Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 65 Bilag 1
Offentligt
1685072_0001.png
Høringsnotat vedrørende ændring af lov om udstykning og anden
registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og
forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og –forvaltning
m.v.)
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i
matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love
(Effektivisering af ejendomsregistrering og –forvaltning m.v.) har været udsendt i
høring fra den 1. juli til den 12. august 2016.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har modtaget 10 høringssvar fra
organisationer og virksomheder. Kolonihaveforbundet, Landsbyggefonden, Aalborg
Universitet, Den danske Landinspektørforening, Praktiserende Landinspektørers
Forening, Dansk Byggeri, Realkreditforeningen m.fl., Datatilsynet, KL samt Post
Danmark har kommenteret lovforslaget.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
lovforslaget: Realkreditankenævnet, Dommerfuldmægtigforeningen,
Håndværksrådet, CO-industri samt Politiforbundet.
I det følgende gennemgås de væsentligste synspunkter i høringssvarene.
Lovforslaget indeholder ændringer til seks love fra Justitsministeriet,
Skatteministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Energi-, Forsyning- og
Klimaministeriet, som har behandlet høringssvarene. Ministeriernes kommentarer
hertil er anført i kursiv. Høringsnotatet omhandler som udgangspunkt alene forhold,
der vedrører lovforslaget.
Udover de ændringer, som de ansvarlige ministerier har foretaget i lovforslaget for
at følge op på høringssvarene, er der indarbejdet en række ændringer af
redaktionel og lovteknisk karakter i lovforslaget.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter.
Parternes høringssvar er alene gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede
oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte
høringssvar.
Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering
Rentemestervej 8
2400 København NV
T: 72 54 55 00
E: [email protected]
Side 1/35
www.sdfe.dk
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0002.png
Indhold
1. Indledning ................................................................................................... 2
1.1. Understøttelse af overgangen til nye grunddata ...................................... 3
1.2. Persondataforordningens bestemmelse om Data Protection Impact
Analysis (DPIA)................................................................................................ 4
2. Ejendomsregistrering ............................................................................... 4
2.1. Registreringer i matriklen og i andre registre ........................................... 4
2.2. Dobbeltregistrering m.v. af ejendomsdata ................................................ 6
2.3. Notering af bygning på fremmed grund i matriklen .................................. 7
2.4. Indførelse af BFE-nr. som entydig ejendomsidentifikation ....................... 9
2.6. Indførelse af en tinglysningssløjfe mellem Geodatastyrelsen og
Tinglysningsretten.......................................................................................... 12
2.7. Datasikkerhed ved noteringer i matriklen ............................................... 14
2.8. Landinspektørers ansvarsforhold ved udstilling af foreløbige data ........ 14
2.9. Udstilling af foreløbige data .................................................................... 15
2.10. Beskikkede landinspektørers eneret .................................................... 15
2.11. Kvalitetssikring af ejendomsdata .......................................................... 16
2.12. Fastlæggelse af gebyr for registrering og notering i matriklen ............. 16
2.13. Registrering af ejeroplysninger i Ejerfortegnelsen................................ 18
2.14 Register over faste ejendommes beliggenhedsadresse ....................... 21
3. Bygnings- og Boligregistret ................................................................... 22
3.1. Indberetning til Bygnings- og Boligregistret ............................................ 22
3.2 Distribution af oplysninger vedr. energiforbrug ........................................ 23
4. Ændringer i tinglysningsloven ............................................................... 23
4.1. Generelt .................................................................................................. 23
4.2. Tinglysning af rettigheder over bygninger på fremmed grund ................ 24
4.3. Tinglysning af matrikulære ændringer .................................................... 29
4.4. Uskadelighedsattester ............................................................................ 31
4.5. Geografisk stedfæstelse af servitutter .................................................... 33
5. Ejerlejlighedsloven .................................................................................. 34
1. Indledning
Lovforslaget medvirker til at realisere grunddataprogrammets delaftale 1 om
ejendomsdata. Formålet med lovforslaget er at sikre, at oplysninger om
ejendomme, bygninger og disses ejere og beliggenhed registreres i de relevante
grunddataregistre på en måde, hvor der er sammenhæng og sikker identifikation på
tværs af registrene. Desuden vil forslaget gennemføre ændringer og øget
digitalisering af sagsgange mellem myndigheder omkring registreringer på
ejendomsområdet.
Side 2/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0003.png
1.1. Understøttelse af overgangen til nye grunddata
Landsbyggefonden bemærker, at der er behov for, at anvenderne af ejendomsdata
understøttes i overgangen fra den nuværende til den kommende model for
grunddata, herunder at tilpasning bliver mulig med et rimeligt tidsaspekt.
Realkreditforeningen mv. anfører, at overgangen til Datafordeleren og den nye
grunddatamodel samt ikke mindst indførelsen af nøglen Bestemt Fast Ejendom,
har store implikationer for sektorens systemer og processer. Omkostningerne til
omlægningsopgaver anslås at være et trecifret millionbeløb, såfremt ændringerne
skal gennemføres inden for et år. Sektoren har behov for 24 måneder fra
ændringerne er teknisk specificeret og fastlagt til omstillingen til de nye grunddata
skal være gennemført.
Finanssektoren har også rejst bekymringer om vilkårene for sektorens overgang til
anvendelse af grunddata, herunder betingelserne for paralleldrift, deltagelse i test
og fastlæggelsen af tekniske specifikationer.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Finanssektoren er inddraget i arbejdet med grunddataprogrammet gennem
Kontaktudvalget for Finansområdet (KUFO). Finanssektoren har i den
sammenhæng udtrykt sin støtte til programmet og en forventning om positive
forandringer ved anvendelse af grunddata for sektoren og for samfundet som
helhed. Jf. lovforslaget forventes der årlige besparelser og øgede
produktionsmuligheder for erhvervslivet på et for ca. 115 mio. kr. årligt.
Konsekvenserne for erhvervslivet fastsættes endeligt ifm. en analyse som
Erhvervsstyrelsen gennemfører. Det er vurderingen, at gevinsterne inden for en
meget kort tid overstiger omstillingsomkostningerne.
Grunddatabestyrelsen har den 26. august 2016 tilsluttet sig en ny
samarbejdsorganisation med finanssektoren i regi af KUFO til håndtering af de
fælles emner, og arbejdet er igangsat. Der er planer om at inddrage finanssektoren
tidligere i testforløb, og der arbejdes endvidere på at skabe klarhed om de tekniske
specifikationer så tidligt som muligt før sektorens overgang til grunddata. Reelt
betyder det, at den finansielle sektor får over to år med relativt fastlåste
specifikationer, hvilket reducerer sektorens omstillingsomkostninger væsentligt.
Endvidere vil der være et år med paralleldrift, hvor data kan tilgås fra den
eksisterende udstilling, sideløbende med at data udstilles i de nye formater på den
fællesoffentlige datafordeler. Alle øvrige anvendere vil således have et år til at
omstille deres systemer og arbejdsgange.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 3/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0004.png
1.2. Persondataforordningens bestemmelse om Data Protection Impact
Analysis (DPIA)
Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen opfordrer til, at der
gennemføres en DPIA i forbindelse med det videre lovforberedende arbejde for
derigennem at mindske de administrative byrder for myndigheder og virksomheder.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
DPIA-analysen er en del af den nye persondataforordning, som træder i kraft den
25. maj 2018. Der er endnu ikke fastlagt metoder for denne analyse, og det er
derfor ikke muligt hensigtsmæssigt at gennemføre analysen. Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering er indstillet på at bidrage til analysens
gennemførsel, når statens fælles metoder herfor er udviklet.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2. Ejendomsregistrering
Praktiserende Landinspektørers Forening bemærker, at det ikke er klart, hvordan
begreberne ”registrering”, ”notering”, ”tinglysning”, ”indberetning” mv. anvendes i de
enkelte lovområder.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
I udstykningsloven anvendes begreberne ”registrering” og ”notering” konsekvent.
Når der dannes nye eller foretages ændringer af eksisterende samlede faste
ejendomme eller ejerlejligheder registreres de i matriklen. Bygninger på fremmed
grund noteres i matriklen, da der ikke sker en ejendomsdannelse, som det er
tilfældet for registreringen af fast ejendom og opdeling i ejerlejligheder.
Efter lovforslaget kan matrikulære ændringer samt opdeling og ændring af
ejerlejligheder kun registreres i matriklen, hvis de kan tinglyses. For bygninger på
fremmed grund sker ejendomsdannelsen ved tinglysning af rettigheder over
bygningen.
Høringssvaret har givet anledning til en præcisering i lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 3.2.2., der angår ”notering” af bygninger på fremmed grund.
2.1. Registreringer i matriklen og i andre registre
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) finder, at forslaget er i konflikt med
ejendomsdataprogrammets formål om: 1) ensartet registrering af ejendomme og
bygninger i autoritative registre, 2) harmonisering af ejendomme under et fælles
ejendomsbegreb 3) forenkling af de autoritative registre.
AAU, DdL og PLF mener således, at bygninger på fremmed grund bør registreres i
matriklen for at sikre en samlet og ensartet registrering af landets faste
ejendomme. Hvis bygninger på fremmed grund blot noteres i matriklen, mislykkes
Side 4/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0005.png
bestræbelserne på at ensrette ejendomsbegrebet. De autoritative registre forenkles
ikke ved oprettelse af tre nye registre (registret over bygninger på
forstrand/søterritorium, Ejerfortegnelsen og registret over beliggenhedsadresse)
AAU, DdL og PLF mener, at også bygninger på forstranden bør registreres i
matriklen, og at der er behov for en beskrivelse af de formelle krav til denne
registrering. AAU, DdL og PLF efterlyser en afklaring af begrebet forstrand.
AAU, DdL og PLF spørger, hvordan bygninger og ejerlejligheder vil blive
repræsenteret på et kortværk, og anbefaler, at dette sker som geokodede
bygningspolygoner fra de kommunale tekniske kort. AAU, DdL og PLF anfører, at
der er generel efterspørgsel efter et multimatrikelkort, der kan sammenstilles med
andre stedbestemte informationer.
DdL anbefaler, at der stilles krav om digital registrering af alle ejendomstyper i
samme referencesystem som det digitale matrikelkort, så alle ejendomsdata kan
sammenstilles og bruges i forvaltningsmæssig og forretningsmæssig
sammenhæng.
DdL konstaterer, at forslaget ikke omfatter krav til ensartet digital registrering og
udstilling af alle typer bestemt fast ejendom. Ejerlejligheders geometri registreres
ikke digitalt, og bygning på fremmed grund (BPFG) registreres kun med en
stedfæstet geometri i forbindelse med tinglysning af en transaktion vedrørende
bygningen. Det fastholder en uændret kompliceret manuel proces omkring
anvendelse disse ejendomsdata.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Lovforslaget etablerer en infrastruktur, der sikrer, at oplysninger om ejendomme og
bygninger samt disses ejerforhold og beliggenhed kan registreres på ensartet og
sikker måde i de relevante grunddataregistre på ejendomsområdet, dvs. matriklen,
Bygnings- og Boligregisteret (BBR), en ny Ejerfortegnelse m.v. samt tingbogen. Der
indføres en ny fælles og entydig ejendomsidentifikation (BFE-nummer), som
anvendes af disse centrale ejendomsregistre, og dermed sikres sammenhæng på
tværs af registrene. Endvidere forbedrer myndighederne kvaliteten af deres
grunddata, og der etableres forenklede, digitaliserede og automatiske processer
mellem registrene.
Som anført under lovforslagets afsnit 3.1.1.3 viste det sig ikke muligt at udbrede
tingbogens ejendomsbegreb (Bestemt Fast Ejendom) til andre offentlige
ejendomsregistre, da tingbogens og matriklens ejendomsbegreber er forskellige og
ikke dækker det samme. I stedet for et fælles ejendomsbegreb indføres en fælles
ejendomsnøgle (BFE-nummeret), der entydigt identificerer fast ejendom på tværs
af de offentlige registre.
Side 5/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0006.png
Som anført i lovforslagets 3.1.2.3. vil forslaget om matriklens udvidelse indebære,
at den grundlæggende registrering af alle typer af fast ejendom på landjorden
fremover sker i matriklen. Ejerlejligheder registreres i matriklen og bygninger på
fremmed grund noteres i matriklen. Bygninger på forstranden og på søterritoriet er
ikke omfattet af forslaget om den udvidede matrikel, da matriklen ikke omfatter
forstranden og søterritoriet. Bygninger på forstranden og søterritoriet vil derfor
skulle registreres i deres eget register. Rent teknisk vil alle typer af fast ejendom
dog være i det samme it-system.
Selv om registret over bygninger på forstranden og søterritoriet, Ejerfortegnelsen
og registret over beliggenhedsadresse oprettes som selvstændige registre, kan
data derfra sammenstilles og udstilles gennem Datafordeleren sammen med data
på tværs af registrene.
De nærmere regler om registrering af bygninger på forstranden og søterritoriet,
herunder hvilke oplysninger, der skal indsendes til registreringen og i hvilket digitalt
format, vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet er indstillet på at inddrage de tre høringsparter i dette arbejde.
I lovforslaget fastholdes den terminologi for forstranden og søterritoriet, som i dag
er anvendt i tinglysningsloven.
Den grundlæggende registrering af alle typer af fast ejendom på landjorden i
matriklen betyder, at det af matriklen vil fremgå, om der på en samlet fast ejendom
er registreret ejerlejligheder eller noteret bygninger på fremmed grund. Det vil også
fremgå, om en bygning på fremmed grund er opdelt i ejerlejligheder. Såvel
registeroplysninger som matrikelkortoplysninger vil kunne sammenstilles med
andre stedbestemte oplysninger. Der er ikke aktuelle planer om at lade
ejerlejligheder repræsentere i et kortværk baseret på geokodede
bygningspolygoner fra de kommunale tekniske kort.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2. Dobbeltregistrering m.v. af ejendomsdata
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) finder, at der i betydeligt omfang er
tale om dobbeltregistrering, når Geodatastyrelsen skal føre et register over faste
ejendommes ejere og administratorer, og der i tingbogen findes oplysninger om
adkomstforhold. AAU, DdL og PLF finder det i strid med den offentlige
digitaliseringsstrategi, og foreslår en rubrik i den digitale tingbog, hvor oplysning om
administrator m.m. kan noteres. AAU, DdL og PLF finder tilsvarende, at registret
over faste ejendommes beliggenhedsadresse er udtryk for dobbeltregistrering, og
at det kan noteres i en ekstra rubrik i DAR, når beliggenhedsadressen adskiller sig
fra ejendommens adresse.
Side 6/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0007.png
DdL mener på denne baggrund ikke, at lovforslaget lever op til INSPIRE-princippet
om, at grunddata skal registreres og opdateres ét sted. DdL anbefaler endvidere, at
bygninger på forstranden/søterritoriet registreres i matriklen på lige fod med samlet
fast ejendom og ejerlejligheder, hvorved det også sikres, at ejerlejligheder samles i
ét register.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentarer:
Som anført i pkt. 3.8.1. i bemærkningerne til lovforslaget, er det ikke et lovkrav at
tinglyse et ejerskifte, men alene en sikringsakt. Der vil derfor være tilfælde, hvor en
ejendoms adkomsthaver ikke stemmer overens med den faktiske ejer af
ejendommen. På denne baggrund vil det således ikke være muligt at opnå det
samme resultat ved at anvende den af foreningen foreslåede løsning med en rubrik
i den digitale tingbog, hvor oplysning om administrator m.m. kan noteres.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse, at lovforslaget lever op
til INSPIRE-princippet om, at grunddata skal registreres og opdateres ét sted. Med
lovforslaget vil der blive etableret en infrastruktur, der sikrer, at oplysninger om
ejendomme og bygninger samt disses ejerforhold og beliggenhed kan registreres
på ensartet og sikker måde i de relevante grunddataregistre på ejendomsområdet.
Der vil ikke blive foretaget dobbeltregistrering eller etableret kopiregistre. Når
oplysninger om tinglyste ejere og f.eks. administratorer af ejendomme
sammenstilles og udstilles gennem datafordeleren hentes oplysningerne fra
henholdsvis tingbogen og Ejerfortegnelsen og udstilles via services. Tilsvarende vil
Ejendomsbeliggenhedsregistret ikke indeholde adresseoplysningerne fra
Danmarks Adresseregister (DAR), men alene indeholde en reference til den
adresse i DAR, der er valgt som beliggenhedsadresse. I de tilfælde hvor der i DAR
ikke er knyttet en adresse til en ejendom, vil Ejendomsbeliggenhedsregistret
indeholde en beskrivelse til identifikation af ejendommen.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.3. Notering af bygning på fremmed grund i matriklen
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) finder det uklart, hvem der har
kompetencen til at definere en bygning på fremmed grund, men mener det bør
være Geodatastyrelsen, der vurderer, om en bygning på fremmed grund kan
registreres som en bestemt fast ejendom.
AAU, DdL og PLF spørger, hvem der kan indberette en notering af en bygning på
fremmed grund.
KL finder håndteringen og beskrivelserne af bygning på fremmed grund
bekymrende. Et af hovedformålene i aftalen vedr. ejendomsdata var at
harmonisere og ensrette ejendomsbegrebet, og en ensretning af registreringen i
matriklen ville ligge i naturlig forlængelse heraf. Efter lovforslaget skal bygninger på
Side 7/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0008.png
fremmed grund alene noteres i matriklen. Det skaber uklarhed og indikerer, at
status for bygninger på fremmed grund principielt er anderledes end øvrige
ejendomstyper.
KL finder heller ikke, at roller og ansvar ved dannelsen af bygning på fremmed
grund er i overensstemmelse med indgåede aftaler. KL finder derfor, at det bør
tydeliggøres i bemærkningerne, at der er to forskellige processer, afhængigt af om
der skal tinglyses rettigheder eller ej. Hvis der skal tinglyses rettigheder, forestår
landinspektøren dannelsen. Hvor bygningen på fremmed grund opstår i forbindelse
med en byggesag, påtager kommunen sig initialoprettelsen i matriklen, og den
kommunale opgave består i at oprette ejendommen i BBR og påføre et CVR eller
CPR-nummer, hvorefter systemintegrationen mellem BBR og matriklen automatisk
sikrer, at ejendommen tildeles et BFE-nummer. KL finder, at denne sondring bør
fremgå af lovforslaget, og anbefaler, at der er i de indledende bemærkninger
udarbejdes et særligt afsnit om bygninger på fremmed grund.
Under henvisning til forslagets § 1, nr. 7, hvorefter energi-, forsynings- og
klimaministeren i udstykningslovens § 11, stk. 4, bemyndiges til at fastsætte regler
om notering efter stk. 3, bemærker KL, at man ønsker en nærmere drøftelse af
indholdet i bestemmelsen.
KL bemærker endvidere, at KL forventer, at det sikres, at KL inddrages i
forbindelse med den ændring af bygningsreglementet, der skal pålægge
kommunerne at foranledige, at bygninger på fremmed grund noteres i matriklen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Den grundlæggende registrering af en bygning på fremmed grund vil ske ved en
notering i matriklen på den samlede faste ejendom. Ved noteringen er der imidlertid
ikke tale om en ejendomsdannelse.
Prøvelsen af, om en bygning er en selvstændig fast ejendom (en bestemt fast
ejendom), vil fortsat blive foretaget af Tinglysningsretten, når der første gang skal
tinglyses rettigheder over ejendommen. Det er ligeledes Tinglysningsretten, der
påser, om en bygning ikke længere udgør en selvstændig fast ejendom, f.eks. hvis
bygningen ikke længere tilhører en anden end grundens ejer. Om en bygning kan
betegnes som en bestemt fast ejendom er fortsat knyttet til tinglysningslovens § 19,
stk. 1. Lovforslaget flytter således ikke kompetence fra Tinglysningsretten til
Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning på
fremmed grund, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen.
Med lovforslaget kan bygninger på fremmed grund være noteret i matriklen på to
forskellige måder.
Ved den foreslåede § 11 i udstykningsloven vil der ske en ”førstegangsnotering i
matriklen” af bygninger, hvor den kommunale sagsbehandler i forbindelse med
Side 8/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0009.png
byggesagsbehandlingen, har konstateret, at bygningen tilhører en anden end
grundens ejer. Ved systemintegration overføres oplysningen om bygning på
fremmed grund automatisk fra BBR til matriklen, hvor bygningen tildeles et
selvstændigt BFE-nummer. Noteringen i matriklen løser det behov for identifikation
og stedfæstelse af bygningen, som hidtil er sket i ESR, og vil således blive udført af
kommunerne.
Ved ”førstegangsnoteringen i matriklen” foretages der ikke nogen prøvelse af, om
den i henhold til tinglysningslovens § 19 kan behandles som en selvstændig fast
ejendom. Prøvelsen vil først blive foretaget af Tinglysningsretten, når der er behov
for at tinglyse rettigheder over bygningen. For de fleste af de bygninger, der i dag
er anført i ESR med en anden ejer end grundens ejer, er der heller ikke foretaget
nogen prøvelse af, om de kan behandles som selvstændige faste ejendomme efter
tinglysningslovens § 19, da der ikke har været behov for at tinglyse rettigheder over
ejendommene.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i det endelige lovforslag fulgt
anbefalingen fra KL om en mere deltaljeret beskrivelse af roller og ansvar ved
dannelsen af bygning på fremmed grund, afhængigt af om der skal tinglyses
rettigheder eller ej.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil inddrage KL i udformningen af de
nærmere regler for notering af bygninger på fremmed grund i matriklen.
2.4. Indførelse af BFE-nr. som entydig ejendomsidentifikation
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) spørger, om den praktiserende
landinspektør kan oprette en bygning på fremmed grund ved indberetning af et
BFE-nr. AAU, DdL og PLF finder, at det bør beskrives, hvordan kolonihaver får
tildelt et BFE-nr.
Kolonihaveforbundet gør opmærksom på, at kolonihavehuse ikke er registreret i
ESR i dag, og at der i langt de fleste kommuner ikke sker byggesagsbehandling
ved opførelse af kolonihavehuse, jf. bestemmelser i bygningsreglementet.
Kolonihaveforbundet finder derfor, at der i lovforslaget må tages stilling til, hvordan
eksisterende og nye kolonihavehuse får et BFE-nummer.
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet (RRF) finder det positivt, at
lovforslaget lægger op til væsentlige forenklinger og effektiviseringer i forvaltningen
og anvendelsen af ejendomsdata, men havde gerne set, at man var gået videre
med et fælles ejendomsbegreb. Det er ikke i forslaget begrundet nærmere, hvordan
Tingbogens og matriklens ejendomsbegreber er forskellige. RRF ser gerne, at der
kommer en beskrivelse af sammenhængen mellem BFE-nummeret og de
forskellige ejendomsbegreber, som f.eks. bygninger på fremmed grund. RRF
Side 9/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0010.png
finder, at der er behov for en overgangsordning, så systemerne bliver tilpasset
korrekt.
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet efterlyser en forklaring på,
hvordan bygninger på fremmed grund, der er registreret i Tingbogen, men ikke i
ESR, vil blive overført til matriklen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Den såkaldte ”førstegangsnotering i matriklen” af bygninger på fremmed grund vil
omfatte de eksisterende bygninger på fremmed grund, som i dag er registreret i
ESR, samt nye bygninger, hvor den kommunale sagsbehandler, i forbindelse med
byggesagsbehandlingen, har konstateret, at bygningen tilhører en anden end
grundens ejer. Førstegangsnoteringen i matriklen erstatter den registrering, som i
dag sker i ESR, og vil således blive udført af kommunerne.
Det er ikke alle kolonihavehuse, der er opført på fremmed (lejet) grund, der er
registreret i ESR. Kolonihavehuse, der ikke i dag er registreret i ESR, vil ikke blive
tildelt et BFE-nummer. Nye kolonihavehuse vil heller ikke blive tildelt et BFE-
nummer, for så vidt husene kan opføres uden forudgående byggesagsbehandling.
Denne præcisering er indsat i bemærkninger til det endelige lovforslag,
lovforslagets pkt. 3.1.3 (udstykningslovens § 11).
Det indgår ikke i Ejendomsdataprogrammet, at der skal foretages en systematisk
gennemgang af alle kolonihaver med henblik på at tildele de enkelte
kolonihavehuse et BFE-nummer.
Skal der tinglyses rettigheder over et kolonihavehus, der er opført på fremmed
grund, men som ikke er tildelt et BFE-nummer, skal kolonihavehuset noteres i
matriklen med stedfæstelse af bygningens geografiske placering på grunden ved
rids fra en beskikket landinspektør. Dette krav er generelt for alle bygninger på
fremmed grund. Ved noteringen i matriklen vil kolonihavehuset blive tildelt et BFE-
nummer.
På baggrund af høringssvaret fra Kolonihaveforbundet har Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet i det endelige lovforslag beskrevet de særlige forhold, der kan
forekomme for kolonihavehuse.
Bygninger på fremmed grund, der er registreret i tingbogen, men ikke i ESR, vil
ikke blive overført til matriklen, når lovændringerne træder i kraft. Skal der tinglyses
nye rettigheder over sådanne bygninger på fremmed grund, er det et krav, at der
foreligger en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse om, at
bygningen er noteret i matriklen med eget identifikationsnummer og med erklæring
om bygningens geografiske placering på grunden. Der vil således i matriklen ske
notering og stedfæstelse af bygningens geografiske placering på grunden ved et
Side 10/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0011.png
rids fra en beskikket landinspektør, i takt med at der opstår behov for tinglysning af
rettigheder.
2.5. Obligatorisk it-system til forberedelse af registreringer og noteringer i
matriklen
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) bemærker vedr. forslagets § 1, nr.
14, om obligatorisk digital kommunikation mellem landinspektører og offentlige
myndigheder, at forenkling og effektivisering af udstykningskontrollen ikke alene
skabes ved digitale sagsgange i et nyt it-system. En ny kommunikationsform bør
tillige inddrage kvalitetssikring af sagsfremstilling og dialog.
AAU, DdL og PLF udtaler, at der er enighed mellem Geodatastyrelsen, KL og PLF
om behovet for en digitalisering af høringsprocessen ved matrikulære forandringer.
Det er opfattelsen, at der kan være behov for overgangsordninger i forbindelse med
digitalisering af ”grøn- og hviderklæring”.
AAU, DdL og PLF ønsker en mere klar og præcis beskrivelse af, hvilke data der
ønskes stillet til rådighed og disses indhold og kvalitet.
KL bemærker, at der har været en indledende konstruktiv proces i forbindelse med
udformning af det kommende it-system til brug for landinspektørernes høring af
kommunerne i matrikulære sager. Løsningen er endnu ikke blevet præsenteret for
KL eller kommunerne. Der er aftalt møde mellem KL og Geodatastyrelsen, hvor
løsningen skal præsenteres. På baggrund af usikkerhed om systemets
funktionalitet forbeholder kommunerne sig ret til ikke at anvende det foreslåede it-
system, hvis systemets funktionalitet ikke honorerer kommunernes forventninger
om kvalitet og tidsbesparelser. KL vil i givet fald rejse udeblivelse af en kommunal
grunddatagevinst i Grunddataregi.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentarer:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enig i, at forenkling og effektivisering af
udstykningskontrollen ikke alene skabes ved digitale sagsgange i et nyt it-system,
og at en ny kommunikationsform tillige bør inddrage kvalitetssikring af
sagsfremstilling og dialog. Frem mod implementeringen af grunddataprogrammet
vil der blive arbejdet på at etablere dette i et samarbejde mellem PLF, KL,
kommuner og Geodatastyrelsen.
Ministeriet finder ikke, at der er behov for overgangsordninger i forbindelse med
digitalisering af kommunalbestyrelsens og landinspektørens erklæringer til
udstykningskontrollen (”grøn- og hvid erklæring”). Om nødvendigt kan behovet for
en eventuel overgangsordning afklares i forbindelse med udarbejdelse af
bekendtgørelser i forlængelse af nærværende lov. Den løsning, der aktuelt er
planlagt, hindrer ikke en fremtidig yderligere digitalisering og effektivisering af
arbejdet med ”grøn erklæring” og ”hvid erklæring”.
Side 11/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0012.png
De data, der ønskes stillet til rådighed, vil blive beskrevet nærmere i de
administrative forskrifter, der udarbejdes inden grunddataprogrammet
implementeres.
Den foreløbige udgave af det kommende it-system til brug for landinspektørernes
høring af kommunerne i matrikulære sager er blevet præsenteret for KL, kommuner
og PLF. I forlængelse af mødet er der igangsat et fælles samarbejde om at etablere
systemet på en måde, hvor det kan understøtte den kommunale høring og
imødekomme de forventede kommunale gevinster.
En del af høringssvaret har givet anledning til en præcisering i lovforslagets
bemærkninger, pkt. 3.4.3.
2.6. Indførelse af en tinglysningssløjfe mellem Geodatastyrelsen og
Tinglysningsretten
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) bemærker, at der ikke eksisterer et
krav om tinglysning af en matrikulær forandring, men at en ny ejendom, der er
opstået som følge af en matrikulær forandring, oprettes i tinglysningssystemet.
AAU, DdL og PLF finder beskrivelsen af tinglysningssløjfen upræcis og mener, at
det bør vurderes, i hvilket omfang processen giver dobbeltarbejde og kan
effektiviseres. Før en matrikulær forandring sendes til registrering i matriklen har
landinspektøren sikret sig, at rettigheder ikke er til hinder for registrering; fremover
vil den samme gennemgang af rettigheder skulle foretages af Tinglysningsretten.
Det er AAU, DdL og PLF´s opfattelse, at tinglysningssløjfens sikring af, at der ikke
lyses rettigheder i perioden fra afgivelse af dommerattest til registrering i matriklen,
kunne opnås ved en digital teknisk løsning. Tinglysningsretten kunne således ved
udstedelse af dommerattest i forbindelse med en matrikulær forandring ”hejse” et
elektronisk flag på de implicerede ejendomme. Dermed ville omverdenen være
informeret om en påbegyndt matrikulær forandring, og tinglysning af nye
rettigheder skulle ske med respekt af igangværende ejendomsforandringer.
AAU, DdL og PLF spørger, om tinglysningssløjfen indebærer, at der ikke længere
er behov for en dommerattest i forbindelse med matrikulære forandringer.
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet ser en risiko for, at det ved
tinglysningssløjfens indførelse ikke vil være tinglyste rettigheders de facto indhold
der afgør, om en ejendomsændring kan registreres i matriklen, men arbitrære
forhold som f.eks. tinglysningssystemets begrænsninger.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Som anført i punkt 3.1.3.3. vil tinglysningssløjfen ændre sagsgangen mellem
Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen med henblik på at minimere risikoen for, at
Side 12/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0013.png
der opstår uoverensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og registreringen i
matriklen. Når Geodatastyrelsen har konstateret, at der ikke er noget til hinder for,
at de påtænkte matrikulære forandringer kan registreres i matriklen, underrettes
Tinglysningsretten om forandringerne. Umiddelbart herefter undersøger
Tinglysningsretten, om der er tinglyste rettigheder, der er til hinder for, at de
påtænkte matrikulære forandringer kan tinglyses. Hvis det ikke er tilfældet, indføres
de matrikulære forandringer foreløbigt i tingbogen, og Geodatastyrelsen
underrettes. Umiddelbart efter underretningen registrerer Geodatastyrelsen den
matrikulære forandring i matriklen, hvorefter forandringen indføres endeligt i
tingbogen. Viser Tinglysningsrettens undersøgelse derimod, at den matrikulære
forandring ikke kan tinglyses, kan forandringen ikke registreres i matriklen, før
hindringen for dens tinglysning er fjernet. Sagsgangen mellem Geodatastyrelsen og
Tinglysningsretten vil foregå ved automatiseret dataudveksling, og den endelige
indførsel i tingbogen vil derfor finde sted meget kort tid efter den foreløbige
indførsel.
Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1676 af 20. december 2013 om
matrikulære arbejder, må matrikulære forandringer først registreres i matriklen, når
Tinglysningsretten har attesteret, at de relevante bestemmelser i tinglysningslovens
§§ 21-23 er overholdt. Som dokumentation herfor vedlægger den beskikkede
landinspektør en såkaldt dommerattest i den matrikulære sag til Geodatastyrelsen.
Gennem rådgivning af grundejere og andre parter i sagen vil landinspektøren
forsøge at sikre sig mod, at der under gennemførelsen af de matrikulære
ændringer bliver tinglyst rettigheder, der er til hinder for tinglysningen af de
matrikulære ændringer. Det kan imidlertid ikke forhindres, at der i perioden fra
dommerattesten er afgivet, til de matrikulære ændringer er registreret i matriklen,
bliver tinglyst rettigheder over de involverede ejendomme, som forhindrer, at de
matrikulære ændringer kan tinglyses. Disse situationer, som også medfører, at der i
en periode er uoverensstemmelse mellem registreringen i tingbog og matrikel, vil
med Tinglysningssløjfen blive undgået.
Det vil ikke længere være et krav, at den beskikkede landinspektør skal indhente
dommerattest som dokumentation i matrikulære sager. På det tidspunkt i
udarbejdelsen af den matrikulære sag, hvor dommerattesten i dag indhentes, har
landinspektøren normalt altid selv sikret sig, at der ikke er tinglyst rettigheder, der
hindrer tinglysningen af de matrikulære ændringer. Der vil dog ikke være noget til
hinder for, at landinspektøren til brug i sin egen sagsbehandling indhenter en
dommerattest, typisk hvis landinspektøren er i tvivl om, hvorvidt tinglyste
rettigheder er til hinder for gennemførelsen af en matrikulær sag.
Tinglysningssløjfen indebærer desuden en forenklet og mere digital sagsgang
mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten. Geodatastyrelsen skal ikke
længere kontrollere dommerattester i de matrikulære sager, og Tinglysningsretten
skal kun én gang undersøge, om tinglyste rettigheder er til hinder for tinglysning af
de matrikulære ændringer.
Side 13/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0014.png
Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i forslagets § 1, nr. 10, og i
forslagets § 6, nr. 2.
2.7. Datasikkerhed ved noteringer i matriklen
Datatilsynet henviser til lovforslagets § 1, nr. 7, og den heri indeholdte
bemyndigelse i udstykningslovens § 11, stk. 4, til energi-, forsynings- og
klimaministeren om at kunne fastsætte regler om noteringer efter stk. 3, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer. Datatilsynet bemærker, at tilsynet anser
Geodatastyrelsen for at være dataansvarlig for de personoplysninger, der måtte
blive behandlet i det omhandlede register (matriklen). Datatilsynet bemærker
endvidere, at persondatalovens regler indebærer, at personoplysninger skal
beskyttes i fornødent omfang, jf. sikkerhedsbekendtgørelsen, og at
Geodatastyrelsen som dataansvarlig i forbindelse med anvendelsen af bestemte it-
systemer m.m. må sikre sig, at behandlingen sker med de fornødne
sikkerhedsforanstaltninger. Eksempelvis skal transmission af fortrolige
personoplysninger via hjemmesider altid beskyttes ved kryptering.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi- Forsynings- og Klimaministeriet er enig med Datatilsynet i, at
Geodatastyrelsen er dataansvarlig myndighed i forhold til matrikelregistret.
Geodatastyrelsens tilrettelæggelse og drift af matrikelregistret vil derfor ske under
overholdelse af de persondataretlige regler, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen.
Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.8. Landinspektørers ansvarsforhold ved udstilling af foreløbige data
Den danske Landinspektørforening (DdL) anfører, at forslaget om udstilling af
foreløbige data skaber uklarhed om ansvarsforhold. DdL mener, at der er behov for
en beskrivelse af landinspektørens ansvar i en situation, hvor en anden rådgiver
har gennemført transaktioner på et foreløbigt grundlag, og hvor data siden er
ændret i den endelige registrering i matriklen. DdL finder endvidere, at det i
processen i forbindelse med tinglysningssløjfen er uklart, hvem der har ansvaret for
varetagelsen af rettighedshavernes interesser - specielt i perioden mellem
indsendelsen af matrikulære forandringer til Geodatastyrelsen og endelig
registrering i matriklen. DdL opfordrer til, at ansvarsforholdene beskrives.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Ved udstilling af foreløbige data vil det fremgå, at der alene er tale om foreløbige
data, der derfor ikke er endelige, men kan ændres. Tidlig udstilling af matrikulære
oplysninger m.v. medfører derfor ikke ændringer i landinspektørens ansvarsforhold.
Den ændrede sagsbehandlingsproces i forbindelse med tinglysningssløjfen ændrer
heller ikke på landinspektørens ansvar. Landinspektøren skal som hidtil udøve sit
virke med fornøden omhu og under iagttagelse af gældende regler og god
landinspektørskik. Det er op til domstolene at afgøre, hvorvidt landinspektøren i en
Side 14/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0015.png
given situation har handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige
erstatningsregler.
Høringssvaret har givet anledning til en præcisering i lovforslagets bemærkninger,
pkt.3.5.3.
2.9. Udstilling af foreløbige data
Praktiserende Landinspektørers Forening anfører, at foreningen i dag via en
særskilt service (SUT) udstiller foreløbige data vedr. matrikulære ændringer. Denne
service har været betalt af abonnenter, og har ikke belastet rekvirenten af den
matrikulære ændring. Den foreslåede ordning med udstilling af foreløbige data via
Datafordeleren betyder, at arbejdet med at frembringe data alene kan betales af
rekvirenten.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
De foreløbige forandringer vedrørende bl.a. matrikelkort og matrikelregister samt
ejerlejlighedsopdelinger, der vil blive udstillet, dannes automatisk på grundlag af de
data, som landinspektøren har udarbejdet til registrering i matriklen.
Hvis landinspektøren og dennes rekvirent først vælger at lade de foreløbige data
udstille, når den matrikulære sag sendes til behandling i kommunen, eller en
ejerlejlighedsopdeling sendes til registrering i matriklen, sker udstillingen
automatisk gennem det obligatoriske it-system, som landinspektøren er pligtig til at
anvende, når sagen sendes til registrering i matriklen. Hvis landinspektøren og
dennes rekvirent vælger at lade data udstille inden indsendelsen til henholdsvis
kommunen eller Geodatastyrelsen, skal landinspektøren aktivt vælge dette i it-
systemet, hvorefter de foreløbige data automatisk vil blive dannet og udstillet.
Landinspektøren pålægges således ikke en opgave, som medfører ekstra
omkostninger for landinspektørens rekvirent.
Gennem Datafordeleren gøres de foreløbige data frit tilgængelige for såvel
offentlige myndigheder som private.
Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget
2.10. Beskikkede landinspektørers eneret
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) finder, at der er behov for en
præcisering af begrebet ”landinspektør med beskikkelse”, så der ikke kan herske
tvivl om ansvar og kompetence i forhold til ansættelsesforhold.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Eneretten til at udføre matrikulært arbejde vil fortsat være tillagt beskikkede
landinspektører, jf. udstykningslovens § 12, stk. 1. Tilsvarende skal dokumenter til
Side 15/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0016.png
opdeling af ejerlejligheder og rids til stedfæstelse af bygningers geografiske
placering forud for tinglysning af rettigheder over bygning på fremmed grund være
attesteret af en landinspektør med beskikkelse. Der er tale om en eneret, der er
tillagt den beskikkede landinspektør personligt, og som vedkommende disciplinært
står til ansvar for over for Landinspektørnævnet.
Reguleringen af landinspektørerhvervet, herunder kravet om at eneretsarbejderne
alene må udføres af beskikkede landinspektører i landinspektørvirksomheder, krav
om erhvervsansvarsforsikring m.v., er fastsat i lov om landinspektørvirksomhed,
der ikke ændres i dette lovforslag.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.11. Kvalitetssikring af ejendomsdata
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) anbefaler, at reglerne i
udstykningslovens §§ 14-16, der angår ejendomsdispositioner, i tilpasset form bør
gælde ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, således at der indføres krav
om registrering af ændringer vedrørende ejerlejligheder og bygninger på fremmed
grund.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Der ændres ikke grundlæggende på udførelsen af ejendomsdispositioner i
lovgivningen for ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, når registreringen
overgår til Geodatastyrelsen.
Det såkaldte udstykningskrav, som er fastsat i udstykningslovens §§ 14-16, virker
normalt på den måde, at tinglysning af rettigheder over f.eks. en del af en samlet
fast ejendom eller en brugsret, der løber længere end 30 år, vil blive afvist af
Tinglysningsretten.
Skal der tinglyses rettigheder over en ejerlejlighed eller en bygning på fremmed
grund, skal tinglysningen ske på grundlag af matriklens oplysninger om
ejendommene, som det er tilfældet for samlet fast ejendom. Et lånedokument på en
ejerlejlighed, hvor arealet ikke er i overensstemmelse med matriklens oplysninger,
kan således ikke indføres endeligt i tingbogen.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.12. Fastlæggelse af gebyr for registrering og notering i matriklen
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) spørger, hvad reglerne bliver for
statslige afgifter ved ejendomsdannelse og ændringer heraf.
Side 16/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0017.png
Kolonihaveforbundet anfører, at lovforslaget angiver de økonomiske konsekvenser
for borgeren til mellem 250 og 1.000 kr. pr. registrering. Forbundet kan ikke
genkende disse beløb; landinspektøropmålinger koster typisk over 3.000 kr. Ud fra
et hensyn til det sociale sigte med kolonihaver, finder forbundet, at udgiften skal
fastsættes forholdsmæssigt ud fra de samlede udgifter for bygningens ejer.
Dansk Byggeri fraråder, at borgeren pålægges gebyr for indberetninger, hvis
forhåbningen er, at datakvaliteten skal forbedres med hjælp fra borgeren.
KL anbefaler, at det skrives ind i bemærkningerne til lovforslaget, at
Geodatastyrelsen forestår opkrævning af gebyr m.v., at opkrævning sendes til
ejeren, og at kommunerne ikke får opgaver i forbindelse med gebyrer.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Lovforslaget ændrer ikke på, at der i henhold til § 1, stk. 1, i lov om afgift ved
udstykning opkræves en udstykningsafgift på 5.000 kr. for hver samlet fast
ejendom, der oprettes. Lovforslaget ændrer heller ikke på, at der ikke skal betales
afgift til statskassen for oprettelse af nye ejerlejligheder og bygninger på fremmed
grund.
Der skal fortsat betales gebyr for registrering af matrikulære ændringer i matriklen,
jf. udstykningslovens § 47, stk. 1, og bekendtgørelse om matrikulære afgifter og
gebyrer. I § 47, stk. 1, foreslås indført nye regler, hvorefter energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling for registrering af
forhold vedrørende ejerlejligheder og notering af bygninger på fremmed grund i
matriklen, samt registrering af bygninger på søterritoriet.
Lovændringen giver således energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at
fastsætte regler om gebyrer for Geodatastyrelsens registreringer og noteringer af
fast ejendom.
Der skal først betales gebyr for notering af bygninger på fremmed grund og for
registrering af bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt, når bygningen
skal stedfæstes forud for tinglysning. Der betales således ikke gebyr for den
”førstegangsnotering” af bygninger på fremmed grund, som gennem BBR
indberettes af den kommunale sagsbehandler i forbindelse med
byggesagsbehandlingen. Kommunerne er derfor ikke pålagt opgaver med
opkrævning af gebyrer.
Hvis ejeren af en bygning på fremmed grund ønsker at få tinglyst rettigheder over
bygningen, f.eks. i forbindelse med optagelsen af lån med sikkerhed i bygningen,
skal der ske endnu en notering i matriklen med stedfæstelse af bygningens
geografiske placering på grunden ved et rids fra en beskikket landinspektør. Kravet
foreslås indført ved fastsættelse af nærmere regler i medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 11, stk. 4, 2. pkt. i
Side 17/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0018.png
udstykningsloven. Kravet om stedfæstelse ved et rids fra en beskikket
landinspektør vil erstatte de krav, som efter de nugældende regler findes i
bekendtgørelsen om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) § 18, jf. § 28, som er
udstedt i medfør af tinglysningslovens § 19, stk. 2.
Foruden et gebyr for notering i matriklen skal ejeren af bygningen også betale for
landinspektørens arbejde med stedfæstelsen. Der er ikke fastsat priser for
udfærdigelse af det krævede landinspektørrids, da arbejdet udføres i fri
konkurrence mellem landinspektørfirmaerne. Behovet for at tinglyse rettigheder
over en bygning på fremmed grund vil normalt være knyttet til bygninger af en vis
værdi, hvor behovet for, at ejendommen er entydigt identificeret og stedfæstet,
tilsvarende er stort.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.13. Registrering af ejeroplysninger i Ejerfortegnelsen
AAU, DdL og PLF udtrykker bekymring for, hvorvidt der fremadrettet vil være
dobbeltregistreringer og risiko for fejlagtige informationer i tinglysningssystemet og
Ejerfortegnelsen.
Kolonihaveforbundet udtrykker bekymring for, hvorvidt myndigheder fremadrettet vil
få en ny stor opgave med at opbygge og vedligeholde et register over ejere af
kolonihavehuse, fx ved ejerskifte, tvangsauktion og dødsfald. Samtidig anfører
man, at det er uklart, om ”ejer” vedrører selve ejeren af matriklen eller også ejeren
af bygningen. Endelig vil man understrege, at selvom oplysninger i Ejerfortegnelsen
udleveres til andre offentlige myndigheder efter reglerne i persondataloven,
omfatter udleveringen ikke kontrolformål.
Realkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådet lægger til grund, at
lovforslaget ikke medfører nye begrænsninger for private aktørers mulighed for at
hente personrelaterede oplysninger i relation til ejerskab af ejendomme, og at de
oplysninger, som i dag stilles til rådighed, fortsat vil blive stillet til rådighed.
KL finder det vigtigt, at processen med skifte- og fogedretters mulighed for at
indberette digitalt uddybes med en formulering om, " At energi-, forsynings- og
klimaministeren snarest vil påbegynde en dialog med Justitsministeriet om
implementering af den omtalte automatisering. Det tilstræbes, at implementeringen
kan effektueres inden udgangen af 2020." KL begrunder dette med dels, at
Ejerfortegnelsen er bygget til at kunne håndtere indberetninger fra skifte- og
fogedret, dels at det vil lette den kommunale del af arbejdet med at vedligeholde
Ejerfortegnelsen.
KL udtrykker bekymring om, at Erhvervsstyrelsen nedlægger CVR-numre i CVR,
før der er taget stilling til, hvem der overtager forpligtelserne for ejendommen, og
Side 18/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0019.png
dette er meddelt Ejerfortegnelsen. KL forventer, at Geodatastyrelsen indgår aftale
om dette.
KL finder det vigtigt, at Geodatastyrelsen i de fælles offentlige midler sikrer
økonomisk råderum til at kunne håndtere kommende kommunale ændringsønsker
til funktionaliteten i Ejerfortegnelsen. Herudover finder KL det centralt, at det af
bemærkningerne fremgår, at "Grunddataaftalen er et fællesoffentligt projekt, hvorfor
der efter idriftsættelse af Ejerfortegnelsen, fortsat vil være behov for en
styregruppe, som bl.a. består af KL og Geodatastyrelsen".
KL understreger, at der ikke er indgået aftale mellem KL og Geodatastyrelsen om,
at kommunerne skal registrere ejere over bygninger på forstranden eller
søterritoriet i øvrigt. KL angiver på denne baggrund, at de ikke kan godkende, at
det af bemærkningerne fremgår, at ”Ejerfortegnelsen kan omfatte oplysninger om
ejerforhold vedrørende alle ejendomme, der er noteret eller registreret i matriklen
eller i Geodatastyrelsens register over bygninger på forstranden eller søterritoriet i
øvrigt.” Det er KL’s opfattelse, at Geodatastyrelsen selv må påtage sig denne
opgave. I tillæg hertil bør der redegøres for, om bygninger på forstranden eller
søterritorier tildeles BFE-nummer og i givet fald hvordan og af hvem.
KL understreger vigtigheden af, at der ud over indberetninger fra foged- og
skifteretterne om oplysninger om administratorer af henholdsvis konkurs- og
dødsboer til kommunerne også omtaler "begæring af tvangsauktioner".
KL understreger i forhold til processen omkring indberetninger fra skifte- og
fogedret, at det er vigtigt, at ændringer indberettes løbende for at sikre aktualitet i
Ejerfortegnelsen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Ejerfortegnelsen overtager alene registrering af en række oplysninger fra ESR, fx
administratorer, ejerandele m.v. Disse oplysninger vil sammen med oplysninger fra
de øvrige grunddataregistre, fx tingbogens oplysninger om tinglyste ejere og
matriklens oplysninger om faste ejendomme gennem såkaldte services blive gjort
tilgængelige via datafordeleren. Ved en forespørgsel på ejerforholdene vedrørende
en fast ejendom vil det således altid være de aktuelle oplysninger fra de respektive
grunddataregistre, der vil blive udstillet.
Ejerfortegnelsen vil ikke medvirke til ændringer i kommunernes procedurer omkring
ejere af kolonihavehuse, herunder ændringer ved ejerskifte, tvangsauktion og
dødsfald. I forhold til hvorvidt betegnelsen ”ejer” i lovforslaget alene vedrører ejeren
af matriklen eller også ejeren af bygningen, så retter Ejerfortegnelsen sig både mod
ejere af ejendomme inkl. bygninger, samt mod bygninger på fremmed grund, hvor
en bygning på en grund kan ejes af andre end ejeren af jorden på en ejendom.
Side 19/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0020.png
For så vidt angår udleveringen af oplysninger til andre myndigheder fra
Ejerfortegnelsen, tjener det ikke et kontrolformål. Udleveringen sker i forbindelse
med den relevante myndighedsbehandling på ejendomsområdet.
Lovforslaget vil, jf. persondatalovgivningen, ikke betyde ændringer i forhold til de
eksisterende muligheder på området vedr. adgang til persondata for private
aktører.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at der er ikke behov for
at indsætte en formulering om, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet snarest
vil påbegynde en dialog med Justitsministeriet om implementering af den omtalte
automatisering, og at det tilstræbes, at implementeringen kan effektueres inden
udgangen af 2020. Vedrørende fogedretterne sker der allerede i dag indberetning
af ejerforhold til Tinglysningsretten i forbindelse med fogedretternes
sagsbehandling. Fremover vil denne indberetning ligeledes blive sendt til
Ejerfortegnelsen via de digitale tinglysningsmeddelelser. Vedrørende skifteretterne
er der enighed blandt de relevante myndigheder om, at man skal stræbe efter en
løsning, der kan effektueres inden udgangen af 2020, idet der dog tages forbehold
for udviklingen af en del større igangværende og planlagte it-udviklingsprojekter.
For så vidt angår en aftale med Erhvervsstyrelsen, er der ikke behov for dette i
forhold til den eksisterende proces omkring ophør af virksomheder gennem
Erhvervsstyrelsens digitale indberetningsløsning på Virk.dk og meddelelser via
skifteretterne. Vedrørende indberetning fra skifteretterne henvises i øvrigt til, at
Domstolsstyrelsen stræber mod en digital indberetningsløsning til Ejerfortegnelsen,
der kan effektueres inden udgangen af 2020. Generelt gælder det yderligere, at når
en virksomhed eller et selskab ophører, slettes oplysningerne ikke fra CVR, og dets
fulde historik vil til enhver tid fremgå af CVR.
Geodatastyrelsen har ansvaret for drift og udvikling af Ejerfortegnelsen og vil efter
aftale med grunddataprogrammet få tilført økonomi til denne opgave. Den
eksisterende styregruppe, der har været etableret i forbindelse med udviklingen af
Ejerfortegnelsen, som en del af grunddataprogrammet, vil efter implementeringen
blive nedlagt, og der vil i stedet blive etableret en systemgruppe med fokus på i
højest mulig grad at kunne imødekomme de involverede parters fremadrettede
ønsker med hensyn til udvikling af Ejerfortegnelsen. Med baggrund i kommunernes
vigtige rolle i forhold til administration af Ejerfortegnelsen, forventes KL at blive et
centralt medlem i denne gruppe og i de diskussioner, der her vil foregå i forhold til
prioritering af de fremadrettede udviklingsopgaver. Med fokus på en yderligere
digitalisering af området vil bl.a. Tinglysningsretten og Domstolsstyrelsen også
blive inviteret til at deltage i gruppen.
Kommunerne har i dag ikke ansvaret for at registrere ejere over bygninger på
forstranden eller søterritoriet i øvrigt. Kommunerne vil heller ikke få pålagt den
opgave fremadrettet. De bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt, der vil
Side 20/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0021.png
indgå i Geodatastyrelsens register, er typisk tekniske anlæg, f.eks. havvindmøller,
hvor der har været behov for at tinglyse pant, . Kommunerne er ikke involveret i
denne proces. I lovforslaget er dette understreget med bemærkningen om, at
kommunerne ikke har pligt til at foretage indberetning om ejerforhold vedrørende
bygninger i Geodatastyrelsens register over bygninger på forstranden eller
søterritoriet i øvrigt.
For så vidt angår tildelingen af BFE-numre til bygninger på forstranden eller
søterritoriet sker tildelingen af Geodatastyrelsen i forbindelse med processen
omkring oprettelsen af en bygning på fremmed grund. Bygninger på fremmed
grund på forstranden eller søterritoriet oprettes af en landinspektør med
beskikkelse.
For så vidt angår, at lovforslaget også omtaler "begæring af tvangsauktioner" i
forhold til indberetninger fra foged- og skifteretterne, kan Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet oplyse, at begæring af tvangsauktioner er nævnt i
bemærkningerne i lovforslaget § 4 c, stk. 2.
I forhold til processen omkring indberetninger fra skifte- og fogedret er Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet enige i synspunktet vedrørende aktualitet, og det er
konstateret, at der efter opstart af projektet er sket en forbedring på området, og at
indberetninger i dag sker løbende fra skifte- og fogedret.
2.14 Register over faste ejendommes beliggenhedsadresse
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) efterlyser en definition af begrebet
beliggenhedsadresse og sammenhængen til DAR og ønsker oplyst, om der er tale
om et dobbeltregister.
KL finder det vigtigt, at bemærkningerne til registret om beliggenhedsadressen
præciseres med en række nærmere angivne oplysninger, som dels har interesse
for mange parter, og dels præciserer de aftaler, der er indgået mellem de to grund-
dataprogrammer GD 1 og GD 2 vedr. ejendomsdata og adresser. Det er endvidere
KL's opfattelse, at registret også skal omfatte bygninger på fremmed grund, og at
dette bør fremgå af bestemmelsen.
Post Danmark spørger, hvordan begrebet beliggenhedsadresse skal forstås i
forhold til Danmarks Adresseregisters adressebegreb.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil gerne understrege, at der med
ejendomsbeliggenhedsregistret ikke etableres et dobbeltregister i forhold til
Danmarks Adresseregister (DAR).
Side 21/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0022.png
I det nuværende kommunale system Ejendomsstamregistret (ESR) indgår en
beliggenhedsadresse, som repræsenterer ejendommen. ESR’s
beliggenhedsadresse indgår i så godt som alle fagsystemer og applikationer som
håndterer fast ejendom – både i kommuner og stat, fx til opkrævning, vurdering, og
skat, og i den private sektor, fx i banker og realkreditinstitutioner,
forsikringsselskaber samt virksomheder, der er beskæftiget med
ejendomsformidling og -handel mv. Det er denne funktion, som
ejendomsbeliggenhedsregistret overtager. Ejendomsbeliggenhed er en nødvendig
oplysning, der supplerer ejendomsidentifikationen med en ”læsbar” oplysning, som
gør det muligt for en kommunal medarbejder, en skattemedarbejder, en advokat
eller en ejendomsmægler, at skelne to ejendomme fra hinanden og at vælge den
rigtige ejendom blandt en vifte af flere ejendomme, fx på en liste.
Der skal derfor til alle faste ejendomme, der er registreret eller noteret i matriklen,
tilknyttes en ejendomsbeliggenhed. Dette sker ved, at der i
ejendomsbeliggenhedsregistret er skabt referencer mellem de faste ejendomme i
matriklen og de adresser i DAR, der skal repræsentere ejendommene. Dette vil
være tilfældet i langt overvejende grad, men da det ikke er alle faste ejendomme i
matriklen, der har en adresse, er der i ejendomsbeliggenhedsregistret mulighed for
alternativt at tildele en ejendomsbeliggenhed, der ikke er en adresse, men en
beskrivelse til identifikation af ejendommen.
Det mere detaljerede indhold i ejendomsbeliggenhedsregistret vil blive fastsat i
administrative forskrifter forud for implementeringen af grunddataprogrammet.
Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i lovforslagets
bemærkninger, pkt. 3.9.3.
3. Bygnings- og Boligregistret
3.1. Indberetning til Bygnings- og Boligregistret
KL foreslår en skærpelse af sanktionerne over for ejerne samt en øget
informationsindsats vedrørende ejers indberetningsforpligtelse til BBR for at
understøtte kommunernes kontrol af ejernes indberetninger af oplysninger til BBR.
Dansk Byggeri foreslår, at alternative aktører, som f.eks. ejendomsmæglere,
inddrages i forbindelse med BBR-registreringen, eller at kommunernes pligt til
løbende eftersyn af data afsøges.
Aalborg Universitet, Praktiserende Landinspektørers Forening og Den danske
Landinspektørforening angiver, at ejendomsændringer kan være en passende
hændelse, der udløser en ajourføring af BBR. Imidlertid finder de ikke, at
ajourføringen skal have opsættende virkning på ejendomsdannelsesprocessen,
som det vil følge af den foreslåede § 7, stk. 2 i BBR-loven.
Side 22/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0023.png
Skatteministeriets kommentar:
Lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven) indeholder i dag bødestraf for
ejers undladelse af at foretage den lovpligtige indberetning af oplysninger til BBR
rettidigt samt for afgivelse af urigtige oplysninger til BBR. Regelgrundlaget med de
foreslåede ændringer medfører endvidere en fleksibilitet i forhold til at fastsætte
nærmere regler om kommunernes kontrol med ejernes indberetninger og visse
aktørers indberetning af oplysninger til BBR. Det er Skatteministeriets opfattelse, at
regelgrundlaget med de foreslåede ændringer på hensigtsmæssig vis understøtter
den nødvendige indberetning af oplysninger til BBR for at opretholde en god
datakvalitet i registret. I forbindelse hermed bemærkes det, at ejerens
oplysningsforpligtelse til BBR vil blive tydeliggjort på BBR-meddelelsen.
Det er vigtigt, at der opretholdes en god sammenhæng mellem
grunddataregistrene, BBR og matriklen, og derfor er det nødvendigt, at der kan
fastsættes regler om, hvilke oplysninger der skal være registreret i BBR, som
forudsætning for at ejendomsregistrering kan gennemføres i matriklen.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.2 Distribution af oplysninger vedr. energiforbrug
Datatilsynet ønsker en nærmere vurdering af den foreslåede ændring til BBR-
lovens § 5, stk. 5, som skal fremtidssikre Skatteministeriets videregivelse af
personhenførbare energiforbrugsoplysninger til de datadistributører, som
Skatteministeriet har aftale med.
Skatteministeriets kommentar:
Af tidsmæssige hensyn udgår forslaget til ændring af BBR-lovens § 5, stk. 5, af
lovforslaget med henblik på afklaring af spørgsmålet uden for den igangværende
lovproces.
4. Ændringer i tinglysningsloven
4.1. Generelt
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet anfører, at det i forbindelse
med dataleverancer fra Tinglysningsretten er vigtigt, at anvendelsen af BFE-
nummer sker på samme måde i Tinglysningsretten som i de øvrige offentlige
ejendomsregistre.
Justitsministeriets kommentar:
Som anført i pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger indføres en fælles
nøgle til identifikation af alle typer af fast ejendom. Hver enkelt fast ejendom vil
således blive tildelt sit eget unikke BFE-nummer, som vil blive anvendt i matriklen,
tingbogen og Bygnings- og Boligregisteret. BFE-nummeret skal således anvendes
på tværs af de forskellige offentlige registre, herunder tingbogen, så der er
Side 23/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0024.png
overensstemmelse mellem de forskellige offentlige registres identifikation af faste
ejendomme.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2. Tinglysning af rettigheder over bygninger på fremmed grund
Aalborg Universitet (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), Den
danske
Landinspektørforening
(DdL),
Finansrådet,
Realkreditforeningen,
Realkreditrådet og KL anfører, at det i den foreslåede affattelse af
tinglysningslovens § 19, stk. 2, bør præciseres, at reglen forudsættes at omfatte
bygninger på samme faste ejendom eller jordstykke.
Justitsministeriets kommentar:
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2 (tinglysningslovens § 19,
stk. 2), indebærer bestemmelsen, at bygningsbladet skal vedrøre alle de bygninger
på en grund, der har samme ejer. For at undgå misforståelser er dette nu
præciseret i den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 2.
Høringssvaret har således givet anledning til en præcisering i lovforslagets § 3, nr.
2 (tinglysningslovens § 19, stk. 2).
Aalborg Universitet (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den
danske Landinspektørforening (DdL) bemærker, at der bør anvendes samme
terminologi i de foreslåede bestemmelser i tinglysningslovens § 19, stk. 4 og 5, i
stedet for at anvende henholdsvis en ”erklæring om bygningens geografiske
placering på grunden” og ”stedfæstet”.
Justitsministeriets kommentar:
Justitsministeriet er enigt i, at der bør anvendes samme terminologi i
bestemmelsens stk. 4 og 5, og har præciseret bestemmelsens ordlyd i
overensstemmelse hermed.
Høringssvaret har således givet anledning til en præcisering i lovforslagets § 3, nr.
2 (tinglysningslovens § 19, stk. 4 og 5).
Aalborg Universitet (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den
danske Landinspektørforening (DdL) anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at
bygninger, der tilhører samme ejer, registreres på samme bygningsblad, idet
muligheden for særskilt belåning eller anden rettighedsstiftelse herved bliver uklar.
Høringsparterne anfører endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, at kun oprettelse
eller nedlæggelse af bygninger på fremmed grund kan tinglyses, hvorimod der ikke
kan tinglyses andre ændringer. Herudover anfører høringsparterne, at
tilvækstlæren også bør gælde for bygninger på fremmed grund, således at
rettigheder over en bygning også omfatter eventuelle ændringer af bygningen uden
yderligere tinglysning.
Side 24/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0025.png
Justitsministeriets kommentar:
Det er – bl.a. i lyset af høringssvarene – præciseret i bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 2 (tinglysningslovens § 19, stk. 2), at en konsekvens af kravet
om, at bygninger, som er beliggende på en fremmed grund, og som tilhører samme
ejer, skal registreres på samme bygningsblad, vil være, at det fremover kun vil
være muligt at stifte rettigheder over de omfattede bygninger under ét.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning er i
overensstemmelse med det praktiske behov, idet bygninger med samme ejer på
samme fremmede grund i de fleste tilfælde vil være ens behæftet. Registrering af
sådanne bygninger på samme bygningsblad vil således i den overvejende del af
tilfældene indebære en administrativ forenkling for både ejer og rettighedshaver,
ligesom det vil indebære, at der i forbindelse med tinglysning skal betales mindre i
tinglysningsafgift, når der kun skal tinglyses rettigheder på et enkelt bygningsblad
frem for flere.
Et bygningsblad vil omfatte alle bygninger, som er beliggende på den samme
grund, og som har samme ejer, uanset om der siden oprettelsen af bygningsbladet
måtte være sket ændringer af bygningerne i form af f.eks. til- eller ombygninger.
Det vil således ikke være nødvendigt at tinglyse ændringer af en bygning på
fremmed grund, herunder til- eller ombygninger.
Høringssvaret har således givet anledning til, at det er præciseret, at en
konsekvens af kravet om, at bygninger, som er beliggende på en fremmed grund,
og som tilhører samme ejer, skal registreres på samme bygningsblad, vil være, at
det fremover kun vil være muligt at stifte rettigheder over de omfattede bygninger
under ét, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.
Aalborg Universitet (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den
danske Landinspektørforening (DdL) spørger, hvilke dokumentationskrav der
gælder til ”bygningens geografiske placering på grunden” som anført i
tinglysningslovens § 19, stk. 4, og hvordan disse data skal udstilles.
Høringsparterne spørger endvidere, hvad der forstås ved en ”førstegangsnotering i
matriklen” og ”simpel stedfæstelse i matriklen”, som nævnt pkt. 3.10.3 i lovudkastet.
Justitsministeriets kommentar:
Det fremgår af lovforslagets § 3, nr. 2 (tinglysningslovens § 19, stk. 4), at
bygningens placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring
udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.
Samtidig fremgår det af lovforslagets § 1, nr. 8 (udstykningslovens § 11, stk. 4), at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at landinspektører
med beskikkelse skal attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen.
Ifølge lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse, tager bemyndigelsen
Side 25/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0026.png
især sigte på kravene i forslagets § 3, nr. 2, dvs. den foreslåede § 19 i
tinglysningsloven. Der vil således i forbindelse med udmøntningen af denne
bestemmelse blive taget nærmere stilling til, hvilke krav der stilles til
dokumentationen ved notering i matriklen.
For så vidt angår ”førstegangsnotering i matriklen” kan Justitsministeriet oplyse, at
dette vil omfatte de eksisterende bygninger på fremmed grund, som i dag er
registreret i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) samt nye
bygninger, hvor den kommunale sagsbehandler i forbindelse med
byggesagsbehandlingen har konstateret, at bygningen tilhører en anden end
grundens ejer. Førstegangsnotering i matriklen erstatter den registrering, der i dag
sker i ESR, og vil således blive udført af kommunerne.
For så vidt angår ”simpel stedfæstelse i matriklen” kan Justitsministeriet oplyse, at
der i forbindelse med den ovennævnte førstegangsnotering i matriklen alene
foretages en såkaldt simpel stedfæstelse, der knytter bygningen til et
matrikelnummer, men uden en præcis stedfæstelse foretaget af en landinspektør.
Hvis der efterfølgende ønskes rettigheder tinglyst over bygningen, vil det således
være et krav efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4, at
der forinden tinglysningen er sket en stedfæstelse ved en erklæring udarbejdet af
en landinspektør med beskikkelse.
Høringssvaret har givet anledning til en uddybning af begrebet ”simpel
stedfæstelse i matriklen” i lovforslagets bemærkninger, pkt. 3.10.3.
Kolonihaveforbundet bemærker, at eksisterende tinglysninger af bygninger på lejet
grund i dag er fejlbehæftede, og at det efter forbundets opfattelse ville være
ønskeligt, at lovforslaget også bagudrettet tog højde for de problemstillinger, som
vedrører bygninger på lejet grund. Disse problemstillinger vedrører i det væsentlige
vanskeligheder med i tingbogen at identificere bestemte kolonihavehuse opført på
fremmed grund. Vanskelighederne skyldes primært, at kolonihavehusene i
forbindelse med en tinglysning i visse tilfælde er tildelt et bygningsbladsnummer,
som ikke svarer til haveloddets nummer i haveforeningen. Forbundet udtrykker
endvidere bekymring over, at tinglysning af en bygning på fremmed grund først kan
ske efter notering i matriklen af bygningens geografiske placering, idet udgiften til
landinspektør kan blive uforholdsmæssigt stor sammenholdt med prisen på et
kolonihavehus.
Justitsministeriets kommentar:
Som Kolonihaveforbundet anfører, adresserer lovforslaget fremadrettet det problem
med identifikation i tingbogen af kolonihavehuse, som forbundet peger på.
Med lovforslaget indføres således krav om, at en bygning på fremmed grund,
forinden tinglysning af rettigheder over bygningen kan finde sted, skal være noteret
i matriklen, og at bygningens placering på grunden skal være stedfæstet ved en
Side 26/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0027.png
erklæring udarbejdet af en landinspektør, jf. lovforslagets § 3, nr. 2
(tinglysningslovens § 19, stk. 2). Kravet om notering i matriklen og stedfæstelse
forud for tinglysning af rettigheder over en bygning på fremmed grund vil indebære,
at bygninger på fremmed grund, herunder kolonihavehuse, vil blive entydigt
identificerbare i det omfang, der tinglyses rettigheder i disse.
For så vidt angår de af høringsparterne omtalte problemer som følge af tidligere
praksis for registrering af kolonihavehuse, skal Justitsministeriet bemærke, at en
bagudrettet regulering af disse forhold ikke vurderes at være egnet til at blive
foretaget ved lovgivning.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet bemærker, at ændringen af
tinglysningslovens § 19, stk. 2, indebærer en ændring i forhold til gældende
praksis. Høringsparterne kan tilslutte sig denne ændring, under forudsætning af, at
et bygningsblad i tingbogen herefter er udtryk for, at bygninger på grunden, som
har samme ejer, behandles som én fast ejendom. Høringsparterne finder det
væsentligt, at bygningsbladet omfatter allerede tinglyst pant i bygningen uden
særskilt påtegning eller fornyet betaling af afgifter. Høringsparterne anfører
herudover, at der er behov for en overgangsordning, der sikrer panterettighederne,
så de fremgår lige så tydeligt som i dag. Høringsparterne bemærker endvidere, at
den geografiske placering af bygninger, der er tinglyst rettigheder over før den 1.
september 2009, bør noteres, når der næste gang sker en tinglysning.
Høringsparterne spørger endelig, hvordan de nye regler forholder sig til en bygning,
som fysisk befinder sig på to faste ejendomme, der ikke nødvendigvis har samme
ejer.
Justitsministeriets kommentar:
Med lovforslagets § 3, nr. 2 (tinglysningslovens § 19, stk. 2) foreslås det, at et
bygningsblad i tingbogen omfatter alle bygninger, som er beliggende på samme
fremmede grund, og som er ejet af samme ejer. Det betyder, at der fremover vil
skulle stiftes rettigheder under ét over disse bygninger. De på et bygningsblad
registrerede bygninger behandles således som én fast ejendom i relation til stiftelse
af rettigheder.
Justitsministeriet kan i forhold til høringsparternes bemærkning om behovet for en
overgangsordning oplyse, at eksisterende bygningsblade som udgangspunkt ikke
vil blive berørt af lovforslaget. Rettigheder over bygninger med samme ejer på
samme fremmede grund vil derfor være sikret på samme måde som efter den
nuværende ordning, uden særskilt påtegning eller fornyet betaling af afgift i det
omfang, der ikke sker ændringer vedrørende ejerforholdene. Hvis ejeren af en eller
flere bygninger på en fremmed grund efter lovforslagets ikrafttræden imidlertid
køber eller opfører endnu en bygning på grunden, vil der skulle ske
sammenlægning af bygningsbladene til ét efter den foreslåede bestemmelse i § 19,
Side 27/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0028.png
stk. 2, i tinglysningsloven. Dette vil skulle ske under anvendelse af bestemmelserne
i de foreslåede §§ 21 og 22, jf. § 23, i tinglysningsloven. Dermed er
sammenlægningen af bygningsbladene betinget af et opgør mellem de
rettighedshavere, hvis rettigheder måtte være til hinder for sammenlægningen af
bygningsbladene, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, i tinglysningsloven.
Der vil i forbindelse med sammenlægningen skulle betales sædvanlig
tinglysningsafgift. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er behov for
en overgangsordning som anført af høringsparterne.
For så vidt angår høringsparternes bemærkning om notering af den geografiske
placering af bygninger, som der er tinglyst rettigheder over før den 1. september
2009, bemærkes, at det følger af lovforslagets § 3, nr. 2 (tinglysningslovens § 19,
stk. 4), at der først kan tinglyses rettigheder over en bygning på fremmed grund,
når den er noteret i matriklen og stedfæstet ved en erklæring om bygningens
placering på grunden. Bygningernes geografiske placering vil således skulle
noteres i matriklen, inden der kan tinglyses nye rettigheder over bygningerne.
Der henvises til pkt. 3.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.
For så vidt angår en bygning, som fysisk befinder sig på to faste ejendomme med
forskellige ejere, bemærkes, at et bygningsblad altid vil være knyttet til en bestemt
fast ejendom. Er en bygning derfor beliggende på flere selvstændige faste
ejendomme, skal der oprettes bygningsblade på hver af disse, men dette er ikke til
hinder for, at f.eks. pantsætning kan ske under et i samme dokument. Dette svarer
til retsstillingen efter gældende ret.
Høringssvaret har givet anledning til, at det er præciseret, at en konsekvens af
kravet om, at bygninger, som er beliggende på en fremmed grund, og som tilhører
samme ejer, skal registreres på samme bygningsblad, vil være, at det fremover kun
vil være muligt at stifte rettigheder over de omfattede bygninger under ét, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet ønsker oplyst, hvad der skal
ske med eksisterende bygninger på fremmed grund, som er beliggende på
umatrikulerede arealer. I disse tilfælde vil ejerne af bygningerne ikke kunne
konvertere lån eller få tillægslån, før arealet er blevet matrikuleret, og
høringsparterne ser derfor et behov for overgangsregler for bygninger, der allerede
er belånt.
Justitsministeriets kommentar:
Eksisterende bygninger på fremmed grund, som er beliggende på umatrikulerede
arealer, vil som udgangspunkt først blive berørt af lovforslaget, hvis der ønskes
tinglyst ændringer eller nye rettigheder over bygningerne. Der vil i disse tilfælde
Side 28/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0029.png
skulle ske matrikulering af arealet forinden tinglysning af rettigheder over
bygningerne kan finde sted.
For så vidt angår høringsparternes ønske om overgangsregler bemærkes, at der i
dag er meget få arealer, der ikke er matrikuleret. Endvidere arbejdes der i
grunddataprogrammet på at finde en løsning for de arealer, der har været opført
som umatrikulerede i Det fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR).
Justitsministeriet finder derfor ikke, at der er behov for overgangsregler i
forbindelse hermed.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.3. Tinglysning af matrikulære ændringer
Aalborg Universitet (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den
danske Landinspektørforening (DdL) bemærker, at Tinglysningsrettens prioritering
af rettigheder i forbindelse med ejendomsændringer vil kunne kræve en dialog med
rettighedshaverne, medmindre rettighederne alene prioriteres efter tinglysningsdato
eller tinglyst prioritetspåtegning eller prioritetsaccept. Endvidere bemærker
høringsparterne, at det er uklart om den påtegning, som Tinglysningsretten
tinglyser ved fastlæggelsen af rettigheders indbyrdes prioritet, omfatter en accept
fra påtaleberettigede og indebærer retsafgifter.
Justitsministeriets kommentar:
Det fremgår af lovforslagets § 3, nr. 3 (tinglysningslovens § 21, stk. 1), at retten,
inden Geodatastyrelsen kan notere udstykning mv., skal godkende, at der ikke i
tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, samt fastlægge eventuelle
rettigheders indbyrdes prioritet. Der er ikke i disse tilfælde krav om tinglysning af en
påtegning herom, hvilket nu fremgår af den foreslåede bestemmelse i
tinglysningslovens § 21, stk. 1. Hvis der er rettigheder, der er til hinder for
udstykning mv., skal rettighedshaverens accept foreligge som tinglyst påtegning på
den pågældende rettighed, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens §
22, stk. 1.
Den foreslåede § 21 vedrører således situationer, hvor der ikke er rettigheder der
er til hinder for udstykning, sammenlægning mv., jf. stk. 1, eller hvor retten alligevel
kan godkende en ændring med hjemmel i stk. 3 og regler fastsat i medfør af stk. 4.
I disse tilfælde vil retten fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet. Dette
svarer til gældende ret, jf. den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 21,
stk. 2, 2. pkt. I disse tilfælde vil Tinglysningsretten som udgangspunkt fastlægge
prioritetsrækkefølgen af rettighederne efter datoorden.
Den foreslåede § 22 vedrører situationer, hvor der er rettigheder til hinder for
udstykning, sammenlægning mv. I disse tilfælde kræves rettighedshaverens accept
som tinglyst påtegning på den pågældende rettighed. Der vil inden påtegningen
skulle finde et opgør sted mellem rettighedshaverne, som det også hidtil har været
Side 29/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0030.png
tilfældet, og i disse tilfælde vil Tinglysningsretten alene påse, at der har fundet et
opgør sted, og at rettighedshaverne har tinglyst påtegning på deres respektive
rettigheder med accept af ændringen og prioritetsrækkefølgen.
Der tilsigtes således ingen ændringer i gældende ret i forhold til, hvornår
Tinglysningsretten forestår fastlæggelsen af prioritetsrækkefølgen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.
Høringssvaret har givet anledning til en ændring af lovforslagets § 3, nr. 3
(tinglysningslovens § 21, stk. 1), således at det ikke længere fremgår af
bestemmelsen, at ”fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning”.
Aalborg Universitet (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den
danske Landinspektørforening (DdL) anfører endvidere, at prioriteten af servitutter
hidtil har været styret af tinglysningsdatoen, således at en servitut, som følger et
overført areal, glider ind i prioritetsrækkefølgen efter dato. Denne fremgangsmåde
ønsker høringsparterne fortsat anvendt, hvorfor det ifølge disse bør præciseres, at
prioritering af rettigheder alene er relevant for hæftelser og ikke servitutter.
Høringsparterne anfører i den forbindelse, at i tilfælde af, at forslaget om særskilt
prioritering af servitutter efter individuelt skøn gennemføres, vil det risikere at
fordyre den matrikulære sag, og i tilfælde af behov for den påtaleberettigedes
tilsagn i visse tilfælde umuliggøre den.
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet bemærker, at det er en
udfordring, at matrikulære ændringer vil være betinget af et prioritetsmæssigt opgør
af servitutter, som skal ske ved tinglyst påtegning.
Justitsministeriets kommentar:
Som anført ovenfor vil Tinglysningsretten, i tilfælde hvor der ikke er rettigheder til
hinder for udstykning, sammenlægning mv., fastlægge rettighedernes indbyrdes
prioritet, jf. lovforslagets § 3, nr. 3 (tinglysningslovens § 21, stk. 1). Dermed vil
servitutterne i de fleste tilfælde blive fastlagt efter deres tinglysningsdato. Kun i de
tilfælde hvor en servitut er til hinder for udstykning, sammenlægning mv., vil
rettighedshaverens accept være påkrævet, og i disse tilfælde vil servitutten skulle
indgå i det opgør, der finder sted mellem rettighedshaverne. Der tilsigtes således
ingen ændringer i den nuværende praksis.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Aalborg Universitet (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den
danske Landinspektørforening (DdL) spørger, hvilket ansvar den beskikkede
landinspektør får i forhold til varetagelse af rettighedshaveres interesser ved
ejendomsændringer, når dommerattesten udgår. Høringsparterne spørger
endvidere, hvem der har ansvaret for at få uafklarede forhold på plads, i de tilfælde,
hvor rettigheder er til hinder for ejendomsændringer. Høringsparterne ønsker i den
Side 30/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0031.png
forbindelse svar på, om landinspektøren skal bidrage med forslag om prioritering af
private servitutrettigheder i forbindelse med afgivelse af servituterklæringer, idet
dette kan give anledning til betydeligt merarbejde i forbindelse med gennemførelse
af ejendomsændringer. Herudover spørger høringsparterne, hvor det skal erkendes
i ændringsprocessen, at en rettighedshaver nægter at give accept til ændringerne,
og hvem der i givet fald skal erkende det. Endelig bemærker høringsparterne, at
der i forbindelse med rådgivning af ejendomsejere og rettighedshavere er behov for
at fastlægge rammer for ”rettens skøn” som anført i tinglysningslovens § 22, stk. 2.
Justitsministeriets kommentar:
Der er ikke med lovforslagets § 3, nr. 3 (tinglysningslovens §§ 21 og 22) tilsigtet
nogen ændring i den nuværende fremgangsmåde for så vidt angår ansvaret for at
få uafklarede spørgsmål på plads. Det vil således fortsat være ejeren af den eller
de ejendomme, matrikulærændringssagen vedrører, der har ansvaret for at få
rettighedshavernes accept til ændringen og få prioritetsopgøret i stand.
For så vidt angår det anførte om ”rettens skøn” som nævnt i den foreslåede
bestemmelse i tinglysningslovens § 22, stk. 2, bemærkes, at der er tale om en
videreførelse af retstilstanden efter den gældende bestemmelse i
tinglysningslovens § 21, stk. 2, som dog kun gælder i relation til sammenlægninger.
Der er således tale om, at det skøn, som Tinglysningsretten hidtil har foretaget i
medfør af denne bestemmelse, nu også foretages i relation til andre matrikulære
ændringer, hvor det er relevant.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.4. Uskadelighedsattester
Aalborg Universitet (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den
danske Landinspektørforening (DdL) bemærker, at der er behov for en klar
procesbeskrivelse omkring anvendelsen af uskadelighedsattesterne for såvel
jordstykker som ejerlejligheder. Høringsparterne bemærker endvidere, at såfremt
den nuværende 5-årige karensregel opretholdes, er der behov for en digital
tjeneste, som udstiller udstedte uskadelighedsattester på de respektive
ejendomme. Høringsparterne anbefaler, at der i forhold til håndtering af
uskadelighedsattester tages udgangspunkt i de eksisterende regler, der er aftalt
mellem Geodatastyrelsen og de praktiserende landinspektører. Høringsparterne
bemærker herudover, at det er uklart, hvilken rolle de praktiserende
landinspektører er tiltænkt i forbindelse med matrikulære ændringer i medfør af den
foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 21, stk. 3.
Justitsministeriets kommentar:
Som anført i pkt. 3.11.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3 (tinglysningslovens § 21, stk. 3),
ophæves kravet om indhentelse af en uskadelighedsattest i forbindelse med
matrikulære ændringer. Baggrunden er, at de gældende regler om indhentelse af
Side 31/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0032.png
uskadelighedsattester på grund af de mange detaljerede krav til attestens
udformning er tunge at administrere. Tinglysningsretten skal således fremover
kunne godkende en arealoverførsel, selvom der er rettigheder, der er til hinder for
dette, når ændringen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver
anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi, jf. den foreslåede
bestemmelse i tinglysningslovens § 21, stk. 3.
Der vil i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i
tinglysningslovens § 21, stk. 4, blive fastsat nærmere regler i
tingbogsbekendtgørelsen om, hvilke ændringer rettighedshaverne skal tåle.
Justitsministeriet vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen inddrage
relevante interessenter, herunder landinspektørerne.
I forbindelse med Tinglysningsrettens godkendelse af en udstykning mv., hvor
retten anvender den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 21, stk. 3, vil
der i vidt omfang være spørgsmål af samme karakter som under den nuværende
ordning med uskadelighedsattester, hvor Tinglysningsretten har brug for
oplysninger fra landinspektører.
I alt væsentligt vil der således ikke vil ske andre ændringer, end at
landinspektørerne fremover ikke behøver at indhente de attester, de i dag
indhenter hos Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen, når de blot – som i dag –
konstaterer, at de relevante parter har fået tinglyst de nødvendige ændringer i de
tinglyste rettigheder, eller omlægningen kan ske inden for de fastsatte grænser.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet anfører, at det ikke af den
foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, fremgår, hvordan det fastlægges, hvad der
er af mindre betydning for rettighedshaverne, hvis uskadelighedsattesterne
forsvinder. Høringsparterne bemærker i den forbindelse, at det er uklart, hvem der
skal foretage en vurdering af værdien af et areal, der skal overføres, hvilket er
nødvendigt for at kunne fastslå, om der er tale om ændringer af mindre betydning
for rettighedshaverne. Høringsparterne bemærker herudover, at det er uklart,
hvordan bemyndigelsen i den foreslåede § 21, stk. 4, i tinglysningsloven, hvorefter
justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ændringer
rettighedshaverne skal tåle, vil blive udmøntet, og at der er behov for at udarbejde
reglerne i tæt samarbejde med de relevante interessenter, navnlig den finansielle
sektor.
Justitsministeriets kommentar:
I lovforslagets § 3, nr. 3 (tinglysningslovens § 21, stk. 4), gives justitsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke ændringer
rettighedshavere skal tåle ved afgørelsen efter stk. 3. Der vil således i
bekendtgørelsesform blive fastsat nærmere beløbs- og værdigrænser for, hvornår
Side 32/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0033.png
en matrikulær ændring kan godkendes uden rettighedshavernes accept. Som
anført i pkt. 3.11.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det ikke hensigten
med lovforslaget at tillade matrikulære ændringer i videre omfang end efter
gældende ret.
For så vidt angår vurderingen af det areal som skal overføres, er det ligeledes ikke
hensigten at ændre retstilstanden. Det vil således være en landinspektør, der
tilvejebringer grundlaget for vurderingen af et indgrebs værdimæssige
konsekvenser. Prisen på det overførte areal vil i lighed med den nuværende
retstilstand som udgangspunkt blive fastlagt ud fra købers og sælgers vurdering af
arealets værdi.
Som anført ovenfor vil Justitsministeriet i forbindelse med udmøntningen af
bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 21, stk. 4,
inddrage relevante interessenter, herunder den finansielle sektor.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.5. Geografisk stedfæstelse af servitutter
Aalborg Universitet (AAU), Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den
danske Landinspektørforening (DdL) anfører, at de er enige i, at kravet om
stedfæstelse af gamle servitutter i forbindelse med servituterklæringer bør ophøre,
og at nye servitutter fortsat skal stedfæstes. Høringsparterne mener imidlertid, at
dette både skal ske ved et tinglysningsrids og en gml-fil. Høringsparterne
bemærker i den forbindelse, at det efter deres opfattelse ikke er korrekt, at
stedfæstelsesdatabasen blev nedlagt på grund af kvaliteten af stedfæstelsesfilerne,
men fordi Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten ikke kunne nå til enighed om,
hvem der skulle betale for udstilling af den geografiske stedfæstelse.
Høringsparterne bemærker derudover overordnet, at det efter deres opfattelse
skyldes tekniske vanskeligheder ved systemet, at der ikke har været interesse for
at udnytte den af Tinglysningsretten udviklede funktionalitet til visualisering af
stedfæstelsesfiler. Endelig bemærker høringsparterne, at det ikke har en effekt at
sikre rettigheder over fast ejendom, hvis det ikke i fremtiden er muligt at identificere
de pågældende rettigheder. Dette er efter høringsparternes opfattelse problemet
med ældre servitutter i dag, og ved at bevare gml-filerne til nye servitutter, kan
disse problemer efter høringsparternes opfattelse undgås i fremtiden.
Aalborg Universitet bemærker, at den internationale standardisering, der anvendes
i Kortforsyningen, for øjeblikket er under udvidelse til også at omfatte matrikulært
arbejde. Universitetet forventer, at der sidst i 2017 vil foreligge en InfraGML-
standard, der indebærer, at alt matrikulært arbejde kan udføres med den type
kodning, som blev introduceret til stedfæstelse af servitutter.
KL anfører, at den geografiske stedfæstelse af tinglyste servitutter har været
efterspurgt i kommunerne, idet oplysninger vedrørende servitutter indgår som en
Side 33/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0034.png
væsentlig oplysning i mange kommunale sagsgange. KL bemærker, at den
foreslåede afskaffelse af den nuværende ordning stopper en igangværende
digitaliseringsproces, hvilket er i strid med tankegangen i grunddataprogrammet.
KL ønsker som minimum servitutter lyst efter 2008, og som er stedfæstet i deres
helhed, bevaret, og ønsker at de er offentligt tilgængelige. KL anbefaler endelig, at
der i stedet for en afskaffelse af den nuværende model findes en alternativ
løsningsmodel, som sikrer digitalisering af servitutter, og at disse stilles digitalt til
rådighed
for
kommuner
og
forsyningsselskaber
m.fl.,
samt
at
stedfæstelsesdatabasen genetableres.
Justitsministeriets kommentar:
Som anført i lovforslaget finder Justitsministeriet ikke, at der fremover bør stilles
krav om, at der i forbindelse med tinglysning af nye servitutdokumenter, jf.
tinglysningslovens § 10, stk. 5, skal vedhæftes anmeldelsen en stedfæstelsesfil,
der indeholder oplysninger om servituttens geografiske afgrænsning (gml-fil).
Baggrunden herfor er, at kvaliteten af stedfæstelsesfilerne ikke er tilstrækkelig høj,
og at der ikke er efterspørgsel efter disse. Endvidere kan ingen relevant myndighed
påtage sig opgaven med at visualisere og udstille de stedfæstede servitutter.
Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at kravet om stedfæstelse af servitutter i
form af en gml-fil bør afskaffes. Efter ministeriets opfattelse er det således ikke
hensigtsmæssigt at opretholde et krav om indsendelse af en gml-fil, når der ikke er
nogen myndighed, der kan påtage sig opgaven med at visualisere og udstille de
stedfæstede servitutter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.12.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
5. Ejerlejlighedsloven
Aalborg Universitet (AAU), Den danske Landinspektørforening (DdL) og
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) bemærker, at der mangler et klart
regelsæt for krav til dokumentation ved opdeling af en bygning i ejerlejligheder,
herunder krav til kortdata. AAU, DdL og PLF finder, at disse data bør foreligge på
digital form for at understøtte den statslige digitaliseringsstrategi og sikre
anvendelse af data på tværs. AAU, DdL og PLF bemærker, at Tinglysningsretten
fremover vel alene skal tage stilling til pant og servitutter.
AAU, DdL og PLF finder det uhensigtsmæssigt, at ejerlejligheder fremover kan
registreres i to registre: i matriklen og i Geodatastyrelsens register over bygninger
på forstranden og søterritoriet.
AAU, DdL og PLF ønsker, at der affattes regler, der sikrer, at der fortsat kan ske
opdeling af ejerlejligheder på projektstadiet og således, at der kan lyses rettigheder
over den enkelte ejerlejlighed.
Side 34/35
 L 65 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1685072_0035.png
Erhvervs- og Vækstministeriets kommentar:
Efter lovforslagets § 6, nr. 1 (den foreslåede § 4a, stk. 5, i ejerlejlighedsloven) kan
energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere bestemmelser om
registreringen af ejerlejligheder, herunder krav til dokumentation, form, formater
m.v. De nærmere regler for dokumentation ved opdeling af en bygning i
ejerlejligheder, herunder krav til kortdata, som efterspørges af Aalborg Universitet,
Den danske Landinspektørforening og Praktiserende Landinspektørers Forening
vil således blive fastsat i en bekendtgørelse. Energi-, forsynings- og
klimaministeriet er indstillet på at inddrage de tre høringsparter i arbejdet hermed.
I tingbogen er der i dag ikke registreret ejerlejligheder i bygninger på forstranden
eller søterritoriet i øvrigt. Når registreringen af ejerlejligheder overgår til
Geodatastyrelsen vil alle ejerlejligheder således være registreret i matriklen. Men i
det omfang der bliver etableret ejerlejligheder i bygninger på forstranden eller
søterritoriet i øvrigt – hvilket forventes at blive af meget begrænset omfang – vil de
med lovforslaget være registreret i et særskilt register, da matriklen ikke omfatter
forstranden og søterritoriet. Rent teknisk vil alle ejerlejligheder dog være registreret
i det samme it-system, og oplysningerne om ejerlejligheder kan findes og bliver
udstillet på samme måde uanset i hvilket register, de er registreret.
Når landinspektøren påbegynder en sag om opdeling af en ejendom i
ejerlejligheder kan de påtænkte nye ejerlejligheder entydigt identificeres ved
tildeling af BFE-nummeret. Dette vil følge ejerlejligheden gennem hele
ejendomsdannelsesprocessen og være tilknyttet ejerlejligheden, når den er
registreret i matriklen. Denne entydige identifikation kan danne grundlag for
opdeling på projektstadiet.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 35/35