestår land-

inspektøren dannelsen af Bygning på fremmed grund. I de tilfælde, hvor

der ikke skal tinglyses rettigheder, men hvor Bygning på fremmed grund

opstår i forbindelse med en byggesag, påtager kommunen sig initialopret-

telsen i Matriklen, og at den kommunale opgave kun består i at oprette

ejendommen i BBR og påføre et CVR eller CPR-nummer, hvorefter sy-

stemintegrationen mellem BBR og Matriklen automatisk sikrer, at ejen-

dommen tildeles et BFE-nummer.

Ovennævnte skelnen og aftaleindhold bør fremgå af lovforslaget, ligesom

KL vil anbefale, at der er i de indledende bemærkninger udarbejdes et

særligt afsnit vedr. Bygning på fremmed grund, der omfatter en klar be-

skrivelse af aktørernes roller og ansvar i de to typer af dannelse af Byg-

ning på fremmed grund, herunder processen for tildeling af BFE-nummer,

samspillet mellem Matriklen og BBR m.v.

R-system til brug for håndtering af en matrikulær udstykningssag

KL, GST og Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) har haft en

indledende konstruktiv proces i forbindelse med udformning af det kom-

mende it-system til brug for håndtering af en matrikulær udstykningssag,

men R-løsningen er endnu ikke blevet præsenteret for KL eller kommu-

nerne. KL og GST har mundtligt aftalt et snarligt møde desangående,

hvilket KL ser frem til.

På baggrund af ovennævnte usikkerhed om systemets funktionalitet for-

beholder kommunerne sig ret til ikke at anvende det foreslåede it-system

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 10

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

ved kommunikation med landinspektøren vedr, en matrikulær forandring,

såfremt KL vurderer, at systemets funktionalitet ikke honorerer kommu-

nernes forventninger om kvalitet og tidsbesparelser. KL vil i givet fald

rejse udeblivelse af en kommunal grunddatagevinst i Grunddata-regi.

Eierfortegnelsen

KL finder det vigtigt, at processen med skifte- og fogedretters mulighed

for at indberette digitalt uddybes med en formulering om, at " At Energi-,

forsynings- og klimaministeren snarest vil påbegynde en dialog med

Justitsministeriet om implementering af den omtalte automatisering. Det

tilstræbes, at implementeringen kan effektueres inden udgangen af

2020." Dette er begrundet i, dels at Ejerfortegnelsen er bygget til at

kunne håndtere indberetninger fra skifte- og fogedret, dels fordi det vil

lette den kommunale del af arbejdet med at vedligeholde ejerfortegnel-

sen.

Det er ligeledes vigtigt for KL, at indberetninger fra skifte- og fogedret

indberettes løbende for at sikre aktualitet i ejerfortegnelsen.

KL forventer, at GST vil indgå aftale med CVR, om at CVR ikke må ned-

lægge et CVR nummer (konkurs, fusion og tvangsopløsninger mm), hvis

dette nummer er ejer af fast ejendom. CVR-nummeret må først nedlæg-

ges i CVR, når der er taget stilling til, hvem der overtager forpligtelserne

for ejendommen, og dette er meddelt ejerfortegnelsen. Dette er et vigtigt

forhold i relation til den kommunale ejendomsbeskatning.

KL finder det ligeledes vigtigt, at GST i de fælles offentlige midler sikrer

økonomisk råderum til at kunne håndtere kommende kommunale æn-

dringsønsker til funktionaliteten i Ejerfortegnelsen. Herudover finder KL

det centralt, at det af bemærkningerne fremgår, at "Grunddataaftalen er

et fællesoffentligt projekt, hvorfor der efter idriftsættelse af Ejerfortegnel-

sen, fortsat vil være behov for en styregruppe, som bl.a. består af KL og

GST".

Beliggenhedsadresse

KL finder det vigtigt, at bemærkningerne til registret om beliggenheds-

adressen præciseres med oplysninger, som dels har interesse for mange

parter, og dels præciserer de aftaler, der er indgået mellem de to grund-

dataprogrammer vedr. Ejendomsdata og Adresser.

Geografisk stedfæstelse

KL vil anbefale, at der i stedet for en afskaffelse af den nuværende model

vedr, geografiske stedfæstelse af servitutter findes en alternativ løsnings-

model, som sikrer en digitalisering af servitutter, og at disse stilles digitalt

til rådighed for kommuner, forsyningsselskaber m.fl. KL vil ligeledes an-

befale, at stedfæstelsesdatabasen genetableres jf. uddybning i bilaget.

BBR

Der lægges i forslaget op til, at kommunernes opgave med at kontrollere

ejers indberetninger til BBR skærpes. KL er enig i, at ejers oplysninger er

centrale for datakvaliteten i BBR, men KL finder det nødvendigt, at kra-

vene og sanktionerne overfor ejer ligeledes styrkes og skærpes. Dette er

nærmere uddybet i bilaget.

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 10

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 10

øvrige bemærkninger

KL forventer, naturligvis at samtlige relevante paragraffer og bemærknin-

ger konsekvensrettes i tråd med dette brev.

KL skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at såfremt hørings-

processen, det endelige lovforslag og tilhørende bekendtgørelser medfø-

rer nye kommunale opgaver, vil KL rejse et DUT-krav overfor pågæl-

dende myndighed.

KL står naturligvis til rådighed for en uddybning af indholdet i dette brev,

ligesom KL på baggrund af ovenstående kommentarer imødeser et snar-

ligt møde til en nærmere drøftelse af nærværende høringssvar.

Tine Garbei'S

---/

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

1(1

BILAG

Detaljerede kommentarer til lovforslaget

Udstykningsloven:

§11

KL finder det relevant at bygning på fremmed grund også nævnes i §11

stk. 1.

Lovforslaget nævner, at bygning på fremmed grund "noteres" i matriklen.

Bygning på fremmed grund er en del af aftalekomplekset vedr. ejendoms-

data på lige fod med samlet fast ejendom og ejerlejligheder, hvilket bør

tydeliggøres i lovforslaget.

Hertil kommer, at ét af hovedformålene i aftalen vedr. ejendomsdata er at

harmonisere og ensrette ejendomsbegrebet. Det er KL's opfattelse at en

ensretning af selve registreringen i Matriklen ligger i naturlig forlængelse

heraf. Med de nuværende formuleringer, skabes der uklarhed og det indi-

kerer, at såvel håndteringen af bygning på fremmed grund og disses sta-

tus principielt er anderledes end øvrige ejendomstyper. KL finder det der-

for vigtigt, at Bygning på fremmed grund "registreres".

§ 11 stk. 3

Det nævnes i bemærkningerne til § 11, at der vil blive gennemført en æn-

dring af bygningsreglementet, som vil forpligte kommunerne til at foranle-

dige notering i matriklen, når de f.eks. som led i byggesagsbehandlingen

får oplysning om, at en bygning tilhører en anden end grundens ejer.

Det er KL's forventning, at SDFE og GST sikrer KL's inddragelse i det

forberedende arbejde til justeringer.

KL finder ligeledes, at beskrivelserne af roller og ansvar i forbindelse

med dannelse af Bygning på fremmed grund ikke er i overensstemmelse

med de indgåede aftaler. KL finder derfor behov, for at bemærkningerne

tydeliggør, at der i forbindelse med ejendomsdannelsen af bygning på

fremmed grund er tale om to typer af processer afhængig af, om der er

tale om tinglysning af rettigheder eller ej. Det er i ejendomsdataprogram-

met aftalt, at skal der tinglyses rettigheder på ejendommen, så forestår

landinspektøren dannelsen af Bygning på fremmed grund.

de tilfælde,

hvor der ikke skal tinglyses rettigheder, men hvor Bygning på fremmed

grund opstår i forbindelse med en byggesag, påtager kommunen sig initi-

aloprettelsen i Matriklen, og at den kommunale opgave kun består i at

oprette ejendommen i BBR og påføre et CVR eller CPR-nummer, hvoref-

ter system integrationen mellem BBR og Matriklen automatisk sikre at

ejendommen tildeles et BFE-nummer.

Ovennævnte skelnen og aftaleindhold bør fremgå af lovforslaget, ligesom

KL vil anbefale, at der er i de indledende bemærkninger udarbejdes et

særligt afsnit vedr. Bygning på fremmed grund, der omfatter en klar be-

skrivelse af aktørernes roller og ansvar i de to typer af dannelse af Byg-

ning på fremmed grund, herunder processen for tildeling af BFE-nummer,

samspillet mellem Matriklen og BBR m.v. Se i øvrigt kommentarer til §

47.

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 10

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

§ 11 stk. 4

Det fremgår af såvel paragraffen som af bemærkninger, at der kan fast-

sætte nærmere regler om noteringer efter stk. 3, herunder om anven-

delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

eller lignende, og om ajourføringen af de noterede oplysninger.

be-

mærkningerne omtales endvidere at der kan fastsættes krav om at kom-

munerne skal anvende bestemte it-systemer, når bygninger på fremmed

grund skal noteres i matriklen.

KL ønsker indholdet i denne paragraf drøftet nærmere med SDFE og

GST.

§47 a — Digital kommunikation

Det fremgår af såvel paragraffen som af bemærkninger at der vil blive

stillet krav om obligatorisk anvendelse af et it-system ved kommunikation

vedr, en matrikulær forandring og "noteringer i matriklen".

Det er korrekt, at der mellem GST, KL, kommunerne og PLF har været en

god indledende dialog vedr, udvikling af et it-system til brug for kommuni-

kationen mellem landinspektøren og kommunen i forbindelse med den

matrikulære udstykningsproces. Der har fra kommunal side været lagt

vægt på at dette it-værktøj sikrede, at kommunerne fremover får en fuld

oplyst sag fra landinspektøren.

På nuværende tidspunkt har KL og kommunerne ikke kendskab til syste-

mets endelige indhold, funktionalitet, brugervenlighed mv., ligesom syste-

met endnu ikke har været testet af kommunale brugere.

KL kan derfor i skrivende stund ikke acceptere, at brugen af systemet gø-

res obligatorisk, ligesom det ikke har været drøftet med KL, at systemet

også skal anvendes i forbindelse med dannelse af bygninger på fremmed

grund jf. kommentarer til § 11 stk. 3.

Kommunerne forbeholder sig derfor retten til ikke at anvende it-systemet,

såfremt KL vurderer, at systemets funktionalitet ikke honorerer kommu-

nernes forventninger om kvalitet og tidsbesparelser. KL vil i givet fald

rejse udeblivelse af en kommunale grunddatagevinst i Grunddata-regi.

KL anses det for yderst relevant med en nærmere dialog med SDFE og

GST vedrørende dette punkt.

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.ki.dk

Side 6 af 10

Lov om Geodatastyrelsen:

Ejerfortegnelsen

§ 4 c — bemærkninger side 52

Det fremgår af bemærkningerne, at ejerfortegnelsen kan omfatte oplys-

ninger om ejerforhold vedrørende alle ejendomme, der er noteret eller re-

gistreret i Matriklen eller i Geodatastyrelsens register over bygninger på

forstranden eller søterritoriet i øvrigt.

Der er hverken i aftalen om grunddata vedr. ejendomsområdet eller bila-

teralt mellem KL og GST indgået aftale om, at kommunerne skal regi-

strere ejere over bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt. KL

kan derfor som udgangspunkt ikke acceptere den foreslåede formulering

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

1(1

desangående. Såfremt ejere af bygninger på forstranden eller søterrito-

rier skal registreres i ejerfortegnelsen er det KL's opfattelse, at GST selv

må påtage sin denne opgave, og at dette fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget. I tillæg hertil bør der redegøres for om bygninger på for-

stranden eller søterritorier tildeles BFE-nummer og i givet fald hvordan og

af hvem.

Det bør ligeledes fremgå, at GST har til hensigt, at indgå aftale med

CVR, om at CVR ikke må nedlægge et CVR nummer (konkurs, fusion og

tvangsopløsninger mm), hvis dette nummer er ejer af fast ejendom. CVR-

nummeret må først nedlægges i CVR, når der er taget stilling til, hvem

der overtager forpligtelserne for ejendommen, og dette er meddelt ejer-

fortegnelsen.

Herudover finder KL det centralt, at det af bemærkningerne fremgår, at

"Grunddataaftalen er et fællesoffentligt projekt, hvorfor der efter idriftsæt-

telse af Ejerfortegnelsen, fortsat vil være behov for en styregruppe, som

bl.a. består af KL og GST".

§ 4 c stk. 2 — bemærkninger side 53 og 54

Det fremgår af bemærkningerne, at kommunerne vil skulle indberette op-

lysninger om ejere, bl.a. på baggrund af henvendelser fra foged- og skif-

teretter. "I dag indberetter foged- og skifteretterne oplysninger om admi-

nistratorer af henholdsvis konkurs- og dødsboer til kommunerne".

"Indberetninger fra foged- og skifteretterne til ejerfortegnelsen vil også i

starten skulle foregå pr. mail til kommunerne, idet retterne først om nogle

år vil være klar til at indberette digitalt direkte til ejerfortegnelsen".

KL finder det nødvendigt, at bemærkningerne udover konkurs og døds-

boer også omtaler "begæring af tvangsauktioner". Ellers vil der være en

periode fra begæring af tvangsauktion til gennemførelse af tvangsauk-

tion, hvor kommuner og andre myndigheder ikke ved, hvem de skal hen-

vende sig til i spørgsmål vedr, den tvangsauktionsbegærede ejendom.

Det er ligeledes vigtigt for KL, at det yderligere fremgår af bemærknin-

gerne, at der i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen vil

fremgå, at indberetninger fra skifte- og fogedret indberettes løbende for

at sikre aktualitet i ejerfortegnelsen.

Endelig finder KL det vigtigt, at processen med skifte- og fogedretters

mulighed for at indberette digitalt uddybes med en formulering om, at" At

Energi-, forsynings- og klimaministeren snarest vil påbegynde en dialog

med Justitsministeriet om implementering af den omtalte automatisering.

Det tilstræbes, at implementeringen kan effektueres inden udgangen af

2020."

§ 5b — bemærkninger 56

KL anbefaler, at bemærkningerne indeholder en tydelig beskrivelse af rol-

ler og ansvar, herunder at oplysninger om, at opkrævning af gebyr m.v.

forestås af GST, og at opkrævningen sendes til ejer.

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 10

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

KL finder det vigtigt, at kommunerne ikke tildeles en opgave og bliver

mellemled f.eks. i forbindelse med Bygning på fremmed grund.

§ 4d — bemærkninger side 54

I § 4 d. nævnes, at Geodatastyrelsen fører et register over faste ejen-

dommes beliggenhedsadresse. Det er KL's opfattelse, at dette register

også skal anvendes for bygning på fremmed grund, hvilket bør fremgå at

paragraffen.

KL finder det vigtigt, at bemærkningerne til registret om beliggenheds-

adressen præciseres med oplysninger, som dels har interesse for mange

parter, og dels præciserer de aftaler, der er indgået mellem de to grund-

dataprogrammer vedr. Ejendomsdata og Adresser.

KL finder det derfor vigtigt, at bemærkningerne "i henhold til aftale mel-

lem GD 1 og GD 2" nævner:

•

At registerets beliggenhedsadresse, i modsætning til ESR's

adresseoplysning, er en ren tekstoplysning (dvs, at der ikke ind-

går kommunekode, vejkode osv.).

At der i 4. afsnit tilføjes: "For at tydeliggøre overfor borgerne at

der er mere end en adresse på ejendommen, markeres dette,

f.eks. sådan: "Nørregade 12A m.fl."

At der kan være enkelte tilfælde hvor to faste ejendomme kan

være knyttet til &I enkelt adresse, eksempelvis kan en ejerlejlig-

hed og en samlet fast ejendom have samme adresse. I så fald

kan der i beliggenhedsadressen inkluderes en oplysning om hvil-

ken type ejendom der er tale om, således at de to ejendomme

kan skelnes fra hinanden.

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

vnriniv.kl.dk

Side 8 af 10

•

Lov om Tinglysning

§ 19, stk. 2

Det nævnes i paragraffen at "Bygninger, der tilhører den samme ejer, re-

gistreres på samme bygningsblad".

KL vil anbefale, at der i bemærkningerne præciseres, at registreringen på

samme bygningsblad kun sker, hvis bygningerne står på samme grund.

KL er bekymret for, at den nuværende tekst kan misforstås af bl.a. advo-

kater.

Geografisk stedfæstelse af tinglyste servitutter

Det fremgår af lovforslagets formål og baggrund - afsnit 2.3. - at der stil-

les forslag om at afskaffe kravet om geografisk stedfæstelse af tinglyste

servitutter i forbindelse med matrikulære ændringer. Dette forhold uddy-

bes på siderne 30-34.Det oplyses endvidere, at dette forslag ikke er rela-

teret til Grunddataaftalen.

Af bemærkningerne fremgår det, at der tilsyneladende har været prakti-

ske problemer med at stedfæste tinglyste servitutter, hvorfor det foreslås

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

1(1

afskaffet for allerede tinglyste servitutter, og det foreslås endvidere at der

ikke, fremover bør stilles krav om, at der i forbindelse med tinglysning af

nye servitutdokumenter, skal vedhæftes anmeldelsen en digital stedfæ-

stelsesfil, der indeholder oplysninger om servituttens geografiske af-

grænsning.

Digitalisering af den geografiske stedfæstelse af tinglyste servitutter har

ifølge KL været et godt initiativ. Digitalisering af disse oplysninger er ef-

terspurgt i kommunerne, da oplysninger vedr. servitutter indgår som en

væsentlig oplysning i mange kommunale sagsgange (eks. Byggesagsbe-

handling). Med den foreslåede afskaffelse af den nuværende ordning

stopper man en igangværende digitaliseringsproces, og man gennemfø-

rer lovgivning, der er i strid med hele tankegangen i Grunddataprogram-

met for Ejendomsdata, hvilket ikke synes formålstjenligt. Som minimum

bør servitutter lyst efter 2008, og som er stedfæstet i deres helhed, beva-

res, og alle bør have adgang til disse.

Det kan konstateres, at den nuværende model for geografisk stedfæ-

stelse ikke er velfungerende i sin nuværende form, hvorfor KL vil anbe-

fale, at der i stedet for en afskaffelse af den nuværende model findes en

alternativ løsningsmodel, som sikrer en digitalisering af servitutter, og at

disse stilles digitalt til rådighed for kommuner, forsyningsselskaber m.fl.

KL vil ligeledes anbefale, at stedfæstelsesdatabasen genetableres.

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 10

Lov og ejerlejligheder

KL finder det vigtigt, at det af lovforslaget fremgår, at enhver ændring af

ejerlejligheder (oprettelse, sammenlægning og nedlæggelse) skal tingly-

ses.

Lov om BBR

Indledningsvist ønsker KL at understrege vigtigheden af at færdiggørelse

af lovforslaget og efterfølgende bekendtgørelse ikke må pålægge kom-

munerne yderligere opgaver, end der er indgået aftaler om i ejendomsda-

taprogrammet. I så fald vil KL rejse en DUT-sag.

Der lægges i forslaget op til, at kommunernes opgave med at kontrollere

ejers indberetninger til BBR skærpes. KL er enig i, at ejers oplysninger er

centrale for datakvaliteten i BBR, men KL finder det nødvendigt, at kra-

vene og sanktionerne overfor ejer ligeledes styrkes og skærpes. Som ud-

gangspunkt er det ejers pligt at sikre, at kommunerne modtager præcise

og korrekte data — også i de tilfælde hvor, der bl.a. skal angive en "om-

trentlig" geografisk beliggenhed af en bygning eller et teknisk anlæg. Der

er derfor også ejer forpligtelse at iværksætte en mere omfattende efter-

søgning, i de tilfælde, hvor der er usikkerhed om den geografiske place-

ring, hvilket bør tydeliggøres i lovforslaget.

Kommunernes udøvelse af kontrol af ejers oplysninger bør bl.a. under-

støttes ved:

• At der indføres klare valideringsregler i den kommende digitale

indberetningsløsning

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

•

At ejer i selvbetjeningsløsningen "selvangiver" BBR-oplysninger

ved at godkende indberetningen med Nem-ID

At Skatteministeriet iværksætter en massiv TV-kampagne, der ty-

deliggør ejers forpligtelser i relation til BBR-indberetninger, og at

indberetningerne gennemføres rettidigt,

At ejers pligt og sanktioner overfor ejer skærpes i den kommende

bekendtgørelse,

At SKAT, KL og kommunerne i samarbejde definerer, hvilke op-

lysninger kommunerne især skal fokusere på i kontrolprocessen,

således at vejledningen til kommunerne bliver optimal

Dato: 12. august 2016

Sags ID: SAG-2016-02277

Dok. ID: 2225934

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3464

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 10

KL vi derfor foreslå, at udmøntningen af ovenstående drøftes nærmere

mellem KL, SKAT og kommunerne.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Til

Styrelsen for dataforsyning og effektivisering

13. oktober

2016

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering

af ejendomsregistrering- og forvaltning mv.)

Kolonihaveforbundet er en interesseorganisation for kolonihaver i Danmark. Ud af landets ca.

60.000 kolonihaver repræsenterer vi ca. 40.000 af dem.

Kolonihaveforbundet har modtaget lovforslaget om effektivisering af ejendomsregistrering og

forvaltning, som vi generelt hilser velkomment, som et godt og nødvendigt initiativ. Fremadrettet

vil det løse en række problemstillinger på kolonihaveområdet.

Imidlertid er lovforslaget ikke tilpasset virkeligheden for landets ca. 60.000 kolonihaver, og med

sin nuværende udformning ser vi nogle praktiske udfordringer med den registrering af

kolonihaver, som er tiltænkt.

Vores bemærkninger er beskrevet nedenfor, men vi er klar over, at kolonihaveområdet kan være

ukendt land for mange embedsmænd, og vi vil derfor meget gerne uddybe vores bemærkninger

på et møde, hvis der er behov for det.

Formålet med kolonihaver

Formålet med kolonihaver er traditionelt set – men også ifølge bemærkningerne til

kolonihaveloven – at kolonihaver skal være et økonomisk realistisk fritidstilbud til alle dele af

befolkningen. Der er altså et væsentligt socialt sigte med kolonihaver, som betyder, at det til

stadighed skal sikres, at priserne på henholdsvis jordleje, kolonihavehuse, anlæg på arealerne

samt diverse udgifter for kolonihaveejerne kan holdes nede på et niveau, hvor alle dele af

befolkningen kan være med.

Det betyder bl.a., at prisen for et kolonihavehus mange steder i landet, stadig ligger på et

forholdsvis lavt niveau sammenlignet med andre bygninger. Omkostninger ved registrering,

landmåler-erklæringer mv. kan hurtigt løbe op i beløb, som forholdsmæssigt ikke hænger sammen

med prisen på selve huset.

Frederikssundsvej 304 A ∙ DK-2700 Brønshøj ∙ Tlf. 38 28 87 50 ∙ www.kolonihave.dk ∙ [email protected] ∙ CVR 1615 4628

Medlem af Det europæiske kolonihaveforbund

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Generelt om ejerforhold til kolonihavehuse

Langt de fleste kolonihaveforeninger ligger på lejet jord. Det er typisk staten eller kommunen, der

ejer jorden. Derfor vil langt de fleste kolonihavehuse være omfattet af lovforslagets bestemmelser

om bygninger på lejet grund.

Der findes dog også et mindre antal haveforeninger, som selv ejer jorden, hvor kolonihavehusene

ligger. De enkelte kolonihave-ejere har som medlemmer i foreningen fået en brugsret til et

havelod i foreningen. Så vidt vi kan se, er sådanne bygninger ikke direkte omfattet af lovforslaget

på linje med bygninger på lejet grund, så det bør måske præciseres, at kolonihavehuse på jord, der

er ejet på andelsbasis, også skal registreres.

BFE-nummeret

BFE-nummeret er en entydigt identifikation af bl.a. en bygning.

Ifølge lovforslaget vil allerede eksisterende bygninger automatisk få tildelt et BFE-nummer via

overførsel fra ESR. Kolonihavehuse er IKKE registreret i ESR i dag, og vil derfor ikke automatisk

kunne tildeles et BFE-nummer. Lovforslaget bør derfor tage stilling til, hvordan eksisterende

kolonihavehuse får et BFE-nummer.

For nye kolonihavehuse anfører lovforslaget, at tildelingen af et BFE-nummer sker i forbindelse

med kommunens byggesagsbehandling.

Ifølge bygningsreglementets § 1.2, stk. 2 gælder store dele af bygningsreglementet ikke for

kolonihavehuse og ifølge bygningsreglementets § 1.6, stk. 4 kan kolonihavehuse opføres uden

byggetilladelse.

I langt de fleste kommuner sker der altså ingen byggesagsbehandling ved opførelse af

kolonihavehuse, og derfor vil kolonihavehuse ikke kunne få et BFE-nummer på denne måde.

Lovforslaget bør derfor tage stilling til, hvordan nye kolonihavehuse får tildelt et BFE-nummer.

Ejerfortegnelsen

Ejerfortegnelsen er et nyt register med oplysninger om den enkelte faktiske ejendomsejer eller

administrator – det vil sige den person, som myndighederne kan rette henvendelse til vedr.

ejendommen.

Det er lidt uklart, om ”ejer” vedrører selve ejeren af matriklen eller også ejeren af bygningen.

Hvis ejerfortegnelsen alene skal indeholde oplysninger om ejeren af jorden, så er disse ejere (stat

og kommune) næppe interesseret i at modtage henvendelser vedr. konkrete kolonihavehuse, som

ligger på deres jord.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Hvis ejerfortegnelsen skal indeholde oplysninger om ejeren af de konkrete bygninger, så forudser

vi en kæmpe opgave med den konkrete registrering, idet der i dag ikke findes en fuldstændig

registrering af ejere af kolonihavehuse.

Herudover er det foreslået, at offentlige myndigheder skal have pligt til at ajourføre registreret –

bl.a. ved ejerskifte, tvangsauktion og dødsfald. Som reglerne for kolonihaver er i dag, har

myndighederne ikke oplysninger om ejerskifte, dødsfald og tvangsauktion, når der er tale om

kolonihavehuse, og de vil derfor ikke have mulighed for at ajourføre registeret.

Ifølge lovforslaget kan oplysninger i ejerfortegnelsen udleveres til andre offentlige myndigheder

efter reglerne i persondataloven. Kolonihaveforbundet skal understrege, at en sådan udlevering

ikke omfatter kontrolformål.

BBR-registrering

I bekendtgørelse om ajourføring af BBR (BEK nr. 1010 af 24/10/2012 ) fremgår det af § 7, at en

kommunalbestyrelse kan afgøre, hvorvidt bygninger, der ikke er omfattet af byggeloven og

samtidig dækker et areal på mindre end 10 m

, skal optages i BBR. Kommunalbestyrelsen kan

endvidere afgøre, hvorvidt kolonihavehuse af forholdsvis ringe værdi skal optages i BBR.

En del kommuner har hidtil anvendt denne bestemmelse i forhold til kolonihaver, og derfor har

mange kolonihaveejere indtil videre slet ikke haft mulighed for at indberette til BBR. Derfor er det i

dag kun ganske få kolonihavehuse, der er indberettet i BBR-registeret.

Hvis kommunalbestyrelsens undtagelsesbestemmelse fjernes, så er det vigtigt, at den digitale

indberetning til BBR tilpasses kolonihavehuses særlige karakter.

Ifølge lovforslaget ændrer kommunens skærpede tilsynspligt med BBR-registrering ikke på den

eksisterende retstilstand, men for kolonihaver vil et skærpet tilsyn med et område, hvor der i

forvejen ikke er krav om byggetilladelse – og dermed ingen byggesagsbehandling – formentlig

kræve en hel del flere ressourcer i kommunerne end hidtil.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at registrering i BBR ikke bliver en opgave for

foreningen – men for den enkelte ejer af kolonihavehuset. Nogle kommuner pålægger i dag

bestyrelsen i haveforeningen pligt til at registrere for alle huse i foreningen, hvilket er en umulig

opgave, da bestyrelsen ikke har adgang til de enkelte huse.

Tinglysning

Forslaget vedr. tinglysningsdomstolens kompetence giver god mening, og vil fremadrettet løse en

lang række problemer på kolonihaveområdet. Imidlertid vil der gå mange år før ændringerne er

slået igennem i tinglysningssystemet, da det langt fra er alle kolonihavehuse, der har behov for

tinglysning i forbindelse med f.eks. ejerskifte.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Eksisterende tinglysninger af bygninger på lejet grund er i dag fejlbehæftet i en grad, som kan

være svær at leve med, og derfor kunne det være ønskeligt, at lovforslaget også bagudrettet tog

højde for de problemstillinger, som findes for bygninger på lejet grund. Som det er i dag, er der

ingen sikkerhed for at tinglysning på bygninger på lejet grund er korrekte.

Kolonihaveforbundet har igennem længere tid rettet henvendelse til henholdsvis

tinglysningsretten, justitsministeren og Folketingets retsudvalg omkring disse problemstillinger –

men vi har stadig ikke fået svar. Vi vedhæfter vores henvendelse til Folketingets retsudvalg i

forhold til en beskrivelse af de bagudrettede udfordringer i håbet om, at lovforslaget kan løse

disse.

I lovforslaget er det beskrevet, at tinglysningsretten skal indberette købesum i forbindelse med

tinglyste ejendomshandler. Hertil skal det bemærkes, at for langt de fleste kolonihavehuse sker

der ikke tinglysning, og dermed har tinglysningsretten ikke mulighed for at indberette købesum.

For handler, hvor der sker en tinglysning, har tinglysningsretten ikke nødvendigvis kendskab til

handlens købesum, i det der ikke udfærdiges skøde, og idet en evt. tinglysning af pant ikke altid er

udtryk for købesummen.

Det er endvidere angivet i lovforslaget, at tinglysning udelukkende kan ske efter at bygningen er

noteret i matriklen med erklæring fra en landinspektør om bygningens geografiske placering på

grunden. Mange kolonihavehuse sælges til priser, som ligger et sted mellem 10.000 kr. og 50.000

kr. Vi er derfor bekymrede for om udgiften til en landinspektør bliver forholdsmæssig stor i forhold

til udgiften til selve huset.

Opkrævning og betaling

I lovforslaget er det angivet, at de økonomiske konsekvenser for borgerne er mellem 250 kr. og

1.000 kr. pr. registrering, som udgør en meget lille del af grundejernes samlede udgifter.

Kolonihaveforbundet kan ikke genkende disse beløb i forhold til i hvert fald landinspektør-

opmålinger, som typisk koster over 3.000 kr. Hertil kommer udgifter til øvrig registrering, som

senere kan fastsættes af Energi-, forsynings- og klimaministeriet i henhold til lovforslagets § 5 b.

Kolonihaveforbundet skal igen henvise til det sociale sigte med kolonihaver, som skal være et

realistisk tilbud til alle dele af befolkningen. Derfor er det efter vores opfattelse vigtigt, at udgiften

fastsættes forholdsmæssigt ud fra de samlede udgifter for bygningens ejer – og ikke som et fast

beløb.

Med venlig hilsen

Ditte Jensen

Direktør, cand.jur.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dorthe Drauschke

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

SDFE - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

12. august 2016 12:53

Dorthe Drauschke

Lisa Holm-Petersen

VS: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og

forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)

ATT00001.htm; Ændringslovforslag_høringsversion.pdf; ATT00002.htm;

Høringsbrev_ændringslov.pdf; ATT00003.htm; Høringsliste_ændringsloven.pdf;

ATT00004.htm

Opfølgning

Fuldført

Vedhæftede filer:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Fra:

Helle Juul [mailto:[email protected]]

Sendt:

12. august 2016 11:53

Til:

SDFE - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Emne:

VS: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af

ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)

Fremsendt til [email protected]

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om

Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og ‐

forvaltning m.v.)

Landsbyggefonden har modtaget forslag til ændring af ovennævnte love.

Fonden er i den daglige drift meget afhængig af ejendomsdata, og ændringerne i lovforslaget vil kræve

grundlæggende ændringer i fondens IT‐systemer. Svigt og fejl som opstår ved ændring af bl.a. nøglerne

ejendomsnummer og BBR enhedsID får konsekvenser for data som Udbetaling Danmark anvender ved fastsættelse

af individuel boligstøtte og i den dataudveksling Landsbyggefonden har med realkreditinstitutterne – hvilket er

grundlaget for opkrævning af Landsbyggefondens væsentligste indtægter.

I den forbindelse er der behov for, at anvenderne af ejendomsdata understøttes i overgangen fra den nuværende til

den kommende model for Grunddata. Understøttelsen kan f.eks. ske ved, at kommende og nye systemer kører

parallelt i en overgangsperiode, ved at der udsendes fyldestgørende dokumentation for omlægningen, eller ved at

anvenderne får mulighed for at kontakte personer med kendskab til de nye systemer.

Ved implementering af ændringerne er det afgørende, at objekters entydige identifikation (nøglen bag objekterne)

er den samme i den gamle og den nye model.

Det er ligeledes afgørende, at konverteringsliste fra ESR´s ejendomsnummer til BFE‐nummer i Matriklen understøttes

og udsendes til anvenderne af data hurtigst muligt.

Landsbyggefonden håber derfor, at det påtænkes at understøtte anvendernes overgang til nye systemer, således at

tilpasning bliver mulig med et rimeligt tidsaspekt.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Med venlig hilsen

Helle Juul

Administrationschef

Administrationscenteret

Landsbyggefonden

Studiestræde 50

1554 København V

Telefon: 3376 2000

Telefax: 3376 2005

Direkte telefon: 3376 2123

Mail:

[email protected]

Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov. Læs mere på

www.lbf.dk

Med venlig hilsen

Helle Juul

Administrationschef

Administrationscenteret

Landsbyggefonden

Studiestræde 50

1554 København V

Telefon: 3376 2000

Telefax: 3376 2005

Direkte telefon: 3376 2123

Mail:

[email protected]

Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov. Læs mere på

www.lbf.dk

Fra:

Dorthe Drauschke [mailto:[email protected]]

Sendt:

1. juli 2016 11:38

Til:

Dorthe Drauschke

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af

ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)

Kære høringsparter,

Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden

registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love

(Effektivisering af ejendomsregistrering og –forvaltning m.v.).

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering vil bede om eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest fredag den 12. august med udgangen af dagen. Bemærkningerne sendes til [email protected]

Udkast til lovforslag, høringsbrev samt høringsliste er vedhæftet. Høringsmaterialet offentliggøres

ligeledes på høringsportalen.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Baggrund og lovforslagets indhold

Lovforslaget udmønter dele af grunddataprogrammets delaftale 1 om ejendomsdataprogrammet,

som er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011‐2015.

Grunddataprogrammets delaftale 1 skal sikre effektivisering og forenkling af den offentlige

registrering af landets faste ejendomme og bygninger. Lovforslaget har til formål at sikre, at

oplysninger om ejendomme, bygninger og disses ejere og beliggenhed registreres i de relevante

grunddataregistre på en ensartet måde, hvor der er sammenhæng og sikker identifikation på tværs

af registrene. Forslaget vedrører matriklen, Bygnings‐ og Boligregistret (BBR), en ny Ejerfortegnelse

mv. samt tingbogen.

Lovforslaget skal bl.a. gennemføre følgende initiativer ift. grunddataprogrammets delaftale 1:



Der etableres en klar og stringent ansvarsfordeling mellem registermyndighederne for så vidt

angår registrering af data om ejendomme m.v. Den grundlæggende registrering af al fast

ejendom samles hos matrikelmyndigheden, registrering af rettigheder og pant i tingbogen og

bygninger i BBR.



Der indføres en fælles, teknisk nøgle til entydig identifikation af fast ejendom på tværs af

grunddataregistrene, det såkaldte BFE‐nummer, der tildeles af matrikelmyndigheden,

Geodatastyrelsen.



Myndighederne i grunddataprogrammet forbedrer kvaliteten af deres grunddata og der

etableres forenklede, digitaliserede og automatiske processer mellem registrene.



Den kommunale grundregistrering af ejendomme og ejere bringes til ophør som led i, at

kommunerne ophører med at anvende Det fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR).

Ejendomsdata, som bl.a. anvendes til ejendomsforvaltning og skatteberegning, vil fremover

kunne findes i de statslige grunddataregistre.

Der gennemføres ifm. overgangen til de nye statslige grunddataregistre en paralleldriftsperiode for

ESR på et år. I denne periode opdateres ESR med data fra grunddataregistrene og ESR‐data udstilles

fortsat gennem OIS.dk i de kendte datastrukturer.

Lovforslaget vil desuden give hjemmel til at opkræve gebyrer for visse registreringer i matriklen

således at reglerne herfor bliver ensartet med de eksisterende regler for jordstykker. Med forslaget

ophæves desuden kravet om geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter ved matrikulære

ændringer, som blev indført med overgangen til digital tinglysning. Herudover indeholder forslaget

en række justeringer og moderniseringer af reglerne i tinglysningsloven om fordelingen af tinglyste

rettigheder ifm. matrikulære ændringer.

_______

Med venlig hilsen

Dorthe Drauschke

Fuldmægtig - Effektivisering

Dir. tlf.: +45 7254 5764

[email protected]

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

HØRING

Til

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Sendt elektronisk til [email protected]

Høringssvar vedrørende lovforslag om effektivisering af

ejendomsregistrering og -forvaltning mv. af den 1. juli

2016 (Forslag til lov om ændring af lov om udstykning

og anden registrering i matriklen, lov om Geodatasty-

relsen, lov om tinglysning og forskellige andre love)

Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet er positive over for

lovforslaget, som vil forstærke Danmarks digitale infrastruktur.

Grunddataprogrammet og lovforslaget vil afstedkomme forbedrede mulig-

heder for den finansielle sektor, når grunddataprogrammet er færdigimple-

menteret.

I forhold til lovforslaget er det væsentligt at fremhæve, at

•

der indføres en sammenhængende datamodel for offentlige ejen-

domsdata

der indføres en entydig ejendomsnøgle på tværs af de offentlige

myndigheder

der indføres entydig fordeling af ansvaret for vedligeholdelse af de

forskellige ejendomsdatatyper.

12. august 2016

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Realkreditforeningen

Telefon 3336 1311

[email protected]

www.realkreditforeningen.dk

Finansrådet

Telefon 3370 1000

[email protected]

www.finansraadet.dk

Realkreditrådet

Telefon 3312 4811

[email protected]

www.rkr.dk

Kontakt Rasmus Engbæk Larsen

Disse tre forhold muliggør hver for sig og tilsammen en øget datakvalitet i

de offentlige ejendomsdata til gavn for alle anvendere.

Omlægningsopgave af betydeligt omfang

Den finansielle sektor, er blandt de største private anvendere af offentlige

grunddata. Ejendomsdata anvendes typisk i hel- eller halvautomatiserede

processer til såvel rådgivere som kunders selvbetjening og er således en

integreret del af mange af sektorens it-systemer. Ejendomsdata anvendes

desuden til rapportering til offentlige myndigheder og ratingbureauer samt

som grundlag for vurderingsmodeller og kapitalbinding.

For den finansielle sektor medfører omlægningen af de offentlige ejendoms-

data en betydelig opgave med at tilpasse og omlægge eksisterende syste-

mer.

For at sektoren kan holde omkostninger og ikke mindst risici nede, er det

vigtigt, at følgende forhold bliver tilgodeset i arbejdet med at etablere de

nye ejendomsdata:

•

Rammer for overgang til grunddataprogrammets løsninger

De ansvarlige myndigheder stiller de fornødne rammer til rådighed

Direkte +45 3370 1089

[email protected]

Journalnr. 724/01

Dok. nr. 557200-v1

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

for overgangen til Datafordeler mv. Det gælder bl.a. rammer for test

og tilstrækkelig tid til at gennemføre omlægningen, opretholdelse af

paralleldrift og stabilitet i datamodel og specifikationer.

•

Governance

Med overgangen til autoritative registre og fælles datadistributions-

kanal vil der blive større gensidig afhængighed mellem de myndig-

heder, der producerer og anvender ejendomsdata. Den gensidige

afhængighed forudsætter en stærk og effektiv koordinering på

tværs af myndighederne vedrørende ejendomsdata, herunder af

•

ændringer i datamodel og –formater mv.

Distributøraftaler

Hidtil har myndigheder og virksomheder, der anvender offentlige

ejendomsdata, kunnet indgå aftale med den offentlige informations-

server (OIS) og derved få adgang til data fra en række centrale

ejendomsregistre på tværs af forskellige myndigheder. Administra-

tivt er denne distributionsform en relativt enkel procedure for an-

vendere af data. Af lovforslaget fremgår det ikke, hvordan aftaler

om levering af data fra den kommende Datafordeler vil blive admi-

nistreret. Det vil være vigtigt for de store dataanvendere, heriblandt

for den finansielle sektor, at administrationen ikke bliver mere van-

skelig efter implementeringen af lovforslaget.

•

Anvendelse af BFE i Tinglysningen (Bestemt Fast Ejendom)

Sektoren er afhængig af, at der er sammenhæng mellem data i

Tinglysningsretten og øvrige offentlige ejendomsregistre. BFE-

nummeret er implementeret i dataleverancer fra Tinglysningsretten,

hvilket giver en god forudsætning for at skabe den fornødne sam-

menhæng. Vi finder det i den forbindelse vigtigt, at anvendelsen af

BFE i Tinglysningsretten sker på samme måde som i de øvrige of-

fentlige ejendomsregistre.

Vi bemærker, at udfasningen af ESR (Ejendomsstamregistret) og andre of-

fentlige systemer medfører, at den finansielle sektor på kort tid skal foreta-

ge betydelige udviklings- og testaktiviteter for at kunne opretholde en sik-

ker drift.

Overgangen til Datafordeleren og den nye grunddatamodel samt ikke

mindst indførelsen af nøglen Bestemt Fast Ejendom, har store implikationer

for sektorens systemer og processer. Omkostningerne til omlægningsopga-

ven anslås at være et trecifret millionbeløb

Risici

Offentlige ejendomsdata er kritiske for sektoren, hvilket medfører betydeli-

ge forretningsrisici, når der skal foretages omlægninger, og i særlig grad,

når disse skal finde sted over kort tid.

Det er derfor afgørende, at myndighederne tager de fornødne hensyn til de

private anvenderes overgang til den nye datamodel og Datafordeleren. Det

er afgørende, at tidsplanerne ikke forceres. Vi vurderer på nuværende tids-

punkt, at der er behov for 24 måneder fra ændringerne er teknisk specifice-

Side 2

Journalnr. 724/01

Dok. nr. 557200-v1

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

ret og fastlagt, til dataleverancerne fra de hidtidige distributionskanaler kan

udfases.

De nedenstående kommentarer er skrevet under forudsætning af, at der er

overensstemmelse mellem de kommende tekniske løsninger og lovforslaget.

Side 3

Journalnr. 724/01

Da de tekniske specifikationer ikke er fastlagt, er der risiko for, at neden-

stående bemærkninger ikke afdækker alle forhold, som på et senere tids-

punkt måtte vise sig at være relevante.

Registrering af fast ejendom

Lovforslaget lægger op til væsentlige forenklinger og effektiviseringer i for-

valtningen og anvendelsen af ejendomsdata, hvilket er positivt, men vi hav-

de gerne set, at man var gået videre med den indledende præmis om et

fælles ejendomsbegreb. Det konstateres, at det ikke kan lade sige gøre,

fordi Tingbogens og matriklens ejendomsbegreber er forskellige, uden at

dette begrundes nærmere.

Der indføres en fælles ejendomsnøgle, der entydigt identificerer fast ejen-

dom på tværs af de offentlige registre. Vi går ud fra, BFE-nummeret bliver

det styrende for indhentning af oplysninger, som BBR-nummeret er i dag.

Vi ser gerne, at der kommer en beskrivelse af sammenhængen mellem BFE-

nummeret og de forskellige ejendomsbegreber, som f.eks. bygninger på

fremmed grund. Der er behov for en overgangsordning, så systemerne bli-

ver tilpasset korrekt.

Lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.1.3, at det ved lovforslagets vedtagel-

se, da vil ejerlejligheder blive overført til matriklen fra Tingbogen, og byg-

ninger på fremmed grund vil blive overført til matriklen fra ESR, hvor de er

registreret i dag. Der er behov for en beskrivelse af koblingen til det nye

følge af, at der er givet pant i de pågældende bygninger.

I forhold til indførelsen af tinglysningssløjfen ser vi en risiko for, at det

fremover ikke er tinglyste rettigheders de facto indhold, der er afgørende

for, om en ændring kan gennemføres i matriklen, men om det ”kan tingly-

ses”. Det kan dermed være helt arbitrære forhold, f.eks. tinglysningssyste-

mets begrænsninger, der kan føre til, at en matrikulær ændring ikke vil

kunne gennemføres. Det har næppe været hensigten med lovændringen.

Lov om Geodatastyrelsen

Der er brug for en nærmere beskrivelse af, hvordan koblingen mellem de

nye registre og f.eks. tingbogen sikres, så en ejendom ikke kan have for-

skellige adresser. Dermed sikres det, at der altid er en entydig historik, så

blandt andet institutterne ikke er afskåret fra at finde en ejendom, fordi de

kun er i besiddelse af en ”historisk” adresse.

Dok. nr. 557200-v1

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

§ 4c

Af lovforslaget (side 21) fremgår, at ”oplysninger [i Ejerfortegnelsen], som

er beskyttet mod videregivelse efter reglerne i lov om Det Centrale Person-

Realkreditrådet og Realkreditforeningen er indforstået hermed, idet der

lægges til grund, at lovforslaget ikke medfører nye begrænsninger for priva-

te aktørers mulighed for at hente personrelaterede oplysninger i relation til

ejerskab af ejendomme og at de oplysninger, som i dag stilles til rådighed,

fortsat vil blive stillet til rådighed.

Lov om tinglysning

§ 19, stk. 2 og 3

Der fremgår af bemærkningerne på side 57 første afsnit, at ”Såfremt flere

bygninger tilhørende samme ejer er forskelligt behæftet, vil dette fremgå af

Tingbogen”. Dermed vil alle oplysninger stå på det samme bygningsblad,

hvis der er flere bygninger, som er ejet af samme ejer.

For så vidt angår de foreslåede ændringer omkring anvendelsen af byg-

ningsblade, så er der efter vores opfattelse tale om praksisændringer. Se

eksempelvis VLK af 11. januar 2013, nr. B-2830-12, 7. afd. Og VLK af 21.

juni 2012, nr. B-1050-12, 7. afd., begge offentliggjort i Fuldmægtigen.

Det er en praksisændring, som vi kan tilslutte os under forudsætning af, at

et bygningsblad i Tingbogen herefter i det hele er et udtryk for én fast ejen-

dom. Herunder er det væsentligt, at bygningsbladet omfatter et allerede

tinglyst pant i bygningen uden særskilt påtegning eller fornyet betaling af

afgift, der også omfatter eventuelle tilbygninger og/eller nye bygninger. Den

præcisering savner vi i lovforslaget.

Da alle bygninger i dag har hvert sit bygningsblad, vil der være behov for en

overgangsordning, der sikrer panterettighederne, så de fremgår lige så ty-

deligt som i dag.

Hvis den foreslåede ændring af paragraf 19 skal forstås sådan, at alle byg-

ninger tilhørende den samme ejer, uanset hvor i landet disse bygninger lig-

ger, fremover vil være på det samme bygningsblad, så går vi ikke ud fra, at

det har været hensigten med forslaget. Derimod vil bygninger på et bestemt

grundstykke kunne betragtes som èn ejendom og dermed fremgå på et

bygningsblad.

Der er også behov for en notering i Tingbogen af tinglysninger fra før 1/9

2009. Det vil være fint, hvis disse også blev geografisk placeret, næste

gang der skete en tinglysning – eksempelvis ved et institutskifte og tinglys-

ning af et nyt pantebrev.

Der er tilsvarende brug for en beskrivelse af, hvad der skal ske med eksis-

teende bygninger på umatrikulerede arealer, hvordan de nye regler forhol-

der sig til en bygning, som fysisk befinder sig på to faste ejendomme, der

ikke nødvendigvis har samme ejer.

Side 4

Journalnr. 724/01

Dok. nr. 557200-v1

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 5

§ 19, stk. 4

Det fremgår af bemærkningerne nederst side 57, at ”Kravet om, at bygnin-

ger på fremmed grund skal være noteret i matriklen, indebærer, at der

fremover kun kan tinglyses rettigheder over en bygning på fremmed grund

på land, hvis denne ligger på et matrikuleret areal. Ligger bygningen på et

umatrikuleret landareal, vil arealet således skulle matrikuleres efter udstyk-

ningslovens regler herom, førend der kan ske tinglysning af rettigheder over

bygningen.”

Vi gør opmærksom på, at mange arealer i dag ikke er matrikuleret. Der vil i

de tilfælde ofte være tale om bygning på lejet grund. Med forslaget vil ejer-

ne til disse bygninger ikke kunne konvertere lån eller få tillægslån, før area-

let er blevet matrikuleret. Vi ser derfor et behov for overgangsregler for

bygninger, der allerede er belånt, hvis den foreslåede § 19, stk. 4, skal

gennemføres.

§ 21, stk. 3

I den senere regulering af uskadelighedsattester, som der er lagt op til, er

det vigtigt, at der ikke bliver tale om lempelser for opnåelse af uskadelig-

hedsattest, der vil forringe panthaveres sikkerhed.

I den foreslåede § 21, stk. 3 lægges der op til, at Tinglysningsretten kan

godkende en ændring, jf. stk. 1, selvom der i Tingbogen er rettigheder, der

er til hinder for dette, hvis ændringen er af mindre betydning for rettigheds-

haverne.

Det fremgår ikke, hvordan det fastlægges, hvad der er af ”mindre betydning

for rettighedshaverne”, hvis uskadelighedsattesterne forsvinder. Man er i

den forbindelse også nødt til at kunne fastlægge en værdi af det areal, som

skal overføres, og det er uklart, hvem der skal foretage denne vurdering.

Vi kan med den nuværende formulering ikke bakke op om forslaget, som

kan få en indgribende betydning for institutternes pant.

§ 21, stk. 4

Efter forslaget til § 21, stk. 4, skal justitsministeren fastsætte nærmere ret-

ningslinjer om, hvilke ændringer rettighedshavere skal tåle, samt om afgi-

velser af erklæringer i forbindelse hermed. Da det endnu er uklart, hvordan

de nærmere regler kommer til at se ud, gør vi opmærksom på, at der er

behov for at udarbejde reglerne i tæt samarbejde med de relevante interes-

senter – og herunder navnlig den finansielle sektor.

§ 22

Vi mener derudover, at det er en udfordring, at matrikulære ændringer vil

være betinget af et prioritetsmæssigt opgør af servitutter, som skal ske ved

tinglyst påtegning.

Journalnr. 724/01

Dok. nr. 557200-v1

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Persondataforordningens undtagelsesbestemmelse

Ifølge Persondataforordningens artikel 35 skal dataansvarlige og databe-

handlere kortlægge og vurdere behandling af de datastrømme, hvor der

indgår personoplysninger. Dette krav benævnes også Data Protection Im-

pact Analysis (DPIA) og vil formentlig udgøre et betydeligt arbejde for myn-

digheder og virksomheder i forbindelse med og efter implementeringen af

lovforslag om ejendomsregistrering mv. Persondataforordningen åbner dog

op for, at man ikke behøver, at gennemføre en DPIA, hvis der er taget stil-

ling til risikoen i en retsakt.

Regeringen kan således beslutte, at en DPIA skal foretages i forbindelse

med det lovforberedende arbejde. Såfremt denne kortlægning og konse-

kvensanalyse medtages som en del af og indsættes i lovbemærkningerne,

frigøres de offentlige myndigheder og private virksomheder, der anvender

oplysningerne, for efterfølgende at foretage deres egen specifikke DPIA,

forinden de igangsætter behandlingsaktiviteter.

Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen opfordrer til, at der

gennemføres en DPIA i forbindelse med det videre lovforberedende arbejde

for derigennem at mindske de administrative byrder for myndigheder og

virksomheder.

Side 6

Journalnr. 724/01

Dok. nr. 557200-v1

Med venlig hilsen

Rasmus Engbæk Larsen

Finansrådet

Direkte +45 3370 1089

[email protected]

Trineke Borch Jacobsen

Realkreditforeningen

Direkte +45 3370 1115

[email protected]

Marie Lund Bendtsen

Realkreditrådet

Direkte +45 33 73 01 59

[email protected]

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dorthe Drauschke

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

SDFE - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

3. august 2016 08:03

Dorthe Drauschke; Lisa Holm-Petersen

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og

forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)

Opfølgning

Fuldført

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Med venlig hilsen

Steen Johansen

Receptionen

D. +45 7254 5153

E. [email protected]

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Rentemestervej 8

2400 København NV

T. +45 7254 5500

W. www.sdfe.dk

Fra:

Susanne Nielsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. august 2016 13:26

Til:

SDFE - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Emne:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -

forvaltning m.v.)

Kære Dorthe Drauschke

Tak for et fremsendte høringsmateriale.

Udkastet til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om

Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og ‐

forvaltning m.v.) giver ikke anledning til bemærkninger fra Realkreditankenævnets side.

Med venlig hilsen

Susanne Nielsen

Sekretariatschef, cand. jur.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Realkreditankenævnet

Krabbesholmvej 5

2700 Brønshøj

Telefon 33 12 82 00

Direkte 33 18 56 40

Telefax 33 12 36 01

Email:

[email protected]

Fra:

Vivian Jespersen

Sendt:

1. juli 2016 11:39

Til:

Susanne Nielsen

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -

forvaltning m.v.)

Fra:

Dorthe Drauschke [mailto:[email protected]]

Sendt:

1. juli 2016 11:38

Til:

Dorthe Drauschke

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov

om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -

forvaltning m.v.)

Kære høringsparter,

Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af

ejendomsregistrering og –forvaltning m.v.).

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering vil bede om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag

den 12. august med udgangen af dagen. Bemærkningerne sendes til [email protected]

Udkast til lovforslag, høringsbrev samt høringsliste er vedhæftet. Høringsmaterialet offentliggøres ligeledes på

høringsportalen.

Baggrund og lovforslagets indhold

Lovforslaget udmønter dele af grunddataprogrammets delaftale 1 om ejendomsdataprogrammet, som er en del af

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011‐2015.

Grunddataprogrammets delaftale 1 skal sikre effektivisering og forenkling af den offentlige registrering af landets

faste ejendomme og bygninger. Lovforslaget har til formål at sikre, at oplysninger om ejendomme, bygninger og

disses ejere og beliggenhed registreres i de relevante grunddataregistre på en ensartet måde, hvor der er

sammenhæng og sikker identifikation på tværs af registrene. Forslaget vedrører matriklen, Bygnings‐ og

Boligregistret (BBR), en ny Ejerfortegnelse mv. samt tingbogen.

Lovforslaget skal bl.a. gennemføre følgende initiativer ift. grunddataprogrammets delaftale 1:



Der etableres en klar og stringent ansvarsfordeling mellem registermyndighederne for så vidt angår registrering

af data om ejendomme m.v. Den grundlæggende registrering af al fast ejendom samles hos

matrikelmyndigheden, registrering af rettigheder og pant i tingbogen og bygninger i BBR.



Der indføres en fælles, teknisk nøgle til entydig identifikation af fast ejendom på tværs af grunddataregistrene,

det såkaldte BFE‐nummer, der tildeles af matrikelmyndigheden, Geodatastyrelsen.



Myndighederne i grunddataprogrammet forbedrer kvaliteten af deres grunddata og der etableres forenklede,

digitaliserede og automatiske processer mellem registrene.

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren



Den kommunale grundregistrering af ejendomme og ejere bringes til ophør som led i, at kommunerne ophører

med at anvende Det fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR). Ejendomsdata, som bl.a. anvendes til

ejendomsforvaltning og skatteberegning, vil fremover kunne findes i de statslige grunddataregistre.

Der gennemføres ifm. overgangen til de nye statslige grunddataregistre en paralleldriftsperiode for ESR på et år. I

denne periode opdateres ESR med data fra grunddataregistrene og ESR‐data udstilles fortsat gennem OIS.dk i de

kendte datastrukturer.

Lovforslaget vil desuden give hjemmel til at opkræve gebyrer for visse registreringer i matriklen således at reglerne

herfor bliver ensartet med de eksisterende regler for jordstykker. Med forslaget ophæves desuden kravet om

geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter ved matrikulære ændringer, som blev indført med overgangen til

digital tinglysning. Herudover indeholder forslaget en række justeringer og moderniseringer af reglerne i

tinglysningsloven om fordelingen af tinglyste rettigheder ifm. matrikulære ændringer.

_______

Med venlig hilsen

Dorthe Drauschke

Fuldmægtig - Effektivisering

Dir. tlf.: +45 7254 5764

[email protected]

Rentemestervej 8

DK – 2400 København NV

Tlf.: (+45) 72 54 50 00

www.sdfe.dk

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Odense, den 20. juli 2016

Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om

Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og –

forvaltning mv.), Deres sagsnr. 620-00049

Styrelsen har ved e-mail af 1. juli 2016 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens

eventuelle bemærkninger til forslaget.

Foreningen skal i den anledning meddele, at der ikke er bemærkninger til udkastet.

Dette høringssvar sendes alene elektronisk til:

[email protected].

På foreningens vegne,

Teresa Lund Tøgern

Høringsansvarlig

Dommerfuldmægtigforeningen

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dorthe Drauschke

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

SDFE - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

12. juli 2016 14:16

Dorthe Drauschke

Lisa Holm-Petersen

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og

forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)

Opfølgning

Fuldført

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Fra:

Lars Magnus Christensen [mailto:[email protected]]

Sendt:

12. juli 2016 14:00

Til:

SDFE - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Cc:

Mette Handest

Emne:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -

forvaltning m.v.)

Til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Håndværksrådet takker for det tilsendte høringsmateriale, som vi ikke har yderligere kommentar, udover at vi hilser

de forventede byrdelettelser velkommen.

Vh. Lars Magnus

Lars Magnus Christensen

Cheføkonom

tlf.

+45 32 63 03 07

mobil +45 41 27 28 38

e-mail

[email protected]

, Islands Brygge 26, 2300 Kbh. S, tlf. 33 93 20 00,

hvr.dk

Fra: Dorthe Drauschke [mailto:[email protected]]

Sendt: 1. juli 2016 11:38

Til: Dorthe Drauschke

Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov

om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og ‐

forvaltning m.v.)

Kære høringsparter,

Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af

ejendomsregistrering og –forvaltning m.v.).

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering vil bede om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag

den 12. august med udgangen af dagen. Bemærkningerne sendes til [email protected]

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Udkast til lovforslag, høringsbrev samt høringsliste er vedhæftet. Høringsmaterialet offentliggøres ligeledes på

høringsportalen.

Baggrund og lovforslagets indhold

Lovforslaget udmønter dele af grunddataprogrammets delaftale 1 om ejendomsdataprogrammet, som er en del af

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011‐2015.

Grunddataprogrammets delaftale 1 skal sikre effektivisering og forenkling af den offentlige registrering af landets

faste ejendomme og bygninger. Lovforslaget har til formål at sikre, at oplysninger om ejendomme, bygninger og

disses ejere og beliggenhed registreres i de relevante grunddataregistre på en ensartet måde, hvor der er

sammenhæng og sikker identifikation på tværs af registrene. Forslaget vedrører matriklen, Bygnings‐ og

Boligregistret (BBR), en ny Ejerfortegnelse mv. samt tingbogen.

Lovforslaget skal bl.a. gennemføre følgende initiativer ift. grunddataprogrammets delaftale 1:



Der etableres en klar og stringent ansvarsfordeling mellem registermyndighederne for så vidt angår registrering

af data om ejendomme m.v. Den grundlæggende registrering af al fast ejendom samles hos

matrikelmyndigheden, registrering af rettigheder og pant i tingbogen og bygninger i BBR.



Der indføres en fælles, teknisk nøgle til entydig identifikation af fast ejendom på tværs af grunddataregistrene,

det såkaldte BFE‐nummer, der tildeles af matrikelmyndigheden, Geodatastyrelsen.



Myndighederne i grunddataprogrammet forbedrer kvaliteten af deres grunddata og der etableres forenklede,

digitaliserede og automatiske processer mellem registrene.



Den kommunale grundregistrering af ejendomme og ejere bringes til ophør som led i, at kommunerne ophører

med at anvende Det fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR). Ejendomsdata, som bl.a. anvendes til

ejendomsforvaltning og skatteberegning, vil fremover kunne findes i de statslige grunddataregistre.

Der gennemføres ifm. overgangen til de nye statslige grunddataregistre en paralleldriftsperiode for ESR på et år. I

denne periode opdateres ESR med data fra grunddataregistrene og ESR‐data udstilles fortsat gennem OIS.dk i de

kendte datastrukturer.

Lovforslaget vil desuden give hjemmel til at opkræve gebyrer for visse registreringer i matriklen således at reglerne

herfor bliver ensartet med de eksisterende regler for jordstykker. Med forslaget ophæves desuden kravet om

geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter ved matrikulære ændringer, som blev indført med overgangen til

digital tinglysning. Herudover indeholder forslaget en række justeringer og moderniseringer af reglerne i

tinglysningsloven om fordelingen af tinglyste rettigheder ifm. matrikulære ændringer.

_______

Med venlig hilsen

Dorthe Drauschke

Fuldmægtig - Effektivisering

Dir. tlf.: +45 7254 5764

[email protected]

Rentemestervej 8

DK – 2400 København NV

Tlf.: (+45) 72 54 50 00

www.sdfe.dk

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dorthe Drauschke

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

SDFE - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

6. juli 2016 12:46

Dorthe Drauschke; Lisa Holm-Petersen

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og

forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)

/ svar

Opfølgning

Fuldført

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Med venlig hilsen

Steen Johansen

Receptionen

D. +45 7254 5153

[email protected]

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Rentemestervej 8

2400 København NV

T. +45 7254 5500

www.sdfe.dk

Fra:

Fagretlig [mailto:[email protected]]

Sendt:

6. juli 2016 11:15

Til:

SDFE - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov

om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -

forvaltning m.v.) / svar

Kære Dorthe Drauschke

Vi har nu haft lejlighed til at gennemlæse det materiale, vi har modtaget.

Det giver os anledning til at bemærke, at vi kan støtte forslaget, som det foreligger i sin nuværende form.

Med venlig hilsen

Maj Jørgensen

Kontorassistent

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

CO-industri

Molestien 7, 3.

2450 København SV

Telefon dir.: +45 33 63 80 37

Telefon: +45 33 63 80 00

[email protected]

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dorthe Drauschke

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jan Hempel <[email protected]>

1. juli 2016 13:36

Dorthe Drauschke

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og

forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)

Ændringslovforslag_høringsversion.pdf; Høringsbrev_ændringslov.pdf;

Høringsliste_ændringsloven.pdf

Opfølgning

Fuldført

Vedhæftede filer:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Til

Dorthe Drauschke.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til lovændringsforslaget (jr.nr. 2016‐00564).

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Højrek lik her for at hente billeder. For at besk y tte dine personlige oply sninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

http://www.politiforbundet.dk /logopid.jpg

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

E-mail

+45 3345 5900

[email protected]

Fra: Dorthe Drauschke [mailto:[email protected]]

Sendt: 1. juli 2016 11:38

Til: Dorthe Drauschke <[email protected]>

Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov

om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og ‐

forvaltning m.v.)

Kære høringsparter,

Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af

ejendomsregistrering og –forvaltning m.v.).

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering vil bede om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag

den 12. august med udgangen af dagen. Bemærkningerne sendes til [email protected]

Udkast til lovforslag, høringsbrev samt høringsliste er vedhæftet. Høringsmaterialet offentliggøres ligeledes på

høringsportalen.

Baggrund og lovforslagets indhold

Lovforslaget udmønter dele af grunddataprogrammets delaftale 1 om ejendomsdataprogrammet, som er en del af

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011‐2015.

Grunddataprogrammets delaftale 1 skal sikre effektivisering og forenkling af den offentlige registrering af landets

faste ejendomme og bygninger. Lovforslaget har til formål at sikre, at oplysninger om ejendomme, bygninger og

disses ejere og beliggenhed registreres i de relevante grunddataregistre på en ensartet måde, hvor der er

L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

sammenhæng og sikker identifikation på tværs af registrene. Forslaget vedrører matriklen, Bygnings‐ og

Boligregistret (BBR), en ny Ejerfortegnelse mv. samt tingbogen.

Lovforslaget skal bl.a. gennemføre følgende initiativer ift. grunddataprogrammets delaftale 1:



Der etableres en klar og stringent ansvarsfordeling mellem registermyndighederne for så vidt angår registrering

af data om ejendomme m.v. Den grundlæggende registrering af al fast ejendom samles hos

matrikelmyndigheden, registrering af rettigheder og pant i tingbogen og bygninger i BBR.



Der indføres en fælles, teknisk nøgle til entydig identifikation af fast ejendom på tværs af grunddataregistrene,

det såkaldte BFE‐nummer, der tildeles af matrikelmyndigheden, Geodatastyrelsen.



Myndighederne i grunddataprogrammet forbedrer kvaliteten af deres grunddata og der etableres forenklede,

digitaliserede og automatiske processer mellem registrene.



Den kommunale grundregistrering af ejendomme og ejere bringes til ophør som led i, at kommunerne ophører

med at anvende Det fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR). Ejendomsdata, som bl.a. anvendes til

ejendomsforvaltning og skatteberegning, vil fremover kunne findes i de statslige grunddataregistre.

Der gennemføres ifm. overgangen til de nye statslige grunddataregistre en paralleldriftsperiode for ESR på et år. I

denne periode opdateres ESR med data fra grunddataregistrene og ESR‐data udstilles fortsat gennem OIS.dk i de

kendte datastrukturer.

Lovforslaget vil desuden give hjemmel til at opkræve gebyrer for visse registreringer i matriklen således at reglerne

herfor bliver ensartet med de eksisterende regler for jordstykker. Med forslaget ophæves desuden kravet om

geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter ved matrikulære ændringer, som blev indført med overgangen til

digital tinglysning. Herudover indeholder forslaget en række justeringer og moderniseringer af reglerne i

tinglysningsloven om fordelingen af tinglyste rettigheder ifm. matrikulære ændringer.

_______

Med venlig hilsen

Dorthe Drauschke

Fuldmægtig - Effektivisering

Dir. tlf.: +45 7254 5764

[email protected]

Rentemestervej 8

DK – 2400 København NV

Tlf.: (+45) 72 54 50 00